Podcasts about er trump

Får vi fred i Mellemøsten? Er Trump`s fredsaftale med Iran fup eller fakta? Får præstestyret mere magt? Taber de civile iranere og Vesten? Kommer olien til at flyde frit, som USA´s præsident skriver på sit medie Truth Social? Får vi igen billig olie og benzin i Danmark? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Salar Saroneh, ingeniør, talsperson, Voice of Iran Simi Jan, journalist og forfatter til bøger om Afghanistan og Iran Naser Khader, teolog, tidl medlem af FT Thomas Rohden RV, politisk ordfører Trine Pertou Mach, Ø, udenrigsordfører Matias Seidelin, USA-kender, skribent netmediet Olfi Tilrettelægger: Frederikke Ernst Producer: Mathias Pedersen Vært: Gitte Hansen

Får vi fred i Mellemøsten? Er Trump`s fredsaftale med Iran fup eller fakta? Får præstestyret mere magt? Taber de civile iranere og Vesten? Kommer olien til at flyde frit, som USA´s præsident skriver på sit medie Truth Social? Får vi igen billig olie og benzin i Danmark? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Salar Saroneh, ingeniør, talsperson, Voice of Iran Simi Jan, journalist og forfatter til bøger om Afghanistan og Iran Naser Khader, teolog, tidl medlem af FT Thomas Rohden RV, politisk ordfører Trine Pertou Mach, Ø, udenrigsordfører Matias Seidelin, USA-kender, skribent netmediet Olfi Tilrettelægger: Frederikke Ernst Producer: Mathias Pedersen Vært: Gitte Hansen

Får vi fred i Mellemøsten? Er Trump`s fredsaftale med Iran fup eller fakta? Får præstestyret mere magt? Taber de civile iranere og Vesten? Kommer olien til at flyde frit, som USA´s præsident skriver på sit medie Truth Social? Får vi igen billig olie og benzin i Danmark? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Salar Saroneh, ingeniør, talsperson, Voice of Iran Simi Jan, journalist og forfatter til bøger om Afghanistan og Iran Naser Khader, teolog, tidl medlem af FT Thomas Rohden RV, politisk ordfører Trine Pertou Mach, Ø, udenrigsordfører Matias Seidelin, USA-kender, skribent netmediet Olfi Tilrettelægger: Frederikke Ernst Producer: Mathias Pedersen Vært: Gitte Hansen

(03:00): Skal vi bare lukke ligestillingsministeriet? Medvirkende: Karen Dich, journalist og forfatter der beskæftiger sig med ligestilling. (19:00): Er Trump ved at forlænge krigen i Mellemøsten? Medvirkende: Gunnar Willum, mellemøstkorrespondent for Berlingske. (30:00): Hvad blev der besluttet på topmødet i NB8-samarbejdet? Medvirkende: Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent hos Berlingske. (46:00): Hvem er ansvarlig, når en maskine laver en fejl, der kan koste folk deres retssikkerhed? Medvirkende: Peter Christian Bech Nielsen, techredaktør på techmediet Radar. Værter: Mathias Wissing og Anne PhillipsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Hvad er det dårlige ved, at bøger har engelske titler, hvis indholdet er dansk? Medvirkende: Malene Jensen, journalist ved Weekendavisen. (12:00): Er Trump hævet over loven? Medvirkende: Ruben Toft Sindahl, juridisk analytiker ved Kongressen.com. (32:00): Er Center for Voldsforebyggelses opgørelse over kvindedrab fluffy og ufuldstændig? Medvirkende: Ditte Bjerregaard, grundlægger af Center for Voldsforebyggelse. (49:00): Har Iran angrebet amerikanske luftbaser? Medvirkende: Gunnar Willum, korrespondent i Mellemøsten for Berlingske, bosat i Cairo. Værter: Mathias Wissing & Toke GrippingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

For tredje gang på få år har noen løsnet skudd i nærheten av Trump. USA-ekspert Eirik Løkke mener Trump er ekstra utsatt for politisk vold. Vi oppsummerer nyhetene for deg, i dag også om den nye Michael Jackson-filmen, som til tross for slakt knuser rekorder.

Næppe, da han er afholdsmand…men det virker unægteligt, som om USA’s præsident sejler rundt i sine argumenter for Iran-krigen. Lige nu vender MAGA-bevægelsen sig massivt imod ham. Europa vender også Trump ryggen. Mads og David prøver at finde hoved og hale i det hele. Værter: Mads Fuglede og David Trads Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen Billede: Souel Loeb/AFPSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Fire år efter Putins invasion af Ukraine har Israel og USA nu angrebet Iran, slået aytollahen ihjel og antændt en ny krig i Europas nabolag. Selv om der vil være mange konsekvenser her hos os, blev hverken EU eller Nato taget med på råd af amerikanerne.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytikerMedvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktørGæst: David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet, ekspert i den sikkerhedspolitiske udvikling i MellemøstenProducer: Camille Marie Guerry, podcastassistentValgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaetFå Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpolSom podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ist die Entscheidung für den Angriff gegen Iran bereits gefallen?Ex - US-Oberst Douglas Macgregor über politische Zwänge, militärische Risiken und strategische UnsicherheitenEin Kommentar von Rainer Rupp.Douglas Macgregor ist ein pensionierter Oberst, Kampfveteran und ehemaliger leitender Berater eines US-Verteidigungsministers. Macgregor diskutiert am Donnerstag (25.02) mit dem norwegischen Professor Glenn Diesen auf Youtube, warum in Washington die Entscheidung, den Iran anzugreifen, wahrscheinlich schon getroffen wurde, und warum der Iran mit allem kämpfen wird, was er hat, da dies für das Land und seine Bevölkerung ein Überlebenskrieg sei. Die Alternative für Iran wäre, auf Generationen vor den USA und Groß-Israel zu buckeln und sich in der Region herumschubsen und ausbeuten zu lassen.Droht ein Krieg mit Iran?In dem ausführlichen Gespräch mit dem norwegischen Politikwissenschaftler Glenn Diesen zeichnet Douglas Macgregor ein düsteres Bild der aktuellen Lage zwischen den Vereinigten Staaten und Iran. Seine Analyse verbindet innenpolitische Dynamiken in Washington mit militärischen Realitäten im Nahen Osten und globalen Machtverschiebungen. Dabei entsteht das Bild eines bevorstehenden Krieges, dessen Ausgang ungewiss, aber dessen Folgen gewiss weitreichend wären.Politische Dynamik in WashingtonAuf die zentrale Frage, ob die Entscheidung für einen Krieg gegen Iran bereits gefallen sei, antwortet Macgregor deutlich: Er halte es für höchstwahrscheinlich, weil Präsident Trump unter Zugzwang stünde und gar nicht anders handeln könne. Laut MacGregor steht Trump unter unglaublichem politischem Druck seiner zionistischen Unterstützer im US-Kongress und in Israel und der zionistischen Milliardäre die einen Großteil der US-Geschäfts- und Medienwelt, einschließlich Hollywood, kontrollieren. Während der jüngsten Rede zur Lage der Nation am vergangenen Mittwoch habe er mit seinen Kriegsdrohungen gegen Iran großen, parteiübergreifenden Applaus bekommen. Es war das einzige Mal während der Rede, dass sich Republikaner und Demokraten geschlossen hinter Trump stellten, während sich für den Rest der Zeit der Kongress zutiefst gespalten zeigte.Die pro-Iran-Krieg Reaktion im Kongress war ein deutliches Zeichen dafür, dass Trumps harte Linie gegenüber Teheran im Kongress breite Unterstützung findet, betonte Macgregor und verwies zugleich auf einen auffälligen Gegensatz zum Willen der US-Bevölkerung: Umfragen zeigten nämlich, dass zwischen 70 und 80 Prozent der amerikanischen Bevölkerung keinen weiteren Krieg im Nahen Osten wünschten. Diese Diskrepanz zwischen öffentlicher Meinung und politischem Establishment bildet einen zentralen Spannungsbogen seiner Argumentation. Während große Teile der Bevölkerung kriegsmüde seien, zeige sich in Washington eine bemerkenswerte Geschlossenheit, seine zionistischen Geldgeber in strategischen Fragen des Nahen Ostens nicht zu enttäuschen.Hier folgte ein Auszug aus MacGregors scharfer Kritik, wie die zionistische Lobby sich in Washington unbehindert und unbestraft Einfluss kauft (ab 0:50 des youtube Videos)(1):„Er (Trump hat keine Wahl. Wir müssen verstehen, wer ihn ins Weiße Haus gebracht hat und welche enorme Macht und Einfluss die Israel-Lobby und die Zionisten -Milliardäre in den Vereinigten Staaten haben. Ich bin sicher, wenn Sie die Rede zur Lage der Nation gesehen haben. Dann haben Sie auch gesehen, dass er bei seinen Äußerungen zum Iran stehende Ovationen nicht nur von seiner eigenen Partei, sondern auch von den Demokraten bekommen hat....https://apolut.net/iran-krieg-douglas-macgregor-schlagt-alarm-von-rainer-rupp/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

(01:00): Hvad vejer højest: At flere unge får øjnene op for folkekirken - eller at folkekirken ikke er til stede på TikTok? Medvirkende: Christian Holst Vigilius, folketingskandidat for Konservative. (13:00): Kommunen fastholder, at samtalen kun handlede om pressefotos - lyver de? Medvirkende: Rikke Johansen, Lærer og tidligere ansat på Grøndalsvængets skole. (30:00): Er Minneapolis/Minnesota blevet et slags testområde for en bredere national strategi ift. at gennemføre de her massedeportationer. Medvirkende: Ditte Lynge, journalist i USA. (40:00): Er Trump russisk agent? Medvirkende: Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk rådgiver, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lige nu ser vi to tydelige eksempler på, at Trump er presset af sine egne. Først Grønland. Nu ICE i Minneapolis. Republikanske vælgere og kongresmedlemmer tvinger ham til at dæmpe sig. Er Trump simpelthen svag? Værter: Mads Fuglede og David Trads Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper Risgaard Foto: REUTERS/Tim Evans/File PhotoSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Warum Trumps Interesse an Grönland weder auf Rohstoffe noch auf die Nähe zu Russland zurückzuführen ist.Ein Kommentar von Claudia Töpper.Grönlands Eis dient als Schutz vor AufständenIn einem Interview, das vor vier Tagen auf YouTube erschien, nannte der Wirtschaftsexperte, Ernst Wolff interessante Hintergründe zu den geplanten Eroberungen der USA. (1) Wörtlich sagte er:„[…] Aber Grönland hat meiner Meinung nach auch einen Hintergrund, von dem überhaupt nicht geredet wird. Also in Grönland haben in den letzten Jahren investiert die ganz Großen in dem IT-Bereich. Also das sind Peter Thiel [Mitbegründer von PayPal und Palantir] hat da investiert, Bill Gates hat da investiert und Herr Andreessen [Mitbegründer von Netscape] und Larry Ellison [Gründer von Oracle] und all die Großen haben da investiert und das ist für die ganz interessant – Grönland – und zwar aus mehreren Gründen. Also diese leben ja alle von dem Fortschreiten der KI. KI ist ja im Moment die wichtigste Technologie, die entwickelt wird und KI braucht unglaublich viel Datenzentren. Nun baut man diese Datenzentren überall auf der Erde. Diese Datenzentren brauchen eine große Kühlung. Wo ist es am kühlsten? In der Antarktis. Und wo wären diese Datenzentren auch am sichersten gegenüber Sabotageakten und gegenüber der Gesamtbevölkerung der Welt? Auch in der Antarktis. Weil, da käme kein Mensch mehr hin, um da Sabotage zu verüben. Das wäre also eine abgeschlossene Welt für sich, wo die Datenzentren in Hülle und Fülle hinstellen könnten und die digitale Diktatur der Welt weiter vorbereiten könnten. Interessant ist, wer hat Donald Trump die Idee gegeben, überhaupt die Eingliederung Grönlands in das US-Staatsgebiet mal zu verlangen oder überhaupt zu beabsichtigen? Das war ein Mann namens Ronald Lauder. Mit [ihm] hat Donald Trump zusammen studiert. Ronald Lauder ist der Erbe des Estée Lauder Kosmetikkonzerns, also ein mehrfacher Milliardär. Und der Mann hat ihn auf die Idee gebracht, hat selber da auch schon investiert und jetzt kommt der Brückenschlag zum Nahen Osten, Ronald Lauder ist niemand anderes als der Chef und der Präsident des jüdischen Weltkongresses.“ (2)Des Weiteren ist für Donald Trump an Grönland noch folgendes interessant. „[…] Er [Trump] wird aus dem Hintergrund gedrängt von den Leuten, denen er ja dient. Also er ist ja nichts anderes als die Marionette der Großen im Silicon Valley. Also man weiß ja auch seine Adjutanten. Also sein Vizepräsident, J.D. Vance ist von Peter Thiel gefördert worden. Sein Außenminister, Marco Rubio ist von Larry Ellison gefördert worden. Die beide[n] sind von ihren Förderern zu Senatoren, einmal in Ohio und einmal in Florida gemacht worden, bevor sie den Sprung in die Regierung dann geschafft haben. Also es ist diese Fraktion da aus dem Silicon Valley, die Donald Trump in diese Richtung [Erpressung Grönlands und Dänemarks] drängen. Und die haben vor, da in Grönland tatsächlich etwas Besonderes zu errichten, nämlich das, was sie die Freedom City nennen. Das ist so eine Art Sonderwirtschaftszone. Da wird es keine Steuern geben, da wird es auch keine Regierung geben, da wird es auch keine Wahlen geben. Da werden die Konzerne selber herrschen. Das ist so das Idealbild dessen, wie sich vor allem Peter Thiel die Zukunft vorstellt.“ (3)Grüne Energie ist am EndeDass die KI die Technologie ist, auf die alle Konzerne ihre Zukunft aufbauen und ihren Blick richten, zeigen auch die Äußerungen, die auf dem WEF (World Economic Forum / Weltwirtschaftsforum), das letzte Woche in Davos stattfand, getätigt wurden. Hier erklärte der neue WEF-Chef und CEO von BlackRock (mit 4 Billionen US-Dollar der größte Vermögensverwalter), Larry Fink die deutsche Energiewende offenbar für beendet. Laut des Journalisten und Moderators, Robert Stein, erklärte Larry Fink in seiner Rede auf dem WEF, dass Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tormod og Jørn har besøk av førsteamanuensis ved Institutt for forsvarsstudier Anders Romarheim. Sammen diskuterer de den urovekkende utviklingene rundt Donald Trumps handlinger og utspill. Er Trump nå «unhinged» og fullstendig irrasjonell, eller er det en mørk strategi bak utspillene hans? Vi dykker ned i den kontroversielle militæroperasjonen i Venezuela og Trumps pågående ønske om å overta Grønland. Hvilke motiver ligger bak dette, og hva betyr det for internasjonale normer og USAs rolle som leder av den frie verden? Episoden trekker skremmende paralleller mellom Trumps og Putins ambisjoner om territoriell ekspansjon for å befeste sin makt. Et sentralt og etisk dilemma belyses: Skal Nato-allierte militært forsvare Grønland mot en potensiell amerikansk invasjon, og hvilke uante konsekvenser kan en slik intern Nato-konflikt få?Vi ser på historiske eksempler og diskuterer om militær motstand kan være nødvendig for å påføre Trump en kostnad som kan stoppe hans fremferd. Episoden berører også hvordan fokuset på Trumps handlinger avleder oppmerksomheten fra den pågående krigen i Ukraina – en utvikling som utvilsomt gleder Kreml. Du får en oppdatert oversikt over den humanitære krisen i Kyiv, frontlinjesituasjonen, og Ukrainas nylige droneangrep. Hva kan stoppe Trump? Er det Kongressen, det 25. grunnlovstillegget, eller noe helt annet?Lytt til en dypgående diskusjon om en verden i rask endring, der gamle allianser knaker i sammenføyningene og nye trusler dukker opp fra uventet hold.Arrangementslenke for livesendingen mandag 26.1 om Ukrainas dronebygging finner du her: https://fb.me/e/43APEmpP7 Tidsstempler: 00:00:59 Trumps utspill og Venezuela-operasjonen: Er han «unhinged»?00:02:25 USAs abdisering fra lederrollen og den regelstyrte verdensorden.00:03:20 Trumps dominante bilateralisme og Grønlands-spørsmålet.00:07:57 Hva er den egentlige rasjonaliteten bak Trumps ønske om Grønland?00:11:14 Skremmende paralleller mellom Trump og Putin.00:14:11 Trumps skyldplassering på offeret.00:15:03 Det store dilemmaet: Skal Nato-land forsvare Grønland militært mot USA?00:20:43 Mulige «off-ramps» for Trump: Kongressen og det 25. grunnlovstillegget.00:30:27 USAs kampanje mot Russlands «Skyggeflåte».00:33:56 Hvordan fokuset forskyves fra Ukraina til interne Nato-konflikter.00:34:49 Oppdatering fra Ukraina: Humanitær krise i Kyiv og frontlinjen.00:40:42 Avsluttende frykt: Militær suksess kan befeste Trumps maktSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er Trump fasisti? Af hverju gæti verið ó-gagnlegt að skilgreina hann sem slíkan? Pontus Järvstad, sagnfræðingur, er sérfræðingur í fasisma og and-fasisma, við ræðum við hann um Trump. Fríða Þorkelsdóttir, rithöfundur og bóksali, er með hugan við X, áður Twitter. Og hvernig það hefur breyst. Við fáum pistil frá henni. Jóhannes Bjarki ræðir við Salvöru Gissurardóttur, sem hefur skrifað greinar á íslenska Wikipedia í 20 ár. Í síðustu viku var þessi ristastóra, gríðarlega mikilvæga vefsíða, 25 ára gömul.

Verdenspolitikken rykker tættere på, og det kan mærkes i dansk politik. I denne uges udgave af Borgen Unplugged taler vi om den vilde situation mellem Grønland, Danmark og USA. Arktis er igen et geopolitisk brændpunkt, og Lars Løkke har været i Washington til møder med Trump-lejren. Men hvad betyder det egentlig? Vender presset fra USA op og ned på dansk politik? Eller er det blot en forbigående krusning, før regeringen er tilbage i sit vante leje? Vi har besøg af DR's skarpe politiske analytiker Jens Ringberg, der hjælper med at skille signal fra støj og vurdere, om vi står over for en reel magtforskydning eller bare endnu en udenrigspolitisk storm. Vi vender også Messerschmidt, moms og fødevarepriser og tager fat på de gode og kloge spørgsmål fra vores lyttere om, hvordan landets næste regering kan komme til at se ud. Det og meget mere får du i Borgen Unplugged, hvor Martin Flink har spørgsmålene og Anders Langballe og Jens Ringberg har svarene.

Þórarinn ræðir við Þórð Pálsson um stöðuna í efnahagskerfinu og ESB.Þórður telur að líkur séu á því að húsnæðisverð muni lækka og að blikur séu almennt á lofti á ýmsum sviðum, eins og hættumerkjum í tölum um atvinnuleysi.Þórður hefur miklar efasemdir gagnvart Evrópusambandinu og telur ófýsilegt að Ísland gangi þar inn. Hann segir blómaskeið Evrópu ekki hafa verið á tímum Evrópusambandsins og að mjög erfitt sé að ganga þaðan út eftir að þjóðir ganga þar inn.Hann segir einnig að Evran sé mesta sorgarsaga Evrópusambandsins og að ríkari þjóðir greiði fyrir tilvist annarra þjóða sem ekki hafa úr jafn miklu að moða.Rætt er sérstaklega um Draghi skýrsluna og tekist á um gildi þeirrar skýrslu.- Er Trump eða Evrópusambandið að grafa undan alþjóðakerfinu?- Myndi Evrópusambandið aðlaga sig að Íslandi eða öfugt?- Var blómaskeið Evrópu á undan tímum Evrópusambandsins?Þessum spurningum er svarað hér.Til að fá þætti hlaðvarpsins án auglýsinga og undan öðrum má fara inn á: www.pardus.is/einpaeling eða Leggja málstaðnum lið með því að greiða inn á:  Rkn. 0370-26-440408Kt. 4404230270  Samstarfsaðilar:  Poulsen  Happy Hydrate  Bæjarins Beztu Pylsur  Alvörubón  FiskhúsiðDrifa.isPalssonfasteignasala.isHeitirpottar.isHrafnadalur.isHarðfiskur (kynningartilboð):500g - 7.500 ISK1 kg - 14.000/kg - Heimsent2 Kg - 13.000/kg - Heimsent4 kg - 12.000/kg - HeimsentPantið með því að senda email á Hrafnadalur@proton.me

Demokratene har fått flere seiere den siste tiden. Og nå har de funnet frem popkornet. For Trump ser ut til å gjøre den samme feilen som kan ha kostet demokratene valget i fjor. Med USA-korrespondent Kjetil Hanssen og kommentator Christina Pletten. Foto: Kevin Lamarque, Reuters/NTB

Den kontroversielle fredsplanen for Ukraina brakte den frem i lyset: knivingen mellom visepresident JD Vance og utenriksminister Marco Rubio. Pluss: Marjorie Taylor Greene sjokkerte alle med å gå av. Er Trump i ferd med å miste grepet om Kongressen? Med korrespondent Kjetil Hanssen og kommentator Christina Pletten. Foto: Manuel Balce Ceneta/AP Photo

Tormod og Jørn har førstemanuensis ved Institutt for forsvarsstudier Anders Romarheim i studio for å snakke om Donald Trumps kontroversielle «fredsplan» for Ukraina. Planen, som har lekket til mediene, vekker sterke reaksjoner og beskrives som en «katastrofe». Ekspertene analyserer planens innhold, dens tilblivelse og de potensielle, vidtrekkende konsekvensene for Ukraina, Europa og den internasjonale regelbaserte orden. Episoden utforsker: 00:00:40 – Trumps «fredsplan»: Kremls ønskeliste i forkledning? Hva innebærer egentlig Trumps forslag, og hvorfor beskrives den som «knappest en fredsplan»? Romarheim og Henriksen peker på «store likheter med Kremls ønskeliste» og en tydelig russisk innflytelse på amerikanske posisjoner rundt Ukraina-krigen. 00:01:43 – Trumps diplomati og strategiske lekkasjer. Diskusjonen belyser hvordan planen kan være et klassisk Trump-grep for å «kaste ut noe hårete og utrert» for å styre forventningene og etablere en «benchmark for hvor ille det kan gå». 00:03:30 – Naivitet eller kalkulert strategi? Trumps syn på makt. Er Trump naiv overfor russiske interesser, eller er hans forestilling om at «de små må tekkes de store» en bevisst tilnærming? Podkasten diskuterer Trumps overdrevne tro på sin egen forhandlerrolle overfor et mer langsiktig Russland. 00:06:18 – Hvorfor planen er en «katastrofe» for Europa. En sentral del av planen foreslår en kraftig reduksjon av Ukrainas væpnede styrker. Dette analyseres som en eksistensiell trussel mot Europas sikkerhet, da det «gjør det lettere for Putin» å ta «neste jafs av ukrainsk territorium». 00:11:11 – En «post-Nato»-virkelighet og Europas sårbarhet. Episoden utforsker hvordan Trumps plan kan signalisere en fremtid der USA inngår avtaler om Europa «uten Europa». Dette reiser spørsmål om USAs rolle som sikkerhetsgarantist og en potensiell omtegning av europeisk sikkerhet, der «Trump og Putin blir enige om hvordan Europa skal deles opp». 00:14:30 – Katastrofale utfall: Hva står på spill? Gjestene diskuterer hvorfor planen, om den blir gjennomført, vil være en «katastrofe for europeisk sikkerhet, for Vestens samhold, og først og fremst for Ukrainas territorielle integritet og suverenitet». De vurderer også om det er en mindre katastrofe om USA forlater bordet, og Europa tvinges til å «ta seg sammen». 00:22:55 – Planens tilblivelse: Manglende diplomati og internasjonalt perspektiv. Det gis innsikt i hvordan planen angivelig er utarbeidet av Trumps personlige krets, som eiendomsinvestor Steve Witkoff og Trumps svigersønn Jared Kushner, uten den tradisjonelle diplomatiske prosessen. 00:34:23 – Amnesti for krigsforbrytelser: Slutten på den regelstyrte verdensorden? Planens forslag om fullt amnesti for handlinger under krigen og straffrihet for krigsforbrytelser diskuteres kritisk. Dette reiser alvorlige spørsmål om internasjonale lover og konsekvensene for land som Norge, som er avhengig av en regelstyrt orden. 00:37:13 – Den økonomiske dimensjonen: Trumps forretningssans i geopolitikken. Analysen viser hvordan planen er preget av Trumps «businessman»-tankegang, med forslag om at USA skal «cashe inn» på frosne russiske midler, og økonomiske avtaler rundt gass og petroleum. Det fremstilles som et «invertert liberalistisk prosjekt» der «alle skal bli rikere» mot å akseptere Kremls betingelser. 00:41:13 – Norsk krysspress: Behovet for en «Plan B» og manglende kriseforståelse. Episoden avsluttes med en diskusjon om Norges sårbare posisjon som et lite naboland av Russland, avhengig av amerikanske sikkerhetsgarantier. Det stilles spørsmål ved om USA fortsatt er vår allierte, og det argumenteres for at Norge må utvikle en «Plan B» for sin sikkerhet, samt en kritikk av manglende EU-debatt og kriseforståelse i norsk offentlighet. Trumps fredsplan for Ukraina på 28 punkter fra Axios: 1. Ukrainas suverenitet skal bekreftes. 2. En omfattende ikkeangrepsavtale skal inngås mellom Russland, Ukraina og Europa. Alle uklarheter fra de siste 30 årene skal betraktes som løst. 3. Det forventes at Russland ikke invaderer naboland, og at NATO ikke utvider seg ytterligere. 4. En dialog skal finne sted mellom Russland og NATO, med USA som megler, for å løse alle sikkerhetsspørsmål og skape forutsetninger for nedtrapping, for å sikre global sikkerhet og øke muligheter for samarbeid og fremtidig økonomisk utvikling. 5. Ukraina vil motta pålitelige sikkerhetsgarantier. Akkurat hva dette innebærer, er ikke klart, men en amerikansk tjenestemann fortalte Axios at dette ville være en eksplisitt sikkerhetsgaranti fra USA. 6. Størrelsen på de ukrainske væpnede styrker skal begrenses til 600 000 personell, ned fra dagens 800 000–850 000. Før krigen var antallet rundt 250 000. 7. Ukraina godtar å forankre i sin grunnlov at landet ikke skal bli medlem av NATO, og NATO godtar å inkludere en bestemmelse i sine vedtekter som fastslår at Ukraina ikke skal bli medlem i fremtiden. 8. NATO godtar å ikke stasjonere tropper i Ukraina. 9. Europeiske jagerfly skal stasjoneres i Polen. 10. Den amerikanske garantien: USA får kompensasjon for garantien. Hvis Ukraina invaderer Russland, mister de garantien. Hvis Russland invaderer Ukraina, vil det – i tillegg til et avgjørende koordinert militært svar – bli gjeninnført globale sanksjoner, anerkjennelse av nytt territorium og alle andre fordeler fra avtalen vil bli tilbakekalt. Hvis Ukraina avfyrer et missil mot Moskva eller St. Petersburg uten grunn, vil sikkerhetsgarantien anses som ugyldig. 11. Ukraina kvalifiserer for EU-medlemskap og får kortsiktig preferanseadgang til det europeiske markedet mens denne saken behandles. 12. En omfattende global tiltakspakke for å gjenoppbygge Ukraina, inkludert, men ikke begrenset til: Opprettelse av et utviklingsfond for Ukraina for å investere i raskt voksende industrier, inklusive teknologi, datasentre og kunstig intelligens. USA vil samarbeide med Ukraina for å gjenoppbygge, utvikle, modernisere og drive Ukrainas gassinfrastruktur, inkludert rørledninger og lagringsanlegg. Felles innsats for rehabilitering av krigsrammede områder for restaurering, gjenoppbygging og modernisering av byer og boligområder. Infrastrukturutvikling. Utvinning av mineraler og naturressurser. Verdensbanken skal utvikle en egen finansieringspakke for å akselerere disse innsatsene. 13. Russland skal reintegreres i den globale økonomien: Oppheving av sanksjoner skal diskuteres og godkjennes trinnvis og fra tilfelle til tilfelle. USA vil inngå en langsiktig økonomisk samarbeidsavtale med Russland for gjensidig utvikling innen energi, naturressurser, infrastruktur, kunstig intelligens, datasentre, prosjekter for utvinning av sjeldne jordmetaller i Arktis og andre gjensidig fordelaktige forretningsmuligheter. Russland vil bli invitert til å gjenoppta medlemskap i G8. 14. Frosne midler skal brukes som følger: 100 milliarder dollar i frosne russiske eiendeler skal investeres i USA-ledet innsats for å gjenoppbygge og investere i Ukraina. USA skal motta 50 % av overskuddet fra dette prosjektet. Europa skal legge til ytterligere 100 milliarder dollar for å øke investeringsnivået for Ukrainas gjenoppbygging. Frosne europeiske midler vil bli frigjort. De gjenværende frosne russiske midlene vil bli investert i et separat amerikansk-russisk investeringsfond for å gjennomføre felles prosjekter innen spesifikke områder. Dette fondet skal bidra til å styrke relasjoner og øke felles interesser for å skape sterke incentiver mot ny konflikt. 15. En felles amerikansk-russisk arbeidsgruppe for sikkerhetsspørsmål skal opprettes for å fremme og sikre etterlevelse av alle bestemmelsene i avtalen. 16. Russland skal lovfeste sin politikk om ikke-aggressivitet overfor Europa og Ukraina. 17. USA og Russland skal bli enige om å forlenge gyldigheten av traktater om ikke-spredning og kontroll av atomvåpen, inkludert START I-traktaten. 18. Ukraina samtykker i å forbli en ikke-atomvåpenstat i henhold til Traktaten om ikke-spredning av atomvåpen. 19. Zaporizjzja kjernekraftverk skal settes i drift under overvåkning av IAEA, og den elektriske kraften skal fordeles likt mellom Russland og Ukraina – 50:50. 20. Begge land forplikter seg til å gjennomføre undervisningsprogrammer i skoler og samfunnet med mål om å fremme forståelse og toleranse for ulike kulturer og å eliminere rasisme og fordommer: Ukraina skal innføre EU-regler om religionsfrihet og beskyttelse av språklige minoriteter. Begge land skal bli enige om å avskaffe alle diskriminerende tiltak, og garantere rettighetene til ukrainske og russiske medier og utdanning. All nazistisk ideologi og virksomhet må avvises og forbys. 21. Territorier: Krim, Luhansk og Donetsk skal anerkjennes som de facto russiske, også av USA. Kherson og Zaporizjzja skal «fryses» langs kontaktlinjen, som innebærer de facto anerkjennelse langs kontaktlinjen. Russland skal gi avkall på øvrige kontrollerte territorier utenom de fem regionene. Ukrainske styrker skal trekke seg ut fra den delen av Donetsk oblast de i dag kontrollerer. Dette området vil bli ansett som en nøytral demilitarisert buffersone, internasjonalt anerkjent som territorium tilhørende Russland. Russiske styrker skal ikke gå inn i denne demilitariserte sonen. 22. Etter enighet om fremtidige territorielle ordninger forplikter både Den russiske føderasjonen og Ukraina seg til ikke å endre disse ordningene med makt. Eventuelle sikkerhetsgarantier vil ikke gjelde ved brudd på denne forpliktelsen. 23. Russland skal ikke hindre Ukraina fra å bruke Dnipro-elven til kommersiell virksomhet, og det skal inngås avtaler om fri transport av korn over Svartehavet. 24. En humanitær komité skal opprettes for å løse gjenværende saker: Alle gjenværende fanger og døde skal utveksles på «alle mot alle»-basis. Alle sivile fanger og gisler, inkludert barn, skal returneres. Et program for gjenforening av familier skal gjennomføres. Tiltak skal iverksettes for å lindre lidelsen til ofrene for konflikten. 25. Ukraina skal gjennomføre valg innen 100 dager. 26. Alle parter i konflikten skal innvilges fullt amnesti for sine handlinger under krigen og er enige om å ikke fremme krav eller klager i fremtiden. 27. Denne avtalen skal være juridisk bindende. Implementeringen skal overvåkes og garanteres av Fredsrådet ledet av president Donald J. Trump. Sanksjoner vil ilegges ved brudd. 28. Når alle parter har godkjent dette memorandumet, vil en våpenhvile tre i kraft umiddelbart etter at begge sider trekker seg tilbake til avtalte punkter for å iverksette avtalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den ellers trofaste Trump-allierede Marjorie Taylor Greene opfører sig pludselig mærkeligt. Udtalelserne er blevet mere vage, og hun virker mindre villig til at følge præsidentens linje uden forbehold. Hvad ligger bag - et strategisk kursskifte, intern magtkamp eller bare endnu et kapitel i det republikanske drama?Derudover ser vi på de stigende spændinger mellem USA og Venezuela. Er Trump faktisk på vej mod en militær konfrontation - eller er det endnu et eksempel på udenrigspolitisk muskelspil uden realiteter bag? Værter: Mads Fuglede og David Trads Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Fimmtudagur 9. október Leikskólar, vextir, öryggismál, lögfræði og Trumpland Gunnar Smári heldur áfram umræðu um leikskólana. Að þessu sinni koma þær Halla Gunnarsdóttir formaður VR og Sigríður Ingibjörg Ingadóttir hagfræðingur BSRB og segja hvers vegna þær eru á móti tillögum um styttri vistunartíma á leikskólunum. Finnbjörn A. Hermannsson hjá ASÍ furðar sig á hávaxtastefnu Seðlabankans sem hann segir að valdi miklu tjóni. Þá séu álitamál með krónuna og fleira sem hafi neikvæð áhrif á fólk, einkum hina skuldsettu. Hilmar Þór Hilmarsson prófessor ræðir við Gunnar Smára um vopnahlé á Gaza og öryggismál Evrópu, stöðu álfunnar í fjölpóla heimi. Gísli Tryggvason lögmaður ræðir álitamál í lögfræði tengd fréttum líðandi stundar. Fjallað verður um vændi, hvort líklegt sé að Ísland fái mikilvægar undanþágur með inngöngu í ESB, muninn á málfrelsi og tjáningarfrelsi og rétt eða órétt Ísraela til að handtaka fólk á hafi úti. Björn Þorláks ræðir við Gísla. Gunnar Smári ræðir við Harald Sigurðsson jarðfræðing, sem býr í New Bedford í Massachusetts, um áhrif Trump á bandarískt samfélag. Er Trump að takast að brjóta niður margt af því besta sem byggt var upp í Bandaríkjunum á liðnum áratugum.

Aaah vi savner at snakke sammen, men sådan er life engang i mellem! Vi får ventileret om ugen der gik i popkultur over lydbesked, og snakken går selvfølgelig på Justins nye album, som rummer intet mindre end 40 sange. Mie fortæller om Selena Gomez' og hendes mors fejlagtige business eventyr, og Sarah er sur på Sydney Sweeney igen. Cardi B er frifrundet, og så skal vi SELVFØLGELIG tale om en teori, som splitter jeres to podcastværter: er Trump død?? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konspirasjonene i amerikansk politikk når nye høyder. Er Trump syk/død/går av? Og amerikanske tilstander har nådd norsk valgkamp. Avlivingen av formueskatten er litt trumpsk, og friskmeldingen av økonomien litt bidensk.

Er Trump døden nær? Vi dykker ned i konspirationshavet. I dag falder der dom i Henrik Sass Larsen sagen. Ukraine har måske fundet Ruslands akilleshæl. Vært: Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker, Global Risk Management. Mathias Sindberg, journalist på Information.

I dag mødes Donald Trump og Vladimir Putin til et møde i Alaska. Det vigtigste punkt på dagsordenen er krigen i Ukraine. Men kan Trump lande en aftale med Putin? Og hvilken type aftale kan Ukraine og de europæiske ledere acceptere? Er Trump en fredsmager, eller plejer han personlige interesser? Medvirkende: Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen. Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk korrespondent, OLFI Michael Jarlner, international kommentator, Politiken. Samuel Rachlin, tidl. Moskva-korrespondent & Washington-korrespondent Jeanette Serritslev, militæranalytiker,Forsvarsakademiet Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Gitte Hansen Producer: Frederikke Ernst

I dag mødes Donald Trump og Vladimir Putin til et møde i Alaska. Det vigtigste punkt på dagsordenen er krigen i Ukraine. Men kan Trump lande en aftale med Putin? Og hvilken type aftale kan Ukraine og de europæiske ledere acceptere? Er Trump en fredsmager, eller plejer han personlige interesser? Medvirkende: Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen. Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk korrespondent, OLFI Michael Jarlner, international kommentator, Politiken. Samuel Rachlin, tidl. Moskva-korrespondent & Washington-korrespondent Jeanette Serritslev, militæranalytiker,Forsvarsakademiet Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Gitte Hansen Producer: Frederikke Ernst

I dag mødes Donald Trump og Vladimir Putin til et møde i Alaska. Det vigtigste punkt på dagsordenen er krigen i Ukraine. Men kan Trump lande en aftale med Putin? Og hvilken type aftale kan Ukraine og de europæiske ledere acceptere? Er Trump en fredsmager, eller plejer han personlige interesser? Medvirkende: Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen. Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk korrespondent, OLFI Michael Jarlner, international kommentator, Politiken. Samuel Rachlin, tidl. Moskva-korrespondent & Washington-korrespondent Jeanette Serritslev, militæranalytiker,Forsvarsakademiet Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Gitte Hansen Producer: Frederikke Ernst

Det interessante er ikke om Donald Trump er en dum idiot, men hva som gjør han til det. Hva innebærer det at verdens mektigste mann kommer så til kort i bruken av sin forstand? Dumme idioter har ingen interesse for andre synspunkter enn deres egne, og det gjør dem både autoritære og antidemokratiske. Er Trump egentlig «konservativ» i det hele tatt, eller er han snarere en reaksjonær revolusjonær? Det er ikke nødvendigvis de klokeste hodene som setter spor - skremmende ofte er det de dårligste ideene og tenkerne som får mest makt. Akkurat det ser vi skje nå.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Makroanalytikerne i DNB Carnegie er ute med rapporten «Økonomiske utsikter» med oppdaterte anslag for norsk og internasjonal økonomi. I denne episoden diskuterer Marius Brun Haugen hovedpoengene i rapporten med Knut Magnussen og Oddmund Berg. Noen av spørsmålene de tar for seg er:Blir det varig fred i handelskrigen, og vil Kina eksportere desinflasjon?Står Fed i vanskeligere spagat enn ECB?Er Trump 2.0 positivt eller negativt for dollaren? Hva blir impulsene på norsk økonomi og Norges Bank?Den skriftlige rapporten er tilgjengelig for alle på analysesidene til DNB Carnegie Episoden ble spilt inn onsdag 14. mai 2025.Produsent: Kim-André Farago, DNB Wealth Management Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er 100 dager siden Trump ble innsatt. Vi oppsummerer utslagene så langt. Er Trump-putten fortsatt virksom? Hør Nordeas sjeføkonom Kjetil Olsen og sjefanalytiker Lars Mouland analyserer de siste trendene i norsk og internasjonal økonomi. All opinions and estimates in this podcast are, regardless of source, given in good faith, and may only be valid as of the stated publication date and are subject to change without notice. The podcast is intended only to provide general and preliminary information to investors and shall not be construed as the basis for any investment decision. This publication or report has been prepared by Nordea Markets as general information for private use of investors to whom the publication or report has been distributed, but it is not intended as a personal recommendation of particular financial instruments or strategies and thus it does not provide individually tailored investment advice, and does not take into account the individual investor's particular financial situation, existing holdings or liabilities, investment knowledge and experience, investment objective and horizon or risk profile and preferences. The investor must particularly ensure the suitability of an investment as regards his/her financial and fiscal situation and investment objectives. The investor bears the risk of losses in connection with an investment. Before acting on any information in this publication or report, it is recommendable to consult one's financial advisor.

I kveldens USA-spesial smeller det. Hans Rustad og Vebjørn Selbekk møtes til en debatt som kan ligne noe mellom en boksekamp og et gjørmebad. Er Trump en autoritær leder? Er han virkelig interessert i demokrati, eller bruker han makten til å forme USA etter eget ønske? Rustad mener Trumps lederskap er nettopp det Amerika trenger for å beskytte sine interesser og tradisjoner. Selbekk derimot, stiller spørsmål ved Trumps troverdighet, og hevder hans politikk er en "giftpakke" for troende.I denne intense debatten står ikke bare Trump på spill – det handler om hva slags leder verden egentlig trenger, og om konservative kristne kan støtte en mann med så mange kontroversielle sider. Lise Sørensen fikk mildt sagt en ilddåp som moderator, da hun måtte holde styr på de to frontfigurene i en eksplosiv debatt som utfordrer både politikk og moral.Hva skjer videre? Rustad og Selbekk står på hver sin side, og debatten om Trumps lederstil og om han er demokratiets fiende eller beskytter, er langt fra over.Følg med i kveldens USA-spesial kl 20, dette vil du ikke gå glipp av.

Teorier sier at Trump har vært på russisk side siden 80-tallet. At han skylder Russland, mafia og KBG alt. Konspirasjonspodden tar en titt. Ansvarlig redaktør er Kristin Ward Heimdal. Hør alle episodene fra Konspirasjonspodden eksklusivt hos Podme. Prøv gratis på podme.com.

Har fiskeriministeren givet forkerte oplysninger? Er Trump ved at gøre op med adskillelse mellem kirke og stat? Og hvad betyder nødhjælpstop for Ukraine? Dagens værter: Anne Kirstine Hermann og Ole Brink.

“Det bliver mørkt, kære venner. Meget mørkt.” Det er ordene fra tidligere USA-korrespondent David Trads efter Trumps indsættelsestale. Joachim er derimod begejstret for flere af Trumps kontante udmeldinger. I dagens afsnit kaster de to ‘frenemies’ sig ud i en duel om, hvorvidt man de næste fire år skal være optimistisk eller pessimistisk - Hvem overbeviser hvem? Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør og politisk kommentator på B.T. Gæst: David Trads, journalist og forfatter Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Bruxelles, København og Nuuk gør med bange anelser klar til Donald Trumps genudnævnelse på mandag. Podcasten gør status over EU's forberedelser og følger en grønlandsk politikers besøg i Europa-Parlamentet.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Hør også: Aaja Chemnitz, MF for Inuit Ataqatigiit.Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er Trump ved at invadere og overtage Grønland? Er Danmark udsat for et bagholdsangreb fra vores NATO-allierede USA? Er USA og Donald Trump ved at udvide sit imperium, præcis som Putin og Rusland? Er vi havnet i et storpolitisk trekantsdrama, hvor Danmark taber? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Aaja Chemnitz (IA) formand Grønlandsudvalget Folketinget, Rasmus Jarlov (K) Grønlandsordfører, Christian Rabjerg Madsen (S) politisk ordfører, Asger Fredslund, direktør i Siriuspartner og tidligere patruljefører i Sirius, Peter Ernstved, Forsvars-mediet Olfi, Jacob Heinel Jensen USA-Korrespondent, Berlingske og Torben Ørting, tidl kontreadmiral. Tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen. Vært: Gitte Hansen.

Trump'ın Rusya - Ukrayna savaşındaki rolü ne olur? Türkiye'nin önündeki fırsatlar nedir? Emekli büyükelçiler Aydın Adnan Sezgin ve Fatih Ceylan Monşer vs Monşer'in yeni bölümünde anlatıyor!

Donald Trump er ved at forme sin regering og administration. Indtil videre har Trump nomineret 12 ud af 25 personer, der skal godkendes af Senatet, før de kan påbegynde arbejdet. Er Trump ved at gøre op med den etablerede politiske elite i USA? Og er det galt eller genialt at have Elon Musk placeret centralt i den kommende regering i USA? Tror du, at Trump kan forandre USA? Medvirkende: Friis Arne Petersen, tidl. ambassadør i Washington, vært Friis diplomatpost, Andreas Steno, direktør i Steno Research, David Trads, journalist og forfatter, Anne Mørk, ph.d. i amerikanske studier, Kay Xander Mellish, dansk-amerikaner, forfatter og foredragsholder og Stine Bosse, medlem af Europa Parlamentet (M). Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Martin Plauborg.

Der har været gode penge at tjene, hvis tech-selskaber har fyldt i porteføljen, men hvad er udsigten for sektoren fremover med Donald Trump i Det Hvide Hus? Millionærklubben spørger Anders Bæk, porteføljeforvalter i klubben, der med sine investeringer fører konkurrencen stort. Turen går også forbi Kina og de seneste hjælpepakker, som styret har sat i værk for at styrke landets økonomi. Millionærklubben spørger viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen fra Formuepleje, om det overhovedet virker, og i studiet tjekker tekniske analytiker Lars Persson ind på dagens aktuelle markeder og nyheder.  Vært: Bodil Johanne Gantzel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er Trump en fascist?Diskusjonen går høyt rundt vanntank, over vinglass og i podcaststudioer. Her legger Jan Arild Snoen og jeg imidlertid debatten død, og reiser en gravstøtte med det rette begrepet som inskripsjon. Men inskripsjonen er holdbar som sand i vannkanten. Folk og politiske situasjoner forandrer seg jo over tid. Akkurat som Trump har gjort og vil fortsette å gjøre.Vi kommer frem til en enighet. Men først må vi sutre litt om hvor vanskelig det er å forholde seg til redigerte medier. 

Selv om Trump kommer fra den velhavende overklasse, har han en særlig appel blandt store dele af USA's arbejderklasse. For på trods af et økonomisk skel deler de alligevel et værdimæssigt og sprogligt fællesskab.Mads Fuglede og gæstevært, Niels Thulesen Dahl, diskuterer, hvordan Trump kan tale så direkte til den hvide, amerikanske arbejderklasse, og drager et par danske paralleller undervejs. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lige nu går Kamala Harris på vandet. Alt går i hendes retning. Denne uges partikonvent vil løfte hende yderligere. Trump, derimod, er sin egen værste fjende. Kampagnesporet med David Trads og gæstevært Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker, går i dybden med det hele.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Højesteret i USA for nyligt afsagde en opsigtsvækkende dom, der fastslog, at en præsident i vid udstrækning er immun over for retsforfølgelse, splittede det igen nationen. Biden mente, at den republikansk-dominerede ret derved beskytter Trump. Mads Fuglede og David Trads har inviteret René Offersen, dansk topadvokat, i studiet for at give perspektiv. Han mener ikke, at afgørelsen er kontroversiel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har vunnet flere nominasjonsvalg i USA de siste ukene - og er stadig nærmere å bli republikanernes presidentkandidat. Er Trump ustoppelig? Gjest: USA-korrespondent Tove Bjørgaas. Hør alle episodene i appen NRK Radio

Stort drama, da Trump igen-igen lagde afstand til Nato og endda sagde, at Rusland ‘må gøre, hvad helvede de vil!' Men hvad betyder det egentligt? Hør Mads Fuglede og David Trads give deres bud - med udgangspunkt i Charles Lindberghs America First-bevægelse i 1941! Desuden: Primærvalg i South Carolina og Thatchers Putin-bedømmelse i 2000.Klip: Fox News, Bidens kampagne, Republicans Against Trump, PBS News

Da Biden forleden indledte valgåret med en sønderlemmende kritik af Trump, skrev New York Post, den store tabloidavis, et kort referat: ‘Talen var lang, men Bidens budskab var klart: Trump er Hitler!' Mads Fuglede og David Trads er ikke helt enige! Lyt til denne uges udgave af Kampagnesporet. Andre emner: Nikke Haleys opadgående kurve; Trumps påstand om, at han kunne have løst Borgerkrigen uden krig; og, selvfølgelig, optakt til primærvalg i Iowa på mandag. Klip: Fox News, Bidens kampagne, CNN

Your daily news update in under three minutes.

I weekenden skrev Donald Trump sig igen ind på alle sendeflader, da han pludselig meddelte, at han vil blive anholdt i en sag, der strækker sig 17 år tilbage. Dengang mødte han en pornostjerne til en celebrity-golfturnering, og de endte på Trumps hotelværelse. Han mener, at retssagen er politisk motiveret og har opfordret amerikanerne til at protestere mod den. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om sagen, og hvordan den har fået mange til at frygte, at Trumps tilhængere vil gøre noget, der ligner angrebet på Capitol-bygningen i 2021. 

Donald Trump vil være præsident igen. Men noget har ændret sig. Trump er ikke længere den spændende outsider og det friske pust i Washington. Han trækker et spor af møgsager efter sig og alle vender ryggen til ham både hans partifæller, de konservative medier og vælgerne. Er Trump fortid i amerikansk politik? Udlandsredaktør på Berlingske, Birgitte Borup, fortæller om Trump-trætheden i det republikanske parti. Vært: Anna Ingrisch.