Smerteuniverset

Follow Smerteuniverset
Share on
Copy link to clipboard

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en be…

Smertevidenskab.dk


    • Sep 9, 2024 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 1h 4m AVG DURATION
    • 64 EPISODES


    Search for episodes from Smerteuniverset with a specific topic:

    Latest episodes from Smerteuniverset

    Episode 64 - kroniske lægsmerter tackler fodboldspiller Martin Spellman

    Play Episode Listen Later Sep 9, 2024 77:21


    Episode 63 - Overbelastning ledte til kroniske smerter og stop med elitesport - En ny forståelse gjorde Aksel Fuglsbjerg fri fra begrænsninger af kroniske knæsmerter, og nu lever drømmen igen.

    Play Episode Listen Later May 21, 2024 68:22


    I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel, som er 25 år og til dagligt studerer fysioterapi og spiller volleyball med fokus på at komme tilbage på eliteplan igen. Men det har ikke altid været sådan. Da Aksel blev ramt af knæsmerter under en volleyballtræning, spillede han på eliteplan og havde store drømme om landshold og mesterskaber. Da Aksel ikke fik det bedre af at holde pause fra volleyball og styrketræne sit knæ, blev han tilbudt en operation, som han takkede ja til. Under operationen fik han fjernet arvæv, som man mente var årsagen til hans smerter. Men smerterne varede ved og han fik af vide at det var fordi knæet skulle have tid til at hele igen og han derfor også skulle genoptræning. Men på trods af at Aksel efterfølgende gjorde alt hvad hans behandlere fortalte ham han skulle, og at han rent faktisk blev stærkere i musklerne omkring knæet, blev smerterne blot værre og begrænsede hans liv endnu mere. Aksel var så langt ude, at han, i forbindelse med en ny scanning af sit knæ, sagde til sin læge, at hvis de fandt noget, de ikke kunne gøre noget ved, ville han gerne have, at de amputerede ham, så han i det mindste kunne fjerne det, der gav ham smerter, og vende tilbage til et liv igen. Heldigvis kom det aldrig så langt, og efter anbefaling fra Aksels familie valgte han at starte i et forløb hos Smertevidenskab. Hos Smertevidenskab fik han en ny forståelse af sine smerter, som var startskuddet til, at Aksel kunne tilrettelægge sit behandlingsforløb til sin situation og gradvist vende tilbage til den dagligdag, han drømte om igen. Aksel havde længe set sine smerter som værende grundet en skade, men efter en ny forståelse kom han frem til, at smerterne var grundet et overfølsomt alarmsystem, en viden som ændrede tilgangen til sine behandlingsstrategier. God fornøjelse! Vært: Mikkel Vinder, fysioterapeut og medejer af Smertevidenskab. ___________________________________________________

    Episode 62 - Behandling af kroniske knæsmerter hos cykelryttere på eliteplan med Aksel Bech Skot Hansen og Rasmus Perto

    Play Episode Listen Later May 6, 2024 61:44


    I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel og Rasmus, der kæmpede med kroniske knæsmerter samtidig med de cyklede på eliteplan. Smerterne blev en så stor gene, at de begrænsede deres træning og konkurrence i cykelsporten, og deres historier afspejler den udfordring, det er at leve med smerter, der truer ens passion og karriere. Begge drenge modtog traditionelle forklaringer på deres smerter, såsom fysiske skader eller svagheder i kroppen, hvilket førte til fokuseret træning på disse områder. Desværre oplevede de ingen varig bedring af den behandlingsstrategi. For Aksel og Rasmus blev den traditionelle tilgang til smertebehandling en barriere i deres bedring. At blive fortalt at "passe på" deres knæ øgede deres bekymring og fokus på smerten, hvilket forværrede deres tilstand og skabte følelsen af magtesløshed. Det var først gennem Smertevidenskabs forløb, at de indså, at mekanismen bag deres smerter ikke var en fysisk skade, men i stedet overfølsomhed i deres krops alarmsystem. Den nye forståelse for smerter Aksel og Rasmus fik under forløb hos Smertevidenskab, lærte de at forstå de fysiske, psykologiske og sociale faktorer der var med til at fastholde dem i smerter. Den nye viden gav dem redskaber til bedre at forstå og håndtere deres smerter hensigtsmæssigt, og var afgørende for at de fandt vejen ud af smerter.  I elitesporten er skader ofte den primære årsag til smerter, hvilket fører til en fokuseret behandling af de fysiske årsager til smerterne. Men når smerterne er bliver langvarige og ikke skyldes en specifik skade, kan de traditionelle metoder være utilstrækkelige, da de primært sigter mod at løse fysiske problemer. Dette overser de andre faktorer, der kan fastholde smerten og kan føre til en følelse af magtesløshed hos atleten. Aksel og Rasmus historie illustrerer vigtigheden af at se smerter i en helhedsorienteret og holistisk kontekst selv i et miljø med elitesport. God fornøjelse! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab. ___________________________________________________

    Episode 61 - Kroniske smerter, stigmatisering, afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker.

    Play Episode Listen Later Mar 25, 2024 75:44


    I denne episode har vi igen besøg af Gurli, som i dette afsnit deler sine erfaringer med kroniske smerter og hvordan hun har oplevet stigmatisering og mistro, især fra sundhedsprofessionelle. Vi dykker ned i, hvor invaliderende det kan være at leve med kroniske smerter, og Gurli fortæller ærligt om sin kamp med afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker. Episoden belyser også nogle af de udfordringer som personer med kroniske smerter lever med men som du ikke kan se fordi personer med kroniske smerter ofte ikke viser hvordan de har det indeni. Kroniske smerter er en usynlig byrde og dem som lever med smerterne lades ikke som om de har ondt, de lader som om de ikke har ondt. Kroniske smertepatienter møder desværre stadig ofte mistro og stigmatisering i behandlingssystemet, især når årsagen ikke kan identificeres på en scanning. Derfor vil vi gerne give et budskab videre fra denne podcast: Personer med kroniske smerter faker ikke de har ondt. De faker, at de ikke har ondt! God fornøjelse! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________

    Episode 60 - Håb om smertefrihed efter 43 år med kroniske nakkesmerter og hovedpine

    Play Episode Listen Later Mar 11, 2024 69:31


    Velkommen til Smerteuniverset! I denne episode har vi besøg af Gurli, som deler sin kamp med kroniske nakkesmerter og hovedpine. Smerterne, der begyndte som en daglig udfordring, eskalerede og førte til indlæggelse på psykiatrisk afdeling og selvmordstanker. Til trods for årelang kamp og utallige behandlinger fandt Gurli ingen varig bedring.  Vi dykker ned i Gurlis liv, hvor smerterne ikke blot var en fysisk hindring, men også påvirkede hendes valg og livsstil. En drøm om at blive sygeplejerske blev brat afbrudt efter en kælketur, der forværrede hendes tilstand og førte til førtidspension. Men Gurli opgav aldrig håbet om bedring. Efter et forløb hos smertevidenskab er hun på vej mod en hverdag uden begrænsninger. I næste episode udforsker Gurli og vi de mørke sider ved at leve med kroniske smerter: stigmatisering, afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker. God fornøjelse! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________    

    Episode 59 - Forkerte eller forældede overbevisninger om dine smerter kan fastholde dig i kroniske smerter m. Søren Grøn

    Play Episode Listen Later Feb 26, 2024 69:41


    I denne episode dykker vi ned i hvordan vores forståelse af smerteproblematikker kan forme vores tilgang til at løse dem, både for behandlere og patienter. Vi har med os Søren Grøn, uddannet kiropraktor og på nuværende tidspunkt i gang med sin PhD. Søren er især interesseret i patienters egenhåndtering af og overbevisninger om kroniske smerter og belyser i løbet af episoden ny viden som åbner op for nye måder at behandle kroniske smerter. Overbevisninger og håndtering spiller en afgørende rolle i smerteoplevelsen, og i denne episode udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige opfattelser kan være en barriere for smertelindring og bedring. Det er blevet tydeligt i smerteforskningen, at en mere helhedsorienteret tilgang er nødvendig i behandlingen af kroniske smerter og vi må se ud over den smertefulde kropsdel og i stedet inddrage hele personen og deres livssituation. I episoden udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige overbevisninger kan påvirke patienters håndtering af smerte og hvordan de kan udgøre en barriere for at få det bedre. Derudover taler vi om den mangledende forståelse af hvordan andre faktorer end skade og sygdom kan bidrage til smerter, både hos patienter og behandlere samt muligheder for at gøre ny viden omkring smerter tilgængelig for alle i fremtiden. God fornøjelse! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smert evidenskab. ___________________________________________________ Link til en af artiklerne der refereres til i podcasten: "The Enduring Impact of What Clinicians Say to People With Low Back Pain" - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/ 

    Episode 58 - Svaghed i skulderen udvikler sig til 7 år med kroniske skuldersmerter

    Play Episode Listen Later Feb 12, 2024 66:55


    I denne episode hører vi om Mathias' rejse gennem 7 år med kroniske skuldersmerter. Mathias blev ramt af skulder- og rygsmerter, som gradvist blev til en kompleks tilstand, der også omfattede smerter i lysken, maven og hyppig trang til at tisse. Trods utallige besøg hos forskellige behandlere og diverse behandlingsmetoder, stod Mathias tilbage uden en forklaring på, hvorfor han havde smerter. Gentagne gange blev han henvist til øvelser som løsningen på hans smerter, men desværre gav disse øvelser ingen lindring. Efter fire års blev han diagnosticeret med funktionel lidelse af to forskellige behandlere. De fortalte ham, at det var nødvendigt at regulere følsomheden af hans alarmsystem, men desværre blev han ikke informeret om, hvordan dette skulle gøres. I dag er Mathias smertefri og ikke længere begrænset af symptomer. Mathias fortæller hvordan han i samarbejde med Smertevidenskab fik den nødvendige viden og kompetencer til at skrue ned for følsomheden af hans krops alarmsystem som gjorde det muligt for ham at genvinde friheden og kontrollen i hans liv. God fornøjelse med podcasten!   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smert evidenskab. ___________________________________________________ Artikel "Hvorfor gør det ondt?- 3 forskellige grunde til at du kan mærke smerter": https://smertevidenskab.dk/hvorfor-goer-det-ondt/  Artikel "Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles?": https://smertevidenskab.dk/kroniske-smerter-hvorfor-opstaar-de-og-hvordan-kan-de-behandles/ 

    Episode 57 - Kan man tænke sig rask? Hvordan krop, sind og sociale relationer kan påvirke dine smerter med Thomas Breinholt

    Play Episode Listen Later Dec 11, 2023 68:44


    Kan man skille kroppen fra psyken eller omvendt? Kan du opleve noget hvor dit hoved ikke spiller en central rolle?  I denne episode interviewer vi Thomas Breinholt som er aktuel med sin nye bog ‘Kan man tænke sig rask?'. Vi stiller skarpt på hvordan krop og psyke hænger sammen og hvordan din adfærd, sygdom eller gode helbred ikke bare handler om dig og dine gode valg i livet.  Vi udfordrer måden vi forstår sundhed i dag og hvorvidt vi tilbyder den relevante behandling for smerter og sygdom. Vi stiller spørgsmålstegn ved og udfordrer mange forskellige antagelser og ideer om sundhed.  Bør vi udelukkende fokusere på den smertefulde kropsdel eller er der behov for at vi ser mere holistisk på og inddrager personen med smerter?  Virker operationer rent faktisk?  Virker medicin?  Er sundhed og smerter et individproblem eller samfundsproblem?  Vi kommer også ind på hvordan dine overbevisninger og forventninger kan påvirke effekten af din behandling og hjernens utrolige evne til at skabe din virkelighed på godt og ondt. Hvad er placebo og kender du placebos onde tvillingebror nocebo? Alt det og meget mere kan du lære mere om i denne super spændende episode som efterlader dig med inspirerende viden og en ny måde at forstå sundhed og smertebehandling.   God fornøjelse med podcasten! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________ Operation x - De tvivlsomme smerte operationer : https://play.tv2.dk/serie/operation-x-tv2/de-tvivlsomme-smerteoperationer-b7f00709-76bb-491a-af01-0a4822538a88 https://www.thomasbreinholt.dk/   

    Episode 56 - Accept af kroniske smerter betyder ikke at du skal give op m. Cecilie Vængebjerg

    Play Episode Listen Later Nov 27, 2023 83:29


    I denne episode af Smerteuniverset udforsker vi det ofte misforståede begreb accept af kroniske smerter og dykker ned i, hvordan det ikke betyder at give op, men snarere handler om at afslutte kampen mod smerten og i stedet fokusere på det du gerne vil opnå eller der hvor du gerne vil hen.  Accept af kroniske smerter er et dårligt forstået begreb som ofte bliver formidlet eller misforstået så det betyder, at du skal opgive håbet om at få det bedre og bare lære at leve med smerterne. Men det er slet ikke det accept handler om. Accept af kroniske smerter handler om at afslutte krigen mod sine smerter, ikke for at give op men for at kunne fokusere på det du gerne vil opnå som eksempelvis færre smerter og bedre livskvalitet. Det du fokuserer på træner du eller det du vander vokser og derfor har krig mod eller fokus på smerter den modsatte effekt af hvad du ønsker. Derfor er det så vigtigt at forstå hvad accept egentlig handler om. Hvad kan du forvente i denne episode: Hvad betyder accept af kroniske smerter Misforståelser omkring begrebet Vigtigheden af at afslutte krigen mod smerten Hvordan accept spiller en central rolle i behandlingen af kroniske smerter Gæst: Cecilie Vængebjerg: Vi har den glæde af at have Cecilie Vængebjerg, en erfaren sygeplejerske på et tværfagligt smertecenter, som vores gæst. Cecilie deler sin personlige rejse med at hjælpe dem med kroniske smerter samt sin faglige viden opnået gennem forskning og klinisk praksis. God fornøjelse med podcasten! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________ Du kan læse Cecilies studie om accept her:  https://rucforsk.ruc.dk/ws/files/81479744/Endelige_speciale_2022.pdf Eksklusiv E-bog: accept af kroniske smerter betyder ikke at du skal give op  Er du nysgerrig på at forstå dybere og implementere principperne om accept i din hverdag? Vi har udarbejdet en eksklusiv e-bog, der ikke kun giver essentiel viden om accept, men også konkrete råd til håndtering af kroniske smerter. E-bogen er tilgængelig på smertevidenskab.dk og kan også købes separat.

    Episode 55 - Behandling og håndtering af hjernerystelse m. Ronni fra Commotio Danmark.

    Play Episode Listen Later Nov 13, 2023 83:39


    Hjernerystelser er en kompleks tilstand, der kan vende op og ned på ens verden. Pludselig bliver hverdagen overskygget af symptomer som hovedpine, nakkesmerter, kvalme, svimmelhed, samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Flere oplever endda en sådan følsomhed, at lys og lyd kan udløse kraftige symptomer.  I denne situation tårner spørgsmålene sig op, og usikkerheden breder sig som en sky. Hvordan håndterer man dette? Hvilke skridt skal man tage for at finde tilbage til sporet? Og hvordan genfinder man en hverdag uden konstante begrænsninger? I dagens episode har vi Ronni fra Commotio Danmark med som gæst. Ronni, der står bag Commotio Danmark, har personligt oplevet hele ni hjernerystelser. Hans rejse gennem forskellige behandlinger, der skabte undren og tvivl, dannede grundlaget for hans dedikation til at hjælpe andre. Ronni brugte sin sundhedsfaglige viden fra sin kandidatuddannelse i idræt, til at dykke ned i forskningen om hjernerystelser. Overrasket over manglen på overensstemmelse mellem tilbudt behandling og videnskabelig evidens, blev dette hans inspiration til at etablere Commotio.dk. Her hjælper han personer med hjernerystelse eller efterhjernerystelse med at navigere mellem myter og forældede behandlingsmetoder og skabe klarhed om evidensbaseret behandling. I episoden udfordrer Ronni gængse behandlingsmetoder og afkræfter ideen om quick fixes for hjernerystelse. Sandheden er, at der ikke findes nogen hurtig løsning, og behandling tager tid. Din håndtering spiller en afgørende rolle for din trivsel og hvor lang tid det tager at blive symptomfri. Vi diskuterer også, hvordan undgåelse af stimuli kan fastholde symptomer, og hvorfor en opblussen af symptomer er en uundgåelig del af rejsen mod et liv uden begrænsninger eller symptomer.  God fornøjelse med podcasten! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________ Du kan lære mere på Commotio Danmarks hjemmeside og sociale medier som er linket her: Hjemmeside: https://commotio.dk/ Facebook: https://www.facebook.com/CommotioDanmark  Instagram: https://www.instagram.com/commotiodanmark/ 

    Episode 54: Diskusprolaps efter arbejdsskade, narkomani på recept, kamp med sygedagpengesystemet og stigmatisering af personer med kroniske smerter

    Play Episode Listen Later Sep 24, 2023 89:19


    Dagens gæst i smerteuniverset er Bo som fortæller om hans meget barske historie med kroniske smerter. Bo's historie begynder med en slem arbejdsskade, der udviklede sig til en udfordrende kamp mod kroniske rygsmerter, diskusprolaps og stort forbrug af medicin.   Bo´s historie handler udover smerterne og medicicnen, også om en kamp mod et socialt og sundhedssystem, der til tider var mere udfordrende og nedbrydende end de kroniske smerter. Bo deler ærligt ud af sine oplevelser og vi dykker ned i de tider, hvor han følte sig tilskammegjort, truet og talt ned til af sagsbehandlere, han troede skulle have været hans støtte og hjælp i en tid med nød.    Bo fortæller også hvordan han var i et misbrugsforhold med sin læge som udskrev opioider, stærk smertestillende medicin, der gjorde ham fjern og tåget samt var med til at fastholdte ham i en ond cirkel med kroniske smerter.   Lyt med og hør Bo´s historie med kroniske smerter og vejen ud af smerter og stærk medicin!   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk  

    Episode 53 - Håndtering og coping strategier til kroniske smerter med Jacob Beermann

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2023 75:48


    I denne episode har vi besøg af Jacob Beermann, der er personlig træner og indehaver af Maxer.dk. Vi snakker sammen om hvordan håndtering af kroniske smerter er en særdeles vigtig del af smertebehandlingen og hvordan du kan sikre at bevæge dig imod en mere hensigtsmæssigt behandling.  Du vil lære, hvordan du bedst kan forene dig med den situation, du befinder dig i, og hvordan dette kan hjælpe dig med at træffe valg, der giver mening for dig på lang sigt. Vi udforsker, hvordan de årsagsforklaringer, vi får fra sundhedsprofessionelle, kan forme vores måde at håndtere smerterne på. Vi vil også diskutere vigtigheden af at forstå dine smerter og hvordan denne viden kan øge dine chancer for at leve et smertefrit liv i fremtiden. I løbet af episoden vil vi også tale om begreber som "fear avoidance" og "endurance coping" og betydningen af at finde den gyldne middelvej. Vi vil afdække, hvordan uhensigtsmæssige copingstrategier kan føre os ind i en ond cirkel, hvor smerterne forværres, og livskvaliteten falder. Til sidst slutter vi af med at aflive 11 hyppige myter indenfor smertehåndtering!   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. __________________________________________________ Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    Episode 52 - Må du blive gravid med en tumor i ryggen (neurofibrom), kroniske rygsmerter og skoliose?

    Play Episode Listen Later Aug 28, 2023 76:49


    Dagens gæst er Nathalie, som er uddannet fysioterapeut fra 2020. Nathalies historie starter som ung kvinde, hvor hun en dag bemærker i spejlet, at hun har skæve hofter. Nathalie og hendes mor tager derefter til læge, hvor hun får diagnosen skoliose. Nathalie havde ikke smerter før diagnosen, men efterfølgende begyndte de stille og roligt at tage til med både ryg- og bensmerter.  På trods af slemme smerter, var der ikke nogen sundhedsprofessionelle der troede på at Nathalie havde ondt. De mente blot at hun var pibet. Smerterne begrænsede hende så meget, at hun nogle dage ikke kunne komme rundt og blev nødt til at blive båret af sin kæreste for at komme på toilettet.  Efter mange år med smerter, møder Nathalie endelig en læge der tager hende alvorligt. Hun får en scanning for at se om der var noget der kunne forklare smerter. Allerede 2 dage efter scanningen bliver Nathalie igen henvist til en ny scanning. Uden hun kendte årsagen til at hun skulle scannes igen, vælger hun at få det gjort og får nu noget bemærkelseværdigt af vide på scanningsvaret. De finder et neurofibrom (nervetumor) med størrelsen 14x9x6cm.  Nu bliver Nathalie taget meget alvorligt og får tilbudt operation. I mellemtiden finder Nathalie job på en fysioterapeutklinik, hvor der er krav om at man har været på kursus hos Simon. Ved kurset lærer hun en ny viden om smerter og dette skal være startskuddet til hendes vej ud af smerterne. Da det endelig var tid til at hun skulle opereres bliver lægen/fysioterapeuten/kirurg og Nathalie enige om at udskyde på ubestemt tid, da hun ikke er begrænset af det lige pt. og at risikoen for at hun får fysiske begrænsninger efter operationen er høj.  Nathalie har et stort ønske om at få et barn, og får derfor af vide af lægen, at det skal hun til at få gjort så hurtigt som muligt. Nathalie og hendes kæreste bliver derefter gravide. I starten af graviditen kom Nathalies ryg- og bensmerter tilbage igen, men efter en samtale med Simon, kom de frem til at det formentlig ikke var barnet der trykkede (da det kun var i starten af graviditet og barnet slet ikke var så stort endnu), men nok snarere bekymringer og kroppens svar på at være gravid for første gang. Efterfølgende mindskedes smerterne gradvis, trods hvad der er normalt i en graviditet. Desværre sker der det forfærdelige, at Nathalie mister barnet. Det vurderes, ikke at have noget at gøre med nervetumoren, men derimod noget der kan ramme alle og var meget sjældent.  Nathalie og hendes kæreste bliver hurtigt gravide igen efter den tragiske hændelse, og denne gang går alt som det skal. Der var ingen ryg- og bensmerter, hvilket ellers er meget normalt under en graviditet, fødslen går som den skal og barnet er sundt og rask.  Idag lever Nathalie uden begrænsninger og betegner sig selv som smertefri. Dette på trods af hendes nervetumor stadig er der, og formentlig ikke er blevet mindre.  Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. __________________________________________________ Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk  

    EPISODE 51 - Why simple solutions and quick fixes don´t work for chronic pain ft. Brendan Mouatt and Luke Postlethwait

    Play Episode Listen Later Aug 14, 2023 88:25


    This episode is featuring Brendan Mouatt and Luke Postlethwaite from The Knowledge Exchange, a team of health professionals with a background in research seeking to better the clinical practice by translating research into practical knowledge for healthcare professionals. Brendan and Luke are through their company, working towards a future of better clinical practice, with all the best available research. Together we talk about how simple solutions rarely work for chronic pain, the role of the clinician, why you need a tailored treatment for each patient and experience from own practice. If you want to learn more from Brendan and Luke, you can join one of the many courses they provide. They are visiting Copenhagen with their course “Pain, Perception, and Movement in a Biopsychosocial Framework” the 30th September and 1st October. Book your tickets before it´s too late on https://smertevidenskab.dk/kursus-bps-approach-brendan-mouatt-luke-postlewaite/! Host: Simon Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, founder and co-owner of “Smertevidenskab". ____________________________________________________________________________________ Some of the recommendations we talk about in the podcast: Podcasts: Peter O´Sullivan: https://open.spotify.com/show/3ogpeLlDGLRLiHofEWvCje The Knowledge Exchange: https://open.spotify.com/show/29H0IKodupGNu7NNhTscvQ  Facebook: Tkex Facebook group: https://m.facebook.com/groups/theknowledgex/?ref=share&mibextid=S66gvF Websites: Ivan Lin 2019 guidelines - https://bjsm.bmj.com/content/bjsports/54/2/79.full.pdf%20 Ben Darlow "The enduring impact of what clinicians say to people with low back pain" https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/  Accounts to follow: Greg Lehman, Alexis Leveille, Derek Griffin, Oliver Thomson.   Brendan Mouatt is a practising accredited exercise physiologist, clinical educator, and researcher from Adelaide Australia. Brendan has worked as a clinician for over 10 years and his Ph.D. research explores how perceptions, beliefs, and behaviours (particularly during clinical interactions) influence the recovery of those suffering from pain and their impact on perceived affordances and future healthcare service use. Brendan's research: https://scholar.google.com.au/citations?hl=en&user=QORAkE8AAAAJ

    EPISODE 50 - Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles?

    Play Episode Listen Later Jul 17, 2023 64:42


    Kroniske smerter er en kompleks tilstand, og der kan være mange faktorer, der spiller ind, herunder fysisk skade, inflammation (betændelse), nervebeskadigelse, psykologiske og sociale faktorer. Hvis du ikke forstår, at kroniske smerter er en kombination af mange forskellige faktorer, kan du være i fare for at fokusere på en faktor og vælge en behandling, der ikke adresserer alle de relevante bidragsydere til smerten. Det kan føre til, at de kroniske smerter fortsætter, eller i værste tilfælde forværres, og du står tilbage med en følelse af at have prøvet alt, uden noget egentlig virkede. I denne artikel vil du lære at forstå hvordan mange forskellige faktorer kan bidrage til kroniske smerter og hvorfor smerter ikke bare er et signal fra kroppen. Vi gør det også forståeligt hvorfor det er på tide at stoppe med, at lede efter den simple og fysiske årsag til dine kroniske smerter og i stedet fokusere på smertehåndtering som din primære behandlingsstrategi. Du får præsenteret nogle af de muligheder, der findes for at behandle kroniske smerter uden brug af medicin, “quick fixes” eller simple løsninger. I stedet vil vise dig hvorfor du med langsigtede løsninger, i de fleste tilfælde ikke bare skal lære at leve med eller “acceptere” kroniske smerter, men har mulighed for at komme tilbage til en hverdag uden begrænsninger af smerter. Denne episode er en oplæst version af vores artikel: Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles? På vores hjemmeside kan du finde referencer, samt se sjove billeder og videoer som relaterer sig til indholdet i artiklen. Speaker: Christopher Franck, fysioterapeut og smertebehandler. ___________________________________________________ Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 49 - Hvorfor gør det ondt?

    Play Episode Listen Later Jun 19, 2023 46:40


    Har du smerter, stiller du dig selv spørgsmålet “hvorfor gør det ondt?” – og det svar, du kommer frem til, afgør, hvordan du håndterer dine smerter, og hvilken behandling du vælger. Der hersker megen forvirring og misforståelser omkring smerter, især kroniske smerter. De fleste har en forståelse af, at smerter er et resultat af en skade, og ved ikke, at der er andre mekanismer, som kan være årsagen. Dette har medført, at langt de fleste behandlinger i dag fokuserer på at finde skaden eller fejlen i den smertefulde kropsdel. I denne artikel vil du lære, hvad formålet er med, at vi kan mærke smerter, og hvorfor smerter er mere komplekse, end de fleste ved. Du bliver taget i hånden og får forklaret, hvad forskellen er på akutte og kroniske smerter, hvad der forstås med specifikke og uspecifikke smerter, og vi gennemgår de tre primære mekanismer, der kan være årsag til dine smerter. Du får også gennemgået, hvordan mange forskellige faktorer kan bidrage til dine smerter, og hvorfor de forandringer, som findes inde i kroppen, ikke altid har noget med dine smerter at gøre. Denne episode er en oplæst version af vores artikel: Hvorfor gør det ondt? På vores hjemmeside kan du finde referencer, samt se sjove billeder og videoer som relaterer sig til indholdet i artiklen. Speaker: Christopher Franck, fysioterapeut. ___________________________________________________ Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 48 - Kroniske rygsmerter: Slidgigt, smerter ved tænkt bevægelse og udtrapning af opioider

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2023 50:36


    Esther på 74 år fik lændesmerter og bensmerter for ca. 20 år siden, som med tiden flyttede sig fra hendes lænd til den øverste del af ryggen. For 2,5 år blev smerterne så voldsomme, at Esther oplevede kvalme og følte sig så omtåget at hun ikke kunne tænke klart. Hun blev bekymret for fremtiden og begyndte at tvivle på, at hun nogensinde ville få det bedre. Desperat for at finde lindring begyndte Esther på stærk smertestillende medicin. Fordi Esther ønskede ikke at tage den stærke medicin, som medfører alvorlige bivirkninger, kan give flere smerter og skabe afhængighed, ledte hun efter andre løsninger. I sin søgen efter anden behandling valgte Esther at indgå i et samarbejde med Smertevidenskab. Det blev til et længere forløb som startede med visualiseringsøvelser, hvor Esther skulle forestille sig at støvsuge sit sommerhus, før det var muligt at vende tilbage til almindelige daglidagsaktiviteter. I dag har Esther fået håbet tilbage og tager ikke længere stærk smertestillende medicin på daglig basis. Hun har stadig smerter on/off. På smertefrie dage føler Esther sig uovervindelig, imens hun på dårlige dage må nedjustere sit aktivitetsniveau. Selvom smerter stadig fylder i Esther hverdag har hun formået at skabe et liv, der er rigt på oplevelser, mening og glæde. Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________ Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk 

    EPISODE 47 - Kroniske rygsmerter og patient empowerment: Jane's historie om håb og helbredelse

    Play Episode Listen Later May 22, 2023 72:46


    Janes rygsmerter startede tilbage i 70'erne, da hun som højgravid løftede en kuvøse og fik et smæld i ryggen. Årene gik, og Jane opsøgte både kiropraktorer og fysioterapeuter i forsøget på at finde lindring. Men i 1984 ramte en akut diskusprolaps hende, hvilket førte til en alvorlig tilstand, kendt som cauda equina, der krævede akut operation. Selvom operationen hjalp, vedblev smerterne, og Jane blev afhængig af stærk smertestillende medicin i årevis. I hele 45 år ledte Jane efter en løsning, både indenfor det offentlige sundhedsvæsen og gennem alternative behandlingsformer. Hun gennemgik seks rygoperationer, besøgte flere smerteklinikker og afprøvede forskellige medicinformer og alternative behandlinger. På trods af stærke smerter fik Jane hverdagen til at fungere. Hendes dedikation og beslutsomhed førte til en imponerende karriere som både sygeplejerske, underviser og forsker. Hun var bl.a. en af de første til at forske i patient empowerment herhjemme. Med sin baggrund som forsker og sygeplejerske var Jane først skeptisk, da hun stødte på Smertevidenskab, men efter at have lyttet til podcasts og dykket ned i den forskningslitteratur der blev refereret til, måtte Jane give behandlingen et forsøg. Lyt med og hør, hvordan Jane trappede ud af den stærke smertestillende medicin, og hvordan hun bevægede sig fra at være afhængig af rollator og ikke kunne gå på trapper, til at deltage i danseundervisning og endda planlægge at begynde at løbe. Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________ Hvis du har kroniske smerter, kan du blive en del af Facebook-gruppen “For os med kroniske smerter”, hvor Jane er administrator. Her har du mulighed for at stille spørgsmål, dele din historie og blive inspireret af andre i samme situation som dig: https://www.facebook.com/groups/861663424894762/ Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk  

    EPISODE 46 - Metakognitiv terapi og kroniske smerter med psykolog Pia Callesen

    Play Episode Listen Later May 8, 2023 40:52


    Shownotes: Pia Callesen er psykolog og har forsket i Metakognitiv terapi under metodens grundlægger Professor Adrian Wells. På hendes klinik Cektos - center for metakognitiv terapi, behandler hun personer med bl.a. angst og depression, men møder også personer med kroniske smerter, som hun hjælper til et bedre og mere bekymringsfrit liv. Ifølge meta-kognitive teorier opstår psykisk mistrivsel og lidelse, når der bruges for meget tid og energi på bekymringstanker, grublerier, trusselsmonitorering og tanke-undgåelse. Terapien har ikke fokus på selve indholdet af tankerne, men derimod strategien du gør brug af i forhold til dine tanker og mængden af tid der bruges på dem. Gennem sin forskning har Pia fundet, at metoden er effektiv og tidsbesparende ift. traditionel kognitiv terapi. Mange med kroniske smerter kan nikke genkendende til, at dagligdagen byder på mange tanker omkring og forholden sig til sine smerter eller håndtering af dem, herunder planlægning. Selvom det giver mening, at man tænker sig om inden man handler, kan man risikere at overanalysere og fokusere for meget på smerterne, så hele ens liv kommer til at handle om smerter. Det, du fokuserer på, vokser, og derfor kan denne håndteringsstrategi for nogen faktisk bidrage til flere smerter og måske endda være en del af årsagen til, at de kroniske smerter ikke forsvinder igen. Lyt med i denne episode hvis du vil lære om forskellen mellem kognitiv og meta-kognitiv terapi, hvem der har gavn af meta-kognitiv terapi, samt hvordan du selv kan begynde at anvende meta-kognitive principper i dit liv. Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________ Du kan finde viden om meta-kognitiv terapi, kurser og behandling på Cektos hjemmeside: https://cektos.dk/ Vil du læse Pias bøger, så kan du finde dem her: https://cektos.dk/pia-callesen-bog.aspx Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 45 - Skoliose, rygsmerter, piskesmæld, bækkenløsning og fibromyalgi: Smertefri efter 48 år med kroniske smerter

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2023 65:02


    Jytte fik rygsmerter som helt ung og blev diagnosticeret med skoliose som 13-årig. Da Jyttes rygsmerter ikke gik væk og fordi hun havde fået forklaret at skoliosen var årsagen til smerterne, forsøgte hun sig med et stift korset som behandling. Det var så smertefuldt og ubehageligt, at hun smed det næsten lige så hurtigt som hun fik det på. Ingen behandlinger hjalp Jytte med hendes smerter, og det var svært for hende at fastholde et arbejde i længere tid på grund af smerterne. Selvom Jytte gerne ville have et arbejde og hun havde drømme om at blive blomsterbinder, blev hun frarådet at arbejde og at forsøge at opnå hendes drøm. Igen og igen blev Jytte mødt med budskabet om, at hun skulle passe på og skåne sin ryg, så hun til sidst næsten ikke turde bruge den. Livet blev yderligere udfordret af, at hun fik 2 piskesmæld, bækkenløsning ved graviditet og fibromyalgi. Til sidst opgav hun håbet om at komme i arbejde og blev førtidspensionist. I dag er Jytte smertefri efter et kortere behandlingsforløb hos Smertevidenskab. Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________ Vil du lære mere om kropsholdning og smerter har vi skrevet en dybdegående artikel du kan finde på https://smertevidenskab.dk/kropsholdning/ Vi har indtalt artiklen, som du kan lytte til i episode 37 af Smerteuniverset. Du finder linket her https://smerteuniverset.libsyn.com/episode-37-den-ultimative-guide-til-kropsholdning-og-smerter Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles, så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk Del Smerteuniverset eller denne episode med venner eller kollegaer som kunne have gavn af at lære mere om kroniske smerter og hvorfor det er muligt at blive smertefri. Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 44 - Et nyt syn på kroniske rygsmerter med Professor Alice Kongsted: Del 2

    Play Episode Listen Later Apr 10, 2023 36:34


    I anden del af interviewet med Professor Alice Kongsted, fortæller Alice om behandlingstilbuddet GLA:D-Ryg, og de overvejelser der ligger til grund for indholdet.   Du vil bl.a. høre om, hvorfor der ikke er rigtige og forkerte bevægelser, og hvordan det giver frihed og muligheder for dig med kroniske rygsmerter, fordi du kan bevæge dig, som du foretrækker, og deltage i aktiviteter, som du finder motiverende. Du vil desuden finde ud af hvordan vores tanker omkring smerter kan påvirke smerterne og måden, vi håndterer dem på, og hvordan ryggen er en stærk struktur - ja selv rygge der gør ondt, går ikke sådan lige i stykker!   Afslutningsvis giver Alice gode råd til dig med kroniske rygsmerter, og gør opmæksom på hvornår du bør være skeptisk overfor en behandler eller et behandlingstilbud.   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 43 - Et nyt syn på kroniske rygsmerter med Professor Alice Kongsted: Del 1

    Play Episode Listen Later Mar 27, 2023 48:33


    Rygsmerter er et massivt samfundsproblem med enorme omkostninger. Over 1 million danskere lever i dag med kroniske rygsmerter. Heldigvis findes der dygtige forskere, som Professor Alice Kongsted, der bidrager til måden vi forstår og håndterer rygsmerter!   Alice har blandt andet været med til at sætte rygsmerter på dagsordenen, gennem sin medvirken i The Lancet's artikelserie om lænderygsmerter fra 2018 (Hvis du søger mere viden om lænderygsmerter, er disse artikler et godt sted at starte!). Hun har desuden været med til at udvikle GLA:D Ryg, som er et behandlingstilbud, der tager udgangspunkt i den nyeste viden om rygsmerter og rehabilitering. GLA:D Ryg bliver anvendt i vid udstrækning i både ind- og udland!   I denne episode, som udgør første af to dele, fortæller Alice om hvordan vi i dag forstår rygsmerter som et multifaktorielt fænomen, der kan være til stede i fravær af skade eller sygdom. Alice fortæller desuden om hvordan rygsmerter håndteres mest hensigtsmæssigt, samt hvorfor du ikke altid bør blive scannet for dine rygsmerter.   Lyt med i episode 44, hvor du finder anden halvdel af Simons samtale med Alice Kongsted.   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________   Links til studier omtalt i podcasten: Alice studie om egenhåndtering fra 2021: https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/publications/self-management-at-the-core-of-back-pain-care-10-key-points-for-c De fleste tilfælde af rygsmerter gå i sig selv indenfor 5 dage: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36692107/ Smertefri personer har mange aldersrelaterede forandringer: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25430861/ Personer med rygsmerter har en højere forekomst af aldersrelaterede forandringer: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26359154/ Måden en scanningsrapport forklares kan enten forværre eller forbedre dine smerter: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33748882/   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 42 - Karpaltunnelsyndrom, akillessene- og fodsmerter: Fokus på smerter kan fastholde dig i smerter

    Play Episode Listen Later Mar 13, 2023 63:29


    Malene fik håndledssmerter i 2020. Som nybagt mor forhindrede smerterne hende i at bære på sin nyfødte søn, og begrænsede hende i sit arbejde. Hun følte sig utilstrækkelig og var bange for at hun aldrig ville blive smertefri. Desperat for at få det bedre, prøvede Malene at aflaste, træne, fik medicin og operation, men intet havde en vedvarende effekt på hendes smerter.   Da hun en dag fik ondt i begge fødder og akillessener, følte hun sig fortabt. Hun kunne nu hverken gå ture, eller bidrage i hjemmet. Smerterne overskyggede de positive ting i Malenes liv, og hun brugte timevis på at lede efter svar og behandlingsformer, som kunne hjælpe. Malenes bekymringer fastholdt hende i et konstant fokus på sine smerter, hvilket forværrede smerterne og nedsatte hendes livskvalitet og funktion.   I sin søgen efter nye behandlingsmuligheder stødte Malene på moderne smertevidenskab, men formåede ikke på egen hånd at omsætte den nye viden til praksis. Igennem et samarbejde med Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab, blev Malene opmærksom på de faktorer der fastholdt hende i smerter og bekymringer, og kunne derved bryde den onde spiral hun var fanget i.   I dag er Malene smertefri og kan være den mor, kæreste og kollega som hun ønsker.   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________   Du kan læse forskningen om operation kontra ingen operation for karpaltunnelsyndrom på https://www.jospt.org/doi/10.2519/jospt.2022.11075?url_ver=Z39.88-2003&rfr_id=ori:rid:crossref.org&rfr_dat=cr_pub%20%200pubmed   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 41 - Hvordan bør sundhedsprofessionelle møde personer med kroniske smerter? Interview m. Professor Niels Bentzen

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2023 54:29


    “I almen praksis er patienterne de samme, men sygdommene skifter. Hos en kardiolog er sygdommene de samme, men patienterne skifter. Det betyder, at praktiserende læger i langt højere grad behandler et menneske med en sygdom end en sygdom hos et menneske. Den forskel er helt afgørende for, at almen medicin er så fascinerede et speciale.” Niels Bentzen.   Niels Bentzen har gennem 50 år praktiseret som læge og professor og har sideløbende undervist medicinstuderende i almen medicin. Niels har en særlig interesse for det terapeutiske arbejde og arbejdet med personer der lever med kroniske smerter. Du kan i denne episode høre hvorfor det er så vigtigt, at du behandler personen med smerter og ikke bare den smertefulde kropsdel.   Inspireret af Kierkegaard, Sokrates og Olsen-banden, fortæller Niels om vigtigheden af den sundhedsprofessionelles relationelle og terapeutiske arbejde, og hvordan man som sundhedsprofessionel kan være et aktivt medikament for patienten.   Men dette terapeutiske arbejde kan have en bagside for sundhedsprofessionelle. Når man, som Niels, har en oprigtig interesse for sine patienter og afsætter tid til at lytte til dem, kan man risikere at tage aber med hjem fra arbejdspladsen.   Lyt med og hør, hvilke aber der er tale om, hvordan du undgår at tage dem med hjem, samt hvordan du som sundhedsprofessionel kan fremme dit terapeutiske arbejde og dermed effekten af din behandling.   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab.   ___________________________________________________   Du kan læse mere om PSOAP akronymet til journalnotater her: https://www.almenmedicin.aau.dk/digitalAssets/850/850520_psoap--02.05.18-.pdf   Du kan læse vores populære artikel “Hvorfor gør det ondt” på dette link: https://smertevidenskab.dk/hvorfor-goer-det-ondt/   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 40 - Bækkenløsning: Online behandling af kroniske bækkensmerter

    Play Episode Listen Later Feb 13, 2023 45:12


    Mirja oplevede bækkensmerter gennem 10 år, efter at have fået bækkenløsning under sin første graviditet. Selvom hun søgte hjælp ved en række forskellige fagprofessionelle, vedblev smerterne, med kun kortvarig lindring af hendes symptomer. På baggrund af den rådgivning hun modtog, blev Mirja inaktiv.   Smerterne, og frygten for at forværre dem, forhindrede Mirja i at lege med sine børn og være fysisk aktiv, hvilket hun holdt meget af. Bægeret flød over da bækkensmerterne forværredes under Mirjas anden graviditet og hun mistede tilliden til at hendes krop kunne holde til at blive gravid igen.   Som årene gik begyndte Mirja at trodse de sundhedsprofessionelles opfordringer og hun begyndte til crossfit, men formåede ikke at komme smerterne til livs på egen hånd. Hun besluttede derfor at tage kontakt til Smertevidenskabs Simon Kirkegaard, som hun valgte at indgå et online behandlingssamarbejde med.   Gennem dette samarbejde fik Mirja indsigt i smerter og bækkenløsning, og genvandt modet til at udfordre sin krop og sine hidtige behandlingsstrategier. Efter blot to online-konsultationer opnåede Mirja smertefrihed, og kunne nu arbejde imod sit mål om at dødløfte 100kg.   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab.   ___________________________________________________   Du kan læse vores populære artikel “Hvorfor gør det ondt” på dette link: https://smertevidenskab.dk/hvorfor-goer-det-ondt/   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk

    EPISODE 39 - Diskusprolaps: Sådan blev jeg smertefri ved at lytte til podcasten Smerteuniverset

    Play Episode Listen Later Feb 2, 2023 56:26


    Anettes rygsmerter begyndte mens hun lavede et squat. Hvad der startede som et let ubehag i lænden, udviklede sig til intense smerter og følelsesforstyrrelser i ryg og ben. Derfor blev hun scannet og man fandt en diskusprolaps.    Hun var bange for at smerterne aldrig ville aftage og at hun ville ende som invalid. Desperat og bange søgte Anette hjælp fra sundhedsprofessionelle, som gav hende rådgivning, øvelser og medicin, men ingenting hjalp det. Tanken om at hoppe ud fra en bro virkede som en god ide selvom hun aldrig var tæt op.    I kampen for at få færre smerter søgte hun efter viden som kunne hjælpe hende og fandt podcasten Smerteuniverset. Hun lyttede til flere episoder og besluttede sig for at gribe hendes smerter anderledes an og begyndte at gå ture selvom det gjorde ondt.    Efter kort tid kunne hun glad fortælle hendes fysioterapeut at nu kunne hun gå 6000 skridt men blev mødt af at det var forkert og at hun skulle drosle ned. Det valget Anette at ignorere fordi det ikke gav mening at passe mere på ryggen når hun kunne mærke fremskridt både i form af færre smerter og bedre funktion. Fire uger senere kunne hun gå 10.000 skridt og i dag er hun smertefri.   Vejen ud af smerter blev uden en behandler og i stedet inspiration og viden som Anette fandt i vores podcast Smerteuniverset. Hendes kæreste som havde haft hælspore i 2 år blev nysggerig på Anettes fantastiske rejse og begyndte også at lytte til Smerteuniverset. Du får hans resultat i slutningen af podcasten.   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab.   ___________________________________________________   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på smertevidenskab.dk    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk 

    EPISODE 38 – Kroniske rygsmerter, angst og misinformation: Din forståelse af smerter kan fastholde dig, eller sætte dig fri

    Play Episode Listen Later Dec 4, 2022 69:50


    Cecilies kroniske rygsmerter startede med et hold i nakken som 15-årig. Hvad hun troede var en harmløs forbigående tilstand, endte med at blive et smertehelvede gennem otte år. Velmenende behandlere gav mange forklaringer på hvordan hendes smerter skyldtes en ryg der var forkert, svag og skrøbelig, og den behandling hun modtog var forskellig, alt efter hvor hun søgte hjælp. Den ofte modsatrettede rådgivning efterlod Cecilie som et stort spørgsmålstegn. Hvem skulle hun tro på? Hvilken behandling var den rigtige? Vidste de egentlig hvad der var i vejen med hende? Den ellers sportsglade pige blev gradvist mere og mere utryg ved at bruge sin krop, blev mindre social, og mistede troen på at hun kunne få det bedre. Det blev svært for hende at gå i skole og mange dage blev tilbragt hjemme på sofaen. Cecilie udviklede angst, og var nu ikke kun begrænset af rygsmerter, men også af kvalme, der på daglig basis medførte så stort ubehag, at hun måtte planlægge sin hverdag på baggrund af sine symptomer.  Efter otte år med kroniske rygsmerter stiftede Cecilie bekendtskab med Smertevidenskab. Hun troede, at alle behandlingsmuligheder var udtømt, men efter en afklarende samtale stod det klart for hende, at der stadig fandtes håb for, at hun kunne blive smertefri. I denne episode kan du høre om Cecilies vej til smertefrihed, gennem et samarbejde med Christopher fra Smertevidenskab.

    EPISODE 37 - Den ultimative guide til kropsholdning og smerter

    Play Episode Listen Later Oct 1, 2022 54:39


    Alle har en holdning til kropsholdning. Der findes mange påstande og ideer omkring rigtig og forkert, god og dårlig kropsholdning, og du er uden tvivl stødt ind i én eller flere af dem. Nogle af disse påstande er du endda 100% sikker på er korrekte, og anvender dem som retningslinjer for hvordan du bruger din krop og indretter dig i dit liv. Det kan lede til, at du stresser og overbekymrer dig om ting, som er helt normale, og som kan hindre dig i at opnå dit fysiske potentiale og i værste fald bidrager til, at du har eller får smerter. I denne episode får du en grundig gennemgang af videnskaben om kropsholdning, så du kan få korrigeret din holdning til dårlig kropsholdning. Du lærer hvornår kropsholdning er vigtigt eller blot er en holdning, du kan ignorere som ide, myte eller salgstrick. Denne episode er en oplæst version af vores artikel: Den ultimative guide til kropsholdning og smerter. På vores hjemmeside kan du finde referencer, samt se sjove billeder og videoer som relaterer sig til indholdet i artiklen.

    EPISODE 36 - Knæskade og operation blev vekslet til en drøm om gymnastik og crossfit

    Play Episode Listen Later May 6, 2022 65:00


    For fire år siden sprang Lene sit korsbånd. Instabilitet i knæet førte til at hun gradvist mistede tilliden til, at kunne udføre bevægelser der var udfordrende for hende. Hun oplevede tiltagende smerter, og var bange for at foretage noget, der kunne risikere i at hun gjorde skade på sig selv. Frygten for at forværre tilstanden, førte til at Lene måtte stoppe med at dyrke gymnastik, og hun blev gradvist mere inaktiv.   Knæsmerterne blev med tiden en fast del af hendes hverdag. Et vrid da smerterne var værst, var hun ikke i stand til at komme omkring uden krykker. Som selvstændig frisør, med egen salon, var det en stor udfordring for hende at passe sit arbejde.   Lene blev mere og mere desperat efter en løsning, så hun takkede ja til en operation, men da operationsdatoen blev udskudt flere måneder kunne hun ikke vente længere. I denne periode blev Lene gjort opmærksom på Smertevidenskab, og hun valgte i sin desperation at indgå i et samarbejde. Viden om smerter skabte en tryghed, der banede vejen for, at Lene kunne udfordre sine smerter og genopbygge de funktioner hun havde mistet.   Lyt med og hør hvordan Lene fik magten tilbage over smerterne, og modet til at træffe en skelsættende beslutning.

    EPISODE 35 - Kroniske lyskesmerter: Dr. Google tog håbet fra mig

    Play Episode Listen Later Apr 15, 2022 74:51


    Christoffer på 26 er vant til at være fysisk aktiv og løber meget i sin fritid. En dag hvor han er ude på en løbetur, begynder han at mærke jagende smerter i lysken. Smerterne forsvinder da han kommer hjem, men ved næste løbetur er de der igen. Efter blot få uger er smerterne taget til, og de er nu også til stede i hvile. De nyopståede smerter gør Christoffer bekymret, og han begynder at lede efter en årsag til hvorfor de måtte være opstået. Både på internettet og ved forskellige sundhedsprofessionelle, møder Christoffer diagnoser på lyskeskader, som sportsbrok og slidgigt, der forstærker hans oplevelse af at være skrøbelig. Smerterne ender med at påvirke hans humør i en sådan grad, at han ikke længere har lyst til at deltage i sociale aktiviteter. Det bliver en personlig besættelse at opnå smertefrihed, og den daglige genoptræning er efterhånden det eneste meningsgivende i Christoffers hverdag. Dagene fortsættes med intensiv genoptræning, samt febrilsk søgning efter råd og vejledning, indtil Christoffer støder på Smerteuniverset, hvor han introduceres for en moderne smerteforståelse. Denne nye viden og forståelse baner vejen for, at Christoffer kan begynde at udfordre sine nuværende handlemønstre, hvorefter han vælger at indgå i et behandlingssamarbejde med Mikkel Vind fra Smertevidenskab. Hør hvordan kom tilbage til at løbe igen og nu har sat ny personlig rekord.

    EPISODE 34 - Rygsmerter som teenager - Sådan kan stress og bekymringer fastholde dig i smerter

    Play Episode Listen Later Apr 1, 2022 90:33


    Der var ingen tvivl, mente sundhedsprofessionelle, da Simone som 15-årig henvendte sig med rygsmerter. Hun havde scoliose og hendes ryg var svag. Desuden viste en MR-scanning, at hun havde arcolyse og spondylolistese, der er en defekt på rygsøjlen. Smerterne vedblev trods intensiv genoptræning, og Simone kunne ikke længere spille håndbold, som hun holdt så meget af. Efter gymnasiet kontrollerede smerterne hendes liv i en sådan grad, at hun måtte sygemelde sig fra både arbejde og studie, og i perioder var hun som lænket til sengen. Hendes tilværelse medførte store bekymringer om, hvorvidt hun nogensinde ville være i stand til at passe et arbejde, eller være en ordentlig partner for sin kæreste. Efter at have prøvet adskillige behandlingsformer, ved både fysioterapepeuter, kiropraktorer, og var blevet tilbudt en rygoperation, hørte hun nogle episoder af Smerteuniverset og indså, at der skulle noget andet til. Efter flere overvejelser valgte hun at indgå i et behandlingssamarbejde med Mikkel Vind fra Smertevidenskab. Hør i denne episode, hvordan en ny forståelse for smerter banede vejen for et liv med færre bekymringer, uden begrænsninger af smerter.

    EPISODE 33 - Kroniske knæsmerter: Sådan besteg jeg Kilimanjaro smertefrit!

    Play Episode Listen Later Mar 4, 2022 47:52


    Kan man bestige Kilimanjaro med knæsmerter og når man kun har 10% syn på ét øje? Marlene var fast besluttet på, at hun skulle nå til tops, både for at prøve sine egne grænser af, men også for at bevise over for verden, at man kan hvad man vil, selvom man er svagtseende. Kroniske knæsmerter og en sygemelding med stress, skabte en tvivl om hvorvidt dette kunne lade sig gøre for Marlene. Hun fik bevilliget vederlagsfri fysioterapi gennem 2 år, der ikke medførte nogle forandringer i hendes knæsmerter, hvorfor hun begyndte at acceptere at smerterne måske ikke kunne forsvinde. Smerterne blev så generende, at hun ikke kunne gå ned af trapperne fra sin lejlighed, uden at have ondt, så hvordan skulle hun kunne gå ned fra Kilimanjaro? Marlene følte at hun havde brug for vejledning, så hun kunne opnå sit mål, og indgik derfor et samarbejde med Smertevidenskabs fysioterapeutstuderende Christopher Franck, der introducerede hende til en moderne smerteforståelse. Dette samarbejde førte til, at Marlene besteg Afrikas højeste bjerg, helt uden knæsmerter. Du kan se en rørende video af Marlenes rejse her: https://www.facebook.com/watch/?v=272585298278413 Hvis du vil i kontakt med Marlene vedrørende hendes rejse, det at være svagtseende eller hendes vej ud af kroniske smerter, så kan du kontakte hende på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=1084520369

    EPISODE 32 - Online behandling af kroniske rygsmerter

    Play Episode Listen Later Feb 18, 2022 91:06


    Camilla har haft rygsmerter siden hendes teenageår. Hun fik mange forskellige forklaringer og årsager til, hvorfor hun havde ondt, og desto flere forklaringer hun fik, desto flere smerter og bekymringer fik hun. Normale og aldersrelaterede forandringer af hendes ryg identificeret på scanningsbilleder, blev forklaret på en måde der medførte at hun fik opfattelsen af, at hun skulle passe på sin ryg og undgå at belaste den, så hun ikke forværrede sin tilstand.  På trods af en operation der skulle fixe Camillas ryg, medicinering der havde til formål at lindre hendes smerter, endte smerterne med at tage kontrollen over Camillas liv og isolerere hende. Da Camilla i 3 år har levet sit liv, hvor det meste af dagligdagen foregår liggende i sengen, støder hun på Smertevidenskab på nettet. Hun aftaler at indgå i et online samarbejde med Simon fra Smertevidenskab, der på dette tidspunkt er bosat i Australien for at studere under en af verdens førende smerteforskere Professor Lorimer Moseley. Gennem behandlingen får hun en ny forståelse af hendes smerter og hvad der bidrager til og fastholder hende i kroniske rygsmerter. Denne viden banede vejen for en ny måde at behandle og tilgå hendes smerter og hun fik pludselig kontrollen tilbage i sit liv. Efter et kort samarbejde kunne hun igen nyde tilværelsen uden begrænsninger af kroniske rygsmerter.   I denne episode af Smerteuniverset fortæller Camilla om hvordan hendes liv ser ud, fire år efter sit møde med Smertevidenskab.

    EPISODE 31 - Det du ikke ved får patienten ondt af

    Play Episode Listen Later Feb 4, 2022 95:02


    Kan man få patienten til at passe til de redskaber, man som sundhedsprofessionel lærer på sin uddannelse, eller må man tilpasse sine redskaber til patienten? Uddannes fagprofessionelle til at arbejde i en teoretisk virkelighed? Morten Sodemann er professor og overlæge på indvandrermedicinsk klinik på OUH, samt professor i global sundhed på SDU. Med erfaringer fra forskning i Vestafrika beskæftiger han sig med mødet mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, særligt patienter med anden etnisk baggrund. Morten føler sig forpligtet til at hjælpe den gruppe patienter der ikke selv har en stemme. Derfor har han skrevet bogen: ”Det du ikke ved får patienten ondt af” Du kan hente den gratis her: https://ouh.dk/uddannelse/afdelingsspecifikke-uddannelsessider/indvandrermedicinsk-klinik/undervisningsmaterialer/det-du-ikke-ved-far-patienten-ondt-af I denne episode taler Simon med Morten om hvilke udfordringer der er ved den nuværende måde vi behandler smerter på. Hvordan giver man patienter værktøjer, så de selv kan håndtere deres smerter? Hvordan påvirker sundhedsprofessionelle deres patienter med deres ordvalg, og hvordan kommer smerter til udtryk i forskellige kulturer?

    EPISODE 30 - Kroniske knæsmerter - sådan blev jeg smertefri

    Play Episode Listen Later Dec 10, 2021 50:12


    I 2017 begyndte Anna at få knæsmerter i forbindelse med, at hun øgede sin træningsmængde. Til at starte med var hun ikke bekymret for smerterne og søgte derfor ikke smertebehandling de første 6 måneder. Efter de 6 måneder havde hun væsentligt færre smerter, og hun gav den igen gas fysisk. Desværre var resultatet af dette flere smerter. Anna søgte derfor nu hjælp hos en fysioterapeut. Hun følte sig dog ikke hørt eller set af fysioterapeuten, som uden test eller undersøgelse antog, at Annas knæsmerter var på grund af instabilitet, og gav Anna balanceøvelser. Behandlingen havde ingen effekt, og hun begyndte at blive bekymret for sine knæ. Tanker omkring, at hendes knæ var ustabile og svage og skrøbelige, begyndte at fylde. Smerterne varierede i intensitet, men hver gang, Anna begyndte at udfordre sig selv fysisk, steg smerteintensiteten. Hun gik til en ny fysioterapeut, som også uden undersøgelse forklarede hendes knæsmerter med svaghed. Denne gang var svagheden i balderne, som på grund af nedsat styrke ikke stabiliserede hendes knæ ordentligt. Da Anna ikke følte sig ordentligt set og hørt i den hidtidige behandling, søgte hun efter behandling, hvor der var afsat bedre tid til samtale og undersøgelse. I sin søgen fandt hun Smertevidenskab, hvor hun indledte et online behandlingsforløb. Første session tog 3 timer, og der var synlige resultater med det samme. Bl.a. kunne hun stå og børste tænder uden smerte for første gang i lang tid. Med ny viden om smerter og nye strategier fra hendes smertebehandler fra Smertevidenskab gik der ikke lang tid før, hun igen kunne nyde smertefri bevægelse. Anna fortæller også i podcasten, hvordan hendes liv ser ud 2.5 år senere, hvor hun stadig nyder smertefri bevægelse uden begrænsninger.   Hovedpunkter Online smertebehandling kan være en fleksibel og effektiv smertebehandling Mange forskellige faktorer kan bidrage til smerter, og disse skal identificeres for, at behandlingen er effektiv Diagnoser og forældede forklaringer på smerter er ineffektive og kan gøre skade (nocebo) Kombinationen af viden om smerter og bevægelse kan give langvarig effekt I moderne smertebehandling tilbyder din smertebehandler at sætte sig ind i dig og dit liv samt hvilke faktorer, der bidrager til dine kroniske smerter. God fornøjelse

    EPISODE 29 - Hofteimpingement - er operation den eneste udvej?

    Play Episode Listen Later Nov 26, 2021 89:18


    Christian har i de sidste 3 år døjet med hoftesmerter, der konstant truede hans håndboldkarriere. Smerterne startede i baglåret, og mange forskellige diagnoser var i spil for at forklare Christians smerter. Der blev både talt om fibersprængning, overbelastning, hoftedysplasi og mere til. Christian fik lagt en blokade, som kun hjalp kortvarigt. En scanning af bækkenet ledte til beskeden om, at han havde ekstra knogletilvækst på lårbensknoglerne - også kaldet Cam eller hofte impingement. Man mener, at dette kan beskadige ledlæben og brusken i hoften, og derfor var årsagen til Christians smerter, og derfor blev han tilbudt en operation. Men denne operation havde kun 30 % succesrate for, at Christian kunne vende tilbage til håndbolden. Han havde fundet midlertidige løsninger, så han stadig kunne være aktiv i hans sport, men kæmpede med smerterne hele tiden. “Hvornår skal jeg stoppe håndbolden, trække mig tilbage, tage operationen og blive træner i stedet for?” Dette spørgsmål stillede Christian ofte sig selv, fordi han vidste, den eneste løsning på smerterne var en operation med dårlige odds for bedring.  Hør, hvordan Christian er blevet smertefri og i dag giver den fuld gas med håndbold, padel tennis og alverdens andre aktiviteter.  Hovedpunkter  Har en ekstra knoglevækst en sammenhæng med smerter og om ledlæben går i stykker? Hvordan drømmen om at fortsætte med sporten og det, Christian elsker, er blevet en realitet igen uden operation  Hvad gør man, når man får at vide, at det eneste, du kan gøre for at fikse hoftesmerterne, er en operation med 30 % rate for succes.  Operation vs snydeoperation imod hofteimpingement   God fornøjelse Relevant forskning  Scanning af rugby spillere, ballet dansere og medicin studerende uden smerter Blankenstein T, et al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020   Operation vs placebo operation for knoglefremspring i hoften.  Ayeni OR, et al. Osteochondroplasty and Labral Repair for the Treatment of Young Adults With Femoroacetabular Impingement: A Randomized Controlled Trial. Am J Sports Med. 2021   Scanning hoften af en normal befolkning uden smerter Frank JM, et al. Prevalence of Femoroacetabular Impingement Imaging Findings in Asymptomatic Volunteers: A Systematic Review. Arthroscopy. 2015

    EPISODE 28 - Fra diskusprolaps og rygsmerter gennem 20 år til en halv Ironman

    Play Episode Listen Later Nov 12, 2021 51:05


    Forestil dig at have så ondt i ryggen og med så intens udstråling i benene, at du mest af alt bare har lyst til at skære kroppen af fra navlen og nedefter. Gennem 20 år har Palle haft rygsmerter on and off, men efterhånden blev de fremtrædende og konstante. Selvom Palle har været gennem et hav af undersøgelser og behandlinger, var der ikke rigtig noget, der virkede. Palle fik konstateret diskusprolaps, men valgte ikke at blive opereret. I stedet opsøgte han behandling hos Smertevidenskab, som gav ham troen på, at han kunne blive sig selv igen. Du har sikkert hørt om eller selv fået diagnosen diskusprolaps og ligesom Palle tænkt, at det er ekstremt farligt, og at man skal passe meget på og skåne ryggen mod belastning. Men er det nu også rigtigt? Forholder det sig sådan at ved at undgå belastning af ryggen, så bliver den stærk og robust? I denne episode kan du høre, hvordan Palle genvandt tilliden til sin krop og evnen til at dyrke idræt på højt niveau igen, som er blevet kronet flere gange med halve Ironmans - ja i flertal. Næsten alle behandlinger har en eller anden “nu og her” effekt. Desværre er det ikke altid, at den kan mærkes på den lange bane. Vi interviewede i 2017 Palle, som fortæller om den effekt, han oplevede, af behandlingen, han modtog tilbage i 2014. Derudover har vi igen lavet et kort interview for at høre Palle, hvordan han har det i dag start november 2021, så du kan få et indtryk af, hvor lang behandlingseffekten nogle gange kan være. Hovedpunkter Sammenhængen med diskusprolaps og rygsmerter Kan man behandle kroniske rygsmerter? Heler en diskusprolaps? Forskellen på effekten af operation og konservativ behandling til personer med diskusprolaps. Kan man være smertefri, når man har en diskusprolaps? God fornøjelse Relevant forskning Risikofaktorer ved brug af opioider Chou R, el al. The effectiveness and risks of long-term opioid therapy for chronic pain: a systematic review for a National Institutes of Health Pathways to Prevention Workshop. Ann Intern Med. 2015   Diskusprolaps og sammenhæng med smerter efter et år el Barzouhi A, et al. Leiden-The Hague Spine Intervention Prognostic Study Group. Magnetic resonance imaging in follow-up assessment of sciatica. N Engl J Med. 2013   Diskusprolaps og diskus udbulninger uden smerter Brinjikji W, et al.. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. 2015   Hvilke faktorer har en sammenhæng med om man får diskusprolaps: Tvillingestudie Battié MC, Videman T, Kaprio J, Gibbons LE, Gill K, Manninen H, Saarela J, Peltonen L. The Twin Spine Study: contributions to a changing view of disc degeneration. Spine J. 2009

    EPISODE 27 - Pårørende til personer med kroniske smerter - Hvordan støtter du bedst

    Play Episode Listen Later Oct 29, 2021 66:53


    I denne episode af Smerteuniverset lægges der vægt på, hvordan det er at være pårørende til en person med kroniske smerter, og hvad man kan gøre, for at være den bedst mulige støtte og partner i livet. Vi forsøger at belyse nogle af de mest almindelige fejl, man kan begå som pårørende, og hvordan du støtter mest hensigtsmæssigt.  Episoden blev optaget i 2019. Her fortæller Andreas om, hvordan hans liv ændrer sig, da hans kone Celina får en kronisk sygdom, som medfører kroniske smerter. Han fortæller om sin hverdag som en del af en lille familie med en 1 år gammel dreng og en kone med kroniske smerter og de tilpasninger, som er nødvendige, når kroniske smerter bliver en del af ligningen. Andreas gør selvfølgelig alt, han kan for at hjælpe, men hvornår er han en støtte, og hvornår fastholder han den, han elsker, i en patientrolle? Det og meget mere får du svar på i denne podcast, hvor vi også er så heldige at have en opfølgning med fra oktober 2021, som giver dig indblik i, hvor Andreas og familien står i dag.   Hovedpunkter Hvordan ændrer livet sig for en lille familie med små børn, når kronisk sygdom og smerter bliver en del af hverdagen.   Hvornår er man som pårørende en støtte, og hvornår kommer man til at fastholde sin partner i en patientrolle.   Skal man som partner være en aktiv del af behandlingen og løsningen?   Hvordan klar kommunikation og forventningsafstemning har en afgørende rolle for succes mellem pårørende og person med kroniske smerter    Hvad er forskellen på specifikke og uspecifikke smerter.  God fornøjelse 

    EPISODE 26 - Er der sammenhæng mellem ledlæbeskade og kroniske hoftesmerter?

    Play Episode Listen Later Oct 15, 2021 47:51


    Du har sikkert prøvet at opleve smerter, der kom ud af det blå, og som kort tid efter gik i sig selv uden, at du rigtig forstod hvorfor. Sådan startede Kristinas hoftesmerter i 2016, men i stedet for at gå i sig selv begyndte smerterne langsomt at blive værre uden, at hun forstod hvorfor. Tidligere havde fysisk aktivitet fyldt meget i hendes liv, men dette blev nu skiftet ud med undgåelse af bevægelser og belastning i et forsøg på at passe godt på krop og hofte. Endelig fik hun diagnosen ledlæbeskade, som kunne forklare, hvorfor hun havde ondt -  eller kunne den nu også det? Kristina er selv fysioterapeut og læser kandidat i folkesundhed ved Aalborgs universitet. Hun forsøgte selv og sammen med sine kolleger at forstå, hvorfor hun havde ondt, og hvordan hun skulle komme af med sine hoftesmerter; desværre uden held. Hun søgte derfor lægehjælp, og hun fik gennem en scanning konstateret, at der var en ledlæbeskade på hendes hofte. Det var en labrumlæsion på 2 cm, og hun fik at vide, at den var årsagen til hendes smerter. Hun blev stillet overfor 3 valg: operation, tage smertestillende medicin dagligt eller ligge på sofaen og spise småkager hver dag. Ingen af de valg virkede umiddelbart særligt tiltrækkende, men det åbenlyse valg var operation. Dette var dog kun indtil, hun kom på et kursus hos Smertevidenskab omhandlende den nyeste viden om kroniske smerter. Kristina fik på baggrund af kurset og få samtaler med Smertevidenskab kæmpet sig igennem sine smerter og er i dag smertefri og dyrker igen crossfit, løber og er fysisk aktiv uden begrænsninger. Hovedpunkter  Hvad gør du, når du bliver stillet for 3 muligheder: operation, medicin eller sofaen? Hvordan påvirker det én, når man ikke kan det, man gerne vil? Hvad sker der, når du bruger undgåelse som strategi for at kontrollere dine smerter? Sammenhængen mellem ledlæbeskade og kroniske hoftesmerter. Hvad kan du gøre inden, du starter en aktivitet, når du har smerter? Hvad sker der med oplevelsen af ens krop, når man ændrer sit mindset omkring kroppen? Vi kan ikke skille krop og psyke ad Smerter er en proces at komme ud af. Hvilke spørgsmål kan man stille sig selv som sundhedsfaglig, inden man rådgiver sine patienter? Vi håber, du vil nyde Kristinas historie og måske finde inspiration til selv at komme ud af smerter God fornøjelse Referencer til episoden Register B, et al. Prevalence of abnormal hip findings in asymptomatic participants: a prospective, blinded study. Am J Sports Med. 2012 Blankenstein T, el al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020

    EPISODE 25 - 10 år med smerter i ryg og fod: Fanget i behandling DEL 2

    Play Episode Listen Later Oct 1, 2021 40:05


    ”Dine smerter skyldes slidgigt”. ”Der er inflammation”. ”Din ryg er ustabil, og derfor har du ondt”. ”Svangsenen i din fod er overbelastet og fortykket”. ”Din achillessene er for kort”. ”Lær at leve med smerterne”. Disse er alle forklaringer, som Morten på 55 år, der gæster denne episode af Smerteuniverset, havde fået og accepteret som værende gode forklaringer på hans smerter. Alle søger en forklaring på deres smerter. Det er helt naturligt, da vi som udgangspunkt tænker, at en forklaring vil vise os, hvordan behandlingen skal se ud. Vi tænker, at et specifikt problem må være lig med en specifik behandling.  Da behandlingerne gentagne gange slog fejl skabte det en nederlagsfølelse og frygt for smerterne i Mortens tilfælde. Dette udviklede sig for ham til en intensiv jagt på en forklaring. Han blev også gradvist mere begrænset og endte med ikke at kunne løfte mere en højst 10 kg og gik med krykker dagligt i to år for at undgå at belaste sin fod mere end højest nødvendigt. Du kan i del 1 lære, hvordan den logiske jagt på både forklaring og behandling blev en del af Mortens onde cirkel. I del 2 kan du høre, hvordan Morten gennem et behandlingssamarbejde med Smertevidenskab.dk langt om længe fik mulighed for at få en opdateret forklaring på sine smerter.  Forklaringen gav ham magten tilbage og dermed muligheden for med øget tryghed og forståelse at kunne bidrage til behandlingsforløbet. Forståelsen for de mange faktorer, der kan bidrage til smerter, medvirkede til, at han gradvist fik det bedre igen og genfandt optimismen og troen på, at han igen kunne leve et frit og ubegrænset liv.   Hovedpointer; - Er vores typiske logiske forklaringer på smerter nu også i tråd med opdateret viden om smerters kompleksitet? - Betyder slidgigt, at man er skadet eller skrøbelig? - Desperation og frustration, når eksperter på området ikke kan hjælpe. - Er inflammation i kroppen godt eller skidt? - Fasciitis plantaris - gør det foden skrøbelig? - Krykker som den logiske løsning, der aldrig bringer én i mål. - Smertevidenskab gav Morten magten tilbage, smertefrihed, håb og optimisme for fremtiden. God fornøjelse.

    EPISODE 24 - 10 år med smerter i ryg og fod: Fanget i behandling DEL 1

    Play Episode Listen Later Sep 30, 2021 49:17


    ”Dine smerter skyldes slidgigt”. ”Der er inflammation”. ”Din ryg er ustabil, og derfor har du ondt”. ”Svangsenen i din fod er overbelastet og fortykket”. ”Din achillessene er for kort”. ”Lær at leve med smerterne”. Disse er alle forklaringer, som Morten på 55 år, der gæster denne episode af Smerteuniverset, havde fået og accepteret som værende gode forklaringer på hans smerter. Alle søger en forklaring på deres smerter. Det er helt naturligt, da vi som udgangspunkt tænker, at en forklaring vil vise os, hvordan behandlingen skal se ud. Vi tænker, at et specifikt problem må være lig med en specifik behandling.  Da behandlingerne gentagne gange slog fejl skabte det en nederlagsfølelse og frygt for smerterne i Mortens tilfælde. Dette udviklede sig for ham til en intensiv jagt på en forklaring. Han blev også gradvist mere begrænset og endte med ikke at kunne løfte mere en højst 10 kg og gik med krykker dagligt i to år for at undgå at belaste sin fod mere end højest nødvendigt. Du kan i del 1 lære, hvordan den logiske jagt på både forklaring og behandling blev en del af Mortens onde cirkel. I del 2 kan du høre, hvordan Morten gennem et behandlingssamarbejde med Smertevidenskab.dk langt om længe fik mulighed for at få en opdateret forklaring på sine smerter.  Forklaringen gav ham magten tilbage og dermed muligheden for med øget tryghed og forståelse at kunne bidrage til behandlingsforløbet. Forståelsen for de mange faktorer, der kan bidrage til smerter, medvirkede til, at han gradvist fik det bedre igen og genfandt optimismen og troen på, at han igen kunne leve et frit og ubegrænset liv.   Hovedpointer; - Er vores typiske logiske forklaringer på smerter nu også i tråd med opdateret viden om smerters kompleksitet? - Betyder slidgigt, at man er skadet eller skrøbelig? - Desperation og frustration, når eksperter på området ikke kan hjælpe. - Er inflammation i kroppen godt eller skidt? - Fasciitis plantaris - gør det foden skrøbelig? - Krykker som den logiske løsning, der aldrig bringer én i mål. - Smertevidenskab gav Morten magten tilbage, smertefrihed, håb og optimisme for fremtiden.   God fornøjelse.

    EPISODE 23 - Et liggende liv med halebenssmerter

    Play Episode Listen Later Sep 17, 2021 77:58


    I 2016 fik Elisabeth på 66 år stærke smerter i halebenet efter, at hun på en ferie i Thailand gled og landede på rumpen. Smerterne gik i sig selv, men i 2017 kom de tilbage i forstærket form. Ingen behandling så ud til at virke, og selvom hun fik opereret halebenet væk, tog smerterne til. De begyndte at invalidere Elisabeth i sådan en grad, at det var svært at være social, og hun måtte ligge ned det meste af dagen. Hendes læge gav hende endda en erklæring på, at hun gerne måtte ligge på bagsædet, når hun skulle transporteres i bil. Hun endte med at leve et næsten liggende liv i 2 år. Det var først efter, hendes søn opfordrede hende til at søge smertebehandling, som ikke udelukkende fokuserede på den smertefulde kropsdel, at hendes liv tog en drejning. God fornøjelse

    EPISODE 22 - Når kroniske knæsmerter sætter en kæp i hjulet

    Play Episode Listen Later Sep 3, 2021 49:16


    I episode 22 interviewer Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk Oscar Bluhm. Oscar er et ungt talent indenfor cykelsporten, hvis karriere i en periode blev sat på hold på grund af kroniske smerter. Forestil dig, at du elsker en sportsgren så meget, at du dyrker den intenst hver dag og har ambitioner om at blive en af de bedste i verdenen. Forestil dig så, at smerter forhindrer dig i at udføre din sport, og der ikke er udsigt til, at smerterne forsvinder, eller at behandlingen hjælper dig. Hvad ville det gøre ved dig? Hvordan ville det påvirke din identitet og dit perspektiv på fremtiden? Dette var virkeligheden for Oscar, som fortæller om, hvordan smerterne påvirkede ham og hans liv. Han kommer ind på mange forskellige emner, og du kan eksempelvis høre om: Identitetskrise  Karrierestop Smerteritualer   Tanker og humør  Skade må være årsagen til smerter Traditionel - vs. moderne smertebehandling Vejen ud af smerter - der er mere til smerter end skade Hvordan behandling kan fastholde én i smerter Mange får deres sportsaktiviteter eller drømme ødelagt af smerter, men behøver det at være sådan? Traditionel smertebehandling fokuserer udelukkende på kroppen og udelader de mange andre mekanismer, der kan ligge bag smerter. Hvis behandlingen er fokuseret på faktorer, der ikke er relevante for en persons smerter, betyder det, at effekten udebliver. Dette var tilfældet for Oscar. Det var først, da Oscar hørte episode 2 af Smerteuniverset med hans cykelrytter kollega Frederik Rodenberg Madsen, at han blev nysgerrig på og åben over for, at der kunne være andre mekanismer end skade bag hans knæsmerter. Oscar opsøgte derfor smertebehandler Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk, fordi Simon havde hjulpet Frederik. Han håbede derfor, at Simon også kunne hjælpe ham. Efter én behandling, nogle sms og telefoniske opfølgninger var Oscar Bluhm tilbage i sadlen på normal vis og kunne igen træde rundt på cyklen. God fornøjelse

    EPISODE 21 - Når det gør ondt at sidde ned

    Play Episode Listen Later Aug 20, 2021 79:23


    De fleste af os tager mange af de ting og evner, vi har i livet, for givet. Men hvordan mon du ville komme gennem din dagligdag, hvis du havde intense smerter, der gjorde det umuligt for dig at stå eller sidde ned i længere tid? Hvordan ville du finde en løsning, så du kunne klare dit kontorjob, dyrke din sport og være sammen med dine venner og familie? Torben fortæller, hvordan han fik livet til at fungere med kroniske smerter i hofte, balle og bækkenområde i over 8 år, selvom smerterne satte store fysiske og mentale begrænsninger for ham. Vi kommer blandt andet ind på:       Den lange udredningstid for hans smerter, som kun fokuserede på det fysiske (kroppen)       De modsatrettede forklaringer på hans smerter       Smerter uden diagnose og jagten på at få en       Konstante tanker om og fokusering på smerten og kropsdelen                     Medicin       Hvordan det påvirkede ham at miste evnen til at sidde ned længere tid       Hvordan Torbens smerter og behandling sammenlignes med at køre på værksted med sin bil       Hvordan han kom ud af smerterne ved at få en smertebehandler       De sociale og personlige forandringer med og uden smerter Torben er et godt eksempel på, at kroniske smerter skal behandles - ikke bare håndteres, og at det kan være en fordel at opsøge en smertebehandler, når smerte er problemet. Vi håber, at Torben kan være med til at give dig håb og inspiration til, at du starter din vej ud af smerter eller bedre forstår, hvordan det kan være muligt at have smerter uden, at man har en skade. God fornøjelse.  Henvisninger: Der henvises fejlagtigt til episode 16 i stedet for episode 11, som omhandler kirurgi og smerter.  Relateret forskning: Forekomsten af forandringer i hoften herunder ledlæbeskade hos almindelige mennesker uden symptomer eller smerter: Register, B., Pennock, A. T., Ho, C. P., Strickland, C. D., Lawand, A., & Philippon, M. J. (2012). Prevalence of Abnormal Hip Findings in Asymptomatic Participants. The American Journal of Sports Medicine Forekomsten af forandringer I hoften hos mandlige balletdansere og rugbyspillere: Blankenstein T, Grainger A, Dube B, Evans R, Robinson P. (2020). MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. Snydeoperationer virker lige så godt som den rigtige operation: Louw A, Diener I, Fernández-de-Las-Peñas C, Puentedura EJ. (2020). Sham Surgery in Orthopedics: A Systematic Review of the Literature. Pain Med.

    EPISODE 20 - Kan man være kronisk overbelastet?

    Play Episode Listen Later Aug 6, 2021 76:34


    For Lis på 27 år, som gæster denne episode af Smerteuniverset, udviklede en ankelforstuvning sig til kroniske knæsmerter, som gennem 3 år fyldte hendes liv med magtesløshed, ensomhed, frygt og mange fysiske begrænsninger. I dag er Lis smertefri og både løber, cykler, arbejder og træner igen. Lis var uheldig og fik en simpel ankelforstuvning, som på uforklarlig vis udviklede sig til tiltagende knæsmerter. Dette førte til en stribe forskellige undersøgelser, 117 forklaringer på hendes smerter og en lang række forskellige behandlinger uden effekt. Det efterlod hende med en følelse af at være skrøbelig, ensom og opgivende og hun var tæt på, at smide håndklædet i ringen og acceptere at hendes smerter skulle begrænse hende fra, at leve det aktive liv hun elsker. Gennem et behandlingssamarbejde med Smertevidenskab, fik Lis et nyt syn på smerter og hvad der bidrog til at hendes smerter ikke gik i sig selv. Hendes nye forståelse af smerter gav hende tryghed, mulighed og motivation til at ændre sin adfærd og behandlingsstrategier og dette blev begyndelsen på hendes rejse ud af smerterne samt tilbage til at kunne bevæge sig normalt igen. I dag bekymrer Lis sig ikke længere omkring sit knæ. Hun har ingen fysiske begrænsninger og oplever sjældent smerter. Glæden ved at bevæge sig og følelsen af robusthed er genoprettet, og hun har nu tillid til sin krop og kan leve præcis som hun har lyst til. Lis er fantastisk til at italesætte de barrierer og udfordringer som holdt hende fra at blive smertefri samt hvordan det lykkedes hende at slippe fri af sit smertefængsel. Vi håber du vil nyde Lis's historie og finde inspiration til din egen rejse ud af forvirring, frygt, magtesløshed og smerter. God fornøjelse

    EPISODE 19 - Fra kropsmekaniker til smertebehandler

    Play Episode Listen Later Jul 23, 2021 73:27


    Smertevidenskab har i denne episode besøgt Skagen Gigt- og Rygcenter, som er et unikt behandlingssted for personer med kroniske smerter, hvor man kan komme på ophold i op til 3 uger. Her lever en kultur, hvor det er naturligt, man som behandler løbende opdatere sig på den nyeste viden om smerter, og hvor behandlingssamarbejdet har fokus på at gøre de smerteramte selvhjulpne og uafhængig af behandling. Med tiden bliver vi klogere og vi opdager, der er mange ting som ikke forholder sig, som vi troede. Dette gælder også smerter, hvor vi er gået fra at se smerter som et resultat af en skade til at være et beskyttelsesrespons, hvor mange forskellige faktorer kan bidrage til, at man oplever smerter. Denne forskel i forståelsen af smerter, betyder også at måden vi behandler smerter på, har ændret sig over tid og det gælder især Skagen Gigt- og Rygcenter. Smertevidenskab interviewer Nikoline og Søren som har arbejdet på Skagen Gigt- og Rygcenter i mere end 10 år, og som fortæller om hvordan måden du har behandlet på, har ændret sig markant over denne periode.   Hovedbudskaber i dette afsnit Man er gået fra en mekanisk tilgang, hvor man forsøger at finde en enkeltstående årsag i kroppen, til et bredere helhedsfokus, hvor mange faktorer er bidragsydende i forhold til smerter Man passer på sin krop ved at bruge den Viden om smerter giver mange flere muligheder Målsætning kan ændre sig, når man får en større forståelse af sit problem Kroppen er tilpasningsdygtig Det hele er ikke sort/hvidt Det er en proces og det er dig selv der skal tage skridtene imod bedring God fornøjelse :D

    EPISODE 18 - Smerterne opslugte mig, men jeg fandt mig selv igen!

    Play Episode Listen Later Jul 9, 2021 85:39


    Kan man miste sig selv til smerterne? Svaret på det spørgsmål er ”Ja”, hvis vi spørger Stinna, som er gæst i denne episode af Smerteuniverset. Stinna blev gennem sine teenageår gradvist mere og mere begrænset af smerter i både knæ og ryg. Korsbåndsskader, diskusprolapser og i alt 6 operationer fordelt på knæ og ryg, masser af medicin og behandling overtog hendes dagligdag og som Stinna selv formulerer det: ”Jeg blev til smerterne”. Hun prøvede mange former for behandling, medicinering og forløb på smerteklinik, men resultaterne udeblev og hun blev gradvist suget ind i en identitet og stigmatisering som kroniske smertepatient. Det betød at evnen til at dyrke den sport hun elskede og identificerede sig med, nemlig håndbold, gled ud af hendes liv. Sammen med håndbolden forsvandt også en del af den glade, udadvendte, optimistiske og aktive pige som gradvist blev erstattet af en trist, deprimeret, stærkt medicineret, inaktiv og frygtsom person, der kæmpede med næb og klør for at gennemføre en uddannelse og leve et selvstændigt liv. Hun kontaktede Smertevidenskabs behandler Mikkel Vind, og indgik et behandlingssamarbejde. Derigennem fik hun overblik og forståelse for hvilke barrierer der havde  bidraget til hendes smerter. Hun lærte mere om smerter og hvilke forskellige faktorer der kan bidrage til at smerter bliver kroniske og derefter lavede de en plan for hendes rehabilitering og kom sammen hendes smerter og begrænsninger til livs.  Det betyder, at hun nu ikke længere lever med frygten for en fremtid styret af smerter, da de nu fylder meget lidt i hendes liv, og smerter spænder nu ikke længere ben for at hun kan leve det liv hun drømmer om.  Bekymringerne om evnen til at kunne udføre sit arbejde eller blive forælder i fremtiden, er istedet erstattet at optimisme, stolthed og tiltro til sig selv og sin krop. God fornøjelse.

    EPISODE 17 - Sofies kamp for at blive smertefri

    Play Episode Listen Later Dec 13, 2020 95:45


    Sofie er en ildsjæl der går højt op i at andre skal have det godt, og hun brænder for at arbejde med børn. Hun levede sit liv som alle andre, men hendes liv tog en pludselig drejning efter en løbetur, hvor hun begynder at få ondt i den ene fod. Smerterne forsvandt ikke som forventet, men tog i stedet til og spredte sig så hun også får ondt i ben og ryg. Hele hendes liv blev vendt på hovedet og selvom hun gennemførte det ene efter det andet behandlingsforløb udeblev effekten. Smerter overtog langsomt, men sikkert hendes liv og hverdagen begyndte i større grad at handle om at undgå smerter end at leve livet. Det er først da hun bliver introduceret til en ny måde at forstå sine smerter på Skagen Ryg og Gigtcenter, at hendes liv tager en drejning og hun begynder at tage sine første skridt tilbage til et liv uden store begrænsninger sat af smerter. Efter endt ophold forsætter hun i behandlingsforløb hos Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk som bygger videre på det fundament hun allerede havde fået lagt. Du kan i denne podcast høre om Sofies op og nedture samt hvordan hun i dag, på trods af hun stadig har smerter, bliver ved med at have troen på at hun kan blive smertefri og arbejder hver dag på at komme smerterne til livs. Selvom hun ikke er i mål endnu har Sofie haft en enkelt formiddag fuldstændig smertefri og netop sådan en erfaring hjælper hende til at holde troen og håbet i live. Vi håber at du, ligesom vi, også bliver inspireret og at Sofies historie kan være et eksempel på at kroniske smerter kan behandles og ikke bare skal håndteres.

    EPISODE 16 - Kroniske smerter og sport – Når karrieren står på spil

    Play Episode Listen Later Nov 28, 2020 63:37


    Dagens episode er et unikt indblik i hvordan smerter håndteres i elitesporten. Hør Aalborg Håndbolds fløjspiller, Buster Juul fortælle sin historie om hvordan et slag på knæet i en træningskamp udvikler sig til kroniske knæsmerter, og hvordan han kæmper med uhensigtsmæssige kompensationsmønstre, det psykiske pres og bekymringer for om han vil kunne udnytte sit fulde potentiale og forfølge en udenlandskarriere. Han får en stribe forskellige diagnoser bl. a. bone bruise og brusk skade samt utallige former for behandling, genoptræning og blodplasma-indsprøjtninger. Til sidst får han at vide, at sidste udvej er en bruskoperation, som trods fuldstændig systematisk genoptræning ingen effekt har på hans smerter og håndboldbanen synes frustrerende langt væk. På anbefaling fra en holdkammerat tager han kontakt til Smertevidenskab, opstarter et forløb og får gennem et samarbejde med Simon Kirkegaard langt om længe hul på bylden. Han begynder at få fremgang og får tiltroen til sit knæ tilbage. Idag er tilliden til knæet tilbage og Buster spiller igen uden begrænsninger i Primo Tours Håndboldligaen, i Champions League og drømmen om landshold og udenlandseventyr lever nu igen i  bedste velgående.  

    EPISODE 15 - ”Kan stemmesmerter tales væk?

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2020 95:10


    Man kan ikke lave 1,5 times podcast når man har stemmesmerter! Eller hvad? I denne episode fortæller Maja om sine langvarige og invaliderende knæ- og stemmesmerter og hvordan hun på mesterlig vis formåede at overleve på trods af de svære handikap som smerterne medførte. Maja fortæller først om sine knæsmerter og herefter hvordan hun under sin uddannelse til talepædagog begyndte at udvikle stemmesmerter som gjorde det svært at gennemføre hendes uddannelse. Selvom Maja havde fået behandling hos mange forskellige eksperter udeblev effekten og det var først da hun lærte mere omkring smerter i sit samarbejde med Smertevidenskab.dk at hun kom af med smerterne og fik livet tilbage.

    EPISODE 14 - Korsbåndsskader og kroniske uforklarlige knæsmerter

    Play Episode Listen Later Nov 1, 2020 57:06


    Heidi på 35 havde opgivet tanken om et normalt arbejde og fritidsliv på grund af 2 korsbåndsskader i knæet der udviklede sig til invaliderende kroniske knæsmerter. Hun havde prøvet genoptræning og flere former for behandling uden succes og havde mistet håbet om at blive smertefri. I dag er hun ikke længere begrænset af smerter og drømmer om at genoptage den karriere, som skade og smerter tvang hende til at forlade. I denne episode hører du Heidis historie med knæsmerter og hvordan hun blev smertefri og fik livet tilbage.  Jeg håber Heidis episode kan inspirere dig eller give dig håb for at det også for dig er muligt at blive smertefri.  Nogle af emnerne for episoden er:  Hvordan langvarige og smerter kan blive en stor stressfaktor, hvis man ikke ved hvad de skyldes eller hvordan man skal håndtere dem. Den onde cirkel af smerter, frygt, påvirkning af humøret, undgåelse, tab af funktionsevne. Hvordan man ændreradfærd, når man bliver i tvivl om hvad der foregår? Kan ubevidst negativ opmærksomhed på kroppen påvirke oplevelsen af smerter? Hvordan genfinder og styrker man tiltroen til sin krop igen, så det bliver muligt at øge funktionsevnen? Hvilke konsekvenser kan smerter få for kroppens funktionsniveau og ydeevne over tid? Hvorfor bør man som sundhedsprofessionel overveje hvordan man kommunikerer og formidler til personen med smerter?

    Claim Smerteuniverset

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel