Podcast appearances and mentions of yahya hassans

Politiken kalder den "barsk, nøgtern og vigtig", Berlingske mener, at der er "stof til eftertanke" og Weekendavisen kalder den "helstøbt og vellykket". Bogen 'Familien Hassan' udkom i fredags, og vi skal en tur ind i bogen sammen med Mathias Hammer, vært på Anmelderne, der ser på bogen i denne uges udsendelse. Hverken bogens forfatter eller familien Hassan stiller op til interview i forbindelse med udgivelsen, men Kulturen P1 interviewede faktisk Yahya Hassans bror Abdullah Hassan i 2021. Vi genbesøger interviewet i anledning af bogen. I denne uge er det 1000 dage siden, at Rusland invaderede Ukraine. I en ny bog med titlen 'Nyt fra Ukraine' bliver danske journalister, politikere og forskeres personlige beretninger samlet og giver et indblik i, hvordan krigen har påvirket dem og deres liv. Vi taler med to af dem om, hvordan medierne har dækket 1000 dages krig, og om, hvordan man opretholder interessen for krig i en tid med nyhedsfatigue. Værter: Karen Secher og Morten Runge.

Det har gått 11 år siden den unge dansk-palestinske poeten Yahya Hassan ga ut en diktsamling som kastet om på dansk offentlighet og hans eget liv. Hassan var en naturkraft som debuterte som 18-åring og døde da han var 24. Denne uken utkommer en bok som har et omslag som ligner Hassans debutbok. På svart bakgrunn står det denne gangen "Familien Hassan", der det en gang sto "Yahya Hassan". Vi snakker om denne svært gode, men også problematiske utgivelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På tirsdag er det 10 år siden Yahya Hassan debuterede med dansk litteraturhistories måske vigtigste digtsamling. I den anledning sætter Kulturmagasinet hele timen af til at tale om digteren, palæstinenseren, debattøren, politikeren og forbryderen Yahya Hassan. Gæster: Simon Pasternak, forlagschef Gyldendal. Esben Schjørring, politisk redaktør Altinget. Elisabeth Friis, lektor i litteraturvidenskab. Søren Rakim, skrivekursusunderviser i Gellerup. Özlem Cekic, brobygger. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.

"En dansk lort, som ingen ville lugte til" sådan betegnes den bedst sælgende debut-digtsamling i vores historie. Men hvad var det Yahya Hassan kunne med ord, der betød, at hans poesi dominerede det danske litteraturlandskab tilbage i 2013? Vi zoomer også ind på hans særlige brug af Aarhus V.-dialekten, samt hans mindre kendte raptekster, som han indspillede under aliasset Natteravnen. Medvirkende: Ditte Zachariassen, sprogforsker & Stefan Kjerkegaard, litterat og litteraturforsker & Abu Malek, producer og rapper. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verkligheten tar allt större plats i litteraturen. Katarina Bjärvall funderar över vad sanningsanspråken kan tillföra till dikten. Och tycker det är hög tid att kalla sakpoesin vid dess rätta namn. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna.Verkligheten överträffar dikten, heter det ju, men det händer också att verkligheten är dikten. Som i dokumentärdikter eller, med ett ord som tydligare placerar denna lyrik där den hör hemma, i sakpoesin.Litterära genrer är ett snårigt fält. Det har hänt att en prisjury som vill premiera en ovanligt stiligt författad fackbok kallar den för skönlitteratur. Liksom det har hänt att författare som skriver sant och samtidigt exceptionellt stilistiskt begåvat blir adlade till skönlitterära.På så vis dräneras facklitteraturen på kvalitet. Det är inte rättvist. Verkligheten måste kunna gestaltas med snits i en form som respekteras som facklitteratur. För till och med inom den finaste genren, poesin, finns det ett starkt verklighetsbaserat stråk. Det borde vi, analogt med det vedertagna begreppet sakprosa, kunna kalla sakpoesi.Som Göran Palms Vintersagan Sverige, ett verk först utgivet i fyra band under åren 19842005. Göran Palm själv menar att det är ett mellanting mellan journalistik och poesi, men enklare är att konstatera att det är sakpoesi. Det är skrivet på blankvers, ett orimmat rytmiskt versmått, och det är samtidigt ett vindlande reportage om Sverige, byggt på intervjuer och annan research och på Göran Palms egna intryck, tankar och analyser. Registret säger mycket: 17 sidor namn på verkliga platser och personer, från ABBA, Abisko och Abraham i Hornsjö till Överum, Övre Soppero och Öxabäck.Ett senare exempel på sakpoesi är dansk-palestinske Yahya Hassans lyrik, full av referenser till samhällsaktuella ämnen. Eller Ida Börjels dikter byggda på ryska soldaters autentiska meddelanden hem. Eller Osebol av Marit Kapla, poesi som fick Augustpriset i den skönlitterära klassen men som är helt byggd på citat ur intervjuer:"Jag hade ingen mamma om jag säger. Hon var borta. Så det är Karin och Lilly, fastarna mina och farmor som jag har vuxit upp med och pappa.Men jag tror inte att jag haft det... jag hade det då bra som jag hade det.Hon bodde i Malung.Hon var skinnsömmerska där."Dokumentärdikt kallas det alltså ibland. Begreppet sakpoesi finns knappt på svenska, men jag tycker om det, eftersom det samspelar så fint med sakprosa och tydligt placerar genren inom facklitteraturen. Och faktum är att beteckningen används både på norska och danska: sagpoesi.Den danske litteraturhistoriken Erik Skyum-Nielsen har till och med definierat det. För att särskilja den poetiska facklitteraturen från den opoetiska slår han fast att sakpoetiska texter ska ha ojämn högerkant och använda poetiska stilmedel, till exempel anaforer, allitteration, rytm, versbindning, bildspråk och strofkomposition. En rätt traditionell definition, men tydlig.För att sedan skilja sakpoesin från all annan lyrik slår han fast att den sakpoetiska ska ha ett sanningsanspråk och förmedla konkreta erfarenheter och/eller fakta. För att öka dess trovärdighet bör poeten enligt Erik Skyum-Nielsen vara frikostig med egennamn och siffror.Det är precis som i journalistiken: Specifik information om namn på personer och platser, antal, årtal, växt- och djurarter och tekniska detaljer gör texten mer verifierbar och trovärdig.Och det är ju för övrigt mest bara journalister som talar om sanning numera. Inom andra områden finns knappt några sanningar, åtminstone inga absoluta. Man talar hellre om bästa tillgängliga kunskap.Så vi kanske ska säga så: Sakpoesin ska förmedla bästa tillgängliga kunskap. Eller så säger vi helt enkelt: Det ska ha hänt.En dansk sakpoet som Erik Skyum-Nielsen fäster min uppmärksamhet på heter Knud Sørensen (19282022). Denne diktare har även haft ett annat och mer jordnära yrke: lantmätare vid Kungliga veterinär- och lantbrukshögskolan. Han arbetade under flera decennier på ön Mors i Limfjorden vid Danmarks västkust. Ett jobb som placerade honom mitt i jordbrukets smärtsamma strukturomvandling och som fick honom att formulera erfarenheterna i en form som var tänkt som minnesanteckningar men som växte till poesi. Som här, i inledningen till en dikt som har fått titeln "När Hans Nielsens gård blev genomskuren av landsvägen" och som handlar om när byråkratins ockupanter kommer för att expropriera mark:"/.../ Byggnaderna ligger vid landsvägen i det nordvästra hörnet (Bostads- huset moderniserat -58. Ny svinstia -64). Vid beräkningen -69 blev egendomen värderad enligt följande: Egendomsvärde 126 000, grundvärde 49 000. Familjen består av man och hustru och en hemmaboende dotter (kontorselev).Det börjar med lösa rykten. Så kommer ett meddelande om uppmätning. Så kommer utmärkningen. Så kommer det rekommenderade brevet med underrättelse om inspektion. Så kommer dagen."Dikten motsvarar många av de krav som Erik Skyum-Nielsen ställer på sakpoesin: där finns anaforer, alltså upprepningar i inledningen av satser, där finns versbindning, alltså att raderna bryts på annat ställe än där en prosaist skulle ha satt punkt eller komma, där finns rytm och strofer och egennamn och siffror.I Erik Skyum-Nielsens definition ingår också att dikten bör förmedla vissa ställningstaganden och försöka påverka läsaren i en bestämd riktning. Det ställer jag mig först frågande till. För det mesta tror jag nog att det räcker med att förmedla sanningen förlåt, den bästa tillgängliga kunskapen och det på ett effektfullt sätt, så att läsaren kan dra sina egna slutsatser. Men om man tolkar kravet brett så kan jag acceptera det. Marit Kaplas Osebol är på intet sätt en debattbok, den förmedlar tvärtom en mångbottnad och ovinklad sanning om livet på den värmländska landsbygden, men den har ändå ett ärende: Se byn.Vad är det då som griper mig så med detta? Det är både det poetiska och det sakliga. Att sakpoesi ofta är mer gripande än sakprosa beror nog på samma kvaliteter som kan göra skönlitterär poesi starkare än en rakt berättad roman: Det destillerade som lämnar så stort utrymme för mig att medskapa innehållet. Undertexten, om man så vill.Att sakpoesi ofta får starkare effekt på mig än annan lyrik beror förstås på den där sanningen, den bästa tillgängliga kunskapen, att det har hänt. Den attraktionskraften illustreras genom den dokumentära vågen i alla former av berättande böcker, film, tv, radio och alltmer poesi.Och har man väl fått syn på sakpoesin så kan man ana den på många platser i vardagen. Som här:Vitvalen som simmat vilse in i floden Seine i norra Frankrike har avlivats av dem som skulle rädda denEn nyhetsnotis, bara lätt redigerad, placerad på tidningens utrikessidor mellan ännu ett nytt virus från Kina och en brand i Norge.Katarina Bjärvall, författare

Berättelsen om den danske poeten som slog igenom som 18-åring, vars korta liv präglades av såväl berömmelse som kriminalitet och dödshot. Yahya Hassan är den unge poeten som kom att leva ett kort, snabbt och hårt liv. När han 2013 debuterade med sin diktsamling tog han kulturvärlden med storm. Han var en poet med en sällsynt karisma, råhet och beckmörk svärta. En talang som plötsligt fick hela Danmark att prata om poesi. Men hans dikter och uttalanden om islam, och det han ansåg vara "religiöst hyckleri", ledde till kritik och till och med dödshot. Under lång tid levde han med säkerhetspoliser som ständiga följeslagare.2019 gavs hans andra diktsamling ut, "Yahya Hassan 2", med en än mörkare bild av honom själv och samhället. Även den hyllades av kritikerna. Men Yahya Hassan själv, kommer känna sig som ett djur på zoo. Vid det laget hade Yahya Hassan dömts för flera brott, och vårdads i perioder på psykiatriska kliniker. Han hade också styrt in på en mer politisk bana, han senare gav upp. I april 2020 hittas han död i sin lägenhet, endast 24 år.I avsnittet hörs Rakel Chukri, kulturreporter på Sydsvenskan, och Martin Krasnik, Yahya Hassans vän och chefredaktör för Weekendavisen. Programledare: Vendela LundbergAvsnittsförfattare: Sally HenrikssonProducent: Axel Winqvist och Vendela LundbergTekniker: Fredrik NilssonAvsnittet gjordes hösten 2021 av Studio Olga.Ljudklippen är från Danmark Radios dokumentär "Yahya Hassan – Den fødte digter", dokumentären "Genfortælling", DR, Weekendavisen, Louisiana Channel, ABC, France 24, Gyldendal och Sveriges Radio.Behöver du någon att prata med? Det finns stödlinjer att ringa, helt anonymt, för att prata om att man mår dåligt!Ring Mind självmordslinjen, numret är 901 01. Det går också bra att chatta eller mejla.SPES, numret är 020 -18 18 00 . För dig som förlorat en anhörig i suicid.Jourhavande medmänniska, numret är 08-702 16 80.

Berättelsen om den danske poeten som slog igenom som 18-åring, vars korta liv präglades av såväl berömmelse som kriminalitet och dödshot. Yahya Hassan är den unge poeten som kom att leva ett kort, snabbt och hårt liv. När han 2013 debuterade med sin diktsamling tog han kulturvärlden med storm. Han var en poet med en sällsynt karisma, råhet och beckmörk svärta. En talang som plötsligt fick hela Danmark att prata om poesi. Men hans dikter och uttalanden om islam, och det han ansåg vara "religiöst hyckleri", ledde till kritik och till och med dödshot. Under lång tid levde han med säkerhetspoliser som ständiga följeslagare.2019 gavs hans andra diktsamling ut, "Yahya Hassan 2", med en än mörkare bild av honom själv och samhället. Även den hyllades av kritikerna. Men Yahya Hassan själv, kommer känna sig som ett djur på zoo. Vid det laget hade Yahya Hassan dömts för flera brott, och vårdads i perioder på psykiatriska kliniker. Han hade också styrt in på en mer politisk bana, han senare gav upp. I april 2020 hittas han död i sin lägenhet, endast 24 år.I avsnittet hörs Rakel Chukri, kulturreporter på Sydsvenskan, och Martin Krasnik, Yahya Hassans vän och chefredaktör för Weekendavisen. Programledare: Vendela LundbergAvsnittsförfattare: Sally Henriksson Producent: Axel Winqvist och Vendela LundbergTekniker: Fredrik NilssonAvsnittet gjordes hösten 2021 av Studio Olga.Ljudklippen är från Danmark Radios dokumentär "Yahya Hassan Den fødte digter", dokumentären "Genfortælling", DR,  Weekendavisen, Louisiana Channel, ABC, France 24, Gyldendal och Sveriges Radio.Behöver du någon att prata med? Det finns stödlinjer att ringa, helt anonymt, för att prata om att man mår dåligt!Ring Mind självmordslinjen, numret är 901 01. Det går också bra att chatta eller mejla.SPES, numret är 020 -18 18 00 . För dig som förlorat en anhörig i suicid.Jourhavande medmänniska, numret är 08-702 16 80.

Berättelsen om den danske poeten som slog igenom som 18-åring, vars korta liv präglades av såväl berömmelse som kriminalitet och dödshot. Yahya Hassan är den unge poeten som kom att leva ett kort, snabbt och hårt liv. När han 2013 debuterade med sin diktsamling tog han kulturvärlden med storm. Han var en poet med en sällsynt karisma, råhet och beckmörk svärta. En talang som plötsligt fick hela Danmark att prata om poesi. Men hans dikter och uttalanden om islam, och det han ansåg vara "religiöst hyckleri", ledde till kritik och till och med dödshot. Under lång tid levde han med säkerhetspoliser som ständiga följeslagare.2019 gavs hans andra diktsamling ut, "Yahya Hassan 2", med en än mörkare bild av honom själv och samhället. Även den hyllades av kritikerna. Men Yahya Hassan själv, kommer känna sig som ett djur på zoo. Vid det laget hade Yahya Hassan dömts för flera brott, och vårdads i perioder på psykiatriska kliniker. Han hade också styrt in på en mer politisk bana, han senare gav upp. I april 2020 hittas han död i sin lägenhet, endast 24 år.I avsnittet hörs Rakel Chukri, kulturreporter på Sydsvenskan, och Martin Krasnik, Yahya Hassans vän och chefredaktör för Weekendavisen. Programledare: Vendela LundbergAvsnittsförfattare: Sally Henriksson Producent: Axel Winqvist och Vendela LundbergTekniker: Fredrik NilssonAvsnittet gjordes hösten 2021 av Studio Olga.Ljudklippen är från Danmark Radios dokumentär "Yahya Hassan Den fødte digter", dokumentären "Genfortælling", DR,  Weekendavisen, Louisiana Channel, ABC, France 24, Gyldendal och Sveriges Radio.Behöver du någon att prata med? Det finns stödlinjer att ringa, helt anonymt, för att prata om att man mår dåligt!Ring Mind självmordslinjen, numret är 901 01. Det går också bra att chatta eller mejla.SPES, numret är 020 -18 18 00 . För dig som förlorat en anhörig i suicid.Jourhavande medmänniska, numret är 08-702 16 80.

Yahya Hassan var blot 18 år gammel, da han på DR deadline, bragede igennem med sit langdigt. Yahya Hassans digtsamling slog alle rekorder og blev Danmarks mest solgte digtsamling. Var Yahya Hassan en frafalden muslim, som senere vendte tilbage til islam? Hvordan har Yahya Hassan påvirket debatten i dag, og er han en god rollemodel? Hvilken indflydelse, har hans alt for korte liv, haft på islam debatten, og integrationsdebatten i det hele taget? Dette og mere, tager vi en snak om tirsdag den 4.maj kl 20.30 - når vi sender vores Live-podcast på YouTube og Facebook. Adam El-Matari, som er historiestuderende og klummeskribent på Netavisen Pio, er aftenens gæst.

Lad mig nu bare være et menneske. Sådan siger dagens gæst Eylem Teke i dagens udgave af Udråb. Eylem er digter, og i udsendelsen fortæller hun om hvordan det er at eksistere i to verdener - en dansk og en muslimsk. Begge verdener prøver at få hende til at passe i en masse kasser, og det er en stor tematik i hendes poesi. Dagens vært: Pauline Kloster

I dette foredraget viser Lerøy frem det rent litterære ved Hassans dikt, det politiske og slagkraftige, samt sier noe om hvilken rolle han har spilt i den nordiske offentligheten både før og etter hans bortgang. Det er mye vi kan si om Yahya Hassan. For å nevne noe er hans stemme brutal, brutalt ærlig, usentimental, leken og alvorlig. Sammen med hans private liv blir Yahya Hassans poesiens rebell, bølle og rockestjerne. Susanne Lerøy jobber som lærer ved Metis Videregående skole, og har studert medievitenskap og nordisk. Leverte i 2017 en masteroppgave som tok for seg resepsjonen av Yahya Hassans dikt i norske lærebøker, samt en komparativ analyse av lærebøker og offentlig mottakelse i de nordiske landene.

Í þættinum Orð um bækur er að þessu sinni sagt frá skáldsögunn Girl, Woman, Other eftir breska rithöfundinn Bernadine Evaristo sem ættir að rekja til Nígeríu. En Bernadine Evaristo fékk ásamt kandíska rithöfundinum Margaret Atwood bresku Bookerverðlaunin haustið 2019. Bókin segir sögu tólf svartra kvenna af ólíkum stéttum, menningarlegum uppruna, kynhneigð og svo framvegis. Sagt er frá höfundinum og innhald bókarinnar, sem orðið hefur ægivinsæl í kjölfar eflingar Black Lives Matter hreyfingarinnar á síðustu mánuðum. Þá er í þættinum byrjað að kynna bókmenntaverkin sem tilnefnd eru til Bóikmenntaverðlauna Norðurlandaráðs. Á dagskrá þáttarins að þessu sinni eru tilnefningar Dana, ljóðabókin Yahya Hassan2 eftir Yahya Hassan og skáldsagan HHV FRSHWN - Dödsknaldet í Amazonas eftir Hanne Höjgaard Viemose. Sagt er frá báðum þessum bókum. Nokkur ljóð Yahya Hassans í snörun umsjónarmanns eru lesin og einnig brot úr bók Hanne Höjgaard Viemose. Þá er leikið bort úr viðtali sem þáttastjórnandi átti við rithöfundinn Hanne Höjgaard Viemose árið 2016 í tengslum við skáldsögu hennar Mado. Einnig heyrist í Eiríki Erni Norðdahl sem Eiríkur Guðmundsson ræddi við í Víðsjá í apríl árið 2020 þegar frést hafði að Yahya Hassan hefði fundist látinn á heimili sínu. Í upphafi þáttar heyrist Kristin Ómarsdóttir flytja ljóð sitt Ullarhjarta úr ljóðabókinni ... lokaðu augunum og hugsaðu um mig frá árinu 1998. Upptaka úr rafrænu útgáfuboði í tilefni útgáfu á ljóðasafni Kristínar Ómarsdóttur KÓ í ritstjórn Valgerðar Þórodssdóttur, útgefandi Partus. Lesarar Eva Rún Þorgeirsdóttir og Jóhannes Ólafsson

Í þættinum Orð um bækur er að þessu sinni sagt frá skáldsögunn Girl, Woman, Other eftir breska rithöfundinn Bernadine Evaristo sem ættir að rekja til Nígeríu. En Bernadine Evaristo fékk ásamt kandíska rithöfundinum Margaret Atwood bresku Bookerverðlaunin haustið 2019. Bókin segir sögu tólf svartra kvenna af ólíkum stéttum, menningarlegum uppruna, kynhneigð og svo framvegis. Sagt er frá höfundinum og innhald bókarinnar, sem orðið hefur ægivinsæl í kjölfar eflingar Black Lives Matter hreyfingarinnar á síðustu mánuðum. Þá er í þættinum byrjað að kynna bókmenntaverkin sem tilnefnd eru til Bóikmenntaverðlauna Norðurlandaráðs. Á dagskrá þáttarins að þessu sinni eru tilnefningar Dana, ljóðabókin Yahya Hassan2 eftir Yahya Hassan og skáldsagan HHV FRSHWN - Dödsknaldet í Amazonas eftir Hanne Höjgaard Viemose. Sagt er frá báðum þessum bókum. Nokkur ljóð Yahya Hassans í snörun umsjónarmanns eru lesin og einnig brot úr bók Hanne Höjgaard Viemose. Þá er leikið bort úr viðtali sem þáttastjórnandi átti við rithöfundinn Hanne Höjgaard Viemose árið 2016 í tengslum við skáldsögu hennar Mado. Einnig heyrist í Eiríki Erni Norðdahl sem Eiríkur Guðmundsson ræddi við í Víðsjá í apríl árið 2020 þegar frést hafði að Yahya Hassan hefði fundist látinn á heimili sínu. Í upphafi þáttar heyrist Kristin Ómarsdóttir flytja ljóð sitt Ullarhjarta úr ljóðabókinni ... lokaðu augunum og hugsaðu um mig frá árinu 1998. Upptaka úr rafrænu útgáfuboði í tilefni útgáfu á ljóðasafni Kristínar Ómarsdóttur KÓ í ritstjórn Valgerðar Þórodssdóttur, útgefandi Partus. Lesarar Eva Rún Þorgeirsdóttir og Jóhannes Ólafsson

Í þættinum Orð um bækur er að þessu sinni sagt frá skáldsögunn Girl, Woman, Other eftir breska rithöfundinn Bernadine Evaristo sem ættir að rekja til Nígeríu. En Bernadine Evaristo fékk ásamt kandíska rithöfundinum Margaret Atwood bresku Bookerverðlaunin haustið 2019. Bókin segir sögu tólf svartra kvenna af ólíkum stéttum, menningarlegum uppruna, kynhneigð og svo framvegis. Sagt er frá höfundinum og innhald bókarinnar, sem orðið hefur ægivinsæl í kjölfar eflingar Black Lives Matter hreyfingarinnar á síðustu mánuðum. Þá er í þættinum byrjað að kynna bókmenntaverkin sem tilnefnd eru til Bóikmenntaverðlauna Norðurlandaráðs. Á dagskrá þáttarins að þessu sinni eru tilnefningar Dana, ljóðabókin Yahya Hassan2 eftir Yahya Hassan og skáldsagan HHV FRSHWN - Dödsknaldet í Amazonas eftir Hanne Höjgaard Viemose. Sagt er frá báðum þessum bókum. Nokkur ljóð Yahya Hassans í snörun umsjónarmanns eru lesin og einnig brot úr bók Hanne Höjgaard Viemose. Þá er leikið bort úr viðtali sem þáttastjórnandi átti við rithöfundinn Hanne Höjgaard Viemose árið 2016 í tengslum við skáldsögu hennar Mado. Einnig heyrist í Eiríki Erni Norðdahl sem Eiríkur Guðmundsson ræddi við í Víðsjá í apríl árið 2020 þegar frést hafði að Yahya Hassan hefði fundist látinn á heimili sínu. Í upphafi þáttar heyrist Kristin Ómarsdóttir flytja ljóð sitt Ullarhjarta úr ljóðabókinni ... lokaðu augunum og hugsaðu um mig frá árinu 1998. Upptaka úr rafrænu útgáfuboði í tilefni útgáfu á ljóðasafni Kristínar Ómarsdóttur KÓ í ritstjórn Valgerðar Þórodssdóttur, útgefandi Partus. Lesarar Eva Rún Þorgeirsdóttir og Jóhannes Ólafsson

Sopranen Iréne Theorin och dirigenten Patrik Ringborg arbetar båda internationellt - men inte nu. Hur påverkas de av att inte få möta sin publik när coronapandemin ställt in allt? Sångaren Iréne Theorin höll som bäst på att skicka väskor med vinter- och sommarkläder över hela Europa när allting plötsligt ställdes in. Hon skulle skulle jobba borta i nio månader, men istället sitter hon nu hemma och funderar på hur märkligt allting blev. Patrik Ringborg är dirigenten som också levt större delen av sitt liv på de internationella scenerna. Han säger att hans största problem faktiskt inte är att leva utan inkomst, utan att som konstnär inte få leva i sitt kall: att möta publik och ge dem musik. Pandemin har ställt honom frågor om meningen med sin existens. YAHYA HASSAN (1995-2020) - ETT POETISKT MASKINGEVÄR Den danska poeten Yahya Hassan väckte stor uppståndelse med sina råa självbiografiska dikter när han debuterade 2013. Men åren som följde handlade mer om fängelsedomar, rättspsyk och våld än om poesi. Reporter Anna Gjöres har följt i Yahya Hassans spår från genombrottet till återkomsten på den litterära scenen. Möt förläggaren Simon Pasternak; journalisten och vännen Martin Krasnik och kritikern Kamilla Löfström som alla har sin relation till författaren som i uppföljaren Yahya Hassan 2 beskriver sig själv som "ett poetiskt maskingevär". Den 30 april 2020, efter att detta reportage spelats in, kom beskedet att Yahya Hassan gått bort. Programledare: Lisa Wall Producent: Sofia Strandberg

I det här avsnittet pratar vi om vad delningsekonomin är och vad den inte är. Hur hänger begrepp som plattformsekonomi, delningsekonomi och gigekonomi egentligen ihop? Vad är det som är nytt och vad är det som är annorlunda? Är delningsekonomin början på slutet för kapitalismen? Och vad betyder allt detta för arbetsmarknaden och ekonomin på lite längre sikt?LÄNKAR:Bergh, Funcke & Wernberg, Timbro Sharing Economy IndexBergh & Funcke, Does country level social trust predict the size of the sharing economy?Evans & Schmalensee, MatchmakersRoth, Who gets what - And why?Kulturdebatten om Yahya Hassans minne See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Møde nr. 108 i salen 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81: Forslag til folketingsbeslutning om, at statens uddannelsesstøtte (su) skal forbeholdes danske statsborgere. Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl. (Fremsættelse 04.02.2020). 2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en helhedsorienteret studieplan for studerende med handicap. Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl. (Fremsættelse 26.02.2020). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168: Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2018. (Forslaget som fremsat (i betænkning) 07.05.2020. Anmeldelse (i salen) 12.05.2020). 4) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt I sidste uge fortalte ministeren, at 184.000 danskere står til at blive hårdt ramt af enten fyringer eller hjemsendelser her under coronaen – planlægger ministeren stadig at gennemføre den aftale, som trods advarsler fra fagbevægelsen allerede fra den 1. juli vil give faglært arbejdskraft fra ikke-EU-lande langt lettere adgang til Danmark? (Spm. nr. S 1040, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 2) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Hvad tror ministeren at den nu tidligere pressechef i Finansministeriet, Sigga Nolsøe, kan have ment med, at det er en »svær stilling, hvis man ikke er professionel socialdemokrat«, og hvad mener ministeren at det siger om forholdet mellem regeringsparti og embedsapparat under denne regering? (Spm. nr. S 1053 (omtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 3) Til finansministeren af: Hans Kristian Skibby Hvordan forholder ministeren sig til støttepartiernes udmelding om, at SAS mod statsstøtte skal flyve mere klimavenligt, end de gør i dag? (Spm. nr. S 1068 (omtrykt)). 4) Til justitsministeren af: Bertel Haarder Vil ministeren forklare, hvorfor en sommerhuslejekontrakt ikke kan være et anerkendelsesværdigt formål med indrejse? (Spm. nr. S 1099 (omtrykt)). 5) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mener med udsagnet »politik handler om at gøre det, som folk mener, lidt før de selv ved, at de mener det«, som ministeren fremfører i Berlingskes artikel fra den 4. maj med overskriften »Hækkerup revser juridiske »mandagstrænere« efter bekymret opråb: »Vi har ikke haft den akademiske luksus««? (Spm. nr. S 1108). 6) Til justitsministeren af: Eva Kjer Hansen Indgår det i regeringens drøftelser med Norge og Tyskland om en gradvis genåbning af grænsen, at turismeerhvervet står over for store økonomiske tab, såfremt lukningen af grænsen opretholdes i forbindelse med Kristi himmelfartsferien? (Spm. nr. S 1142. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 7) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Vil ministeren oplyse, hvad smittetrykket skal være, førend regeringen gradvis vil genåbne grænsen? (Spm. nr. S 1143 (omtrykt). Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 8) Til justitsministeren af: Peter Skaarup Kan ministeren forklare, hvorfor der tilsyneladende gælder to regelsæt for den p.t. indskrænkede forsamlingsfrihed, hvor danskere, der forsamles og eksempelvis spiller fodbold sammen, tildeles bøder, mens indvandrerunge med rødder i Mellemøsten tilsyneladende kan forsamles i store grupper til begravelser og fællesbøn og generelle manifestationer, uden at politiet griber ind? (Spm. nr. S 1148). 9) Til social- og indenrigsministeren af: Anni Matthiesen Vil ministeren kommentere, hvorvidt hun tager de bekymringer seriøst, som bliver fortalt af en forælder i Politikens artikel »Halvandet år efter en anonym underretning om, at Laura slår sin søn, tør hun ikke få hjælp fra kommunen til sønnens diagnose« bragt den 6. maj 2020? (Spm. nr. S 1113). 10) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl Vil ministeren redegøre for, hvornår man kan få besøg af sine pårørende på landets botilbud, herunder hvornår ministeren har tænkt sig at udmønte den aftale, der er indgået mellem partierne, om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med covid-19? (Spm. nr. S 1130). 11) Til skatteministeren af: Anne Honoré Østergaard Vil ministeren ændre gældende regler, således at udenlandsdanskere, der i dag er hjemkaldt på grund af coronakrisen og derfor p.t. opholder sig i Danmark, ikke bliver ramt af øget beskatning? (Spm. nr. S 1114). 12) Til skatteministeren af: Kim Valentin Hvilke initiativer vil ministeren tage for at vende den negative udvikling i gælden til det offentlige, som også før coronakrisen voksede, uden udsigt til, at staten er i stand til at inddrive de penge, som borgere og virksomheder skylder? (Spm. nr. S 1117). 13) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Mener ministeren, at virksomheder, som modtager donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til virksomheder som økonomisk støtte i forbindelse med nærværende coronakrise, skal beskattes af denne donation, og bør denne donation kunne udbetales til virksomheder uden modregning i udbetalinger fra statens coronarelaterede hjælpepakker? (Spm. nr. S 1120). 14) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Med henvisning til debatindlægget i Børsen den 5. maj 2020 »Lad erhvervslivet betale den rigtige elafgift fra start« hvilket indtryk gør det, at et samlet dansk erhvervsliv nu foreslår, at momsregistrerede virksomheder skal betale den rigtige sats for elafgiften med det samme i stedet for det nuværende system for opkrævning af elafgift, som binder virksomhedernes likviditet hos staten i en periode? (Spm. nr. S 1122). 15) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Mai Villadsen Kan ministeren garantere forhandlinger om en grøn genstart af økonomien inden sommerferien, og er ministeren enig med Klimarådet i, at risikoen for samfundsøkonomiske tab er stor, hvis man ikke samtænker den grønne omstilling og genopretningen af økonomien? (Spm. nr. S 1112). 16) Til sundheds- og ældreministeren af: Liselott Blixt Hvad er ministerens holdning til, at der stadig mangler værnemidler i hjemmeplejen og plejecentrene, og mener ministeren, at et visir er det optimale, når man arbejder tæt på borgerne? (Spm. nr. S 1100). 17) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Vil regeringen følge anbefalingen fra over 300 af Europas førende eksperter på it-området og introducere en covid-19-app, der lagrer data decentralt, således at der tages højde for borgernes ret til privatliv? (Spm. nr. S 1115, skr. begr.). 18) Til sundheds- og ældreministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klare retningslinjer for, om de forældre, som er i en helbredsmæssigt udsat gruppe, skal sende deres børn i skole eller til legeaftaler, og har ministeren bud på, hvordan disse retningslinjer kan præciseres og gøres ensartede i hele landet, så man undgår tvivl? (Spm. nr. S 1126). 19) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Adsbøl Hvad mener ministeren om at Statens Serum Institut allerede den 28. januar 2020 gjorde Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der var tegn på milde tilfælde og smitte før symptomdebut? (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 20) Til sundheds- og ældreministeren af: Sophie Løhde Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren har givet Statens Serum Institut mundkurv på og givet instruks om, at Seruminstituttet ikke må udlevere tal for, hvor mange der dagligt testes i Testcenter Danmarks telte? (Spm. nr. S 1135, skr. begr. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 21) Til sundheds- og ældreministeren af: Martin Geertsen Vil ministeren redegøre for sin holdning til at opstille klare kriterier og forudsætninger for, hvornår danskernes patientrettigheder, som blev suspenderet som følge af coronakrisen, kan genindføres? (Spm. nr. S 1139. Medspørger: Sophie Løhde (V)). 22) Til sundheds- og ældreministeren af: Ulla Tørnæs Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsfaglige beregninger der ligger til grund for opretholdelsen af de lukkede danske grænser til Tyskland og Norge? (Spm. nr. S 1141. Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 23) Til sundheds- og ældreministeren af: Liselott Blixt Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at vi sikrer, at alle de patienter, der nu står på venteliste til behandling, får den behandling, de har brug for? (Spm. nr. S 1101). 24) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Anerkender regeringen, at en covid-19-app med central lagring af data, som over 300 af Europas førende eksperter på it-området advarer mod, kan medføre, at færre borgere vil bruge appen, og at smittesporingen i så fald vil begrænses? (Spm. nr. S 1116, skr. begr.). 25) Til sundheds- og ældreministeren af: Sophie Løhde Vil ministeren redegøre for alle øvrige tilfælde, hvor ministeren har givet sundhedsmyndighederne mundkurv på og instruks om ikke at udlevere tal eller oplysninger til pressen eller offentligheden i øvrigt under covid-19? (Spm. nr. S 1137, skr. begr. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 26) Til sundheds- og ældreministeren af: Martin Geertsen Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om der skal udarbejdes en konkret plan til afvikling af de ventelister i det danske sundhedsvæsen, som er opstået på grund af coronakrisen, samt hvorvidt regeringen er indstillet på at stille de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for afviklingen af ventelisterne? (Spm. nr. S 1140. Medspørger: Sophie Løhde (V)). 27) Til børne- og undervisningsministeren af: Jacob Mark Hvorfor vil ministeren ikke følge forslaget fra KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen om at udskyde de nationale test til september, når det er deres vurdering, at ressourcerne ude på skolerne bedst bruges på at sikre en god og forsvarlig genåbning? (Spm. nr. S 1080). 28) Til børne- og undervisningsministeren af: Ellen Trane Nørby Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til en genåbning af værkstederne på landets erhvervsuddannelser og amu-centre, idet statsministeren, da statsministeren fremlagde sine forventninger til anden genåbningsfase af Danmark den 6. maj 2020, ikke nævnte noget om en genåbning af værkstederne på landets erhvervsuddannelser og amu-centre? (Spm. nr. S 1118). 29) Til børne- og undervisningsministeren af: Ellen Trane Nørby Hvad er ministerens holdning til, at amu-centrene fortsat holdes lukkede indtil den 8. juni 2020, jf. genåbningsaftalen fra torsdag den 7. maj 2020, når ledighedstallet er steget med knap 50.000 personer som følge af coronakrisen, og har ministeren endvidere gjort sig overvejelser om at ændre på kriterierne for amu-kurserne? (Spm. nr. S 1138). 30) Til børne- og undervisningsministeren af: Christoffer Aagaard Melson Hvilke konkrete praktikpladsfremmende initiativer vil ministeren sætte i gang nu for at sikre sig, at de 14.500 elever, der om lidt er færdige på andet grundforløb på deres erhvervsuddannelse, ikke skal gå direkte i skolepraktik for at kunne begynde på hovedforløbet? (Spm. nr. S 1125 (omtrykt). Medspørger: Ellen Trane Nørby (V)). 31) Til børne- og undervisningsministeren af: Stén Knuth Kan ministeren i henhold til genåbningsaftalen af torsdag den 7. maj 2020 garantere, at de store elever får den undervisningstid, de har krav på under genåbningsfasen, så der ikke skabes et markant fagligt efterslæb, og agter ministeren at igangsætte initiativer under genåbningsfasen, så de store elever, hvoraf mange skal videre i deres uddannelsesforløb efter sommerferien, kan leve op til de faglige mål? (Spm. nr. S 1136). 32) Til forsvarsministeren af: Christoffer Aagaard Melson Synes ministeren, det er rimeligt, at der ikke allerede nu med under 8 måneder tilbage af den nuværende kontrakt på SAR-beredskabet i Grønland er en afklaring på processen omkring kontrakten og dens længde, indhold og økonomi? (Spm. nr. S 1109). 33) Til erhvervsministeren af: Anni Matthiesen Er ministeren enig med sin partikollega hr. Troels Ravn i, at det er uforståeligt, at Jysk ikke kan etablere sig i Billund, set i lyset af at alle gerne vil have et Danmark i balance med erhvervsudvikling, arbejdspladser og bosætning uden for de største byer og metropoler, som ministerens partikollega har skrevet på Facebook? (Spm. nr. S 1111). 34) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Hvad er ministerens holdning til, at Fredens Moské i fredags afholdt bønnekald i det indvandrertætte Gellerup, og mener ministeren, at det bør forbydes? (Spm. nr. S 1019 (omtrykt)). 35) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at den højere forekomst af covid-19, som er overrepræsenteret i Vestegnskommunerne, hvor der som bekendt bor mange indvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten, har noget med indvandrerudfordringerne og parallelsamfund at gøre? (Spm. nr. S 1121). 36) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup Hvad er ministerens holdning til, at coronapandemien har tydeliggjort, at vi i Danmark har alvorlige problemer med muslimske parallelsamfund, som vi ser udtrykt ved den kraftige smittespredning i ghettoerne og dominansadfærden med bl.a. bønnekald og bilkorteger i Gellerup? (Spm. nr. S 1131). 37) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Eva Kjer Hansen Vil ministeren åbne grænsen for de familier, der har pårørende i henholdsvis Danmark og Tyskland, så besøg hos den demente, gravide, syge eller elskedes tillades? (Spm. nr. S 1144 (omtrykt). Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 38) Til beskæftigelsesministeren af: Jacob Mark Vil regeringen følge FH og SF’s forslag om at indføre en ydelse på minimum sygedagpengeniveau til forældre, som har opbrugt deres eksisterende sygedage med barnet, og hvis børn udviser symptomer og efter myndighedernes retningslinjer bør holdes hjemme, således at familiernes økonomi sikres og retningslinjerne overholdes? (Spm. nr. S 1096). 39) Til beskæftigelsesministeren af: Bertel Haarder Vil ministeren garantere, at hans signaler om yderligere grænsekontrol ikke skal forstås sådan, at der igangsættes særlige foranstaltninger over for svenske arbejdstagere, der pendler til Danmark, jf. at coronavirussen er mindre udbredt i Skåne end på den danske side af Øresund? (Spm. nr. S 1098). 40) Til beskæftigelsesministeren af: Nils Sjøberg Når der allerede før coronakrisen var en stor gruppe af over 60-årige, som havde særlig vanskeligt ved at få beskæftigelse, når de var blevet ledige, har regeringen så gjort sig overvejelser om, hvordan man kan hjælpe denne gruppe af ledige i forbindelse med en genstart af samfundet, og i så fald ved hvilke initiativer? (Spm. nr. S 1123). 41) Til miljøministeren af: Michael Aastrup Jensen Idet naboerne til Daka i Randers oplever massive lugtgener i forbindelse med anlæggets afbrænding af døde dyr, hvad vil ministeren så gøre, for at problemerne bliver bragt til ophør? (Spm. nr. S 1106). 42) Til miljøministeren af: Michael Aastrup Jensen Mener ministeren, at kontrollen, for så vidt angår lugtgener fra anlægget Daka i Randers, har været tilfredsstillende? (Spm. nr. S 1107). 43) Til miljøministeren af: Mai Villadsen Er ministeren enig i, at der er brug for en biodiversitetslov, der ligesom klimaloven skal være en rammelov, der forpligter og presser den til enhver tid siddende regering til at arbejde aktivt og målrettet for at nå målsætninger om, hvor meget plads der skal afsættes til vild natur (naturzone) både på land og på havet, og er ministeren enig i, at det er vigtigt, at vi får en biodiversitetslov på plads, inden forhandlingerne om en biodiversitetspakke går i gang, således at man i forhandlinger om biodiversitetspakken kan fokusere på de konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås? (Spm. nr. S 1128, skr. begr.). 44) Til kulturministeren af: Kim Valentin Har coronakrisen og hjælpepakkerne til kulturlivet givet anledning til forandring i Socialdemokratiets kultursyn og kulturpolitik? (Spm. nr. S 1119). 45) Til kulturministeren af: Stén Knuth Hvordan og hvornår regner ministeren med at inddrage Folketingets partier i sektorpartnerskabsaftalen på kulturområdet, så vi i fællesskab kan løse de udfordringer, de står over for som følge af covid-19? (Spm. nr. S 1134). 46) Til kirkeministeren af: Marie Krarup Mener ministeren ikke, at biskopperne bør påtale det, hvis folkekirkepræster inviterer muslimer til at prædike i en kristen kirke, sådan som det skete i Risskov Kirke den 5. maj? (Spm. nr. S 1110). 47) Til kirkeministeren af: Marie Krarup Hvad er ministerens holdning til, at der tilsyneladende er blevet administreret på en måde i coronatiden, hvor begravelser fra kristne kirker er blevet voldsomt begrænset i deltagerantal – også i fri luft – mens muslimske begravelsesoptog har kunnet have et meget stort antal deltagere, som det fremgik af tv-billederne fra Yahya Hassans begravelse? (Spm. nr. S 1132).

Cyril och Stig diskuterar den kontroversiella och hyllade danske poeten Yahya Hassan som nyligen gick bort. De tar avstamp i den debatt som satt igång efter hans död. Få poeter får sådant genomslag som Yahya Hassan fick, hans skoningslösa dikter gjorde honom avskydd, hotad och älskad. Han levde ett destruktivt liv med våld och droger. Varför blev han så stor, och varför rör ha upp så mycket känslor. Kanske säger det något om klimatet i Sverige ... Missa inte, ,i slutet av avsnittet läser Cyril och Stig några av Yahya Hassans dikter som de pratar om ... lyssna, dela och stötta! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Møde nr. 108 i salen 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81: Forslag til folketingsbeslutning om, at statens uddannelsesstøtte (su) skal forbeholdes danske statsborgere. Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl. (Fremsættelse 04.02.2020). 2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en helhedsorienteret studieplan for studerende med handicap. Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl. (Fremsættelse 26.02.2020). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168: Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2018. (Forslaget som fremsat (i betænkning) 07.05.2020. Anmeldelse (i salen) 12.05.2020). 4) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt I sidste uge fortalte ministeren, at 184.000 danskere står til at blive hårdt ramt af enten fyringer eller hjemsendelser her under coronaen – planlægger ministeren stadig at gennemføre den aftale, som trods advarsler fra fagbevægelsen allerede fra den 1. juli vil give faglært arbejdskraft fra ikke-EU-lande langt lettere adgang til Danmark? (Spm. nr. S 1040, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 2) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Hvad tror ministeren at den nu tidligere pressechef i Finansministeriet, Sigga Nolsøe, kan have ment med, at det er en »svær stilling, hvis man ikke er professionel socialdemokrat«, og hvad mener ministeren at det siger om forholdet mellem regeringsparti og embedsapparat under denne regering? (Spm. nr. S 1053 (omtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 3) Til finansministeren af: Hans Kristian Skibby Hvordan forholder ministeren sig til støttepartiernes udmelding om, at SAS mod statsstøtte skal flyve mere klimavenligt, end de gør i dag? (Spm. nr. S 1068 (omtrykt)). 4) Til justitsministeren af: Bertel Haarder Vil ministeren forklare, hvorfor en sommerhuslejekontrakt ikke kan være et anerkendelsesværdigt formål med indrejse? (Spm. nr. S 1099 (omtrykt)). 5) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mener med udsagnet »politik handler om at gøre det, som folk mener, lidt før de selv ved, at de mener det«, som ministeren fremfører i Berlingskes artikel fra den 4. maj med overskriften »Hækkerup revser juridiske »mandagstrænere« efter bekymret opråb: »Vi har ikke haft den akademiske luksus««? (Spm. nr. S 1108). 6) Til justitsministeren af: Eva Kjer Hansen Indgår det i regeringens drøftelser med Norge og Tyskland om en gradvis genåbning af grænsen, at turismeerhvervet står over for store økonomiske tab, såfremt lukningen af grænsen opretholdes i forbindelse med Kristi himmelfartsferien? (Spm. nr. S 1142. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 7) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Vil ministeren oplyse, hvad smittetrykket skal være, førend regeringen gradvis vil genåbne grænsen? (Spm. nr. S 1143 (omtrykt). Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 8) Til justitsministeren af: Peter Skaarup Kan ministeren forklare, hvorfor der tilsyneladende gælder to regelsæt for den p.t. indskrænkede forsamlingsfrihed, hvor danskere, der forsamles og eksempelvis spiller fodbold sammen, tildeles bøder, mens indvandrerunge med rødder i Mellemøsten tilsyneladende kan forsamles i store grupper til begravelser og fællesbøn og generelle manifestationer, uden at politiet griber ind? (Spm. nr. S 1148). 9) Til social- og indenrigsministeren af: Anni Matthiesen Vil ministeren kommentere, hvorvidt hun tager de bekymringer seriøst, som bliver fortalt af en forælder i Politikens artikel »Halvandet år efter en anonym underretning om, at Laura slår sin søn, tør hun ikke få hjælp fra kommunen til sønnens diagnose« bragt den 6. maj 2020? (Spm. nr. S 1113). 10) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl Vil ministeren redegøre for, hvornår man kan få besøg af sine pårørende på landets botilbud, herunder hvornår ministeren har tænkt sig at udmønte den aftale, der er indgået mellem partierne, om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med covid-19? (Spm. nr. S 1130). 11) Til skatteministeren af: Anne Honoré Østergaard Vil ministeren ændre gældende regler, således at udenlandsdanskere, der i dag er hjemkaldt på grund af coronakrisen og derfor p.t. opholder sig i Danmark, ikke bliver ramt af øget beskatning? (Spm. nr. S 1114). 12) Til skatteministeren af: Kim Valentin Hvilke initiativer vil ministeren tage for at vende den negative udvikling i gælden til det offentlige, som også før coronakrisen voksede, uden udsigt til, at staten er i stand til at inddrive de penge, som borgere og virksomheder skylder? (Spm. nr. S 1117). 13) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Mener ministeren, at virksomheder, som modtager donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til virksomheder som økonomisk støtte i forbindelse med nærværende coronakrise, skal beskattes af denne donation, og bør denne donation kunne udbetales til virksomheder uden modregning i udbetalinger fra statens coronarelaterede hjælpepakker? (Spm. nr. S 1120). 14) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Med henvisning til debatindlægget i Børsen den 5. maj 2020 »Lad erhvervslivet betale den rigtige elafgift fra start« hvilket indtryk gør det, at et samlet dansk erhvervsliv nu foreslår, at momsregistrerede virksomheder skal betale den rigtige sats for elafgiften med det samme i stedet for det nuværende system for opkrævning af elafgift, som binder virksomhedernes likviditet hos staten i en periode? (Spm. nr. S 1122). 15) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Mai Villadsen Kan ministeren garantere forhandlinger om en grøn genstart af økonomien inden sommerferien, og er ministeren enig med Klimarådet i, at risikoen for samfundsøkonomiske tab er stor, hvis man ikke samtænker den grønne omstilling og genopretningen af økonomien? (Spm. nr. S 1112). 16) Til sundheds- og ældreministeren af: Liselott Blixt Hvad er ministerens holdning til, at der stadig mangler værnemidler i hjemmeplejen og plejecentrene, og mener ministeren, at et visir er det optimale, når man arbejder tæt på borgerne? (Spm. nr. S 1100). 17) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Vil regeringen følge anbefalingen fra over 300 af Europas førende eksperter på it-området og introducere en covid-19-app, der lagrer data decentralt, således at der tages højde for borgernes ret til privatliv? (Spm. nr. S 1115, skr. begr.). 18) Til sundheds- og ældreministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klare retningslinjer for, om de forældre, som er i en helbredsmæssigt udsat gruppe, skal sende deres børn i skole eller til legeaftaler, og har ministeren bud på, hvordan disse retningslinjer kan præciseres og gøres ensartede i hele landet, så man undgår tvivl? (Spm. nr. S 1126). 19) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Adsbøl Hvad mener ministeren om at Statens Serum Institut allerede den 28. januar 2020 gjorde Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der var tegn på milde tilfælde og smitte før symptomdebut? (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 20) Til sundheds- og ældreministeren af: Sophie Løhde Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren har givet Statens Serum Institut mundkurv på og givet instruks om, at Seruminstituttet ikke må udlevere tal for, hvor mange der dagligt testes i Testcenter Danmarks telte? (Spm. nr. S 1135, skr. begr. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 21) Til sundheds- og ældreministeren af: Martin Geertsen Vil ministeren redegøre for sin holdning til at opstille klare kriterier og forudsætninger for, hvornår danskernes patientrettigheder, som blev suspenderet som følge af coronakrisen, kan genindføres? (Spm. nr. S 1139. Medspørger: Sophie Løhde (V)). 22) Til sundheds- og ældreministeren af: Ulla Tørnæs Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsfaglige beregninger der ligger til grund for opretholdelsen af de lukkede danske grænser til Tyskland og Norge? (Spm. nr. S 1141. Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 23) Til sundheds- og ældreministeren af: Liselott Blixt Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at vi sikrer, at alle de patienter, der nu står på venteliste til behandling, får den behandling, de har brug for? (Spm. nr. S 1101). 24) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Anerkender regeringen, at en covid-19-app med central lagring af data, som over 300 af Europas førende eksperter på it-området advarer mod, kan medføre, at færre borgere vil bruge appen, og at smittesporingen i så fald vil begrænses? (Spm. nr. S 1116, skr. begr.). 25) Til sundheds- og ældreministeren af: Sophie Løhde Vil ministeren redegøre for alle øvrige tilfælde, hvor ministeren har givet sundhedsmyndighederne mundkurv på og instruks om ikke at udlevere tal eller oplysninger til pressen eller offentligheden i øvrigt under covid-19? (Spm. nr. S 1137, skr. begr. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 26) Til sundheds- og ældreministeren af: Martin Geertsen Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om der skal udarbejdes en konkret plan til afvikling af de ventelister i det danske sundhedsvæsen, som er opstået på grund af coronakrisen, samt hvorvidt regeringen er indstillet på at stille de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for afviklingen af ventelisterne? (Spm. nr. S 1140. Medspørger: Sophie Løhde (V)). 27) Til børne- og undervisningsministeren af: Jacob Mark Hvorfor vil ministeren ikke følge forslaget fra KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen om at udskyde de nationale test til september, når det er deres vurdering, at ressourcerne ude på skolerne bedst bruges på at sikre en god og forsvarlig genåbning? (Spm. nr. S 1080). 28) Til børne- og undervisningsministeren af: Ellen Trane Nørby Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til en genåbning af værkstederne på landets erhvervsuddannelser og amu-centre, idet statsministeren, da statsministeren fremlagde sine forventninger til anden genåbningsfase af Danmark den 6. maj 2020, ikke nævnte noget om en genåbning af værkstederne på landets erhvervsuddannelser og amu-centre? (Spm. nr. S 1118). 29) Til børne- og undervisningsministeren af: Ellen Trane Nørby Hvad er ministerens holdning til, at amu-centrene fortsat holdes lukkede indtil den 8. juni 2020, jf. genåbningsaftalen fra torsdag den 7. maj 2020, når ledighedstallet er steget med knap 50.000 personer som følge af coronakrisen, og har ministeren endvidere gjort sig overvejelser om at ændre på kriterierne for amu-kurserne? (Spm. nr. S 1138). 30) Til børne- og undervisningsministeren af: Christoffer Aagaard Melson Hvilke konkrete praktikpladsfremmende initiativer vil ministeren sætte i gang nu for at sikre sig, at de 14.500 elever, der om lidt er færdige på andet grundforløb på deres erhvervsuddannelse, ikke skal gå direkte i skolepraktik for at kunne begynde på hovedforløbet? (Spm. nr. S 1125 (omtrykt). Medspørger: Ellen Trane Nørby (V)). 31) Til børne- og undervisningsministeren af: Stén Knuth Kan ministeren i henhold til genåbningsaftalen af torsdag den 7. maj 2020 garantere, at de store elever får den undervisningstid, de har krav på under genåbningsfasen, så der ikke skabes et markant fagligt efterslæb, og agter ministeren at igangsætte initiativer under genåbningsfasen, så de store elever, hvoraf mange skal videre i deres uddannelsesforløb efter sommerferien, kan leve op til de faglige mål? (Spm. nr. S 1136). 32) Til forsvarsministeren af: Christoffer Aagaard Melson Synes ministeren, det er rimeligt, at der ikke allerede nu med under 8 måneder tilbage af den nuværende kontrakt på SAR-beredskabet i Grønland er en afklaring på processen omkring kontrakten og dens længde, indhold og økonomi? (Spm. nr. S 1109). 33) Til erhvervsministeren af: Anni Matthiesen Er ministeren enig med sin partikollega hr. Troels Ravn i, at det er uforståeligt, at Jysk ikke kan etablere sig i Billund, set i lyset af at alle gerne vil have et Danmark i balance med erhvervsudvikling, arbejdspladser og bosætning uden for de største byer og metropoler, som ministerens partikollega har skrevet på Facebook? (Spm. nr. S 1111). 34) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Hvad er ministerens holdning til, at Fredens Moské i fredags afholdt bønnekald i det indvandrertætte Gellerup, og mener ministeren, at det bør forbydes? (Spm. nr. S 1019 (omtrykt)). 35) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at den højere forekomst af covid-19, som er overrepræsenteret i Vestegnskommunerne, hvor der som bekendt bor mange indvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten, har noget med indvandrerudfordringerne og parallelsamfund at gøre? (Spm. nr. S 1121). 36) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup Hvad er ministerens holdning til, at coronapandemien har tydeliggjort, at vi i Danmark har alvorlige problemer med muslimske parallelsamfund, som vi ser udtrykt ved den kraftige smittespredning i ghettoerne og dominansadfærden med bl.a. bønnekald og bilkorteger i Gellerup? (Spm. nr. S 1131). 37) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Eva Kjer Hansen Vil ministeren åbne grænsen for de familier, der har pårørende i henholdsvis Danmark og Tyskland, så besøg hos den demente, gravide, syge eller elskedes tillades? (Spm. nr. S 1144 (omtrykt). Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 38) Til beskæftigelsesministeren af: Jacob Mark Vil regeringen følge FH og SF’s forslag om at indføre en ydelse på minimum sygedagpengeniveau til forældre, som har opbrugt deres eksisterende sygedage med barnet, og hvis børn udviser symptomer og efter myndighedernes retningslinjer bør holdes hjemme, således at familiernes økonomi sikres og retningslinjerne overholdes? (Spm. nr. S 1096). 39) Til beskæftigelsesministeren af: Bertel Haarder Vil ministeren garantere, at hans signaler om yderligere grænsekontrol ikke skal forstås sådan, at der igangsættes særlige foranstaltninger over for svenske arbejdstagere, der pendler til Danmark, jf. at coronavirussen er mindre udbredt i Skåne end på den danske side af Øresund? (Spm. nr. S 1098). 40) Til beskæftigelsesministeren af: Nils Sjøberg Når der allerede før coronakrisen var en stor gruppe af over 60-årige, som havde særlig vanskeligt ved at få beskæftigelse, når de var blevet ledige, har regeringen så gjort sig overvejelser om, hvordan man kan hjælpe denne gruppe af ledige i forbindelse med en genstart af samfundet, og i så fald ved hvilke initiativer? (Spm. nr. S 1123). 41) Til miljøministeren af: Michael Aastrup Jensen Idet naboerne til Daka i Randers oplever massive lugtgener i forbindelse med anlæggets afbrænding af døde dyr, hvad vil ministeren så gøre, for at problemerne bliver bragt til ophør? (Spm. nr. S 1106). 42) Til miljøministeren af: Michael Aastrup Jensen Mener ministeren, at kontrollen, for så vidt angår lugtgener fra anlægget Daka i Randers, har været tilfredsstillende? (Spm. nr. S 1107). 43) Til miljøministeren af: Mai Villadsen Er ministeren enig i, at der er brug for en biodiversitetslov, der ligesom klimaloven skal være en rammelov, der forpligter og presser den til enhver tid siddende regering til at arbejde aktivt og målrettet for at nå målsætninger om, hvor meget plads der skal afsættes til vild natur (naturzone) både på land og på havet, og er ministeren enig i, at det er vigtigt, at vi får en biodiversitetslov på plads, inden forhandlingerne om en biodiversitetspakke går i gang, således at man i forhandlinger om biodiversitetspakken kan fokusere på de konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås? (Spm. nr. S 1128, skr. begr.). 44) Til kulturministeren af: Kim Valentin Har coronakrisen og hjælpepakkerne til kulturlivet givet anledning til forandring i Socialdemokratiets kultursyn og kulturpolitik? (Spm. nr. S 1119). 45) Til kulturministeren af: Stén Knuth Hvordan og hvornår regner ministeren med at inddrage Folketingets partier i sektorpartnerskabsaftalen på kulturområdet, så vi i fællesskab kan løse de udfordringer, de står over for som følge af covid-19? (Spm. nr. S 1134). 46) Til kirkeministeren af: Marie Krarup Mener ministeren ikke, at biskopperne bør påtale det, hvis folkekirkepræster inviterer muslimer til at prædike i en kristen kirke, sådan som det skete i Risskov Kirke den 5. maj? (Spm. nr. S 1110). 47) Til kirkeministeren af: Marie Krarup Hvad er ministerens holdning til, at der tilsyneladende er blevet administreret på en måde i coronatiden, hvor begravelser fra kristne kirker er blevet voldsomt begrænset i deltagerantal – også i fri luft – mens muslimske begravelsesoptog har kunnet have et meget stort antal deltagere, som det fremgik af tv-billederne fra Yahya Hassans begravelse? (Spm. nr. S 1132).

Møde nr. 108 i salen 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81: Forslag til folketingsbeslutning om, at statens uddannelsesstøtte (su) skal forbeholdes danske statsborgere. Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl. (Fremsættelse 04.02.2020). 2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en helhedsorienteret studieplan for studerende med handicap. Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl. (Fremsættelse 26.02.2020). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168: Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2018. (Forslaget som fremsat (i betænkning) 07.05.2020. Anmeldelse (i salen) 12.05.2020). 4) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt I sidste uge fortalte ministeren, at 184.000 danskere står til at blive hårdt ramt af enten fyringer eller hjemsendelser her under coronaen – planlægger ministeren stadig at gennemføre den aftale, som trods advarsler fra fagbevægelsen allerede fra den 1. juli vil give faglært arbejdskraft fra ikke-EU-lande langt lettere adgang til Danmark? (Spm. nr. S 1040, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 2) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Hvad tror ministeren at den nu tidligere pressechef i Finansministeriet, Sigga Nolsøe, kan have ment med, at det er en »svær stilling, hvis man ikke er professionel socialdemokrat«, og hvad mener ministeren at det siger om forholdet mellem regeringsparti og embedsapparat under denne regering? (Spm. nr. S 1053 (omtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 3) Til finansministeren af: Hans Kristian Skibby Hvordan forholder ministeren sig til støttepartiernes udmelding om, at SAS mod statsstøtte skal flyve mere klimavenligt, end de gør i dag? (Spm. nr. S 1068 (omtrykt)). 4) Til justitsministeren af: Bertel Haarder Vil ministeren forklare, hvorfor en sommerhuslejekontrakt ikke kan være et anerkendelsesværdigt formål med indrejse? (Spm. nr. S 1099 (omtrykt)). 5) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mener med udsagnet »politik handler om at gøre det, som folk mener, lidt før de selv ved, at de mener det«, som ministeren fremfører i Berlingskes artikel fra den 4. maj med overskriften »Hækkerup revser juridiske »mandagstrænere« efter bekymret opråb: »Vi har ikke haft den akademiske luksus««? (Spm. nr. S 1108). 6) Til justitsministeren af: Eva Kjer Hansen Indgår det i regeringens drøftelser med Norge og Tyskland om en gradvis genåbning af grænsen, at turismeerhvervet står over for store økonomiske tab, såfremt lukningen af grænsen opretholdes i forbindelse med Kristi himmelfartsferien? (Spm. nr. S 1142. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 7) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Vil ministeren oplyse, hvad smittetrykket skal være, førend regeringen gradvis vil genåbne grænsen? (Spm. nr. S 1143 (omtrykt). Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 8) Til justitsministeren af: Peter Skaarup Kan ministeren forklare, hvorfor der tilsyneladende gælder to regelsæt for den p.t. indskrænkede forsamlingsfrihed, hvor danskere, der forsamles og eksempelvis spiller fodbold sammen, tildeles bøder, mens indvandrerunge med rødder i Mellemøsten tilsyneladende kan forsamles i store grupper til begravelser og fællesbøn og generelle manifestationer, uden at politiet griber ind? (Spm. nr. S 1148). 9) Til social- og indenrigsministeren af: Anni Matthiesen Vil ministeren kommentere, hvorvidt hun tager de bekymringer seriøst, som bliver fortalt af en forælder i Politikens artikel »Halvandet år efter en anonym underretning om, at Laura slår sin søn, tør hun ikke få hjælp fra kommunen til sønnens diagnose« bragt den 6. maj 2020? (Spm. nr. S 1113). 10) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl Vil ministeren redegøre for, hvornår man kan få besøg af sine pårørende på landets botilbud, herunder hvornår ministeren har tænkt sig at udmønte den aftale, der er indgået mellem partierne, om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med covid-19? (Spm. nr. S 1130). 11) Til skatteministeren af: Anne Honoré Østergaard Vil ministeren ændre gældende regler, således at udenlandsdanskere, der i dag er hjemkaldt på grund af coronakrisen og derfor p.t. opholder sig i Danmark, ikke bliver ramt af øget beskatning? (Spm. nr. S 1114). 12) Til skatteministeren af: Kim Valentin Hvilke initiativer vil ministeren tage for at vende den negative udvikling i gælden til det offentlige, som også før coronakrisen voksede, uden udsigt til, at staten er i stand til at inddrive de penge, som borgere og virksomheder skylder? (Spm. nr. S 1117). 13) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Mener ministeren, at virksomheder, som modtager donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til virksomheder som økonomisk støtte i forbindelse med nærværende coronakrise, skal beskattes af denne donation, og bør denne donation kunne udbetales til virksomheder uden modregning i udbetalinger fra statens coronarelaterede hjælpepakker? (Spm. nr. S 1120). 14) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Med henvisning til debatindlægget i Børsen den 5. maj 2020 »Lad erhvervslivet betale den rigtige elafgift fra start« hvilket indtryk gør det, at et samlet dansk erhvervsliv nu foreslår, at momsregistrerede virksomheder skal betale den rigtige sats for elafgiften med det samme i stedet for det nuværende system for opkrævning af elafgift, som binder virksomhedernes likviditet hos staten i en periode? (Spm. nr. S 1122). 15) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Mai Villadsen Kan ministeren garantere forhandlinger om en grøn genstart af økonomien inden sommerferien, og er ministeren enig med Klimarådet i, at risikoen for samfundsøkonomiske tab er stor, hvis man ikke samtænker den grønne omstilling og genopretningen af økonomien? (Spm. nr. S 1112). 16) Til sundheds- og ældreministeren af: Liselott Blixt Hvad er ministerens holdning til, at der stadig mangler værnemidler i hjemmeplejen og plejecentrene, og mener ministeren, at et visir er det optimale, når man arbejder tæt på borgerne? (Spm. nr. S 1100). 17) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Vil regeringen følge anbefalingen fra over 300 af Europas førende eksperter på it-området og introducere en covid-19-app, der lagrer data decentralt, således at der tages højde for borgernes ret til privatliv? (Spm. nr. S 1115, skr. begr.). 18) Til sundheds- og ældreministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klare retningslinjer for, om de forældre, som er i en helbredsmæssigt udsat gruppe, skal sende deres børn i skole eller til legeaftaler, og har ministeren bud på, hvordan disse retningslinjer kan præciseres og gøres ensartede i hele landet, så man undgår tvivl? (Spm. nr. S 1126). 19) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Adsbøl Hvad mener ministeren om at Statens Serum Institut allerede den 28. januar 2020 gjorde Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der var tegn på milde tilfælde og smitte før symptomdebut? (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 20) Til sundheds- og ældreministeren af: Sophie Løhde Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren har givet Statens Serum Institut mundkurv på og givet instruks om, at Seruminstituttet ikke må udlevere tal for, hvor mange der dagligt testes i Testcenter Danmarks telte? (Spm. nr. S 1135, skr. begr. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 21) Til sundheds- og ældreministeren af: Martin Geertsen Vil ministeren redegøre for sin holdning til at opstille klare kriterier og forudsætninger for, hvornår danskernes patientrettigheder, som blev suspenderet som følge af coronakrisen, kan genindføres? (Spm. nr. S 1139. Medspørger: Sophie Løhde (V)). 22) Til sundheds- og ældreministeren af: Ulla Tørnæs Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsfaglige beregninger der ligger til grund for opretholdelsen af de lukkede danske grænser til Tyskland og Norge? (Spm. nr. S 1141. Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 23) Til sundheds- og ældreministeren af: Liselott Blixt Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at vi sikrer, at alle de patienter, der nu står på venteliste til behandling, får den behandling, de har brug for? (Spm. nr. S 1101). 24) Til sundheds- og ældreministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Anerkender regeringen, at en covid-19-app med central lagring af data, som over 300 af Europas førende eksperter på it-området advarer mod, kan medføre, at færre borgere vil bruge appen, og at smittesporingen i så fald vil begrænses? (Spm. nr. S 1116, skr. begr.). 25) Til sundheds- og ældreministeren af: Sophie Løhde Vil ministeren redegøre for alle øvrige tilfælde, hvor ministeren har givet sundhedsmyndighederne mundkurv på og instruks om ikke at udlevere tal eller oplysninger til pressen eller offentligheden i øvrigt under covid-19? (Spm. nr. S 1137, skr. begr. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 26) Til sundheds- og ældreministeren af: Martin Geertsen Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om der skal udarbejdes en konkret plan til afvikling af de ventelister i det danske sundhedsvæsen, som er opstået på grund af coronakrisen, samt hvorvidt regeringen er indstillet på at stille de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for afviklingen af ventelisterne? (Spm. nr. S 1140. Medspørger: Sophie Løhde (V)). 27) Til børne- og undervisningsministeren af: Jacob Mark Hvorfor vil ministeren ikke følge forslaget fra KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen om at udskyde de nationale test til september, når det er deres vurdering, at ressourcerne ude på skolerne bedst bruges på at sikre en god og forsvarlig genåbning? (Spm. nr. S 1080). 28) Til børne- og undervisningsministeren af: Ellen Trane Nørby Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til en genåbning af værkstederne på landets erhvervsuddannelser og amu-centre, idet statsministeren, da statsministeren fremlagde sine forventninger til anden genåbningsfase af Danmark den 6. maj 2020, ikke nævnte noget om en genåbning af værkstederne på landets erhvervsuddannelser og amu-centre? (Spm. nr. S 1118). 29) Til børne- og undervisningsministeren af: Ellen Trane Nørby Hvad er ministerens holdning til, at amu-centrene fortsat holdes lukkede indtil den 8. juni 2020, jf. genåbningsaftalen fra torsdag den 7. maj 2020, når ledighedstallet er steget med knap 50.000 personer som følge af coronakrisen, og har ministeren endvidere gjort sig overvejelser om at ændre på kriterierne for amu-kurserne? (Spm. nr. S 1138). 30) Til børne- og undervisningsministeren af: Christoffer Aagaard Melson Hvilke konkrete praktikpladsfremmende initiativer vil ministeren sætte i gang nu for at sikre sig, at de 14.500 elever, der om lidt er færdige på andet grundforløb på deres erhvervsuddannelse, ikke skal gå direkte i skolepraktik for at kunne begynde på hovedforløbet? (Spm. nr. S 1125 (omtrykt). Medspørger: Ellen Trane Nørby (V)). 31) Til børne- og undervisningsministeren af: Stén Knuth Kan ministeren i henhold til genåbningsaftalen af torsdag den 7. maj 2020 garantere, at de store elever får den undervisningstid, de har krav på under genåbningsfasen, så der ikke skabes et markant fagligt efterslæb, og agter ministeren at igangsætte initiativer under genåbningsfasen, så de store elever, hvoraf mange skal videre i deres uddannelsesforløb efter sommerferien, kan leve op til de faglige mål? (Spm. nr. S 1136). 32) Til forsvarsministeren af: Christoffer Aagaard Melson Synes ministeren, det er rimeligt, at der ikke allerede nu med under 8 måneder tilbage af den nuværende kontrakt på SAR-beredskabet i Grønland er en afklaring på processen omkring kontrakten og dens længde, indhold og økonomi? (Spm. nr. S 1109). 33) Til erhvervsministeren af: Anni Matthiesen Er ministeren enig med sin partikollega hr. Troels Ravn i, at det er uforståeligt, at Jysk ikke kan etablere sig i Billund, set i lyset af at alle gerne vil have et Danmark i balance med erhvervsudvikling, arbejdspladser og bosætning uden for de største byer og metropoler, som ministerens partikollega har skrevet på Facebook? (Spm. nr. S 1111). 34) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Hvad er ministerens holdning til, at Fredens Moské i fredags afholdt bønnekald i det indvandrertætte Gellerup, og mener ministeren, at det bør forbydes? (Spm. nr. S 1019 (omtrykt)). 35) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at den højere forekomst af covid-19, som er overrepræsenteret i Vestegnskommunerne, hvor der som bekendt bor mange indvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten, har noget med indvandrerudfordringerne og parallelsamfund at gøre? (Spm. nr. S 1121). 36) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup Hvad er ministerens holdning til, at coronapandemien har tydeliggjort, at vi i Danmark har alvorlige problemer med muslimske parallelsamfund, som vi ser udtrykt ved den kraftige smittespredning i ghettoerne og dominansadfærden med bl.a. bønnekald og bilkorteger i Gellerup? (Spm. nr. S 1131). 37) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Eva Kjer Hansen Vil ministeren åbne grænsen for de familier, der har pårørende i henholdsvis Danmark og Tyskland, så besøg hos den demente, gravide, syge eller elskedes tillades? (Spm. nr. S 1144 (omtrykt). Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 38) Til beskæftigelsesministeren af: Jacob Mark Vil regeringen følge FH og SF’s forslag om at indføre en ydelse på minimum sygedagpengeniveau til forældre, som har opbrugt deres eksisterende sygedage med barnet, og hvis børn udviser symptomer og efter myndighedernes retningslinjer bør holdes hjemme, således at familiernes økonomi sikres og retningslinjerne overholdes? (Spm. nr. S 1096). 39) Til beskæftigelsesministeren af: Bertel Haarder Vil ministeren garantere, at hans signaler om yderligere grænsekontrol ikke skal forstås sådan, at der igangsættes særlige foranstaltninger over for svenske arbejdstagere, der pendler til Danmark, jf. at coronavirussen er mindre udbredt i Skåne end på den danske side af Øresund? (Spm. nr. S 1098). 40) Til beskæftigelsesministeren af: Nils Sjøberg Når der allerede før coronakrisen var en stor gruppe af over 60-årige, som havde særlig vanskeligt ved at få beskæftigelse, når de var blevet ledige, har regeringen så gjort sig overvejelser om, hvordan man kan hjælpe denne gruppe af ledige i forbindelse med en genstart af samfundet, og i så fald ved hvilke initiativer? (Spm. nr. S 1123). 41) Til miljøministeren af: Michael Aastrup Jensen Idet naboerne til Daka i Randers oplever massive lugtgener i forbindelse med anlæggets afbrænding af døde dyr, hvad vil ministeren så gøre, for at problemerne bliver bragt til ophør? (Spm. nr. S 1106). 42) Til miljøministeren af: Michael Aastrup Jensen Mener ministeren, at kontrollen, for så vidt angår lugtgener fra anlægget Daka i Randers, har været tilfredsstillende? (Spm. nr. S 1107). 43) Til miljøministeren af: Mai Villadsen Er ministeren enig i, at der er brug for en biodiversitetslov, der ligesom klimaloven skal være en rammelov, der forpligter og presser den til enhver tid siddende regering til at arbejde aktivt og målrettet for at nå målsætninger om, hvor meget plads der skal afsættes til vild natur (naturzone) både på land og på havet, og er ministeren enig i, at det er vigtigt, at vi får en biodiversitetslov på plads, inden forhandlingerne om en biodiversitetspakke går i gang, således at man i forhandlinger om biodiversitetspakken kan fokusere på de konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås? (Spm. nr. S 1128, skr. begr.). 44) Til kulturministeren af: Kim Valentin Har coronakrisen og hjælpepakkerne til kulturlivet givet anledning til forandring i Socialdemokratiets kultursyn og kulturpolitik? (Spm. nr. S 1119). 45) Til kulturministeren af: Stén Knuth Hvordan og hvornår regner ministeren med at inddrage Folketingets partier i sektorpartnerskabsaftalen på kulturområdet, så vi i fællesskab kan løse de udfordringer, de står over for som følge af covid-19? (Spm. nr. S 1134). 46) Til kirkeministeren af: Marie Krarup Mener ministeren ikke, at biskopperne bør påtale det, hvis folkekirkepræster inviterer muslimer til at prædike i en kristen kirke, sådan som det skete i Risskov Kirke den 5. maj? (Spm. nr. S 1110). 47) Til kirkeministeren af: Marie Krarup Hvad er ministerens holdning til, at der tilsyneladende er blevet administreret på en måde i coronatiden, hvor begravelser fra kristne kirker er blevet voldsomt begrænset i deltagerantal – også i fri luft – mens muslimske begravelsesoptog har kunnet have et meget stort antal deltagere, som det fremgik af tv-billederne fra Yahya Hassans begravelse? (Spm. nr. S 1132).

Var den danske poeten Yahya Hassans bortgang en varslet død? Hvorfor skylder en dansk redaktør en svensk forfatter nå for gravplyndring? Danske Hassan Preisler møter svenske Åsa Lindeborg til en selvransakende terapisesjon ledet av norske Hilde Sandvik, i ukens episode av Norsken, svensken og dansken. Produsent for programmet er Henrik Hylland Uhlving

Var den danske poeten Yahya Hassans bortgang en varslet død? Hvorfor beskylder nå en dansk redaktør en svensk forfatter for gravplyndring? Og kommer vi noen gang til å fly igjen? Danske Hassan Preisler møter svenske Åsa Lindeborg til en selvransakende terapisesjon ledet av norske Hilde Sandvik, i ukens episode av Norsken, svensken og dansken.Produsent for programmet er Henrik Hylland Uhlving See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Danmark er blevet et sprogligt geni fattigere med Yahya Hassans alt for tidlige bortgang. Vi taler om hvilket sprog han efterlader sig. Derudover ser vi endnu engang nærmere på coronakrisens sprog og retorik. Denne gang er det Udenrigsminister Jeppe Kofoed, der bliver tager under kærlig behandling.

Var den danske poet Yahya Hassans bortgang en varslet død? Hvorfor beskylder en dansk redaktør en svensk forfatter for gravplyndring? Danske Hassan Preisler møder svenske Åsa Lindeborg til en selvransagende terapisession ledet af norske Hilde Sandvik, i ugens episode av Norsken, svensken og dansken. Producer: Henrik Hylland Uhlving.

Nogle mennesker er så intense, komplekse og uafrystelige, at man ikke kan glemme dem eller deres ord. Sådan et menneske var Yahya Hassan. For kort tid siden, i slutningen af april, døde han, 24 år gammel. Hele verden lærte ham at kende som poet, da han som 18-årig bragede igennem med sin digtsamling. Siden har han vist sig fra mange sider som vred mand, sandhedssiger, provokatør og perker. Her kan du møde Yahya Hassans mange facetter gennem hans egne ord og det, som andre har sagt om ham gennem årene. Tilrettelæggelse og ide: Sara Røjkjær. Redaktion: Diana Bach, Rikke Stokholm og Mette Willumsen.

Nogle mennesker er så intense, komplekse og uafrystelige, at man ikke kan glemme dem eller deres ord. Sådan et menneske var Yahya Hassan. For kort tid siden, i slutningen af april, døde han, 24 år gammel. Hele verden lærte ham at kende som poet, da han som 18-årig bragede igennem med sin digtsamling. Siden har han vist sig fra mange sider som vred mand, sandhedssiger, provokatør og perker. Her kan du møde Yahya Hassans mange facetter gennem hans egne ord og det, som andre har sagt om ham gennem årene. Tilrettelæggelse og ide: Sara Røjkjær. Redaktion: Diana Bach, Rikke Stokholm og Mette Willumsen.

Hvad gjorde Yahya Hassans digte så anderledes og vigtige? I anledningen af begravelsen af den 24-åige digter Yahya Hassans begravelse taler Daniel Cesar med Anne-Marie Mai, som er Professor i litteratur fra Syddansk Universitet.

Yahya Hassans digte: Yahya Hassan 2 er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, der bliver uddelt til oktober. Vi læser digte fra den nyeste digtsamling og taler med medlem af bedømmelseskomitéen, Elisabeth Friis. Vi får også besøg af Hassans forlagsredaktør, Simon Pasternak, der fortæller om arbejdet med at udgive de to digtsamlinger, som Yahya Hassan nåede at skrive. Uffe Isolotto repræsenterer Danmark på Venedig Biennalen: Blandt 190 ansøgere har Statens Kunstfond udpeget billedkunstner Uffe Isolotto til at lave det danske bidrag til Biennalen. "Mytologiske referencer, socialrealistisk drama, bondegårdsidyl og fremtidsvisioner" er noget af det publikum kan se frem til. Uffe Isolotto er gæst i Kulturen på P1 i dag. Arbejdermuseet samler ind fra en historisk kampdag: Kun én gang siden 1890 har 1. maj-arrangementerne været aflyst. Det var under besættelsen i 1940, hvor offentlige møder var forbudt. Forsamlingsforbuddet i år betyder, at de fleste arrangementer foregår på nettet, og Arbejdermuseet har travlt med at indsamle materiale, også digitalt, fra en 1. maj, hvor intet er som det plejer. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Rapport genåbner debat om omstridte dele af offentlighedsloven. Rapper i Nødhjælpsorkesteret Al Agami fortæller om nu afdøde Yahya Hassans digte. PFA Pension har tabt 33 milliarder kroner i årets første kvartal. Og så giver professor i virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen et overblik over coronaforskningen.

P1 Kultur har följt i Yahya Hassans spår - från genombrottet fram till återkomsten på den litterära scenen, bara ett halvår före hans död i april 2020. Den danska poeten Yahya Hassan väckte stor uppståndelse med sina råa självbiografiska dikter när han debuterade 2013. Men åren som följde handlade mer om fängelsedomar, rättspsyk och våld än om poesi. Reporter Anna Gjöres har följt i Yahya Hassans spår från genombrottet till återkomsten på den litterära scenen. Möt förläggaren Simon Pasternak; journalisten och vännen Martin Krasnik och kritikern Kamilla Löfström som alla har sin relation till författaren som i uppföljaren Yahya Hassan 2 beskriver sig själv som "ett poetiskt maskingevär". Den 30 april 2020, efter att detta reportage spelats in, kom beskedet att Yahya Hassan gått bort, vilket anhöriga bekräftade i danska tidningar.

Litteraturkritiker Marta Norheim om Yahya Hassans forfatterskap og rolle i dansk offentlighet. Programleder i Studio 2 er Turi Grønbech.

Nyhetssändning från kulturredaktionen P1, med reportage, nyheter och recensioner.

Yahya Hassan er tilbage i medierne som digter. Men hvordan opleves Yahya Hassans genkomst for Toril Hulaas, som har udviklet angst efter et døgn med Yahya på besøg? Derudover rejser en teaterinstruktør kritik af TV2's kommende serie om mordet på Kim Wall, og chefredaktør Tom Jensen står på mål for, at den fine borgerlige avis Berlingske er forfaldet til clickbait. Medvirkende: Katrine Wiedemann, Morten Vejlgaard Just, Toril Hulaas og Tom Jensen.

Er digteren Yahya Hassan god til at rime? Flere anmeldere er begejstrede for hans nye digtsamling, hvor der optræder en del rim. Yahya Hassan har i øvrigt før udgivet rapmusik, så frem for at lade endnu en litterat komme til orde, så giver vi mikrofonen til freestylerapper Elbanovic, som skal vurdere Yahya Hassans evne til rime og skrive raptekster. Der er også besøg af bandet Blaue Blume. De er aktuelle med en ny plade efter en svær periode, hvor forsanger Jonas Schmidt fik en svær depression, som satte bandet på pause. I programmets anden time kan du komme med i techno-skole! Vi har allieret os med to kendte DJ’s som ud fra musikeksempler skal forsøge at overbevise en 65-årig mand, som primært er til Neil Young og Beatles, om at elektronisk musik faktisk er fedt. Og som altid er der også ny musik fra ind- og udland.

Er digteren Yahya Hassan god til at rime? Flere anmeldere er begejstrede for hans nye digtsamling, hvor der optræder en del rim. Yahya Hassan har i øvrigt før udgivet rapmusik, så frem for at lade endnu en litterat komme til orde, så giver vi mikrofonen til freestylerapper Elbanovic, som skal vurdere Yahya Hassans evne til rime og skrive raptekster. Der er også besøg af bandet Blaue Blume. De er aktuelle med en ny plade efter en svær periode, hvor forsanger Jonas Schmidt fik en svær depression, som satte bandet på pause. I programmets anden time kan du komme med i techno-skole! Vi har allieret os med to kendte DJ’s som ud fra musikeksempler skal forsøge at overbevise en 65-årig mand, som primært er til Neil Young og Beatles, om at elektronisk musik faktisk er fedt. Og som altid er der også ny musik fra ind- og udland.

Yahya Hassan er tilbage i medierne som digter. Men hvordan opleves Yahya Hassans genkomst for Toril Hulaas, som har udviklet angst efter et døgn med Yahya på besøg? Derudover rejser en teaterinstruktør kritik af TV2's kommende serie om mordet på Kim Wall, og chefredaktør Tom Jensen står på mål for, at den fine borgerlige avis Berlingske er forfaldet til clickbait. Medvirkende: Katrine Wiedemann, Morten Vejlgaard Just, Toril Hulaas og Tom Jensen.

Er digteren Yahya Hassan god til at rime? Flere anmeldere er begejstrede for hans nye digtsamling, hvor der optræder en del rim. Yahya Hassan har i øvrigt før udgivet rapmusik, så frem for at lade endnu en litterat komme til orde, så giver vi mikrofonen til freestylerapper Elbanovic, som skal vurdere Yahya Hassans evne til rime og skrive raptekster. Der er også besøg af bandet Blaue Blume. De er aktuelle med en ny plade efter en svær periode, hvor forsanger Jonas Schmidt fik en svær depression, som satte bandet på pause. I programmets anden time kan du komme med i techno-skole! Vi har allieret os med to kendte DJ’s som ud fra musikeksempler skal forsøge at overbevise en 65-årig mand, som primært er til Neil Young og Beatles, om at elektronisk musik faktisk er fedt. Og som altid er der også ny musik fra ind- og udland.

Er digteren Yahya Hassan god til at rime? Flere anmeldere er begejstrede for hans nye digtsamling, hvor der optræder en del rim. Yahya Hassan har i øvrigt før udgivet rapmusik, så frem for at lade endnu en litterat komme til orde, så giver vi mikrofonen til freestylerapper Elbanovic, som skal vurdere Yahya Hassans evne til rime og skrive raptekster. Der er også besøg af bandet Blaue Blume. De er aktuelle med en ny plade efter en svær periode, hvor forsanger Jonas Schmidt fik en svær depression, som satte bandet på pause. I programmets anden time kan du komme med i techno-skole! Vi har allieret os med to kendte DJ’s som ud fra musikeksempler skal forsøge at overbevise en 65-årig mand, som primært er til Neil Young og Beatles, om at elektronisk musik faktisk er fedt. Og som altid er der også ny musik fra ind- og udland.

Den allerførste udgave af 'Det, vi taler om' på B.T.  Hør både om Simon Emil Ammitzbøll-Billes efterhånden vilde politiske CV, om Yahya Hassans surprise-digte og om Johnny Madsens trekantsdrama på Fanø. I panelet hos Ditte Okman sidder underholdningsjournalist Jacob Heinel Jensen, teaterredaktør på Berlingske Jakob Steen Olsen og direktør i WeDoCommunication Anna Thygesen. Søs Marie Serup, politisk kommentator, kommer i sidste halvdel og fortæller om Socialdemokratiet, der lukker sig om sig selv.  See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bara den som sitter i isoleringscell dygnet runt är helt förhindrad att göra ont. Lars Hermansson läser en bok om kvinnliga slavägare och efterlyser fler nyanser i vår berättelse om ondska. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna Att ondskan är en man i en patriarkal världsordning comes as no surprise, kunde man travestera den amerikanska konstnären Jenny Holzers patenterade truism Abuse of power comes as no surprise. Men maktmissbruk är förstås inte uteslutande en manlig defekt. Det saknas inte grymma kvinnor i historien, från Herodias som krävde Johannes Döparens huvud på ett fat till den ökända tyska fångvaktaren i bland annat Bergen Belsen, Irma Grese, som gärna piskade ihjäl sina offer. Jag ogillar verkligen kålsuparteorier som vill relativisera maktmissbruk genom att påtala att inte heller offret var en ängel. Men idealisering av utsatta grupper är lika illa. För att värna gruppens renhet väljer somliga att hymla med att en och annan medlem av den egna gruppen faktiskt inte är helt tadelfri. En strategi som poeten Athena Farrokhzad gav uttryck för i sin recension av den danske poeten Yahya Hassans debutdiktsamling i Aftonbladet när hajpen kring boken var som störst. Hassan beskriver i boken bland annat hur han och hans syskon misshandlas av deras far, som är muslim med ursprung i mellanöstern, en berättelse som Dansk Folkeparti säkert älskade menar Farrokhzad i sin recension. Och sammanfattar att det står var och en fritt att välja strategi, men att hon för sin del aldrig skulle skriva om, citat en förövare som ser ut som jag, det vill säga är mörkhårig och skulle kunna ha sitt ursprung i mellanöstern, antar jag att hon menar. För inte var väl genus en parameter i sammanhanget? Jag tror Farrokhzad har rätt i att danska rasister gillade att Hassan skrev om sin våldsamme muslimske far, eftersom det bekräftade deras världsbild, men jag tvivlar på att boken värvade några nya rasister, jag tror inte bra poesi kan göra det, inte dålig poesi heller, såvida den inte förvandlas till statspropaganda. Däremot tror jag att den sorts strategispel Farrokhzad förordar göder de fördomar högerpopulismens framgångar vilar på. Jag vägrar sluta tro att alla tjänar på öppenhet i längden, och att folk faktiskt kan tänka själva. Att vara ett subjekt, att ha, som det heter, agens, det vill säga makt att agera, inte bara reagera, måste även inkludera möjligheten att göra ont. Jag tänker på det när jag läser den amerikanska historikern Stephanie Jones-Rogers They were her property om kvinnliga slavägare i den amerikanska södern. I bokens inledning redogör hon för det fördomsfulla forskningsläget genom att berätta om ett resereportage från sydstaterna publicerat i New York Tribune 1859, där reportern James Redpath försöker förklara det starka stödet för slaveriet hos söderns vita kvinnor, med att de, bundna som de var vid hemmets härd, aldrig hade bevittnat slaveriets mer motbjudande drag, aldrig närvarat vid auktioner, inte sett hur svarta slavar piskades ute på bomullsfälten. Det är, menar Jones-Rogers, en patriarkal förminskning av kvinnor Redpath ägnar sig åt här, och som historiker, kvinnor som män, fört vidare ända till ända fram till idag, naturligtvis med undantag som Jones-Rogers redogör för. Genom att lyssna till slavarnas egna utsagor i det så kallade Federal Writers Project, före detta slavars berättelser nedskrivna mellan 1936 och 1938 på regeringen Roosevelts initiativ, snarare än till förhärskande föreställningar om kvinnors milda sinnelag, genom att studera lagstiftning och dokument, helt enkelt bedriva forskning, framkallar Jones Rogers en annan bild av den vita slavägande kvinnan i den amerikanska södern. En kvinna som själv håller i piskan, och som med beslutsamhet och sinne för business köper och säljer sin egendom på slavauktionerna. Detta hade bland annat, visar Jones-Rogers, att göra med arvslagstiftningen. Enligt förstfödslorätten, som avskaffades i USA först på 1780-talet, kunde inte kvinnor ärva mark. Så för att inte göra dem helt lottlösa testamenterade föräldrarna ofta sina slavar till dem, eller skrev över dem på dem som vi skulle säga idag, när de giftes bort. Jones-Rogers spårar i denna arvsordning en makt- och arbetsdelning. Männen hanterade marken och dess gröda, kvinnorna hemmet och slavarna. Tidigare forskning har uppmärksammat den avvikande kvinnan, änkan eller den ogifta slavägaren, men Jones-Rogers menar alltså att även gifta kvinnor hade agens när gällde slavhanteringen, många av dem var aktiva såväl i misshandeln som utfordringen av arbetskraften, naturligtvis olika mycket beroende på de unika omständigheterna. En speciell avdelning i maktutövningen var tituleringen av slavägarnas barn. Den slav som glömde att säga Master eller Missis före barnets egennamn straffades ofta hårt. Rebecca Jane Grant glömde en gång att titulera en fyraårig pojke Master Henry, och piskades med en för ändamålet nyköpt piska och sattes sedan i stupstock där hennes matmor bröt flera av hennes ben. Säkert hörde just denna slavägare till de grymmare, men exemplen i boken är tillräckligt många för att eventuella fördomar om att kvinnor inte är förmögna till sadistiskt våld ska upplösas som troll i solsken. Det går verkligen att diskutera begreppet agens, vem har det, och vem har det inte? Bara gud, om hen funnes, och kanske stormrika psykopater i laglösa länder, har väl absolut agens. Alla vi andra är bundna av någonting. Lagar, förordningar, normer, hänsynstaganden, det egna känslolivet. Men handlingsutrymmet, som kanske är ett bättre ord än agens, varierar förstås enormt. Bara den som sitter i isoleringscell dygnet runt är helt förhindrad att göra ont. Vilket bland andra den italienska författaren Primo Levi vittnat om i sin självbiografiska skildring från utrotningslägret i Auschwitz, "Om detta är en människa" även i Auschwitz fanns fångar som brast i solidaritet med sina olycksbröder och systrar, och skodde sig på det som fanns att sko sig på. Är Jones-Rogers studie av kvinnliga slavägare i den amerikanska södern kontraproduktiv för den feministiska kampen? Behöver vi inte veta att även kvinnor kan vara förövare? Jag tror det är precis det vi behöver. Nyansering, gråskalor, motsatsen till demonisering och den lynchjustis som ibland följer i dennas spår. Makt, våld och ondska är inte utbytbara begrepp. Men våld är maktutövning, ondska (om begreppet ens är användbart) förutsätter något slags våld, om inte annat psykiskt sådant. Makt missbrukas dagligen och stundligen, av män såväl som kvinnor. Men just sexualiseringen av offret är kanske ändå en specifikt manlig defekt. I alla fall lyser sexuellt våld med sin frånvaro i Jones Rogers exempelkatalog. Fast kanske var 1930-talet, då merparten av Jones Rogers material samlades in, inte moget för den sortens berättelser. Lars Hermansson, författare och kritiker

Lars Skinnebach har egentlig ikke lyst til at læse Yahya Hassans tekster.  Han er højskolelærer, digter og næsten alle eleverne vil have ham til at læse deres private tekster og give kritik.  "Hvad læser du selv," spørger Skinnebach den unge Hassan.  "Jeg er helt vild med denne her i øjeblikket. " Den unge mand trækker Ivan Malinowskis 'Vinterens hjerte' op af tasken.  Nu spidser Skinnebach ører.  'Vinterens hjerte' har nemlig et magisk skær for Skinnebach. Den har haft afgørende indflydelse på hans eget liv – ikke mindst, da han efter en opvækst blandt grønlandske slædehunde, jægere og kolonister I Sisimiut og Asiat som 15-årig flytter til en stationsby på Sjælland. Her føler sig uden for. Han trækker sig ind i sig selv og trækker en dag husets eneste digtsamling ned af hylden. 'Vinterens hjerte'.  Hans hoved eksploderer, han stormer op på værelset og skriver seks digte i en slags trance. 'Vinterens hjerte' har også en finger med i spillet, da han året efter finder sit hjertes udkårne, som han senere bliver gift med.  Så når denne unge dansk-palæstinenser trækker 'Vinterens hjerte' op, har Skinnebach ikke andet valg end at læse mandens tekster. Han sidder hele natten, tager teksten med ind på Gyldendal, resten er litteraturhistorie.  Skinnebach har ikke fortalt historien før af frygt for at få prædikatet ”ham der opdagede Yahya”. Men i denne uges udgave af Poesibogen slipper han 'Vinterens hjerte' fri – fortæller historien og redegør samtidig for jordens undergang og sin rolle som gudfar til økopoesien. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Litteratur på Blå inviterer til samtale om «Poesi som slagkraft». Hva slags forhold er det mellom poesi og politikk; hva er poesiens politiske rolle og potensial? Kan poesien ha politisk innflytelse, og burde den det? Hvor ligger i så fall poesiens slagkraft i forhold til andre politiske virkemidler? Vi får besøk av eminente Athena Farrokhzad, poet, dramatiker, oversetter, redaktør, og en av Sveriges skarpeste samfunns- og litteraturkritikere. I sommer skapte hun både furore og jubel i Sverige som gjesteprogramleder i radioprogrammet Sommar i P1. I stedet for den vanlige kosepraten dedikerte Farrokhzad sin tilmålte time på radioen i sin helhet til et knusende, om rolig og velresonnert, oppgjør med temaer som strukturell rasisme og misogyni, fascismens framvekst i Europa, og Europas migrasjonspolitikk og behandling av flyktninger – alt flettet sammen i et vidstrakt nett av poetiske referanser, kun avbrutt av innslag av sosialistiske kampsanger. Programmet, som i løpet av de to første døgnene ble politianmeldt 17 ganger, åpner med et Brecht-sitat: «Hva er det for slags tid, hvor / En samtale om trær nesten er en forbrytelse / Fordi den betyr taushet om så mange ugjerninger?» Farrokhzad sier selv: «Om det ikke var for at Europa igjen brenner, hadde jeg villet snakke med dere om trær. Nå må jeg i stedet snakke med dere om den voksende fascismen.» Samtalen vil ledes av Kristina Leganger Iversen, selv forfatter, kritiker og stipendiat. Leganger Iversen debuterte i 2011 med diktsamlingen Hjartemekanikk. Athena Farrokhzad (f. 1983) har blant annet bidratt til to kollektive diktsamlinger, Manualen (2009) med Tova Gerge og Ett tunt underlag (2009) med poesigruppen G=T=B=R=G. I 2013 gav hun ut sin første solo-diktsamling, Vitsvit, som siden da har vunnet og vært nominert til en rekke priser. Mange vil særlig huske Farrokhzad som en av de få kritiske stemmene i oppstyret rundt Yahya Hassans bestselgende diktsamling fra i fjor. AV OG OM ATHENA FARROKHZAD Vitsvit kan lyttes til her: http://podpoesi.nu/poeter/athena-farrokhzad/ Athenas program i Sommar i P1 er tilgjengelig her: http://sverigesradio.se/sida/avsnitt/403967?programid=2071 Intervju med Athena: http://nojesguiden.se/artiklar/litteraturenkaten-athena-farrokhzad Om Vitsvit i Vagant: http://www.vagant.no/vitskrift-yttre-rost/ Moderat toppolitiker raser mot Sommar i P1: http://www.svt.se/nyheter/val2014/toppolitiker-rasar-mot-sommar-i-p1 Intervju med Athena om sommerprogrammet: http://rummets.se/blog/ja-jag-jag-hatar-peter-wolodarski-intervju-med-athena-farrokhzad-om-sommar-i-p1/

Yahya Hassan ble i 2013 utgangspunktet for en litterær og politisk mediestorm, da hans debutdiktsamling Yahya Hassan ble solgt i mer enn 100.000 eksemplarer. På rekordtid ble han en omsvermet person i den danske offentligheten, og både venstre- og høyrefløyen forsøkte å ta hans kritikk av innvandrermiljøene til inntekt for deres egne synspunkter. Men hvordan skal vi forstå Yahya Hassans vei gjennom dansk politikk, når boken mest av alt handlet om en ung manns kamp for at være seg selv og et oppgjør med alt det han kjente? Danske Christian Johannes Idskov er redaktør av Salon 55. Han er også tilkoblet Politiken som kritiker og skribent, og holder her foredrag om Yahya Hassan. Arrangementet ble til i samarbeid med tidsskriftet Vagant, og fant sted under bibliotekets Skandinavia-fest.

Post-påskekrim, Yahya Hassans bandekrig, flykaprer-selfie, glattbarbering og Dorthes skrik.

Poesi som setter dagsorden: Forfatter Pedro Carmona-Alvarez har oversatt danske Yahya Hassans dikt til norsk. Salongen fylles av poetisk sprengkraft når Carmona-Alvarez kommer på besøk. / Også Frode Grytten spør lyrisk. / Og Jørgen prøver å tenke på arbeidsmiljøloven. Men det er vanskelig så lenge fotball finnes.

Aldri har vel en debut ført til høyere opplag, sterkere reaksjoner og mer medieoppstyr enn Yahya Hassans diktsamling der han skriver om en voldelig far og oppveksten i en innvandrerghetto utenfor Århus. Nå er boken oversatt til norsk; men før vi åpner den her i studio, så har kollega Knut Hoem fulgt debatten i kjølvannet av Yahya Hassans dikt - også utenfor Danmark. Og Marit Grøtta og Gyrid Gunnes diskuterer diktene, sistnevnte hevder han kan leses som en moderne mystiker!

** 2014 er til nå det best besøkte kinoåret på fem år. Store Hollywood-filmer og norske barnefilmer trekker folk. ** Sterke følelser i den danske dikterfenomebnt Yahya Hassans dikt, sier vår anmelder. ** Genial markedsføring, mener PR-ekspert, etter at et spillselskap bragte nyheten om popartist Tone Damlis nyfødte barn. ** Karl Ove Knausgård skriver nydelig om fødsel, men mindre interessant om mennesker generelt, sier en kritiker som har lest hans nye essay.