Podcasts about afdelingen

Hirohito er i krig med Kina - og han vil gøre alt for at vinde. Han får oprettet en særlig afdeling i hæren, der skal forske i biologiske våben, som Japan kan bruge på kineserne. Afdelingen får navnet enhed 731 og den kommer til at gå ned i historien som noget af det mest grusomme, som menneskeheden nogensinde har bedrevet. Manus: Oskar Bundgaard. Fortæller: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign og musik: Mikkel Rønnau. DR Redaktør: Anders Eriksen Stegger. Produceret for P3 af MonoMono.

Mikkel Gudsøe er i studiet! Han har nemlig endnu en gang hjulpet til med en sejr for den danske bilkultur! Podcasten indeholder reklame. Mikkels bog om konflikthåndtering kan købes her: Saxo Tak til vores samarbejdspartnere: OK Oktan 100. Airtox. Engel Workwear Scania Danmark. Aros Forsikring.

Hvert femte barn i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet fra en af deres forældre. Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fortæller i en ny bog, "Der er noget, vi skal tale om", at han som barn oplevede vold i hjemmet. Nu vil han tage et opgør med vold mod børn - med et kontroversielt forslag. Justitsministeren foreslår at indføre skærpet underretningspligt, så det bliver strafbart at undlade at indberette om vold eller mistanke om vold mod børn i hjemmet - men forslaget skal som udgangspunkt kun gælde i parallelsamfund som Gellerup, Vollsmose og Mjølnerparken. P1 Debat spørger: Er forslaget fra Peter Hummelgaard diskriminerende, fordi det tager udgangspunkt i socialt udsatte områder? Giver det mening at lave en skærpet underretningspligt for almindelige borgere, såfremt det udvides til det? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Bjørn Brandenborg, retsordfører, S, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, Jens Møller, vicepolitidirektør og leder af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, Ali Aminali, tidl. socialrådgiver Århus, Preben Bang, retsordfører, V, Steffen Larsen, retsordfører, LA og Rosa Lund, retsordfører, Ø. Vært: Martin Plauborg. Producer og tilrettelægger: Frederikke Ernst.

Hvert femte barn i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet fra en af deres forældre. Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fortæller i en ny bog, "Der er noget, vi skal tale om", at han som barn oplevede vold i hjemmet. Nu vil han tage et opgør med vold mod børn - med et kontroversielt forslag. Justitsministeren foreslår at indføre skærpet underretningspligt, så det bliver strafbart at undlade at indberette om vold eller mistanke om vold mod børn i hjemmet - men forslaget skal som udgangspunkt kun gælde i parallelsamfund som Gellerup, Vollsmose og Mjølnerparken. P1 Debat spørger: Er forslaget fra Peter Hummelgaard diskriminerende, fordi det tager udgangspunkt i socialt udsatte områder? Giver det mening at lave en skærpet underretningspligt for almindelige borgere, såfremt det udvides til det? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Bjørn Brandenborg, retsordfører, S, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, Jens Møller, vicepolitidirektør og leder af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, Ali Aminali, tidl. socialrådgiver Århus, Preben Bang, retsordfører, V, Steffen Larsen, retsordfører, LA og Rosa Lund, retsordfører, Ø. Vært: Martin Plauborg. Producer og tilrettelægger: Frederikke Ernst.

Hvert femte barn i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet fra en af deres forældre. Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fortæller i en ny bog, "Der er noget, vi skal tale om", at han som barn oplevede vold i hjemmet. Nu vil han tage et opgør med vold mod børn - med et kontroversielt forslag. Justitsministeren foreslår at indføre skærpet underretningspligt, så det bliver strafbart at undlade at indberette om vold eller mistanke om vold mod børn i hjemmet - men forslaget skal som udgangspunkt kun gælde i parallelsamfund som Gellerup, Vollsmose og Mjølnerparken. P1 Debat spørger: Er forslaget fra Peter Hummelgaard diskriminerende, fordi det tager udgangspunkt i socialt udsatte områder? Giver det mening at lave en skærpet underretningspligt for almindelige borgere, såfremt det udvides til det? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Bjørn Brandenborg, retsordfører, S, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, Jens Møller, vicepolitidirektør og leder af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, Ali Aminali, tidl. socialrådgiver Århus, Preben Bang, retsordfører, V, Steffen Larsen, retsordfører, LA og Rosa Lund, retsordfører, Ø. Vært: Martin Plauborg. Producer og tilrettelægger: Frederikke Ernst.

De Olympiske Lege som lige nu finder sted i Paris har næsten 3.000 års historie bag sig. Dengang var det nemlig de gamle grækere, der dystede mod hinanden for foden af Mount Olympus. Men arven fra de oldgamle lege går stadig stærkt i de moderne lege. Hele arrangementet er nemlig præget af ritualer og idealer, der kan spores direkte tilbage til oldtidens atleter. I dagens udgave af Kraniebrud ser vi nærmere på de ritualer og symboler, der gør OL til noget ganske særligt. Medvirkende: Marianne Qvortrup Fibiger, lektor ved Afdelingen for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

ALMENMEDICINSK SOMMERRADIO!I samarbejde med forskningsenheden i Region Sjælland sætter vi i denne sommerserie fokus på bæredygtighed i almen praksis. Bæredygtighed skal forstås bredt. Vi ser i serien på alternativer til læge-patient konsultationen, rekruttering, CO2 aftryk, gågrupper, arbejdsglæde og meget andet. Vi tager udgangspunkt i de aktiviteter der kommer fra forskningsenheden i Region Sjælland og gode kollegaers inspirerende initiativer. I det her afsnit besøger vi: Praktiserende læge Berit Lassen i KorsørPraktiserende læge, professor og leder af forskningsenheden Susanne Reventlow.I studietAnne Møller – Praktiserende læge og lektor ved Forskningsenheden for almen praksis i Sjælland og København og Afdelingen for almen medicin på Københavns Universitet.Christian Vøhtz – Praktiserende læge og redaktørOBS. Denne serie er produceret inden Sundhedsstrukturkommissionen udkom med sine anbefalinger.

In De Telegraaf wordt André den Exter, hoofddocent Gezondheidsrecht aan de Erasmus Universiteit, vandaag geïnterviewd over zorgfraude door malafide zorgaanbieders. Hij zegt daarover: "Bij zorgverzekeraars zijn hele afdelingen bezig met het opsporen van fraude, bij gemeenten komen ze niet verder dan een of twee ambtenaren." Wij doken in de wereld van fraudespeurders, en zochten het uit!

Det har været en tung og trist beslutning, fortæller Mark Mikkelsen. Tirsdag lukkede han den afdeling, hvor eventyret startede i 2014. Men det var også en nødvendig beslutning, da placeringen i ”den døde ende” af Kongensgade ikke længere kunne forsvares økonomisk for Guldægget. Indehaver Mark Mikkelsen mener, at der skal tages et vigtigt valg, hvis man vil have flere mennesker og mere liv i midtbyen: “Enten skal der bygges i højden eller åbnes op for mere trafik i midtbyen, hvis der skal flere kunder i butikkerne…”

In deze aflevering gaat redacteur Zoë Joncheere in gesprek met internationaal bekende schrijver en spiritueel leraar A.H. Almaas naar aanleiding van zijn nieuwe boek Non-duale liefde.  Hij vertelt onder andere dat er in non-duale liefde geen ervaring van twee is, omdat er geen subject-objectrelatie meer is. We zijn eenvoudig de volledige realiteit. Daarnaast komen zijn Diamantbenadering, zelfonderzoek en zijn ervaring van non-dualiteit als volledige, grenzeloze liefde voorbij. Hij geeft ook antwoord op vragen als: Waarom ontstaan er ego's? Wat betekent het om gerealiseerd te zijn? Welke plaats heeft dankbaarheid hierin? Moeten we moeite doen om onszelf te realiseren? Almaas' visie op deze vragen en veel meer hoor je in deze aflevering. Over de gast A.H. Almaas is de schrijversnaam van A. Hameed Ali. Hij is grondlegger van de Diamantbenadering en heeft een twintigtal boeken op zijn naam staan. Sinds 1976 begeleidt hij in zijn Ridhwan-school individuen en groepen in het innerlijk werk. Afdelingen van deze school zijn te vinden in Californië, Colorado en Europa. Zijn meest recente boeken zijn Love Unveiled, The Alchemy of Freedom, The Power of Divine Eros, Runaway Realization, Het nu van moment tot moment en Non-duale liefde. Informatie Meer informatie over het boek Non-duale liefde van A.H. Almaas vind je hier. Meer informatie over de interviewer Zoë Joncheere vind je op zoejoncheere.com. In het septembernummer van het blad InZicht met het thema Sleutelen aan iets wat er niet is - Non-duale Coaching en Therapie vind je een selectie uit het interview als artikel. Meer informatie over het magazine vind je op de website ⁠www.inzicht.org⁠.

Afdelingen spoedeisende hulp die soms een paar keer per dag hun deuren moeten sluiten, ambulances die ziekenhuizen voorbij rijden, zorgmedewerkers die op hun tandvlees lopen. Door geldgebrek en een tekort aan personeel wordt zorg steeds schaarser. Redacteur Liza van Lonkhuyzen vraagt zich af hoe Nederland uit dit zorginfarct komt. Ze ging langs bij een Tilburgs ziekenhuis dat niet langer alle patiënten accepteert.Gast: Liza van LonkhuyzenPresentatie: Egbert KalseRedactie: Ignace SchootMontage: JP GeersingCoördinatie: Henk Ruigrok van der Werven Lees hier meer artikelen over het zorginfarct: Zorg wordt schaars.Heeft u vragen, suggesties of ideeën over onze journalistiek? Mail dan naar onze ombudsman via ombudsman@nrc.nl.Zie het privacybeleid op https://art19.com/privacy en de privacyverklaring van Californië op https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

I de næste to episoder er Alex Ostesen på besøg. Alex er formand i Vestjyllands Andel, og så har han en større griseproduktion. I denne uge fokuserer vi på Alexs ejendom og produktion, hvor han har tre ben: Grise, marken og biogas. Vi skal selvfølgelig høre nogle tal fra griseproduktionen, og så taler vi også om, hvorfor han ikke er selvforsynende med foder - men derimod bruger markerne til stivelseskartofler. Vi vender også en ny strategi, som de har været nødt til at lave, nu hvor Alex bruger meget tid på de mere politiske.. Der skal nørdes gris, så Anders og Mads har allieret sig med Per Runge fra Vestjyllands Andel og Karina Mikkelsen fra Farestalds Eliten. Stemningen er god og fagligheden er i fokus hver eneste uge i Grisen! Programsponsor: Vestjyllands Andel, Farestalds Eliten

Min politianmeldelse  omkring den forsvundne rabat på indkøb af kontormøbler fra august 2020, blev i januar 2022 støvet af og Nordsjællands Politi Afdelingen for økonomisk kriminalitet begyndte at efterforske sagen. Siden den dag har sagen rullet frem og tilbage mellem Afdelingen for økonomisk kriminalitet og Anklagemyndigheden intet mindre end tre gange.25. august 2022 landede sagen igen hos Anklagemyndigheden hos Nordsjællands Politi, som nu skal vurdere sagen.Afdelingen for økonomisk kriminalitet kunne over for mig oplyse, at der er foretaget en betydelig efterforskning af sagen. Støt mit arbejde fast med kr. 39,- hver måned. LINKVed at støtte Magtindsigt får du ikke blot løbende spændende, anderledes og dybdegravende journalistik. Du støtter også en vagthund, som med sine afsløringer og vedholdenhed "vaccinerer" andre mod at misbruge magt og privilegier. En vaccine er ikke gratis at lave, og sommetider er en vaccine ikke nok. Så støt din vagthund.God fornøjelse.Rasmus Visby Jeg kan kontaktes på mailto:podcast@visbysverden.dkeller på Twitter @rvisbyvisbysverden.dk og magtindsigt.dkFølg Visbys Verden på Facebook

Biologer i gummistøvler var engang den eneste løsning, når biodiversiteten i et område skulle kortlægges. Men nye DNA-metoder har revolutioneret jagten på spor af forskellige arter. Johan og Vicky får besøg af en af de moderne detektiver, der selv har brugt Miljø-DNA til at spore insekter i Danmark og hvalhajer i Australien. Teknikkerne vil ændre miljøovervågningen, men naturdetektiven beroliger Vicky med, at der også bliver brug for gummistøvlebiologer og feltture i fremtiden. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Mads Reinholdt Jensen, Institut for Biologi, Afdelingen for Genetik, økologi og evolution, Aarhus Universitet. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

EU er klar til at give atomkraft og naturgas et grønt stempel. De to energiformer kommer med på listen over bæredygtige investeringer i EU's taksonomi. Det viser et udkast sendt til EU's medlemslande. Og den melding får flere regeringer op i det røde felt. Blandt andet i Østrig og Tyskland. Vi ser på den nye melding fra EU Kommissionen og på de politiske reaktioner. 37-timers arbejdspligt skal få kvinder med ikke-vestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet. Det var et af de forslag, som Mette Frederiksen præsenterede i sin nytårstale. Men det er ikke så ligetil at få kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Omikron-varianten ikke er sygdomsfremkaldende og dødelig som Delta-varianten, og i morgen skal børnene tilbage i skole. Gode nyheder, men det er for tidligt at afblæse corona-epidemien. På intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital i København holder de vejret. Afdelingen er næsten helt fyldt op. Bispebjerg ligger ved Nørrebro, hvor vaccineprocenten er lav, og hvor der bor mange sårbare grupper. Lige nu er det mest yngre mennesker, der er indlagte. Afdelingens overlæge er bekymret for, hvad der sker, når omikronsmitten breder sig blandt de ældre. Vi taler med Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital og formand for intensivlægernes faglige selskab. Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter, Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering

EU er klar til at give atomkraft og naturgas et grønt stempel. De to energiformer kommer med på listen over bæredygtige investeringer i EU's taksonomi. Det viser et udkast sendt til EU's medlemslande. Og den melding får flere regeringer op i det røde felt. Blandt andet i Østrig og Tyskland. Vi ser på den nye melding fra EU Kommissionen og på de politiske reaktioner. 37-timers arbejdspligt skal få kvinder med ikke-vestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet. Det var et af de forslag, som Mette Frederiksen præsenterede i sin nytårstale. Men det er ikke så ligetil at få kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Omikron-varianten ikke er sygdomsfremkaldende og dødelig som Delta-varianten, og i morgen skal børnene tilbage i skole. Gode nyheder, men det er for tidligt at afblæse corona-epidemien. På intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital i København holder de vejret. Afdelingen er næsten helt fyldt op. Bispebjerg ligger ved Nørrebro, hvor vaccineprocenten er lav, og hvor der bor mange sårbare grupper. Lige nu er det mest yngre mennesker, der er indlagte. Afdelingens overlæge er bekymret for, hvad der sker, når omikronsmitten breder sig blandt de ældre. Vi taler med Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital og formand for intensivlægernes faglige selskab. Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter, Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering

Alle større virksomheder skal lave en såkaldt whistleblowerordning for medarbejderne. Men hvilke udfordringer giver det i et ansættelsesretligt perspektiv?Lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft den 17. december 2021, og det betyder, at større virksomheder skal lave en whistleblowerordning. I denne udgave af ”På forkant med juraen” skal vi tale om de ansættelsesretlige perspektiver af loven. Hvem omfatter den? Hvem er beskyttet? Og hvordan en indberetning håndteres i praksis.Hvis du ikke har hørt vores tidligere episode om den nye whistleblowerlov, så vil vi anbefale dig at starte her, hvor vi gennemgår alle de grundlæggende elementer af loven.Gæster:- Karina Staal , advokat, DLA PiperVært:- Magnus KrabbeLink til artikel: "Her er de 10 vigtigste ting, du skal vide om den nye whistleblowerlov"https://bit.ly/3bvu55W

Historia Magistra Vitae - historien er livets lærer - sagde den romerske filosof og politiker, Cicero. Kong Frederik Den 5.s statue røg i havnen og blev opløst. Britiske og amerikanske forretningsmænd og politikere fra det 19. århundrede er blevet overmalet med rødt og flået ned fra deres piedestaler. Nutidens dom over store, succesfulde mænd bliver fældet og eksekveret ud fra vor tids moralske og menneskelige standardkoder. Men er det etisk rigtigt at dømme en - i nogle tilfælde fjern - fortid ud fra nutidige standarder, og kan læringen fra historien måske manifesteres på andre måder end ved hærværk? Medvirkende: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitet. Annette Warring, professor i Erindring og Fortidsbrug (Historie), Roskilde Universitet, æresdoktor ved Lund Universitett. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

We're back! Na een korte break is Teams Talk terug en vandaag praten we met Anneloes Dijkstra en Eline van Ballegoijen over hoe HR afdelingen slim gebruik kunnen maken van Microsoft Teams. We praten over onboarding, virtuele koppen koffie, new hires en meer...

Eindelijk! Hij is er! De langverwachte brief van Zweinstein eerste Vierkante Ogen Show over Harry Potter! We duiken de Hersenpan in en nemen je mee naar onze eerste herinneringen aan Harry en zijn wereld, praten over wat opvalt bij het herlezen van de boeken en kijken van de films, en natúúrlijk vallen er in de quiz ook punten te verdienen voor onze Afdelingen.

Vi er tilbage med endnu et afsnit af - i al ydmyghed - Danmarks bedste (fodbold) podcast. Oscar, Daniel og Christian kigger tilbage på uge i Real Madrid, der har budt på mange interessante historier, hvor de bedste bliver serveret for jer i dette stykke lyd. De tre herrer kommer forbi alt fra en længere forsvars-snak, Eden Hazards seneste skade til Zinedine Zidanes forvaltning af sit materiale. Herudover et tilbageblik på derouten mod Levante, hvor særligt Oscar svinger med den helt store verbale pisk over Real Madrids forfærdelige attitude, ligesom David Bettoni heller ikke går fri efter sine udtalelser på pressemødet efter kampen. Vi har også lidt kåringer der skal fordeles på runden/ugen i spansk fodbold; hvem render med El Crack, Duro, Dandy og Vaya día? Vi kan love så meget, at vi kommer vidt omkring. Til sidst i podcasten dykker vi ned i en afdeling, vi ikke før har berørt på denne platform i form af Real Madrids succesfulde basketball-hold. Daniel og Oscar smider lidt spørgsmål i hovedet på Christian, der forhåbentlig kan gøre jer, vores elskede lyttere, klogere på en overset sportsgren i Real Madrid-regi.

Dette afsnit er optaget via Teams samt en tvivlsom telefonlinje.Ann-Kathrine er 27 år gammel, og så er hun sygeplejerske på Aarhus Universitetshospital. Hun har siden november arbejdet på corona-afsnittet på sygehuset, og hun er derfor også en af dem, som allerede nu har fået vaccinen.Ann-Kathrine fortæller om, hvordan det var at få vaccinen, men også om hvordan det har været at arbejde med corona helt tæt på. Som sygeplejerske var hun ikke i tvivl, hun skulle have vaccinen.Interview: Malene Porup.Har du emner eller temaer, du gerne vil have os til at tage op? Eller kunne du tænke dig at blive en del af podcast-gruppen? Så er du meget velkommen til at kontakte os på ungekriseledelsen@aarhus.dk.Du kan finde mere om Ungekriseledelsen på vores hjemmeside, og så kan du følge os på Instagram.

Tbs-kliniek De Rooyse Wissel staat in de brandhaard van de corona-epidemie. De kliniek heeft het zwaar te verduren. Enkele patiënten en medewerkers zijn besmet, verlof en bezoek voor patiënten zijn opgeschort. Eén patiënt ligt met ernstige verschijnselen op de intensive care. Afdelingen waar sprake was van een besmetting moesten twee weken in quarantaine en behandelingen lopen vertraging op. Mathieu mist zijn vrouw en kind, John draagt de zorg over een zwerfkatje. Interviews: Tom Veldhuijzen Audiomontage: Hens Zimmerman Dramaturgie: Els Peek Eindredactie: Hans Ganzevoort Coördinatie: Evelien Veldboom en Wim Eikelboom Productie: Tharisia Koorndijk Met grote dank aan de medewerking van FPC De Rooyse Wissel.

Tbs-kliniek De Rooyse Wissel staat in de brandhaard van de corona-epidemie. De kliniek heeft het zwaar te verduren. Enkele patiënten en medewerkers zijn besmet, verlof en bezoek voor patiënten zijn opgeschort. Eén patiënt ligt met ernstige verschijnselen op de intensive care. Afdelingen waar sprake was van een besmetting moesten twee weken in quarantaine en behandelingen lopen vertraging op. Mathieu mist zijn vrouw en kind, John draagt de zorg over een zwerfkatje. Interviews: Tom Veldhuijzen Audiomontage: Hens Zimmerman Dramaturgie: Els Peek Eindredactie: Hans Ganzevoort Coördinatie: Evelien Veldboom en Wim Eikelboom Productie: Tharisia Koorndijk Met grote dank aan de medewerking van FPC De Rooyse Wissel.

ME-sygdommen er en kronisk træthedssygdom, der har skabt meget debat her på det seneste. Dels kunne man i Politiken læse d. 13. januar, at forskere i sygdommen er blevet chikaneret til tavshed omkring sygdommen. Dels har Folketinget for nyligt afholdt samråd omkring status af sygdommen. Hvad er symptomerne på sygdommen ME? Og hvorfor er debatten omkring sygdommen blevet sådan, at forskere er blevet chikaneret og truet? Søren Nissen taler med Per Fink, der er ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital ved Afdelingen for Funktionelle Lidelser.

Hvordan smitter kønssygdomme? Hvordan opdager du, at du er smittet med en kønssygdom? Hvordan behandles en kønssygdom? Hvor og hvordan kan du blive undersøgt for en kønssygdom? Det er blot nogle af de spørgsmål du får svar på når Overlæge Kristian Kofoed fra Afdelingen for Allergi, Hud og Kønssygdomme interviewes om kønssygdomme. Kønssygdomme, del 1 er første afsnit i en serie bestående af 3 dele, hvoraf del 2 og del 3 handler mere uddybende om henholdsvis herpes og kønsvorter. God lytning.

De IT-afdeling als thuishonk van de technisch onderlegde medewerkers is aan het verdwijnen. Ergens is dat wel jammer. Straks is er geen plek meer in het pand waar ik ongegeneerd mijn Star Wars t-shirts kan dragen. Anderzijds is het niet meer dan natuurlijk dat de jongens en meisjes van de automatisering vroeg of laat zelf weg-geautomatiseerd worden. Klinkt dit als science fiction? Wel... in deze podcast bespreken we een aantal ontwikkelingen die toch in die richting wijzen. 1. Sourcing plaatst IT'ers buiten de organisatie. Organisaties betrekken hun IT steeds vaker buiten de deur via outsourcing. Hierdoor plaatsen ze IT'ers, de echte techneuten van de organisatie, buiten de eigen organisatie. In plaats daarvan hebben organisaties mensen zoals inkopers, leveranciersmanagers en servicemanagers die de regie over de interne en externe medewerkers en projecten voor IT-ontwikkeling en IT-beheer voeren. Deze tendens naar sourcing is het resultaat van een aantal factoren. Enerzijds woedt er binnen de IT een hevige strijd om talent waar de meeste organisaties niet in mee kunnen. Veel techneuten werken voor gespecialiseerde IT-bedrijven of als zelfstandige en piekeren er niet over om bij een traditionele IT-afdeling te gaan werken. De meeste organisaties die zelf geen IT-bedrijf zijn, zijn aangewezen op de markt voor hun IT-dienstverlening omdat ze met geen mogelijkheid zelf de mensen in dienst kunnen houden. Anderzijds kopen organisaties via sourcing een stukje flexibiliteit. Organisaties hoeven immers niet langer zelf alle mensen en middelen paraat te hebben om mee te gaan in de vele, snelle ontwikkelingen in de IT. Mensen en middelen gaan over naar de dienstverlener, die deze veel beter in kan zetten omdat ze als dienstverlener schaalvoordeel hebben en veel meer gespecialiseerd zijn te specialiseren dan enige klant. Zo kunnen externe IT-dienstverleners hun klanten optimaal bedienen. IT-sourcing is een vak apart. IT is steeds meer bedrijfskritisch en daarom is het maken van de juiste keuze erg belangrijk. Het zelf blijven doen is vaak geen optie meer. 2. De IT-afdeling verhuist naar de cloud.   Steeds meer IT verhuist naar de cloud. Hierdoor verhuist ook het onderhoudswerk en de IT-afdelingen naar de cloud. Cloudproviders kunnen het ‘echte’ IT-werk steeds beter automatiseren. In feite is dit een bijzondere vorm van sourcing, waarbij bepaalde functionaliteit wordt ingekocht in plaats van dezelfde spullen en applicaties door iemand anders te laten beheren. De functionaliteit die men uit de cloud betrekt, zoals bijvoorbeeld het chatten met collega’s of het inroosteren van diensten, is vrij eenvoudig te beheren. Organisaties hoeven niet meer na te denken over de servers, updates, databases en andere ondersteunende middelen. Hier tegenover staat dat cloudsoftware vaak moeilijker aan te passen is dan traditionele bedrijfsapplicaties. De cloud biedt meer flexibiliteit met op- en afschalen maar minder flexibiliteit met het aanpassen van de standaard mogelijkheden van de software. We zien nu dat er tussen clouddiensten een nieuw ecosysteem ontstaat met plug-ins en koppelingen die verschillende clouddiensten aan elkaar knopen. Ook hier is relatief weinig beheer en ondersteuning op nodig. Afdelingen van grote organisaties kunnen ook steeds meer vanuit een eigen budget IT-functionaliteit inkopen, in plaats van dat centraal te doen. Dus ook hier zien we dat de functie van de IT-afdeling verdwijnt.   3. Low Code vergemakkelijkt ontwikkeling en koppeling van bedrijfsapplicaties. Een derde, meer technologische, ontwikkeling die de traditionele IT-afdeling onder druk zet is Low Code. De ontwikkeling en het onderhoud van  bedrijfsapplicaties en koppelingen worden namelijk steeds makkelijker dankzij Low Code. De ontwikkeling van low-code platforms zoals Mendix en Betty Blocks maakt het gemakkelijk om data en bedrijfsregels bij elkaar te brengen in een applicatie zonder complexe programmeertalen. Zo gemakkelijk dat een beetje technisch onderlegde eindgebruiker een heel eind komt. Dit betekent dat zelfs minder technische bedrijven die naast hun kernactiviteit ook applicaties ontwikkelen steeds meer kunnen doen zonder een eigen IT-afdeling. Organisatieonderdelen worden dankzij low-code zelf in staat gesteld om geschikte software in elkaar te zetten, al dan niet met hulp van een implementatiepartij. Een ander voordeel van low-code is dat de ontwikkeling veel minder lang duurt dan het maken van een volledige applicatie met programmeurs en vaak ook minder lang dan een heel selectietraject voor een pakket. 4. AIOps verbetert de kwaliteit van de externe dienstverlening. AIOps is een portmanteau van artificial intelligence en operations. Ontwikkelingen op het gebied van big data en machine learning stellen externe dienstverleners steeds meer in staat om de werkzaamheden van interne IT-afdelingen over te nemen en de kwaliteit ervan te verbeteren. AIOps stelt externe dienstverleners immers in staat om heel goed te voorspellen waar onderhoud en ondersteuning nodig zijn en ze kunnen hier handig, snel en goedkoop op inspelen. Dankzij AIOps kan de kwaliteit van de dienstverlening van een professionele partij veel beter worden dan wat een organisatie met een eigen IT-afdeling kan bewerkstelligen. Door AIOps wordt sourcing een nóg aantrekkelijkere optie voor organisaties. Een interne IT-afdeling heeft in tegenstelling tot grote IT-dienstverleners immers veel minder de beschikking over grote hoeveelheden data en kennis over machine learning en visualisatie. 5. Agile werken zorgt voor snelheid en innovatie. De vijfde factor die de traditionele IT-afdeling onder druk zet is de verspreiding van het Agile gedachtengoed. Steeds meer organisaties pakken hun eigen verandering anders aan dan vroeger. Agile werken was juist iets van IT'ers. Nu zie je dat ook banken, verzekeraars en zelfs overheidsorganen agile gaan werken. In plaats van af en toe een reorganisatie door te voeren en daartussen redelijk stabiele situaties te creëren, is een agile organisatie constant in beweging. Er worden voortdurend slimme, kleinschalige puntoplossingen ingezet in plaats van grote, centraal beheerde infrastructuur en applicaties. Een team of afdeling in een Agile organisatie is qua techniek ook steeds meer zelfsturend en zelfvoorzienend. In dit soort agile organisaties is een interne IT-afdeling, als die er nog is, vaak de remmende factor voor innovatie. En dat is niet zo gek. Heel lang was het zo dat de IT-afdeling de digitale omgeving opbouwde en beheerde. Stabiliteit, voorspelbaarheid en zekerheid waren heel belangrijk. Verandering was dus iets dat heel langzaam, voorzichtig en met mondjesmaat werd uitgevoerd door de IT-afdeling. Alle stappen in het change management proces (verzoek, een uitgebreide analyse, goedkeuring, plannen, ontwerp, bouw, implementatie, controle en goedkeuring) waren gericht op het in stand houden van de omgeving zoals die ooit bedacht was. Niet bepaald agile dus. Sommige dienstverleners lijden ook nog aan dit syndroom. Zulke dienstverleners kun je herkennen aan het aanvraagformulier voor wijzigingen dat naar de servicedesk gestuurd moet worden. Hier zit een beetje product owner niet op te wachten! Geen wonder dat in agile organisaties allerlei teams zelf het heft in handen nemen en ervoor zorgen dat ze de beschikking hebben over de IT-functionaliteit die voor hun het meest belangrijk is, zonder tussenkomst van de nee-afdeling... Ik bedoel de IT-afdeling. Wordt alle IT extern geplaatst? Wat blijft er dan over? Het is onontbeerlijk dat een organisatie een paar cuciale diensten centraal beheert om haar verantwoordelijkheid te nemen in het maatschappelijk verkeer. Wat de IT betreft zijn dit het identiteitsbeheer, met inloggegevens en dergelijke, het informatiemanagement (inclusief data governance en security) en het voorzien van medewerkers van veilige, kwalitatief goede apparatuur en netwerkverbindingen op hun werkplek, waar dat ook moge zijn.

Podcast med Lars Bjerrum, professor og praktiserende læge, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet Borgere på danske plejecentre har et af det højeste forbrug af antibiotika i Europa. Det er et stort problem, fordi mindst halvdelen at antibiotikaforbruges skønnes at være unødvendigt. Det unødvendige forbrug af antibiotika er endnu værre set i lyset af den større antibiotikaresistens, vi ser i dag. Lars Bjerrum, professor og praktiserende læge, vil nu gøre os klogere på, hvorfor vi har så højt et forbrug af antibiotika til ældre, og hvad der vil ske, hvis vi ikke er varsom med vores brug af antibiotika.

Trusselsbilledet mod Danmark har ændret sig. Vores sikkerhed afgøres ikke længere kun på fjerne kamppladser, men også internt i vores samfund: Et uopdaget hackerangreb kan i værste konsekvens give ulovlig adgang til fortrolige informationer og lukke samfundsvigtige institutioner så som hospitaler eller elværker. Disse forskellige sårbarheder hører under begrebet kritisk infrastruktur. Danmarks kritiske infrastruktur er afgørende for, at vores samfund kan fungere både til dagligt og i en krise. Derfor er det vigtigt, at vi både forstår, hvad der dækker over begrebet kritisk infrastruktur, men også hvilke trusler der kan udgøre en fare mod den kritiske infrastruktur. Poul Thorlacius-Ussing er afdelingschef i Afdelingen for Rådgivning og Tele ved Center for Cybersikkerhed. I denne korte podcast fortæller han om de største trusler mod vores cybersikkerhed - og hvordan det kan påvirke den kritiske infrastruktur.

Endnu en gang er Nils på besøg i Scleroseforeningens kontorer og får denne gang en snak med foreningens marketingchef Ann Leistiko. Afdelingen er - populært sagt, men også lidt i virkeligheden - den eneste indtægtskilde i foreningen. Dem, der skaffer penge til alle de andre aktiviteter. Det er et stort arbejde og et stort ansvar. Vi hører om nøgletal, kampagner, merchandise, fonde, arv og meget andet.