Podcasts about bertolt brechts

Berühmt wurde Kurt Weill mit der Musik, die er für Bertolt Brechts "Dreigroschenoper" schrieb. Vor den Nazis floh er in die USA und wurde amerikanischer Staatsbürger. Vor 125 Jahren wurde der Komponist in Dessau geboren. Struck-Schloen, Michael www.deutschlandfunk.de, Kalenderblatt

• Musik-Hörspiel • Junge Menschen mit und ohne Migrationshintergrund teilen ihre Erfahrungen: Ausgehend von Bertolt Brechts unvollendetem Drama „Fatzer” entstanden Gespräche und Hip-Hop Tracks über Krieg, Flucht und den Wunsch nach Zusammenhalt. Von Anderer Kunstverein e.V. www.deutschlandfunkkultur.de, Freispiel

Laages, Michael www.deutschlandfunk.de, Kultur heute

Hueck, Carsten www.deutschlandfunk.de, Büchermarkt

Bertolt Brechts und Kurt Weills Oper „Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny“ handelt von dem Experiment, eine Stadt im Nirgendwo zu errichten, die dann aber von den Widrigkeiten der Geldherrschaft in den Abgrund gestürzt wird. Nur eine Todsünde gibt es in diesem Mahagonny: die Zahlungsunfähigkeit. Die Staatsoper Stuttgart hat das Stück auf die Gegenwart befragt.

Heftige Krawalle haben Frankreich tagelang erschüttert, zahlreiche Kulturveranstaltungen mussten kurzerhand abgesagt werden. Doch das Opernfestival in Aix-en-Provence findet wie geplant statt. Regisseur Thomas Ostermeier eröffnete das Festival mit seiner Inszenierung von Bertolt Brechts und Kurt Weills „Dreigroschenoper“, in französischer Sprache gespielt von Ensemble-Mitgliedern der Comédie-Française.

Det är premiärsäsong på teatrarna och i detta avsnitt möts vi i den violblå timmen mellan två föreställningar på Bertolt Brechts 125:e födelsedag för att prata om några uppsättningar vi sett på sistone: De livrädda av Talajeh Nasiri på Unga Dramaten, Shakespeares Julius Caesar i Jonas Österberg Nilssons version på Uppsala Stadsteater, Lost Lake av Paula Stenström Öhman på Kulturhuset Stadsteatern och Nassim av Nassim Soleimanpour på Riksteatern. Det blir mycket prat om berättande om berättande och dödsföraktande kikar vi ner i det kaninhål av referenser via T S Eliots The Waste Land som Lost Lake bjuder in till (och går lite vilse). Medverkande: Loretto Villalobos och Cecilia Djurberg (även klipp & red)

I denne episode af POV Mediano Music har Jan Eriksen besøg af Bjørn Fjæstad, der netop har udsendt albummet ”Uncover”. Fjæstad er multikunstner – eller med hans egne ord: ”Jeg er lidt af en kludetæppe-dude”. For godt og vel 30 år siden var han med til at skabe Baal, der lød som intet andet på den danske rockscene, dengang ofte sammenlignet med David Bowie og Queen. Siden har Baal udgivet otte studiealbum og to livealbum og turneret flittigt. Samtidig er Fjæstad blevet en dansk Mr. Teaterkoncert – indtil videre har han været med i 13, fra Bob Dylan over Mozart til Bowies "Lazarus". Du kender ham sikkert også fra tv, ikke mindst "Rytteriet". Som det ligger i titlen, er ”Uncover” en samling coverversioner af sange, der har haft stor betydning for Fjæstad siden drengeårene. Som han siger: ”Sangene er en mikroskopisk lille del af soundtracket til min ungdomsforelskelser og den ulykkelige kærlighed. Sangene som satte lyd på drømme og fik mig til at glemme hverdagen for en stund.” Det er sange som Bee Gees' "To Love Somebody", The Cars' "Drive" og The Korgis' "Everybody's Got to Learn Sometime". Og som altid i POV Mediano Musics podcast dykker vi også tilbage i historien, til dengang Baal blev dannet i resterne af et andet band. "Vi lavede sådan en selvspunden mytologi om os selv, som vi kaldte Baal manifestet. Når jeg taler om det i dag lyder det helt skørt, men det var dels for vores egen skyld, dels for sjov. Det var noget med, at vi havde fundet hinanden i Krakow, nogle af os." Lyt med og hør Fjæstad fortælle om: - inspirationen fra Bertolt Brechts teaterstykke Baal om en kvindeglad outsider. - den musiker, han mener skal have æren for, at Baal stadig eksisterer. - dogmet bag indspilningen af "Uncover": afstå, afstå, afstå. - hvad der første frem til, at han indspillede en version af Dolly Partons evigt grønne ”I Will Always Love You”. - sine to møder med David Bowie, det første gang tilfældigt som dreng i Grøften i Tivoli, anden gang backstage i Vega. Hør hvordan det spændte af. - hvad musikken kom til at betyde for ham, da han som dreng så sin stedfar tæve moren indimellem. - dengang han og barndomsvennen Lars hoppede i fløjssofaen med hver sin badmintonketcher og spillede luftguitar til Meat Loafs ”Bat Out of Hell”. - hvilken Baal-tekst, Bjørn Fjæstads datter har tatoveret på sin arm. - baggrunden for "sorg"-solopladen "Du kender intet til mig". ... og meget andet.

I denne episode af POV Mediano Music har Jan Eriksen besøg af Bjørn Fjæstad, der netop har udsendt albummet ”Uncovered”. Fjæstad er multikunstner – eller med hans egne ord: ”Jeg er lidt af en kludetæppe-dude”. For godt og vel 30 år siden var han med til at skabe Baal, der lød som intet andet på den danske rockscene, dengang ofte sammenlignet med David Bowie og Queen. Siden har Baal udgivet otte studiealbum og to livealbum og turneret flittigt. Samtidig er Fjæstad blevet en dansk Mr. Teaterkoncert – indtil videre har han været med i 13, fra Bob Dylan over Mozart til Bowies "Lazarus". Du kender ham sikkert også fra tv, ikke mindst "Rytteriet". Som det ligger i titlen, er ”Uncovered” en samling coverversioner af sange, der har haft stor betydning for Fjæstad siden drengeårene. Som han siger: ”Sangene er en mikroskopisk lille del af soundtracket til min ungdomsforelskelser og den ulykkelige kærlighed. Sangene som satte lyd på drømme og fik mig til at glemme hverdagen for en stund.” Det er sange som Bee Gees' "To Love Somebody", The Cars' "Drive" og The Korgis' "Everybody's Got to Learn Sometime". Og som altid i POV Mediano Musics podcast dykker vi også tilbage i historien, til dengang Baal blev dannet i resterne af et andet band. "Vi lavede sådan en selvspunden mytologi om os selv, som vi kaldte Baal manifestet. Når jeg taler om det i dag lyder det helt skørt, men det var dels for vores egen skyld, dels for sjov. Det var noget med, at vi havde fundet hinanden i Krakow, nogle af os." Lyt med og hør Fjæstad fortælle om: - inspirationen fra Bertolt Brechts teaterstykke Baal om en kvindeglad outsider. - den musiker, han mener skal have æren for, at Baal stadig eksisterer. - dogmet bag indspilningen af "Uncovered": afstå, afstå, afstå. - hvad der første frem til, at han indspillede en version af Dolly Partons evigt grønne ”I Will Always Love You”. - sine to møder med David Bowie, det første gang tilfældigt som dreng i Grøften i Tivoli, anden gang backstage i Vega. Hør hvordan det spændte af. - hvad musikken kom til at betyde for ham, da han som dreng så sin far tæve moren indimellem. - dengang han og barndomsvennen Lars hoppede i fløjssofaen med hver sin badmintonketcher og spillede luftguitar til Meat Loafs ”Bat Out of Hell”. - hvilken Baal-tekst, Bjørn Fjæstads datter har tatoveret på sin arm. - baggrunden for "sorg"-solopladen "Du kender intet til mig". ... og meget andet.

Die Uraufführung von „Trommeln in der Nacht“ am 29. September 1922 an den Münchner Kammerspielen war das Theaterdebüt - und der Durchbruch des jungen Lyrikers und Dramatikers Bertolt Brecht. Er hätte lieber ein anderes Stück auf der Bühne gesehen.Von Eva Pfisterwww.deutschlandfunk.de, KalenderblattDirekter Link zur Audiodatei

„Der Hofmeister“ gilt als Höhepunkt von Brechts Arbeit am Berliner Ensemble. Szenefotos, die damals bei einer Aufführung entstanden sind, wurden nun zu einem Film montiert und vom Ensemble des Deutschen Theaters live synchronisiert.www.deutschlandfunkkultur.de, FazitDirekter Link zur Audiodatei

Bertolt Brechts Lehrstück "Die Mutter" uraufgeführt 1932 in Berlin - kurz vor Brechts Emigration - ist wieder am Berliner Ensemble zu sehen. Unsere Kritikerin Ute Büsing hat sich die Neubearbeitung angesehen.

bauhaus.film.digitally.expanded | Live-Diskussion [29.07.2020] Live-Diskussion über Zoom mit Jan Knopf, Carsten Probst und Teresa Retzer. Ende 1923 dringt das Radio als »der Fremde im Wohnzimmer«, als erstes rein auditives Massenmedium ins Leben der Menschen ein. Wie haben sich seitdem Formate und Konzepte des Hörfunks verändert, welche Parallelen bestehen noch hundert Jahre später? Die ExpertInnen unterhalten sich über die historische Entwicklung des Hörfunks, das sich als erstes Massenmedium seit seiner Entstehung im stetigen Wandel befunden hat. Das Radio versuchte nicht – wie Print-Medien – Geschehenes nachzuerzählen, sondern »Präsenz« im Sinne von »Gleichzeitigkeit« zu erzeugen, sodass der Eindruck einer von SenderInnen und EmpfängerInnen geteilten Gegenwart entstand und bis heute entsteht. Die technischen Errungenschaften um die Jahrhundertwende überschlugen sich geradezu und in den 1920er Jahren rückte das bewegte Bild, der Stummfilm, ins Zentrum des öffentlichen Interesses und forderte den Hörfunk medial heraus. Mit welchen Mitteln wurde im frühen Radio »Präsenz«, »Bewegung« und »Gleichzeitigkeit« geschaffen und wie stellt das Radio heute eine Verbindung zu den ZuhörerInnen her? Zudem erläutern die Bauhaus-ExpertInnen die »Neuentdeckung« der Poesie im Hörfunk. Einer der Anknüpfungspunkt ist, neben Weills Theorie der absoluten Radiokunst, der »Wortfilm« sowie frühe Hörfunk- und Öffentlichkeitstheorien Bertolt Brechts und Walter Benjamins. Es gab bereits zu Beginn des Radios diverse Versuche, Poesie zu vermitteln. Die Möglichkeiten des neuen Massenmediums wurden unterschiedlich eingeschätzt und theoretisiert und die vielen verschiedenen Perspektiven erzeugen bis heute diverse Radio-Formate und Programme.

•Collage• Bertolt Brecht lebte einige Jahre im Exil in den USA - in Santa Monica nahe Hollywood. Anders als viele seiner deutschen Kollegen schaffte er es nicht, in den USA und Hollywood Fuß zu fassen. Er blieb Zweifler und Außenseiter. // Von Edgar Lipki / Musik: Christoph Gathmann / Regie: Edgar Lipki / WDR 1998 / www.hoerspiel.wdr.de

Marc Lippuner unterhält sich mit dem Stadtführer und Autor Michael Bienert über die Berliner Jahre des Dramatikers, Lyrikers und Regisseurs Bertolt Brecht (1898 - 1956), den mit der Stadt weit mehr verband als sein Berliner Ensemble und das Theater am Schiffbauerdamm.

Biblioteket i 100 år: At udbrede "kundskaber og almindelig oplysning" var grundidéen bag Biblioteksloven. Loven blev vedtaget den 5. marts 1920. Meget har ændret sig siden, men "oplysning" er stadig én af bibliotekets mange opgaver i dag. Vi fejrer 100-års-fødselsdag i dagens udsendelse. Mutter Courage og Trediveårskrigen: Karen-Lise Mynster har hovedrollen i Bertolt Brechts verdensberømte teaterstykke "Mutter Courage og hendes børn". Stykket foregår under Trediveårskrigen i 1600-tallet, men Brecht skrev det da 2. Verdenskrig brød ud, som en advarsel mod krig til alle tider. Mød Karen-Lise Mynster og Jens Jørn Spottag. Mia Sand taler ud: Hun er den første influencer i danmarkshistorien, der er tiltalt for brud på markedsføringsloven. Mød Mia Sand i Kulturen på P1 i dag. I Rødstrømpernes fodspor: Forfatter Vibeke Vasbo gik forrest, da de danske Rødstrømper demonstrerede for første gang. Det foregik med slagsange og skilte på Strøget i København for 50 år siden. Vi varmer op til Kvindernes internationale kampdag, når redaktionens yngste kvinde går samme tur sammen med Vibeke Vasbo i dag. Vært: Tore Leifer.

Birgittes livsbane formede sig, da hun som ung arbejdede på en institution for udviklingshæmmede børn i Skotland. En forelskelse bragte Kurt Weills musik til Bertolt Brechts teaterstykke Laser og pjalter ind i hendes liv. Det blev soundtrack til to uger, hvor børnene var væk på juleferie, og hvor hun tog Kurt Weills sange til sig. Varighed: 7:25

Den finska progressiva Sångrörelsen var agendasättande inom finsk kultur under slutet av 1960-talet och början av 1970- talet, och det är ämnet för denna P2 Dokumentär. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Sångrörelsen delade finländarna. Oberoende vad du tyckte måste du ta ställning för eller emot. Dess anhängare såg sig själva som en "fredsrörelse" medan andra ansåg att de var det som Lenin kallade för "nyttiga idioter" och inledningsvis kallades anhängarna hånfullt för "taistolaiset" - "stridisar" efter sin Moskvatrogna partiledare, Taisto Sinisalo. Bland sångerna fanns "En tallrik av Guatemalas blod" och "I vems trupp står du?". Sångerna började ofta mjukt och slutade ofta med en kraftfull skrikdel på inspiration av Bertolt Brechts revolutionära kulturprogram. I programmet medverkar kompositören Kaj Chydenius, musikforskaren Pekka Gronow, författaren Timo Kalevi Forss, författaren Miska Rantanen och musiker Tuomo Haapala. Det här är den andra delen av två där P2 Dokumentär uppmärksammade att det självständiga Finland år 2017 fyllde 100 år. Programmet är en repris från den 3 december 2017. En P2-dokumentär av Kirsi Blomberg/Sisu radio.

Den finska progressiva Sångrörelsen var agendasättande inom finsk kultur under slutet av 1960-talet och början av 1970- talet, och det är ämnet för denna P2 Dokumentär. Sångrörelsen delade finländarna. Oberoende vad du tyckte måste du ta ställning för eller emot. Dess anhängare såg sig själva som en "fredsrörelse" medan andra ansåg att de var det som Lenin kallade för "nyttiga idioter" och inledningsvis kallades anhängarna hånfullt för "taistolaiset" - "stridisar" efter sin Moskvatrogna partiledare, Taisto Sinisalo. Bland sångerna fanns "En tallrik av Guatemalas blod" och "I vems trupp står du?". Sångerna började ofta mjukt och slutade ofta med en kraftfull skrikdel på inspiration av Bertolt Brechts revolutionära kulturprogram. I programmet medverkar kompositören Kaj Chydenius, musikforskaren Pekka Gronow, författaren Timo Kalevi Forss, författaren Miska Rantanen och musiker Tuomo Haapala. Det här är den andra delen av två där P2 Dokumentär uppmärksammade att det självständiga Finland år 2017 fyllde 100 år. Programmet är en repris från den 3 december 2017. En P2-dokumentär av Kirsi Blomberg/Sisu radio.

När är teater politisk? Vad händer när teater används för att kommunicera politiska tankar? Kan scenkonst förändra samhället?Har den politiska teatern traditioner och är dramatikern Bertolt Brechts tankar viktiga idag? Och går det att balansera politisk styrning och konstnärlig frihet? Möt Frida Röhl, regissör och konstnärlig ledare, Folkteatern i Göteborg.

Den finska progressiva Sångrörelsen var agendasättande inom finsk kultur under slutet av 1960-talet och början av 1970- talet, och det är ämnet för denna P2 Dokumentär. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Sångrörelsen delade finländarna. Oberoende vad du tyckte måste du ta ställning för eller emot. Dess anhängare såg sig själva som en "fredsrörelse" medan andra ansåg att de var det som Lenin kallade för "nyttiga idioter" och inledningsvis kallades anhängarna hånfullt för "taistolaiset" - "stridisar" efter sin Moskvatrogna partiledare, Taisto Sinisalo. Bland sångerna fanns "En tallrik av Guatemalas blod" och "I vems trupp står du?". Sångerna började ofta mjukt och slutade ofta med en kraftfull skrikdel på inspiration av Bertolt Brechts revolutionära kulturprogram. I programmet medverkar kompositören Kaj Chydenius, musikforskaren Pekka Gronow, författaren Timo Kalevi Forss, författaren Miska Rantanen och musiker Tuomo Haapala. Det här är den andra delen av två där P2 Dokumentär uppmärksammade att det självständiga Finland år 2017 fyllde 100 år. Programmet är en repris från den 3 december 2017. En P2-dokumentär av Kirsi Blomberg/Sisu radio.

Den finska progressiva Sångrörelsen var agendasättande inom finsk kultur under slutet av 1960-talet och början av 1970- talet, och det är ämnet för denna P2 Dokumentär. Sångrörelsen delade finländarna. Oberoende vad du tyckte måste du ta ställning för eller emot. Dess anhängare såg sig själva som en "fredsrörelse" medan andra ansåg att de var det som Lenin kallade för "nyttiga idioter" och inledningsvis kallades anhängarna hånfullt för "taistolaiset" - "stridisar" efter sin Moskvatrogna partiledare, Taisto Sinisalo. Bland sångerna fanns "En tallrik av Guatemalas blod" och "I vems trupp står du?". Sångerna började ofta mjukt och slutade ofta med en kraftfull skrikdel på inspiration av Bertolt Brechts revolutionära kulturprogram. I programmet medverkar kompositören Kaj Chydenius, musikforskaren Pekka Gronow, författaren Timo Kalevi Forss, författaren Miska Rantanen och musiker Tuomo Haapala. Det här är den andra delen av två där P2 Dokumentär uppmärksammade att det självständiga Finland år 2017 fyllde 100 år. Programmet är en repris från den 3 december 2017. En P2-dokumentär av Kirsi Blomberg/Sisu radio.

Hanna Schygullas Auftritt kommt einem Streifzug durch die Geschichte des revolutionären Liedguts gleich. Angefangen mit der Hymne der Pariser Kommune von 1871 - Le Temps des Cerises - geht es weiter zu den antifaschistischen Widerstandliedern Bella Ciao und ¡Ay Carmela!, bis zu Bertolt Brechts und Hanns Eislers Wiegenlied und Ein Pferd klagt an. Im zweiten Teil führt Hanna Schygulla das Publikum zurück in die Zeit der Achtundsechziger: I can't get no satisfaction (The Rolling stones), Blowing in the wind (Bob Dylan), Imagine (John Lennon), Here comes the sun (The Beatles), Born to be wild (Steppenwolf) und Me and Bobby McGee (Janis Joplin). Begleitet am Flügel wird Hanna Schygulla von Stephan Kanyar. Den Originalbeitrag und mehr finden Sie bitte hier: https://lisa.gerda-henkel-stiftung.de/lieder_der_hoffnung_und_des_widerstands_gesungen_von_hanna_schygulla?nav_id=6883

Hanna Schygullas Auftritt kommt einem Streifzug durch die Geschichte des revolutionären Liedguts gleich. Angefangen mit der Hymne der Pariser Kommune von 1871 - Le Temps des Cerises - geht es weiter zu den antifaschistischen Widerstandliedern Bella Ciao und ¡Ay Carmela!, bis zu Bertolt Brechts und Hanns Eislers Wiegenlied und Ein Pferd klagt an. Im zweiten Teil führt Hanna Schygulla das Publikum zurück in die Zeit der Achtundsechziger: I can't get no satisfaction (The Rolling stones), Blowing in the wind (Bob Dylan), Imagine (John Lennon), Here comes the sun (The Beatles), Born to be wild (Steppenwolf) und Me and Bobby McGee (Janis Joplin). Begleitet am Flügel wird Hanna Schygulla von Stephan Kanyar. Den Originalbeitrag und mehr finden Sie bitte hier: https://lisa.gerda-henkel-stiftung.de/lieder_der_hoffnung_und_des_widerstands_gesungen_von_hanna_schygulla?nav_id=6883