Podcasts about europabev

Er Europa alene i verden? Det kan måske føles sådan, når rygter siger, at USA pauser deres støtte til Ukraine, og Trump skælder Zelenskyj ud på live TV. Men hvor stiller det Europa? Skal vi følge USA og Donald Trump blindt? Eller skal vi satse på, at Europa selv kan skabe fred i Ukraine? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Christine Nissen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, Christian Rabjerg, politisk ordfører, Socialdemokratiet, Philip Kjær Luscombe, direktør for forsvar, Rasmussen Global, Alex Ahrendtsen, EU-ordfører, DF, Klaus Riskær, erhvervsmand og Jens-Kristian Lütken, formand Europabevægelsen. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Camilla-Michelle Mikkelsen.

Er Europa alene i verden? Det kan måske føles sådan, når rygter siger, at USA pauser deres støtte til Ukraine, og Trump skælder Zelenskyj ud på live TV. Men hvor stiller det Europa? Skal vi følge USA og Donald Trump blindt? Eller skal vi satse på, at Europa selv kan skabe fred i Ukraine? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Christine Nissen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, Christian Rabjerg, politisk ordfører, Socialdemokratiet, Philip Kjær Luscombe, direktør for forsvar, Rasmussen Global, Alex Ahrendtsen, EU-ordfører, DF, Klaus Riskær, erhvervsmand og Jens-Kristian Lütken, formand Europabevægelsen. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Camilla-Michelle Mikkelsen.

Er Europa alene i verden? Det kan måske føles sådan, når rygter siger, at USA pauser deres støtte til Ukraine, og Trump skælder Zelenskyj ud på live TV. Men hvor stiller det Europa? Skal vi følge USA og Donald Trump blindt? Eller skal vi satse på, at Europa selv kan skabe fred i Ukraine? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Christine Nissen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, Christian Rabjerg, politisk ordfører, Socialdemokratiet, Philip Kjær Luscombe, direktør for forsvar, Rasmussen Global, Alex Ahrendtsen, EU-ordfører, DF, Klaus Riskær, erhvervsmand og Jens-Kristian Lütken, formand Europabevægelsen. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Camilla-Michelle Mikkelsen.

(01:00): Amerikanske toppolitikere på fredsmission i Saudi-Arabien. Medvirkende: Isabel Bramsen, fredsforsker og leder af freds- og konflikt-studier på Lunds Universitet. (16:00): Regeringen opretter særlig forsvarsfond med milliarder. Medvirkende: Peter Ernstved Rasmussen, vært på Frontlinjen her på RADIO IIII og redaktør på forsvarsmediet Olfi. (30:00): Frie Grønne bakker, som de eneste, op om skandaleombrust DR-dokumentar. Medvirkende: Rajesh Holmen, Medlem af Frie Grønnes Politiske Udvalg og kandidat til Folketinget og Kommunalvalget for Frie Grønne. (41:00): NATO er død. Medvirkende: Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand. Værter: Kasper Harboe og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Danmark skal oprette en kulturinstitution i Ukraine, mener tidligere formand for Europabevægelsen. Medvirkende: Erik Boel, tidligere formand for Europabevægelsen og tidligere international sekretær i Socialdemokratiet. (14:00): Ekspert i omstridt DR-dokumentar: "Debatten er kørt helt af sporet". Medvirkende: Lise Lyck, ekspert i Grønlands økonomiske og politiske udvikling. (31:00): Fagforeningsboss vil have penge til velfærd før forsvaret. Medvirkende: Henning Overgaard, forbundsformand i 3F. Værter: Mathias Wissing & Peter Marstal See omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Donald Trump er blevet indsat som USA's 47. præsident. Medvirkende: Thea Skjærbæk Pedersen, kandidatstuderende i statskundskab og bosiddende i Washington DC. (13:00): Folkeretsprofessor faktatjekker påstand om justitsministeren lyver. Medvirkende: Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret ved SDU. (29:00): Borgmester i København: Fjern retsforbeholdet! Medvirkende: Jens-Kristian Lütken, Københavns Beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), og formand for Europabevægelsen. (43:00): Jøde skjulte sin religion på Nørrebro. Nu fortæller fire andre jøder en helt anden historie. Medvirkende: Jakob Amichai Bennedsen Szankowski, maskiningeniør og jøde på Nørrebro. Værter: Anne Philipsen & Nicolai Dandanell. See omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Trump Jr besøg på Grønland skaber debat i Danmark: Hvordan taler de om det i USA? Medvirkende: Anne Alling, journalist i USA. (14:00): Facebook fjerner faktatjek: Det er godt for russisk propaganda. Medvirkende: Christiern Santos Okholm, Ekspert i desinformation, ph.d.-studerende på European University Institute. (30:00): EU-politikere trætte af Musk - Vil have sociale medier underlagt etisk lov. Medvirkende: Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet. (42:00): Tidligere diplomat og socialdemokrat: Grønland er tabt - udnævn en grønlandsminister. Medvirkende: Erik Boel, tidligere formand for Europabevægelsen og tidligere international sekretær i Socialdemokratiet gennem 11 år. Værter: Anne Philipsen & Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark og resten af landene i Europa har akut brug for flere milliarder til soldater og til at virksomheder kan vækste. Der skal investeres i vores sikkerhed og i vores konkurrenceevne. Statsminister Mette Frederiksen er nu klar til at optage fælles EU-gæld - hvis ikke risikerer vi at Europa smuldrer, siger hun. Hvad kommer det til at betyde for danskerne? Mere i skat og mindre velfærd? Skal vi hæfte solidarisk for andres gæld? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Lisbeth Bech Nielsen, politisk ordfører SF, Lars Kaaber, chefredaktør for det borgerlige netmedie, Kontrast, Jesper Beinov, direktør SMV Danmark og policy vice president i SME United, Jens-Kristian Lütken, formand Europabevægelsen og medlem af V, Niels Fuglsang, Europaparlamentariker (S) og Kristoffer Storm, Europaparlamentariker (DD). Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Frederikke Ernst. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Danmark og resten af landene i Europa har akut brug for flere milliarder til soldater og til at virksomheder kan vækste. Der skal investeres i vores sikkerhed og i vores konkurrenceevne. Statsminister Mette Frederiksen er nu klar til at optage fælles EU-gæld - hvis ikke risikerer vi at Europa smuldrer, siger hun. Hvad kommer det til at betyde for danskerne? Mere i skat og mindre velfærd? Skal vi hæfte solidarisk for andres gæld? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Lisbeth Bech Nielsen, politisk ordfører SF, Lars Kaaber, chefredaktør for det borgerlige netmedie, Kontrast, Jesper Beinov, direktør SMV Danmark og policy vice president i SME United, Jens-Kristian Lütken, formand Europabevægelsen og medlem af V, Niels Fuglsang, Europaparlamentariker (S) og Kristoffer Storm, Europaparlamentariker (DD). Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Frederikke Ernst. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Danmark og resten af landene i Europa har akut brug for flere milliarder til soldater og til at virksomheder kan vækste. Der skal investeres i vores sikkerhed og i vores konkurrenceevne. Statsminister Mette Frederiksen er nu klar til at optage fælles EU-gæld - hvis ikke risikerer vi at Europa smuldrer, siger hun. Hvad kommer det til at betyde for danskerne? Mere i skat og mindre velfærd? Skal vi hæfte solidarisk for andres gæld? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Lisbeth Bech Nielsen, politisk ordfører SF, Lars Kaaber, chefredaktør for det borgerlige netmedie, Kontrast, Jesper Beinov, direktør SMV Danmark og policy vice president i SME United, Jens-Kristian Lütken, formand Europabevægelsen og medlem af V, Niels Fuglsang, Europaparlamentariker (S) og Kristoffer Storm, Europaparlamentariker (DD). Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Frederikke Ernst. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Er du klar til at betale mere for flere danske soldater? Donald Trump er USA´s næste præsident, betyder det, at vi danskere kommer til at finansiere mere af vores egen sikkerhed? Bliver det 3 % i NATO-bidrag, som Løkke siger, eller langt mere? Hvem kommer til at sikre freden i Europa? I Ukraine? Medvirkende: Martin Lidegaard, politisk leder (RV). Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø). Peter Ernstved, Netmediet Olfi, forfatter til bogen "Forsvarsløs". Mogens Lykketoft tidl udenrigsminister og tidl formand for FNs generalforsamling. Michael Aastrup, udenrigsordfører (V). Frederikke Ingemann, international analytiker. Jens Kristian Lütken (V), formand for Europabevægelsen. Tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen & Mathias Pedersen. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Vært: Gitte Hansen.

Er du klar til at betale mere for flere danske soldater? Donald Trump er USA´s næste præsident, betyder det, at vi danskere kommer til at finansiere mere af vores egen sikkerhed? Bliver det 3 % i NATO-bidrag, som Løkke siger, eller langt mere? Hvem kommer til at sikre freden i Europa? I Ukraine? Medvirkende: Martin Lidegaard, politisk leder (RV). Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø). Peter Ernstved, Netmediet Olfi, forfatter til bogen "Forsvarsløs". Mogens Lykketoft tidl udenrigsminister og tidl formand for FNs generalforsamling. Michael Aastrup, udenrigsordfører (V). Frederikke Ingemann, international analytiker. Jens Kristian Lütken (V), formand for Europabevægelsen. Tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen & Mathias Pedersen. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Vært: Gitte Hansen.

Er du klar til at betale mere for flere danske soldater? Donald Trump er USA´s næste præsident, betyder det, at vi danskere kommer til at finansiere mere af vores egen sikkerhed? Bliver det 3 % i NATO-bidrag, som Løkke siger, eller langt mere? Hvem kommer til at sikre freden i Europa? I Ukraine? Medvirkende: Martin Lidegaard, politisk leder (RV). Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø). Peter Ernstved, Netmediet Olfi, forfatter til bogen "Forsvarsløs". Mogens Lykketoft tidl udenrigsminister og tidl formand for FNs generalforsamling. Michael Aastrup, udenrigsordfører (V). Frederikke Ingemann, international analytiker. Jens Kristian Lütken (V), formand for Europabevægelsen. Tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen & Mathias Pedersen. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Vært: Gitte Hansen.

(00:00): Live fra West Palm Beach: Glad Trump-vælger. Medvirkende: Stine Kromann Dragsted, USA-korrespondent for RADIO IIII. (10:00): Valgresultatet får stor betydning for aktiemarkedet: Kryptovalutaen Bitcoin stiger med syv procent til 75.060 amerikanske dollar. Medvirkende: Jacob Pedersen, Aktieanalysechef i Sydbank. (17:00): Dansker i Californien er rykket fra Clinton til Trump i sin tid som vælger. Medvirkende: Mads Noesgaard, bor i Vista, Californien - støttede Clinton i '96, stemmer Trump i '24. (32:00): Live fra Washington DC: Der bliver ingen fest – Det er slut for Harris. Medvirkende: Peter Marstal, journalist på RADIO IIII. (36:00): Præsidentvalgkampen i USA er her der og alle vegne denne morgen. Et af de steder, det ikke går stille for sig med reaktioner og kommentarer på det foreløbige resultat er på de sociale medier. Medvirkende: Katrine Villarreal, Social media-analytiker hos Kongressen.com. (43:00): Harris-vælger i vigtig svingstat. Medvirkende: Lars Houen Tolstrup, dansker bosat i delstaten Georgia. (47:00): Udsigten til fire år med Donald Trump ved roret i USA vækker ikke begejstring hos landsformanden for Europabevægelsen. Medvirkende: Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen. Værter: Anne Phillipsen og Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Marginaler adskiller Moldovas folkeafstemning om at skrive landets EU-ambitioner ind i forfatningen. Medvirkende: Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen. (31:00): Rygterne spreder sig: Nordkoreanske soldater kæmper for Rusland. Medvirkende: Peter Viggo, lektor ved Forsvarsakademiet. (42:00): Den tyrkiske tv-station NTV oplyser at Fethullah Gülen er død. Medvirkende: Hetav Rojan, har forsket i Tyrkiet på Dansk Institut for Internationale Studier og Center of War Studies på Syddansk Universitet. Værter: Kasper Harboe og Mathias Wissing.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Navnene er sat - tre nye ministre skal forbi Kongen i dag. Rokeringen er på plads og ministerierne fordelt. En minister har forladt Christiansborg og går efter at blive overborgmester i København. Venstre får en minister for Samfundssikkerhed og beredskab, Moderaterne gør en særlig rådgiver til Digitaliseringsminister og Socialdemokratiet har lavet en udskiftning i Socialministeriet og Skatteministeriet. Hvem er de nye? Er det de rigtige til posten? Har vi brug for flere ministerier? Og får vi mere konkret politik gennemført nu? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen & borgmester for integration og beskæftigelse i KBH kommune, Henrik Qvortrup, podcastvært på BT, Franciska Rosenkilde, Politisk leder, Å, Lars Midtiby, direktør Danmarks Naturfredningsforening, Peter Kofod, MF, DF, Rasmus Dalberg, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier og tilknyttet Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved forsvarsakademiet, Torben Ørting, formand, Folk & Sikkerhed, fhv. kontreadmiral og Bent Winter, politisk kommentator, Berlingske. Vært: Mathias Pedersen.

Navnene er sat - tre nye ministre skal forbi Kongen i dag. Rokeringen er på plads og ministerierne fordelt. En minister har forladt Christiansborg og går efter at blive overborgmester i København. Venstre får en minister for Samfundssikkerhed og beredskab, Moderaterne gør en særlig rådgiver til Digitaliseringsminister og Socialdemokratiet har lavet en udskiftning i Socialministeriet og Skatteministeriet. Hvem er de nye? Er det de rigtige til posten? Har vi brug for flere ministerier? Og får vi mere konkret politik gennemført nu? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen & borgmester for integration og beskæftigelse i KBH kommune, Henrik Qvortrup, podcastvært på BT, Franciska Rosenkilde, Politisk leder, Å, Lars Midtiby, direktør Danmarks Naturfredningsforening, Peter Kofod, MF, DF, Rasmus Dalberg, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier og tilknyttet Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved forsvarsakademiet, Torben Ørting, formand, Folk & Sikkerhed, fhv. kontreadmiral og Bent Winter, politisk kommentator, Berlingske. Vært: Mathias Pedersen.

Navnene er sat - tre nye ministre skal forbi Kongen i dag. Rokeringen er på plads og ministerierne fordelt. En minister har forladt Christiansborg og går efter at blive overborgmester i København. Venstre får en minister for Samfundssikkerhed og beredskab, Moderaterne gør en særlig rådgiver til Digitaliseringsminister og Socialdemokratiet har lavet en udskiftning i Socialministeriet og Skatteministeriet. Hvem er de nye? Er det de rigtige til posten? Har vi brug for flere ministerier? Og får vi mere konkret politik gennemført nu? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen & borgmester for integration og beskæftigelse i KBH kommune, Henrik Qvortrup, podcastvært på BT, Franciska Rosenkilde, Politisk leder, Å, Lars Midtiby, direktør Danmarks Naturfredningsforening, Peter Kofod, MF, DF, Rasmus Dalberg, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier og tilknyttet Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved forsvarsakademiet, Torben Ørting, formand, Folk & Sikkerhed, fhv. kontreadmiral og Bent Winter, politisk kommentator, Berlingske. Vært: Mathias Pedersen.

Det er forkert at italesætte skilsmissen som konsekvensfri og et kvindefrigørelsesprojekt. Det mener Isabella Arendt, der i stedet vil tale ægteskabet op og kræve politisk handling. Men er det skilsmissen, ægteskabet eller børnefamiliernes vilkår, der bør lovgives om? Det debatterer vi i dag, hvor vi også taler om Christian Friis Bach, der er skiftet fra Radikale Venstre til Venstre. For svækker det vælgernes tillid, når politikere hopper parti? Medvirkende: Christian Friis Bach (Folketingsmedlem fra Venstre - lige skiftet fra Radikale Venstre) Casper Dall (Politisk redaktør på Avisen Danmark) Marcus Knuth (Tidligere folketingsmedlem for det Konservative Folkeparti) Stig Jonstrup Pedersen (Journalist og presseansvarlig i EuropaBevægelsen) Roger Buch (Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) Isabella Arendt (Familiepolitisk rådgiver i tænketanken Prospekt og tidligere formand for Kristendemokraterne) Kristine Gazel (Bibliotekar og forfatter til kronikken: Isabella Arendts holdninger til skilsmisse er udtryk for privilegieblindhed: »At påstå, at vi 'tager for let på skilsmissen' lyder som en hån«) Marie Sloma Qvortrup (Vært på Radio4 og tidligere vært på Radio4 podcasten "Skilsmissen") Sólbjørg Jakobsen (Folketingsmedlem for Liberal Alliance) Malene Angelo (Psykolog i Børns Vilkår)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Europabevægelsen: Biden er den bedste præsident siden Reagan. Store verdensomspændende bilmærker dropper satsning på elbiler. Opfordrer til aldersgrænse i dansk politik: Ministre må max være 70 år. Private strandejere flytter livredderflag og skælder unge livreddere ud. Værter: Kasper Harboe & Silas Moody See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skal EU lave modtagecentre uden for Europas grænser? Det var på dagsordenen mandag, hvor regeringen var værter for en international konference, hvor der skulle tales løsninger for det europæiske asylsystem. For antallet af migranter, der forsøger at komme til Europa over Middelhavet, har ikke været større siden 2016. I 2023 var der samlet 380.000 irregulære grænsekrydsninger til EU. Så hvordan sikrer EU, at færre flygtninge og migranter tager turen over Middelhavet? Og er EU's nye migrationspagt solidarisk, eller er den i strid med europæiske værdier? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Kaare Dybvad, udlændinge- og integrationsminister (S), Kristoffer Storm, kandidat EP, (DD), Frederikke Hellemann, kandidat EP, (EL), Eva Singer, asylchef dansk flygtningehjælp, Anne Sofie Allarp, kronikredaktør på Berlingske og Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Skal EU lave modtagecentre uden for Europas grænser? Det var på dagsordenen mandag, hvor regeringen var værter for en international konference, hvor der skulle tales løsninger for det europæiske asylsystem. For antallet af migranter, der forsøger at komme til Europa over Middelhavet, har ikke været større siden 2016. I 2023 var der samlet 380.000 irregulære grænsekrydsninger til EU. Så hvordan sikrer EU, at færre flygtninge og migranter tager turen over Middelhavet? Og er EU's nye migrationspagt solidarisk, eller er den i strid med europæiske værdier? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Kaare Dybvad, udlændinge- og integrationsminister (S), Kristoffer Storm, kandidat EP, (DD), Frederikke Hellemann, kandidat EP, (EL), Eva Singer, asylchef dansk flygtningehjælp, Anne Sofie Allarp, kronikredaktør på Berlingske og Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Skal EU lave modtagecentre uden for Europas grænser? Det var på dagsordenen mandag, hvor regeringen var værter for en international konference, hvor der skulle tales løsninger for det europæiske asylsystem. For antallet af migranter, der forsøger at komme til Europa over Middelhavet, har ikke været større siden 2016. I 2023 var der samlet 380.000 irregulære grænsekrydsninger til EU. Så hvordan sikrer EU, at færre flygtninge og migranter tager turen over Middelhavet? Og er EU's nye migrationspagt solidarisk, eller er den i strid med europæiske værdier? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Kaare Dybvad, udlændinge- og integrationsminister (S), Kristoffer Storm, kandidat EP, (DD), Frederikke Hellemann, kandidat EP, (EL), Eva Singer, asylchef dansk flygtningehjælp, Anne Sofie Allarp, kronikredaktør på Berlingske og Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Valgpodcast #4: Tidligere erhvervsleder og formand for Europabevægelsen Stine Bosse fører an i kampagnen for at få Moderaterne valgt ind i Europa-Parlamentet. Lars Løkke Rasmussens parti er måske det mest EU-glade af dem alle, men hvad vil de?Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Interview: Stine Bosse, spidskandidat for Moderaterne.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent.Find alle Altingets kandidatinterview her Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er det kun Dannebrog, der må vaje i danske flagstænger? Det mener Dansk Folkeparti og Konservative, efter at Højesteret har ændret ved en gammel paragraf og dermed gjort det lovligt at flage med udenlandske flag. Vil det begrænse ytringsfriheden? Samler eller splitter Dannebrog? Og hvad betyder Dannebrog for dig? Medvirkende: Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, Anahita Malakians, debattør, Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, Thomas Rohden, regionsrådsmedlem, Radikale Venstre og Harald Toksværd, forfatter. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Vært: Cecilie Lange.

Er det kun Dannebrog, der må vaje i danske flagstænger? Det mener Dansk Folkeparti og Konservative, efter at Højesteret har ændret ved en gammel paragraf og dermed gjort det lovligt at flage med udenlandske flag. Vil det begrænse ytringsfriheden? Samler eller splitter Dannebrog? Og hvad betyder Dannebrog for dig? Medvirkende: Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, Anahita Malakians, debattør, Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, Thomas Rohden, regionsrådsmedlem, Radikale Venstre og Harald Toksværd, forfatter. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Vært: Cecilie Lange.

Er det kun Dannebrog, der må vaje i danske flagstænger? Det mener Dansk Folkeparti og Konservative, efter at Højesteret har ændret ved en gammel paragraf og dermed gjort det lovligt at flage med udenlandske flag. Vil det begrænse ytringsfriheden? Samler eller splitter Dannebrog? Og hvad betyder Dannebrog for dig? Medvirkende: Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, Anahita Malakians, debattør, Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, Thomas Rohden, regionsrådsmedlem, Radikale Venstre og Harald Toksværd, forfatter. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Vært: Cecilie Lange.

Skal alle EU-landene modtage flere flygtninge i solidaritet med hårdt pressede medlemslande som Italien og Grækenland? Kan man som medlemsland betale sig fra at modtage et stigende antal asylansøgere? EU-landene er enige om en aftale om migration, der nu skal forhandles i Europa-Parlamentet. Betyder det, at EU nu i fællesskab kan håndtere en ny migrationskrise? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Kenneth Kristensen Berth (DF), Jens-Kristian Lütken formand for Europabevægelsen, Christel Schaldemose MEP (S), Kathrine Richter fra partiet Volt Danmark, Rosa Lund (Ø). Vært: Mathias Pedersen.

Skal alle EU-landene modtage flere flygtninge i solidaritet med hårdt pressede medlemslande som Italien og Grækenland? Kan man som medlemsland betale sig fra at modtage et stigende antal asylansøgere? EU-landene er enige om en aftale om migration, der nu skal forhandles i Europa-Parlamentet. Betyder det, at EU nu i fællesskab kan håndtere en ny migrationskrise? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Kenneth Kristensen Berth (DF), Jens-Kristian Lütken formand for Europabevægelsen, Christel Schaldemose MEP (S), Kathrine Richter fra partiet Volt Danmark, Rosa Lund (Ø). Vært: Mathias Pedersen.

Skal alle EU-landene modtage flere flygtninge i solidaritet med hårdt pressede medlemslande som Italien og Grækenland? Kan man som medlemsland betale sig fra at modtage et stigende antal asylansøgere? EU-landene er enige om en aftale om migration, der nu skal forhandles i Europa-Parlamentet. Betyder det, at EU nu i fællesskab kan håndtere en ny migrationskrise? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Kenneth Kristensen Berth (DF), Jens-Kristian Lütken formand for Europabevægelsen, Christel Schaldemose MEP (S), Kathrine Richter fra partiet Volt Danmark, Rosa Lund (Ø). Vært: Mathias Pedersen.

Det er et år siden, at Angela Merkel overdrog stafetten efter 16 år som kansler, og hvilket år, det har været. Der er krig på kontinentet og netop Ruslands angreb på Ukraine har ført efterdønninger helt til Tyskland, hvor Angela Merkels eftermæle på kort tid er blevet vendt på hovedet. Nu spørger tyskerne, om Merkel kunne have gjort noget for at forhindre eller formindske den situation, som Tyskland og Europa står i nu. Det samme spørger ”Genau” om, og vi får hjælp til at finde svaret fra stærke stemmer med kompetencer fra erhvervsliv, politik og stor viden om Europa. Vært: Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Anna Libak (udlandsredaktør, Weekendavisen), Lykke Friis (direktør, Tænketanken Europa), Stine Bosse (erhvervsleder og bestyrelsesmedlem og formand for Europabevægelsen), Marlene Wind (professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, medlem af Center for Europæisk Politik og klummeskribent, Berlingske).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er to dage tilbage af tilbuddet om at få 14 dage gratis, og hvis man signer up inden kl. 11 kan man nå at få dagens uafhængige nyhedsoverblik på skrift med også. www.duah.dk eller en SMS til 1245, hvor de skriver UA, så kan de få et link til hurtig tilmelding Se mere på duah.dk Hør også Noa Redington, Ole Birk Olesen og meget andet i dagens En Uafhængig Morgen, Danmarks uafhængige radios morgenflade. Dagens værter er Kristoffer Lind og Camilla Boraghi. Medlemmer kan lytte til udsendelsen uden reklamer i vores app - download via duah.dk/app Tidskoder: [00:01:00] Interview med den danske ukraine-kriger ‘Jonas', der fortæller til os, at han og andre udenlandske frivillige soldater i Ukraine tog stoffer og drak sig i hegnet. [00:05:00] Niels Hartvig-Andersen, landsformand for Danmarks Veteraner. Er selv tidligere oberst og har været i det danske militær i 40 år // Om hvad han tænker om Jonas fortællinger? [00:10:00] Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune samt næstformand i Europabevægelsen // Om hvorvidt det danske forsvarsforbehold har virket [00:30:00] Jacob Skaarenborg, tidl. Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) Fysiske indhentning //  Om Putins krig går som planlagt [00:50:00] Peter Marstal, Den Uafhængiges Aarhus-korrespondent // Fortæller om stripshow til fællesarrangement i Århus [01:00:00] Noa Redington, journalist og politisk kommentator // Hvilke konsekvenser får det, hvis vi stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet? [01:15:00] Søren Søndergaard, EU-ordfører, Enhedslisten // Om hvad han stemmer, og hvorfor. [01:35:00] Ole Birk Olesen, EU-ordfører, Liberal Alliance // Om hvad han stemmer, og hvorfor. [01:50:00] Claus Mathiesen, lektor i russisk ved Forsvarsakademiet // Om Putins krig går som planlagt   Producer: Barry Wesil Redaktør: Peter Schwarz-Neilsen    

Tyskland stopper godkendelsen af Nord Stream 2, og amerikanerne udruller økonomiske sanktioner. Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder, Institut for Statskundskab, KU, mener, at vesten har bestået 'samarbejdstesten' mod Rusland. 01:20: Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, vurderer den aktuelle konflikttrussel.09:14: Emil Filtenborg, reporter for Ekstra Bladet, giver en opdatering fra Østukraine. 27:00: Tysklands kansler, Olaf Scholz, har stoppet godkendelsen af Nord Stream 2 – Lasse Soll Sunde, 24syvs korrespondent i Tyskland. 36:00: Amerikanerne har ført en klar krigsretorik – Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier.45:55: Hvad forventer ukrainerne af vestlige sanktioner? Jens Kristian Lütken, næstformand for Europabevægelsen og gruppeformand, Venstre, Københavns Borgerrepræsentation, har netop været i Ukraine for at tale med regeringspartiet. Værter: Cecilie Lange og Alexander Wils Lorenzen.Tilrettelæggere: Oliver Bærentsen og Sofie Ørts.Redaktør: Christine Randa.

En russisk invasion af Ukraine kan være på vej. Amerikanske efterretninger siger, at det sker den 16. februar. 130.000 russiske tropper står ved grænsen til Ukraine, og Putin holder store militære øvelser med belarusserne. 00:20: Hvor tæt er vi på en krig? Claus Mathiesen Lektor i russisk sprog, kultur og militære relationer ved Forsvarsakademiet.12:15: Reportage fra fronten, dansk journalist i Ukraine, Stefan Weichert. 34:33: Dansker i Kyiv nægter at forlade Ukraine - Jesper Bo Henriksen, bosat i Kyiv i 4,5 år. Arbejder med udvikling af hoteller og bor alene i lejlighed i byen.41:50: Hvad skriver russiske aviser om krisen i dag? - Thomas Køhler, cand. Mag. i russisk og statskundskab og tidligere direktør for Akademisk Rejsebureau47:40: De europæiske ledere og diplomater haster rundt for at prøve at nå at finde en diplomatisk løsningen inden onsdag. Jens-Kristian Lütken, gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og næstformand for Europabevægelsen. Værter: Cecilie Lange og Alexander Wils Lorenzen.Redaktør: Christine Randa.

Hvis du laver en Google-søgning på abortrådgivning, så vil Google foreslå, at du klikker ind på Abortlinien.dk. En side, som har en telefonisk rådgivning.“Er du uventet gravid, i tvivl eller forvirret? Så tag kontakt til os og få hjælp.” Men hvad der umiddelbart lyder som en helt almindelig hjælpelinje, der præsenterer sine rådgivere som personer med social- og sundhedsfaglig baggrund, er faktisk organiseret af den danske bevægelse af abortmodstandere. 00.00: Er Abortlinien og Retten til Liv sundhedsfagligt funderet? Med Charlotte Wilken-Jensen, overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling 16.24: Blixtt: Merete Dea Larsen bør være formand. Med Liselott Blixtt, Dansk Folkeparti25.15: Bliver Claus Hjort Frederiksen dømt som landsforræder? Med Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut ved Syddansk Universitet.34.50: Johanne Filipsen fik rådgivning fra Abortlinien.dk i 201842.59: Hvordan er Abortlinien en rådgivning, og ikke et propagandaorgan? Med Ellen Højlund Wibe, landssekretær hos Retten til Liv, som driver Abortlinien.dk55.16: Hvad sker der i Venstre? Med Emil Winckler, politisk redaktør på 24Syv1.02.11: Mariupol vil være en de første byer, Rusland invaderer. Med Jens-Kristian Lytken, næstformand i Europabevægelsen og gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation1.19.56: Retsdag 2 i skoleskyderisagen. Med Sara Husted Meyer, journalist på TV2 Østjylland1.29.33: "Hvis vi er medlem af Nato, så vis det!". Med Jeppe Trautner, ekstern lektor i europæisk politik ved Aalborg Universitet og forsvarsanalytiker1.38.52: Erik Høegh-Sørensen melder sig ud af formandskampen. Vil svække Messerschmidt. Med Erik Høgh-Sørensen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og forhenværende formandskandidat

Hvor vigtige er EU's grundlæggende værdier EGENTLIG for unionens sammenhold? Og hvor meget kan og bør vi gå på kompromis med dem? De spørgsmål er blevet aktuelle, efter værdierne er blevet udfordret, dels indefra af medlemslandet Polen og dels udefra af kandidatlandet Tyrkiet. Vi folder debatten ud med Stinne Bosse, formand for Europabevægelsen, og EU-modstander og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Søren Espersen.Vi stiller også spørgsmålet om, hvorvidt det skal være forbudt at ryge på sin egen private altan. Svaret er ja ifølge Nanna Ravnborg, der er læge og formand i Kræftens Bekæmpelse København. Men er det overhovedet muligt at bestemme over rygere i deres eget hjem? Det undersøger vi i dagens udsendelse. Dagens medvirkende: Nanna Ravnborg – Læge og formand for Kræftens Bekæmpelse København.Mathias Pedersen – Journalist og vært på programmet Mink-pod.Cecilie Banke - Seniorforsker hos DIIS.Stine Bosse - Formand for Europabevægelsen.Søren Espersen – Medlem af folketinget for Dansk Folkeparti.Allan Anarcos – Stifter og mangeårigt medlem af kærlighedspartiet.Jesper Balle – Medlem af Død Hest.Michael Staal-Olsen - Stifter af Valgfest med mexicansk tema.Niels Eilif Hansen – Står bag et borgerforslag om afskaffelse af partistøtte.Lena Hartmann - Juridisk direktør hos Ejendom Danmark.Pola Rojan Bagger – Morgen- og udlandsredaktør på Radio Loud og tidligere Tyrkiet-korrespondent for Jyllands Posten. Jakob Brandt - Administrerende direktør i SMV Danmark.

Vi var til FOLKEMØDET på Bornholm, og stod for en debat om hvad der er sket med velfærden under og efter corona . Vi har også talt med Stinus Lindgren, IT-ordfører for de radikale, om apps og velfærd og behovet for, at det vi køber for offentlige penge, også ejes af os alle sammen i form at åben kode. MEDVIRKENDE: Stine Bosse, erhvervskvinde, bestyrelsesformand og sidder i flere bestyrelser, medlem af Europabevægelsen. Svend Brinkmann, professor i psykologi, forfatter og radiovært, modtager af Rosenkjærprisen.Per Krøis Kjærsgaard, komponist, har skrevet 'Kære Linedanser', som er i højskolesangbogen, forstander på Osted Friskole og Osted Efterskole. Mikael Ekman, Direktør for Politik og Strategi for Microsoft i Danmark og Island, partner i CDW projekt om uformelt velfærdsarbejde støttet af Nordforsk. Brit Ross Winthereik, professor i science and technologi studies, leder af Center for Digital Velfærd på ITU, medlem af ATVs digitale vismandsråd.

Har man tabt, når nazikortet bliver trukket? Eller når billeder af ukrudt havner i ens facebook-opslag om kriminelle udlændinge? Har Socialdemokraterne digitale dødspatruljer, der angriber kritikere? Skal der være plads til alle holdninger? Også de hadske og brutale? Eller er debatten kun til for de krænkelsesparate og elitære? P1 Debattører: Benjamin Boe Rasmussen, formand Dansk Skuespillerforbund, Rasmus Stoklund (S), udlændingeordfører, Stine Bosse, formand Europabevægelsen, Brian Bressendorff, Vordingborg S-kandidat, Mads Kastrup, debatredaktør EkstraBladet. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Har man tabt, når nazikortet bliver trukket? Eller når billeder af ukrudt havner i ens facebook-opslag om kriminelle udlændinge? Har Socialdemokraterne digitale dødspatruljer, der angriber kritikere? Skal der være plads til alle holdninger? Også de hadske og brutale? Eller er debatten kun til for de krænkelsesparate og elitære? P1 Debattører: Benjamin Boe Rasmussen, formand Dansk Skuespillerforbund, Rasmus Stoklund (S), udlændingeordfører, Stine Bosse, formand Europabevægelsen, Brian Bressendorff, Vordingborg S-kandidat, Mads Kastrup, debatredaktør EkstraBladet. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Har man tabt, når nazikortet bliver trukket? Eller når billeder af ukrudt havner i ens facebook-opslag om kriminelle udlændinge? Har Socialdemokraterne digitale dødspatruljer, der angriber kritikere? Skal der være plads til alle holdninger? Også de hadske og brutale? Eller er debatten kun til for de krænkelsesparate og elitære? P1 Debattører: Benjamin Boe Rasmussen, formand Dansk Skuespillerforbund, Rasmus Stoklund (S), udlændingeordfører, Stine Bosse, formand Europabevægelsen, Brian Bressendorff, Vordingborg S-kandidat, Mads Kastrup, debatredaktør EkstraBladet. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

AOF sætter med 3 afsnit fokus på et presset demokrati inden for EU og blandt naboerne. Og vi stiller politikere og eksperter spørgesmålet hvilken rolle og ansvar EU har? Afsnit 1 fokuserer ind på Hviderusland og med i studiet er:  Søren Riishøj, lektor emeritus på statskundskab Syddansk Universitet Jens-Kristian Lütken, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (V), næstformand i Europabevægelsen Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (A) Moderator er Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.  Produceret af AOF Danmark, ansvarlig redaktør: Lars Gaardhøj.  Podcastserien er støttet af Europa-Nævnet. 

Hvordan ser verden ud de næste fem år? Hvordan har verden set ud de forgange fem år? I 2015 blev fem kendte danskere bedt om at se fem år frem. Når de i dag kigger tilbage, er det på fem år, som bød på Brexit, valget af Trump, #metoo, terror i Danmark, flygtninge på motorvejen, Black Lives Matter, en accelereret klimakrise og Covid-19. Havde de set det komme? Det fremgår af fire tv-programmer på DR1 i december. Vi har behov for at forudse og forudsige. Vi har behov for at dele vores liv ind i tidsperioder. For at alle begivenheder ikke falder sammen. Ifølge Heidegger, for at opleve indflydelse på vores liv, inden vi skal dø. For at vi kan sætte os mål. Nogle inddelinger følger naturen, andre er menneskeskabte. Uanset hvilken af de to, er vi mennesker temporale væsener - vi klynger os til tid, perioder, hastighed og kontrol. Medvirkende: Stine Bosse, professionelt bestyrelsesmedlem og fmd. for Europabevægelsen. Lotte Meinert, professor i antropologi, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Frie Grønne er Danmarks nyeste parti, men er der plads til et parti, der ikke vil gå på kompromis? Og så debatterer Søndagsfrokosten det danske mål om en million elbiler og hjælpen til flygtninge på vej ind i Europa. Gæster om frokostbordet er udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak, formand for Europabevægelsen Stine Bosse og partistifter Sikandar Siddique. Vært: Kasper Hartmann. www.dr.dk/p1debat

Skal vi tale om for mange corona-smittede blandt ikke-vestlige indvandrere - eller er det hetz? Statsminister Mette Frederiksen siger, at det lille mindretal også har et ansvar. Har Mette ret? Først var det ikke nødvendigt, og nu er det obligatorisk. Fra næste lørdag skal du gå med mundbind, når du tager tog, bus, færger og taxa - giver det mening? Hvornår kan danskerne få lov at gå på pension? Ved de 68, 70 eller 73 år? Søndagsfrokosten dækker bord til debat med: Anna Libak, udlandsredaktør Weekendavisen, Stine Bosse, erhvervsleder/formand Europabevægelsen og Dennis Kristensen, ex-fagforeningsboss og pensionist. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat

Hvordan sikrer vi gode forhold på plejehjemmet, når vi bliver flere ældre og færre sosu'er? Er værnepligt en løsning? Danske unge har Europa-rekord i druk, skal gymnasierne forbyde øl og sprut til festerne? Og kan vi være i klub med Polen, hvor præsidenten sætter sig på medierne, forsøger at styre domstolene og kalder LGBT-bevægelsen en farligere ideologi end kommunismen? Gæster: Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, Dennis Kristensen, portør og fagforeningsboss emeritus, Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen. Vært: Bille Sterll. www.dr.dk/p1debat

Medvirkende: Heidi Højmark Helveg, advokat hos Synch / Stine Bosse, bestyrelsesmedlem hos Allianz og formand for Europabevægelsen / Markus Klokhøj, senior consultant hos Deloitte. Hvad drømmer de unge advokater om? Det er der mange bud på, men flere undersøgelser peger på, at fælles for de fleste er ønsket om øget fleksibilitet, mening og en balance mellem arbejde og fritid. Senest i Karnovs store rapport 'Future Lawyers', som så dagens lys i sommeren 2019. Men kan man både blæse og have mel i munden? For er det overhovedet muligt både at være med længest fremme i bussen på de store sager og samtidig insisterer på at gå kl. 16 for at hente børn? Det sætter vi spot på i denne udsendelse, der er en optagelse fra en paneldebat ved Karnovs Nytårskur 2020.

Medvirkende: Heidi Højmark Helveg, advokat hos Synch / Stine Bosse, bestyrelsesmedlem hos Allianz og formand for Europabevægelsen / Markus Klokhøj, senior consultant hos Deloitte. Hvad drømmer de unge advokater om? Det er der mange bud på, men flere undersøgelser peger på, at fælles for de fleste er ønsket om øget fleksibilitet, mening og en balance mellem arbejde og fritid. Senest i Karnovs store rapport 'Future Lawyers', som så dagens lys i sommeren 2019. Men kan man både blæse og have mel i munden? For er det overhovedet muligt både at være med længest fremme i bussen på de store sager og samtidig insisterer på at gå kl. 16 for at hente børn? Det sætter vi spot i denne udsendelse, der er en optagelse fra en paneldebat ved Karnovs Nytårskur 2020.

For nylig vedtog et bredt politisk flertal en transportaftale, der skal sikre fair konkurrence og danske lønninger på danske landeveje. Nu skal udenlandske transportfirmaer kunne dokumentere, at deres chauffører får en løn, der matcher de mest repræsentative danske overenskomster. Men hvorfor skal staten pludselig blande sig i, hvad firmaer betaler deres ansatte i løn? Favoriserer aftalen fagforeningen 3F og afskaffer de facto det frie fagforeningsvalg? Og er en fælles EU-mindsteløn, som Kommission har et ønske om at indføre, den bedste garanti for rimelige lønvilkår i hele EU? Medvirkende: Erik Emil Hansen, chauffør, Jan Villadsen, fmd. for Transportgruppen i 3F, Alex Vanopslagh, partileder, Liberal Alliance, Peter Kofod, MEP, Dansk Folkeparti og Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Vært: Nicolai Bentsen.

Efter tre et halvt års tilløb forlod briterne i denne uge endelig EU. Hvor efterlader de nu os og de andre lande i EU? Skal vi have mere eller mindre fællesskab? Og er EU en udemokratisk konstruktion? Det diskuterer Søndagsfrokosten, som også spørger, hvad vi har lært af historien, 75 år efter Auschwitz' befrielse, og om Jyllands-Posten skylder Kina en undskyldning. Gæster: Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen For Socialpædagoger, Jesper Holm Frederiksen, officer i forsvaret og blogger på JP, Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Vært: Bille Sterll. www.dr.dk/p1debat

Laura Auken Larsen er centerchef for Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Stine Bosse er bestyrelsesformand i blandt andet PlanBørnefonden og Europabevægelsen. De to er denne måneds gæster i Sektor 3, hvor de taler om samspillet imellem bestyrelse og direktøren, hvordan samarbejdet bliver bedst, og hvornår det er tid til at stoppe det. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Er det harmløst, når Bertel Haarder i sin julesang, gør grin med en voldtægtssag fra Enhedslistens sovegemakker? Eller er det krænkende onkel humor? Er det racisme at dele børn i en folkeskole i Herning i "hvide" og "brune" klasser? Er det radikale Morten Østergaard, der styrer regeringen og skriver finansloven for Socialdemokraterne? Søndagsfrokosten er dækket med debat og smørrebrød. Ved bordet: Stine Bosse, formand Europabevægelsen, Dennis Kristensen, portør emeritus/ex fagforeningsboss og Karen West, jordemoder/liberal feminist. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat

Sønderjylland har altid været et grænseland. Først mellem konge og kejser og nu som porten til resten af Europa. I anledning af ringriderfesten i Sønderborg mødtes Udestuen med to syddanske historikere til en debat om Sønderjyllands særpræg. Hør her hvordan regionens historie er med til at forme nutidens syn på både Danmark og EU.Deltagere:Trine Matter Lindén, direktørNiels Jespersen, klummeskribent og satirikerHans-Tyge Haarløv, lærer Rønshoved Højskole Udendelsen er støttet af Europanævnet og blev afholdt i samarbejde med Europabevægelsen.

Sønderjylland har altid været et grænseland. Først mellem konge og kejser og nu som porten til resten af Europa. I anledning af ringriderfesten i Sønderborg mødtes Udestuen med to syddanske historikere til en debat om Sønderjyllands særpræg. Hør her hvordan regionens historie er med til at forme nutidens syn på både Danmark og EU.Deltagere:Trine Matter Lindén, direktørNiels Jespersen, klummeskribent og satirikerHans-Tyge Haarløv, lærer Rønshoved Højskole Udendelsen er støttet af Europanævnet og blev afholdt i samarbejde med Europabevægelsen.

I anledning af ringridderfesten i Sønderborg havde Udestuen sat to syddanske politikere stævne til en debat om Sønderjyllands særpræg. For hvorfor er det, at så mange politiske emner ser helt anerledes ud nede i grænselandet, end de gør fra København? Hvad betyder det for forholdet til resten af verden og EU? Vi kommer både omkring krigene og trafikpolitikken og der bliver også plads til lidt drilleri værter og politikerne imellem. Udsendelsen er støttet af Europanævnet og blev afholdt i samarbejde med Europabevægelsen. Dagens panel:Benny Engelbrecht, transportminister (S)Henrik Dahl, folketingsmedlem (LA)Leif Donbæk, jurist og klummeskribent på Ekstra BladetMikkel Andersson, journalist, satiriker og radiovært

I anledning af ringridderfesten i Sønderborg havde Udestuen sat to syddanske politikere stævne til en debat om Sønderjyllands særpræg. For hvorfor er det, at så mange politiske emner ser helt anerledes ud nede i grænselandet, end de gør fra København? Hvad betyder det for forholdet til resten af verden og EU? Vi kommer både omkring krigene og trafikpolitikken og der bliver også plads til lidt drilleri værter og politikerne imellem. Udsendelsen er støttet af Europanævnet og blev afholdt i samarbejde med Europabevægelsen. Dagens panel:Benny Engelbrecht, transportminister (S)Henrik Dahl, folketingsmedlem (LA)Leif Donbæk, jurist og klummeskribent på Ekstra BladetMikkel Andersson, journalist, satiriker og radiovært

Da Stine Bosse fyldte 50 år, så valgte hun at trække sig fra posten som Trygs administrerende direktør for bl.a. at få mere tid til sine børnebørn. Stine Bosse var indbegrebet af Tryg, så det var en beslutning, der krævede mod, og den udfordrede også hendes helt grundlæggende behov for tryghed. For Stine er af den overbevisning, at mod og tryghed går hånd i hånd. Du kan ikke være modig, hvis du ikke også samtidig føler dig tryg. Ja hun går så langt og betegner sig selv som tryghedsnarkoman. Stine: ’Der er en komfortzone, og den skal ikke bortforklares, og hvis vi er hudløst ærlige, så har vi den alle sammen et eller andet sted’. Vi skal, som modpol til trygheden, have stærke forestillinger om, hvordan vi gerne vil leve vores liv, og Stine mobiliserede i en alder af 50 år en styrke og trang til at tage beslutningen om at ville noget andet. Det ser modigt ud udefra, men indefra føltes det som at springe fra 10 meter vippen. Det var dog en forudsætning for, at hun kunne lave nogle ting om i sit liv. Bekymringen for, at hun en dag ville kigge tilbage og sige ’hold da op, det var det’, vandt over frygten og gjorde udslaget. Hun fik banet vejen for, at det der virkelig gav mening at beskæftige sig med lige her og nu, også kunne lade sig gøre. Men heri ligger også elementet at tvivl. Det er her, at modet sætter ind. Det er, når vi bliver i tvivl. Men tvivl er en ven, vi skal holde i hånden, og så skal vi med den i hånden turde at kaste os ud i de ting, vi kan være usikre omkring. I dag har hun fået et liv med mere tid til børnebørnene, og de har sat et præg på hjemmet med tegninger og små sedler ’jeg glæder mig til, at du henter mig igen mormor’, men det er ikke en skarp kontrast til hendes stadig aktive erhvervskarriere som formand for en række internationale bestyrelser. Og i en tid med valg, er der også meget at se til som formand for Europabevægelsen. Du mærker det dog ikke, når hun først er sat foran mikrofonen. Så breder der sig et særligt nærvær, en i øjenhøjde samtale, hvor man oplever det brændende fokus på det gode lederskab. Her bliver det tydeligt, at de rigtig gode ledere, de holder virkelig af mennesker og af deres medarbejdere. De lever med tvivlen, modet og trygheden i en forening. Og det er den forening, der gør dem i stand til at skabe en sund kultur. Nul fejl er også en nødvendighed Måske man kunne foranlediges til at tro, at det udelukkende kræver mod for at sætte nulfejlskulturen fri, men Stine vil indledningsvist sikre diversiteten i begrebet og kaste lys på de områder af livet, hvor nul fejl er en nødvendighed. Hjertekirurgen arbejder eksempelvis ikke med nulfejlskultur som en præmis. Hjertekirurgen arbejder med en sikkerhed, der hedder 100+. Hvis man skulle indbygge et element af fejlkultur der, så er det for at lære af de fejl, der opstår, for fejlene sker uanset hvad. Hvorimod når vi skaber nye produkter eller arbejder med nye metoder, så inkorporerer vi, at der skal være plads til fejl. Det skal både være legitimt, muligt og nogle gange tilstræbt, at vi får lov til at lave fejl. Rigtig meget forskning er blevet til, fordi der skete fejl undervejs. Og rigtig mange oplevelser i livet er indledningsvist blevet betragtet som en fejl, og så har det senere vist sig at være den rigtige vej. Så når vi taler ledelse og organisation, så er det vigtigt at kunne italesætte differentieringen af nulfejlsbegrebet. Derfor er det også vigtigt at kunne sige til sine medarbejdere, at i denne her del af virksomheden, der tilstræber vi faktisk ikke at begå fejl. Vi kan ikke have en lønudbetalingsfunktion, der begår fejl hele tiden. Men når fejlene opstår, så skal vi turde at tale om dem og lære af dem. Hvorimod i den anden ende af virksomheden, hvor vi skal udvikle medarbejdere og organisation, og hvor nye produkter og nye processer ser dagens lys, der er det en anden attitude, vi har, og det er vigtigt at turde italesætte det. Men den grundlæggende kultur skal være den samme. Hvis vi agerer i et frygtsomt miljø, så begår vi flere fejl, end vi nødvendigvis gør, hvis vi er i en tryg organisation. Stine: Lad mig give dig et eksempel fra den virkelige verden. På et tidspunkt, mens jeg var CEO i Tryg, så kom der to medarbejdere, der sad i vores industriafdeling, ind på mit kontor. I Industriafdelingen tegner man meget store risici. Og når man gør det, så afdækker man dem med reassurance, altså genforsikring fra kontrakt til kontrakt. Og der kommer de her to medarbejdere, meget hvide i ansigterne og meget brødebetynget og siger, at de gerne vil tale med mig. Så fortæller de, at de har tegnet en kontrakt på mange 100 millioner i værdier. Men de har glemt at genforsikre den. Det havde de opdagetnu. De var ulykkelige, og hvis det gik galt og forsikringen blev aktiv, så ville det være meget alvorligt for Tryg. Her kan man reagere på mange måder. Man kan eksempelvis blive vred, men jeg roste dem. Og jeg sagde til dem, at det var godt, at de kom og fortalte det. Det var noget møg, og det vidste de bedre end nogle, men vi skulle have det repareret hurtigst muligt, og det måtte vi hjælpe hinanden med. De gik selvfølgelig ikke lystige fra mit kontor, men de var slet ikke så tynget, som da de kom. De gav også udtryk for, at de var ved at dø af skræk, men de følte, at de måtte komme til mig. Hvis jeg nu havde været den type leder, som havde skældt dem ud eller fyret dem, så havde de måske chancet den og ladet som ingenting – så går den måske, og sådan nogle kontrakter løber kun i et år eller to ad gangen, så kunne den løbe ud, og så var den risiko forbi. Men der var de kloge og ordentlige. Fra nulfejlskultur til tillidskultur Her kunne man oversætte nulfejlskulturen med en tillidskultur. Den er forudsætningen for, at nogle steder tilstræber vi nul fejl, for ellers gør vi ikke vores arbejde ordentligt. Men vi har tillid til, at når så fejlen sker, og det gør den, så hjælper vi hinanden med at lære af fejlen og løse den. I en anden del af virksomheden arbejder vi med fejl som et aktivt tilvalg for at udvikle og blive mere innovative. Den smidighed i begrebet er vigtig at have for øje kombineret med en klar italesættelse af, hvordan vi prioriterer i organisationen. Lige præcis den italesættelse mangler i mange organisationer, og det er noget af det, som medarbejderne efterspørger for at få trygheden i dagligdagen. Stine tilstræbte en tillidskultur i Tryg på alle fronter. Det er ikke noget, man kun kan have i parkerede områder. Derfor var den rådende både i forhold til medarbejderne, kunderne og aktionærerne. Tryghed og tillid er hinandens bror og søster, så det lå også tæt på Trygs vision og værdigrundlag. I relationen til medarbejderne var det noget, hun italesatte bl.a. i sin retorik. Hun ser lederen som en facilitator i midten, frem for en der sidder i toppen. Trygheden skal bevæge sig udad i stedet for nedad. Det giver en anden tillid mellem leder og medarbejder. Når man skal lave store ændringer eller effektiviseringer i en organisation, så begynder alle at spidse ører. Skal man så italesætte det som noget farligt, og nu skal i alle sammen gøre det på den her måde og gøre, hvad jeg siger? Eller skal man sige, at nu kommer nogle forandringer, der giver dig som medarbejder nogle nye muligheder. Hvis du vil være med på rejsen, så er der også et job til dig. Stine: Jeg valgte den sidste måde at fortælle det på. Jeg var selvfølgelig omhyggelig med aldrig at udstede nogle garantier. For ordene - vi kommer ikke til at fyre, det bliver meget hurtigt utroværdigt. Det krævede medarbejdere, der var interesseret i at flytte sig, at videreuddanne sig og tilegne sig nye kompetencer. Men det krævede også et lederkorps, der formåede at trække de gode idéer ud af medarbejderne frem for at hyre konsulenter ind til opgaven. Og når man så fandt ud af, at man rent faktisk på sigt over de næste 1-2 år kunne blive 5 medarbejdere færre, så kunne man lade være med at genansætte og i stedet give medarbejderne mulighed for at få jobs andre steder i organisationen. Kan man få den tillid til at virke, så får du en mental kontrakt ’jeg vil gerne fortælle dig, hvad vi kan gøre anderledes, du lover mig til gengæld, at du ikke fyrer mig, når jeg kommer med de gode idéer’. Ledere er selvfølgelig forskellige som mennesker. Men autenticitet og sårbarhed er for Stine centrale egenskaber for at være en god leder. Hun kan slet ikke lade være med at vise sin egen sårbarhed. Den hænger nærmest uden på tøjet. Det har aldrig været et valg for hende at kunne vælge det fra. Her er hele Stine med ind i ledelsesopgaven. Nogle gange har hun været lidt misundelig på dem, der ikke har det, og som så kan lukke op engang imellem og lukke i igen. Det er meget krævende at være leder med det hele menneske. Så da hun havde været i topledelse i 13 år og i top top ledelse i 8 år, så syntes hun, at hun havde brugt sig selv godt og rigeligt, så det var også en medvirkende faktor til hendes valg. Hun var Tryg og Tryg var hende. Det har også en pris. Hvis hun skulle give anbefalingen videre til andre, så handler det om at være omhyggelig og bruge dele og sider af dig selv ofte men måske ikke hele tiden. Der ligger også et element af sårbarhed, som man skal værne om og tillade en privatsfære, som man ikke nødvendigvis skal have med på arbejde hver dag. Men man kan ikke parkere sin personlighed på hattehylden, det opdager organisationen lige med det samme. Så du er dig selv og bruger dig selv. Kollektive mål er limen i organisationen Den evige achilleshæl i snakken om nulfejlskultur handler også om mål, og hvad vi måler på. Og ofte strander vi der. Så længe vi måler på kortsigtede præstationer og succesresultater, så er det svært at bevæge sig uden for stierne, opdyrke nyt land eller få nye refleksioner, hvis det ikke er det, der bliver målt på i virksomheden. Som HR direktør i 5 år har Stine altid været optaget af, hvilke mål der reelt gavnede virksomheden på lang sigt. Hun har altid været mest tilhænger af, at mål foretages i grupper, og at belønninger sker kollektivt. Netop fordi hun har set, hvilke dårlige klimaer individuelle målinger kan føre til. Derfor anbefaler hun målinger og KPI’er på gruppeniveau, hvor lederen har evnen og viljen til at se, at nogle gange er det ham eller hende, der ikke performer i traditionel forstand, som er limen i organisationen. Det er ham de andre holder af, og som faciliterer de mellemmenneskelige processer. Det kan du netop ikke sætte på formel. Men det er her, at den faciliterende ledelse viser sin styrke, for er du tæt på medarbejderne, du taler med dem, du sidder blandt dem – og så du ser de tråde, der foregår. Stine: Det kan godt være, at Jytte ikke lever op til helt de samme strenge krav, som Jette eller Hans – men jeg ved, at hun engang imellem forløser tingene i gruppe. I det øjeblik, man begynder at indføre individuelle mål, så skal man være klar på den kultur, man gerne vil skabe. Individuelle målsætninger kan give en usund konkurrencekultur, hvor kollegaer bliver set som modstandere, der ’spænder ben’. Og har du meget skarpe målsætninger, så kigger man ikke ud til siderne, for det er ikke der, at belønningen ligger, og så får man ikke de nye landvindinger. De tre typer medarbejdere Stine har i en tidligere artikel udtalt, at man skal kunne lide lugten af mennesker, varmen fra dem og fornemmelsen af dem for at kunne være leder. Lidt groft deler hun i samme artikel medarbejderne op i tre grupper – lidt karikeret og forenklet – men på en måde, så man sagtens kan genkende sig selv.  De grønne medarbejdere er den type medarbejdere som kan selv, som vil selv og som har forstået pointerne. Som i virkeligheden er længere i tænkningen end du selv er som leder. Dem skal man, så meget som muligt, bare lade være. Der er den side af dem, at de ikke så godt kan lide ledelse. De kan ikke så godt lide at blive puttet ned i noget, hvor tingene skal gøres på en bestemt måde. De trives i frihed, de performer i friheden, og de er guld værd. Det er ofte ’spitzenklasse folk’. Det allerværste man kan gøre ved dem, det er at tage energien fra dem, for så har man dem ikke ret langt tid, så flyver de videre. De skal også faciliteres, men med tilpas frie rammer, så de kan performe. De røde er de meget negative. Der er to slags. De smitsomme og de ikke smitsomme. De ikke smitsomme kan man sagtens have med at gøre, de performer og går ikke på arbejde for at gøre det dårligt. De er ikke sabotører, men de er ikke så glade og ofte kritiske, og det er okay, hvis de ikke er smitsomme. Hvis de er det, og de har lyst til at gnaske sig ind på de ’gule’, som vi kommer tilbage til, så skal man gøre noget ved det. Så skal de ikke være der, for så kommer de til at ødelægge arbejdspladsen for andre mennesker. De gule medarbejdere er selve spillebanen. Det er langt de fleste medarbejdere. De vil gerne gå på arbejde, de vil have deres løn og have nogle gode kollegaer. De vil også gerne gøre det godt og have det at vide, men det er ikke nødvendigvis dem, der er så entusiastiske, så de kommer med de næste 47 idéer eller er pionerer i jobbet. Men det vil altid være mængden. Hvis du er en dygtig leder, så kan du få nogle af de gule til at vokse og blive grønne, fordi du styrker dem og opmuntrer dem til at kunne selv, og du skaber rammerne for, at de bliver motiveret. Men du vil hele tiden have en stor gruppe, du skal tage dig af, hvor du sørger for, at de får trænet, og at de kan se meningen med tingene. Det er den store ledelsesopgave. Og så skal du sørge for, at der lukket land til ’rød stue’, for ellers bliver de gule demotiveret og triste. Men er arbejdet med at sætte nulfejlskulturen så kun for de grønne medarbejdere, pionererne, dem der i forvejen tør at gå forrest eller er det for alle? Stine: Nej det er for alle. Det kan man ikke differentiere på. Det er noget, der skal bo i væggen i en organisation. At man har tillid til hinanden, og at man har tillid til, at folk altid gør deres bedste. Hvis der sker fejl, så er det fordi, vi er mennesker. Vi er ikke programmerede og heldigvis for det. Lysten til at turde lidt mere kan dog godt fremmes. Hjertekirurgen arbejder ud fra tankegangen om at udføre sit arbejde fejlfrit, men når der sker noget uventet eller utilsigtet i forløbet, tør han godt at sige, at det skete, og han evner at reflektere over, hvad vi kan bruge den nye læring til. Der er den dynamik, der skal eksistere på en arbejdsplads. Kirurgen kan være lige så ’grøn’ i sit mindset som en anden. Derfor skal nulfejlstænkningen ikke kastes ned over de tre medarbejdertyper. Men i de fleste virksomheder i dag er man klar over, at uden en eksperimenterende facon i nogle afdelinger, så stener det til, og så sker der ikke nogen udvikling. Offentlige ledere skal være klare i spyttet Her er problemstillingen langt større i offentligt ledede virksomheder, fordi de er politisk styret. Og der er jo ikke noget skønnere rent politisk, end hvis der sker fejl i en organisation. Her kan man nævne eksemplet med en kommune, hvor et barn skulle have været tvangsfjernet for mange år siden, og der har været flere indikatorer, men det er ikke sket, og det er en fejl. Det er højpolitisk og en god pressehistorie. Derfor anbefaler Stine, at offentlige ledere er langt mere progressive i deres kommunikation, når de indfører nye måder at gøre tingene på. De skal beskytte deres medarbejdere ved åbent at sige ’nu gør vi noget andet, end vi plejer, og der vil ske fejl undervejs’. Det skal italesættes og medarbejderne skal vide, at det nærmest er meningen, at der vil blive begået nogle fejl. Der vil være områder, hvor man træder på ny jord, hvor man ikke er klar over, om det er den rigtige måde at gøre det på. Men det er svært, og vi er hinandens vogtere, når vi selv udtaler ’hvordan har de dog båret sig ad med at gøre det så forkert’. Men for at rykke det ganske langsomt, så skal vi blive langt bedre til at italesætte begrebet, og så skal tillid, tryghed og det at acceptere fejl gå fuldstændig hånd i hånd. Mere handlerum og mindre filter Som leder skal du have et handlerum. Har du ikke det, så bliver det endnu mere rigidt. Vi skal have mere rammestyring og videre mulighed for at kunne håndtere opståede fejl og lære af dem, så ville vi få bedre offentlige arbejdspladser, og vi ville få mere for vores skattekroner og til slut gladere borgere. Så mere medbestemmelse og mindre kontrol og rapportering. Men et langt større fokus på benchmarks og hvordan kommunerne internt kan lære af hinanden. Vi har været rundt om både store og små organisationer, private såvel som offentlige og til slut falder tankerne på den unge generation, for det er dem, der også er rundet af en perfekthedskultur og som også er bange for at begå fejl. Her er Stine meget afgjort i sit sprogbrug. Stine: Vores social media kultur har ikke gjort noget godt for præcis denne her problemstilling. Vi tror, at vi lever i den perfekte verden, hvor vi alt fungerer, hvor parforholdet er ideelt, hvor børnene er fantastiske og maden smager altid godt. Det hele har fået et filter. Yngre kvinder er et større offer end yngre mænd. Kvinder har altid troet, at man skulle kunne det hele i et stillingsopslag, der har mændene luret for længe siden, at man ikke skulle. Mændene har luret, at tingene ikke er perfekt, der har kvinderne ikke i samme grad. Her bliver vi nødt til at hjælpe hinanden – det findes ikke det liv, det er løgn. I balancen mellem arbejdsliv og privatliv må vi hver dag lave kompromiser. Vi kan lave kompromiser hen over livet, men vi gør det også hver dag, når vi står op. Den eneste kur for det, det er samtale. Det er, at man har veninder, søstre eller mødre, hvor man kan sige ’jeg synes det er træls, jeg har svært ved at få det til at hænge sammen’ Og så turde at indrømme det over for hinanden og at være sårbar og ærlig. Nysgerrighed fremmer læring Her handler det også om at italesætte en læringskultur frem for en præstationskultur. Hvis du tør at slippe præstationsfokus for en stund og i stedet fokusere på at lære noget og blive lidt klogere, det gør, at du i sidste ende præsterer bedre. Men Stine tror ikke på et formelt system, hvor du putter det ind i en kasse og har en time om ugen, hvor du kan være nysgerrig. Den time bliver ofte sparret væk eller forsvinder i andre opgaver. Hun tror i højere grad på, at virksomheden kan skabe processer, hvor man faciliterer hinandens nysgerrighed. Det kan være gå hjem møder, eksempelvis i forhold til politik. Der er måske valg og virksomheden inviterer de forskellige partier ind, og medarbejderne bliver inviteret på en øl. Det skal være i orden at inspirere til ny viden, det skal være okay at være nysgerrig på sin omverden, også selv om det ikke har noget med virksomheden at gøre. Det kunne også være en filmforevisning om klimaudfordringerne eller et fokus på sund mad. I Tryg kaldte de det den kollektive samtale. Et forum hvor organisationen blev klog sammen. Stine: Når du slipper et emne ud i en organisation, og hele organisationen taler om det her i en uge og har det på dagsordenen i de fora, der findes, så får du løftet bevidsthedsgraden kollektivt, og der kommer et nyt vidensniveau. Det vigtigste du som leder kan bede dine medarbejdere om er, at de spørger sig selv én gang om året, hvorvidt de har lært noget nyt. Hvis de to år i træk må svare nej, så skal de tænke sig godt om. Det behøver ikke at være på jobbet – for måske har du besluttet dig for at gå til fransk. Men de skal have viljen og lysten til at lære, og det er bydende nødvendigt i en tid, hvor vi skal være rigtig længe på arbejdsmarkedet og hvor kravene til kompetencer og færdigheder hele tiden rykker sig i takt med tiden. https://europabevaegelsen.dk/ https://www.bosse.biz/

De fleste mennesker frygter sårbarhed mere end selve døden, og det får os til at skjule sider af os selv, som vi har brug for at turde stå ved for at hvile i os selv. Coach Pernille W. Lauritsen tager hver uge en kendt gæst ind i en udfordrende og hudløst ærlig samtale om frygt og længsler og alt det, livet virkelig handler om. I denne uge er erhvervskvinden og formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, gæst. Tilrettelæggelse: Pernille W. Lauritsen og Cecilie Kubert. Teknik: Mathias Washuus Bundgaard. Redaktør: Thomas Hedemann. (Sendt første gang 18. december 2017).

Afsnit 6 - Det indre marked og konkurrencepolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Bøvlet. Sådan kan beskrive samhandlen før EU fik det indre marked. Elektronisk udstyr skulle registreres i det sydvestlige hjørne af Frankrig, før man kunne sælge sine produkter i Frankrig. Samtidig blokerede Tyskland for importen af Cassis de Dijon, fordi man ikke mente, at alkoholprocenten var høj nok til, at det kunne betragtes som en likør. Mange af de barrierer røg, da det indre marked for alvor tog fart. Hør, hvordan og hvorfor i dette afsnit 6. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 6) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 6 er der spørgsmål fra Stine Bosse, formand for Europabevægelsen og Kenneth Kristensen Berth (EU-ordfører Dansk Folkeparti). Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 115-165. - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 39-76.

Sådan fungerer EU - afsnit 11: Klima og Energi (og Sikkerhed) De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Sidste afsnit tager fat på energi- og klimapolitikken. Den står på tre søjler. En konkurrencesøjle - hvad gør vi med monopoler, men også hvordan EU har skabt et socialt sikkerhedsnet, så konkurrencen ikke hiver el, vand og varme væk fra udsatte EU-borgere. Derudover snakkes der om energiafhængighed og et større fokus på miljøet, som er en del af de to resterende søjler. I klimadelen vurderer Nedergaard også kvotepolitikken på området. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 11) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette sidste afsnit er der spørgsmål fra Christian Ibsen, Direktør i CONCITO. Sikkerhedsspørgsmål kommer fra både Cecilie Felicia Stokholm Banke, Dansk Institut for Internationale Studier, Stine Bosse, forkvinde for Europabevægelsen og Maria Stage, forkvinde for Rådet for International Konfliktløsning. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 319-366. - Nello: The European Union. Economics, Policies & History, tredje udgave, McGraw-Hill, side 311-337 samt side 375-385.

Sådan Fungerer EU - afsnit 2: Teoretiske perspektiver på EU De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU’s fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Andet afsnit giver overblikket over, hvordan forskerne ser på EU og forklarer Unionens styrker og svagheder. Nedergaard gennemgår også, hvordan folk har forudset EU’s udvikling - og hvordan de har forestillet sig Unionens endelige udformning. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 2) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i afsnit 2 Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for folkebevægelsen mod EU og Stine Bosse, forperson for Europabevægelsen. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union Oxford University Press, side: 12-71. - Bang, Jensen og Nedergaard: ‘We the People’ versus ‘We the Heads of States’: the debate on the democratic deficit of the European Union. Policy Studies. - Nedergaard (nævnt i afsnittet): Byg EU om, http://raeson.dk/2017/peter-nedergaard-byg-eu-om/