Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget. I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV. Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen. Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til bilsnobberne@gmail.com. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster. Velkommen til Bilsnobberne !
Franskmanden Jean Daninos lavede biler, og vidste endda, rent faktisk en hel del om bilproduktion og et-og-andet om flyproduktion.Jean havde da også øvet sig, blandt andre hos Citroen efter han havde taget en ingeniøruddannelse på Les Arts i Paris (en af de franske Grande Ecole, så famiien har nok været nogen; her lukker man virkelig ikke hvem som helst ind). Han var vist nok også henne i England og læse. Selv om han således var tynget af klog viden og dyb indsigt levede hans bilmærke – det underskønne Facel Vega – alligevel kun en enkelt dekade fra 1954 til 1964. Og den gode ingeniør Daninos måtte se sine automotive ambitioner om at genskabe den franske tradition for Grande Routieres (Et Adam ord for en GT vogn. Red.) gå til grunde i skyggen af massive statslån, en død forfatter, og kåde ambitioner om at bygge sin egen motor. Men, og det er her et skønt men, for hvilke biler fik han ikke bygget i det tiår? Der florerede en del modelbetegnelser, men det rækker for de fleste at nævne Facel Vega HK500. Det gør det næsten også for værterne, Adam Estrup og Stefan Kaas, der nok har HK500 lidt som en af deres hellige graler. Adam har kørt en, og Stefan har ligefrem set en på en trailer I Berlin sidste år.Du får mange kloge ting med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcasten der lærer dig at tale med når snakken omkring middagsbordet falder på Tom Tjaarda og nu altså også de ultimative franske automotive fristelser fra Facel Vega.
Bilsnobberne om det bedste Bilinteriør - og hvorfor tofarvet læder altid er grimtHvilken bil har verdens bedste interiør, og hvilken det ringeste? Er tofarvet læder nu virkelig altid grimt?Disse og andre nær-eksistentielle spørgsmål får du svar på i denne udgave af Bilsnobberne, hvor de fire Bilsnobber har sat hinanden i stævne (i Måløv!)Nils Hartmann, reklamemand med stor hang til det automotive, er vendt tilbage til podcasten. Og det er ret naturligt, for som passioneret bilbygger (bl.a. Cobra Daytona, MGB GT, 964 m.fl.) ved han et-og-andet og ret meget om interiør, læder, træ og den slags. Alligevel formår Nils, som den første i Bilsnobbernes historie, at blive diskvalificeret for sit bilvalg i en af kategorierne.Nicolai Richter-Friis, arkitekt, selvudnævnt Porsche-boy og ligeledes podcast-genganger, der kommer gennem næsten hele udsendelsen uden at nævne vennerne fra Zuffenhausen. Det holder dog ikke hele vejen, og Nicolai forsøger til sidst (forholdsvis desperat, red.) at argumentere for, at fire nuancer lilla læder i en 964 RS altså faktisk er ret pænt og ret modigt.Adam Estrup, der denne gang indtager rollen som Bilsnobbernes svar på Otto Leisner, viser sig (ikke overraskende når man påtænker hans alder, red.) at sidde urokkelig fast i 60'ernes instrumentorgier. Jo flere jo bedre, og helst så mange kontakter som muligt – og også helst kastet ind med en skovl. Som afbigt (afbigt betyder bøn om tilgivelse for de unge lyttere) vinder han dog kategorien for det værste interiør.Stefan Kaas, podcastens ungdommelige og ofte generøse vært, har til dagens udsendelse rent faktisk medtaget et pænt interiør med tofarvet læder. Måske derfor fuld af selvsikkerhed forsøger han, dog uden stort held, at overbevise de andre om, at en Bentley Continental R har det bedste interiør – i beige og wildberry (pænt ord for pædagoglilla, red.), hvilket måske er forklaringen på hans manglende succes.Lyt med og hør om du er enig. Hvis du ikke er, hører vi det meget gerne! Også om vi har glemt nogle, der er bedre eller grimmere.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, og abonnerer.
Bilsnobberne om Bilpersonligheder – Erich Bitter.Historien om Erich Bitter, minder på nogle punkter om historien om Peter Monteverdi. Bare med færre flamingoer, færre penge og sløjere biler. Medmindre man selvfølgelig er kæmpe Opel-fan, og godt ved muffen. Hvilket man med en fordom kunne sige var en selvmodsigelse.Det er bittersød historie om en mand med et helt afsindigt drive. Måske fordi han skulle vise sine forældre, at han var mere end bare cykelsmed, racerkører og importør af de i særklasse ringe italienske sportsvogne fra Intermeccanica. Garantiforpligtelserne på Intermeccanica var i alle fald tæt på at blanke ham helt af.På vej til fattighuset tager Erich Bitter imidlertid det helt naturlige skridt at starte en bilproduktion. Målsætningen er at bygge eksotiske biler man kunne bruge til hverdag. Det kommer der først en Bitter CD ud af. Den er vældig pæn, og med teknik fra Opel Diplomat. Labert..Faktisk bliver alle de biler Erich Bitter får frembragt gennem årene baseret på produkter fra GM-koncernen – så der skal mere end almindelige talegaver til for at forlange de 3.000.000 kroner hans frembringelser koster (omregnet til nutidskroner). Men det bliver immervæk til små 1.000 biler gennem årene. Og det er jo også noget.Lyt med når Bilsnobberne, med Adam Estrup som vært og Stefan Kaas som medvært, udfolder historien om Erich Bitter og hvordan han ser ud til – hele sin karriere – at være en postgang for sent med det han laver.Du får i mange kloge ting med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcasten der lærer dig at tale med når snakken omkring middagsbordet falder på Tom Tjaarda og nu altså også Erich Bitter.
Hvilken model fortæller præcist, hvad BMW er og står for? Det er ikke nødvendigvis den dyreste, hurtigste eller mest kendte BMW, men den model, der har mest München-DNA i sig.For at finde svaret på dette auto-eksistentialistiske spørgsmål har fire inkarnerede bilsnobber sat hinanden stævne i studiet:Anders Bilidt, podcast-debutant, der med ejerskab af mindst 40 BMW'er gennem tiden er hidkaldt som fagdommer. Han har stadig sin første bil, en BMW 2002 TI, hvilket nok også påvirker hans bud på indbegrebet af det Bayerske bilmærke. Anders er dog ikke mere fanboy end, at han til daglig kører Saab (og dermed per definition er en sand hædersmand).Mikkel Skourup Brodin, podcastens mest rummelige deltager, der imidlertid ikke kører Saab, går som vanligt meget systematisk til værks med at finde den rette BMW-model. Det er en længere udredning, men fagdommeren udtrykker stor begejstring over Mikkels bud, ikke mindst fordi den ikke har lædersæder.Adam Estrup, podcastens suverænt ældste deltager, viser med sit bud på indbegrebet af BMW, at han i virkeligheden nok er endnu ældre end han lader syne. Farve- og motorvalget vil ingen underkende, men derfra går det kun ned af bakke. Han har også kun haft fire BMW'er.Stefan Kaas, podcastens vært, har som tidligere BMW-forhandler også stærke meninger om mærkets DNA – og er vel sådan set derfor også en slags fagdommer når alt kommer til alt. I denne udgave af Bilsnobberne er han dog sikker på, at de øvrige deltagere har rottet sig sammen mod ham og hans perfekte bud på Indbegrebet af BMW.Lyt med og find ud af, hvilken bilsnobs model, der vinder. Og lad os høre hvad dit bud på den bedste BMW er? Husk farvekombinationen. Den er meget vigtig!OG igen en stor tak til Bjørn, John og Andrew for at lade os låne begrebet 'Indbegrebet af', fra deres meget anbefalelsesværdige podcast om musik.
Indbegrebet af Jaguar Hvilken model fortæller præcist, hvad Jaguar er og står for?For at finde det rigtige svar, er fire bilsnobber sat gået I studiet, hvor de står på mål for at netop deres model er indbegrebet af Jaguar:Nils Hartmann, der, selv om han syv gange har taget tilløb til at købe en E-type, aldrig har ejet en Jaguar. Da han imidlertid ejer en restomoddet MGB GT, en Daytona Cobra og en Mercedes med åndenød på siden er han selvfølgelig selvskreven som denne udgaves fagdommer. Mikkel Skourup Brodin, der som altid er podcastens venlige element, har faktisk arbejdet for Jaguar i næsten et helt år. Og selv om det er længe siden og derudover vist havde noget med flådesalg at gøre, så bærer Mikkel måske lidt af skylden for mærkets deroute?Adam Estrup, podcastens resident ældreborger, der næsten var med, da (Sir) William Lyons markedsførte Swallow Sidecar Company – Jaguars oprindelse – i 1922. Insisterer på at have haft en Jaguar, selv om lødigheden af modellen anfægtes.Stefan Kaas, podcastens vært, har ejet ikke mindre end ni Jaguarer, inklusive en nyligt anskaffet F-Type, komplet med falske pop, bangs & burbles fra udstødningen. Hvilket jo teknisk set, forleder han sig selv til at mene, måske i virkeligheden gør ham til en slags overfagdommer.Lyt med og find ud af, hvilken bilsnobs model, der vinder. Og lad os høre hvad dit bud på den bedste Jaguar er? Husk også farvekombinationen. Den er vigtig (for nogen, red. (For alle, Über red.))Og igen en stor tak til Bjørn, John og Andrew for at lade os låne deres ord, fra deres meget anbefalelsesværdige podcast om musik, Indbegrebet Af!.
Bildesignere nr. 11 - Tom TjaardaBilsnobberne Stefan Kaas og Adam Estrup sætter med denne 11. episode i Bilsnobbernes Automotive Encyklopædi luppen over Tom Tjaardas værker. I ved ham, man skal kunne tale med om ved middagsbordet. Ikke et ord om nepo-babyer, men Toms far var bildesigner og Tom voksede op i Detroit Motor City.Så det var ganske naturligt, at den unge Toms første job, umiddelbart efter arkitektstudiet på University of Michigan, blev hos italienske Ghia. I Torino. Han havde dog i al fairness lavet en skøn Shooting Brake som afgangsprojekt. Første dag på jobbet i Torino får han opgaven med at tegne en åben Innocenti 950 (der i modsætning til en del af hans især senere kreationer udmærker sig ved at blive sat i produktion). Innocentien indvarsler Toms gyldne tid – der må siges mest at være hans unge år - hvor han også får slået streger til blandt andre Fiat 124 Spider, Ferrari 330 GT og De Tomaso Pantera. Der altså også produceres.I den lidt mere ydmyge afdeling tilskrives han også linjerne på den første Ford Fiesta og interiøret til en Jeep Cherokee. Derfra bliver der relativ langt mellem snapsene.Hør dertil med om Toms smed de rigtige dele af sit hollandske navn væk, om universiteterne i USA virkelig havde dygtige (polske) modelbyggere i kælderen, og om vi kan komme gennem en hel episode af Bilsnobberne uden Stefans ellers altid elegante namedropping af designkoryfæer eller at Adam en passant får nævnt, at han altså engang har spist middag med Walther Röhrl.Disse og mange andre virkelig kloge ting får du med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcastserien, der lærer dig at tale med når snakken omkring middagsbordet falder på, ja netop Tom Tjaarda og den slags (som den jo ofte gør, samtalen).Tak fordi I lytter med, liker, skriver, og abonnerer.
Indbegrebet af Porsche!Først skal lyde en stor tak til Andrew, Bjørn og John for lån af titlen fra deres udmærkede podcast ”Indbegrebet af..” Den handler om musik og skal have en stor anbefaling herfra (dog mener Adam, at de ikke laver nok om Shu-bi-dua, red.)Hvilken model fortæller præcist, hvad Porsche er og står for?De fleste, også bilsnobberne, kan godt blive enige om, at svaret nok ikke er en dieseltraktor. Men hvad er det så? Fire bilsnobber har sat hinanden i stævne og argumenterer for, hvorfor netop deres model lige præcis er indbegrebet af Porsche.Nicolai Richter-Friis, arkitekt, selvudnævnt Porsche-boy og tidligere vinder af DM i rock er selvfølgelig selvskrevet som en fagdommer i dette afsnit. Nyd Nicolai dele af sin store viden, når han drømmer sig hen i det fantastisk Porsche-univers, om end det syntes svært for den rare mand kun at vælge kun en model.Mikkel Skourup Brodin, podcastens altid mest venlige element. Som tidligere Porsche-sælger burde han nok vide, hvad han taler om, men måske har tiden ”som noget med finans” påvirket hans valg.Adam Estrup, der som bekendt mestendels ynder at skue bagud til tider, hvor alt var godt, når blot de livegne ikke havde gjort oprør, finder selvfølgelig en model der minder ham om hans første år på arbejdsmarkedet, og noget med patenter og ingeniører, der opfinder ting.Stefan Kaas kommende flanør og ikke mindst überbilsnob, går som sædvanlig mere op i farver end motorer, så han ikke i dette afsnit får nævnt sin kærlighed til Lancia Delta Integrale.Lyt med og find ud af, hvilken model, der vinder. Og hvad er dit bud på den bedste model? Husk også farvekombinationen. Den er vigtig. (for nogen, red.)Tak fordi I lytter med!
Med 2025 kun en måned forude, er det igen tid til at kåre Årets Bilsnobbiler.Kåringen skal ikke forveksles med de andre oftest fantasiforladte kåringer, som sker i denne tid – den bliver både festlig, løssluppen og passende respektløs.Panelet består til lejligheden af fire gamle bilsnobkendinge og kategorierne er igen de samme: Årets Bilsnobbil, Årets Brugte Bilsnobbil, Årets Youngtimer og Årets Veteranbil.De fleste af deltagerne har forstået, hvad kåringen egentlig går ud på, hvorfor der er knap så meget optræk til fysisk vold som sidste år – og så er der med garanti ingen japanske dieselbiler med i år.Årets Bilsnobbiler nomineres, kåres og hædres i år af: Brian Osbech, der kun med nød klarer sig gennem kvalifikationen som bilsnob, da han nu ejer en Corvette årgang 1998 og tilmed i rød. Brian får dog lidt tiltrængt status ved rent faktisk at ankomme i det, der ender som Årets Brugtvognskøb.Mikkel Brodin, der udvider forståelsen og anvendelsen af ordet 'retromuskel' på en måde, som ikke helt passer til hans ellers pæne og sobre ydre. I årets udsendelse formår han dog at styre elegant uden om sidste års bilsnobmæssige faux pas: At kalde Peugeot 208 for retrodesign. Om end han dog, igen, bekendtgøre at han elsker fransk.Adam Estrup, som den ældste deltager i bilsnobberne nogensinde, får for en gangs skyld ikke får nævnt sin middag med Walther Röhrl. Til gengæld må bruge al sin (helt åbenlyst glemte) ingeniørmatematik for at regne ud, hvornår en bil kan indgå i kategorien som Årets Veteranbil.Programmets vært, Stefan Kaas, der får trumfet de fleste af sine nomineringer igennem (primært ved at opfinde afgørelsen ”uafgjort” i løbet af udsendelsen) og måske ryster flere ved at smide elektriske biler på banen i hele to kategorier.Tak fordi I lytter så pænt med, sender beskeder og hilser på.
Peter Monteverdi, en ihærdig schweizisk excentriker, bilbygger, og ikke mindst bilforhandler. Peter bliver den yngste Ferrari-forhandler nogensinde da han bytter sin Porsche Speedster ind, og låner de sidste 10.000 schwitzer franken til at finansiere købet af en Ferrari. Præcis som en hver frisk ung bilsnob med muligheder og racerdrømme ville gøre det.Det ender nogle år senere i tårer da il Commendatore finder på at Monteverdi skal til at forudbetale alle de biler han bestiller. Det ender i alle fald med, at Peter Monteverdi og hans lebenspartner Paul Berger skaber en række GT-biler, der nok på de fleste områder – også prisen – kørte de stejlende hingste fra Maranello temmelig meget af banen.Det er i øvrigt en underholdende – og ikke helt usmuk – historie, der inkluderer både flamingoer i et penthouse udenfor Basel, store motorer, stor kærlighed, rigeligt med læder, dromedaropdræt i Marokko og en helt igennem umulig og sjovt nok også ret omkostningstung Formel 1-satsning. Og så får du at vide hvem der designede den 4-dørs Range Rover Classic.Lyt med når Bilsnobberne, denne gang med Adam Estrup som podcastvært der sammen med Stefan Kaas som udfolder historien om Peter, Paul og alle deres automotive skønheder. Bilpersonligheder er en ny serie i serien og deres auditive bilencyklopædi. Denne gang om bilpersonligheder.Til forskel fra serien om de ofte forkætrede bildesignere, hvis bidrag til verdensfreden selvfølgelig ligger i deres evne til at indfange skønhed i en bils ydre, så går Bilsnobberne i denne serie et spadestik dybere: Nemlig helt ind i hjertet hos de mennesker, som med deres hele virke, liv og eksistens har bidraget uvurderligt til frembringelsen af automotiv skønhed.Du får i alle fald mange kloge ting med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcasten der lærer dig at tale med når snakken omkring middagsbordet falder på Tom Tjaarda og nu altså også typer som Peter Monteverdi.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, og abonnerer.
Pinky Lai – Manden der gjorde 911 fortræd? Det har ikke skortet på ukvemsord om Pinky Lai. Ikke fordi han er født i Hong Kong (nogen skal jo), ikke fordi han var luksushippie med langt hår og skateboard, og heller ikke fordi han har designet for både Ford og Mazda.Pinky Lai har været stærkt udskældt fordi han designede den indiskutabelt grimmeste af alle 911ere: 996eren.Pinky Lai var for bilsnobberne simpelthen manden, der gjorde en 911'er fortræd.Bilsnobberne Stefan Kaas og Adam Estrup bliver dog her i den 10. episode af Den Auditive Bilencyklopædi klogere end de har været før (Nej. Red.) Det viser det sig nu, at han måske i virkeligheden så rigtigt med 996, men blev offer i et nedrigt komplot, der især involverede Toyota og almindelig skodproduktion.Hør med og find ud af hvorfor. Episoden byder derudover, som sædvanligt, på især Stefans elegante namedropping af designkoryfæer som Boyke Boyer, Harm Lagaaij og Claus Luthe. Og Adam får for en knap-så-sjælden gangs skyld lov at fortælle, at han har spist middag med Walther Röhrl. Adam får dog også en endog sjælden chance for at dele hæder ud til en Ford Scorpio fra Schlüters regeringsperiode. (Burde have været klippet ud. Red.)Disse og mange andre virkelig kloge ting får du med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcastserien, der lærer dig at tale med når snakken omkring middagsbordet falder på Tom Tjaarda og den slags typer som den jo ofte gør.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, og abonnerer, vi er tilfredse med det hele!
De mest og mindst solgt biler i Danmark i 2024. Er der noget at hente for bilsnobber? Det undersøger branchekollegerne (altså brugtvognshandlerne, Red.) Stefan Kaas og Brian Osbech i denne udgave af Bilsnobberne.De to følger op på deres udsendelse helt tilbage fra foråret 2021 og uddeler med så rund hånd som muligt lagkager til de biler, danskerne har købt i første halvår af 2024. Det bliver en helt særlig udsendelse, for det bliver nok eneste gang i år, du hører bilsnobberne forholde sig seriøst og objektivt til biler som Nissan Squashkaj og Skoda Enyak.Det er imidlertid meget svært, for det bliver til bare tre lagkager, og det endda mindre af slagsen (nærmest en napoleonshat, som ellers er en dejlig tørkage, men altid for lille, Red.) når de kigger på listen over de 20 mest solgte biler.Derfor kigger de to brancheeksperter (brugtvognsforhandlere, Red.) også på nogle af de mindst solgte biler fra de typiske bilsnobmærker, og konstaterer tristheder som det faktum at der er blevet solgt to (2) Alfa Romeo og en (1) enkelt Jaguar i år. Endelig får brancheekspert (Brugtvognsforhandler, Red.) Brian kædet alle Tesla ejere sammen med Donald Trump (flere gange, Red.) mens han dog glæder sig over de 11 Amagerferrarier der har fået plader i første halvår i 2024.Tak fordi I lytter med, abonnerer, liker og kommenterer!
Bilsnobberne sparker sæsonen i gang med en sensommerfest og et absurd virkelighedsnært dilemma, for findes der bilsnobbiler af yngre årgange på budget? Findes der overhovedet tilnærmelsesvis driftssikre bilsnobalternativer til de kedelige, triste og åndsfattige biler, som de fleste danskere er køber, hvis de absolut skal ud at køre hver dag?Måske gør der, måske ikke. Lyt med og døm selv, når bilsnobberne, i mangel af begavet kunstig intelligens på området, har sat hinanden stævne til sensommerfesten og den svære snak.Bilerne skal være yngre end 2010, der skal både være en familiebil og en levepersonsbil (læg mærke til rummeligheden) og så skal de to biler findes indenfor fire kategorier:For de fattige, De nærige, Middelklassen og sande hædersfolk. Den højere prisklasse er fravalgt, for at podcasten ikke skal ende som en remake af scenen fra filmen Bænken.Persongalleriet består af lutter gamle kendinge, og noget så sjældent i podcastverden som hele fem stemmer.Brian Osbech, brugtvognshandleren der næsten kører programmet af sporet ved at introducere en Ford Mondeo, der kun går på tre cylindre.Thomas ”The Tops” Nedergaard, der traditionen tro nævner både sin 124 cabriolet og R129 fra samme fabrikant, og ikke ejer en bil der er nyere end 2002.Mikkel Brodin, der udover at lægge hus til sensommerfesten, af en eller anden grund fastholder, at han er en fornuftens stemme. Måske fordi ingen rigtig ved hvad han laver, men han bor pænt.Adam Estrup, bilsnobbernes Methusalem, der i dagens anledning indtager rollen som en genfødt Keith Floyd og derfor mestendels er med på telefon fra køkkenet.Stefan Kaas, podcastvært og bilsnob par excellence, der denne gang undtagelsesvis lader andre komme til orde. Lidt.Tak fordi I lytter med, liker, og skriver!
Bilsnobberne Stefan Kaas og Adam Estrup tager i dette tredje afsnit deres sidste kampe om, hvilke biler der hører til på Top 100 over de bedste bilsnobbiler i verden frem til 2010.Metoden har været superenkel, nemlig at Stefan og Adam har sammenlignet hver deres excel-ark med deres individuelle bud på 100 bilsnobbiler og inddelt dem efter årgang, farve, interiør, motorstørrelse, budget, designer og så videre.I dette afsnit gennemgår bilsnobberne de 21 biler de var enige om fra starten, konsoliderer, sætter farver og årgang på og så videre. Endelig laver Stefan noget interessant statistik, der ender i en vis eftertænksomhed hos de to: For Adam om han måske har taget for mange biler med fra sit eget bil-CV og Stefan om han måske alligevel er en lillebitte smule BMW Fanboy. Stefan er måske den fødte sælger, eller Adam er en ægte vindbøjtel? Han giver i hvert fald ofte Stefan ret, og fred, omkring valget af farver.Hør med og deltag i konkurrencen om en flaske Guy Charlemagne. Listen er på 100 biler, men Stefan og Adam omtaler kun 98 undervejs. Send en PB til Bilsnobberne med dit bud på de to der mangler, og vær med I lodtrækningen.Den komplette liste med de endelige valg af farver og årgange er lagt ud på vores facebookside, med angivelse af de korrekte farvenavne og designere. Om end mange af sidstnævnte nok blot er Designchefer der var på arbejde den dag. Men det taler vi mere om i serien om designere, som I også kan finde her på kanalen.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, vi elsker det hele!
Bilsnobberne Stefan Kaas og Adam Estrup tager her deres andet skridt ind i Top 100 over de bedste biler. For bilsnobber vel at mærke, hvilket selvfølgelig betyder, at du lytter forgæves, hvis du håber på at høre om Diablo, Mustang og MX5.I dette afsnit fortsætter de to deres småskænderier om, hvilke biler der hører til på Top 100 og hvilke, der ikke gør. Deres mål er dog fælles: Den ultimative guide til dig der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i – uanset om det er dyrt eller på budget.Metoden er superenkel og egentlig overraskende god radio. (er det? red.) For Stefan og Adam har udfyldt hver deres excel-ark med deres individuelle bud på 100 bilsnobbiler og inddelt dem efter årgang, farve, interiør, motorstørrelse, budget, designer og så videre. Og derefter kørt de to ark sammen for at udvælge, hvilke og hvis biler, der skal med i den endelige Top 100.Det ender selvfølgelig godt, for Adam er som sædvanlig føjelig og imødekommende, og de to kommer også undervejs med nogle ikke helt ukloge iagttagelser. Syntes de selv.For at finde ud af, hvor opmærksomme lytterne er (tak fordi I er med) er der lagt en konkurrence ind: Listen er på i alt 100 biler, men de omtaler kun de 98 undervejs. Hvilke er er de manglende to? Der trækkes lod om en flaske Guy Charlemagne champagne blandt indsendte PB'er.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, vi elsker det hele!
Hvad er mon de 100 bedste biler for Bilsnobber?Spørgsmålet, der hører til blandt livets allerstørste, giver bilsnobberne Stefan Kaas og Adam Estrup nu første del af svaret på. De har hver især udvalgt 100 biler fra før 2010, og deres deduktionsmetode er superenkel – og samtidig virkelig god radio – i og med, at de sammenligner to excel-ark med deres individuelle bud på 100 bilsnobbiler.Det viser sig, at de kun er enige om 21 biler. Derfor må de bruge dette og de næste 2 afsnit på infights om, hvilke og hvis biler, der skal med i den endelige top 100. Alt ender nogenlunde fornuftigt, og vanen tro kommer de to undervejs med nogle (virkelig) kloge iagttagelser. Og de lukker naturligvis hverken Lamborghini, Corvette eller Mazda ind på listen.Konkurrence: Den endelige liste er på 100 biler, men Stefan og Adam omtaler kun 98 undervejs.Hvad er de 2 biler som er på den endelige liste, med ikke er omtalt i podcast serien? Der er en flaske Guy Charlemagne champagne på højkant til den heldige vinder. Send en PB til Bilsnobberne.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, vi elsker det hele!
Så er Thomas Nedergaard Aka. Tops og Stefan i studiet igen, og følger op på deres lille Youngtimerflåde.Tops har, vanen tro, sendt en masse penge til England, uden rigtig at få noget for dem, misrøgtet sin vældig fine Mercedes 124 Cabriolet, og let glemt en vis 500 SL, R129eren der dog alligevel altid dukker op i podcasten.Stefan har sagt Sayõnara til en ret perfekt og super kedelig bil, og Bonjour til Grace of Monaco, en mørkeblå Bruno Sacco skønhed fra før verden, eller i hvert fald Mercedes-Benz, gik af lave.Vi kommer også omking back-up bilen Saab 9-3 Aero og den lilla (Vielchenblau tak, Red.) Porsche 968 Cabrio, som måske har vist sig at kunne matche en 124ers kvaliteter?Hør med når de to bilsnobber kommer omkring de, til tider også frustrerende sider af youngtimer ejerskab, budgetterne, og det bliver også til en snak om farver, for er de virkelig blevet træt af grøn, og er hvid det nye sort?Stærke sager, og tak fordi I lytter med, liker og abonnerer på podcasten, det bliver vi altid så uendelig glade for!
Chris Bangle er hovedperson i vores 9. episode om Bildesignere. Født Christopher Edward Bangle i 1956 henne i en ret kedelig del af Amerika, starter han sin automotive karriere et næsten mere elendigt sted, nemlig hos Opel i Rüsselsheim.Det får heldigvis (især for ham) hurtigt ende, og Chris rejser videre til FIAT. Her tegner han en frisk Coupe med let spøjse, men ikke helt uefne linjer.Det holder han dog også ret hurtigt op med og bliver i 1992 designchef hos BMW, altså som sådan cirka 35 årig får Adam på kun let ydmygende vis regnet sig frem.Bangle er derfor designchef allerede i de glade 90ere, en periode som alle nørder, og en hel del bilsnobber elsker. Dette skyldes måske et større persongalleri af personligheder som Boyke Boyer, Wolfgang Reitzle og Eberhard von Kuenheim (som vi mest nævner fordi hans navn er fedt). Vi er imidlertid langt væk fra de romantiske dage i 50´ og 60´erne, hvor én mand tegnede en bil på en serviet og solgte ideen til chefen eller en forkælet italiensk contessa. Og BMW er også et helt andet sted end da vi startede på BMW sidesporet ansporet af Giovanni Michelotti, Wilhelm Hoffmeister, Paul Bracq og Claus Luthe.Chris Bangle blev lagt for (latterligt) voldsomt had i 00´erne af sløje internetkrigere, der ville have ham fyret for hans forkærlighed for store bagdele og ”flame surfacing” (som måske, måske ikke er et fancy-pancy ord for uharmoniske linjer). På den anden side kunne BMW og Bangle grine hele vejen til banken, for de havde aldrig solgt så mange biler. Men de kunne måske have solgt endnu flere? Det er der måske tegn på mener i alle fald dine ydmyge værter – selveste BMW-kloge-Åge Stefan Kaas og næsten altid behagelige og velformulerede Adam Estrup.Denne og mange andre virkelig kloge iagttagelser får du med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcastserien, der lærer dig at tale med når snakken falder på Tom Tjaarda omkring middagsbordet. Tak fordi I lytter med, liker, skriver osv, vi elsker det hele. Og husk I kan altid skrive på bilsnobberne@gmail.com med både ris, ros og ideer.
I denne udgave af den auditive bilencyklopædi udi bildesignere handler det om Claus Luthe, som bl.a. var designchef hos BMW fra 1976 – 1990. Dine værter er som sædvanlig den superintelligente og svært selvglade bilsnob Stefan Kaas, flankeret af bilpodcastens svar på Clint Eastwood, charlatanforfatter og storvildtjæger Adam Peter Estrup!Claus Luthe var en ægte tysker fra Wuppertal, der måske, måske ikke, er en dejlig by, og hvor den unge Luthe heldigvis undgår en ussel karriere som arkitekt ved at blive karrosserimager i stedet.Efter nogle kedsommelige år hos Fiat i Tyskland, hvor han slår streger til flere uspændende rutebiler og Fiat 500, finder han til NSU. Her kreerer han både det ene og det andet – blandt andre Prinz 4, der er sygt langsom, og Ro 80, som virkelig gamle mænd stadig syntes er superfed.NSU bliver til Audi og Luthe holder ud indtil han i 1976 efterfølger Paul Bracq (der måske, måske ikke var blevet fyret) som designchef hos BMW. Og det er her det bliver bilsnobspændende med seks genialiteter på stribe: E28, E30, E31, E32, E34 & E36. (Adam, en E28 er sgu da ikke genial i 1982? Red.)Dette bliver også afsnittet, hvor du får en god håndfuld navne at smide ind i samtalen, når den falder på 80´er BMW-design. Og det er jo meget moderne nu om stunder (altså 80er´ BMW-design er moderne, namedropping er mere evigtgyldigt). Vi konstaterer også, at Claus Luthe ville have været velkommen som IT Direktør hos SKAT – han stod i alle fald for nogle massive budgetoverskridelser, hvorefter han blev forfremmet.Lyt med i dette ottende afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen ved næste middagsselskab falder på, hvem Tom Tjaarda er, hvorfor Pinky Lay skal have bøllebank og hvor længe Gandini egentlig var genial.Tak fordi I lytter med, liker og kommenterer, det er vi som altid uendelig glade for!
Paul Bracq – Ny Bilsnobberne om Bildesignere ude nu!I denne udgave af den auditive bilencyklopædi handler det om en rigtig levemand, franskmanden Paul Bracq. Han lader sig føde i Bordeaux i 1933, får sneget sig udenom familiens bedemandsforretning og ind på møbelkunstskole i Paris efter forliste ingeniørstudier – og lever helt åbenlyst hele sit stadig igangværende liv i en elegant sammensætning af arrogance, lapset påklædning og noget at have det i.Efter et par år hos en fransk designer og ditto i den franske hær finder han vej til designafdelingen hos Mercedes i Sindelfingen. Her fjerner han nogle finner, laver især pagoden og slås – som den flamboyante fætter han er – med både en konservativ bestyrelse og italienske Bruno Sacco.Om han ender med at blive fyret, vides ikke, men han tager derefter nogle sikkert tiltrængte år hjemme i Frankrig – hvor han er med til at tegne en hurtig fransk togvogn.Senere lander han et job som designchef hos BMW, hvor han står fadder til meget af det BMW vi kender i dag. Men mest spændende er i virkeligheden, at de skitser han efterlader, da han fire år senere igen må hjem til Frankrig (fyret?), rækker helt ind i 90'erne.Lyt med når podcastvært Stefan Kaas og medvært Adam Estrup, Bilsnobbernes svar på Piet van Deurs, også i denne udgave bliver klogere.Podcasten om Paul Bracq er det syvende afsnit i Bilsnobbernes auditive bilenclykopædi, så lyt med, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen ved næste middagsselskab falder på, hvem Tom Tjaarda er, om fejden mellem Sacco og Bracq var virkelig og hvorfor Gandini var genial – i alle fald i sine unge år.OG som altid tak fordi I lytter med, liker og kommenterer, det er vi som altid så uendelig glade for!
Denne gang er det Wilhelm Hofmeister der kommer under lup hos podcastvært Stefan Kaas og hans medvært, Adam Estrup, der er så gammel han nok kunne have gået en årgang over Hoffmeister på Technischen Lehranstalt für Karosseriebau, Anhänger und Kraftfahrzeugbau i Hamborg dengang i 30´erne.I dette afsnit bliver sidstnævnte for en gangs skyld klogere, mens førstnævnte brillerer med viden hentet i internettets dybeste kaninhuller, og muligvis i hukommelsens afdeling for røverhistorier. Wilhelm Hoffmeister bliver efter uddannelse ansat som tekniker hos BMW på fabrikken i Eisenach. Så arbejder han lystigt frem til han i 1955 bliver leder af BMWs karrosseriafdeling. Det er han så frem til 1970 og lægger i den periode grunden til det meste af det BMW vi kender i dag – ikke mindst med Neue Klasse.Hoffmeister slår dog ikke designstregerne selv, hvilket gør det lidt pudsigt, at han lægger navn til ”Hofmeister-knækket”. Der i BMW-regi var tegnet af Michelotti og i øvrigt en designfeature, der vist sås første gang på en Cadillac i 1940erne.Men hvad, det behøver store ånder ikke spekulere for meget over, for det er hævet over enhver tvivl, at Hofmeister var med til at få sat BMW på landkortet for bilsnobber og nørder verden over.Podcasten om Wilhelm Hofmeister er det sjette afsnit i Bilsnobbernes auditive bilenclykopædi, så lyt med, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen falder på, hvem Tom Tjaarda er, om Pininfarina overhovedet har tegnet en eneste Ferrari eller hvorfor Gandini var genial – i sine unge år i alle fald.Tak fordi I lytter med, liker, og kommenterer, det er vi uendelig glade for!
Giovanni Michelotti - Episode 5 af Bilsnobberne om Bildesignere ude nu! Denne gang er det den meget produktive Giovanni Michelotti, der tages under kærlig behandling af podcastvært Stefan Kaas og hans medvært, Adam Estrup, bilpodcastverdens svar på Methusalem, og tidligere ejer af hele to elendige, men dog Michelotti designede biler.Michelotti bliver som mange andre født i Torino (der har en hel fødegang forbeholdt vordende bildesignere på den tid) i 1921. Som 28-årig stifter han sit eget designhus, ryger en hel masse smøger, og designer intet mindre end 1.200 biler, og bagefter ryger endnu flere smøger. Det er selvfølgelig imponerende, problemet er bare, er værterne enige om, at de fleste af bilerne ikke er særlig pæne.Michelottis claim-to-fame er i virkeligheden nok, at han pennede Triumph Spitfire, stod fadder til BMW's Neue Klasse (altså den rigtige neue klasse) og tegnede den indiskutabelt smukkeste BMW nogensinde. (BMW E9 ifølge Adam, men værten mener nok at en E31 kan være kandidat til den titel?) Alt dette får denne episode til at lukke på en veritabel cliffhanger: Var det i virkeligheden Michelotti, der skabte Hofmeister-knækket? Og ikke BMWs legendariske designchef af samme navn?Podcasten om Giovanni Michelotti er endnu et afsnit i Bilsnobbernes auditive bilenclykopædi så lyt med, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen falder på, hvem Tom Tjaarda er, om Pininfarina overhovedet har tegnet en eneste Ferrari eller hvorfor Gandini var genial – i sine unge år i alle fald.Tak fordi I lytter med, liker, og kommenterer, det er vi altid uendelig glade for!
Bilsnobbernes musikeksperter Thomas Nedergaard, aka. The Tops, Stefan Kaas og Mikkel Brodin og har været I studiet for at optage opfølgeren til den populære Biler i Musik. De tre spiller igen uddrag af en række sange for hinanden, og finder frem til hvilken bil, der indgår i sangen. Det er de så ret sjældent enige om, men formår dog – nogenlunde respektfuldt – at fornærme hinandens synspunkter.Som i første udgave af Biler i Musik er det altså ikke sange som Little Red Corvette, eller Pink Cadillac. Det er der ligesom ikke rigtig nogen udfordring i. De tre lægger fra land med überklassikeren “Satisfaction” – er det mon en hvid Volvo P1800, en trashy Morris Minor eller en hvid Jaguar E-type, Hvid er den i hvert fald. Og hvilken bil kører 94 i en hotelparkering i jagten efter mere coke i David Bowies ”Always crashing in the same car” – er det måske en BMW 528 eller en Aston Martin V8? Snakken runder også skolelærersegmentets yndlingsband Loveshops “På Viborgvej” er det mon en en MGB, en amerikaner Mustang, eller kan en Ferrari virkelig indgå i skolelærerock?Dagens musikalske højdepunkt, er der bred enighed om er, Lana Del Rays smukke Ride, men hvilken bil kører afsted gennem natten? Det og meget mere bliver du klog på i Biler i Musik Vol. 2. Tak fordi du lytter med! Spilleliste Biler i Musik Vol. 2 (kan måske findes på Spotify og iMusic hvis Mikkel har lagt den ud) (I Can´t Get no) Satisfaction – The Rolling StonesHvis din far gir dig lov – Kim LarsenCars and Girls – Prefab SproutThe Rascal – PhlakeNik & Jay (feat. Benjamin Hav) – TopGunnPå Viborgvej – Love ShopRide – Lana del ReyStan (feat. Dido) StanAlways crashing in the same car – David Bowie
Dette fjerde afsnit bevæger vi os til Tyskland, men, næsten selvfølgeligt, er der en italiensk forbindelse, for handler om, Bruno Sacco. Italieneren der var designkaptajn hos Mercedes-Benz fra 1975 til 1999, og med en karriere bag sig der startede hos Mercedes-Benz helt tilbage fra 1958.Bruno har tillagt sig en ægte tysk seriøsitet, og er ikke den mest sprudlende taler, i dag er han en ligefrem nogle gange en vranten herre, der er sur over dørhåndtagene på sin private kongeblå Mercedes 560 SEC og en håndfuld af karrierens andre designkompromiser.Men det trækker på ingen måde ned hos Bilsnobberne, der uden forbehold hylder Sacco som skaberen af det moderne Mercedes Benz. Uden ham, havde Mercedes-Benz ikke den agtelse de nyder i dag. So ist es.Eneste grus i maskineriet i dagens afsnit er Stefan Kaas' kærlighed til skrumlet W140 og medvært Adam Estrups (Aka. Bilsnobbernes svar på gravballemandens morfar) glæde ved den måske mest designsvage af alle SL modeller, nemlig den let hæslige R230.Lyt selv med og hør om Bruno Saccos flugt over alperne, hvorfor der ikke var plads til ham i designafdelingen pga. en franskmand der siden selv flygtede til BMW, og om det hele ikke bare var fordi han var kravlet i halmen hos en yppig tysk Fräulein.Podcasten om Bruno Sacco er endnu et afsnit i Bilsnobbernes audiotive enclykopædi. Den skal sikre, at du ikke længere risikerer at stå tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.Tak fordi I lytter med!
Dette afsnit handler om Pininfarina. Grundlæggeren, Battista Farina, er cirka to poser morgenbrød høj, hvilket giver ham kælenavnet Pinin. Han arbejder i sin storebrors karrosseriværksted – som alle gode italienere kunne de bukke radiatorer og dermed også bygge sportsvogne – og Pinin laver derefter sit eget designhus. Resten er historie, som man siger, og Pininfarina-logoet pryder mange biler, ikke mindst de dersens stejlende heste fra Modena. Men bilsnobberne bliver i dette afsnit let rystede; hverken Battista eller sønnen, Sergio, designer nogensinde en bil.Bilsnobberne har kastet sig ind i 2024 med en ambition om at frembringe den ultimative audiotive enclykopædi om bildesignere.Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor Marcello Gandini bare er et mulehår foran de fleste andre eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere og -huse.Tak fordi I lytter med!
Dette andet afsnit om bildesignere handler om Marcello Gandini. Marcello vender som ung sin klassisk uddannede familie ryggen, opfinder den skæve baghjuludskæring – som han så bruger på stort set alle biler sidenhen – fra den pænt berømte Lamborghini Countach til Citroen BX og Maserati Quattroporte IV. Måske ender Gandini endda som stamfader til BMW's kommende Neue Klasse. Altså ikke Neue klasse fra 60´erne, men den nye neue klasse, men bare rolig, den forklaring får du også i denne episode.For Bilsnobberne har kastet sig ind i 2024 med en ambition om at frembringe den ultimative audiotive enclykopædi om bildesignere.Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere.Marcello Gandini døde 13. marts 2024, kort tid efter vi optog dette afsnit. Tak til mesteren og ære være hans minde.Tak fordi I lytter med !
Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi - Nr. 1 Giorgetto GiugiaroDer sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo. Eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er atsammenligne med et rockband.Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere.Vi planlægger at udgive en række, kortere, afsnit hver uge frem til sommerferien, som hver gang tager en bildesigner og hans værk op til en kærlig gennemgang.I dette afsnit Giorgetto Giugiaro, der har betaget mange med Ghibli, Golf og Esprit, men måske i virkeligheden mestendels er en forvokset origamifoldende japansk skoleelev.Og allerede i næste uge kan I høre om endnu en mester, nemlig Marcello Gandini.Tak fordi I lytter med!
Opera kalder på store følelser. Det gør rigtige biler også. Hvad er derfor mere nærliggende end at forsøge at kombinere de to? Over en ædel flaske portvin citerer podcastens kun let prætentiøse operaelskere – vært og überbilsnob Stefan Kaas og forfatter-med-begrænset-kommerciel-succes Adam Estrup – fra deres yndlingsoperaer. Og argumenterer, hvorfor de hver især repræsenterer netop den og den bil. For Stefan er det f.eks. hævet over enhver tvivl, at Wagners Valkyrieridtet er den massive Rolls Royce Phantom Drophead Coupé (i sort med den blankpolerede alu-kølerhjelm). Adam mener så til gengæld, at det må være en blacked-out Ford Raptor med en million hestekræfter. Omvendt ser Adam sig bedst dansende rundt i de østrigske alper i en rød 240 hestes Alfaholics GTA-R med ouverturen til Figaros Bryllup blæsende ud gennem højtalerne. Som Stefan så i forvekslingens hellige navn ikke mener kan være andre end den sjældne Lancia Hyena (i grøn). De to citerer mere Wagner og Mozart samt Puccini, Rossini og Verdi. Der så oversættes til unikaer som en Balmoral Green Aston Martin V8 Vantage RS Williams, en sort Lagonda fra samme hæderkronede producent (aka. Mr. Potatohead), en gul Ferrari 348 (aka. Signor Patata) og Stefans elskede, men afdøde power rosso Lancia Kappa Coupé. Det bliver også til tårer i øjnene hos begge over Isoldes ”Liebestod”, en kort, stønnende visit hos Darth Vader og endnu engang, at Adam udbreder sig om et-eller-andet ret irrelevant fra en mørk og svunden tid. Luk øjnene, lyt med og hør om du er enig. Og hvis du ikke er, så hører vi det meget gerne. Glædejul jul, Godt Nytår - og på genhør engang i 2024!
Frankrig har bidraget med meget til denne verden. Fantastiske vine, absurd gode oste og en lang række af ofte ualmindelig kunstneriske (= kedelige) film. På bilsiden var landet også – ikke mindst før den østrigske korporal smadrede Europa – en kreativ smeltedigel af ingeniør- og designkunst. Men det gik så over. Og efter strejker, nationaliseringer og flere strejker er der i dag egentlig kun tre mærker at tale om – Renault, Citroen og Peugeot. Jovist, vil nogen påpege, Bugatti er jo så også fransk. Og Alpine. Og Facel-Vega. Men derudover står det ret sløjt til. Sløjheden har imidlertid ikke afholdt Bilsnobbernes franske ekspertpanel fra at gå i studiet for at finde ud af om der i dag findes bilsnobværdige biler i Frankrig. Uden at røbe for meget om podcastens indhold, så bliver det dog ret hurtigt klart, at panelet måske har gabt over mere end det evner. For, som de tre finder ud af, så er der rigtigt langt mellem snapsene! Til gengæld er udvalget så begrænset, at panelet for måske første gang bliver enige om de samme biler. Flere gange. De denne gang meget enige eksperter er snart C-liste kändis og podcastvært Stefan Kaas (der kun har haft to franske biler), den retromuskelstimulerende, frankofile Mikkel Brodin (der stædigt fastholder, at en e-208 er retrodesign) og ikke mindst podcastens metusalem Adam Estrup (der, heller ikke super relevant for denne udgave af Bilsnobberne, spiste middag med Walther Rörhl i 1996). /Adam
Vi fejrer udsendelse nr. 50 med at kåre årets Bilsnobbiler i kategorierne Årets Nye Bil, Årets Youngtimer, Årets Veteranbil og Årets Brugtvognkøb.Panelet består til lejligheden af gamle kendinge og det bliver festligt, løssluppent, men først og fremmest ærligt og fornøjeligt. Uden at afsløre for meget, kan vi sige det ender med en lidt usædvanlig liste med både en japansk dieselbil, en kineser og måske, måske ikke, en bil med spejlægslygter.Årets Bilsnobbiler nomineres, kåres og hædres i år af:Mikkel Brodin, der som søn af en Toyotaforhandler, tidligere Porschesælger og nu noget med finans, ser sig selv som en fornuftens stemme i Bilsnobberne. Taler vistnok fransk, er i alle fald frankofil og får slet, slet ikke nok skæld ud for at kalde en Peugeot 208 for retrodesign og indføre ordet retromuskel.Mikkel ejer en 997 i midnatsblå musegråt læder, og det giver alligevel lidt tilgivelse.Adam Estrup, Bilsnobbenes Methusalem og klipper, har medbragt en liste på knap 18.000 biler med nominerede til årets biler. Vanen tro får Adam nævnt, at han har spist middag med Walther Röhrl og refereret til mindst fem af de biler han selv har haft. Til gengæld aner han ikke, hvem Magnus Walker er. Adam er i sandhed en ægte bilsnob fra de helt gamle dage, med flere titler end en indavlet adelig.Brian Osbech, den youngtimerglade brugtvognsforhandler, er kommet på besøg igen. Brian forsøger at kåre den samme bil som både årets nye bil og årets brugtvognskøb, mne lykkedes ikke med det. Til gengæld foreslår han mange BMWer, men han er selvfølgelig også fra Amager, så er undskyldt der. Ejer flere håbløse Youngtimere og veteranbiler, som en BMW 635 og en meget gammel Mercedes Coupe ingen rigtig intresserer sig for.Og endelig programmets vært Stefan Kaas, der vedgår sig fascination af elektriske biler fordi man kan høre opera der i, men alligevel mener, at bilverden er lidt af lave. Som kompensation serverer han champagnen Guy Charlemagne og får derfor i dette afsnit måske lidt for let spil. Han kommer dog ikke igennem med en kabinescooter som årets bil. Ejer i øvrigt samtlige bilårbøger tilbage fra for lang tid siden, hvilket gør ham til lidt af en ekspert.TAK fordi I lytter så pænt med, sender beskeder og hilser på, det giver os mod på de næste 50 afsnit!
Mød Poul Pilgaard Johnsen, der til daglig frister en tilværelse som journalist på Weekendavisen, men også som både vinimportør, forlagsejer, forfatter og tidligere vært på podcasten "Flaskens Ånd".At være bilsnob er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at have mange biler, ej heller, at de biler man har, nødvendigvis er hinsides alle almindelige budgetter. Men det er et uomgængeligt særkende ved bilsnobber, at de har en klar og utvetydig holdning til det de kører i. Poul har en stor kærlighed til Jaguar XJ og den er i dag lige så intakt, som da han første gang blev forført af den klassiske treenighed: Wilton, Connolly og valnøddetræ. Eller måske rettere Sir William Lyons udødelige 'grace, pace, and space'.Lyt med når Stefan og Poul vender alt, hvad der er godt ved XJ-modellen, drikker passende mængder Guy Charlemagne (champagnen som Poul importerer) og i øvrigt får krydret bil-CV'et med allehånde anekdoter fra blandt andet køreture med Jørgen Leth og Generalløjtnant Kjeld Hillingsø, samt Pouls opvækst og ungdom i det mørke Jylland.Tak fordi du lytter med!
Thomas og Stefan er endelig tilbage i stiduet for at tale youngtimere efter 6 månders pause.Seks måneder er lang tid i bilsnobsammenhæng. Og der er sket et par udskiftninger på youngtimerfronten henover sommeren. Dog mest i Stefans portefølje, da Tops har brugt tiden (og ikke ubetydelige summer) på at få sin nyindkøbte Range Rover spic & span. Og i øvrigt fundet ud af, at en Mercedes 124 Cabriolet faktisk godt kan gå i stykker. Stefan har til gengæld kørt sin Porsche 968 Cabriolet uden problemer hele sommeren(ADVARSEL til selvbestaltede Porsche-purister: Ja, det er den med Tiptronic), og han har mødt ny kærlighed i en meget fin Saab 9-3 Aero. Måske efter at have erkendt, at en Lancia Kappa nok ikke er den mest oplagte back-up til en Maserati Quattroporte.Lyt med når de to i denne udgave sælsomt velovervejede og respektfulde bilsnobber vender deres respektive automotive verdener – og ikke mindst kommer ind på Stefans uventede move ind på den japanske bilscene.
Guilty Pleasures - skamfulde nydelser.I denne udgave af Bilsnobberne åbner vi sluserne for den dårlige smag. Det sker i form af bilsnobbernes guilty pleasures.For kan man som bilsnob tillade sig at have andet end den allerypperste bilsmag? Og hvad gør man af sig selv, hvis man i virkeligheden gerne satte sig bag rattet i en Ford Mustang 23 Ecoboost, en Fiat 500 Dolce Vita eller en Ford Ranchero GT500? Kan man det?Tre bilsnobber krænger deres inderste ud. De fortæller – åbent, ærligt og sårbart – om deres hemmelige kærlighed til biler som Ford Thunderbird Cashmere Edition, Lexus SC430,Pontia Fiero, BMW E36 og mange flere.Den eneste gode smag i programmet leveres af en silkeblød Domaine Jessiaumes 1er Cru Les Cent Vignes fra 2019.
Mød Klaus Vedfelt, fotograf og bilsnob med hang til lækre kabiner, og virkelig gammel rødvin.Klaus, som må siges at være et meget visuelt menneske, får altid nævnt kabinefarven, lige fra den første bil med karamelfarvet vinyl indtræk, til den sidste Maserati med et interiør der i høj grad minder om Klaus yndlingsvine.Du kan også høre om den fedeste Ford Bronco, i et så lækkert Eddie Bauer trim og farveskema, at det næsten bør forbydes.BiL-CV´et bliver til tider ret BMW nørdet, for så at slå over i noget rædsom kedelig Mercedes, men bliver reddet af en af de sidste 12-cyl Mercedes Coupe, fra den gang det stadig handlede om komfort. Iøvrigt en bil som Klaus har brugt flittigt både sommer og vinter. Følg også Klaus instagram @vedfelt hvor du kan se hans flotte arbejde bl.a. for det Kgl. Teater og Det Sidste ord på TV2 Som altid, tak fordi I lytter med!
Litteraturen har fra tid til anden biler med i historierne. For at give karaktererne karakter. Og det kan være spændende – eller irriterende.Bilsnobbernes litterære ekspertpanel, der til lejligheden er sammensat af Stefan Kaas og den ofte tilløbende forfatter Adam Estrup, har været i bogreolerne og taget et par håndfulde bøger med i studiet.Vi forsøger uprætentiøst at besvare adskillige af livets store spørgsmål:Kan løver genkende en Rolls Royce på afstand, og må man overhovedet kritisere Ernest Hemingway?Hvorfor kan en BMW 318 tiltale både yuppier og systemkritikere? Er sorte BMW'er det foretrukne køretøj for hård negle? Og hvad har Charles Bukowski og John Grisham til fælles?Er Audi i virkeligheden en god bil? Michel Houllebecq har måske endelig overbevist Stefan.Og er en SEL eller en SL det bedste køretøj til en 17-årig knægt i Hollywood?Er Harry Potter god litteratur, og hvad har den tilfælles med Hitchhikers Guide to the Galaxy?Endelig forsøger Adam, til Stefans lette overraskelse, at tage livtag med sin begrænsede kommercielle succes.Lyt med, hør om du er enig og lad os gerne høre om du har andre bøger, vi kunne tage med i en to'er.Bogliste: Firmaets Mand - John GrishamCasino Royal - Ian FlemmingFrancis Macombers korte lykkelige liv - Ernest HemmigwayBonfire of the Vanities - Tom Wolfe (Forfængelighedens bål)En eller anden Harry Potter bogThe Hitchhiker´s Guide to the Galaxy - Douglas AdamsKortet og Landskabet - Michel HoullebecqHollywood - Charles BukowskiSkår - Bret Easton EllisGuldhornene, Det danske monarkis sidste dage - Adam Estrup
Biler og musik hører sammen, og i nogle sange indgår biler også.De fleste kender Little Red Corvette af Prince eller Springsteens Pink Cadillac. Og selvom det nok er metafoer for ellers spændende menneskeligt samkvem, så gider vi bilsnobber faktisk ikke snakke om dem. Det for for let, for bilen er allerede nævnt. Dem vi derimod godt gider tale om, er de sange, der pirrer vores fantasi. Hvor bilen indgår som et helt centralt element, men uden mærke og model. Ingen modelkoder eller henvisninger. For hvad er det for eksempel en Fast Car, som Tracy Chapman synger om? Er det en ramponeret GTO, der skal bringe dem væk fra fattigdommen, væk fra slummen og ud i den amerikanske drøm?Eller er det noget andet, der bare stod der på gaden og skreg på at blive stjålet? Kan man overhovedet forestille sig, at Bruce Springsteens slæde i sangen "Fire" har andet end et bænkforsæde? Og er den sang ikke bare så meget yesterday, altså, sådan med woke og alt det der?Kan det være rigtigt, at Beatles virkelig synger om en Morris Minor i Baby, you can drive my car? Måske, måske ikke.Lyt med når bilsnobbernes ultimative musikeksperter Stefan Kaas, Mikkel Brodin og Thomas Nedergaard, aka Tops, spiller uddrag af sange for hinanden, og finder præcis den bil der indgår i sangen.Og bare en gang imellem – nødtvunget – må give hinanden ret.Spilleliste til Musik i Biler - kan også findes på Spotify:1. Fast Car - Tracy Chapman2. Drive My Car – The Beatles3. Tweeter and the Monkey Man – The Traveling Wilburys4. Oh Yeah – Bryan Ferry & Roxy Music5. I´m In love With My Car – Queen6. Style – Taylor Swift 7. Drive – The Cars8. Fire – Bruce Springsteen9. Arabella – Arctic Monkeys
Søren Dandanell er ret kompromisløs. Det samme er hans bil-CV.Som for de fleste starter det ganske ydmygt med et par Corollaer. Som han formår – som mange andre friske unge mænd – at krølle sammen uden selv at komme til skade.Smagen for hestekræfterne kommer dog hurtigt, da han begynder at transportere sig selv mellem hjembyen Kalundborg og Livgardens kaserner, hvor hans første skridt ind i et fornuftigt hk/kg-forhold er en Peugeot 106 XT. Men det begynder ret hurtigt at gå stærkere i form af en perlerække af BMW'er – og i den også en af de helligste automotive graler: E39 M5. Hentet som fabriksny. Og hvor Søren måtte køre direkte fra forhandleren til en afsides beliggende parkeringsplads for at sunde sig. De efterfølgende registreringsattester har udover flere BMW'er lydt på Porsche, Aston Martin og – stort set samtlige modeller fra Audi. I dag er hverdagsbilen en Audi e-tron GT, der dog nok sættes en kende i skyggen af Sørens sorte McLaren 765LT Spider, en Porsche 993 Turbo WLS fra 1995 og to nye Porsche 992 (Turbo S og GT3RS). Plus lidt mere.
Mød Erich Karsholt der om nogen forbundet med stjernerne fra Stuttgart. Ikke mindst fordi han i en halv menneskealder som reklamemand har været pennefører for Mercedes' markedsføring i Danmark.Det gør han i dag som administrerende direktør for reklamebureauet TBWA Copenhagen A/S, når han altså ikke sidder bag rattet i sin Mercedes R107 eller er med i denne podcast. Bilparken – der i dag tæller et styks moderne MB foruden 107'eren (i øvrigt salig Bent Fabricius' gamle) – har dog ikke altid været af tysk oprindelse. Han har i de yngre år, som så mange andre, måttet føre sig frem i mindre prangende køretøjer. Men som Erich og Stefan kommer ind på i podcasten, så kan de måske lidt mere kedsommelige automotive tildragelser på ens Bil-CV jo altid forsøges bortforklaret med praktiske forhold som børn, bagage og budget. Hvilket de to kommer næsten i hus med. De får dog også opklaret, at Erich slet ikke er en Mercedes fanboy – men også synes at andre bilmærker kan noget. Nogle gange.Erich fik i øvrigt i 2014 Dansk Veteranbilklubs pris Årets Emil for sin indsats med formidling af dansk motorhistorie. Senest har han udgivet det ganske digre værk ”Dansk Bilproduktion – bil og samlefabrikker i det 20. århundrede.” Som også får en anbefaling med herfra.
Så er Tops og jeg tilbage i studiet efter Hollandsturen. Med opfølgning på Tops nyindkøbte Range Rover, som er kommert på plader herhjemme i Danmark. Hør om den fortsat kører som smurt, eller om den er begyndt at falde fra hinanden, som flere lyttere har frygtet.Der er endnu et nyindkøb i youngtimerflåden, nemlig en af vores gamle favoritter Porsche 968, men i den helt forkerte sammensætning.Hør med når vi diskuterer om en Mercedes 124 Cabriolet er federe end en 968´er, og om de biler egentlig kan sammellignes? Vi kommer helt ned i nørde detaljerne idag bl.a omkring farve på dørhåndtag, rudefilm og andre vigtige emner som kun tænder os bilsnobber. Tak fordi I lytter med!
Tops er en glad mand idag, for han har nemlig været i Holland og købe verdens, måske, bedste Range Rover, nemlig en L322 i Overfinch version.Denne episode er optaget “live” i bilen på turen fra Holland, og vi kommer omkring selve bilen og kommer med en løsning på det evindelige youngtimer problem, nemlig ejerafgifterne på disse biler.Hør med,og find ud af om den holder hele vejen, og så får I selvfølgelig en update på den øvrige youngtimerflåde på budget.Siden vi startede for 2 år siden, har vi købt og kørt både Jaguar XJ X350, Mercedes 124 Cabriolet, BMW Z3 Coupé, Lancia Kappa Coupé, Maserati Quattroporte og solgt et par stykker igen, som du kan høre om i de tidligere afsnit i youngtimer serien.Tak fordi I lytter med, og sender indspark!
Peter Ahns Bil-CV - Historiens måske korte Bil-CV?Mød Peter Ahn, indehaver af Oles Hus, en af verdens absolut bedste vinbarer i Gentofte, og medstifter af Burgerkæden Halifax.Peter har kun 9 biler på sit Bil-CV og 3 af dem er Skoda´er. Heldigvis har Peter også leveret burgere i sin bordeaux Morris Minor, og kørt Mercedes med V8 motor, med et absurd værditab til følge.Så lyt med og hør hvad bilsnobberi også kan være, og hør Peters historier og kvaler med biler.Husk også at besøge Oles Hus i Gentoftegade når du er på de kanter, de har herligt udvalg af vine, også på glas hvis du er fedtsyle humør, eller bare skal køre hjem.PS: Efter optagelsen talte Peter og jeg videre om, hvad man kunne købe som bilsnob uden det store bilbudget. Og glæden var stor da jeg forleden hørte, at Peter havde købt netop en 9-5 st. car.
Tysklandseksperterne er samlet igen, i runde to når vi omkring Mercedes, Porsche og VW. Samt et par små fabrikanter som kun Adam og få andre nok syntes er rigtigt spændende :-)Unge Alexsander Ørnø præsenterer sit yndlingsmæke Mercedes-Benz, som han selv har tre af, og så bekymrer han sig alvorligt om de unges bilfremtid.Nicolai er selvfølgelig Porsche eksperten, selv om han pt. kun har 5 stk. derhjemme, til gengæld ved han virkelig meget om motorer, farver og andre små detaljer.Vi når også afstikkere om fremtidens brændstof, lidt Opel bliver det også til (meget lidt!) og røvsyge VW, eller er VW måske nu også noget for bilsnobber?Tak fordi I lytter med!
Vi skyder sæson 5 er skudt i gang med et kæmpe emne, Biler i Tyskland!Vi har lavet lidt ændringer i ekspertpanelet i sæson 5, så vi sammensætter panelet efter emne fra gang til gang. Tysklandsekspertpanelet består af Porsche Connoisseur og arkitekt Nicolai Richter-Friis, den unge Alexander Ørnø der helst bevæger sig i og med Mercedes-Benz, samt Bilsnobbernes egen Metusalem med en fortid som ingeniør hos Audi, selveste Herr. Adam Estrup og jeres vært Stefan Kaas.I Teil Ein får vi kradset lidt i klarlakken på både Audi og BMW, hør når vi taler, lidt, om mærkernes historie og finder de bedste modeller for bilsnobber. Både fra nutiden og fra bagkataloget. Tak fordi I lytter med!
SÅ er det her endelig - Bilsnobbernes Modelkodebingo, og du kan selvfølgelig spille med derhjemme!Et genialt spil, når du skal slå tiden ihjel frem til kl.12, eller når du skal til hægterne igen i januar :-)Download vores spilleplader og modelkoder, klip ud, og du er klar til at spille det vigtige, og oplysende Modelkodebingo.I vores Nytårsspecial spiller vi selv for første gang, om spændende præmier, mens vi fejrer året der gik!SÅ klip dine spilleplader og brikker ud, og se om du kan slå os! Vi kan allerede se flere og sværere udgaver i fremtiden, der er plads til forbedringer, og måske en fælles Bilsnobbe modelkodebingo en dag. Tak fordi I lytter med!
Finaleafsnittet i julequizzen! Nu bliver spændende, hør med når vi finder en måske overraskende vinder. Vi når både omkring biler som Jesus og de tre vise mænd, ville køre idag, samt lidt gode film anbefalinger til juledagene.Til sidst løfter vi endda sløret for vores hjemmelavede, men vigtige, julegave fra os til jer lyttere.Tak fordi I lytter med, sender spørgsmål, og husk at send jeres samlede point ind til os, der er stadig en uåbnet flaske champagne itlbage til den bedste lytter!Glædelig jul, fra alle os, til jer!
Så er 3. del af jule quizzen ude! Vi quizzer videre med lytter spørgsmål, og stilling er stadig helt åben. Denne gang er Tops med, og som gentlemen lader vi ham starte på hele 10 point. Lyt med når vi kommer omkring nissepiger af alle køn, gamle mini´er, Volvo 850, Kia Sorento og mange flere, og blandt andet besvarer det vigtige spørgsmål ”Hvilken bil kører Chris Rea i Driving home for Christmas?”Husk I kan stadig quizze med og sende jeres point ind, der er en flaske champagne til vinderen. Hvis der da er flere tilbage efter afsnit 4.Tak fordi I lytter med og sender spørgsmål!
2. afsnit af julequizzen, og vi fortsætter med pointene fra sidst og kæmper videre. Husk selv at notere dine point derhjemme og send til os, så kårer vi den bedste lytter der vinder årets champagne!Vi har fået lidt spørgsmål omkring pointsystemet, men lyt med så giver det lidt sig selv hen af vejen. Denne gang kommer vi bl.a. omkring, både julemandens bil, en BMW 116i, G-Wagen 4x6, Suzuki Jimny, BMW X5 M, BMW iX, og hør om en Ford Bronco i gul virkelig giver 2 mio. minus point?Du kan stadig nå at sende flere julespørgsmål til os til afsnit 3 og 4!
Første afsnit er Ekspertpanelets Julequiz er ude nu!Vores julegave til jer er en Julekalenderquiz i 4 afsnit, der udkommer hver torsdag op til jul. Rreglerne giver sig selv hen af vejen, ligesom det helt enkle pointsystem..Husk selv at svare med der hjemme, og send dine svar ind til os på bilsnobberne@gmail.com, Så giver vi point, og der er champagne til den bedste lytter!Du kan også sende spørgsmål med relation til biler og jul ind til os, så kan det være det bliver trukket i de næste afsnit.I første afsnit får vi både talt om både spritkørsel, 911 Dakar, Youngtimere som f.eks. Alfa 164 og Peugeot 405 MI16, og jeg får kaldt min morfars aflagte Austin Maxi 1750, en Morris Marina. Sådan kan det gå når humøret er højt, og måske der er minus point på vej – Lyt med, det er en festlig leg - Glædelig Jul!
På med Nej-hatten! Bilsnobbernes ekspertpanel har været i studiet, og vi har fundet de værste lortebiler fra ellers fede bilfabrikanter.Vi spiller ud med bl.a. historien om Alfa Romeo ARNA, men der er også både Porscher og Mercedes med på listen. Hør med, og find ud af om Adams Maserati Biturbo virkelig er en lortebil, eller om en Delorean kan kvalificeres sig til titlen. Eller hvad med første generation Porsche Cayenne ?Eller hvad er den værste bil du kender fra en ellers hæderkronet bilfabrikant?I panelet i dag: Adam Estrup, Thomas Nedergaard, Mikkel Brodin og Stefan Kaas.
Vi har indkøbt en ny youngtimer på budget, nemlig den skønne, vellydende og smukke Maserati Quattroporte i 5. Generation (M139) .Hør med når Thomas Nedergaard og jeg gennemgår budgettet, og overvejelserne bag købet af Maserati og den øvrige flåde at youngtimere.Kan man virkelig køre Quattroporte på budget? Hvorfor er den sort? er Thomas Mercedes W124 Cabriolet endelig gået i stykker? Er en Range Rover P38 en fed youngtimer?Få svarene, og mange andre, på spørgsmål du aldrig har stillet i denne episode af Youngtimer på budget!Tak fordi du lytter med, stiller spørgsmål, og sender mails med forslag og ideer, vi elsker det hele
I denne udgave af youngtimer special er min gæstevært Brian Osbech, som I måske har mødt i episode 4 og 5 fra 2021, hvor vi bl.a. gennemgår Brians Bil-CV. I dag kommer vi omkring Brians youngtimere som tæller en lækker Mercedes-Benz 500 SL (Model R129), som han har købt af undertegnede i foråret, og som stadig står på værksted
Biler i Film 2 – The Facelift!! Ude nu på en podcastplatform nær dig! Den måtte jo komme, den svære 2´er, så lyt med når vi kommer omkring alt fra Gone in 60 seconds, Inspector Morse, Miami Vice, De uheldige Helte. Fellinis mesterværk La Dolce vita og mange andre film med biler i rollerne.Præmissen er den samme som i Biler Film 1. Vi kommer med eksempler på film hvor bilerne er castet helt rigtigt, og især det modsatte. Heldigvis er vi ikke altid enige, så lyt med og se hvad du selv syntes.Husk at du kan følge os på både Facebook og Instagram hvor vi lægger billeder ud, og du kan kommentere og komme med input. Ekspertpanelet består igen af Adam Estrup, Mikkel Brodin og Stefan Kaas. Tak fordi du lytter med og kommenterer!