Podcasts about Henrik Pontoppidan

Lige siden den aktivistiske litterat Georg Brandes holdt sin første forelæsning på Københavns Universitet i 1871, har der stået strid om, hvad der gør Danmark moderne. Freddy Hagen peger på alt det, som er blevet skrevet ud af historien. Det viser sig nemlig, at det moderne var langt mere nationalt sindet, end brandesianere og kulturradikale har villet indrømme.   Danskernes frygt for at være nationale og behovet for at lyde international og fordomsfri blev grundlagt for mere end 150 år siden. Det mener dagens gæst, som har studeret Det Moderne Gennembrud og den hastige udvikling inden for industri, landbrug, håndværk og kunst siden midten af 1800-tallet. Freddy Hagen, skribent og cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling giver i denne samtale et andet og mere kvalificeret bud på det moderne Danmarks baggrund - og det han kalder 1800-tallets færdighedskultur - end den hurtigret du plejer at få serveret af undervisere, kulturindustri og mainstreammedier. En af Hagens pointer er, at trivialiseringen af Georg Brandes' tanker via det 20. århundredes modernisme og kulturradikalisme, som evig og altid så ned på det nationale, kristendom og folkelighed, har ført til et kulturelt ubehag og selvhad, som svækker det danske folk i mødet med andre kulturer og den accelererende globalisering, vi befinder os i. Undervejs runder vi navne som Henrik Pontoppidan, Harald Nielsen, Poul Henningsen, Hans Hertel, Kasper Støvring samt Eva og Rune Selsing. I denne podcast får du en times syrebad i kulturkampens tidlige historie.

To kick off the new year, we discuss some of he 2025 new releases we're most excited about. We also share our personal 5 in ‘25—five books (new or old) that we can't wait to read this year.What are yours?ShownotesBooks* Miss MacIntosh, My Darling, by Marguerite Young* Middlemarch, by George Eliot* Lies and Sorcery, by Elsa Morante, translated by Jenny McPhee* On the Evolution of All Political Parties, by Simone Weil, translated by Simon Leys* Wind and Truth, by Brandon Sanderson* The Empusium: A Health Resort Horror Story, by Olga Tokarczuk, translated by Antonia Lloyd-Jones* The Ocean at the End of the Lane, by Neil Gaiman* Swann's Way, by Marcel Proust, translated by C.K. Scott Moncrieff & Terence Kilmartin, revised by D.J. Enright* Attila, by Aliocha Coll, translated by Katie Wittemore* Attila, by Javier Serena, translated by Katie Wittemore* Death Takes Me, by Cristina Rivera Garza, translated by Robin Myers and Sarah Booker* Time of the Flies, by Claudia Piñeiro, translated by Frances Riddle* Liliana's Invincible Summer: A Sister's Search for Justice, by Cristina Rivera Garza, translated by * The Taiga Syndrome, by Cristina Rivera Garza, translated by Suzanne Jill Levine and Aviva Kana* Is a River Alive, by Robert Macfarlane* Underland: A Deep Time Journey, by Robert Macfarlane* The Hour of the Land: A Personal Topography of America's National Parks, by Terry Tempest Williams* A Life on Paper, by George-Olivier Châteaureynard, translated by Edward Gauvin* The Messengers, by George-Olivier Châteaureynard, translated by Edward Gauvin* stay with me, by Hanne Ørstavik, translated by Martin Aitken* Love, by Hanne Ørstavik, translated by Martin Aitken* The Unworthy, by Augustina Bazterrica, translated by Sarah Moses* The White Bear, by Henrik Pontoppidan, translated by Paul Larkin* A Fortunate Man, by Henrik Pontoppidan, translated by Paul Larkin* Hellions, by Julia Elliott* The Deserters, by Mathias Énard, translated by Charlotte Mandell* Compass, by Mathias Énard, translated by Charlotte Mandell* Zone, by Mathias Énard, translated by Charlotte Mandell* Tell Them of Battles, Kings, and Elephants, by Mathias Énard, translated by Charlotte Mandell* Street of Thieves, by Mathias Énard, translated by Charlotte Mandell* The Annual Banquet of the Gravediggers' Guild, by Mathias Énard, translated by Frank Wynne* Universality, by Natasha Brown* The Death of Virgil, by Hermann Broch, translated by Jean Starr Untermeyer* The Sleepwalkers, by Hermann Broch, translated by Willa and Edwin Muir* A Month in the Country, by J.C. Carr* The Adventures of China Iron, by Gabriela Cabezón Cámara, translated by Fiona Mackintosh and Iona Macintyre* Lady Chatterley's Lover, by D.H. Lawrence* The Rainbow, by D.H. Lawrence* The Dying Grass, by William T. Vollmann* The Ice-Shirt, by William T. Vollmann* Inferno, by Dante, translated by Robert Hollander and Jean Hollander* Purgatorio, by Dante, translated by Robert Hollander and Jean Hollander* Paradiso, by Dante, translated by Robert Hollander and Jean Hollander* Purgatorio, by Dante, translated by D.M. Black* Paradiso, by Dante, translated by D.M. Black* The Divine Comedy, by Dante, translated by Allen Mandelbaum* The Iliad, by Homer, translated by Emily Wilson* The Odyssey, by Homer, translated by Emily Wilson* Too Much of Life: The Complete Crônicas, by Clarice Lispector, translated by Margaret Jull Costa* The Birds, by Tarjei Vesaas, translated by Michael Barnes and Torbjørn Støverud* The Ice Palace, by Tarjei Vesaas, translated by Elizabeth Rokkan* The Bridges, by Tarjei Vesaas, translated by Elizabeth Rokkan* The Seed, by Tarjei Vesaas, translated by Kenneth G. Chapman* The Hills Reply, by Tarjei Vesaas, translated by Elizabeth Rokkan* The Story of the Stone, by Cao Xueqin, translated by David Hawkes* The Magic Mountain, by Thomas Mann, translated by John E. Woods* The Mountain Lion, by Jean Stafford* Wolf Hall, by Hilary MantelThe Mookse and the Gripes Podcast is a book chat podcast. Every other week Paul and Trevor get together to talk about some bookish topic or another. We hope you'll continue to join us!Many thanks to those who helped make this possible! If you'd like to donate as well, you can do so on Substack or on our Patreon page. These subscribers get periodic bonus episode and early access to all episodes! Every supporter has their own feed that he or she can use in their podcast app of choice to download our episodes a few days early. Please go check it out! This is a public episode. If you'd like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit mookse.substack.com/subscribe

En af Henrik Pontoppidans ædende ironiske fortællinger om klassesamfundet har den ironiske satire helt fremme i titlen. ”Idyl” hedder denne beskrivelse af de såkaldt ”gode, gamle dage” ude på landet, hvor de velbjærgede bønder holdt af at se sig selv som godhjertede velgørere i forhold til det lokale proletariat.

En af Henrik Pontoppidans ædende ironiske fortællinger om klassesamfundet har den ironiske satire helt fremme i titlen. ”Idyl” hedder denne beskrivelse af de såkaldt ”gode, gamle dage” ude på landet, hvor de velbjærgede bønder holdt af at se sig selv som godhjertede velgørere i forhold til det lokale proletariat.

En af Henrik Pontoppidans ædende ironiske fortællinger om klassesamfundet har den ironiske satire helt fremme i titlen. ”Idyl” hedder denne beskrivelse af de såkaldt ”gode, gamle dage” ude på landet, hvor de velbjærgede bønder holdt af at se sig selv som godhjertede velgørere i forhold til det lokale proletariat.

En af Henrik Pontoppidans ædende ironiske fortællinger om klassesamfundet har den ironiske satire helt fremme i titlen. ”Idyl” hedder denne beskrivelse af de såkaldt ”gode, gamle dage” ude på landet, hvor de velbjærgede bønder holdt af at se sig selv som godhjertede velgørere i forhold til det lokale proletariat.

På lørdag modtager professor i kemi Morten Meldal fra Københavns Universitet nobelprisen i Kemi. I den anledning stiller Kraniebrud denne uge skarpt på tidligere danske nobelprismodtagere. Det ramte måske en smule skævt, da nobelkomitéen fremhævede Henrik Pontoppidans "autentiske beskrivelser af hverdagslivet i Danmark." Sådan udtaler dagens gæst om Pontoppidans nobelpris fra 1917. Henrik Pontoppidan var nemlig meget mere end det. Alligevel var prisen 100 % fortjent. For Henrik Pontoppidan var både en fantastisk forfatter, bidende samfundskritiker og dybt filosofisk. Og hans romaner om tragiske menneskeskæbner og trange bondekår lagde grundlaget for hele den moderne, danske forfatterkunst. Medvirkende: Steen Beck, lektor på Institut for Kulturvidenskaber og del af Pontoppidan Centrets Taskforce. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Episode 46 handler om de ydre og de indre rejser, som er så essentielle, hvis vi som menneske skal holde spændstigheden. For som musikeren Niels Hausgaard har sagt, så skal der jo ikke gå havegrill i lortet, vel?Kirsten rejser i dag mod Argentina uden kompas men med en rygsæk for at lede efter det, vi ikke ved, hvad er, og som episke fortællinger og eventyr er fulde af. Nemlig dem, der drager ud og vender forandrede hjem.Liselotte betakker sig. Hun vil hellere rejse mod indsigten fra sit sofahjørne ned en bog, så hvad handler den arketypiske rejse i virkeligheden om?I denne episode bliver du også klogere på: Hvem ørkenfædrene og -mødrene var.Hvad deres sit-down filosofi gik ud på. Hvad Niels Hausgaard mere sagde. Hvorfor stilstand uden bevægelse er farlig. Litteratur i dette afsnit:“Det Lykkelige Arabien” af Thorkild Hansen, https://litteratursiden.dk/anmeldelser/det-lykkelige-arabien“Stilhed og honningkager” af Rowan Williams, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/en-berigende-%C3%B8rkenvandringLykke-Per af Henrik Pontoppidan, https://litteratursiden.dk/anmeldelser/lykke-af-henrik-pontoppidanOm 'the hero's journey': The Hero with a Thousand Faces af Joseph Campbell https://www.saxo.com/dk/the-hero-with-a-thousand-faces_joseph-campbell_hardback_9781577315933Citatet fra Niels Hausgaard stammer fra en kampagne for avislæsning. Niels Hausgaards bidrag hed: ”Pludselig er man blevet til en ko”. https://www.yumpu.com/da/document/view/18156981/pludselig-er-man-blevet-til-en-ko

Claus Elholm Andersen talks about autofictionalization, a mode of narration that characterizes autotfiction, where the narrative consciousness or voice is placed with the experiencing character and not the narrator. Of particular interest here are texts produced after the financial crisis of 2008 which exemplify this mode, most importantly Karl Ove Knausgård's series My Struggle (2009-2011). Claus Elholm Andersen is the Paul and Renate Madsen Assistant Professor of Scandinavian Studies at the University of Wisconsin-Madison. In his research, he is interested in the novel and in questions of fiction and fictionality: What it is, how it works, and what it implies. He is currently finishing up a book project on Karl Ove Knausgård and autofiction, titled The Very Edge of Fiction: Karl Ove Knausgård and the Autofictional Novel, in which he argues that Knausgård consciously engages with, and undermines, a long critical history of equating novels with fiction. He recently co-edited a special issue of Scandinavian Studies, with Dean Krouk, on Karl Ove Knausgård's My Struggle and edited the first scholarly anthology on Knausgård, published in Scandinavia in 2017. His latest publications are an article on Danish novelist Helle Helle in Edda in 2019 and an article on Henrik Pontoppidan's novel Lucky-Per in Scandinavian Studies. Image: © 2021 Saronik Bosu Music used in promotional material: ‘North' by Sergey Cheremisinov Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices Support our show by becoming a premium member! https://newbooksnetwork.supportingcast.fm/new-books-network

Claus Elholm Andersen talks about autofictionalization, a mode of narration that characterizes autotfiction, where the narrative consciousness or voice is placed with the experiencing character and not the narrator. Of particular interest here are texts produced after the financial crisis of 2008 which exemplify this mode, most importantly Karl Ove Knausgård's series My Struggle (2009-2011). Claus Elholm Andersen is the Paul and Renate Madsen Assistant Professor of Scandinavian Studies at the University of Wisconsin-Madison. In his research, he is interested in the novel and in questions of fiction and fictionality: What it is, how it works, and what it implies. He is currently finishing up a book project on Karl Ove Knausgård and autofiction, titled The Very Edge of Fiction: Karl Ove Knausgård and the Autofictional Novel, in which he argues that Knausgård consciously engages with, and undermines, a long critical history of equating novels with fiction. He recently co-edited a special issue of Scandinavian Studies, with Dean Krouk, on Karl Ove Knausgård's My Struggle and edited the first scholarly anthology on Knausgård, published in Scandinavia in 2017. His latest publications are an article on Danish novelist Helle Helle in Edda in 2019 and an article on Henrik Pontoppidan's novel Lucky-Per in Scandinavian Studies. Image: © 2021 Saronik Bosu Music used in promotional material: ‘North' by Sergey Cheremisinov Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices

Claus Elholm Andersen talks about autofictionalization, a mode of narration that characterizes autotfiction, where the narrative consciousness or voice is placed with the experiencing character and not the narrator. Of particular interest here are texts produced after the financial crisis of 2008 which exemplify this mode, most importantly Karl Ove Knausgård's series My Struggle (2009-2011). Claus Elholm Andersen is the Paul and Renate Madsen Assistant Professor of Scandinavian Studies at the University of Wisconsin-Madison. In his research, he is interested in the novel and in questions of fiction and fictionality: What it is, how it works, and what it implies. He is currently finishing up a book project on Karl Ove Knausgård and autofiction, titled The Very Edge of Fiction: Karl Ove Knausgård and the Autofictional Novel, in which he argues that Knausgård consciously engages with, and undermines, a long critical history of equating novels with fiction. He recently co-edited a special issue of Scandinavian Studies, with Dean Krouk, on Karl Ove Knausgård's My Struggle and edited the first scholarly anthology on Knausgård, published in Scandinavia in 2017. His latest publications are an article on Danish novelist Helle Helle in Edda in 2019 and an article on Henrik Pontoppidan's novel Lucky-Per in Scandinavian Studies. Image: © 2021 Saronik Bosu Music used in promotional material: ‘North' by Sergey Cheremisinov Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices Support our show by becoming a premium member! https://newbooksnetwork.supportingcast.fm/literary-studies

In this episode, I speak with the writer, editor, and critic, Christopher Beha, about the Danish bildungsroman by Henrik Pontoppidan, Lucky Per. We focus on Per's struggle to escape from those aspects of his life that are not chosen—family, religion, place—his quest to understand himself, to love other people, and to live a life that is truly happy and free.  Along the way, we discuss reviews of the novel by James Wood and Morten Hoi Jensen, and we give our own diagnosis of why Per fails to be either happy or free.  I hope you enjoy our conversation. Links: https://www.newyorker.com/magazine/2019/10/21/a-neglected-modern-masterpiece-and-its-perverse-hero https://www.nybooks.com/daily/2018/09/30/the-danish-tolstoy/   Christopher Beha is the author of a memoir, The Whole Five Feet, and the novels Arts & Entertainments and What Happened to Sophie Wilder. His latest novel, The Index of Self-Destructive Acts, was nominated for the 2020 National Book Award. He is the editor of Harper's Magazine. Jennifer Frey is an associate Professor of Philosophy and Peter and Bonnie McCausland Faculty Fellow at the University of South Carolina. She is also a fellow of the Institute for Human Ecology at the Catholic University of America and the Word on Fire Institute. Prior to joining the philosophy faculty at USC, she was a Collegiate Assistant Professor of Humanities at the University of Chicago, where she was a member of the Society of Fellows in the Liberal Arts and an affiliated faculty in the philosophy department.  She earned her Ph.D. in philosophy at the University of Pittsburgh, and her B.A. in Philosophy and Medieval Studies (with a Classics minor) at Indiana University, in Bloomington, Indiana. She has published widely on action, virtue, practical reason, and meta-ethics, and has recently co-edited an interdisciplinary volume, Self-Transcendence and Virtue: Perspectives from Philosophy, Theology, and Psychology. Her writing has also been featured in Breaking Ground, First Things, Fare Forward, Image, Law and Liberty, The Point, and USA Today. She lives in Columbia, SC, with her husband, six children, and chickens. You can follow her on Twitter @jennfrey. Sacred and Profane Love is a podcast in which philosophers, theologians, and literary critics discuss some of their favorite works of literature, and how these works have shaped their own ideas about love, happiness, and meaning in human life. Host Jennifer A. Frey is an associate professor of philosophy at the University of South Carolina. The podcast is generously supported by The Institute for Human Ecology at the Catholic University of America and produced by Catholics for Hire. Audio Edited & Music Produced by Tony Monson

In this episode, I speak with the writer, editor, and critic, Christopher Beha, about the Danish bildungsroman by Henrik Pontoppidan, Lucky Per. We focus on Per's struggle to escape from those aspects of his life that are not chosen—family, religion, place—his quest to understand himself, to love other people, and to live a life that is truly happy and free. Along the way, we discuss reviews of the novel by James Wood and Morten Hoi Jensen, and we give our own diagnosis of why Per fails to be either happy or free. I hope you enjoy our conversation. Links: James Wood https://www.newyorker.com/magazine/2019/10/21/a-neglected-modern-masterpiece-and-its-perverse-hero Morten Hoi Jensen https://www.nybooks.com/daily/2018/09/30/the-danish-tolstoy/ Christopher Beha is the author of a memoir, The Whole Five Feet, and the novels Arts & Entertainments and What Happened to Sophie Wilder. His latest novel, The Index of Self-Destructive Acts, was nominated for the 2020 National Book Award. He is the editor of Harper's Magazine. Jennifer Frey is an associate Professor of Philosophy and Peter and Bonnie McCausland Faculty Fellow at the University of South Carolina. She is also a fellow of the Institute for Human Ecology at the Catholic University of America and the Word on Fire Institute. Prior to joining the philosophy faculty at USC, she was a Collegiate Assistant Professor of Humanities at the University of Chicago, where she was a member of the Society of Fellows in the Liberal Arts and an affiliated faculty in the philosophy department. She earned her Ph.D. in philosophy at the University of Pittsburgh, and her B.A. in Philosophy and Medieval Studies (with a Classics minor) at Indiana University, in Bloomington, Indiana. She has published widely on action, virtue, practical reason, and meta-ethics, and has recently co-edited an interdisciplinary volume, Self-Transcendence and Virtue: Perspectives from Philosophy, Theology, and Psychology. Her writing has also been featured in Breaking Ground, First Things, Fare Forward, Image, Law and Liberty, The Point, and USA Today. She lives in Columbia, SC, with her husband, six children, and chickens. You can follow her on Twitter @jennfrey. Sacred and Profane Love is a podcast in which philosophers, theologians, and literary critics discuss some of their favorite works of literature, and how these works have shaped their own ideas about love, happiness, and meaning in human life. Host Jennifer A. Frey is an associate professor of philosophy at the University of South Carolina. The podcast is generously supported by The Institute for Human Ecology at the Catholic University of America and produced by Catholics for Hire. Audio Edited & Music Produced by Tony Monson

TV-fortolkningen af Henrik Pontoppidans romanklassiker Lykke-Per fik i 2018 premiere på TV2 PLAY. Og måske får vi flere af den slags tv-serier i fremtiden. I hvert fald hvis det står til Det Danske Filminstitut, som forud for de kommende medieforhandlinger foreslår at fordoble public service-puljen til danske fiktionsserier og dokumentarer. Det gør de, fordi dansk indhold fortsat møder stor konkurrence fra spillere som Netflix og HBO, fortæller Claus Ladegaard, administrerende direktør i Det Danske Filminstitut. EU-regler, der trådte i kraft 4. januar gør, at danske tatovører i dag ikke må tatovere med farve. Det er et stort problem for tatovører og kunder, lyder det fra branchen. Vi taler med formanden i Dansk Tatovør Laug og en tatovør og spørger dem, om de egentlig selv har gjort nok for at skaffe lovlige farver. Til sidst i programmet opruller vi sagen om et dansk kolonimuseum. I løbet af det seneste år har en gruppe mennesker fra forskellige museer rundt i landet - på bestilling fra regeringen - undersøgt, om Danmark skal have et kolonimuseum. Arbejdet med den undersøgelse har været fuld af konflikter. Det store stridspunkt er, om følelser skal trumfe fakta, når dansk kolonihistorie skal formidles. Vi tager debatten med DF's kulturordfører Morten Messerschmidt og Enhedslistens museumsordfører, Christian Juhl. Vært: Karoline Kjær Hansen. Tilrettelagt af: Mathias Wissing, Lene Grønborg, Karoline Kjær Hansen. Laura Lin Dueholm, Tjelle Vejrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

This series of podcast-interviews gives researchers from all over Europe a voice. How is the project of European integration viewed in different countries? What will the European Union look like after Brexit? We exchange views from different countries, talk about the specific backgrounds, and try to give an honest assessment of the state of the EU. Rune Slothuus suggested to read: Johannes V. Jensen: The Fall of the King (reprint) University of Minnesota Press 2011 (translated by Alan G. Bower). Rune Slothuus also mentioned Henrik Pontoppidan (1857- 1943), a Danish writer known for his clear prose. His most famous book is Lykke Per. A recent and highly praised English translation is published with the Museum Tusculanum Press: A Fortunate Man, translated by Paul Larkin; with an Afterword by Flemming Behrendt. Moderation: Felix Heidenreich (IZKT) A project produced in cooperation with the Public Library of Stuttgart and Stiftung Geißstraße Stuttgart.

Hvordan bliver man egentlig lykkelig? Kan man finde lykken, hvis man jagter den længe nok? Jagten på lykke kan med tiden blive så altopslugende, at det tager nogle gigantiske ofte på sin vej og således også for hovedpersonen Lykke-Per i Henrik Pontoppidans roman af samme navn, hvor Per Sidenius godt nok lever i slutningen af 1800-tallets Danmark, men forsøger at "knalde sig til tops" som var han Anna Nicole Smith.

Programmet er nået til 1985 hvor Michael Falch udsender sin første af en række soloplader. I samtale med vært og tilrettelægger Andreas Dahl, gennemgår hovedpersonen sine tidlige soloplader fra midten af 1980’erne og frem til og med genstarten af MALURT i begyndelsen af de nye 90’ere. Det bliver til en snak om bl.a. elektronisk musik, religion, kærlighedsballaderne, livstemaer, Henrik Pontoppidan og altings dobbelthed.

"Gode kunstnere låner, men de rigtig gode stjæler". Sådan sagde den spanske kunstmaler Picasso, og derfor spørger Kræs denne sommer otte af Danmarks største kunstnere, hvem de stjæler fra. I denne udsendelse er det forfatter Jesper Wung-Sung, som stjæler fra Henrik Pontoppidan. Som altid får du også dagens vigtigste nyheder fra kulturfronten, og så giver filminstruktør Jonas Risvig, der står bag YouTube-serien "Centrum" og nu også DR ULTRA-serien "Flokken" opskriften på den gode ungdomsserie anno 2020.

I dagens udgave af 4-toget undrer vi os over, hvorfor folk griner lidt af Randers, og så taler vi om Henrik Pontoppidan i forbindelse med filmatiseringen af Lykke Per. Derudover: Alternativets nye politiske ordfører, den danske spilindustri, fucking flink, tvivl om DR og Politikens dækning af Fuglsang-historien. Medvirkende: Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem valgt i Randers og tidligere borgmester i byen. Nils Gunder Hansen, Professor i dansk litteratur og centerleder ved det kommende Pontoppidancenter ved Syddansk Universitet. Torsten Gjejl, politisk ordfører for Alternativet. Jesper Juul Spilforsker. Maren Elise Skjerlie Gilling, Leder og grundlægger af 5-Skoler. Lars Werge, tidl. EB-journalist og formand for Journalistforbundet.

I dagens udgave af 4-toget undrer vi os over, hvorfor folk griner lidt af Randers, og så taler vi om Henrik Pontoppidan i forbindelse med filmatiseringen af Lykke Per. Derudover: Alternativets nye politiske ordfører, den danske spilindustri, fucking flink, tvivl om DR og Politikens dækning af Fuglsang-historien. Medvirkende: Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem valgt i Randers og tidligere borgmester i byen. Nils Gunder Hansen, Professor i dansk litteratur og centerleder ved det kommende Pontoppidancenter ved Syddansk Universitet. Torsten Gjejl, politisk ordfører for Alternativet. Jesper Juul Spilforsker. Maren Elise Skjerlie Gilling, Leder og grundlægger af 5-Skoler. Lars Werge, tidl. EB-journalist og formand for Journalistforbundet.

InterMetzo Først har Georg Metz kigget på ’Den selvhævdende højtidelighed’ som overskriften er og endnu en ’Alternativt forslag til en nationaldag’. Pharaos klassikere, Borgmester Hoeck og hustru 3 I denne uge får I sidste halvdel af Henrik Pontoppidans lille roman ’Borgmester Hoeck og Hustru’ fra 1905.   Hørelse: BEAR Det skønnes at omkring 800.000 personer i Danmark har problemer med nedsat...

I denne uge læser Karsten Pharao sidste halvdel af Henrik Pontoppidans lille roman ’Borgmester Hoeck og Hustru’ fra 1905. 

Pharaos Klassikere har denne gang endnu en lille roman af Henrik Pontoppidan. Det er ’Borgmester Hoeck og hustru’, hvor den sengeliggende borgmesterfrue har besøg af sin søster fra Tyskland, som hun ikke har set siden sin bryllupsrejse for 15 år siden. Søsteren kan straks se at der er noget helt galt med borgmesterparrets ægteskab men forstår ikke, hvad det drejer sig om. 

Intermetzo Georg Metz' kommentar i denne uge har titlen "Dynamitstangen i krudttønden" med undertitlen "N-r nogen ikke kan se løgnen for bedraget". Pharaos Klassiskere, Borgmester Hoeck og hustru. Pharaos Klassikere har denne gang endnu en lille roman af Henrik Pontoppidan. Det er ’Borgmester Hoeck og hustru’, hvor den sengeliggende borgmesterfrue har besøg af sin søster fra Tyskland, som hun ikke har set siden sin...

I serien "Pharaos Klassikere" forsætter vi med Henrik Pontoppidan lidt endnu. I denne uge får I begyndelsen på hans lille roman fra 1905, "Borgmester Hoeck o hustru", et barsk ægteskabsdrama.    

 Her begynder vi serien Pharaos Klassikere. Novellen ”Et endeligt” fra 1881 var forfatteren Henrik Pontoppidans første offentliggjorte arbejde. Den kan I høre her i Karsten Pharaos oplæsning.

Hvem var Henrik Pontoppidan? Journalist Flemming Behrendt fortæller om forfatterens store livsdilemma og sit enorme arbejde med at granske Pontoppidans værk, brevvekslinger og fotografier. Flemming Behrendt har brugt hele sit liv på at beskæftige sig med Henrik Pontoppidan og lægger nu sidste hånd på bogen “Livsrusen – En bog om Henrik Pontoppidan”. Undervejs i historien møder ham på vej til Den Sorte Diamant, hvor han skal kigge på fotografier og breve fra forfatterens tid. Producent: Præmis Vært: Dorte Palle Udgiver: Gads Forlag

Han kunne sit kram, ham Don Juan, og når vi taler om ham, taler vi ligefrem om forførelsen som en kunstart. Men hvad vil det sige at forføre? Hvad har forførelse og forelskelse med hinanden at gøre? Og hvad betyder det, når man er viljeløst fortabt og drages af en uimodståelighed, som måske slet ikke kommer fra et andet menneske, men fra en kraft i naturen - hvad vil det sige at blive bjergtaget? Alt det har dr.phil. og professor i nordisk litteratur Johnny Kondrup undersøgt i en bog med læsninger af danske hovedværker af Karen Blixen, Henrik Pontoppidan, M.A. Goldschmidt og Søren Kierkegaard. Og med norsk og svensk assistance fra Selma Lagerlöf og Henrik Ibsen. Vi taler med Johnny Kondrup om den bjergtagende forførelse i litteraturen og i livet. Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein. (Sendt første gang 4. december 2019).

I 1927 udgav en cykelhandler fra Vrå en roman, som satte litteraturen i brand med ukærlige skildringer af nordjysk bondeliv. Romanen hed 'Støtten', og forfatteren hed Erling Kristensen. I sin samtid blev han kendt og agtet, men siden gled han i glemsel. Nu udgiver forfatteren Karin Bang en ny biografisk skildring, som gør os klogere på manden og forfatterskabet. Bogen udkommer side om side med andre biografier om forfattere, nemlig giganter som Henrik Pontoppidan, Henrik Ibsen og Karen Blixen - og snart udkommer også en biografi om Thit Jensen. Men hvorfor vil vi så gerne læse om forfatternes liv? Og hvordan arbejder man, når man skal skrive en biografi? Vi søger svaret i Skønlitteratur på P1, hvor den litterære biografis nye guldalder er på programmet. Birgitte Possing, der har forsket i biografigenren, giver sit bud på genrens betydning. Og så skal vi høre både Erling Kristensen, Henrik Pontoppidan og Karen Blixen. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Sendt første gang 2. oktober).

De oplæste citater i udsendelsen er fra Cafe Borgens udgave af Vi folder drømmens faner ud Medvirkende: Casper Eric, digter; Vært: Anne Termansen; Tilrettelægger: Benedikte Granvig; Mix: Tobias Niemann Brix

"Mørkeland" hedder Niels Krause-Kjærs nye roman. En politisk spændingsroman om journalist Ulrik Torp, der sammen med et par unge kolleger kommer på sporet af en skandale i det politiske system kort før et folketingsvalg. Niels Krause-Kjær er gæst hos Anne Glad. Anbefalinger i denne episode: Niels Krause-Kjær, Mørkeland. Henrik Pontoppidan, Lykke-Per. Stephen King, 22.11.63. Herbjørg Wassmo, Dinas Bog Vært: Anne Glad.

 ”Morgendug”, der er et lille eventyr af Henrik Pontoppidan om, hvordan man til sin dødsdag kan forfølges af den tanke, at man en gang lod lykken gå sin næse forbi. Karsten Pharao læser.

Den store danske forfatter Henrik Pontoppidan, som også har modtaget Nobelprisen i litteratur – det var i 1917 – har i sit forfatterskab 11 krøniker som blev udgivet i 1890. Dem sender vi her på den2radio 11 uger i træk og i denne uge hedder krøniken ’En lille by’ .

I denne og de følgende uger vil vi bringe små, såkaldte Krøniker, som Henrik Pontoppidan skrev i slutningen af 1800-taller og udgav samlet i 1890.  Den første fortælling i rækken hedder ”Menneskenes Børn” og handler om, hvad Vorherre og Sankt Peder oplevede engang de besøgte Jorden et sted, som minder meget om Danmark.

2019 er 150-året for fødslen af en af Danmarks helt store romanforfattere, Martin Andersen Nexø, manden bag hovedværker som Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren. På samme måde som Henrik Pontoppidans store fortællinger, er Martin Andersen Nexøs romaner evigtaktuelle, bl.a. som litterære skildringer af vigtige historiske epoker. Så sent som i efteråret opsatte Østre Gasværk Teater Pelle Erobreren som musical, og instruktøren Per Fly er, for tv-serie-giganten HBO Nordic, netop nu i gang med en serie baseret på Pelle Erobreren, som skal fortsætte hvor Bille Augusts film slap i 1987. Men hvem var Martin Andersen Nexø, hvad gik hans liv og værk ud på, og hvorfor bliver hans værker ved med at være interessante i vores tid? I anledningen af sin aktuelle biografi om den store forfatter, er litteraturhistoriker og Nexø-ekspert Henrik Yde i studiet for at gøre os klogere på forfatteren og mennesket Martin Andersen Nexø. Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Karsten Pharao læser ”Ørneflugt” fra Pontoppidans samling ”Krøniker” fra 1890. Ørneflugt er nok den kendteste af Henrik Pontoppidans korte tekster. Den kan læses som et svar til H. C. Andersens grimme ælling. Her er moralen, at det ikke hjælper at have ligget i et ørneæg, hvis man er vokset op i en andegård, den tamme rovfugl er ikke egnet til det frie liv, miljøet trumfer arven, så at...

Karsten Pharao læser ”Ørneflugt” fra Pontoppidans samling ”Krøniker” fra 1890. Ørneflugt er nok den kendteste af Henrik Pontoppidans korte tekster. Den kan læses som et svar til H. C. Andersens grimme ælling. Her er moralen, at det ikke hjælper at have ligget i et ørneæg, hvis man er vokset op i en andegård, den tamme rovfugl er ikke egnet til det frie liv, miljøet trumfer arven, så at...

Det er de nordiske fortællinger, der dominerer i denne omgang af MAGASINET, og der er noget for enhver smag. Vi anbefaler den farverige tv-serie ‘Vikings’, Henrik Pontoppidans kanoniserede roman ‘Lykke-Per’ og den unge danske sangskriver Bisses udgivelse om den danske nation ‘Tanmaurk’. På hver sin måde siger Vikings, Lykke-Per og Tanmaurk noget om, hvad der har bygget vores samfund, og hvor vi er i dag. Og afsnittet er som sædvanlig spækket med god musik. Så tag høretelefonerne på og lyt med.

Første afsnit af Lykke-Per, Henrik Pontoppidans åh så kendte og nys filmatiserede værk. Vi præsenteres for den brandhyggelige familien Sidenius og familiens sorte får, Peter Andreas alias Per. Og allerede i dette første afsnit får vi listet lidt penis ind, hvor den ellers bestemt ikke er velkommen. :P

I dag er der premiere på Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidan-klassikeren 'Lykke-Per' fra 1898. Filmen handler om Lykke-Per, hvis barske barndom følger ham helt ind i voksenlivet. Men det er også fortællingen om den dannede og sanselige kvinde Jakobe, som forelsker sig i Lykke-Per - og møder hans kynisme. Men hvad er det, som to skæbner fra en helt anden tid egentlig kan sige moderne mænd og kvinder i dag?Dagens gæster: Christian Jensen, Politikens chefredaktør; Lilian Munk Rösing, litteraturkritiker på Politiken.Dagens vært: Gudrun Marie Schmidt.Redaktion: Nils Thorsen, Gudrun Marie Schmidt, Nina Kragh, Jonas Schrøder-Andreasen, Jes Stein Pedersen, Kathrine Eggert Wadsholt og Sille Westphal.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk.

Forhold mellem fædre og sønner fylder meget i vores kulturhistorie, lige fra Vorherre og Jesus Kristus til Julio og Enrique Iglesias. Det er også temaet for ugens Filmland Podcast, hvor Bille August både fortæller om sin filmatisering af Henrik Pontoppidans romanklassiker om et faderopgør, 'Lykke-Per', og om sit eget opgør med en streng far. Og så er manuskriptet til 'Lykke-Per' i øvrigt skrevet sammen med sønnike, Anders August. Derudover anmeldelse af bl.a. Michael Noers 'Papillon'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Henrik Pontoppidans samling ”Krøniker” består af 11 krøniker som vi sender over 11 uger her på den2radio og det er ’Muldskud’ i denne uge.

 I vores oplæsning af Henrik Pontoppidans samling ”Krøniker” er vi i denne uge nået til den bidsk-ironiske historie ”Digterliv” om en rigtig talentfuld ung digter, der bare har det uheld hele tiden at ligge et par sæsoner efter modeudsvingene i den litterære offentlighed. Med et trist resultat. Karsten Pharao læser.

Henrik Pontoppidans krønike ”Havfruens sang”, Karsten Pharao læser. 

 Når vildgæssene trækker forbi er den næstsidste af fortællingerne i Henrik Pontoppidans samling ”Krøniker”, som vi bringer her i foråret. Karsten Pharao læser