Vi Er Data

ENIGMA præsenterer TEKNOSFÆREN.Savner du Vi Er Data? Og savner du generelt en podcast, der taler om menneskets sameksistens med teknologien? Og har du brug for at fylde dine øregange ud med god lyd imens Vi Er Data holder pause? Så synes vi, at du skal gå ind og abonnerer på ENIGMAs nye podcast-serie TEKNOSFÆREN. Teknosfæren er alt det, som mennesket har skabt på jorden. Hver en genstand, fænomen og teknologi, vi har opfundet, tilføjer til bunken af ting i teknosfæren.Men selvom vi har skabt teknosfæren, kan det føles som om, vi mister kontrollen med den. For vores verden er fyldt med elektronik, mekanik og maskiner. Nogle gange er de irriterende og påtrængende, andre gang usynlige og næsten magiske; nogle gange begrænser de os, andre gange frisætter de os.I ‘Teknosfæren' kommer forholdet mellem mennesker og opfindelser på prøve, når sæsonens vært undersøger, hvordan teknologi påvirker netop deres hjørne af verden.Gennem fem samtaler udforsker værten om teknologien er en allieret eller en modstander til den kamp, værten udkæmper i hverdagen. Om teknologien kan hjælpe os med at forbedre miljøet, vores sundhed og meget andet. Eller om teknosfæren helt har taget magten fra os.Over fem sæsoner kommer nye hjørner af teknosfæren under lup, når værterne undersøger der, hvor menneskelivet interagerer med teknologien. Hver sæson har en ny vært.I første sæson undersøger Gittemarie Johansen, som på Youtube og Instagram går under navnet Gittemary, hvordan teknosfæren påvirker alt det udenom tingene, miljøet og klimaet.Du kan allerede høre første afsnit og abonnerer på serien her (eller hvorend du finder dine podcasts): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/teknosf%C3%A6ren/id1575530262

Vi Er Data holder pause efter denne episode og er tilbage til januar 2022Siden Vi Er Data gik i luften d. 4. april 2020, har vi i programmet undersøgt og talt om en masse emner inden for digital teknologi, og hvordan den påvirker os mennesker og vores samfund på både positive og negative måder. Vi har blandt andet været rundt om følelser i kunstig intelligens, deep fakes, præventions-algoritmer, anti-overvågnings-makeup og digitale spøgelser - for bare at nævne nogle få af emnerne.Men bare fordi at jeg har siddet her i studiet og talt om et emne med kloge mennesker, betyder det jo ikke at så er vi færdige med det. Verden står ikke stille og der sker udvikling på alle de områder, vi dækker. Sidst vi lavede en opsamling i Vi Er Data var ved episode nr. 25, så nu er vi næsten dobbelt så langt, og nu er der simpelthen nogle emner vi bliver nødt til at følge op på.Og giver dig måske også muligheden for at catche op på et par episoder du ikke fik hørt. En anden grund til en opsamling, er det faktum at denne Vi Er Data-episode bliver den sidste i 2021. Jeg skal nemlig på barsel frem til januar 2022, så det bliver en stille sommer og efterår herfra, men jeg håber at vi lyttes ved i det nye år.Første historie i dag vi skal samle op på, handler om sexistiske stereotyper i Google Translate, og det grundlæggende spørgsmål, som jeg bliver ved med at stille mig selv, er: Hvorfor det er så svært at fikse, det her problem med bias i algoritmer eller kunstig intelligens - feks i forhold til køn? Det spørgsmål stiller jeg også Edin Ikanovic i dagens program.Så skal vi også tage snakken op igen om digitale krænkelser, og hvordan vi undgår dem vel at mærke. Mængden af digitale krænkelser er steget under Corona, men nu er nogle forskere i gang med at udvikle et værktøj, som kan advare hvis børn udsættes for det der kaldes cyber grooming. Jeg skal tale med udvikleren bag, Professor Patrick Bours.Og så skal vi også lige runde den kontroversielle teknologi ansigtsgenkendelse og hvordan den har været brugt af det amerikanske politi under stormen på kongressen. Der har jeg heldigvis Anton Gade-Nielsen til at komme med en update.LINK til hvordan du kan finde ud af om dit ansigt er "blevet stjålet": https://www.nytimes.com/2021/01/31/technology/facial-recognition-photo-tool.html

Emotion AI handler om at aflæse og efterligne menneskelig følelsesmæssig intelligens. Det kan bruges énvejs - altså kunstig intelligens der aflæser vores følelser. Og det er noget som reklamebranchen er meget interesseret i. Det betyder at man kan måle en modtagers følelsesmæssige reaktion på en reklame eller et produkt, inden det lanceres. Men den virkelig udfordrende del af Emotion AI kommer når kommunikationen skal gå begge veje - mellem menneske og maskine. Kunstig Intelligens trænes i at efterligne hvordan vi mennesker udtrykker os og lytter til hinanden. Altså ikke kun hvad vi siger, men nogle af de mest komplekse mekanismer i vores kommunikation, blandt andet hvordan vi følelsesmæssigt spejler hinanden. Den her teknologi er på vej mod at blive virkelig overbevisende. Så hvad er mulighederne for at benytte den meningsfuldt, og hvilke bekymringer følger med omkring hvad den kan føre til? Kan det være kærlighed, venskab eller en modgift mod ensomhed?Jeg skal tale med Thomas Nørmark, som er ekspert i kunstig intelligens og arbejder med det han kalder ‘Digital Humans' - det er fotorealistiske digitale personer, som man kan tale med næsten som man taler med kød og blod mennesker, fordi de blandt andet er trænet i aflæsning og spejling af følelser. Vi skal også rundt om en bog jeg har læst: Klara og Solen af Kazuo Ishiguro. Om en KV - en kunstig intelligens ven - og verden set gennem hendes øjne. Hun reflekterer den menneskelige natur og fungerer som et spejl på det samfund, hun lærer af. Jeg skal tale med Redaktionschef i Gyldendals Bogklubber og vært på Gyldendals eget bogprogram ‘Ugens Bog', Kristoffer Zøllner, som netop har læst Klara og Solen og talt om den i programmet.Og til sidst skal jeg tale med Thomas Bjørnsted fra Aarhus Universitet som har specialiseret sig i Emotional Data - nye metoder til digitalt at kunne måle og registrere følelser og affekt.

Det var Google der opdagede at vi kun meget sjældent kigger tilbage i vores billedarkiver og derfor indførte mindefunktionen i deres fotoarkiv, der udvælger gamle billeder, som de tænker vi bliver glade for at se igen og dermed nok håber, at vi bruger lidt mere tid med deres tjeneste. Ikke bare sociale medier, men også fotoapps er nu spækket med kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse og forudsigelser. Mange af os har tusindvis af billeder på telefonen og i skyen, og de fleste af dem er sikkert dejlige minder, som får os til at trække på smilebåndet når de dukker op. Eller - vende øjne over hvor åndssvag man så ud eller hvor kæk man egentlig var på sociale medier. Men sådan er det ikke for alle. Hvis man har oplevet alvorlige brud eller tragedier i sit liv, kan digitale minder være smertefulde og det kan føles som om algoritmerne ligefrem forfølger én med de minder man mindst ønsker at genopleve.Jeg skal i dette program tale med Didde Elnif som forsker i digital kultur og som selv har skabt et kronologisk katalog af minder gennem en instagram konto hvor hun tager et billede hver dag. Hun kan også fortælle om hvilken betydning digitale minder har i vores liv. Og så skal jeg tale med Birgitte Horsten, som er direktør for Forældre & Sorg - tidligere Landsforeningen Spædbarnsdød, om hvordan man som sørgende forældre kan opleve ufrivilligt at blive mindet om sin sorg gennem digitale tjenester.

Forestil dig at du føler dig lidt sløj, men i stedet for at ringe til lægen, tager du telefonen frem og spørger DEN, om du fejler noget. Og ved at analysere din stemme, dit tonefald og andre karakteristika, kan en sundheds app på et øjeblik fortælle, hvad der er galt. Det er selvfølgelig et tænkt scenarie, men ikke desto mindre er der en del sandhed i det. For din stemme og din måde at tale på, kan være med til at afsløre hvad du fejler, og det har læger faktisk benyttet sig af i mange år. Vores stemmer rummer en masse nuancer, som ændrer sig i forbindelse med en lang række sygdomme, og kunstig intelligens kan hjælpe med at lytte efter mønstre i stemmeføring, toneleje, talehastighed og ordvalg som kan være tegn på sygdomme.Det programmet primært handler om i dag, er starten på et nyt samarbejde her i Danmark. Det skal undersøge, om det er muligt at udvikle et system, der ved hjælp af kunstig intelligens' analyse af stemme og samtale, kan hjælpe fagpersonalet med at vurdere om en borger, der ringer til akuttelefonen, er selvmordstruet.Jeg skal tale med Lars Maaløe fra AI virksomheden Corti som står bag pilotprojektet sammen med Michael Eriksen Benros, som er professor og forskningsleder for biologisk og præcisionspsykiatri på Psykiatrisk Center København ved Københavns universitets hospital.Og så skal jeg tale med Nicklas Larsen fra Institut for Fremtidsforskning, som kan fortælle om hvilken betydning kunstig intelligens kommer til at have inden for sundhed - specielt i forbindelse med analyse af stemmen.

Du har sikkert set nogle af de her videoer, som til forveksling ligner optagelser af virkeligheden - som feks Tom Cruise der gøgler rundt på TikTok og Mette Frederiksen der er træt af at lave insta-videoer i Tæt på Sandheden på DR.Deepfake er et udtryk for en teknologi som ved hjælp af kunstig intelligens kan lave utroligt realistiske falske eller syntetiske videoer, billeder, stemmer eller tekst. Det kræver ikke længere kæmpe store og dyre computere at lave deep fakes og teknologien er stort set tilgængelig for alle med en computer. Men hvordan bliver deep fakes så brugt? 96% af alle deep fakes er fortsat ufrivillig brug af personer - og her taler vi mest kendte kvinders - ansigter indsat i porno-billeder og video. Det er værd at huske på og naturligvis et kæmpe problem.Så er der selvfølgelig alle de satiriske videoer, som deles flittigt og uden at der stilles større spørgsmålstegn ved om det egentlig er i orden at bruge andres digitale klon som hånddukke - når bare det er for sjov. Men brugen af deepfakes breder sig til flere og flere områder. Som feks. til Linkedin, som jeg skal tale med Magnus Boye om i dag.Jeg skal også tale med Sune Holm Thøgersen, direktør for Insight & Strategy på Advice, som har været virtuelt til techfestivalen South By SouthWest, hvor der blev talt meget om Den Syntetiske Virkelighed - og hvad det indebærer.Og så skal vi lige have et lille tilbageblik til et interview jeg lavede med CEO for Synthesia Victor Riparbelli om hvordan de bruger deep fake til at få David Beckham til at tale 9 sprog - tilbage i august.LINKS:Vi Er Data om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vi-er-data/id1506905957?i=1000488145838 ALL CAPS om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000511670303 The Future Today Institute's 14th Annual Tech Trends Report: https://futuretodayinstitute.com/trends/Sune Holm Thøgersens 7 takeaways SXSW 2021:https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Empati-ansvar-og-eftertaenksomhed

Omkring en måned efter, at militæret overtog kontrollen med et kup i Myanmar den første februar i år, begyndte de at slå demonstranter ihjel. Enkelte modige aktivister forsøgte at dokumentere drabene og volden ved feks at streame live på Facebook, så verden kunne se med. Og alle disse optagelser er af Amnesty International blevet samlet og verificeret, og giver tilsammen et overblik over alvoren af situationen i Myanmar.Muligheden for at bruge digitalt materiale som videoer delt på sociale medier og satellitbilleder, sammen med en række nye teknologier til analyse - er blevet essentielt for deres arbejde med at støtte aktivister ved at råbe verdenssamfundet op og levere dokumentation.Facebook er meget populær i Myanmar og faktisk én af de primære kommunikationsplatforme. Facebook er dog nu - sammen med Instagram og Whatsapp - blevet blokeret af myndighederne, men tidligere har aktivisterne kunne streame og dele overgrebene her.Men at potentielle beviser på den måde ligger på kommercielt drevne sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube skaber samtidig bekymring. For hvad bliver liggende og hvad forsvinder? Og er sociale medier overhovedet et fristed og et talerør for de undertrykte, som vi talte om under det arabiske forår?Jeg skal tale med Sam Dubberley som er leder af Amnestys Crisis Evidence Lab, som er baseret i Berlin, om deres arbejde som digitale detektiver i kampen for menneskerettigheder. Og så skal jeg tale med Andrea Horcasitas fra Mexico City, som er studerende og frivillig hos Amnesty, hvilket vil sige at hun bruger sin fritid på at gennemse ofte voldsomt digitalt materiale og verificere overgreb.Og til sidst skal jeg tale med Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder om hvordan de sociale medier både er medspillere og modspillere for aktivister og menneskerettighedsorganisationer.Lær mere om Amnestys Digital Verification Corps her: https://advocacyassembly.org/en/partners/amnesty/Tidslinje med videoer af optøjerne på Capitol Hill i Wahington i USA 6. januar 2021:https://projects.propublica.org/parler-capitol-videos/?id=oQm2x1wR5pPm

69 milioner dollars eller 430 milioner kroner. Så mange penge blev et digitalt kunstværk solgt for på Christies Auktionshus d. 11. marts. Kunstneren hedder Beeple og værket var faktisk en samling af en masse digitale kunstværker, som han har lavet over de sidste 13 år. Det har titlen "Everydays: The First 5000 days”. Det er den tredje højeste auktionspris for et værk af en nulevende kunstner nogensinde - kun overgået af Jeff Koons og David Hockney. Men modsat et Hockney maleri eller en Koons skulptur, så var det der blev solgt denne gang bare en fil, en meget stor jpg. Og fordi den er digital kan den kopieres fuldstændig 1:1 - og er blevet det, den findes stadig på nettet og sikkert alle mulige andre steder - ikke bare som reproduktion eller gengivelse, men præcis det samme digitale billede. Så hvis man ikke køber rettighederne og eksklusiviteten - men bare en digital kopi - HVORFOR vil man så betale 70 mio dollars for det? Handler det bare om at man kan sige at man ejer det? Eller er det ren spekulation?Nogen mener at NFT'er er fremtiden for den digitale kunstverden - en måde at betale direkte til kunstnerne og at hæve værdien af digital kunst. Andre at det er ren spekulation og i øvrigt en unødvendig klimabelastning. Det er ikke let at forstå hvad NFT'er præcis er eller hvilken betydning de har for kunsten - men jeg vil over den næste time forsøge at redde ud og finde overblik. Marie Høst skal tale med medstifter af Crypto-Women CPH, Julia Evelyn Larsen, med digital kunstner og kreative coder Andreas Refsgaard - og med medstifter af den digitale udstillingsplatform Radar Contemporary, Ida Kvetny.

Hvordan prøver man nye læbestifter under Corona? Med en Virtual Try-On app selvfølgelig. Tanken om at stå nede i Matas eller Magasin med en læbestift-tester og lige afprøve den på hånden - eller endnu mere crazy på munden - virker som nærmest absurd risiko opførsel, som vi måske aldrig kommer tilbage til. Men så findes der heldigvis augmented reality filtre som ved hjælp af kunstig intelligens kan placere læbestiften på dine læber og eyelineren på dine øjenlåg og voila - så kan du finde den rigtige farve og købe den i webshoppen.Og der findes mange forskellige udgaver - der er Modiface Makeup, YouCam Makeup og alle de forskellige brands egne apps som Chanel Lipscanner, hvor man kan finde en læbestift der matcher fx ens taske ved at scanne farven på tasken, og derefter prøve læbestiften på - altså digitalt.Jeg skal tale med Nick Buckley, som er Chief Marketing Officer hos L'Oreal i Norden, og L'Oreal har været meget tidligt ude med at udvikle digitale hjælpemidler som AR filtre. Og så skal jeg tale med Mette-Marie Zacher Sørensen, adjunkt på Aarhus Universitet, som forsker i hvordan vi påvirkes af nye teknologier og som har kigget nærmere på Virtuelle try-one apps.Men allerførst skal jeg tale med en make-up professionel, om hvordan de her apps egentlig fungerer. Gull-Mai Friis er make-up artist og det er en del af hendes arbejde at følge med trends og teste nye produkter. Og så ved hun hvordan man tilpasser makeup til unikke ansigter og hudtyper. Så jeg er spændt på om hun kan bruge virtuelle try-on apps til noget.

De-Google mit liv:Jeg har slået op med Google. Eller jeg har forsøgt gennem et stykke tid at skære google produkter ud af mit liv, og det er virkelig virkelig ikke en let øvelse. Så hvorfor har jeg gjort mig alt det besvær? Det er jo indiskutabelt nogle velfungerende produkter, I flere tilfælde de bedste mest brugervenlige på markedet. Jeg har aldrig betalt Google en krone for alle de mange mange google tjenester jeg har brugt gennem tiden. Prøv lige at tænke over det, det er altså vildt. Og som vi alle efterhånden ved, betyder det, at det er mig der er produktet med alle de dejlige private data jeg giver adgang til. Vi har løbende talt en del om Google her I programmet, om deres etiske kompas eller mangel på samme, farvel til “Don't be evil” som motto, om Google-ansattes nyoprettede fagforening og krav om indflydelse, om YouTubes algoritmer og problemerne med ekstremisme. Så med andre ord har denne undersøgelse været lang tid undervejs. Jeg har tidligere I perioder brugt en anden browser, en anden søgemaskine, men det har aldrig været så konsekvent som denne gang. Jeg har forsøgt at erstatte alle Google produkter med andre tjenester over den sidste måned. Og selvom dette ikke bliver en uddybende gennemgang inklusive test af alle alternativer, så vil jeg meget gerne dele mine erfaringer, min frustration og et par medfølgende tips GÆSTER:Anton Gade Nielsen. Vært på podcasten ALL CAPS, som også produceres her på Enigma og som handler om hvad vi taler om på internettet. Nicolai Frank er tech journalist og ansvarshavende redaktør på det digitale magasin Techliv. Han har selv forsøgt sig med en google detox et par år tilbage. Det skrev han en artikel om til heartbeats. Og sidst jeg talte med ham til dette program, fortalte han mig at han permanent var skiftet til søgemaskinen Duckduck Go og at det gik fint. Niels Tybjerg. Head of Martech, altså Marketing Technology, hos reklame- eller kommunikationsbureauet Advice. Han kan fortælle om Google AdWords og Analytics, og hvorfor man som virksomhed stort set aldrig træffer den beslutning, som jeg har truffet. The Land of Giants (podcastserie om tech-giganterne): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/land-of-the-giants/id1465767420

Forestil dig Facebook uden nyheder. For nogen er det no big deal, de bruger mest facebook til events eller private posts, men for mange af os vil det være en essentiel del af grunden til at vi overhovedet bruger Facebook, der forsvandt.Det blev faktisk virkelighed for Facebooks australske brugere, da det sociale medie onsdag d. 17. februar valgte at blokere for deling af australsk nyhedsindhold. Det gjorde de fordi de var utilfredse med en ny lov, som var ved at blive gennemført, hvor Facebook skal betale for links til nyhedshistorier som brugerne deler. Baggrunden for loven var at, Facebook og Google står for 70 procent af det australske online-annoncemarked, der omsætter for omkring syv milliarder dollar om året. De penge ville man gerne ha omfordelt til nyhedsmedierne.Der hersker efterhånden en folkestemning om at der skal gøres op med den enorme indflydelse som techgiganter som Facebook og Googles har. At de skal tvinges til delvist at slippe eller i hvert fald at dele ud af den massive værdi de skaber i kraft af alle deres brugere. Mikkel Flyverbom er Professor i Kommunikation og Digital Transformation ved Copenhagen Business School, CBS. Han kan give et overblik over fighten mellem Australien og Techgiganterne Facebook og Google, og hvordan den kamp mon vil påvirke os i resten af verden. Marie Høstl taler også med er chefredaktør på SEIN, 24-årige Sebastian Dalsgaard, om hvordan de på SEIN bruger Facebook og hvordan de vil mærke de eventuelle konsekvenser af en ny lovgivning i Danmark.

I starten af februar var der fashion week her i København, men hvor det plejer at være et pakket program af catwalks og kindkys, så den i år ikke ud som den plejede. Det hele foregik digitalt, og den beslutning udsprang nok mere af Corona restriktioner end af klima ansvarlighed. Ikke desto mindre kan digital teknologi måske bruges som et af værktøjerne til at bevæge modebranchen i en grønnere retning. Vi talte i sidste uge om Technology Fix - troen på at teknologi kan løse ethvert problem, og det kan måske lugte af samme tendens når en app sætter sig for at løse modeindustriens klimaproblemer, som man kan sige er forsøget med app'en der hedder Good on You. Det er ikke den første app, med dette formål, der har været flere andre, men Good on you er et ambitiøst forsøg på overskuelig bæredygtigheds-vurdering af modebrands fra hele verden.App'en gør det muligt at søge på et bestemt brand og få en bedømmelse mellem 1 og 5 stjerner, og information om hvor etisk virksomheden er på en række områder.Marie Høst taler med Gordon Renouf, som er CEO i Good on You - en australsk start-up, der lancerede app'en i 2015, og som rullede ud i USA i 2017 og i Europa i 2018.Derudover taler Marie Høst med Frederik Larsen, co-founder i In Futurum som rådgiver inden for bæredygtig omstilling - specielt i modebranchen.Og til sidst med Signe Ungermann, VR filminstruktør og medstifter af MANND, som har vundet priser for deres installation ved navn X-Ray Fashion. Som klæder modebranchen af og lader publikum opleve den beskidte bagside på egen krop - gennem virtual reality. Tjek det ud her: https://www.mannd.dk/portfolio/xray-fashion

Teknologi er smart. Ny teknologi er ekstra smart - men er den altid nødvendig? Og løser alle de teknologi-begejstrede innovatorer de rigtige problemer?I dag taler vi om 'Technology-fix'. Begrebet der dækker over troen på, at ny teknologi kan løse alle problemer, fra de ganske små - som kedsomhed, til de gigantisk store - a la klimaforandringer. Technology fix forstås oftest som et udtryk for billige quick-fixes med upassende tech, som har en tendens til at skabe flere problemer end de løser. Som bare giver brugeren en ‘fornemmelse' af at problemet er løst. There's an app for that - som man siger.Teknologien har fortalt os, at der findes lette løsninger på komplicerede problemer, men det har vist sig inden for de seneste år, at det ikke er sandheden. Der er altid en pris at betale. Og mange taler nu om et opgør med ‘smart' - om at putte friktionen tilbage i teknologien. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner. Sådan siger Irina Shklovski, professor på Københavns Universitet, om tech-udviklingen. Hun arbejder på tværs af mange discipliner, med hovedfokus på etik i teknologi og på hvordan mennesker møder data. Og så har hun for nylig udgivet en artikel med navnet: Technological Solutions for Imaginary Problems. Hun vil starte en bevægelse imod ligningen som beskriver at ‘Problem' + ‘Software' altid er lig med ‘Løsning'. Hun anbefaler et alternativ: at designe unødvendige løsninger til bekendte - men i virkeligheden, selvopfundne problemer. Og på den måde stille spørgsmålstegn ved tech som løsning på alt.I Danmark er vi meget begejstrede for teknologi som løsning på samfundsproblemer i alle sektorer lige fra sundhed til uddannelse. Men hvem vurderer hvad der skal stå og falde når det kommer til nye tech løsninger? Det gør blandt andre Vækstfonden. Vækstfonden er en investeringsfond der investerer i virksomheder og venturefonde i Danmark. Venture investeringer fokuserer primært på teknologidrevne sektorer som biotech, medtech, edtech, it og robotteknologi.Marie Høst taler også med Jesper Lilledal, der arbejder meget konkret med at sortere i teknologibaserede ideer, om hvordan Vækstfonden sorterer og udvælger hvad de tror på som langvarige løsninger. No Phone: https://www.thenophone.com/

I sidste uge udsendte Red Barnet en pressemeddelelse, hvor de skrev at digitale krænkelser er steget massivt under Corona.I 2020 har Red Barnets Slet Det-rådgivning modtaget flere end 1.300 henvendelser om digitale krænkelser. Det er en stigning på 87 procent i forhold til året før. Corona-nedlukningen har gjort børn og unge mere sårbare hjemme foran skærmen, og derfor er Red Barnet bekymret over stigningen.ALLES liv er blevet haste-digitaliseret og vi har skulle lære i langt højere grad at arbejde, gå i skole og ikke mindst være sociale digitalt. Det betyder, at specielt unge også møder hinanden, snakker og flirter online, mere end nogensinde før. Men hvad sker der når det fysiske tages helt ud af ligningen? Hvilke misforståelser opstår? Hvilken afstand føler vi til hinanden? Og har det en betydning for at flere krænkes digitalt?I denne episode taler Marie Høst med Rosa og Uma, der går i 8. klasse, om deres erfaringer med nedluknings-socialisering og kulturen omkring nudes - altså nøgenbilleder - som de synes er stukket lidt af.Og så fortæller Ane Lemche, som er psykolog og rådgiver hos Red Barnets ‘Slet Det' rådgivning, om hvad en digital krænkelse mere præcist er, hvordan man bliver påvirket af det, og hvad ‘Slet Det' kan gøre for at hjælpe. Til sidst taler Marie Høst med Christian Mogensen, fra Center for Digital Pædagogik, som er ekspert i internetkultur og de mange digitale fællesskaber, unge færdes i, som kan fortælle om hvorfor vi oplever en stigning i krænkelses-anmeldelser lige nu.

Den 15. Januar var det Wikipedias fødselsdag, hurra hurra hurra!Wikipedia er det ottende mest besøgte sted på nettet. Det er det eneste ‘not-for-profit' site i top ti. Det består af 55 millioner artikler, fordelt på 306 forskellige sprog. Vi kan takke de 40 millioner brugere, der redigerer indholdet på Wikipedia for den store præcision og brugbarhed. Det er dedikerede wikipedianere, der helt frivilligt skriver og redigerer alt indhold, så vi andre kan slå op hvornår rygeloven trådte i kraft eller hvem der opdage …Marie Høst skal tale med Finn Årup Nielsen, formand i Wikimedia Danmark om hvordan det foregår når wikipedianere - som han, skriver og redigerer indhold på de danske sider.Selvom Wikipedia er værd at fejre, er det ikke perfekt. 90% af alle der bidrager er mænd. Og Wikipedia bruges hovedsageligt i det der kaldes den vestlige verden. Så det står ikke super godt til med diversiteten. Men det er der heldigvis nogen der arbejder på at ændre. Marie Høst taler med Maia Kahlke Lorentzen som var én af initiativtagerne til We Can Edit, et Wikipedia redigerings-marathon, med fokus på at få oprettet og forbedret profiler på blandt andet kvinder og menneskerettighedsforkæmpere verden over.Og til sidst taler Marie Høst med Geoffrey Katerrregga, som er en del af OpenStreetMap Africa Community. For wiki-metoden - altså at skabe viden eller indhold i fællesskab online - benyttes til mere end encyklopædier. Openstreetmap er et projekt der har til formål at producere et frit redigerbart kort over verden. Sådan et kort kan også kan bruges til humanitære indsatser under feks katastrofer som jordskælvet på Haiti tilbage i 2010. https://www.hotosm.org/

Denne episode handler om digitalisering inden for nødhjælp og humanitær bistand. Det kaldes også med et smart ord Techvelopment - altså en sammentrækning af technology og development, i betydningen af at bruge teknologi som drivkraft i udviklingsbistand.Hvert andet minut døgnet rundt dør en kvinde på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Det er mere end 800 kvinder hver dag, primært i verdens fattigste lande.Men selv i verdens fattigste og mest øde egne findes smartphones. De er faktisk både udbredt og en stor del af hverdagen, og med Safe Delivery app'en kan Maternity Foundation, som er organisationen bag, nå millioner af kvinder med kvalificeret hjælp.For størstedelen af disse dødsfald kan faktisk forhindres, og app'en her er derfor et eksempel på hvordan teknologiske løsninger redder liv.Det er ikke kun i vores vestlige liv at teknologi spiller en rolle. 95% af verdens befolkning lever i et område, hvor der er mobildækning. Og mere end en tredjedel af verdens befolkning har i dag en smartphone og dermed adgang til internettet.Men hvordan bruges teknologien fornuftigt og konstruktivt i udviklingsarbejde, uden at man havner i den Silicon Valley inspirerede tilgang, hvor tech kommer før mennesker. Det taler Marie Høst med Adam Moe Fejerskov om, som peger på 3 faldgrupper når det kommer til techvelopment, og forklarer udtrykket Hvid Elefant - som ikke er positivt i udviklingsbistand.Derudover taler Marie Høst med CEO Anna Frellsen fra Maternity Foundation om baggrunden for at udvikle Safe Delivery app og Jordemoder Nanna Sten Andersen, som underviser fødselshjælpere over hele verden i brug af app'en.

I sidste uge fik Google - eller faktisk Moderselskabet Alphabet - en fagforening ved navn Alphabet Workers Union. Det var måske ikke som sådan noget Google havde ønsket sig, men ikke desto mindre noget en række ansatte hos Google havde arbejdet på i hemmelighed i et år. Da fagforeningen så dagens lys havde den omkring 200 medlemmer, men allerede dagen efter havde dobbelt så mange meldt sig ind. Det er jo en positiv start, men der er stadig lang vej til en mærkbar organiseringsgrad, eftersom de er 130.000 fastansatte på Google - og det er når man ikke tæller freelancere og ansatte hos underleverandører med, som er ca ligeså mange.Fagforeningsfolkene fra Alphabet Workers Union udtaler at det ikke bare handler om dem selv - det kommer os alle sammen ved, hvilke etiske retningslinjer Google arbejder ud fra, fordi de som virksomhed har så stor en indvirkning på enormt mange mennesker. Alle os der bruger Googles produkter, faktisk. Og de arbejder med nogle af de mest komplicerede nye problemstillinger som verden står overfor. Marie Høst taler med IT-faglig konsulent hos HK, Jeppe Engell om fagforeningen som metode til forandring i en techgigant som Google, med Mikkel Flyverbom, Professor i Kommunikation og Digital Transformations ved CBS, om den eskalerende interne kritik hos Google, og med iværksætter og Silicon Valley insider Torsten Kolind om Tech Pledge og om at bygge en ansvarlig virksomhed i USA's tech-mekka.

Forbruger DNA tests startede mest som en sjov måde at opspore ens genetiske herkomst, men er nu blevet en milliardforretning. Virksomheder som 23andme og Myheritage tilbyder for under 1000 kroner, at du kan sende noget spyt afsted med posten og finde ud af en række ting om dig selv:Om du har stor sandsynlighed for at udvikle rynker, om du er A eller B menneske - eller potentielt livsændrende informationer om, hvorvidt du har en forhøjet risiko for en dødelig eller invaliderende sygdom.De helbredsmæssige oplysninger, som forbruger-DNA-tests i stigende grad tilbyder er denne episodes fokus. For hvor præcise er de oplysninger man modtager om hvad man er og ikke er arveligt disponeret for? Og er vi som helt almindelige mennesker uden lægefaglig uddannelse rustet til at forstå resultaterne? Og så er der det altid relevante spørgsmål om data privacy. Det er nogle meget private data man deler når man sender DNA til disse virksomheder og hvad gør de mon med dem? Marie Høst taler med Dan Mogensen, som fik taget en DNA test hos 23andme for 10 år siden, da tech begejstringen var stor og forbeholdene langt mindre. Derudover medvirker Anne-Marie Gerdes, formand for Etisk Råd og ledende overlæge på Rigshospitalets Klinisk Genetiske afdeling om hvilke etiske problematikker der kan være fobundet med forbuger DNA tests.I programmet er der brugt lyd fra DNA Journey (en Momondo-reklamefilm): https://bit.ly/38r7qXzVi henviser til sidst i programmet til denen video fra Buzzfeed om African Ancestry: https://bit.ly/2LdAd9d

Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data. I denne episode zoomer vi helt ind på det, der har ligget til grund for hele denne podcastserie. Vi kigger på skandalen om Forsvarets Efterretningstjeneste, der i årtier målrettet har indsamlet oplysninger om borgere i Danmark og videregivet disse data til NSA i USA.Tobias Liebetrau har været med til at udforme Danmarks cyber- og informationssikkerhedsstrategi for netop FE og han fortæller lidt om de muligheder NSA har haft for at hive data om danskerne ud af landet. Han skal hjælpe os med at blive klogere på, hvad der er sket - og om det har haft eller kommer til at have nogle konsekvenser for magthaverne her i landet. Dette er sjette og foreløbigt sidste afsnit af Vi Er Overvåget. Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker – som mig - og dig der lytter til dette podcast?I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem selv som har oplevet statslig overvågning – på egen krop.Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.Programmets vært er Marie Høst - som til dagligt er vært på Vi Er Data.

Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data. ”Collect it all!” det var mantraet for NSA's tidligere højeste chef Keith Alexander, når det kom til indsamling af digital data. Alt skulle høstes. Eller som en ansat i NSA, USAs National Security Agency, udtalte til en artikel i Washington Post: I stedet for at lede efter en nål i en høstak, så indsamler NSA hele høstakken, når de leder efter potentielle sikkerhedstrusler. Det var whistlebloweren Edward Snowden, der i 2013 ofrede sin personlige frihed for at råbe verdenssamfundet op omkring den massive mængde information, NSA indsamler om os alle sammen. To journalister fra Dagbladet Information, Henrik Moltke og Sebastian Gjerding får fingrene de lækkede Snowden dokumenter, der handler om Danmark. Vi Er Overvåget handler i denne episode om masseovervågning. Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker?I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem selv som har oplevet statslig overvågning – på egen krop.Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.Programmets vært er Marie Høst - som til dagligt er vært på Vi Er Data.

Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data. I denne episode taler Marie Høst med en person, der kæmper for klimaet og som bl.a. var med under COP15 klimatopmødet i København i 2009. Forrige episode handlede om COP15 og hvis du ikke har hørt det afsnit, så bør du lytte til det før du lytter til dette.COP15 endte uden en egentlig klimaaftale mellem verdens lande. Aktivister og demonstranter kunne konstatere, at heller ikke denne gang blev klimaproblemerne taget seriøst, og det udløste en krise af afmagt, der splittede klimabevægelsen. I dag har klimaspørgsmålet fået ny vind i sejlene og unge på barrikaderne, men blandt aktivistgrupper skræmmer sporene og erfaringerne fra tidligere og har skabt en udpræget bevidsthed om mulig overvågning. Så hvilke metoder bruger aktivister i dag for at undgå at politiet og efterretningstjenesterne lytter med? Dette er fjerde episode af "Vi er Overvåget". En podcastserie om at blive overvåget af staten. Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker – som mig - og dig der lytter til dette podcast?I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem selv som har oplevet statslig overvågning – på egen krop.Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.I denne episode fortsætter vi vores fokus på overvågning af grupper af demonstranter og aktivister - denne gang med besøg af en aktivist, der selv har følt sig nødsaget til at tage adskillige forholdsregler i sit aktivistiske virke for at undgå overvågning. Aktivisten er anonym, men navnet er redaktionen bekendt. Programmets vært er Marie Høst - som til dagligt er vært på Vi Er Data.

Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data. Mads Flarup Christensen, er i generalsekretær i Greenpeace Norden, og han var med under under COP15. Han fik sig noget af en overraskelse, da han efter topmødet fik et særligt brev fra politiet. At politiet overvåger grupper, der vil begå alvorlig kriminalitet, er ikke så kontroversielt. Men at lovlige demonstrationer og aktivistisk arbejde også kan blive udsat for overvågning fra staten er mere tankevækkende. Dette er tredje episode af Vi er Overvåget. En podcastserie om at blive overvåget af staten. Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker – som mig - og dig der lytter til dette podcast?I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem, der selv har oplevet statslig overvågning – på egen krop.Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.I denne episode skal vi tale om overvågning af grupper af demonstranter og aktivister. Programmets vært er Marie Høst - som til dagligt er vært på Vi Er Data.

Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data. Morten Storm er blevet hvervet af PET i 2006 og har levet et dobbeltliv undercover blandt militante islamister, herunder Al Qaeda, og har videregivet oplysninger til PET og CIA. Han hævder at have bidraget med de lokaliseringsoplysninger der førte at Al Qaeda leder Anwar al-Awlaki blev dræbt i et amerikansk droneangreb i 2011. Journalist Carsten Ellegaard og hans kollega Orla Borg oplever pludselig at komme i efterretningstjenesternes søgelys, da de i 2011 arbejdede på at fortælle historien om Morten Storm. Dette er anden episode af Vi Er Overvåget. En podcastserie om at blive overvåget af staten. Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker – som mig - og dig der lytter til dette podcast?I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem, som selv har oplevet statslig overvågning – på egen krop.Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.I anden episode er vi stadig helt tæt på. For hvordan føles det at blive overvåget? Hvad sker der når politiet eller efterretningstjenesten holder øje med helt almindelige journalister, der bare passer deres arbejde? Vi skal se nærmere på personovervågning.Programmets vært er Marie Høst og podcasten er produceret af og på ENIGMA for Loud.

Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data. I starten af 1980'erne går en agent fra PET undercover i en række venstrefløjsmiljøer i Århus og København. Agenten, Anders Nørgaard, var under dæknavnet Zeus sat til at infiltrere de aktivistiske miljøer og rapportere tilbage til PET om alt hvad der blev sagt og gjort.En af de personer, der var udsat for PETs overvågning i form af agent Zeus, var Søren Søndergaard, der dengang var sekretær i Socialistisk Arbejder Parti - et parti på den yderste venstrefløj, som senere blev en del af Enhedslisten, som Søren i dag repræsenterer i folketinget. Dette er første afsnit af "Vi er Overvåget". En podcastserie om at blive overvåget af staten. Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker – som mig - og dig der lytter til dette podcast?I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem selv som har oplevet statslig overvågning – på egen krop.Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.I denne første episode starter vi helt tæt på. For hvordan føles det at blive overvåget? Hvad sker der når politiet eller efterretningstjenesten holder øje med et enkelt individ, hvad enten det er politiske aktivister eller helt almindelige journalister, der bare passer deres arbejde? Vi skal se nærmere på personovervågning.Programmets vært er Marie Høst og podcasten er produceret af og på ENIGMA for Loud.

P-pillen kom på markedet i Danmark i 1966 og denne 54 år gamle præventionsform er stadig én af de mest benyttede i dag.Ønsket om præventionsformer der ikke roder ved hormonerne - eller roder rundt inde i livmoderen - er stort blandt kvinder i dag, og det er så dér algoritmerne (som sædvanlig) kommer ind i billedet. For ikke så mange år siden satte man krydser i kalenderen og talte på fingrene eller også glemte man det og blev evigt overrasket når menstruationen så kom. Men i dag åbner de fleste en app og registrerer menstruationen, og så udregner den kloge algoritme hvornår man næste gang skal huske at have en tampon med i tasken.Marie Høst taler i denne episode af Vi Er Data med Amanda Karlsson, ph d og eksterne lektor ved Aarhus Universitet, om hvordan tracking af kvinders cyklus ved hjælp af teknologi skaber både viden og tilbyder et fællesskab om et tabubelagt område, men også kan være problematisk i form af al den data man afgiver om sin krop, som kan sælges videre.Men disse algoritmer kan mere end at forudse menstruationen. De kan også med større eller mindre nøjagtighed forudse hvornår du er fertil - og dermed potentielt hvornår det er sikkert at have sex uden at blive gravid. Der er dog stor uenighed om hvor sikker den metode er som prævention på nuværende tidspunkt. Derudover medvirker kvinden bag den indtil videre eneste EU-godkendte app til præventionsbrug, nemlig Natural Cycles. Hun hedder Elina Berglund og er partikelfysiker. Hun har faktisk tidligere forsket i Higgs partiklen ved CERN, og hun udviklede Natural Cycles fordi hun ønskede at finde et alternativ til hormon-præventionsmidler, som p-pillen.

NASA har en plan om at sende mennesker til månen igen i 2024. Denne gang for at blive i en længere periode. Og måske skal de bo i en sort kulfiber-ananas, som rumarkitekterne Sebastian Aristotelis og hans makker Karl-Johan Sørensen har designet, mens de er der. Faktisk er de to netop hjemvendt fra 3 måneder på Grønland, hvor de testede det ananas-formede månehus i ekstreme omgivelser. Og nu har de en masse erfaringer, som de skal videreudvikle på. Mange af de ting, vi bruger til hverdag er udviklet til rummet: Frysetørret mad, memory foam, øretermometer, kunstige lemmer, kikkertoperationer, luftrenser, termotæppe, bærbar computer, solceller, computermus og trådløse headsets.Teknologier, du sikkert er i kontakt med hver dag, men som egentlig først er udviklet til rumfart, og senere blevet tilgængelig for alle os andre. De kaldes ‘spin-off teknologier' og dem handler denne episode af Vi Er Data om. Marie Høst taler med Sebastian Aristotelis, om hvordan man designer boliger til mennesker på månen og på andre planeter, og hvordan de erfaringer kan betyde noget for hvordan vi bor og lever på jorden. Og så taler Marie med astrofysiker Tina Ibsen om hvordan grundforskning kan blive til geniale spin-off teknologier og om det er hovedårsagen til at vi investerer i rumfart.

I gamle dage gik du måske på biblioteket, hvis du var interesseret i at vide mere om et emne. I dag ser du højst sandsynligt en video på YouTube. Men deres anbefalingsalgoritmer sender dig med stor sandsynlighed videre og videre og videre, og pludselig er du endt et helt andet sted end hvor du startede. Det kan lyder uskyldigt - og hjælpsomt. Men en uhyggelig bagside af denne allestedsnærværende digitale anbefalelsesstruktur, som findes hos f.eks Facebook og YouTube er, at den kritiseres for intentionelt at lede os mod kontroversielt og ekstremt indhold. Cybernauterne og DareGender har med rapporten "Under Indflydelse - Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet" undersøgt digitale meningsfællesskaber på YouTube og andre platforme, der dyrker reaktionære eller chauvinistiske forestillinger om køn og modstand imod ligestilling, som kan facilitere had, chikane og vold. Marie Høst taler med Henrik Chulu, der er en del af Cybernauterne, og har indblik i dataindsamlingen af det kæmpe datasæt af 12 millioner kommentarer, der er udfærdiget i forbindelse med Under Indflydelse. Og Katrine K. Pedersen, leder af Kunstmuseum ARKEN's Undervisnings- og formidlingsafdeling, fortæller om de ekstreme påvirkningsmekanismer vi oplever i digital ungdomskultur, herunder algoritmers magt og manipulerende strukturer.

Facebook er sprunget ud som dating-tjeneste. Når man tænker på, hvor meget data Facebook har om deres brugere, er det nærliggende at tænke, at det kun kan blive en bragende succes, der åbner dørene til et slaraffenland af perfekte potentielle partnere. Men har Tinder, Dating.dk og alle de andre datingsites- og apps egentlig noget at frygte, når Facebook spiller med musklerne og træder ind på et nyt marked? Vært Marie Høst taler med direktør for Dating.dk, Morten Wagner om pludselig at være i konkurrence med tech-giganten, og med social medie-ekspert Thomas Bigum om de strategiske overvejelser i forhold til at ville være det nye Tinder. Nanna Schmidt Nordestgaard tester Facebook Dating og Tinders seneste event, Tinder Swipe Night. Og Eva Wistoft Andersen, der er museumsinspektør på ENIGMA, giver et historisk perspektiv på dating og finder søde eksempler på fortidens kurmageri frem.

Grøntsager dyrket helt uden brug af jord, sollys og regn, lyder som science fiction. Men rundt om i verden findes allerede indendørs hi-tech landbrug, hvor planterne dyrkes i etager og med en tiendedel vand, de såkaldte vertikale landbrug. Dem handler denne episode af Vi Er Data om. Vertikale landbrug kan meget vel være en del af en løsningen på klodens voksende fødevareproblem. For planterne er rene, fri for pesticider og dyrket lokalt. Og det er ikke kun her på jorden, at vertikale landbrug kan være en løsning. For i fremtiden mener NASA, at grøntsager dyrket i vertikale landbrug kan give astronauter næring på lange rumrejser. Faktisk har astronauterne på Den Internationale Rumstation allerede høstet rød romaine salat, som de har dyrket i rummet. I studiet får vært Marie Høst besøg af vertikal landmand Sebastian Dragelykke, der er medstifter af Nabofarm, et af landets første vertikale landbrug. Og så taler Marie med Frederikke Neergaard Mikkelsen, der er agronom og videnskabelig assistent ved Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og som er arrangør af konferencen Vertical farming in a nordic context, som finder sted d. 13. Nov.Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

Vi taler ofte om hvordan algoritmer i stigende grad påvirker os. De påvirker hvad vi ser, hvad vi ønsker os, hvad vi synes, hvem vi taler med og meget meget mere, som et usynligt kompas for vores online liv. Men kunstnere kan bruge algoritmer og machine learning til at åbne for nye måder at tænke over teknologier på, og ikke mindst skabe en fornemmelse af noget nyt og overraskende.Marie Høst taler med to kunstnere, som på hver deres måde bruger algoritmer i deres værker: Forfatter og billedkunstner, Amalie Smith, hvis seneste bog Threadripper handler om blandt andet Ada Lovelace, en af historiens første programmører. Marie taler også med Andreas Refsgaard, der er kunstner og creative coder, og som bruger algoritmer til at skabe usædvanlige forbindelser mellem input og output. Og fordi vi er på museet ENIGMA, der blandt andet beskæftiger sig med post, taler Nanna Schmidt Nordestgaard med udstillingschef Martin Johansen om mail-art: hvordan man kan bruge postvæsenet til at skabe kunst. Se eksempler på mail-arten, der omtales i episoden på ENIGMAs Instagram-profil: https://www.instagram.com/enigmamuseum/Links: Edmund de Belamyhttps://en.wikipedia.org/wiki/Edmond_de_BelamySound controlled Wolfenstein 3D https://vimeo.com/207831279Processing https://processing.org/Artiklen om Viktor IV https://www.enigma.dk/2016/09/21/fra-arkivet-kunst-med-posten-mail-art-som-kunst-kommunikation/Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.'Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

Vi Er Data har rundet 25 programmer.Men verden - og i særdeleshed tech-verdenen - har ikke stået stille siden det første program blev sendt i april. Derfor benytter Marie Høst nu lejligheden til at dække udviklingen på et par af de emner, programmet allerede har rundet. Marie giver en opdatering på diskussionen om overvågningsteknologi, der blussede op med udviklingen af Smitte-stop App'en. Programmet kommer forbi deepfakes, hvor flere melder sig i kampen om at forsøge at detektere deepfakes op til det amerikanske præsidentvalg for at forhindre fake news.Og til sidst skal genbesøger Marie en underkategori af deepfakes, nemlig sprogmodellen GPT-3, som Microsoft vil have for sig selv. Med i studiet er vært på podcasten ALL CAPS, Anton Gade-Nielsen. Der afspilles klip med Anders Kjærulff, Magnus Boye og Edin Ikanovic. Links til programmerne: Vi Er Data #3 - Overvågning i Coronas navn https://apple.co/34EokyNVi Er Data #16 - Den syntetiske virkelighed https://apple.co/3jWJU7WVi Er Data #17 - En AI, der skriver som et menneske https://apple.co/3jKoc7hVi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

Er Jeff Bezos et ondt menneske eller er han blot et eksempel på kapitalisme i yderste potens? I denne lidt anderledes udgave af Vi Er Data sætter Marie Høst fokus på tech-giganten, der giver os bekvemmelighed og overflod - men til hvilken pris? Begge gæster i programmet udfordrer Maries skepsis over for Amazon og Jeff Bezos. Techlivs redaktør Nicolai Franck fortæller om Amazons teknologiudvikling og Tine Wøbbe, chefpsykolog på Danmarks største psykiatriske hospital, Skt. Hans, som baggrund klargører hvordan visse psykopatiske træk faktisk kan være en fordel for virksomhedsledere. Nanna Schmidt Nordestgaard taler med Eva Wistoft Andersen om hvordan man effektiviserede udbringning i postvæsenet.

Nogen vil mene at det at løbe en tur er det kedeligste, man kan foretage sig. Men bliver det sjovere hvis man bruger en gamificeret løbeoplevelse i en interaktiv app? Det kan være ‘Run an Empire's kolonisering af dit lokalområde til dit voksende imperium, ‘RunTales' om at at være en undsluppet fange i en westernby, eller ‘Zombies, run' om at styrte ned i midt i zombie apocalypsen. Men virker gamificering - eller nudging - til at motivere os til bevægelse? Er vi virkelig så nemme, at en virtuel skattekiste med guldmønter til imperiet får os ud af døren? Det taler Marie Høst med nudgingekspert Pelle Guldborg Hansen om. I studiet får Marie besøg af Aksel Køie, spiludvikler af ‘RunTales', der fortæller om hvordan han tænker gamificering ind i motionsapps. Og så diskuterer redaktionen pros and cons i forhold til de tre gamificerede løbeapps ‘Run an Empire', ‘Runtales' og ‘Zombies, run', som de har testet.Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

I dag handler Vi Er Data om science fiction. En genre, der gennem litteraturhistorien har været set ned på som underlødig og kulørt, men som de senere år har fået litterær oprejsning, fordi den gør det muligt at forestille sig alternative livs- og samfundsformer. Og science fiction-forfattere er ofte inspirerede af nye opdagelser inden for videnskabelig forskning. Men hvordan påvirker genren så den anden vej rundt den teknologiske udvikling?Fra stemmestyret tech, inspireret af Star Trek, til hologrammerne fra Star Wars, er tech-industrien ledet af sci-fi fans, der prøver at genskabe hvad de har læst eller set i sci-fi-bøger og film. Marie Høst ringer til Christian Baron, tidligere lektor på center for Biovidenskab og Teknoantropologi ved Aalborg Universitet og hovedredaktør af forskningsantologien 'Science Fiction, Ethics and the Human Condition'. Christian forsker i science fiction og hvordan etiske dilemmaer behandles i beskrivelser af fremtidsscenarier. I studiet får Marie besøg af forfatter Kaspar Colling Nielsen, der skriver science fiction, de taler om hvor hans inspiration til de fremtidsscenarier han beskriver stammer fra, og om hvordan han mon er med til at påvirke fremtiden med sine bøger. Nanna Schmidt Nordestgaard har talt med udstillingschef på ENIGMA Martin Gerster Johansen, om retrofuturisme: at se på fortidens forestillinger om fremtidens teknologi.

I denne udgave af Vi Er Data fortsætter Marie Høst samtalen om Brain Computer Interfaces fra forrige program. Denne gang ser Marie på begrebet brain privacy, der handler om hvordan vi beholder retten til vores egne tanker, når teknologien en dag bliver avanceret nok til at implementeres i vores hjerner. For selvom teknologien ikke er dér endnu, diskuteres de etiske retningslinjer indenfor tankekontrollerede apparater allerede. Derfor ringer Marie til professor Rafael Juste, som er director of the NeuroRights Initiative på Columbia University, som arbejder på at beskytte menneskerettighederne og støtte etisk udvikling indenfor feltet. Marie får også Katrine Pedersen og Nicklas Larsen i studiet. De er eksperter i digital kultur og sundhedsteknologier, og de diskuterer hvilken betydning det kan få, at tech-giganterne går ind i biologien og sundheden. Og så tester Marie hvordan hendes hjerne reagerer på 90'er computerspillet Doom med et modificeret Star Wars-legetøjs EEG-headsæt, som IT-specialist Staffan Steen Olsen har med.

Programmet handler om Brain Computer interfaces. Det betyder dybest set en computer, som du kan styre eller interagere med gennem hjerneaktivitet eller tanker. BCI kan bruges til at overvinde fysiologiske handicap: Teknologien vil kunne få lamme til at gå, og patienter uden mulighed for at kommunikere til at gøre sig forståelige. Men langt ude i fremtiden findes drømmen om Augmented Intelligence, eller Supermennesker: At vi med en indbygget chip i hjernen vil kunne lære nye sprog på én dag, have fotografisk hukommelse. Eller som både Elon Musk og tv-serien Black Mirror forestiller sig - at man vil kunne downloade minder fra vores hjerner og genafspille eller overføre dem til en anden krop.I dette program taler Marie Høst med Mads Rovsing Jochumsen, lektor på Aalborg Universitet, der har skrevet en PhD-afhandling omkring hjernestyrede computere og arbejdet indenfor området i godt 10 år.Sune Alstrup er tidligere medstifter og direktør for virksomheden The Eye Tribe, der blev solgt til Facebook / Oculus VR i december 2016. I dag investerer Sune i teknologi startups og er bla investor i og medlem af bestyrelsen for NextMind - et brain sensing device til gaming i augmented eller virtual reality.Nanna Schmidt Nordestgaard taler med Martin Gerster Johansen, der er udstillingschef på ENIGMA, om novellen Johnny Mnemonic af William Gibson, hvor hjernen spiller en helt central rolle. I næste uge fortsætter vi emnet om tankelæsning og skal tale om brain privacy og neuro rights.Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

Ansigtsgenkendelse er en meget debatteret og kontroversiel teknologi, fordi den potentielt kan bruges til gennemgribende og nærmest uundgåelig overvågning. I Danmark debatteres det på politisk plan om ansigtsgenkendelse skal indføres som værktøj for politiet. Men jurist Rasmus Malver fortæller i programmet, at teknologien allerede bruges af politiet. Marie Høst bliver malet med Computer Vision Dazzle-makeup, der er en måde at bruge ansigtsmaling som camouflage mod ansigtsgenkendelses-teknologier. Mickel Lauritsen, der er sikkerhedschef på Brøndby Stadion, fortæller om hvordan de bruger ansigtsgenkendelse til at screene besøgende for at tjekke om de er i deres Hooligan-register. Og så får Marie besøg af Niels Bonde, der er billedkunstner, som har lavet en række værker der beskæftiger sig med ansigtsgenkendelse, og hvor lidt der skal til før vi bliver genkendt.Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

Hackerne Sprocket og JubJub Bird var de første i Danmark, der blev taget og dømt for hacking. Marie Høst får besøg af manden, der opsporede dem, nemlig Jørgen Bo Madsen, som i medierne blev kaldt hacker-jægeren. Jørgen arbejdede dengang med IT-sikkerhed på Uni-C, Danmarks EDB-Center for Forskning og Uddannelse, og udviklede et ‘avanceret apparat' til at opspore og afsløre blandt andre JubJub Bird og Sprocket. Det apparat står i dag på Enigma, Museum for post, tele og kommunikation.Marie Høst taler også med Thomas Huulbæk Titanium, eller Le Cerveau, en anden af Danmarks første hackere, som brød ind i Pentagons computer-systemer, inden FBI kom på sporet af ham. Og til sidst fortæller Alexander Færøy om hvordan det danske hackermiljø ser ud i dag.

I dag fortsætter vi det fokus på Deepfake, eller syntetiske medier, som vi startede sidste uges program. Men denne gang handler det specifikt om tekst og sprog.GPT-3 står for ‘Generative Pretrained Transformer' og den kaldes den stærkeste sprog-genererings AI nogensinde og der spekuleres i hvad det vil betyde for alle der arbejder med at skrive og producere tekst - og for kommunikation i det hele taget.Marie Høst taler med datascientist Edin Ikanovic, der allerede har fingrene i GPT-3, og blandt andet har brugt det til at lave nye vers til Nik & Jay's hit ‘Én dag tilbage', og som kan fortælle hvorfor det er så banebrydende en teknologi. Og så medvirker Peter Svarre, foredragsholder og forfatter til Bogen ‘Hvad skal vi med mennesker', som handler om hvordan vi egentlig skal forholde os til kunstig intelligens.Prøv selv AI Dungeon her: https://play.aidungeon.io/

I dag handler Vi Er Data om Deepfakes. En forholdsvis ny teknologi som ved hjælp af kunstig intelligens kan lave utroligt realistiske falske eller syntetiske videoer, billeder, stemmer eller tekst. Deepfakes kan for eksempel være fotos af folk, der ser helt virkelige ud, men aldrig har eksisteret, eller en video med USA's præsident, Tom Cruise eller din bedste ven - som siger eller gør noget de aldrig ville sige eller gøre i virkeligheden. Marie Høst taler med med Victor Riparbelli, Co-founder og CEO for Synthesia, som laver software, der kan generere AI-video og har haft stor succes med deres deepfake teknologi, der blandt andet har fået David Beckham til at tale 9 sprog. Derudover medvirker Tess Skadegaard Thorsen. Hun skal til at forsvare sin ph.d om repræsentation i film på Aalborg Universitet, og interesserer sig for Deepfakes og de problematikker, der kan opstå i forhold til repræsentation når den teknologi udbredes. Derudover er hun i Opstart af firmaet Dataculture, som bl.a. fungerer som konsulenter indenfor etisk ansvarlig AI.Men først Magnus Boye. Magnus er journalist og redaktør for Ingeniørens nichemedie Datatech, har nørdet deepfake teknologi en hel del og har også skrevet en række artikler om emnet.

I dag handler programmet om kvinder i den digitale økonomi.Det er ikke nogen nyhed, at kvinder er voldsomt underrepræsenterede i den finansielle verden. Men nettet har gjort det muligt - og efterhånden også relativt let - at handle med aktier og valuta hjemmefra, uden at skulle forholde sig til forventninger om hverken blå skjorter, spadseredragter eller alle de rette fagudtryk.Marie Høst får besøg af Christine Bjerke, som har skrevet en bog om FX Beauties, et netværk af millioner af japanske kvinder, der handler med udenlandsk valuta - FX henviser til ‘foreign exchange'. Mange af kvinderne er hjemmegående og handler i hemmelighed for deres mænd, så de kan få husholdningsbudgettet til at vokse.Derudover er Sarah Ophelia Møss med. Hun driver undervisningsvirksomhed på investeringsfeltet for både mænd og kvinder med virksomhederne Ophelia Invest og Forlaget Penge.Nanna Schmidt Nordestgaard undersøger historien om The Missing Crypto Queen - kvinden der franarrede milliarder af dollars ved at salg hendes phoney cryptovaluta, OneCoin. Det taler hun med Søren Ulrik Plesner som er post doc ved CBS. Man kan høre mere om cryptodronningen i BBC's podcast The Missing Crypto Queen, her: https://www.bbc.co.uk/programmes/p07nkd84/episodes/player

Ifølge forskere ved Oxford University, vil der sandsynligvis være flere døde end levende personer på Facebook inden for 50 år. Så hvad har techgiganterne tænkt sig at stille op med alle vores milliarder af digitale spøgelser?Hvem har retten til at forvalte vores digitale arv? Skal afdødes facebookside lukkes ned eller beholdes som en mindeside? Og hvordan skal de efterladte agere på vegne af en afdød - må de for eksempel ændre profilbillede og slå statusopdateringer op?Marie Høst taler med cybersociolog Stine Gotved, om vores forhold til døden digitalt og hvordan vi sørger online. Sidsel Thaarup arbejder som senioranalytiker hos Netcompany og er med i programmet, fordi hun skrev speciale om digital arv ved IT universitetet, og siden har beskæftiget sig professionelt med hvad der sker med vores digitale data når vi dør, og med rådgive firmaer angående håndtering af afdødes data.Vi Er Data's Nanna Schmidt Nordestgaard har talt med Janet Sturis, kvinden bag vindtelefonen på Lyø, hvor man kan ringe til de døde.Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os. Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

I dag handler programmet om patienter, der udfordrer lægernes autoritet ved at indsamle data fra deres egen krop, og som vil være med til at bestemme over deres eget helbred. Viden om sig selv og sin egen krop gennem dataindsamling - hele bølgen i Health tech kaldet Quantified Self - har både fordele og ulemper.Gæster:Daniel Dudas-Schwarz er entreprenør - han er stifter og CEO af LIV, som udvikler biotech-plastre der kan indsamle sundhedsdata om den krop de sidder på.Charlotte Kira Kimby er leder af det der hedder Vihtek - Videncenter for velfærdsteknologi under Rigshospitalet, som udvikler, tester og implementerer ny velfærdsteknologi i sundhedssystemet.Nanna Schmidt Nordestgaard har talt med Maja Thiele, der er læge på Odense Universitetshospitals Center for Leverforskning, om hvordan Google har ændret forholdet mellem læge og patient.Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

I dag handler programmet om at Internettet - modsat hvad man går og siger - faktisk glemmer. ‘Internettet glemmer aldrig' er en løgn vi går og fortæller hinanden, fordi vi er trætte af billeder fra gymnasiedrukture, som vi stadig er tagget i på Facebook.Digital information er skrøbelig. Den er udsat på grund af evigt skiftende lagringsmetoder og filtyper - tænk bare på kassettebånd, VHS, floppy disk, CD, DVD, MiniDisc, harddisk, flashdrive og alle de andre opbevaringsmetoder vi har haft indtil videre. Nye formater sender gamle formater på lossepladsen og det kan være udfordrende at gemme længere end et par årtier ud i fremtiden, hvis man skal være sikker på at kunne tilgå det igen.Marie Høst får taler med Martin Kunze som har taget dette problem meget seriøst og skabt projektet Memory of Mankind. Det har han gjort i bekymring over hvad vi efterlader os mange tusind år frem i tiden til efterfølgende civilisationer. Han har derfor skabt en tidskapsel med information på keramik-tavler begravet dybt i en saltmine i de østrigske alper. Derudover får Marie Høst besøg af Jens Christian Hillerup, som bl.a. tog det på sine egne skuldre at bevare både det hedengangne børne- og ungdoms-sociale medie Arto, og hele Radio 24syvs udsendelsesarkiv.

I dag handler programmet om teknologi med indbygget, eller default racisme. Det handler om hvordan algoritmer kopierer og måske endda forstærker de fordomme, som mennesker har om etnicitet eller race og den ulighed som det skaber.Henrik Chulu er gæst hos Marie Høst i denne udsendelse. Han er rådgiver hos Cybernauterne, som tilbyder forskellige kurser og workshops i digital dannelse. Og så har han beskæftiget sig rigtig meget med det der kaldes ‘bias' eller partiskhed i mangel af et bedre ord, i teknologi.Derudover medvirker Kim Escherich, som er Executive Innovation Architecht hos IBM, og som er rådgiver inden for AI-etik.Nanna Schmidt Nordestgaard har talt med Tess Skadegård Thorsen om én af de allerførste computeralgoritmer til at tage beslutninger fra 1979, som blev skrottet fordi den var både racistisk og sexistisk.

To af tech-giganterne tilbyder at man kan tale dansk med deres digitale assistenter. Apples Siri, som lærte at forstå og tale dansk i 2015 og Google assistent som kom med på det danske i 2018. I dag handler programmet om taleteknologi og talegenkendelse på dansk. Altså at du taler til en computer og den forstår hvad du siger, og derefter også meget gerne GØR hvad du beder den om. Marie Høst taler med Jens Otto Kjærum fra det danske firma Dictus, som selv siger at de har ‘nok det bedste danske tale-til-tekst program på markedet' og som kan forklare hvordan man griber det an når man skal lære en computer at tale dansk. Og ikke mindst hvorfor han mener at det er vigtigt at vores computere forstår vores eget sprog. Derudover fortæller Mads Voigt Hingelberg, som arbejder for Innovation Lab, om hvad fremtiden kunne byde på indenfor talegenkendelse og brug af stemmen til at interagere med vores maskiner. Og hvad det betyder hvis vi ikke kan gøre det på dansk.Nanna Schmidt Nordestgaard har talt med den sønderjyske sangerinde Rikke Thomsen om hvorfor modermålet er så vigtigt for os i Danmark og hun tester om Siri mon kan forstå sønderjysk.

I dag handler programmet om jagten på den gode søvn - eller måske nærmere - jagten på den optimale karakter fra sin søvntracking app.Vi mangler tid i vores hverdag og i forsøget på at optimere os ud af problemerne, forsøger vi også at effektivisere vores søvn.Men hjælper søvntracking apps faktisk til at man sover bedre?Marie Høst får besøg af søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum. Hun kan fortælle om hvorfor søvn overhovedet er så vigtigt, hvad det gør ved os når vi ikke får sovet nok og hvad digitale apps som tracker søvn kan bruges til - hvis noget overhovedet.Derudover medvirker Anders Høeg Nissen, som er journalist, radiovært og ivrig selftracker, og som blandt andet har prøvet at sove med et pandebånd der skulle måle hans hjernebølger.Nanna Schmidt Nordestgaard har talt med Kristin Hussey fra Medicinsk Museion om hvordan man fik den helt rigtige søvn i det 19. århundrede, hvor man allerede var på jagt efter den perfekte søvn.Link til Fald I Søvn Podcast: https://faldisovn.podbean.com/

I dag handler programmet om Internet of Things - eller IoT - og om tech-udviklere med moralske tømmermænd.Internet of things (IoT) har i visse kredse et blakket ry, og dem der sidder og udvikler alle de smarte produkter kæmper i stigende grad med moralske skrupler og efterspørger nogle etiske retningslinjer.Det taler Marie Høst med Ester Fritsch om. Hun er PhD fellow på IT Universitetet i København, og hun har rejst rundt i Europa for at lytte med når IoT udviklerne udveksler historier om det etisk problematiske i deres arbejde og debriefer hinanden.Derudover medvirker Sebastian Hølt Bak over telefon. Han er Digital Design Lead hos bureauet Info.nl i Amsterdam, og har selv været konfronteret med en række af disse etiske overvejelser i sit arbejde.Og så byder dagens afsnit på Vi Er Datas egen top fem over opfindelser, der gennem historien er blevet brugt med onde hensigter. Listen står Nanna Schmidt Nordestgaard for.

Dette afsnit handler om det der kaldes Telepsykiatri. Det lyder måske som psykiatri over telefonen, men det er brugen af digitale værktøjer til diagnosticering, behandling og monitorering af psykiske lidelser, og til at hjælpe med at håndtere mentale problemer.Det kan være behandlingssamtaler over videocall, selvhjælps-spil, apps til eksempelvis selvmonitorering eller det kan være sensorteknologier, virtual reality og meget mere.Telepsykiatrisk Center har lavet siden Mindapps.dk, hvor de kategoriserer og tester den her type apps. Marie Høst taler med Thomas Lambertsen Binzer, fra Telepsykiatrisk Center om hvor telepsykiatrien bevæger sig hen. Det er til sidst i programmet. Derudover fortæller Mads om at leve med bipolar lidelse og hvordan han både tester og bruger en hel del forskellige trackingdevices og digitale hjælpemidler til at holde sig fri af sygdommens værste symptomer. Psykiater og seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri, Maria Faurholt-Jepsen står bag et forskningsprojekt, som startede for 10 år siden, hvor de som de første i verden udviklede en smartphone app til monitorering af bipolare symptomer. Appen, som hedder Smart Bipolar, tilbydes snart til alle med bipolar lidelse i Københavnsområdet, og i den kan deltagerne blandt andet rapportere om humør, søvn og aktivitetsniveau til en sygeplejerske, der samtidig kan komme med gode råd og vejledning.

Denne udgave af Vi Er Data handler om Mechanical Turks. Et begreb der stammer helt tilbage fra år 1770, hvor det første kendte eksempel på at man brugte menneskelig arbejdskraft til at simulere kunstig intelligens, fandt sted. Det var da man puttede en dygtig skakspiller ind i en kasse med menneskelig overkrop, og udgav den for at være en mekanisk skakrobot ved navn ‘Skaktyrken'. I dag bruges udtrykket Mechanical Turk oftest om Crowdsourcing. Det vil sige netbaserede opgaver, som mange mennesker arbejder for at udføre en opgave - sammen hver for sig. Mest kendt er Amazons Mechanical Turk, men der er flere lignende, såsom Crowd Flower, Clickworker og Toluna.Marie Høst taler i dette program med Theis Søndergaard, som er medstifter af vingenkendelses-app'en Vivino som blandt andet også bruger Mechanical Turks til visse opgaver. Derudover medvirker Nanna Thylstrup som er professor på CBS i kommunikation og digitale medier, og som beskæftiger sig med digitaliseringsprocesser og det der kaldes datafikation. Hun fortæller hvorfor behovet for Mechanical Turks er så stort.

Denne udgave af Vi Er Data handler om madudbringningsapp'en Wolt og den platformsøkonomi der ligger bag. Platformsøkonomi er en betegnelse for virksomheder, der udbyder en service gennem en digital platform og hyrer mennesker ind som selvstændige til at levere den.Marie Høst taler med Katrine og Peter, som begge er Wolt-bude, men har ret forskellige opfattelser af deres arbejde.Derudover medvirker Søren Meier Svendsen, direktør i Wolt Danmark og Anna Ilsøe, som er lektor på Sociologisk Institut på KU og forsker i platformsøkonomi. Hun fortæller om hvilken indvirkning det har på det danske arbejdsmarked. Vi Er Data er et ugentlig program, som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener - og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder, og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier vi ønsker os i verden.