Podcasts about typiske

Gjest: Kåre Nordanger, grunnlegger av nevrorefleksologi og rektor ved Medika Nova Jeg, Annette, har selv jobbet som nevrorefleksolog i 18 år. I denne episoden har invitert Kåre som har grunnlagt og utviklet faget i Norge til å la deg bli kjent nevrorefleksologi. Du får høre om hvordan nevrorefleksologi oppstod, teorien bak faget, hvordan det virker og hva man behandler. På slutten av episoden deler vi tre tips til hvordan du kan prøve ut nevrorefleksologi selv for å stimulere luftveiene, senke sansestress for bedre søvn og aktivere vagusnerven. Nevrorefleksologi er en medikamentfri behandlingsform som baserer seg på nervestimuli. Ved å stimulere punkter i huden kan man påvirke kroppens ulike funksjoner via nervesystemet. Typiske helseplager man kan oppsøke en nevrorefleksolog for er stress, angst, kronisk smerte, muskel- og leddplager, fordøyelsesproblemer, søvnplager, hormonelle ubalanse, inflammasjon, nedsatt immunforsvar, idrettsskader og generell velvære. Kåre finner du her: www.medikanova.no Oversikt på landets nevrorefleksologer finner du her: www.nevrorefleksologforeningen.no Annette finner du her: www.instagram.com/annette_loeno www.nervusklinikken.no Takk for at DU lytter! Jeg blir takknemlig om du abonnerer på Helsetipspodden, legger igjen en god vurdering og deler episoden med dine nære og på sosiale medier. På den måten vil kunnskapen i Helsetipspodden nå ut til enda flere! Reklame/rabatt: - 10% rabatt i helsekostbutikken Superstate med koden 'nervus' - Rabatt på rødlysterapiapparatet Flexbeam med koden 'helsetipspodden' Hjertelig velkommen til Helsetipspoddens aller første LIVE PODCAST med lege Ragnhild Skari Iuell 17. november på Sola Strand Hotell rett utenfor Stavanger. Denne dagen får du kunnskap og verktøy som styrker nervesystemet, øker ditt toleransevindu for mentalt stress og hvordan du kan øke din motstandskraft mot stress, helseplager og sykdom. * Episodens innhold er ikke ment å erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand ta kontakt med fastlege eller annet kvalifisert helsepersonell.

Lavt stoffskifte kjennetegnes ved nedsatt utskillelse av hormonet tyroksin, som produseres i skjoldbruskkjertelen. Tyroksin hjelper til med å kontrollere hvor raskt kroppen bruker energien fra mat (stoffskiftet). Typiske symptomer er tretthet, treg mage, vektøkning, depresjon og frysning. Mange prøver medisin, endre kosthold og andre fysiske tiltak, men opplever at det ikke helt hjelper, av grunner jeg forteller om i denne podkast episoden. Følelser knyttet til lavt stoffskifte er håpløshet, gitt opp, gått i hi, maktesløshet, redd for å si ifra, be om det man trenger og redd for avvisning. Det er en følelse av å ikke være viktig og at man blir ignorert og oversett. Slike mønstre kan endres ved å se deg selv, som innebærer å se og trøste ditt indre barn. Det er nødvendig å bli kjent med deg selv på et dypere plan, slik at du ber om og får det du trenger her i livet uten angstrengelse. Energi og overskudd kan skapes. Vil du styrke relasjonen til deg selv? Jeg tilbyr personlig veiledning. Bestill fra min webside linestrandvik.no

Verden hænger ikke altid sammen på den måde, som vi bilder hinanden ind.Det gælder også investeringsverdenen, og derfor tjekker Millionærklubben denne torsdag fem typiske investeringsmyter for at se, om de holder vand eller ej.Vi skal også forbi zoome ind på begrebet "Trump trade", som lader til at være blevet et hot emne blandt investorer den seneste måneds tid.Det hele sker sammen med dagens panel, som er Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea og Philip Gunst, strategy manager i DSV og tidligere porteføljeforvalter i klubben.Vært: Signe TerpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

En ny episode under temaet "Typiske adferdsproblemer", og i dag handler det om hunder som kaster seg mot, kanskje bjeffer eller glefser mot barn. Tonje har som vanlig smarte ting på lager, mens Nils Petter stiller "ung" og naiv opp for å lære. Det blir et rekordlangt lytterspørsmål som berører ungdomstid, og tid til litt undring om disse godbitene Tonje snakker om hele tiden i Nils Petter hjørne. Husk å send oss spørsmål, ris og veldig gjerne ros om dere har. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jaja, denne gjengen synger på et slags siste vers før påskefeiren. Vi har valgt å la kvinneguiden lede oss igjennom små og store diskusjoner - deriblant: Hvor ofte promper du i løpet av en dag, hva er det abolsutt styggeste du kan kalle noen, og hvilken låt hører DU på under sex?

Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig? De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Asgers historie med OrtoreksiHvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevedeHvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjulHvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talteHvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelseHvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelseHvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelseHvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dagI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro, læs mere om det forløb her: https://nadjavienberg.dk/gruppeforlb-madro-kropsro-sindsro Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).Kilder:1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi

Godt nyttår, kjære lyttere! Det er januar, og ALLE skal trene og spise grønnkål. Hanna og Lotte går gjennom de ulike fallgruvene vi kan støte på i januar. De slår et slag for helårskroppen og en livsstil man kan holde på livet ut! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Så nåede vi episode 100! Det skal markeres - derfor har jeg i episode #99 bedt jer om at sende mig input til hvad I gerne vil have denne episode skal handle om. Der er kommet fem gode og lange mails med virkelig relevante input. Tak for det. Her er de fem lytteres mails - og dermed indholdet for episoden: Første del - Mads F B Hansen Hej Leon Mange tak for en fed podcast! Du efterspurgte idéer til podcast #100 og jeg har et forslag: Hvad er din bedste personlige oplevelse med salg, hvorfor gik du oprindeligt ind i branchen, hvad vedholdte dig og hvad brænder du for. Ja generelt, ville det være super dejligt at høre om din passion fra en endnu mere personlig vinkel, end det du plejer. Uanset hvad emnet/emnerne for podcasten bliver, er jeg sikker på at det bliver kanon! Så jeg glæder mig til at høre med. Mvh. Mads   Anden del - Martin Bengaard Hej Leon Jeg lyttede lige til dit afsnit 99 hvor du opfordrede folk til at sende dilemmaer ind

I denne ukens HoyCast kårer vi våre topp 5 styggeste båter som finnes i markedet.  Typiske spørsmål vi får fra seerne omhandler alt fra hva vi synes er de feteste båtene, til de dyreste båtene, og ikke minst hva som er de styggeste båtene.   

Med helsebølgen og fitnesstrenden (oh yeah, #fitfamdk) følger tusindvis af nye medlemmer i de danske træningscentre. Ofte får disse nye medlemmer ingen hjælp fra start med styrketræning, hvorfor de ikke har styr på teknikken, ikke har et træningsprogram og derfor ikke får de resultater, de drømmer om. Nedtur. Der er desværre rigtig mange, som ikke ved hvordan de skal styrketræne. Ofte nybegyndere, men faktisk ofte også folk, der har trænet i længere tid. For nogle resulterer det i at de ikke opnår de mål, som i første omgang fik dem til at melde sig ind i et fitnesscenter - og derfor melder de sig ud og tænker at styrketræning ikke var noget for dem. Det behøver dog ikke at være sådan. Med en række simple råd, kan du nemlig undgå de typiske fejl i træningscenteret. Dermed kan du hurtigere nå dine mål i styrketræning - på en sikker og sjov måde. Læs mere på Maxer om styrketræning.

Marie og jeg er tilbage med føljetonen om de 5 spisetyper Marie har skrevet om i bogen "Spis efter din kvindetype". Denne gang skal det handle om sukkerspiseren, som på mange områder minder om kontrolspiseren. Men hvor kontrolspiseren kontrollerer de fleste af sine måltider, får sukkerspiseren fornuftige måltider dagen igennem, men oplever kontroltab især om eftermiddagen og aftenen i sukkerholdige fødevarer. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:• Hvad det vil sige, at være sukkerspiser.• Det at have et had/kærlighedsforhold til sukker.• Pendulering mellem slet ikke at spise sukker og at overspise i det.• Sukkerforskrækkelse.• Sukkermyter.• Hvordan du kan få et normaliseret forhold til sukker. • Frygten for at tage på ved at spise sukker.• Typiske årsager til overspisninger i sukkerholdige fødevarer.• Kokke-tricket.• Sensorisk sult.• Opmærksom spisning.• Om sukkertrang er et tegn på sult.• Hvordan sukker kan indgå i en sund og varieret kost. Sukker spiller ikke hovedrollen i udviklingen af overvægt, faktisk er det vist, at overvægtige spiser mindre sukker, end slanke (1).Pseudotilladelse (betinget tilladelse) til at spise tidligere forbudte fødevarer vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (2).Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3).Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).1. J. J. Anderson et al (2017): Adiposity among 132 479 UK Biobank participants; contribution of sugar intake vs other macronutrients2: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).3: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).4. 2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?

I denne episoden får du knalltips og eksempler om eiendomstransaksjoner fra Jørgen Østby Damslora, en meget dyktig utvikler og eiendomsinvestor. Han er også en av rådgiverne i Eiendomskoden.Book en strategisamtale med en av våre dyktige rådgivere og kom i gang med eiendom. LENKE: https://eiendomskoden.no/podcast

Vår "indre kritiker" har ofte en tendens til å "ta over" i hjernen vår, og forteller oss at vi ikke er flinke nok, smarte nok eller gode nok. I dagens episode snakker vi om hvilke typiske hindre vi ofte møter på, og hvordan vi kan jobbe oss forbi disse, så vi får bedre selvtillit, mer motivasjon og hvordan vi kan lære av våre feil. Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Hvor komfortabel er du med å snakke om sex? I denne episoden av "Hvordan går det hjemme?" prater vi om sex. Hvordan kan man lære seg å snakke om det og må man egentlig sette ord på alt? Sex er viktig, men like fullt som det gir glede kan det også være årsaken til mye frustrasjon. Hvorfor opplever par utfordringer med sexlivet? Hvorfor har én lyst og den andre ikke? Og hva kan man gjøre for å ha mer sex? Trenger dere hjelp? Finn ditt nærmeste familievernkontor her: familievernet.no I denne episoden: - Dynamikk i par som ikke har hatt sex på lenge - Faser i livet med lite sex - Kjønnsforskjeller - Sex i likekjønnede par - Rutine versus begjær - Hvordan kan Familievernet hjelpe? "Hvordan går det hjemme?" er en en podkast fra Familievernet.

I ugens episode taler Jonas om  3 klassiske adfærd, som har det med at føre til overspisninger, tab af kontrol, enten/eller adfærd!,Du kan lytte med i din podcast app

45 minutters gennemgang af de grundliggende forhandlingsteknikker til enhver forhandling. Ekstra materiale: Blog om forhandlingsteknik Podcast om grundliggende forhandlingsteknik Radio4 udsendelse om forhandlingsteknik Forhandlings-tjekliste Typiske forhandlingsfejl Webinaret blev afholdt for www.goodtalks.dk i efteråret 2021. God fornøjelse!

I ukens episode får vi et flott gjensyn med Marius Ellingsen.Marius Ellingsen er  en 22 år gammel Men's Physqiue utøver. I år stilte han i sitt 4 NM på rad. I år skulle han Egentlig også stille I nordisk, men ting gikk ikke helt etter plan. Marius har gått klassisk massasje hos AFPT og går nå på høyskolen i innlandet til på studie Idrett med treningsfysiologi! Ukens episode er litt av en godbit! Vist du er glad i trening og kosthold og samtidig vil ha deg en god latter er denne episoden som skapt for deg! Marius har en utrolig evne til å forklare ting på en veldig enkel og forståelig måte i tillegg til at han har en utmerket humor.   Vi er innom utrolig mange temaer. Her er noen få: - Hva skjedde denne sesongen  - Hvordan bli scene klar og vanlige feil  - Typiske fallgruver når det kommer til muskelvekst og fetttap  - hva som får oss til å trene  - misforståelser rundt motivasjon og treningsglede  Og masse mer!  Del 1 kan du høre her:  https://open.spotify.com/episode/666T4CyHKD2F1TdoL5RJyY?si=B4bOSdn7TlORI5olsqln3Q&utm_source=copy-link Marius finner du her:   https://instagram.com/mariusellingsen_?utm_medium=copy_link   Har du spørsmål eller ønsker du å komme i kontakt med meg for hjelp med kosthold, livsstil og trening, eller har du interesse i online oppfølging?   Du finner du alt du trenger å vite her:   https://www.ptservice.no/online-coaching/   _ _ Eller send en mail til: Moritz@ptservice.no  _ _ Følg meg gjerne på Instagram for memes, mat, treningsbilder, fakta og repost av studier :   https://www.instagram.com/mini_morimi

Vi får hele tiden masse spennende spørsmål fra dere! Så vi har samlet noen av dem i en episode

En av våre faste lyttere, Jan L., kommenterte på Facebook siden vår, om vi ikke kunne ta opp en rimelig løsning for et lite regnskaps firma på 6 personer. De ønsker å flytte seg vekk fra On-prem. løsningen de har idag. Siden brødrene har en tendens til å være litt luftige av seg, kommer det ikke et direkte svar, men Marius går litt gjennom hva de forskjellige as-a-service egentlig betyr (Iaas, Paas og Saas) og litt gode råd migreringer dukker opp som vanlig. Regnskaps program brukes mye som eksempel, men egentlig alt med historisk innhold faller inn samme kategori.Alexander blir sulten, og klarer ikke å la være å bruke Pizza som eksempel på det meste. Liker Olav ananas på Pizzaen? Pål mimrer om barndommen hvor vi alle lekte med Small Business Serveren til Microsoft See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

"Hvert sprint leverer teamet, et potentielt releasebart produkt inkrement" står der i Scrum guiden. Måske den absolut vigtigste sætning i hele guiden. Men det er ikke virkeligheden for rigtig mange Scrum teams, desværre. For selvom selvom teamet er sammensat krydsfunktionelt, selvom det er et socialt vel-fungerende team og selvom der er en grundlæggende forståelse for at det er bedre at levere hyppigt, inkrementelt og iterativt, så har nogle teams alligevel ganske svært ved at levere værdi hvert sprint! Men hvorfor er det egentlig så svært at levere værdi hyppigt og inkrementelt? Og måske endnu vigtigere, hvad kan man gøre ved nogle af de typiske udfordringer? Dette og meget mere udforsker jeg med Philip Juhl, Agil Coach og tidligere kode-pirat i denne episode af Den Agile Podcast. Send endelig gerne jeres spørgsmål og feedback til os her på Den Agile Podcast og så check endelig også en ret cool organisation ud her: https://codingpirates.dk/

Sykepleier, helsesøster og «Dronningmoren» Anne Cathrine Borge-Skar gir sine innspill om barn og vektutfordringer, kommunikasjon, helseutfordringer og hvordan det er å være «den typiske PT kunden».LENKER FRA DENNE EPISODEN:Vi gir bort gratis kostholdskurs til alle foreldre i hele Norge. Du finner kurset her.MØT ANDRE LIKESINNEDEBli med i Facebookgruppen til podkasten - treff andre treningsglade mennesker og spør oss spørsmål.NETTSIDEN VÅR:www.afpt.noAFPT I SOSIALE MEDIER:FacebookInstagramYouTubePRODUKSJON:AFPT podden produseres av Shaw Media.www.shawmedia.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hva er greia med skurker, hvorfor digger vi dem? Ser skurker annerledes ut i dag enn de gjorde før? Ina, Oda og Ludvik tar deg gjennom fire av de mest kjente skurketropene.

Kamilla Heimar Andersen jobber som sivilingeniør i SINTEF Community og er Doktorgradsstipendiat på Aalborg Universitet i Danmark hvor hun forsker på hvordan vi ved hjelp av måledata kan gjøre bygg mer energieffektive uten at det går utover brukernes komfort.  Dette er en to-delt episode, del en er episoden før. En link til arbeid som ikke ligger på LinkedIn eller Google Scholar: https://www.sintef.no/alle-ansatte/ansatt/?empid=7879 (https://www.sintef.no/alle-ansatte/ansatt/?empid=7879)

Alexander innser plutselig at han ikke er den unge håpefulle lengre, han har faktisk så lang erfaring etter hvert at han må ta av seg sokkene for å telle etter. Olav derimot må låne fingre av Marius i tillegg for å telle opp sine. Felles for de alle tre er opphold i IT avdelinger, både som ansatt og utsatt (konsulent). Dette kommer godt inn i dagens tema, vi snakker om typiske ting som kunne vært gjort bedre i IT avdelinger rundt om kring. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I episode 106 hadde jeg med meg traumeterapeut, forfatter, frilansjournalist og yogalærer Anneli Mjøen som gjest. Anneli er en svært kunnskapsrik og allsidig kvinne som også har studert naturmedisin, medisin, qiong og tradisjonell kinesisk medisin i en årrekke. Responsen etter episoden har vært enorm, det er tydelig at den traff dypt. Traumer er et komplekst, sårt og omfattende tema som fortjente mer oppmerksomhet enn en episode, så her kommer oppfølgeren og hurra også denne gangen med Anneli Mjøen som gjest. I episode 106 snakket vi om: Hva traumer er. Hva som fysisk skjer i kroppen under traumer. Kan traumer i barndommen påvirke vårt voksne liv? Kan traumer prege våre valg og utforme vår personlighet? I episode 110 snakker vi om: Hvordan legge merke til egne traumer? Hvordan møte andres reaksjoner, triggere eller manglende kontakt. Hvordan komme i kontakt med undertrykte traumer for så å bearbeide. Hvordan kan vi bli flinkere på å gjenkjenne triggere, og ikke bli overveldet eller «satt tilbake», men bevare styrken? Kan avstand av og til være løsningen? Traumer og skam. Typiske traume-responser. Ressursorientering. Hvordan bearbeide traumer? Er det noe forebyggende vi kan gjøre? Hva kan vi kan supplere med i tillegg til traumebehandling? Hvordan tilgi oss selv. Og trenger vi tilgi de som har påført oss traume? Og mye mer. Jeg og Anneli setter stor pris på alle tilbakemeldinger via Itunes eller appen podcaster, din stemme er med å hjelpe andre. Du finner mer om episoden, diverse linker og affirmasjonene til Anneli i dette innlegget https://www.lilalife.no/lila-podcast Hjerteklem Line PS: Her er link til påmelding til kveldens webinar om eteriske oljer 19:30, håper å se deg https://www.lilalife.net/DoterraWebinar

I episode 106 hadde jeg med meg traumeterapeut, forfatter, frilansjournalist og yogalærer Anneli Mjøen som gjest. Anneli er en svært kunnskapsrik og allsidig kvinne som også har studert naturmedisin, medisin, qiong og tradisjonell kinesisk medisin i en årrekke. Responsen etter episoden har vært enorm, det er tydelig at den traff dypt. Traumer er et komplekst, sårt og omfattende tema som fortjente mer oppmerksomhet enn en episode, så her kommer oppfølgeren og hurra også denne gangen med Anneli Mjøen som gjest. I episode 106 snakket vi om: Hva traumer er. Hva som fysisk skjer i kroppen under traumer. Kan traumer i barndommen påvirke vårt voksne liv? Kan traumer prege våre valg og utforme vår personlighet? I episode 110 snakker vi om: Hvordan legge merke til egne traumer? Hvordan møte andres reaksjoner, triggere eller manglende kontakt. Hvordan komme i kontakt med undertrykte traumer for så å bearbeide. Hvordan kan vi bli flinkere på å gjenkjenne triggere, og ikke bli overveldet eller «satt tilbake», men bevare styrken? Kan avstand av og til være løsningen? Traumer og skam. Typiske traume-responser. Ressursorientering. Hvordan bearbeide traumer? Er det noe forebyggende vi kan gjøre? Hva kan vi kan supplere med i tillegg til traumebehandling? Hvordan tilgi oss selv. Og trenger vi tilgi de som har påført oss traume? Og mye mer. Jeg og Anneli setter stor pris på alle tilbakemeldinger via Itunes eller appen podcaster, din stemme er med å hjelpe andre. Du finner mer om episoden, diverse linker og affirmasjonene til Anneli i dette innlegget https://www.lilalife.no/lila-podcast Hjerteklem Line PS: Her er link til påmelding til kveldens webinar om eteriske oljer 19:30, håper å se deg https://www.lilalife.net/DoterraWebinar

I denne episoden av sankeren og kokken skal vi prate om grønnalgen med det minst sexy navnet Tarmgrønske er en grønnalge man finner i fjæresonen. Det finnes 10 arter av denne i Norge. Vi snakker litt om Greinet tarmgrønske (ulva compressa) og Rysjegrønske (Ulva linza) som er to av de i tillegg til vanlig tarmgrønske. Jim går også igjennom Pollpryd (Cadium fragile) og Grønndusk (Cladophora rupestris) som to nærliggende arter som egner seg til mat i denne podcastepisoden. Jim tar oss med i fjærepytter og i brakkvann på beskyttet. Typiske områder er rolige viker med svaberg. Finnes ikke mer sankeidyll en å hente tarmgrønske på svaberg. Tangen kan tørkes for fremtidig bruk, men er veldig god å bruke frisk. Kan oppbevares friskt i en lukket boks blandet med grovt havsalt om man ønsker lang holdbarhet. På kjøkkenet forklarer Jørgen at Grønnalgen lukter hav og tang og er mild med litt lett skalldyrsumami. Er ypperlig for fritering for å tangcrunch. Veldig fint å lage grønt pulver som brukes som finish med tangsmak. Det beste er kanskje å bruke denne frisk som et garnityr, marinert som siste finsish til en fiskerett. Kan brukes til alt ettersom algen er så mild på smak. Tarmgrønske blir også omtalt som havfruehår eller sjøgress ettersom det norske navnet ikke høres ut som en delikatesse. Kokken og sankeren slår hardt ned på navnevalget på tarmgrønske og diskuterer litt hva som har gått galt og hva vi kan gjøre med dette! Her har vi mange teorier.

Det gledes! (sier de)  For hvert år gir TV2 a) fallerte kjendiser og b) de som skal bli fallerte kjendiser et to-tre til 14 ukers opphold på et nedlagt og fallert gardsbruk i en eller annen skautapp fjernt fra sivilisasjonen. Men ikke lenger vekk enn at de nest fremmelige og avhengige av diverse stoffer, som alkohol, sjokolade, røyk, mer kjemiske saker og til og med for å utveksle menneskelige saker som koz&klemz&smitte (i 2020). Uansett, bæl-artig, og med kjempeseertall!

Namasté! OM! Badabim Badaboom! Stian Stinaldo her som har fått besøk av Wenche Larsen Gundersen, og vi prater om fysisk, psykisk og sosial helse med mer. Typiske ting det snakkes om er motgang, bokser, positive og negative hendelser med mer. Drømmen og videre.. Elsker deg ❤️ --- Send in a voice message: https://anchor.fm/stian-stinaldo/message

Hvis du er ramt af stress eller depression (og det er der mange, der oplever at være, fordi de to ting ofte hænger sammen) er det vigtigt at vide, hvad du skal gøre for at få det bedre. Dette er en guide, du kan læse eller lytte til, som giver dig en bedre forståelse for sammenhængen og også giver dig konkret viden om, hvad du kan gøre for at få det bedre, hvad end du er ramt af stress, depression eller – hvad der gælder for mange – begge dele. Du kan klikke på punkterne herunder og springe direkte ned til de forskellige afsnit. I dette indlæg: får du viden om stress og depression – hvad er forskellen?lærer du om sammenhængen mellem stress og depressionfår du en helhedsorienteret forståelse for stress og depressionlærer du om andre årsager til depression og om stress-sårbarhedsmodellenbliver du klogere på stressreaktionens 3 faser, og hvordan stress bliver til depressionfår du viden om stress og depression i kroppen og hjernen, og om hjernen kan blive permanent påvirket af stress og depressionfår du gode råd til, hvad du konkret kan gøre, hvis du er sygemeldt med eller påvirket af stress og depression Lyt til podcasten om stress og depression: Stress og depression – guide til, hvad du selv kan gøre Hvad er forskellen på stress og depression? Selvom stress og depression næsten altid hænger sammen og har mange fælles symptomer, giver det stadig mening at tale om "stress" og "depression" som to forskellige ting.  Når jeg taler om "stress", mener jeg ikke dagligdags stress men alvorlig stress med symptomer på overbelastning, der gør det svært at fungere. Og med "depression" mener jeg ikke, at du føler dig almindeligt træt eller ked af det – men træthed, nedtrykthed og håbløshed i et omfang, der gør det svært at fungere i dagligdagen. Både "stress" og "depression" er så brede diagnostiske kategorier, at der er et meget stort overlap af symptomer. F.eks. kan følgende symptomer være tegn på både stress og depression: TræthedSøvnproblemerKognitive problemer (hukommelse, koncentration)Tendens til vredeSmerterGrådlabilitetSelvbebrejdelser Selvom de to tilstande er meget brede, er der vigtige forskelle mellem stress og depression. Kernen i en stressreaktion er typisk fysiske symptomer som følge af overbelastning. Her er det ofte kroppen, der reagerer først via diverse fysiske symptomer. Til gengæld er man ikke nødvendigvis nedtrykt eller føler sig deprimeret. Depression kan opstå af andre årsager, og derfor behøver der ikke være tegn på overbelastning. Typiske symptomer på depression er: Meningsløshed og håbløshedManglende evne til glædeSkyldfølelser og selvbebrejdelserSøvnproblemerNedtrykthed og evt. selvmordstankerTræthedSmerterKort lunteMisbrug Ved depression er det altså typisk stemningslejet, tankeindholdet og energiniveauet, der er påvirket. Det kan det også være, når man er ramt af stress, men sådan er det ikke altid. Sammenhængen mellem stress og depression Et stykke hen ad vejen er skellet mellem "stress" og "depression" et kunstigt eller unødvendigt skel. Det skyldes, at depression ofte er en naturlig reaktion i både krop og sind efter langvarig stress. Det kan måske virke overraskende, for vi er vant til at hænge os meget i enkeltdiagnoser. Jeg er som psykolog mindre optaget af diagnoser, når der er tale om så brede og almindelige tilstande som stress og depression og vil hellere skifte fokus fra, hvilken sygdom, mennesket har til hvilket menneske, sygdommen er opstået hos. Og derudover ser jeg ikke stress og depression som sygdomme men som naturlige og almenmenneskelige reaktioner, der altid har en årsag. Stress og depression er i følge Verdenssundhedsorganisationen samlet set langt de største helbredsmæssige udfordringer vi har. Stress og depression er et problem i sig selv, men kan også føre til mange kroniske sygdomme. Det kommer jeg mere ind på længere nede. Sammenhængen mellem stress og depression kan bedst beskrives som en proces ov...

E10 - Hønsestrikk, den typiske strikkeren, half and half campingvogn på sommerturné og Arne Næss

Typiske feil på gymmet. Hva forhindrer oss fra å få de resultatene vi ønsker? Hva er de vanlige feilene og «Elefanten i rommet» et lite fast innslag om ting vi ikke snakker om, men gjerne syns noe om.MØT ANDRE LIKESINNEDEBli med i Facebookgruppen til podkasten - treff andre treningsglade mennesker og spør oss spørsmål.NETTSIDEN VÅR:www.afpt.noAFPT PÅ SOSIALE MEDIER:FacebookInstagramYouTubePRODUKSJON:AFPT podden produseres av Shaw Media. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Lyden fra Mathildes dag med hjemmeskole. Flot løst af Mathilde som fik følgende opgave: I skal i dag lave en podcast, hvor I beskriver miljøet hjemme hos jer. Den skal indeholde: Typiske lyde fra dit hjem Den skal være sammensat af mange forskellige optagelser Så lidt speak som muligt (brug den for eksempel til at vise, at et rum er stort eller småt) I må kun bruge musik til intro/outro eller hvis den spilles et sted fra i jeres hjem. Den skal være 1-2 minutter lang.

Tannlegeforeningen får mange spørsmål fra våre medlemmer i disse tider, og mange av dem kommer fra ansatte tannleger i offentlig og privat sektor. Tema for denne episoden er typiske spørsmål når det gjelder ansattes arbeidsforhold. Gjester i episoden er president Camilla Hansen Steinum og advokat og leder av Tannlegeforeningens avdeling for jus og arbeidsliv, John Frammer.

Er du til mikroorganismer der er svære at udtale eller æg, orm og cyster, så lyt med når professor og ledende overlæge Lars Østergaard fra Århus universitetshospital fortæller om infektionsmedicin, der spænder bredt fra komplekse medicinske til sociale problemstillinger og ikke mindst rummer et globalt perspektiv. Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. Indholdsfortegnelse: 00.00: Introduktion 01.50: Velkommen til Lars Østergaard 07.28: SST’s definiton af specialet 11.17: Typiske arbejdsuge og funktioner 12.52: Vagtbyrde 16.03: Funktioner som yngre læge 18.21: Typiske patientgrupper 21.43: Globalt perspektiv som infektionsmediciner 24.30: Typiske udfald for patienterne 28.50: Beredskab for epi- og pandemier 31.17: Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 33.31: Mest og mindre spændende ved infektionsmedicin 37.05: Karrieremuligheder 38.53: Work/life balance 41.41: Vejen til hoveduddannelse 47.40: Fremtiden for specialet

Lyt med når overlægerne Christina og Lone fra Odense Universitets Hospital kaster lys over Klinisk Genetik. Et mindre, men bredt speciale med etiske dilemmaer, patientkontakt og tid til fordybelse. Lyt med! Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. Indholdsfortegnelse: 00.00: Introduktion 01.10: Velkommen til Christina Fagerberg og Lone Krøldrup 03.20: SST’s definiton af specialet 07.50: Subspecialisering 11.25: Typiske arbejdsdag og funktioner 14.42: Forskning i den kliniske genetik 17.20: Yngre læges ansvarsområder 18.50: Work-life balance 21.10: Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 22.05: Andre karriereveje 25.30: Den typiske kliniske genetiker 26.20: Patientgrupperne 27.50: Klinisk genetik i fremtiden 30.25: Godt at vide om specialet 31.25: Det mest spændende og udfordrende ved specialet 33.05: Gode råd til interesserede  

Måske har du været under hård belastning i årevis og kan mærke, at krop og sind udviser tegn på langvarig stress. Belastningen har været arbejdsmæssig, privat eller begge dele. Måske har du endda en fornemmelse af altid at have været stresset, hvis du har tidlige traumer eller har haft en utryg opvækst. Vi har ikke en diagnose, der præcis beskriver følgerne af langvarig stress, men det betyder ikke, at det ikke findes. Lyt eller læs med her og lær og langvarig stress og om, hvordan du kommer dig over følgerne. Langvarig stress - kan man komme sig over følgerne og hvordan gør man? Lyt med i denne podcastepisode( eller læs blogindlægget herunder), hvor du kan lære om: De forskellige betegnelser, der findes for langvarig stressTypiske følger efter langvarig stressTo ting du ikke må forveksle når det kommer til langvarig stressEr det overhovedet muligt at komme sig?At det på den ene side kan tage lang tid og på den anden side ikke gørOm betydningen af håb og retning for din procesMine erfaringer med, hvordan du kommer ud af stress. Her og nu og på sigtMin rose som jeg troede var død af en omplantning, men som bare var gået i dvale   Langvarig stress - forskellige betegnelser Som jeg bruger begrebet langvarig stress i dette indlæg i dag kan du forstå det som alt, hvad der udgør en voldsom eller længerevarende belastning og dine reaktioner på den belastning. Nogle bruger ordet "kronisk stress", men det begreb bruger jeg ikke, når vi taler om den tilstand, krop og sind er i. Det signalerer, at tilstanden er en endestation, og at det ikke bliver bedre. Ingen tvivl om, at nogle af os lever med kronisk udfordrende omstændigheder, men betyder ikke, at man behøver hænge fast i en langvarig stresstilstand. Tidligere brugte vi begrebet "udbrændthed", som især henvist til en person, der havde arbejdet med at yde professionel service og omsorg for andre og efter en lang periode især var “udbrændt” rent følelsesmæssigt. På engelsk bruges betegnelsen "burnout" om følger af stress og på dansk bruges også nogle gange betegnelsen "burnout-syndrom". Hvis man i Danmark får stillet en diagnose efter langvarig stress vil det typisk være "tilpasningsreaktion" eller belastningsreaktion" og både angst-diagnoserne og de traumerelaterede tilstande er i familie med langvarige stressbelastninger og stille nogle gange efter langvarig stress. Typiske følger efter langvarig stress Langvarig stress kan skyldes flere ting og er ofte en kombination af forskellige typer af belastning. Det kan være arbejdsmæssig belastning eller følelsesmæssig belastning i privatlivet, men stress kan have mange årsager. Vi reagerer vidt forskelligt på belastning over tid, men almindelige følger er: Fysiske symptomer som udmattelse, smerter, migræne, problemer med maven, svimmelhed , søvnproblemer og hjertebanken og nedsat immunfunktion. Kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre, og mange fysiske sygdomme påvirkes eller udløses af langvarig stress.Kognitive symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og manglende evne til overblik.Følelsemæssige symptomer som vrede, angst, depression, skam og lavt selvværdMentale symptomer som tankemylder, uklar tænkning, grublerier, opgivenhed og manglende evne til nærvær.Adfærdsmæssige symptomer som isolation, manglende appetit eller stor appetit, grådlabilitet og hektisk aktivitet De værste omkostninger ved følger af langvarig stress er, at man kan blive ude af stand til at arbejde, og det at stå udenfor arbejdsmarkedet er i sig selv en belastning. Hertil kommer de sociale konsekvenser både hvad angår deltagelse i fællesskaber men også de nære relationer, som bliver belastede. Mænd og kvinder reagerer typisk forskelligt på langvarig stress. To ting du ikke må forveksle, når det kommer til langvarig stress Jeg er altid i et dilemma, når jeg skal sige noget om, hvor lang tid det kan tage. Min erfaring er, at det kan tage alt fra få uger eller måneder til flere år.

For en uke det har vært! Tore røyk ut av MGP-sirkuset, men ser fortsatt veldig lyst på livet. Adam er videre i Maestro på hengende håret og fortsetter å ha et autistisk forhold til gøy og livet generelt.

Mærk pulsen og lad adrenalinen pumpe når vi i dette afsnit følger overlæge Niels Juul på kørsel 1 igennem anæstesiologiens verden. Lyt med! Læs mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. Indholdsfortegnelse: 00.00: Introduktion 01.47: Velkommen til Ovl. Niels Juul 05.15: SSTs definiton af specialet 08.54: Typiske arbejdsdag og funktioner 15.00: Livet som yngre læge i anæstesiologi 16.01: Lægebilen/ helikopterambulancen 17.31: Akutte vs elektiv funktion 20.42: Typiske patientgrupper 22.18: Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 23.00: Mest og mindre spændende ved anæstesiologi 25.36: Work/life balance – Er det et hårdt arbejdsmiljø? 30.44: Læringsmiljø for yngre læger 34.08: Vejen fra hoveduddannelse til slutstillinger 36.05: Andre karriereveje som anæstesiolog 38.40: Work/life balance 41.12: CV ifht HU ansøgning 43.30: Anæstesiologi i fremtiden 45.18: Andre gode råd

Et speciale berygtet for sine kirurgiske mirakler, dyre biler og villa på Strandvejen. Skrøne eller sandhed? Det og meget mere vil Lars Bjørn Stolle overlæge i plastikkirurgi fortælle om. Så lyt med! Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. 00.00: Introduktion 01.35: Velkommen til Ovl. Lars Bjørn Stolle 03.25: SSTs definiton af specialet 08.13: Typiske arbejdsdag og funktioner 15.56: Livet som yngre læge i plastiskkirurgi 18.07: Typiske patientgrupper 21.07: Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 24.58: Mest og mindre spændende ved plastikkirurgi 27.14: Gode råd 29.27: Work/life balance for yngre læger i specialet 30.53: Vejen til hoveduddannelse og slutstillinger 33.36: Andre karriereveje som plastikkirurg 38.15: Vagtbelastning 39.54: Work/life balance 44.17: Plastikkirurgi i fremtiden 46.00: Andre gode råd

Lyt med når Lars Folkestad, afdelingslæge på endokrinologisk afdeling, fortæller om livet som endokrinolog, spændingen og udfordringerne, samt forskningens rolle i et multiorganspeciale og meget mere. Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. Indholdsfortegnelse: 00.00: Introduktion 01.00: Velkommen til Lars Folkestad 03.05: SSTs definiton af specialet 07.25: Typiske arbejdsdag og funktioner 13.05: Work/life balance 18.20: Patientgrupperne 20.40: Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 22.40: Andre karriereveje som endokrinolog 25.05: Godt at vide om specialet 29.25: Gode råd 31.55: Det mest spændende og mest udfordrende ved endokrinologien 33.50: Endokrinologien i fremtiden  

Endelig kommer en podcast med fokus på det vi alle nyter flere ganger daglig, nemlig mat!'En skikkelig digg fremtid' lages av Hanne-Lene Dahlgren, bestselgende kokebokforfatter (En skikkelig digg kokebok) samt tidligere analytiker i Google, som nå skal ta for seg det DU trenger å vite om klima og mat. Men nå må ikke du tro at dette skal bli en tørr kjedelig fakta podcast for de aller mest nerdete av oss, neida, vi skal ha det gøy og vi skal ikke finne ut hva som er perfekt, vi skal finne ut hva som kan fungere. Typiske spørsmål denne podden vil svare på:Må vi alle bli vegetarianere? (en liten avsløring: svaret er nei)Hva har egentlig global oppvarming å gjøre med min middagstallerken?Hva er det beste å spise for smaksløkene som samtidig ikke ødelegger planeten?Hvorfor er det så vanskelig å endre matvaner?Og ikke minst: Hva kan man lage som fungerer i hverdagen for hele familien?Gjestene vil være: Klimaforskere, stjernekokker, småbarnsforeldre, psykologer, entreprenører og landbrukseksperter. Kravet er at det de kan svare på er noe dere ofte lurer på, på en enkel og lettfattelig måte. Den som vet bedre, gjør bedre valg. Følg gjerne på instagram for matinspirasjon og et innblikk i gründerhverdagen som vegetarentusiast: https://www.instagram.com/hannelenesvegetar/Har du forslag til temaer, eller ønsker å snakke om et samarbeid, er du velkommen til å ta kontakt på hei@hannelene.no .Mer om Hanne-Lene og masse oppskrifter: http://hannelene.no/Vil du ha konkrete tips fra andre på hva som er godt og grønt? https://www.facebook.com/groups/vegetarentusiaster/Instagram: https://www.instagram.com/hannelenesvegetar/Reklame for egen bok: En skikkelig digg kokebok kan kjøpes her: https://www.ark.no/boker/Hanne-Lene-Dahlgren-En-skikkelig-digg-kokebok-9788205522244 See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

“Jeg kan godt lide at springe ind og anlægge en svær i.v. adgang, få startet sepsisbehandling op, gå over i skadestuen og reponere en collesfraktur, også lave en EKKO af en måske hjerteinkompenseret patient”. Alle har hørt om det nye speciale akutmedicin. Men hvad indebærer det egentlig? Henrik Ømark Pedersen har været med helt fra begyndelsen, og vil fortælle os om alt fra specialets spæde skridt til hvordan han håber at specialet vil udforme sig på sigt. Lyt med! Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. Indholdsfortegnelse 00:00: Introduktion 00:50: Velkommen til Henrik Ømark Pedersen 03:25: SST’s definition af specialet 05.35: Hvorfor har vi brug for et nyt speciale? 09:00: Typiske hverdag og funktioner 14:20: Typiske patientgrupper 18:08: Forskelle mellem perifere og centrale sygehuse 19:30: Procedurer i akutmodtagelsen 20:40: Mest og mindre spændende ved akutmedicin 23:24: Godt at vide om akutmedicin 27:30: Karrieremuligheder som akutmediciner 29:42: Work/life balance 30:49: Vejen til hoveduddannelse 33:13: Fremtiden og udfordringer Læs SST's målbeskrivelse for specialet akutmedicin her.

Du kender sikkert frygten for at være udenfor - om det så er på arbejdet, eller når børnene sendes afsted i skole. Ny forskning foreslår, at vi skal ændre synet på mobning - der er slet ikke tale om 'det typiske mobbeoffer', som man måske kender karakteriseret i film eller tv. Hvad siger den nye teori omkring mobning? Og hvordan kan man undgå mobningen på arbejdspladsen? Søren Jonia Nissen taler med Helle Rabøl Hansen, der har en PHD ved Danmarks pædagogiske Universitetsskole og mobbeforsker.

Lyt med når Sara Tangmose Larsen, speciallæge i retsmedicin, fortæller om et speciale, der udover at bidrage til at løse mordmysterier ved obduktion, byder på personundersøgelser, udførligt erklæringsarbejde og masser af forskning og tid til fordybelse. Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. 00:00: Introduktion 01:00: Velkommen til Sara 04:45: SST’s definition 07:10: Godt at vide om retsmedicin 17:30: Typiske hverdag og funktioner 21:20: Funktioner som yngre læge 24:30: Work-life balance 29:45: Karrieremuligheder som retsmedicin 32:10: Vejen til hoveduddannelse 33:50: Fremtiden og udfordringer 35:12: Det bedste ved specialet Læs mere om specialets kerneopgaver mm.

I dette afsnit skal vi blive klogere på at være kirurg i stort og småt og ikke mindst udfordringen ved at få familie og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed! Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. 00:00: Introduktion 00:40: Velkommen til Nethe Eichen 02:00: SST’s definition af specialet 05.10: Typiske hverdag og funktioner 12:14: Forskelle mellem perifere og centrale sygehuse 16:46: Typiske patientgrupper 18:06: Karrieremuligheder som mave- tarmkirurg 21:04: Mest og mindre spændende ved mave- tarmkirurgi 23:55: Godt at vide om specialet 26:37: Work/life balance 30:17: Vejen til hoveduddannelse 34:58: Fremtiden og udfordringer

Lyt med når Andreas Røder, speciallæge i urologi, begejstret fortæller om et kirurgisk speciale, der med sine tekniske muligheder strækker sig langt ud over nyrestens- og kateterproblematikker. Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. Indholdsfortegnelse: 00:00: Introduktion 01:28: Velkommen til Andreas 05:16: SST’s definition 06:54: Godt at vide om urologien 21.05: Typiske hverdag og funktioner 24:45: Funktioner som yngre læge 30:00: Work-life balance 31:35: Karrieremuligheder som urolog 34:30: Fremtiden og udfordringer 35:30: Vejen til hoveduddannelse 37:08: Det bedste ved specialet

Der er enormt meget fokus på træning af baller. Trenden i 90’erne var at man “skulle” være tynd og have store bryster, men nu “skal” man have en stor, fast og fyldig numse. Denne trend ser du specielt på Instagram, hvor folk træner mange forskellige øvelser til ballerne - med kropsvægt, elastikker eller vægt på. Men hvad er egentlig vejen frem?   Christian Amdi er professionsbachelor i fysioterapi og arbejder som selvstændig personlig træner med fokus på vægttab, styrke og skadesbehandling i Aarhus. Som personlig træner arbejder han især med kvinder og er samtidig igang med en MSc. i Strength and Conditioning på St. Marys University i London. I denne episode snakker vi blandt andet om: Ballernes anatomi 101 Hvilke myter om balletræning, du skal undgå Bagsiden ved det store ballefokus Det vigtigste når du vil have optimale resultater af din balletræning Fordelene ved basisøvelser, isolationsøvelser og progression Læs mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/bootybuilding-balle-traening

Vi runder sæsonen af med et 11. afsnit om oftamologi. Lyt med når afdelingslæge Michael Stormly Hansen fra Glostrup Øjenafdeling, fortæller om hvad det vil sige at beskæftige sig med et lille organ med bred berøringsflade til andre specialer. Læse mere om ansøgertal til og opbygning af hoveduddannelsen her. Indholdsfortegnelse: 00:00: Statistik for ansøgere til hoveduddannelse 01:21: Velkommen til Michael 06:52: SST’s definition af oftalmologi 09:57: Godt at vide om oftalmologien 19:04: Typiske hverdag og funktioner 21:20: Funktioner som yngre læge 23:20: Typiske patientgrupper 24:20: Work-life balance 25:33: Karrieremuligheder som oftalmolog 29:26: Det bedste ved specialet 32:16: Vejen til hoveduddannelse 34:19: Fremtiden og udfordringer for oftalmologien

Hva er servitutter?  Kort fortalt er en servitutt en rettighet til noen andres eiendom. Det betyr at noen får lov til å bruke en annen eiendom enn den de selv eier. Typiske servitutter er veirett, retten til å gå over en annens eiendom, eller usynlig bruk, som for eksempel rett til å bade eller fiske fra noen andres eiendom.  Servitutter bør tinglyses, men de er ikke alltid det. Dette er blant årsakene til konflikter om ulike rettigheter. En veirett eller en annen rettighet må ha et stiftelsesgrunnlag. Dette er som regel en avtale, og denne kan være muntlig. Det er også mulig å opparbeide seg en rettighet gjennom hevd.  Hvordan løse en konfliktDet er alltid et godt råd å snakke med naboen hvis dere er uenige om innholdet i en rettighet, for eksempel en veirett. Hvordan oppsto i så fall denne rettigheten? Hva slags grunnlag bygger den på? Blir dere ikke enige, kan jordskifteretten være et godt sted å henvende seg. Dette er en spesialdomstol, som kan gi god veiledning om hvordan slike saker kan løses.  Episoden er ved advokatene Kathrine Hagen Finrud, Thomas Nygaard og Dag Are Børresen.                

Anne Mette Debout, overlæge på nefrologisk afdeling, fortæller om at være en bred intern mediciner og samtidig specialist i at håndtere kreatinin-niveauer, der får os andre til at ryste i bukserne.   Indholdsfortegnelse: 00:00: Statistik for ansøgere til hoveduddannelse 01:08: Velkommen til Anne Mette 02:47: SST’s definition af nefrologi 04:29: Typiske hverdag og funktioner 16:00: Godt at vide om nefrologien 19:39: Funktioner som yngre læge 21:45: Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 24:40: Typiske patientgrupper 26:08: Typiske udfald for patienterne 27:33: Mest spændende ved nefrologien 31:34: Karrieremuligheder som nefrolog 35:33: Vagtbyrde og -belastning 36:55: Work/life balance 37:30: Vejen til hoveduddannelse 39:32: Fremtiden og udfordringer for nefrologi Artikel om Læger Uden Grænser.

I dette afsnit fortæller Yousef Nielsen, overlæge på radiologisk afdeling, om et speciale, der benytter moderne teknologi til at gå på detektiv-arbejde i kroppen, men også behandler sygdomme med minimalt invasive procedurer. Indholdsfortegnelse: 00:00: Introduktion og tal 01:00: Velkommen til Yousef Nielsen 02:40: SST’s definition af radiologi 10:45: Typiske hverdag og funktioner 19:35: Typiske funktioner som yngre læge 22:05: Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 24:55: Vagtbelastning og -byrde 26:55: Mest og mindre spændende ved radiologi 30:15: Godt at vide om radiologi 31:20: Karrieremuligheder som radiolog 33:33: Work/life balance 34:20: Vejen til hoveduddannelsen 36:10: Udfordringer og fremtiden for radiologi

At opleve et angstanfald er skræmmende. Det kan være svært at forstå, hvordan det er, hvis man ikke selv har prøvet det. Og det kan være svært at vide, hvad man skal stille op som pårørende for at hjælpe en, der har en angstanfald. Har du et barn, en ægtefælle, en kollega eller en ven med tendens til angstanfald? Så læs med her og bliv godt klædt på til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe som pårørende til et menneske med angst. I dette indlæg kan du lære: Hvad et angstanfald er – og hvordan det føles.Hvorfor det er svært selv at regulere angst, når den bliver meget stærk.Lidt om hvad der ikke hjælper.5 ting du kan gøre for at hjælpe som pårørende til en, der oplever et angstanfald. Lyt til podcasten om at være pårørende til en angstramt: Pårørende til angst – 5 ting du kan gøre Hvad er et angstanfald – og hvordan føles det? Angst og angstanfald er almindeligt forekommende – mere almindeligt end de fleste tror. Mange mennesker oplever ét eller flere angstanfald i løbet af livet, og for nogle få udvikler det sig til panikangst, som er tilbagevendende angstanfald. Et angstanfald er en oplevelse af kortvarig men meget intens angst. Det føles ofte som om, anfaldet kommer som et lyn fra en klar himmel, og som regel varer et angstanfald kun få minutter. I visse tilfælde kan de dog vare længere. Der er milevid forskel på almindelig frygt eller nervøsitet og så et angstanfald, hvor angsten eskalerer og kommer ud af kontrol. Almindelig frygt og nervøsitet opstår i sammenhæng med noget konkret som f.eks. en tale, der skal holdes, et farligt dyr eller en eksamen. Angstanfald symptomer kan opstå, når almindelig frygt eskalerer og bliver til angst eller et angstanfald. Det kan dukke op i en lang række situationer, hvor en ydre eller indre faktor opfattes som farlig. Typiske symptomer under et angstanfald er: SvedenStakåndethed eller en fornemmelse af ikke at kunne trække vejretTrykken for brystetRystenKulde- eller varmefornemmelserHjertebankenSvimmelhedKvalmeEn følelse af at føle sig fanget, lammet eller være ved at blive kvaltEkstremt indre ubehagUvirkelighedsfornemmelse eller osteklokkefornemmelseAngstfyldte tanker om, at man er ved at dø, besvime eller blive sindsyg Angstanfald symptomer kan opstå, når almindelig frygt eskalerer og bliver til angst eller et angstanfald. Hvordan føles et angstanfald? Angstanfald er skræmmende. Især hvis man ikke ved, hvad det er, og hvad der fremkalder dem. Et angstanfald kan være en overvældende og traumatiserende oplevelse i sig selv, og det er nemt at få "angst for angsten". Det kan betyde, at man undgår steder eller situationer, hvor man har erfaring for, at angsten kan komme. Et angstanfald har intet at gøre med almindelig frygt eller nervøsitet. Et angstanfald kan føles som om, man får benene slået væk under sig, som om man ikke er sig selv og som om verden pludseligt ikke er som den plejer. De fleste oplever også, at hjernen ikke fungerer som den plejer. Når først stærk angst tager fat, er det ældre og mere instinktive dele af hjernen, der tager over. Derfor føles det netop som om, man mister kontrollen. Hvis du vil videre mere om angst generelt, kan du læse denne guide. Længere nede i dette indlæg kan du blive klogere på, hvad du kan gøre som pårørende til en angstramt for at hjælpe den angstramte med at genvinde kontrollen. Det er helt enkle ting, som alle kan gøre. Et angstanfald kan føles som om, man får benene slået væk under sig, som om man ikke er sig selv og som om verden pludseligt ikke er som den plejer. Hvorfor det er svært at stoppe et angstanfald, når angsten først tager fat Der er meget, man kan gøre for at forebygge et angstanfald, og forebyggelse er klart den bedste strategi. Når angsten først eskalerer, tager dele af hjernen over, som vi ikke umiddelbart har så meget kontrol over. Det er netop den del af hjernen, du skal kommunikere med, når du skal hjælpe et menneske,

Ledelsesfejl! Hør om de 3 arketypiske fejl i salgsledelsen og hvad du kan gøre ved dem. Tony deler åbenhjertet ud af sine fejl og erfaringer som salgsleder. Vil du have mere, så deltag i vores 4 dages uddannelse for salgsledere, som afholdes én gang om året. Se mere her!

Lyt med når Maria Torp Larsen, speciallæge i hæmatologi, fortæller om et speciale med komplekse sygdomsbilleder, tætte patientforløb og svære samtaler. Indholdsfortegnelse: 00:00: Introduktion 01:10: Velkommen til Maria 04:00: SST’s definition af hæmatologi 07:10: Typiske funktioner og arbejdsuge 14:30: Typiske patientgrupper 17:55: Typiske udfald for patienterne 19:00: Variation mellem centrale og decentrale sygehuse 22:03: Vagtbelastning og work/life balance 25:25: Karrieremuligheder 27:25: Mest spændende ved hæmatologi 28:23: Godt at vide om hæmatologi 30:28: Vejen til hoveduddannelse 31:18: Fremtid og udfordringer indenfor hæmatologi

I dette afsnit fortæller Line Buchgreitz, overlæge på gynækologisk og obstetrisk afdeling på Herlev hospital, om et bredt medicinsk og kirurgisk speciale med alt fra lange patientforløb til hurtige beslutninger. Indholdfortegnelse: 00.00 – Introduktion og tal om hoveduddannelsen 01.13 – Velkommen til Line Buchgreitz 03.17 – SST’s definition af gyn/obs 07.30 – Typiske hverdag og funktioner 18.00 – Typiske patientgrupper 20.00 – Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 22.40 – Samarbejdspartnere 24.30 – Mest og mindre spændende ved gyn/obs 25.15 – Vagtbelastning 28.55 – Karrieremuligheder indenfor gyn/obs 32.00 – Vejen til hoveduddannelse 33.50 – Work/life balance 37.50 – Fremtiden indenfor gyn/obs

Lyt med i dette afsnit når Birgit Jurlander, overlæge i kardiologi, fortæller om alt fra sinusrytmer til en karriere i medicinalindustrien. Indholdsfortegnelse: 00.00 – Introduktion 01.10 – Velkommen til Birgit Jurlander 03.28 – SST’s definition af kardiologi 06.10 – Typiske hverdag og funktioner som kardiolog 16.18 – Typiske funktioner som yngre læge 17.20 – Typiske patientgrupper 19.00 – Forskelle mellem centrale og decentrale sygehuse 20.45 – Mest og mindre spændende ved kardiologi 24.13 – Karrierermuligheder indenfor kardiologi 25.00 – Læge i medicinalindustrien 32.10 – Vagt- og arbejdsbelastning som kardiolog 35.50 – Vejen til hoveduddannelse 37.20 – Fremtiden for kardiologien

Lyt med når Thomas Giver Jensen fortæller om ortopædkirurgiens mange muligheder og gode kollegiale ånd. Indholdsfortegnelse  00:00: Lidt tal om specialet og hoveduddannelsen 01:07: Introduktion af Thomas Giver Jensen 02:33: SST’s definition af ortopædkirurgi 08:23: Typiske uge og funktioner som ortopædkirurg 11:00: Typiske patientgruppe 12:40: Arbejdsopgaver som yngre læge 16:50: Typiske udfald for patienterne 19:13: Mest og mindre spændende ved ortopædkirurgien 24:48: Værd at vide om ortopædkirurgien 27:00: Alternative karriereveje 29:12: Vagtbelastningen 30:50: Vejen til hoveduddannelsen 34:07: Fremtiden for ortopædkirurgien Skriv til info@efterlaegeloeftet.dk ved forslag til deltagere eller hvis du selv vil hjælpe med interviews.

Lyt med når Morten Ziebell fortæller om et speciale, hvor du kan udføre avanceret kirurgi på kroppens vigtigste organ og som til tider kræver hurtige beslutninger om liv og død. Indholdsfortegnelse:  00.00: Lidt tal om specialet og hoveduddannelsen 00.50: Introduktion af Morten Ziebell og hans vej ind i Neurokirurgien 13.30: Forskelle mellem landets neurokirurgiske afdelinger 14.20: Funktioner som yngre læge 19.20: SST’s definition af specialet 25.20: Typiske uge og funktioner som neurokirurg 31.20: Patientgrupper 36.25: Det spændende ved neurokirurgi 39.20: Alternative karriereveje 39.50: Vagtbelastning 41.38: Værd at vide om neurokirurgi 42.50: Vejen til hoveduddannelse Skriv til info@efterlaegeloeftet.dk ved forslag til deltagere eller hvis du selv vil hjælpe med interviews.

I dette afsnit fortæller Kristian Andreasen, afd. læge på Øre- Næse- Halskirurgisk afdeling på Hillerød hospital, om hvordan det er at være speciallæge i otorhinolaryngologi. Oversigt: - 00.00: Lidt tal om specialet og hoveduddannelsen - 01.00: Introduktion af Kristian Andreasen - 04.00: SST's definition af otorhinolaryngologi - 05.30: Typiske hverdag og funktioner for en speciallæge - 14.40: Typiske patientgruppe - 17.20: Varation mellem store og mindre hospitaler - 18.35: Mest og mindre spændende - 23.00: Alternative karrieremuligheder - 27.17: Vagtbelastning - 28.20: Vejen til hoveduddannelse - 31.56: Fremtiden i øre- næse halskirurgi Støt projektet ved at dele med venner og kollegaer.

I dette afsnit fortæller Lotte Engell, afdelingslæge på onkologisk afdeling på Herlev hospital, om et speciale med alt fra komplekse intern medicinske problemstillinger til behandling med stråler og immunterapi.Lotte er også medlem af medicinerrådet for lungekræft og hun fortæller i denne episode om hvordan ny medicin bliver godkendt til klinikken. Indholdsfortegnelse: 00:00: Introduktion 01:00: Introduktion af Lotte Engell 02:00: SST’s definition af onkologi 05:30: Typiske opgaver og funktioner som onkolog 19:50: Typiske patientgruppe og udfald for patienterne 23:05: Variation mellem centrale og decentrale sygehuse 24:55: Mest og mindre spændende ved onkologi 25:35: Mulige karriereveje indenfor onkologi 27:40: Medicinerrådet - hvad er det? 30:50: Vagtbelastning og -frekvens 31:20: Work/life balance 32:10: Værd at vide om onkologi 37:45: Vejen til hoveduddannelse 41:00: Udfordringer og fremtiden indenfor onkologi  

Vi begynder programserien med Neurologi, læren om menneskekroppens måske vigtigste og mest komplekse organ. Her fortæller Line Lunde Larsen om hverdagen som neurolog og ikke mindst som ledende overlæge. 00:00: Introduktion 00:20: Introduktion af Line Lunde Larsen 04:30: SST’s definition af neurologi 07:55: Typiske arbejdsopgaver- og funktioner som neurolog 12:08: Typiske patientgrupper og udfald for patienterne 15:45: Mest og mindre spændende ved neurologi 18:50: Karrieremuligheder som neurolog 23:30: Line fortæller om at være ledende overlæge 27:00: Vagtbelastning og -frekvens 28:50: Variation fra centrale til decentrale sygehuse 31:00: Work/life balance 33:00: Godt at vide om neurologi 35:00: Vejen til hoveduddannelse 36:20: Udfordringer og fremtiden indenfor neurologi Har du lyst til at hjælpe med podcasten eller forslag til forbedringer, så skriv til efterlaegeloeftet@info.dk. Støt projektet ved at dele med venner og kollegaer.  

I episode 15 af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Erik Lau, som er specialiseret træner indenfor vægtløftning især for crossfittere. Du får et indblik i Eriks personlige historie med vægtløftning og så snakker vi naturligvis om hvad skal der til for at blive god i vægtløftning, hvordan du kan undgå de typiske fejl og dermed få bedre resultater. Vi taler også lidt om de forskellige skoler indenfor vægtløftning især hvad angår løfteteknik. Erik Lau har en brændende passion for vægtløftning og er måske er bedre kendt som manden bag Weightlifting101. Han er en af de fremtrædende trænere i crossfit-miljøet herhjemme og har som specialist i nichen vægtløftning for crossfit trænet nogle af verdens bedste crosfittere. Derudover afholder han workshops og træningslejre i både ind- og udland samt udbyder træningsprogrammer specifikt for vægtløftning. I episoden taler vi blandt andet om: Eriks personlige historie som aktiv løfter i vægtløftning Hvad der skal til for at blive god i vægtløftning Typiske misforståelser om vægtløftning, som begrænser resultaterne De forskellige skoler inden for vægtløftning Læs mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/vaegtloeftning-teknik-crossfit

I denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Andreas Hessner til en snak om crossfit, hvordan man bliver god og kan undgå skader. Crossfit er blevet meget populært i de sidste år, sandsynligvis på grund af de mange forskellige fysiske elementer og det fællesskab, der både tiltrækker og fastholder folk. Men hvad er forskellen mellem at være eliteudøver og motionist? Hvad skal der egentlig til for at blive god til crossfit? Og hvordan kan du undgå skader? Andreas Hessner er cand.scient. i fysioterapi og personlig træner. I løbet af de sidste syv år har han specialiseret sig indenfor crossfit. Han arbejder som fysioterapeut i CrossFit Copenhagen Fysioterapi, der hjælper crossfittere på alle niveauer med at blive smertefri, undgå skader og kunne træne bedst muligt. Vi taler blandt andet om: Hvorfor crossfit er blevet så populært de seneste år. Hvordan motionister og atleter træner forskelligt. Typiske skader i crossfit og hvordan du kan undgå dem. Hvilke misforståelser han ofte møder om crossfit. Hvordan mobilitet er et grundvilkår i crossfit - og hvordan du kan forbedre den. Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/crossfit-skader

Hvad er de 10 typiske spørgsmål når det gælder social selling? Det kan du høre meget mere om i Social Selling Radio episode 42, hvor vi selvfølgelig også kommer med svarene på de 10 spørgsmål. Det er dermed også vores bud på en slags social selling FAQ. Vi har dels spurgte vores netværk og følgere på LinkedIn, Facebook og Twitter, og dels fundet frem til de oftest stillede spørgsmål, når vi afholder foredrag, workshops og kurser rundt omkring i landet. Efter at have blandet disse spørgsmålene lidt, har vi fundet frem til 10 typiske social selling spørgsmål.

Kven er mobbaren? Den som mobbar og plagar andre, har det gjerne vondt sjølv, høyrer me ofte. Men stemmer det? Ny forsking frå Bergen viser at ein typisk mobbar er den kule i gjengen, ein som har mange venner og som trur godt om seg sjølv. Omtanken for andre er liten. Og ein mobbar i skulen erfarer gjerne at det løner seg systematisk å rakke ned på andre, fordi det gir høg status blant medelevar. Dersom det er slik, skal til for å få folk til å slutte å mobbe?