Shh, det taler vi ikke om

MED BAG KULISSEN PÅ VÆRTEN Kathrine Skovsgaard (episode 68) Rollerne blev byttet rundt, og jeg blev udfordret til selv at åbne op. Hør med her, når Theresa udspørger mig, og jeg åbent fortæller om bl.a baggrunden for denne podcast. Om mit liv fra modeverdenen i Hamburg med drømme om at skulle være stor modedesigner, til ledsager ved Aalborg Kommune, og så sorgen som ramte hårdt, da hhv. min far, mormor og kusine skulle herfra. Jeg fortæller om, hvordan jeg bliver selvstændig, hvad der driver mig, og hvorfor jeg ikke bearbejdede sorgen, som "man bør". - men did it my way.

LAD OS NU BARE TALE HØJT OM DE SEKSUELLE UDFORDRINGER - en snak med sexolog Else O (episode 66). Else O er sexolog, og arbejder både på Aalborg Universitetshospital og som selvstændig. Hun ved virkelig en del om seksuelle udfordringer, både hos diagnose-ramte, som følge af fysiske lidelser og sygdomme. Det er bare generelt et gigantisk tabu i vores kultur og samfund. Vi taler helst ikke og hvis, så meget lidt om, vores udfordringer. Hør med når Else fortæller om, hvordan det også er det faglige kompetente personales ansvar. Hvordan dygtige medarbejdere kan blive bedre til netop at italesætte dette emne over patienter, klienter og ja privat også over for pårørende.

HVEM SAGDE DIAGNOSE ER EN HÆMSKO? - i serien for Dont Fear the Weird med Malene om Angst og OCD (episode 65)Malene er netop startet på sin kandidat på Aalborg Universitet, efter at være hjemvendt fra et sommerjob i Grønland. Før sommeren færdiggjorde hun sin bachelor på University of Nordjylland, UCN på Natur - og Kulturformidling, NAKU i Hjørring. For nogle år tilbage, erkendte hun dog, at noget ikke var helt godt indeni. Hun havde det dårligt, og haft det længe. Malenes første møde med en psykolog var ikke et match, og det medførte, at hun trak sig. Hør med her, når hun fortæller om, at have en dialog med en professionel, og faktisk selv bedst vide, hvad der skal arbejdes med og på. Siden har hun fundet et match, og sammen har de udarbejdet mestringsstrategier, som Malene ikke kan undvære i dag. Lyt til en fortælling om at erkende, at angst og OCD har taget overhånd, og fylder for meget. Hør også med, når en ung kvinde fortæller om, hvordan hun bruger disse værktøjer til netop at afvikle en større festival, turde rejse til Grønland, uden at kende nogen, og hoppe på en kandidat, som er noget kun mere krævende end hendes bachelor. Hvem sagde diagnoser er hæmsko?

Dette er andel del af snakken med sexolog Else O og Jeff, som har diagnoser. Temaet er dobbelt tabuet i at have en diagnose og seksualitet. Denne del omhandler alt det rundt om. De følelser, som kommer i spil. Det der foregår mellem to individer og det tabu, der ligger i at tale om dette. Første indledende snak fortæller Jeff modigt om, hvordan diagnoserne har påvirket livet. Hvordan han er Peer-medarbejder, og deler ud af sine erfaringer, for at andre ikke skal stå, som han selv, helt uden netværk og relationer, når en diagnose måske pludselig bliver en del af ens hverdag. Sammen med Else kommer snakken omkring, hvordan seksualiteten påvirkes. Når eksempelvis medicin, senfølger, bivirkninger og bare det at være menneske med følelser, kan have stor indflydelse.

Musikeren Frederik Damkaer og presseansvarlige Kathrine Skovsgaard besøger Radio Nordjyske og får en snak med værten Camilla omkring festivalen. Her kan du lytte med, når Frederik fortæller om at være pårørende til en far med depression gennem 15 år.

I forbindelse med Dont Fear the Weird Festivalen var psykolog Skovsgaard, Kirsten inde og tale med Camilla, radioværten omkring diagnoser. Her kan du lytte med, når en psykolog giver sine tanker omkring vores diagnosesamfund.

Sexolog Else O og Jeff, med flere diagnoser, har sammen med værten en snak om, hvordan der pludselig er dobbelt tabu, omkring diagnose og seksualitet. Jeff fortæller her modigt om, hvordan diagnoserne har påvirket livet. Hvordan han er Peer-medarbejder, og deler ud af sine erfaringer, for at andre ikke skal stå, som han selv, helt uden netværk og relationer, når en diagnose måske pludselig bliver en del af ens hverdag. Sammen med Else kommer snakken omkring, hvordan seksualiteten påvirkes. Når eksempelvis medicin, senfølger, bivirkninger og bare det at være menneske med følelser, kan have stor indflydelse. Det blev en snak delt på to afsnit, så her får du første del. Anden del kommer snart!

Dette er en radio-optagelse med to brugere fra psykiatrien, som i anledning af serien til festivalen Don't Fear the Weird ligger midlertidigt her på denne podcast. Her kan du høre Rikke og Franciska tale med værten Camilla i Radio Nordjyske, fra onsdag 28. september 2022.

Anden del i snakken med JulieEfter endnu et afslag fra skuespillerskolen, forsøger Julie sig med jordemoderstudiet og derefter UCN, men må give op på begge, da det ikke matcher hendes livsstil. Det clasher, og hun må sygemeldes. Hun kommer i kontakt med sundhedssystemet, men vejen til hjælp er ikke ligeud. Hør med her, når Julie fortæller om at kæmpe med systemet, få hjælp, og skulle acceptere sin diagnose og dets følger. Samtidig med at skulle være mor, og måske acceptere at hendes drøm om at være skuespiller ikke bliver som ønsket. En fortælling at finde hjem efter en lang rejse, som har sine bump. Hvordan Julie falder, rejser sig og falder igen. Hvis du ikke har hørt første del, så gør dig selv den tjeneste, at lytte til den også.

Julie har altid ville være skuespiller. Nærmest hele sit liv har hun stået på og bag en scene, og det har altid været hendes største drøm, at blive skuespiller. Gennem årene har hun søgt ind på skuespillerskolen, og er blevet afvist gang på gang. Idet hendes fokus har været den kreative scene, har Julie nedprioriteret det der kedelige med at skulle tjene penge, og være fornuftig. - og alligevel har hun altid fået det til at fungere og køre rundt. Hun møder sin datters mor i teaterverdenen, og pludselig er der et andet ansvar med deres lille pige, og så sker der noget. Julie kan ikke længere fortsætte sit liv som hidtil, der skal ændringer til. -og så knækker kurven. Hun opsøger sin læge, men idet det almene lægesystem ikke helt er tilstrækkeligt, må hun ty til sin familie. Hør med her i første del af snakken med Julie, som fortæller om, at skulle acceptere en diagnose, skulle ændre sin tilværelse og måtte ændre en masse. Anden del kommer snart.

Livet kørte bare. Han var selvstændig elektriker, og det væltede ind med ordrer. Men det endte brat, efter en festival ændrede Thomas liv. Derfra startede kampen til at få hjælp og blive taget alvorligt. Det var usynligt, men ikke mindst smertefuldt og havde store konsekvenser for hans liv. Af sine utallige sygehusbesøg gennem årene, har Thomas fået indsigt i, hvordan mange med alvorlige sygdomme agerer og beskriver sine kampe. Han har været helt nede. Dernede, hvor det var svært at komme ud af sengen. Det at skulle leve med sin diagnose har ændret hans liv. - og som du vil høre ham sige i optagelse. Det er et andet liv, og det bliver aldrig som før. -men Thomas ligger ikke i sengen længere, og har en masse på hjertet. Hør med her, når han fortæller om at være bevidst om sine tanker og vælge de rigtige.

JEG BLEV SKRÆMT AF DE DIAGNOSER OG FLYGTEDE - i serien for Dont Fear the Weird Festival (episode 59)Som 18-årig fik hun at vide, at hun havde en række diagnoser. Det skræmte hende så meget, at hun fly(g)ttede til Berlin, hvor hun i årevis udøvede sin passion inden for musik. I bred udstrækning med række kreative personer. Musikken har altid været et omdrejningspunkt i hendes liv. Sofie er i dag mor til to børn, og gift med sin mand. De er flyttet fra Aalborg, efter mange år i centrum. Hun er med i bandet Tundra, og har været og er fortsat en vigtig del af Aalborgs musikscene. Hun beskriver sig som den, der altid var mærkelig. Opskrifter, skemaer og for megen struktur er ikke blandt hendes favoritter, og det har hun og manden fundet løsninger på. I forbindelse med at blive mor, især anden gang, kom Sofie pludselig i kontakt med noget, hun måske havde gemt lidt væk. I dialogen med sin læge, bliver hun bevidst om, at idet hun aldrig blev rigtig udredt, er der en masse løse ender. Hør Sofie fortælle om, at blive skræmt, finde hjem, blive mor, og få sig en diagnose, som giver mening for hende.

Jonas har været selvstændig, siden har var 22 år. Han har blomsterbutikken, Jonas Jensen Blomsterdesign, som ligger centralt i Aalborg. Han elsker sine ritualer, bl.a sin morgen-løberute, han fast løber, uanset vejr og vind, hver evig eneste morgen inden arbejdet kalder. Samtidig er han glad for sine lister og kalender, som giver ham overblik over dagens kommende gøremål, og desuden gør det muligt at slippe alt, efter endt arbejdsdag. I dag runder han de fyrre og har været på en længere rejse.Allerede som 20-årig fik han datteren med sin eks-kone, men noget havde ændret sig, da han kom i trediverne. Han mærkede det heteroseksuelle liv ikke var for ham, og mens han startede rejsen mod noget nyt, blev maden og næringen pludselig i fokus. Hør med her, når han fortæller om, hvordan det at skulle indtage føde pludselig kunne styre hans liv. Hvordan han tabte sig meget, og hvordan familie og venner forsøgte at gribe ind, forgæves. I dag lever han sammen med kæresten Thomas, og skal snart giftes. Hør med her, når Jonas fortæller om selv at finde vejen og redskaberne, som skulle hjælpe og støtte ham. Hvordan han i dag lever med erfaringen og har en viden, han gerne deler ud af. Måske kan du, eller én du kender netop bruge disse råd.

Det er svært nok at tale om seksualitet. Det er som om, vi bliver elefanter i glasbutikker. Det er ofte et tabubelagt emne. Hvordan er det så, når man oveni har en diagnose og får medicin, eller bare kæmper med dæmonerne, som kan forstyrre én? Jeg har haft en dialog med Gitte, som har en skizoaffektiv lidelse og får 19 piller om dagen, og Franciska, som knækkede i arbejdsstressen og pludselig fandt sin krop voldsomt reagerende. De kender begge to til at være i en presset situation, hvor kroppen lukker ned og de må gøre brug af pårørende. Hør med her, når de to modige kvinder fortæller og deler erfaringer. De har begge deltaget i en podcast optagelse i hhv. episode 24 og nr 50, hvor du kan høre deres fortællinger og oplevelser mere i detaljer.

I forbindelse med festivalen Don't Fear the Weird udkommer en serie med en række personer, som fortæller om at have en diagnose og leve med den. Hvordan samfundet agerer omkring én, og hvordan venner og familie har reageret. Den første i serie er Rune, som er 30 år og har en datter. Oveni er han selvstændig frisør med egen webshop. Han lever med diagnosen: PTSD, som han har fået som reaktion på sin storebrors tragiske død.-men det er først mange mange år efter, dette konstateres. Ulykken sender Rune ud i et overforbrug af alkohol, som han dog hele tiden har under kontrol og kan styre. - men det medvirker til et liv med vold. En hændelse får dog Rune til at tage en beslutning. Om livet skal ende således, eller han skal ændre kurs og livsstil. For nylig oplever han endnu et wake-up call, som igen minder ham om, at skulle ændre sin levevis og forholde sig til sine relationer. Hør med her, når Rune fortæller og giver råd til, hvordan PTSD kan håndteres og leves med. Læs mere om festivalen på Facebook, Don't Fear the Weird, Region Nordjylland og på website: dont-fear-the-weird.dk

Mie er en nordjysk kvinde med ben i næsen, som tør dele sandheder på de sociale medier. Du kender hende måske bedst, med profilen Den Skrukke Nordjyde, som hun først startede og kaldte sig. Et initiativ, som hurtigt blev taget godt imod, da Mie åbent delte sine tanker, om at skulle være mor. Bekymringer såvel som glæder. Men det har konsekvenser at være ærlig, og hun oplevede allerede to uger efter sin søns fødsel, første kommunale henvendelse, som havde modtaget en underretning, fra en bekymret borger. Siden har hun fået hele tre, en enkelt endda på baggrund af et screenshot! -og så skulle man tænke, at så ændrede Mie nok stil og ville være mere varsom med at dele sandheder, men nej hun har benene plantet godt i mulden i det nordjyske, og står fast og fortsætter med at dele også de mindre smukke-serede sandheder, vi jo alle kender mere end godt, men ofte har travlt med at pakke godt ned og væk. Hør med her, når Mie fortæller om at være aktiv på instagram, og dele ud af sin hverdag, og modstå den negativitet, som desværre kan herske derude. Jeg hepper på dig Mie. Du er en inspiration for mange!

OMG ER DU GAY OG DRAG? (episode 54)Michael er opvokset i Vejgaard i Aalborg, men flyttede egentlig grundet studie til Kbh, men måske også af flere årsager...Allerede i folkeskolen vidste han godt, at han var til fyrer, og det blev ikke modtaget specielt godt, og slet ikke, hvor skældsord som "bøsse computer" blev brugt, når IT ikke virkede. Han har altid i sine unge dage været meget politisk aktiv, og havde tænkt, at han kunne påvirke bedre, ved at være fysisk tættere på Christiansborg og politikerne. På sin rejse har han desværre mødt alt for mange med skrækkelige oplevelser, og har derfor taget initiativ til at samle disse i en bog, som indeholder 1000 historier om overgreb og had. Oveni har han startet gruppen LEV og LAD LEVE, som i den grad gør sit for at råbe befolkningen op. I dag lever han af at være Drag, som Mizz Privileze og rejser hele DK rundt med en række forskellige shows. - og den får ikke for lidt. Fest og farver og med fuld smadder på. Alle fisefine grænser nedbrydes, og vrangen vrænges virkelig ud!-men ak, det er ikke uden konsekvenser, og Michael oplever desværre fortsat hadsforbrydelser. Hør med her, når han fortæller om at være homoseksuel på en livsvigtig mission.

JEG ELSKER AT RYSTE RØV (episode 52)Jeg er ude til eventen, Venus Venue og møder Amalie og Sanne elsker at danse, og gennem de sidste par år, får de rystet max røv. De har nemlig startet the Booty League med twerking. - og det handler virkelig om at ryste alt, du har. Desto mere, desto bedre. Vi sidder til eventen, som omhandler kroppen, køn og ligestilling, og den får ikke for lidt. Deltagerne giver den gas, og endelig er der et forum, hvor alt er tilladt. Men hvordan mødes de to af omverdenen ellers. Er der fortsat mange fordomme og tabuer? -og hvad får de to til at mødes netop i denne dans? Hør med, når de fortæller, også følg endelig med på deres instagram: the Booty League

JEG ER BISEKSUEL OG SJÆLLÆNDER I NORDJYLLAND (episode 52)Josephine er flyttet fra Sjælland for at studere i Aalborg, og det i sig selv giver sine udfordringer, for der er ret mange fordomme. I sine teenage-år fandt hun ud af, at hun var tiltrukket af piger, og heldigvis havde hun sine forældres forståelse. Dog med kommentaren, at det var godt, hun var en pige, som kunne lide sit eget køn, for havde hun været en dreng, havde det været anderledes (!) Josephine har siden været nysgerrig på de muligheder, som synes at udfolde sig omkring køn og identitet. - og hun mener selv, hun fortsat lærer og undersøger. Hun har sammen med andre frivillige startet LGBT-rådgivningen, som tilbyder gratis rådgivning til både dig, som føler dig rådvild, men også dig som pårørende. Det er for alle aldre. Du kan se meget mere her: lgbt.dk/raadgivning Hør med her, når hun fortæller om, at ville hjælpe andre og være der uanset, hvilke type spørgsmål, du måtte have. -og for at fremme, at du ikke skal føle dig alene, for det er du langt fra.

Jeg er taget ud til eventen Venus Venue, som afvikles for første gang. Fem seje kvindelige ildsjæle står bag initiativet, som handler om at sætte løn, ligestilling og roller på dagsorden. Programmet er fyldt med oplæg, debatter, samtale-saloner, sjov og leg samt koncerter. Jeg forsøger med denne podcast at give dig som lytter nogle af de gode pointer og vigtige budskaber. - selvom snakkene er korte og lidt mere overfladiske, end du kender det. I kommende episoder vil du høre mig tale enkeltvis med flere af oplægsholdere og de, som havde underholdning på programmet. - her går vi lidt under overfladen og taler om de der ridser i lakken. Med i dette afsnit hører du bl.a Sandie, som er sexolog og en af initiativtagerne og omkring navnet. Du er kort med rundt til hhv. twerkworkshop af the Booty League, oplæg omkring køn af Cecer Bjørk, forbi Sex & Samfund og "butikkerne" til en lille snak med drag-King Adam og indehaveren af VaVaVoom, og hvad de kæmper for i Silkeborg.

HVORFOR REAGEREDE INGEN, DA JEG JO ÅBENLYST FORANDREDE MIG? (episode 50) Gitte er 36 og førtidspensionist i dag. Diagnosen forhindrer hende i at kunne arbejde, selvom hun virkelig gerne vil, og har prøvet adskillige gange. Hun er det lægerne kalder "svært ramt", og får den stærkeste medicin, som findes. I gymnasietiden, mister hun sin hund, og over natten får hun sin første psykose. Hendes adfærd ændres drastisk. Hun bliver meget vred og hendes karakterer falder, men ingen reagerer, eller i hvert fald griber ind. Der skal gå hele 6 år før, Gittes daværende kæreste får hende til psykiater, som stiller diagnosen: Skizoaffektiv sindslidelse, som er en blanding af bibolar og skizofreni. Gennem årene siden har hun fået elektro-chok som behandling, som virkelig hjælper. -og hun har ikke været indlagt i tre år nu, som hun også er stolt af. Men hvordan er det at have en diagnose, som du skal leve med. En, der begrænser dig, så du ikke bør få børn selv, ikke kan have et arbejde og blive mødt af skræk, fordi omverden er bange for sådan en diagnose. Hør med her, når Gitte fortæller, om at være gift med en mand, som har to børn. Om at være på en mission, som ambassadør for EnAfOs, i håbet om bare at kunne hjælpe en derude.

DET ER HÅRDT AT VÆRE ARBEJDSGIVER!Tina er selvstændig og netop udgivet sin bog nr. 12 (!) - omkring arbejdsglæde, og hvordan du kan finde den. Eller skabe den! Grundet kroniske følger af en række sygdomme, har Tina brug for hjælp til at "være hendes arme og ben". Det betyder, at hun rundt sig har hjælpende personale, som er der for at hjælpe med alt fra mad, rengøring til personlig pleje. Men det er ikke let at være selvstændig og samtidig skulle stå til rådighed for alle typer spørgsmål, som hagler ned over hende, så snart hun forlader hjemmets kontor. Hvordan er man den bedste udgave af sig selv, den gode arbejdsgiver, den forstående, imødekommende etc. når man samtidig har brug for ro og hvile. -og hvorfor er det altid sådan, at når netop man har mest brug for hjælp, så er ens overskud også lavest!? Oveni så synes omverdenen at være fokuseret på, at Tina sidder i en el-kørestol, når hun skal ud af huset. Det bliver ofte et omdrejningspunkt for enhver samtale, som om hun skal kompensere for fordommene mod, at "alle tror, at når du er i kørestol, så savler du" (!), jf flere undersøgelser. Tina er mor til to, og vil naturligvis hellere bruge sin tid med sin familie, end at skulle besvare en række spørgsmål, som personalet måtte have, jf. sine arbejdsopgaver. Det fordres jo i de fleste job, at man skal stille spørgsmål og være forbedrende-indstillet, men måske er det ikke altid så praktisk, at alle nye skal komme med forslag og ændringer, når man som familie har fundet den rette løsning, og bare gerne vil have en udførende arbejdskraft. Hør med her, når Tina fortæller. En livsbekræftende kvinde med en masse på hjertet, som virkelig bare gerne vil forbedre arbejdsglæden.

ER SKIZOFREN OG HVAD SÅ? Alexander selv oplever at være centrum for alt. Han føler sig grandiøs og som om kameraer følger ham, og alle kender ham. Hans kunst er også så attraktiv, at selv ketchup på et lærred ville sælge. Tilmed det som foregår i TV og radio omhandler pludselig også ham. Alexander er i dag en 31 årig mand, som i sine midt tyver pludselig har kørt sig selv så hårdt, at kroppen reagerer. Det skal vise sig, at han har lignende symptomer sin far også havde. En far han ikke har kontakt med, siden han var fem år. Fysiologisk sker der noget, som hans frontallapper skal vokse sammen. Hans mor reagerer og får ham til lægen, som videresender ham, men...Først da han igen er ved lægen, sker der noget i systemet, og han bliver indlagt på den Åbne Afdeling, og stærkt medicineret. Han er så meget oppe at køre, at han end ikke kan sove. Gennem måneder ændres hans verden her fra at være kendt og til at kun at have lyst til at sove. Da han udskrives har han taget 25 kg på - og vender tilbage til sin lejlighed vemodig. Heldigvis bliver han en del af OPUS et program, som skal vise sig at hjælpe ham tilbage til livet. I dag er han fuldtidspædagog og arbejder med udfordrede personer, hvis hårde modstand ikke skræmmer Alexander, da han har oplevet alt, og meget mere. Han bor også i samme lejlighed, men tror ikke længere på, der er kameraer. Alexander maler fortsat og ved også i dag, hvor grænserne går. Hør med om en gribende historie. Om at blive overmedicineret og om at komme tilbage til livet og skulle leve med sin sygdom. Alexander er meget mere end sin sygdom, og vil han fremhæve for andre, at du har et valg. Lyt her med til hans mange gode pointer og råd til dig.

ER STRESS VIRKELIG STADIG ET TABU? Maria er selvstændig og har, som de fleste mærket Covids følger. Det er ikke let at afvikle kurser, når man ikke har måtte samle deltagerne fysisk. Hun har gennem årene, faktisk siden hun blev nyuddannet haft stressen inde på livet. Det er ikke let at være jobsøgende, at skulle bevise sit værd, samtidig med du først egentlig skal lære at omsætte alt det, universitetet har skolet dig til at kunne. Allerede i et løntilskud mærker Maria, at den er helt gal. Hendes krop siger fra. Hele forløbet med utallige ansøgninger, også oveni praktikker, er et stort pres. Måske endda ikke et rimeligt pres. Hvordan er det egentlig fair, at skulle kunne være fuldt givende i en praktik, når du samtidig skal sende ansøgninger oveni. Det er hårdt pres at skulle have fokus flere steder, og især gennem længere tid. Maria har lært at håndtere stressen. Hun ved i dag, hvad hun skal gøre for at modarbejde, således det ikke ender i en sengeliggende tilstand som første gang. - men hvad hun ikke begriber er, hvorfor det fortsat er så tabubelagt? Hvorfor taler vi ikke om, at stress er noget som efterhånden er alle mands eje. De fleste kender til at være stressede situationer. Hvorfor taler vi ikke højt om det? Hvad er det, der gør, at når systemer, vores kultur og samfund påvirker os så gevaldigt, at nogen bukker under og de fleste rammes, at vi så ikke italesætter det? Hør med i en snak om problemstillingerne, og hvorfor Maria netop står op for dette.

OG HVA' SÅ, AT MIN FAR VAR KRIMINEL, OG JEG TALTE BEDRE MED DYR END MENNESKER!Nina er vokset op med en kriminel far, som betød, at hun som barn måtte acceptere at blive en lille voksen allerede med 4-5 år og passe på sine mindre søskende. Faren var voldelig overfor moren men aldrig børnene. Det medførte blandt andet at bedst, som hun fik en playstation, så var den væk igen. (solgt videre) I otte måneder boede hun med sin mor og søskende på forskellige krisecentre. Nina kan derfor ikke -"som alle andre"- betegne et sted, som der hvor hun er fra. -og nårh ja, så talte hun med dyrelyde da hun startede i skole og var "et underligt barn". I dag bor hun i Aalborg og går på Kunstpilot Uddannelse. Hun har altid tegnet og været kreativ og været aktiv i Aalborgs undergrundsliv de seneste 6 år, og har bl.a. været busy kulturarrangør indtil Covid slog til. Hør Nina fortælle om, at føle sig FOR bevidst - endelig at lære at spille guitar i en lock-down -og ellers være reflekterende over vores eksistentialisme og manglende accept af dyrenes ret til væren. COVID HAR GJORT MIG MERE BEVIDST, OG DET VAR TILTRÆNGT FOR ALLE, JEG KENDER!

Katla er 22 og studerer på Aalborg Universitet. Hun skal efter sommeren opstarte sin kandidat, men gør sig tanker omkring det at skulle stifte familie, og hvornår det rigtige tidspunkt er. Bør hun få børn mens hun læser, eller vente til efter? Hvad hvis hun alligevel ikke får et job med det samme? -og bør hun ikke have fået dem i forhold til en jobsituation? Hvorfor behøver de mandlinge medstuderende ikke gøre sig så mange tanker? -hvorfor kan de bare være så afslappede? -og så kommer vi omkring den her NOTHING BOX, som mange mænd synes at have adgang til. Katla og jeg er i hvert fald enige om, at vi er lidt misundelige. Bør vi planlægge alt, eller bliver vi nødt til bare at mærke efter, "hvad der føles rigtigt"? Hør med her i en snak mellem to hunkøn, med 14 års aldersforskel, men fortsat med en masse lighedstræk.

MEN DU ER JO ALTID SÅ GLAD, DU KAN DA IKKE HAVE ANGST!Som ledsager er Theresa på 44 ude med ca. 14 borgere på to uger. Et job hun har haft snart 15 år, som hun elsker. Her kan hun virkelig gøre en forskel og hjælpe. Da hendes mor dør i en trafikulykke, er Theresa er 29 år. En sorgproces sætter ind, mens hun selv er mere fokuseret på, hvordan hun kan hjælpe morens nye mand end sig selv. Bare på med masken, og overfor sine borgere i jobbet bruges udtrykket : "den klarer jeg!" flittigt uanset, hvad. Et års tid før hendes far dør af alkoholdemens, mærker hun for alvor, at hun ikke har d et godt. Hun er svimmel i jobbet, og mærker ubehag, som kun forværres. -men det skal tage hende længe at finde hjælpen, som virker. Gruppeforløb med andre angstramte, samtaler med psykolog og endelig for nu snart to år siden medicin, som afværgende. I dag ved ganske få, at hun har fået konstateret panikangst. Hun bryder sig nemlig ikke om, at skulle fortælle det. Særligt ikke detaljen om, at hun får medicin, da det oftest udløser en reaktion som "nå, får du nu medicin" - som om hun har tabt. - og selv føler hun sig bedre end meget meget længe. Bag facaden er angsten for, at angsten skal komme tilbage og tage over der, men på trods står Theresa frem og fortæller her.Lyt med her, når hun beretter om en opvækst med vold. Det at være en boksepude mellem sine forældre. Opleve sin mor få tæsk og sin far som en verdensmand i ædrutilstand.

HVORFOR SNAKKER INGEN OM, HVOR HÅRDT DET ER AT BLIVE MOR? Irma blev -lige før Covid-19 brød ud- mor. Hun er 34 år - tror hun nok, for det der med at huske er netop en af følgerne med at blive mor og amme. Hun og hendes kæreste blev efter to år i fertilitetsbehandling endelig gravide, og selve graviditeten var gnidningsfrit. Irma havde glædet sig til at skulle føde i badekar og selv tage imod, men sådan skulle det ikke gå. Mange timers smerte blev til et kejsersnit, hvilket udløste en masse tårer, og i sin omtågethed, var der ikke fyrværkeri som i "film", da baby blev lagt på hendes bryst. Den lille nyfødte dreng, i dag dømt Hugo var fra sin ankomst meget ked. Uanset hvad de som nybagte forældre forsøgte sig, græd han meget. En gråd som skulle vise sig at fylde meget, og medfører, at Irma følte sig fortvivlet. I mangel på at vide bedre, og ingen samarbejdet mellem det alternative og det medicinale, følte hun, at hun ikke var god nok. Det skulle vise sig, at årsagen til Hugos gråd var en del spændinger, som formentlig var kommet under veerne. - men i al den tid var Irma alene og følte heller ikke, der blev talt om, at du som mor afgiver dig retten til din egen frihed. Pludselig havde hun ikke længere muligheden for at følge sine egne behov. Hør med omkring frustrationerne ved at være førstegangsfødende uden egentlig at vide, hvad du går ind til. Omkring følelsen af at være alene og forkert. Om manglen på spejling, fordi "alle tysser" det væk. - og alle de "gode råd", som du bare helst vil være foruden, fordi du trods alt som mor jo kender dit barn bedst. Irma tak, fordi du deler din historie, for hvor er det essentielt, vi taler om det, især så andre forældre derude ikke sidder og føler sig fortabte og alene.

SORG - STRESS OG DET AT REJSE SIG IGENVibeke Guldager er i dag 54 år. Hun er selvstændig og er bosiddende, der hvor opgaven befinder sig. Senest i Skagen. Snart er hun på turné rundt i Danmark med sit foredrag: Det er Cool at være HOT. Før hun nåede dertil, måtte hun to gange ned med stress i sine midt/slut 40'er. Lige inden havde hun mistet sin far, var blevet gift, købte hus og havde hvervet sig to bonusdøtre og oveni en stilling som Personlig Assistent havde hun så mange opgaver, at det til slut væltede. End ikke sin værste fjende ønsker Vibeke lignende for og håber bl.a derfor, at denne episode er med til at fjerne tabuet omkring det at blive presset så langt ud, at dine grænser overskrides. I dialogen blev jeg også udfordret omkring min egen livsstil og mine valg, også før denne podcast kom til. - og ja hvem interviewer hvem, kan du måske spørge om... Hør med her i et afsnit, som er lidt anderledes. Det omhandler tårer, grineflip, omvendt roller, da Vibeke stillede mig en række spørgsmål - og jeg blev som vært selv udfordret og måtte næsten græde af grin over mine egne fejl og dumheder gennem årerne.

PSYKISK VOLD OG KAMPEN FOR FEMINISME! Helena har oplevet et lidt turbulent liv. Idag er hun 24 år, og har på sin færd haft flere ubehagelige sammenstød med kærester og drenge/mænd, som har overskredet hendes grænser, på flere måder. Hun har som ganske ung ved en togstation oplevet et overgreb, som kunne være ledt til værre, hvis ikke veninder havde grebet ind.I dag er hun forkæmper for ligestilling, og fortæller her om, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for feminisme. - og med en del ubehagelige oplevelser i bagagen belyser hun her hvorfor. Hør med her :

NEJ TAK TIL DE BØRNKatrine er 23 år, og ved bare, at hun ikke vil have børn. -og sådan er det! Hun har altid vidst, at sådan skulle det altid være. Fra den klasse, hvor alle pigerne ligesom havde den her gruppe: No kids! - og er ikke noget, hun er vokset fra. - men hvorfor skal hun hele tiden høre fra: "amen du er så ung, det ændrer sig sikkert!" "bare vent og se... " "da jeg var på din alder..." Hvorfor kan omgivelserne ikke acceptere hendes valg? Hvorfor skal hun altid forklare sig? Nærmest undskylde... Hendes kæreste ved besked, og de har en aftale. Hun har ligesom vidst, at hvis hun skulle have børn, så var det tidligt, som hendes forældre fik hende. - og idet hun ikke er klar nu, så skal det bare ikke være. Hør med her, når Katrine fortæller om de ubehagelige spørgsmål, og de situationer hun gerne vil være foruden.

PARTNERVOLD - SKER DA IKKE OG SLET IKKE GENNEM 15 ÅR, ELLER GØR DET? Kit Sørensen er lige blevet 50, og udgiver 1/9 sin digtsamling. Gennem 15 år var hun sammen med en mand, som både var psykisk og fysisk voldelig. En forblændet kærlighed. Et ægteskab efter blot 8 måneders bekendtskab. Et samarbejde, hvor hun var ansat i hans firma og flyttede til hans land. Et hård dask i bilen på vej til arbejde i Oslo. Rejser og alkohol, hvor volden blot forværres. Hun holder i, for han lover det ændrer sig. Går i behandling, og hun elsker ham. - men med årene forværres det blot. I sommeren 2018 får hun nok, og rejser hjem. Siden har hun været i Danmark og håber med sin digtsamling at kunne inspirere andre og få foreningen Anonyme Voldsofre op, som en håndsudrækning til andre i samme situation. Hør Kits historie her :

LGBT+ - HVAD SKAL DOG ALLE DE BOGSTAVER TIL FOR? For første gang har jeg to personer i studiet, og det er ikke en tilfældighed. Carsten og Carsten har stiftet LGBT+ Nordjylland, som er en forening for LGBT+ personer. De kommer begge fra to mindre byer og har med sig en række erfaringer og minder om en tid, hvor det at være stolt LGBT+ var mindre synligt. De kæmper begge for at fremme mulighederne, og står bag adskillige initiaitver gennem årene. - og så er de ikke just tilfredse med den fremstilling, medierne den seneste tid har belyst det at være LGBT+ person i Nordjylland. For er det måske for let at sidde hjemme og pege fingre og påstå, der ikke er muligheder? Er man slem til bare at brokke sig, fremfor at gøre noget selv? Hvem har egentlig ansvaret? -og hvorfor tror de to ikke på, at der kan stiftes et sted i Aalborg, der udelukkende er for LGBT+ personer? Hør med omkring en snak om identitet og seksualitet - om nødvendigheden med alle "de bogstaver" - og hvorfor nogle bliver ved at kæmpe -endda frivilligt!?

NÅR DU ALLEREDE LØFTER FØLELSER SOM SKAM OG SORG SÅ TUNGE SOM VÆGTEJannie er højgravid, med en fødsel any day now. Hun har netop færdiggjort sin bachelor, og så underviser hun i yoga. Ren idyl - eller er det? For det at blive gravid eller skulle have børn, var noget hun og kæreste ret hurtigt i forholdet måtte forholde sig til. Allerede efter 3 måneder. For hvad hvis hun ville have børn og ikke kunne. Med svesken på desken blev dating hurtigt til mere alvor. - og hvad så når man vil prøve, og det ikke lykkedes? Hvad hjælp er der at hente, og hvad er konsekvenserne? Når skam, sorg, fortvivelse, følelse af utilstrækkelighed - "en ovn", som bare skal bage - men ikke kan eller vil. Hør med her, når Jannie deler ud af det forløb, hun har været gennem for at blive mor

NÅR SEKSUALUNDERVISNINGEN ER OVERLADT TIL EN LÆRERSTUDERENDE, SOM HAR FÅET LORTENSandi er forkæmper for sund seksualitet og selvkærlighed. Hun underviser og afholder foredrag bl.a i skole-regi, hvor det fortsat er meget typisk, at den nye lærerstuderende "får lorten". Hun indfører ordet "hverdagssexologi", hvor essensen er, at vi skal have svesken på desken i hverdagen. Som forælder er du forbillede, så dine børn kopierer dig. Skammer du dig, og eks. gemmer dig i omklædningsrummet i svømmehallen, så gør dit barn det samme. - og vi skal ikke bare talk the talk, vi skal walk it. Ambitionerne er store og til foråret 2021 indfører hun og en gruppe en større event i Aalborg netop omkring sexologien, feminitet og meget mere. Du kan godt glæde dig! Hør med her! (herfra på forhånd undskyld for det ekko Sandi har. Hold ud, for hun har guldkorn!)

HVAD HVIS DEN UNGE IKKE VIL IND I DE VOKSNES ROTTERÆS? Karin arbejder som vejleder - også kendt som terapeut, men hun foretrækker selv ordet vejleder. Hun er netop nu meget optaget af De Unge - og har derfor formet en UngeGruppe. Kendetegnet for gruppen er, at de alle har fået en diagnose og så er de også alle "lidt forkerte" - nogle er ved at droppe ud, og andre er droppet ud af Gymnasiet! - og det går jo ikke. Eller gør det? For hvad hvis den Unge netop ved bedre? Hvem siger, det er Lykken at gennemføre? "Vi må alle have noget at falde tilbage på!" - men hvorfor falde tilbage, når man kan falde fremad? Karin er fascineret af de Unge, som selv skaber deres egen uddannelse. Deres iværksættende ånd, som gør de "shopper" lidt mellem uddannelse og kurser. 1,5 års gymnasial blandet med et kursus i x, og en workshop i noget trejde, og vupti har man redskaberne til, at den iværksætterdrøm i maven kan realiseres! Hør med her, da jeg havde en interessant snak med en voksen, som selv er mor til voksne børn og i dag arbejder aktivt for at give andre anerkendelse til at hvile i sin intuition.

OG JOH RACISME FINDES I DANMARK Eja Klai har Instagram profilen : Tal Om Det Siden barns ben har hun oplevet, hvordan der var forskelsbehandling fra, når hun var sammen med sin tunesiske far eller sin danske mor. I dag er hun sammen med Kuku, hvis hud er mørk og sammen har de to "brune børn".Vi fik en snak omkring systemisk racisme - den underlagte tone, vi er opdraget med her i Danmark. Fra vores eventyrer, sange til det undervisningsmateriale vi alle er undervist i. Eja gjorde mig bevidst omkring, at vores historie er skrevet af den hvide mand - og hvilken indflydelse det har. - og så konfronterede hun mig (tak for det) med min egne racistiske ord, da jeg i afsnittet med Trine kalder hendes børn, "lækre chokoladefarvede unger". (episode 19) En virkelig vigtig snak - som åbnede øjnene for mig, og som "Eja sagde: "vi skal hele tiden tænke over, hvad vi siger". - og selv med de bedste intentioner og hensigter, kan du såre et andet menneske. Hør med her -og få måske lidt et andet perspektiv, som jeg gjorde #WeLearnEveryDay #BevidsthedSkalDerTil #ViTalerOmDet

NÅR MAN FØLER SIG BAGERST I KØEN Alt går ikke altid som planlagt. En depression melder sin ankomst allerede som 18årig, efterfølgende får hun konstateret ADD som 23årig. Den igangsatte uddannelse må stoppes, da hun får sin søn som 27 årig, og står alene efter endt mislykkedes parforhold. Pludselig er hverdagen anderledes, og overskriften hedder "at være mor". Idag er ny uddannelse som SOSU er opstartet, og forløbet er lidt længere end "normalt", fordi der er visse hensyn, som skal tages. Hvordan er det så at være alenemor - føle alle andre har mere styr på alt - føle sig bagerst i køen og ikke rigtig være nået dertil, hvor "man skulle" som 33årig. Hør en kvinde berette om at føle sig ved siden af. Om at være alenemor, og sammenligne sig med naboerne. Om at føle man ikke er som normen. Eller er man?

DET ER NORMALT, AT DU SKAL HOPPE PÅ YOGABOLD EN HALV TIME, FØR BABY SOVER! Mia er mor til fire børn på Fyn, med sin mand boede i Canada. En beslutning de tog sammen for 2,5 år siden. - men hun skal høre for det jævnligt af de uforstående omgivelser. Hun mener selv, hun som mor har lavet alle de klassiske fejl, som "Time-Out", og "græd-dig-selv-i-søvn-barn", efter de bedste anvisning fra "eksperterne", og derfor peger hun egentlig mest fingre af sig selv med sin profil : Familie Uden Filter Et forum, hvor hun deler sine erfaringer -og ikke er bange for at sige "normen" imod. For hvad er egentlig normen og ikke? Hvad er det normale og ikke? - og er det måske på tide, vi ændrer det gamle syn på børneopdragelse. Især hvad angår de opsatte rammer. Mia er frivillige ammehjælper og har derfor talt med flere hundrede par gennem årene, og kan derfor "bevise" at "det er NORMALT, at du skal hoppe en halv time på den yogabold, før baby sover". Hør med, når Mia fortæller, om at have en blog, sin Instagram-profil og tage diskussionerne op og turde stille spørgsmålene

BOOMERANG SKAM - OG NÅR USYNLIGE SYGDOMME IKKE KAN SES!Krista fik med tyve år en betændelse i tarmene, som ændrede hendes drøm om at blive fysioterapeut. En drøm hun havde haft, siden hun gik i 5. klasse. På den værste tidspunkter med opkast 5-7 gange om ugen. I dag er hun psykolog, fordi en i systemet havde øje for de muligheder Krista havde, og ikke de begrænsninger sygdommen medførte. Et liv føres med pacemaker, daglige kvalme, adskillige udfordringer med madlugt, hvor remoulade er det aller værste. Hvor hun, som mor har måtte forlade børnefødselsdage grundet kvalmen, som medførte til opkast. Noget hun skammer sig over, og føler sig som en ringere mor. Oveni tabet af to børn under graviditet, og lykken over de to dejlige børn, hun og hendes mand har sammen. Mens sorgen fortsat er der. Hør med her, når Krista deler ud af noget, hun selv skammer sig over.

HVORFOR TALER VI IKKE MEGET MERE OM DØDSANGST? Hvad kunne vi mennesker lære af eks. dyrene på savannen eller en helt særlig abe race? - og hvorfor skulle vi praktisere det mere? Jonathan Løw er serieiværksætter og har i mange år kørt et højt niveau, men han har lært på den hårde måde, at selvpleje er dagens vigtigste punkt. Han vælger hellere Klovn fremfor Precious, og undlader at fylde sit liv med unødig støj, for ikke at lande for meget oppe i hovedet. Han har endda indført meditation for sine medarbejdere, hvis første reaktion var tvivlen omkring deres kompetence niveau for at være god nok til at slappe af! Hør ham her fortælle, hvad en dyb depression gjorde. Hvorfor den indtraf, og hvordan han kom på den anden side.

AUTISTER UDVISER IKKE DA EMPATISom 9årig blev Josefine udredt med Asperger, en gren af autisme. Hendes storebror har også diagnosen, og hendes mor kunne se lignende træk hos sin datter. Hvordan er det så at være mor til to børn med autisme? - og hvordan er det at være hende med diagnosen? Når fordommene møder en, når folk omkring sig ikke forstår hvad hensyn, der skal tages. Når lyde i omliggende bygninger kan være så distraherende, at det ikke er til at koncentrere sig. Når Stranger Things og Harry Potter er the shit, og det kan være lidt svært at skelne mellem virkeligheden og fantasi. Josefine hjælper bl.a med dans på friskolen, som gør alle de yngre kender hende og hilser på hende, og hun tager sig af de yngre, med mindre hun vurderer, at en anden er bedre til det. Hun mærker stemninger før de fleste andre og tør italesætte det. Hør med her i en snak med mor og datter, og hvordan deres hverdag er.

DU KAN DA IKKE VÆRE POLITISK AKTIV OG EN GOD MOR!Lisbeth Lauritsen blev hurtigt politisk aktiv i takt med, hun flyttede til Aalborg for at studere. Idag sidder hun i Aalborg byråd. Sideløbende valgte hun og hendes mand at få tre børn. - og så kom blikkene. Hvordan kan du have et fuldtidsarbejde, være politisk aktiv og være mor? Det mest underlige er egentlig, at hendes mandlige kollegaer ikke får samme spørgsmål!? Siden hvornår og hvorfor er den grundlæggende overbevisning, at det er mor, som putter og er den bedste til det? - og hvorfor er der så meget "hate" mellem forældre, når de egentlig kunne få en masse glæde af hinanden med de mange fællesnævnere. Hør med her i dialogen med Lisbeth

FÅET BØRN, VÆRET GIFT, HUS OG VOVSE INDEN 30"Længe havde jeg ønsket at kunne starte forfra på en måde, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg troet, at det var uden hus, uden job og uden mand. Velkommen til dit nye liv Cilia, single og mor til 2 smukke trolde og med en 7/7 deleordning. Det er her føles IKKE rigtigt, men det er ikke mit valg og jeg kan ikke ændre på det. Heldigvis har jeg den mest støttende familie og til tider en tand for støttende, så efter et par måneder havde min dejlige mor og far hjulpet mig med et sted at bo, så mine trolde og jeg kunne finde ro og imellem tiden havde vi boet hos min smukke søster.Det skal hurtigt vise sig, at dette ikke er det eneste hug i mavsen 2018 har at byde mig. Hvordan kommer du videre, når hele din fremtid pludselig bliver flået fra hinanden og din eksmand lever den videre sammen med en ny? Cilia… du finder din egen vej igennem det, for du er sej! Jeg skammer mig over at være skilt. Jeg skammer mig over ikke at kunne holde på en familie på den måde, som jeg helt dybt inde syntes en familie skal være. Og så skammer jeg mig over faktisk at nyde det her turbulente liv nogle gange. Jeg er en mor der godt kan lide at skeje ud nogle gange, drikke mig fuld, tage på frække dates, have sex når jeg har lyst, hvilket er en stor udfordring når jeg børnene er hjemme ;) Jeg skammer mig over at nogle gange synes at det her nye liv er lidt spændende.Jeg kan tit føle jeg står alene i det liv. Mange jeg hører om og snakker med der skilte er 35+. Jeg har et stort behov for at skeje ud med fest eller koncerter, og jeg har også et stort behov for det seksuelle, men er jeg virkelig den eneste eller snakker vi bare ikke om den del af at være skilt? Jeg er kun 30 og først i denne alder begynder mange at stifte familie".

JA, JEG ER HJEMMEGÅENDE MED SMÅBØRN, OG HVAD SÅ? Mie Wedsgaard valgte for 4 år siden, at gå hjemme mens hun havde små børn. Et mislykket forsøg på at aflevere en 11måneder gammel søn, fik hende til at undre sig over vores samfund. Et Set-Up af institutioner, som blev skabt i 70'erne, da kvinderne skulle på arbejdsmarkedet, og siden ikke har været revurderet. Hvem tager børnenes stemme i det? Mie tør følge sin intuition, og det giver i den grad reaktioner omkring hende. Hun startede Kulturkritisk Forum op, og modtager dagligt respons fra mange frustrerede forældre. Hvorfor er det så tabu belagt at følge sin intuition og stå udenfor normerne? Hør med her, når Mie fortæller og deler sine erfaringer.

FOR SELV EN FIGHTER ER NOK NOK! NÅR STRESSEN RAMMER HÅRDT! Franciska knoklede på sin arbejdsplads. Påtog sig flere og flere opgaver. Blev leder, og fik en 24/7-telefon, og skulle altid være på standby. Et team, som bare spillede, med medarbejdere, som alle gav den max og med flotte resultater. - men alligevel kom kritikken. Som lyn fra en blå himmel med personlige angreb. Den sidste dråbe i bægeret, og så sortnede det for Franciska. Hør om, hvordan musikken hjalp hinanden, hvordan den fylder hende, så hun ikke rammes af en depression, når kroppen har sagt fra. Sådan virkelig fra. Fra en lederstilling med uendelig mange overarbejdstimer, til nu en to-timers stilling.

SÅ TAL DOG MED MIG OM MIT DØDE BARN!Julie skulle være mor for første gang. Godt nok ikke planlagt, og uden barnets far. En kæmpe sensation - især for en 23årig - med støttende forældre skulle det hele nok gå. En scanning, som viste nogen uregelmæssigheder, nogle konsekvenser ved kommende fødsel. -og så en pludselig hændelse under en julefrokost med de andre frivillige brandmænd. Vandet som gik - og kostbare minutter... Hør med her, når Julie fortæller om oplevelsen. Hvordan hendes venner og de professionelle reagerede. Både under og særligt efter. I dag er Julie 25, og skal føde sit andet barn i maj 2020.