Podcasts about psykiatrifonden

Indeholder reklame for Mofibo.En mand nød forårssolen på en gåtur ved voldene i København, da han fik øje på en plastikbylt i vandet, der lå og vuggede mellem sivene. Han kiggede nærmere og fik et glimt af indholdet gennem en revne i plastikken, og det fik ham til straks at tilkalde politiet. Bagefter handler det om en ung mand, der en tidlig morgen i februar opsøgte en kammerat, efter at han havde begået en frygtelig forbrydelse. Han ville have vennen til at hjælpe ham med at skjule sin ugerning.Assisterende research: Signe Fage JensenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:09:19Sag 2: 00:58:54Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

En søndag i februar skulle en kvinde mødes med sin veninde på en café midt i København. De havde lavet aftalen over telefonen en time tidligere, så da veninden ikke dukkede op, var det underligt. Efter at kvinden havde ventet i noget tid, tog hun en tur forbi venindens lejlighed og bankede på. Men døren blev ikke åbnet, og telefonen blev ikke taget. Hun hørte heller ikke fra hende næste dag, og bekymringen voksede - for hun vidste, at hendes veninde havde været bange den seneste tid. Bagefter handler det om en ung mand, der i kraft af sin militæruddannelse som radarteknikker arbejdede for NATO i Frankrig. Hvad hans job egentlig gik ud på, var uklart for hans nærmeste - også da en række mystiske ulykker begyndte at ramme ham. Var han uheldig eller selvmordstruet, eller forsøgte nogen at komme ham til livs? Assisterende research: Ninna Andreasen og Ida Cathrine Holme NielsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:13:40Sag 2: 01:15:33Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

En voldsom dødsulykke på en motorvej i Wales ledte politiet på sporet af en frygtelig forbrydelse og et gammelt dansk mysterie. Senere handler det om en sauna i Sverige, som et ægtepar havde bygget i deres kælder og brugte hver lørdag. Vi tager også på en bytur i Strasbourg, til et landsted i Frankrig og til det mørke vand i havnen i New York - og dermed kommer vi vidt omkring i dagens miniepisode.Assisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

Det havde allerede været et travlt døgn for politiet i Aarhus, da en usædvanlig anmeldelse pludselig krævede fuld opmærksomhed og stor tilstedeværelse. Opkaldet kom fra en af byens populære barer. En gæst havde uden varsel trukket en pistol og affyret adskillige skud direkte mod en menneskemængde. Meldingen lød, at flere personer var blevet ramt og lå på gulvet. Bagefter handler det om nyforelsket 19-årig kvinde, der var ved at planlægge sit bryllup. Hun troede, at hun skulle giftes med sit livs kærlighed, men en dag modtog hendes mor et foruroligende opkald fra en fremmed kvinde, der afslørede, at hendes svigersøn var en helt anden, end han havde udgivet sig for at være. Assisterende research: Sandie LarsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound Sag 1: 00:06:06Sag 2: 01:06:54Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

Hvad er eksamensangst? Hvorfor får vi eksamensangst? Hvordan kan man lære at leve med sin eksamensangst? Hvad er Psykiatrifonden og Studenterrådgivningen? Hvordan kan de hjælpe mennesker med eksamensangst? Hvilke råd er de bedste mod eksamensangst? Vært: Peter Lund Madsen Gæster: Liza Marie Johnson og Malene Clemmensen Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Indeholder reklame for SkyShowtime. En ung mand cyklede forventningsfuld afsted til et rækkehus i Rødovre for at mødes med en dejlig dame, som han havde lavet en fræk aftale med over telefonen. De havde ikke mødt hinanden før, og hun havde bedt ham om at tage tøjet af ude foran huset, så hun kunne betragte ham på afstand, før hun lod ham komme indenfor. Senere tager vi fra Rødovre til Rio de Janeiro, hvor en 22-årig sømand fra Esbjerg mærkeligt nok ikke var med ombord, da skibet lagde fra kaj. Familien hjemme i Danmark fik besked om, at rederiet ville finde en anden måde at få ham hjem på, når han dukkede op. De to historier og fire andre kan du høre i dagens miniepisode. Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

Genau er som bekendt genopstået i forbindelse med det tyske forbundsvalg den 23. februar. I dette afsnit ser vi nærmere på Ampel-regeringens kollaps, der banede vejen for nyvalg før tid, og introducerer dig til de vigtigste politikere, partier og problemstillinger i valgkampen. Medvært er Nora Sina, politisk konsulent i Psykiatrifonden. Vært: Mirco Reimer-ElsterSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(01:00): Kongens første tale. Medvirkende: Jesper Troels Jensen, retoriker og formand i foreningen Danske Taler. (15:00): FOA: Styrk ytringsfriheden for privatansatte. Medvirkende: Tanja Nielsen, sektorformand for social og sundhed, FOA. (21:00): Scholz til Musk: Du kommer ikke til at afgøre det tyske valg. Medvirkende: Nora Sina, politisk konsulent i Psykiatrifonden og tidligere skribent for mediet Altinget om Tyskland. (29:00): Kommunikationsekspert om Kongens tale. Medvirkende: Anna Thygesen, kommunikationsekspert. (40:00): K-politiker: Antiracisme er diskriminerende. Medvirkende: Johan Emil Sevelsted, folketingskandidat og medlem af kommunalbestyrelsen i Svendborg for Konservative. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig? De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Asgers historie med OrtoreksiHvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevedeHvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjulHvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talteHvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelseHvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelseHvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelseHvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dagI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro, læs mere om det forløb her: https://nadjavienberg.dk/gruppeforlb-madro-kropsro-sindsro Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).Kilder:1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi

En lang række virksomheder har postet penge i at få deres budskaber ud til de unge gennem filminstruktøren Jonas Risvigs aktuelle YouTubeserie 'ZUSA'. Listen over virksomheder tæller både Psykiatrifonden, Coop, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, HK Handel, Folkekirken og DSB. Vi får besøg af instruktøren og spørger ham, hvordan man bevarer sin kunstneriske frihed, når man indgår kommercielle samarbejder. De unge drikker mindre. Det fremgår af en ny kortlægning af befolkningens sundhed og trivsel. Ikke nok med det, så ryger de unge også mindre og får senere seksuel debut. Vi ser nærmere på skiftet i de unges drukkultur og afholdenhedsgenerationens stille ungdomsoprør. Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.

Vi taler selvfølgelig om Super Bowl half time show! Og så står To Talk ellers på Valentines-operation, mellemdans, Psykiatrifonden, loud budgeting, dåseåbningsmood og Taylor for Prez. Alt dette + det løse. Vi lyttes! /Cecilie & Tanja   Mixet af Thorbjörn Appehl aka Lydhjælpen - Følg ham på IG   Følg Kaffe & Kimono på Instagram

Hun er kendt under alteregoet Veronika Katinka, som en del af 'Den Korte Radioavis', for DR-serien 'Min kamp' og for sit forfatterskab, hvor hun med humor, selvironi og realisme har fundet sin egen niche. Med sin seneste bog 'Superskurk' har satiriker og forfatter Anna Juul balanceret humor og hudløs ærlighed om psykisk sygdom, som har været en følgesvend i en stor del af hendes liv. Til sidste måltid ser Anna Juul tilbage på et liv, hvor søgen efter bredden har givet hende bevidstheden om sin egen originalitet, og hvordan hendes filterløse skildring af psykiske diagnoser har gjort hende til talerør for en hel generation. Manuskriptforfatter, satiriker og romanforfatter Anna Juul er ugens gæst i 'Det sidste måltid' på Radio4. Har du selvmordstanker kan du kontakte Livslinjen på telefon 70 201 201. Nekrologen er skrevet på baggrund af artikler fra Forfatterweb, Politiken, Soundvenue, Information, Eurowoman, Psykiatrifonden, Danske Regioner, DR, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten, Nordvestjysk, Børsen og Euroman.See omnystudio.com/listener for privacy information.

“Vi er bekymrede for at det vil gøre hjælpen svært tilgængelig for mennesker med psykisk sygdom", siger Jane Alrø Sørensen, Generalsekretær i Bedre PsykiatriI dag har Regeringen præsenteret et nyt finanslovudspil. De vil frem mod 2030 prioritere ekstra 3,2 mia. kr. til indsatser på psykiatriområdet.Som en del af det nye udspil, så skal der sættes penge af til at oprette en slags 112-telefonlinje til psykiatriske nødsituationer - men hvad nytter det med en telefonlinje, hvis der stadig ikke er kommet styr på psykiatrien, som telefonen skal sende folk hen til?Bedre psykiatri synes regeringen skal trække forslaget tilbage. Psykiatrifonden roser det. Gæster:Jane Alrø Sørensen, Generalsekretær i Bedre PsykiatriMarianne Skjold, Direktør i PsykiatrifondenVært: August StenbroenTilrettelæggere:Mollie FengerJeppe Aamand ØvigRedaktør:Mille Ørsted

Psykiatrifonden et år efterskyderiet i Fields: "Det kan desværre stadig ske". De ændrede vejrudsigter har fået mange til at ændre ferieplaner. Russiske medier: Wagner-gruppen har modtaget 85 milliarder via russiske statskontrakter. Værter: Kasper Harboe & Claus Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Det Kommer An På får I et udklip af en rigtig god snak, som jeg havde med Jaxstyle omkring mental sundhed og træning. Jaxstyle lavede en inspirerende og imponerende indsamling til fordel for Psykiatrifonden, hvor han streamede på sin Twitch hver eneste time i døgnet og her havde han inviteret mig ind som gæst til en snak om hvordan man kan udnytte træning til at få det bedre psykisk, men også om træning generelt. En rigtig god snak - og jeg synes, I skal tage at lytte til hele den halvanden times lange episode, da der er mange vigtige snakke og forhåbentlig kan det hjælpe nogen. Link til hele videoen på Jaxstyle's YouTube: https://youtu.be/6FnbxZBRcZ4 Musik: Fabian Thorgersen Instagram: @tyrenferdinand

“Vi skal presse dig ud over dine grænser.” Sådan sagde jobcenteret til Thomas Knudsen, inden de sendte ham i tvunget praktik. Oprindeligt var Thomas Knudsen professionel dronepilot, men de seneste fire år har han været på kontanthjælp på grund af sygdom. Knap hver fjerde sygemeldte i jobcentret har haft tanker om, at livet ikke er værd at leve. Det kunne SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, og Psykiatrifonden konstatere efter en undersøgelse tilbage i 2019. Og det gør psykiatere og patienter utrygge, når jobcenteret ikke lytter til deres advarsler om syge borgere. Det mener Torsten Bjørn Jacobsen, som er formand for Psykiatrifonden og overlæge i psykiatri.Gæster:Thomas Knudsen, kontanthjælpsmodtager med igangværende sag i jobcentretTorsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden og overlæge i psykiatriMia Kristina Hansen, formand for SIND, Landsforeningen for psykisk sundhedKim Madsen, formand for ‘Jobcentrets Ofre' og en del af beskæftigelsessystemet siden 2012Vært:August StenbroenTilrettelæggere:Alexander BrøndumNiels Frederik RickersProducer:Mille ØrstedRedaktør:Mille Ørsted

Elisabeth og jeg var i kontakt i foråret 2020 da hun var interesseret i mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro. Hun kunne mærke der var noget galt, som hun ikke helt kunne sætte ord på. Elisabeth startede op efteråret samme år, men stoppede allerede efter første mødegang, da det her blev tydeligt for hende at hun havde brug for mere hjælp end forløbet kunne tilbyde.Hun gik herefter til egen læge og fik en henvisning til Ballerup, hvor hun kort efter blev indlagt med en BMI under 14. Gruppeforløbet satte på en måde gang i Elisabeths behandlingsforløb for anoreksi, og nu vil hun dele hele sit forløb med dig og hvor hun er i dag. Det kommer vi blandt andet ind på: Sygdomserkendelse og -benægtelseTo grader af forstyrret spisningKontrolspisemønsteretMadregler, restriktioner og kompensatorisk adfærd"Hvis bare jeg underspiste fremfor at overspise"-tankenAnoreksi-festenKausalitets-kæderSpiseforstyrrelsers-dobbeltsporIdentitetsforvirringAt finde sig selv, efter en spiseforstyrrelseHvornår du er syg nok til behandlingDet vil ofte fremme gruppeprocesserne, at man kombinerer patienter med restriktiv og overspisende symptomatologi, da patienter med overspisningsproblemer ofte bringer mere vitalitet ind i gruppen (1).Lider man af en spiseforstyrrelse, har man som regel svært ved at erkende, at man er syg, det kan for eksempel komme til udtryk som humor. Der er en grundlæggende modvilje mod at give slip på den kontrolfølelse, man har (2). Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (3).Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).Kilder:1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 1622: Psykiatrifonden 2023: Diagnoser, anoreksi: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/anoreksi 3. F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 584: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63Er du nysgerrig på min bog, som Elisabeth nævner, kan du finde den her: https://nadjavienberg.dk/bog/bog-du-burde-ingenting

“Hele verden er afhængig. Verden er ved at dulme sig selv ihjel” siger ugens gæst, Jean Von Baden, som er psykoterapeut, DJ & tidligere natklubejer. Hvorfor bliver vi mennesker afhængige? Og hvordan kan det være vi bliver afhængig af tilstande, følelser, alkohol, SoMe, motion - & hvornår er afhængighed et misbrug?Det her er en enorm fascinerende samtale med Jean, som selv er opvokset i en familie der misbrugte alkohol. Du får et sårbart, ærligt indblik i hans opvækst &hvordan han selv blev misbruger. Jean er i medierne blevet kaldt ‘kongen af det københavnske natteliv'. Men han deler ærligt sin nedtur & bagsiden i denne samtale.Jean er nu psykoterapeut & misbrugskonsulent. Disse kompetencer giver samtalen en ekstra dybde, fordi Jean i samtalen omkring sin livsrejse, samtidig kan forklare & reflektere over begivenhederne & de menneskelige mekanismer.Vi snakker blandt andet om fællesskaber, alkohol kultur, selv accept, det indre arbejde, ærlighed & det sidste kvarter snakker vi om, hvad man bør gøre som pårørende, til en der har et misbrug.Du kan læse mere om Jean & hans arbejde som psykoterapeut via www.jeanvonbaden.comHar du misbrug tæt på livet?Så er der mange steder at hente hjælp. Blandt andet Fri af Misbrug, Dansk Misbrugsbehandling, Misbrugsportalen, Psykiatrifonden & mange flere.Tak til sponsor Nordic Ayurveda, som bringer verdens ældste sundhedssystem ind i en moderne verden. Hvis du gerne vil lære verdens ældste sundhedssystem at kende, både teoretisk men endnu vigtigere på egen krop med øvelser, programmer, opskrifter og rutiner & meget mere, så vil jeg varmt anbefale dig at tjekke deres online forløb ud på www.nordicayurveda.comInde på hjemmesiden kan du gratis tage en test, så du kan finde ud af hvilken kroptype du har indenfor Ayurveda.Sponsoren er med til at gøre det muligt, at du kan lytte ENHED & derfor vil jeg sige KÆMPE tak til Nordic Ayurveda.Redigering: Satie EspersenSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Omkring hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af en psykisk lidelse. Og de har pårørende, hvis tilværelse bliver kraftigt påvirket. Mange pårørende oplever, at de er tæt på lidelsen, men alligevel udenfor - de føler sig typisk forvirrede, magtesløse, vrede, angste og triste. Midt i kaosset, afmagten og sorgen er der en vej - også for de pårørende" (Udsnit fra bagsiden af bogen Tæt på, men udenfor, af J. E. Jansen og A. Bridgwater, Gyldendal, 2021") I denne podcastepisode er jeg i samtale med forfatter og journalist Anna Bridgwater, som er medforfatter af bogen "Tæt på, men udenfor". En bog der handler om at være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. Bogen indeholder nyeste viden, forskning og psykolog-faglige indsigter om pårørendes krisereaktioner, tanker og handlemønstre. Derudover præsenterer bogen forskellige pårørende-beretninger fra mennesker som på hver sin vis har været eller er i berøring med psykisk sygdom. Den er således en blanding mellem faglig viden og personlige beretninger.  I podcasten taler vi om, hvad bogen handler om og, hvad der var Annas motivation for overhovedet at ville være med til at skrive den. Anna fortæller om, hvordan det har været at komme tæt ind på livet af de 16 pårørende der præsenteres i bogen, hvoraf jeg er en af dem, og hvad der har været mest tankevækkende i mødet med dem allesammen. Hun fortæller også om sine egne erfaringer som pårørende, og om at savne et sprog for at forstå og tale om psykisk sygdom. Erfaringer som hun deler med mange af de pårørende der er med i bogen. Vi taler om det at være tæt på en psykisk lidelse, og så alligevel at føle sig udenfor.  "Tæt på, men udenfor" er skrevet af psykolog Jens Einar Jansen & Anna Bridgwater, og er udgivet på forlaget Gyldendal i tæt samarbejde med Psykiatrifonden. Den kan tilegnes landet over i diverse boghandlere og lånes på biblioteket. Bogen har mine bedste anbefalinger.  Episoden er optaget hos hearHEAR i Lydens Hus. Musikken er komponeret af August Bager.  Find Anna her:  Instagram: @annabridgwater Hjemmeside: www.bridgwater.dk Køb bogen hos Gyldendal Tæt på, men udenfor  Find mig:  Instagram: @sophie.espe Hjemmeside: www.sophieespe.com  

Krigen i Ukraine optager mange danskeres bevidsthed. Det har man kunne mærke hos Psykiatrifondens rådgivning, hvor flere siden d. 2. marts har henvendt sig med bekymringer og angst, der har situationen i Ukraine som hovedårsag. Kasia Kalinowska, som er psykolog hos Psykiatrifonden, gæster AFTENKLUBBEN til en snak om hvordan man kan håndtere de bekymrende og angstfyldte tanker. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Dette afsnit indeholder snak om psykiske lidelser, livskriser og tanker om selvmord. Hvis du selv har eller kender nogen der har brug for hjælp, så sig det til nogen eller kontakt følgende alle årets dage:Livslinien: 70 201 201, Psykiatrifonden: 39 25 25 25SIND har også landsdækkende telefonrådgivning på 70 23 27 50. Det hele er gratis og fortroligt.December måneden ud vil vi gerne fokusere på at opløfte os selv og hinanden både ved at kigge indad og give plads til samtaler, der rummer de hele mennesker vi er. Derfor er vi stolte af at kunne byde sangerinde, sangskriver, kunstner og mor til bordet, Melissa Inya.Melissa Inya er aktuel med debutalbummet Musical Hallucinations, et værk der er blevet til over de sidste 3 år og behandler de op og nedture, Melissa har været igennem.Vi spørger Melissa, hvad hun drømmer om, at Musical Hallucinations, en åbenhed omkring psykiske lidelser og hendes erfaringer med bipolar-diagnosen skal bidrage med der, hvor samtaler om psykiske lidelser kan være særligt og ekstraordinært tabubelagt.Tag rigtigt godt imod dette afsnit og tak til hver og en fordi I lytter med ♥️Artworkfoto: Sissel AbelJingle: Awinbeh AyagibaProducer & klipper: Mie BrandstrupSærligt tak til alle vores venner hos The Lake Radio

I to udsendelser giver psykoterapeut Susanne Wiik Kalvåg et dybt indblik i hvordan hun som leder af ”pårørendegrupper” under f.eks. Psykiatrifonden, hjælper familier med gode råd til at få hverdagen til at fungere på trods[...]

I to udsendelser giver psykoterapeut Susanne Wiik Kalvåg et dybt indblik i hvordan hun som leder af ”pårørendegrupper” under f.eks. Psykiatrifonden, hjælper familier med gode råd til at få hverdagen til at fungere på trods[...]

Ifølge Psykiatrifonden vokser flere end 300.000 danske børn og unge herhjemme op med en mor eller far, der er psykisk syg. Og mange får ikke den fornødne hjælp. Derfor vil Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirks Fond nu forsøge at sætte større fokus på børn og unge af psykisk syge forældre. Derfor er de gået sammen om partnerskabet ”Spørg mere, så fylder det mindre”. I dagens podcast undersøger vi, hvordan det kan påvirke børn og unge at vokse op med en psykisk syg forælder, og hvilke overvejelser man selv gør sig om at få børn, hvis man har en psykisk sygdom. Medvirkende: Cecilie Bau Frølund, barn af bipolar mor Victor Rentsch, journalist og lider af Skizotypi Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand i Psykiatrifonden Tilrettelægger: Kirstine Mossin Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

At reproducere er et af vores allermest grundlæggende behov, men pladsen på Jorden bliver ikke større - heller ikke i Kina og derfor har Kina i mange år haft både en et- og tobarnspolitik. Nu lemper Kina dog sin barnepolitik yderligere og gør det tilladt for kineserne at få tre børn. En rapport fra SIND og Psykiatrifonden beretter om psykisk mistrivsel på landets jobcentre. Forløb på jobcentrene er blevet beskyldt for at være dyre og ineffektive, men nu peger forskningspilen mod, at forløbene kan skade helbredet og også potentielt gøre vejen til arbejdsmarkedet endnu længere for sygemeldte danskere. Fra i morgen kan du, hvis du bliver vaccineret i Københavns kommune, møde en medarbejder, der gør dig opmærksom på, at du kan få gratis hjælp til at stoppe med at ryge. Inspirationen kommer fra Region Sjælland, der siden november sidste år på flere testcentre har henvist borgere, der var interesseret i rygestop, til Stoplinjen. Medvirkende: Jens Peter Fage Madsen, lektor i historie ved Frederikshavn Handelsskole og forfatter til flere bøger om Kina, Marianne Stein, privatpraktiserende socialrådgiver, debattør og forfatter, Anne Marie Lyager Kaae, sociolog og hovedforfatter til rapporten "Undersøgelse af livskvalitet og psykisk helbred for sygemeldte tilknyttet et jobcenter", Per Nørhave, regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Sundhed for alle i Region Sjælland, Nina Krogh Larsen, leder af Stoplinjen, Niels Brandt, formand for foreningen Eksotiske Pattedyr.

Hvad kan vi gøre når angsten viser sit ansigt? - angst i Coronaland del 2/2Tilværelsen i Coronaland kan være meget angstprovokerende. De ting, der før var skræmmende, er nu måske blevet helt umulige, eller i hvert fald svære at håndtere. Men hvad vil det egentlig sige når noget er angstprovokerende? Hvad er angst, hvad sker der, når vi oplever det, og hvad kan vi gøre i situationen? Det er nogle af de ting Anna og Anders snakker om i dagens afsnit af Aarhus Lytter. Anders arbejder for Psykiatrifonden, hvor han blandt andet arbejder med hvordan vi unge kan håndtere svære følelser. Interview: Anna Klein, Ungekriseledelsens sekretariat, Aarhus KommuneMedvirkende: Anders Koefoed, PsykiatrifondenKlip: Anna Klein Har du spørgsmål om Corona? www.sst.dk/da/corona/yderligere-information/hotlinesTøv aldrig med at søge hjælp! Du kan finde hjælp på følgende links:klarkrisen.dk/www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspxwww.aarhus.dk/om-kommunen/sociale-forhold-og-beskaeftigelse/organisation/job-udsatte-og-socialpsykiatri/kortlaegning-hjemloese/sundhedstilbud-og-krisehjaelp/www.frivilligcenteraarhus.dk/corona Sig Det Højt, kampagnen Anders og jeg arbejder for som giver unge værktøjer til at sætte ord på de svære følelser, www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/sig-det-hoejt.aspx Anders refererer til:Lars Mogensen, https://conflict.dk/Morten Münster, https://mortenmunster.com/Brené Browns TEDTalks, https://www.ted.com/speakers/brene_brown

I dette afsnit har jeg inviteret videnskabsnørd og sundhedsdebatør Jonas Germann ind i podcasten til en snak om mænd, kropsidealer og præferencer. For kæmper mænd egentlig med kropsidealer på lige fod med kvinder, hvilke kropskomplekser kæmper mænd særligt med og hvor går grænsen mellem udskamning af mandekroppen og en præference for et bestemt udseende? Vi dykker ned i emnet med et fysiologisk og psykologisk perspektiv for øje, og taler om hvordan mænd, og mænds sundhed, påvirkes, fysisk og psykisk, af en kultur, hvor det er maskulint at spise meget kød, store portioner, lukke af for følelser og være muskuløs, trænet og høj. Kilder: I alt har 15,9 % af den voksne befolkning et usundt kostmønster (Sundhedsstyrelsens formulering), typisk kendetegnet ved et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt, især mættet fedt. Andelen er større blandt mænd (20,3 %) end blandt kvinder (11,6 %). Dette gælder i alle aldersgrupper (1).Kvinder har en højere levealder end mænd (2).Der er en højere selvmordratio blandt mænd end kvinder (3).Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød (4).1: Sundhedsstyrelsen, Danskernes sundhed 2017: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF5172: Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid3: Psykiatrifonden: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/600-liv/fakta.aspx4: Sundhedsstyrelsen. De officielle kostråd: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magert-koed-og-koedpaalaeg/

Dette afsnit blev udgivet for første gang d. 23.4.2020, eksklusivt på Podimo. Denne periode har været svær for mange mennesker - inklusiv mig selv og min bedste ven, Emil Bach. Han har derfor sagt ja til endnu en samtale om især angst og hvor svært det kan være at rumme det hele, når verden føles usikker. Vi når hele vejen rundt - og husk, du ikke er alene. Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev. Støt Tårekanalen: https://taarekanalen.10er.app Hjælp til rådgivning: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/ring.aspx Ung på linje: https://urk.dk/kontakt-ung-paa-linje-og-ung-online Headspace: https://headspace.dk Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade: https://lmsos.dk/raadgivning Psykiatrisk akutmodtagelse: https://borger.dk/sundhed-og-sygdom/alarm-112-laegevagt-og-skadestuer/psykiatriske-skadestuer

TV- og radiovært Signe Amtoft er i studiet for at fortælle om sin nye bog, ‘Noter om Angst’, som er udgivet i samarbejde med Psykiatrifonden. Bogen fortæller blandt andet Signes personlige historie om angst og hvad Kierkegaard og Beyoncé kan lære os om angst.

Under valgkampen til folketingsvalget i juni i år fremlagde Socialdemokratiet en 11 punkts plan for psykiatriområdet. Af planen fremgik det, at, at psykiatrien skulle løftes økonomisk med omkring en halv milliard kroner ekstra årligt. Nu er socialdemokratiet Regeringsparti, men i forslaget til finansloven er der ikke afsat penge til planen. I dag taler vi med Formanden for Psykiatrifonden, speciallæge i psykiatri Torsten Bjørn Jacobsen, om hvordan han stadig tror på den danske velfærdsstat.

För 100 år sen fick kvinnor rösträtt. Det händer mycket på jämställdhetsfronten men fortfarande tjänar kvinnor bara 70% av mäns inkomst över tid sett till hela inkomsten.  Att kvinnors löner är lägre beror delvis på en större andel deltidsarbete men även att kvinnor i större utsträckning arbetar i låglöneyrken. Enligt 2019 års Allbright-rapport präglas bara nästintill vart femte bolag av en jämn könsfördelning i ledande positioner. En framgångsfaktor för dem som har lyckats har varit en kvinna som vd. Vd-kvinnor tenderar att utklassa vd-männen när det kommer till ett ledarskap som prioriterar att rekrytera jämställt. Fastighetsbranschen först med jämställda ledningsgrupper Bäst är det inom fastighetsbranschen där är det 49% kvinnor i ledningsgrupperna, visar Allbright-rapporten. Nya bolag är också mer jämställda än snittet med 26% kvinnor i toppen. Men totalt ökar andelen kvinnor i bolagens ledning bara med en procentenhet - från 23 till 24%. Credit Suisse visar dock i sina analyser att de bolag där mer än 15 % av ledande positioner innehas av kvinnor är 50% mer lönsamma än andra bolag. Siffrorna talar sitt tydliga språk! Den meritokratiska paradoxenMånga som arbetar i en ojämställd organisation är inte medvetna om problemet. De vill vara jämställda och tror att de verkar för det, men kan vara omedvetna om sina fördomar och förutfattade meningar. I Questbacks studie på 1000 medarbetare i finansbranschen trodde 69% av kvinnor och 75% av män (än mer ju mer senior man var) att man avancerade genom meritokrati i organisationen. Meritokrati = att befordras baserat på sina prestationer. Enligt Emilio J. Castilla, professor på MIT Sloan School of Management, kallas detta den meritokratiska paradoxen och den här omedvetenheten kan leda till att problemen faktiskt ökar. Arbeta med egna förutfattade meningar Vi behöver alla jobba med att bli medvetna om våra förutfattade meningar och hur de påverkar oss. Det är särskilt viktigt att ledare med jämna mellanrum stannar upp och funderar på vad man själv, eller organisationen, är på väg att förstärka eller påverka. När försvinner kvinnorna - och varför? Ett annat spår är att använda och följa data över tid. När försvinner kvinnorna från topp-positionerna i din organisation, på vilken nivå är det och varför? Tror de för lite om sig själva? Förändra det. Tror kvinnor inte att det går att kombinera en högre position med balans i livet? Kommunicera tydligare om det. Det är upp till oss alla att belysa och lyfta osunda normer. Fråga nyfiket hur det är tänkt när något verkar snett. Vår samarbetspartner Twitch Health är måna om att vi ska på bra i kropp såväl som i knopp. De har inlett samarbetemed Mental Health Run som är ett ideellt lopp där deltagarna kan gå, jogga eller springa 5 km i syfte att synliggöra den fysiska aktivitetens betydelse för vår psykiska hälsa. Allt överskott från loppet går oavkortat till Psykiatrifonden vars uppdrag är att öka kunskap inom hela det psykiatriska och psykologiska fältet och för att minska fördomar om psykisk ohälsa. Läs mer om Twitch Healths arbete här.

Vi skal snakke om noget som rigtig mange danskere kender af navn, men som de færreste egentlig reelt ved, hvad er. Vi skal snakke om diagnosen borderline. Det kan jo være lidt svært at komme ud af skammekrogen og tale frit fra leveren. Så vi får hjælp af musikeren Danny Kool, der skammer sig over dengang, han "lånte" farens bil og fik lavet nogle ordentlige skrammer på den. Danny er heldigvis ikke alene. For vores dejlige lyttere har også en masse historier om hverdagsskammerier. Vi har besøg af en person, der har diagnosen borderline. Sara er i studiet til en snak om livet med denne her diagnose. Vi tester vandene med en grov sketch, men Sara er super cool og afliver nogle af de myter og fordomme, der er omkring borderline. Sara har det godt i dag, men hun har haft det rigtig hårdt, og det er hun hudløst ærlig omkring. Ditte, der er chefpsykolog hos Psykiatrifonden, har slået sig til os i studiet og giver sit besyv med omkring samfundets kendskab til diagnosen. Hun er her også for at give et fagligt input generelt om det. Vi er alle venner på det her program, og det betyder, at vi får rigtig mange spørgsmål fra en ven. Ditte og Sara svarer på en masse af disse spørgsmål. Der er bl.a. spørgsmål omkring behandling, hvad man skal gøre som pårørende, hvordan man finder ud af, om man har diagnosen og meget mere. Det er et rigtig følsomt emne, og det kan vi også se og høre på responsen fra lytterne. Vi vil dog gerne slutte ugen af med det positive. For som Sara selv siger, så kan det godt være, at hun har borderline, men i det mindste behøver hun ikke selvforsvarslektioner, for hun har rigeligt med "vredeskræfter". Ulrik er nok lidt til den runde facon, men i det mindste ligner han en panda, hvis man maler ham sort og hvid. Kirsten fik konstateret kræft, men i det mindste er hun rask nu og har fået flotte krøller. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

Er du pårørende til din mor eller far? Eller kender du til børn som lever med det vilkår, at deres ene forælder har en psykisk sygdom, så lyt med. I denne episode handler det nemlig om børn som pårørende til forældre med en psykisk sygdom. Jeg besøger endnu engang Psykiatrifonden og taler med terapeut, faglig konsulent og børnegruppeleder Tina Mastrup. Jeg tager Tina med en tur tilbage i minderne og forsøger at sætte nogle ord på, hvordan jeg synes det var at være barn i mit barndomshjem, og hvad jeg kunne have ønsket mig af hjælp. "(...) Det var svært, det var overvældende, frustrerende, forvirrende (...)". Tina fortæller om Psykiatrifondens børne- og ungegrupper, hvor børn og unge som er pårørende, helt gratis kan få hjælp, og møde andre børn der står i tilsvarende situation som dem selv. "Og det hjælper", siger hun, børnene og forældrene. Vi taler også om, at der virkelig burde findes sådanne tilbud til børn som er pårørende over hele landet. Det er sørgeligt nok ikke tilfældet overhovedet, på grund af den tabuisering der stadigvæk hersker både blandt fagpersoner og generelt i samfundet. 

Rasmus Svane er studerende og har i forbindelse med sine studier startet initiativet Skid På Det, som er blevet et samarbejde med Psykiatrifonden. I dette interview forklarer han, hvordan man laver verdens dyreste toiletpapir, og hvordan emnet lort skal hjælpe med at sætte fokus på psykiske lidelser.

Entreprenör, journalist, författare, 59 år. Född i Täby, bosatt i London. Tidigare Sommarvärd 1991. Journalisten, författaren och entreprenören Maria Borelius berättar i sitt sommarprogram om livet på båda sidorna av löpsedlarna. Om att vara handelsminister i bara två dagar och om att som vetenskapsjournalist söka efter svar på många komplicerade frågor. Maria Borelius startar drastiskt med berättelsen om när hon blir vargbiten på Kolmårdens djurpark och fortsätter sedan med den tumultartade tiden då hon först blir vald till handelsminister i Fredrik Reinfeldts regering och sedan tvingas avgå efter två bara dagar. Tiden efter präglad av sorg, skuld och rädsla och Maria berättar om hur viktig stöttningen från vänner och familj var. Hon går sedan vidare med hur hon haft förmånen att få möta så vitt skilda människor som paret Clinton och den fd brittiska prinsessan Fergie till utblottade indiska kvinnor och att dessa olika perspektiv varit extremt nyttiga. Mötena, som ägde rum ganska nära ministerkaoset, hjälpte henne att se det som hänt i ett nytt ljus. Maria Borelius, som är vetenskapsjournalist berättar sedan om hur hon av en slump kom i kontakt med det som kallas för antiinflammatoriska kost. Hon pratar om ny och intressant forskning från såväl Lunds universitet som Karolinska institutet som påvisar kopplingen mellan inflammationer och kosthållning. Borelius understryker hur viktigt det är att medicinera sjukdomar men menar att det finns flera olika sätt att öka människors känsla av välmående. Bland annat genom förändrad och medveten kosthållning. I Sommarprogrammet slår hon också ett slag för ökad medvetenhet kring psykisk ohälsa och berättar om egna erfarenheter; en av hennes bröder diagnostiserades med schizofreni och gick bort i en tragisk olycka för ett antal år sedan, resonemanget leder fram till en diskussion om fördelningen av forskningspengar i Sverige och världen. Borelius vill förändra många saker även samhället i stort; hon slår ett slag för ökat socialt engagemang, för småföretagande och genomtänkta satsningar som skapar möjligheter för fler att hitta sin egen försörjning. Hon menar att vi i Sverige är och har varit dåliga på att ta vara på den kraft och energi som finns hos de flesta människor. Mot slutet av programmet öppnar hon dörren för andligheten, hon pratar om att våga pröva och undersöka flera dimensioner av livet och om vikten av att göra sig av med onödigt bagage. Om Maria Borelius Har skrivit succéboken Hälsorevolutionen om vägen till en antiinflammatorisk livsstil och är aktuell med uppföljaren Bliss. Är krönikör i Dagens Industri, arbetar som rådgivare i tech- och läkemedelsindustrin och sitter i styrelsen för tankesmedjan Open Europe. Tidigare varit vetenskapsjournalist och programledare på SVT samt vd på Hand in Hand International. Startat stiftelsen Ester som hjälper kvinnor med invandrarbakgrund att starta eget. Är ambassadör för Psykiatrifonden. Var handelsminister en knapp vecka i alliansregeringen 2006. Producent: Henrik Johnsson

I det hundrafyrtiofjärde avsnittet av podden pratar vi om psykiatrins framtid med Urban Pettersson Bargo, som är grundare och vd för Wemind. Det här är den fjärde och sista delen av intervjun med Urban, och här pratar vi bland annat om hans engagemang i Psykiatrifonden, där han blev invald i styrelsen under förra året. Urban berättar varför han tycker att man måste mångdubbla stödet till psykiatriforskningen i Sverige och varför det skulle förbättra den psykiatriska vården. Dessutom pratar vi om kvalitén på vården och huruvida den blir lidande när man växer så snabbt som Wemind gör just nu, samt varför det är så svårt att få tag på psykiatriker i Sverige. Sist men inte minst får Urban svara på alla era lyssnarfrågor! Ni undrar till exempel vilken roll Urban tror att vinstdrivande psykiatri har i diagnosinflation och medikalisering av normalpsykologi, hur han tycker att framtidens psykiatri bör se ut, ifall det finns viktiga värden som deras mätsystem inte kan fånga upp, varför samspelet mellan psykiatrin, socialen och beroende vården ska bli bättre, vad Wemind gör för att deras patienter ska slippa träffa olika hyrläkare och istället få en fast vårdkontakt, vilka saker han helst skulle vilja ändra med svensk psykvård, med mera!Berätta gärna vad ni tyckte om intervjun med Urban på Twitter, där Christian heter c_dahlstrom och Urban heter UrbanPettersson! Musik: Menke – Echo, finns på Spotify: https://open.spotify.com/track/5xVia9Go0bbaIRQAm1lk8D?si=j_PqrJjzS7y6r0iAWjbHFwHjälp till att hålla podden gratis och få tillgång till Dokument-serien på: http://patreon.com/sinnessjuktKöp Christians böcker och tavlor signerade här: https://vadardepression.seKöp Sinnessjukt-tishan här: http://sinnessjukt.se/butikBoka föreläsning här: http://vadardepression.se/forelasning-psykisk-ohalsa/ See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I denne episode er jeg inviteret hjem til 23-årige Carolina i Kbh, som er pårørende til sin storesøster der har diagnosen skizofreni. Vi taler om en særlig samtale hun havde med søsteren, ikke lang tid inden jeg mødtes med hende. En samtale der viste sig at måske rykke dem lidt tættere sammen, end de har været i meget lang tid. Jeg har også besøgt Psykiatrifonden, hvor terapeut Tina Mastrup arbejder som faglig konsulent og børnegruppeleder. Vi taler om den generelle frygt og berøringsangst for at tale sammen, og tale om "det", der ofte finder sted i familier der er ramt af psykisk sygdom.   

Hvis man har fået en depression, er det svært at se i øjnene, at man er sindslidende. Måske gemmer man på det som en hemmelighed, men fortielse og misforståede hensyn fra omgivelserne kan forhale den tid, der går, inden man får behandling. Derfor har det voldsomme omkostninger, når et menneske har en depression. Både for den, der er ramt, og for omgivelserne; familie, venner, kolleger og samfund. Men kan man overhovedet komme helt af med en depression, eller er det noget, man er nødsaget til at acceptere og lære at leve med? Og er der overhovedet noget positivt at sige om depressioner - er der ligefrem en 'mening med galskaben'? Manu Sareen har gæster i studiet for at blive klogere på netop det. Medvirkende: Daniel Majholm, Iben Foss og Peter Øvig Knudsen, alle tidligere ramt af depression. Torsten Bjørn Jacobsen - Overlæge ved almenpsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center København, fmd. for Psykiatrifonden. Vært: Manu Sareen.

Psykiske sygdomme er folkesygdomme. Ifølge tal fra Psykiatrifonden har ca. 20 % af befolkningen i løbet af et år haft symptomer på mindst én psykisk sygdom. Og antallet af patienter i psykiatrien er fordoblet i løbet af de seneste ti år. Alligevel er de taburiserede, usynlige og hemmeligholdte. Det er pointerne i en ny debatbog skrevet af en speciallæge i psykiatri, som mener, at der er brug for åbenhed og ligestilling af psykiske sygdomme. I Kejser får vi besøg af en kvinde, der har levet med en borderline diagnose. Og af en mand, som tidligere var indlagt på psykiatrisk afdeling og fik diagnosen bipolar lidelse, men som i dag er ansat i psykiatrien. Medvirkende: Merete Nordentoft, speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Karen Fastrup, forfatter, fik diagnosen borderline. Jens Øland, tidligere bipolar patient, i dag ansat i Psykiatrien i Region Midtjylland. Johanne Bratbo, projektleder, kampagnen En af Os. Vært: Anne Kejser.

Depression er for længst blevet udråbt til folkesygdom – og depressioner i større eller mindre grad rammer omkring 200.000 danskere hvert eneste år. For hvert menneske, der oplever en depression, er der pårørende på sidelinjen, der pludselig skal forholde sig til en psykisk sårbarhed, der kan vende dagligdagen på hovedet. Og når de pårørende er børn, bliver det hele ofte endnu mere kompliceret. Vi har talt med formanden for Psykiatrifonden, overlæge Anne Lindhardt, og overlæge ved Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup, Vibeke Linde. Podcasten er redigeret af Mie Brandstrup.

Mental Health Run startade från en idé 2014 för att lyfta frågan om mental hälsa och fysisk aktivitet. I oktober går i år det fjärde loppet på 5 km för att lyfta frågan om fysisk aktivitet i verktygslådan mot psykisk ohälsa. Inom vården skrivs ju fysisk aktivitet ut på recept, som del i behandling mot psykisk ohälsa. Stefan Leijon har varit med från starten för att hålla i kommunikationen om loppet och nu har Mental Health Run blivit en ideell förening där allt överskott utav intäkterna från loppet går till forskning om psykisk hälsa/ohälsa. I år går pengarna till Psykiatrifonden. Länk till anmälningssidan hittar du här: http://mentalhealthrun.se/anmalan/ I det här avsnittet berättar Stefan om loppet, upplägget och bakgrunden till detta och som kuriosa har Stefans Team tagit fram Hjärnpoddens logga. Vill du lyssna mer på hur psykisk hälsa påverkas av fysisk aktivitet finns två tidigare avsnitt att lyssna på; Avsnitt 18 med Jenny Nyberg, forskare från Göteborg, Neurovetenskapliga institutionen http://hjarnpodden.se/18-fysisk-aktivitet-och-plasticitet Avsnitt 30 med Anders Hansen, om hans bok "Hjärnstark". http://hjarnpodden.se/30-bli-hjrnstark-anders-hansen

När Pebbles Karlsson Ambrose var 22 år mördades hennes pappa, vilket skakade om hennes värld fullkomligt. Vid 27 års ålder drabbades hon av en förlossningspsykos och senare fick hon diagnosen schizoaffektivt syndrom. Pebbles vill bryta stigman kring svåra psykiska sjukdomar och har bland annat skrivit två böcker om sina erfarenheter. Hon är ambassadör för Psykiatrifonden och år 2016 tilldelades hon Psykiatrifondens fördomspris.

Hvis din mandlige kollega ser en smule bleg ud, i øjeblikket - eller hvis din ven altid aflyser jeres aftaler. Ja, så kan det faktisk være fordi, at han ikke har det særlig godt psykisk. En ny undersøgelse viser nemlig, at fire ud af ti mænd skjuler psykiske lidelser som f.eks. angst. Lyt med, når Casper Hjorth taler med Anne Lindhardt, der er Bestyrelsesformand for Psykiatrifonden.

I det sjuttiotredje avsnittet av podden pratar vi om Mental Health Run. Gäst är den blivande psykiatrikern Anna Malmqvist. Det var Anna som förra året grundade välgörenhetsloppet som går av stapeln imorgon lördag den 8 oktober i Stockholm. Förra året drog Mental Health Run in mer än 200 000 kronor till psykiatriforskning, pengar som skänktes till Psykiatrifonden.I den här intervjun berättar Anna hur två väldigt dramatiska händelser i hennes närhet gjorde att hon ville engagera sig ännu mer och sprida kunskap kring psykisk ohälsa, vilket till slut resulterade i Mental Health Run. Hon berättar även hur hon lyckades få ihop förra årets lopp på bara ett par månader och hur loppet nu har spridit sig till flera orter i landet, samt att flera nya städer förhoppningsvis kommer att ansluta nästa år. För mer information om Mental Health Run, gå in på mentalhealthrun.se eller på deras Facebooksida.Hjälp till att hålla podden gratis och få tillgång till Dokument-serien på: http://patreon.com/sinnessjuktKöp Christians böcker och tavlor signerade här: https://vadardepression.seKöp Sinnessjukt-tishan här: http://sinnessjukt.se/butikBoka föreläsning här: http://vadardepression.se/forelasning-psykisk-ohalsa/ See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I det här avsnittet intervjuas Tatja Hirvikoski, psykolog, specialist inom neuropsykologi och docent på Karolinska Institutet (KIND) om ADHD om vuxna. Avsnittet tar upp de svårigheter som ofta finns förknippade med ADHD/ADD i vuxen ålder, vad det beror på. Vi tar upp de kognitiva funktioner som är påverkade, vad det får för konsekvenser i vardag och arbetsliv, hur arbetsgivare kan underlätta vardagen och miljön på arbetsplatsen. Vi tar även upp vilka alternativ som finns parallellt med farmakologisk behandling. Allt från arbetsterapeuter, utbildning, strategier för struktur och planering och mer omfattande färdighetsträning. Tatja Hirvikoski är även styrelseledamot i Psykiatrifonden, som arbetar för att öka kunskap om psykiatriska tillstånd och de bortglömda/förbisedda kompetenser vi missar med okunskap. Du når Kristina via mail kristina@exist.se eller via LinkedIn. Det går även bra att kommentera och ställa frågor via Hjärnpoddens sida på Facebook.

I denne episode møder vi Lizl Rand, som har oplevet at være succesfuld karrierekvinde med topposter indenfor mediebranchen, men gennem 10 år levede med en indre angst, som hun ikke viste til omverdenen. En angst, der var stressudløst og tvang Lizl til at overveje hvad der var vigtigst for hende og hvordan hun bedst kunne passe på sig selv og finde mening i en svær periode i hendes liv. Lizl fortæller i dette interview om sin personlige historie, om som barn ikke at være i kontakt med sig selv, at føle sig forkert, ensom, ikke værd at elske og at hun ikke har haft en eksistensberettigelse. Lizl har derfor søgt at aflæse sine omgivelser og sikre at folk omkring hende var glade, gøre alt det rigtige og være "verdens bedste datter", med konsekvensen at hun ikke lærte at tage vare på sine egne behov. Lizl fortæller hvordan det har været med til at præge hende til at træffe sine valg op gennem livet, herunder at forfølge den karrierevej hun har taget, samt hvordan det har været at føle sig bange indeni, erkende ens udfordringer og til sidst arbejde sig gennem angsten og komme stærk ud af den igen - for så i dag ikke længere at have angst. Denne rejse har ført Lizl frem til at stoppe i mediebranchen, gennem ca. 20 år – de sidste tolv som leder – bl.a. som chefredaktør på magasinerne Q, Tidens Kvinder og Psykologi - for at kunne være mere sammen med sin hund og naturen, samt få mere tid til at skrive bøger. Hun har allerede haft stor succes med sin bestseller ’Kom stærk du af din angst’. Lizl arbejder i dag, blandt andet, for at udbrede viden om angst og brænder for at normalisere menneskers indtryk af dem selv og at de ikke er forkerte, samt nedbryde tabuerne omkring psykiske lidelser. Hun har som rød tråd i livet haft en naturlig interesse i at flytte og motivere mennesker og støtte dem i at se og finde sine egne ressourcer og ændre deres mentale overbevisninger. Lizl Rand underviser og coacher i dag både mænd og kvinder, primært indenfor stress, angst og/eller depression. Hun holder oplæg om stress, angst, selvværd, sygdomsindsigt, psykiske sygdomme, om at være pårørende, personlig branding, sociale kompetencer og kommunikation. Hun er udover at være uddannet journalist og psykoterapeut også instruktør i psykisk førstehjælp ved Psykiatrifonden. Du kan også læse mere information om Lizl Rand på www.lizlrand.com. En stor tak til min gæst i denne episode for at ville dele og tusind tak til dig, der lytter med. DET FORUNDERLIGE: Når du stamper sand op fra havbunden, livet er pauserne mellem lussingerne, de sære snegle i buskadset, en gave du ikke kan bytte, når de mørke briller bliver lysere, at være lige efter bogen, overlevelsessafari efter letmælk, angrib supermarkedet, 10.000 løver og en safaribus. SPILLETID: 1 time 29 minutter 07 sekunder

Överläkare i psykiatri, forskare Simon Kyaga är överläkaren i psykiatri som inte kunde sluta forska på kreativitet trots att detta forskningsämne har beskrivits som en begravningsplats där forskningskarriärer inleds och dör ut. Han frågade sig om det ligger någon sanning i den gamla myten att galenskap är nära sammankopplat med genialitet och kreativitet, och tillsammans med sina forskarkollegor tog han reda på svaret. I sin forskning, berättade han i sitt Sommarprogram, hittade de just detta samband. Kyaga och hans kollegor undersökte sambandet mellan psykisk ohälsa och kreativa yrken – ett samband som mycket riktigt fanns. Men det var inte bara personerna som led av psykotiska sjukdomar där verklighetsuppfattningen är förändrad som hade kreativa yrken, utan även deras friska släktingar. Simon Kyaga och hans kollegors resultat möttes först med stor skepsis – ”skulle något så funktionellt som kreativitet vara förknippat med något så dysfunktionellt som psykisk sjukdom?” På julafton satt han och skrev om den artikel som skulle presentera resultatet, det skulle ta ytterligare flera månader innan de till sist lyckades få den publicerad. När resultaten väl nådde forskarvärden spreds den snabbt över hela världen. Kyaga avslutar sitt Sommarprogram med att kritisera hur psykiskt sjuka personer dagligen möts av fördomar: ”Personer med psykisk sjukdom är inte bara sjuka, de är helt enkelt vanliga människor som drabbas av en sjukdom. Fast kanske lite mer kreativa och framstående än de flesta av oss.”  Studien och artikeln som Simon Kyaga refererar till i sitt Sommarprogram hittar du i en länk nedan. Om Simon Kyaga Ingick i en forskargrupp som presenterade världens största studie på sambandet mellan kreativitet och psykisk sjukdom. Nyheten spreds snabbt över hela världen. Doktorerade vid Karolinska institutet på detta samband i mars i år. Är vetenskaplig sekreterare i Svenska läkaresällskapet och Psykiatrifonden. Höll ett uppskattat TEDx-talk om relationen mellan galenskap och genialitet. - För mer än tvåtusen år sedan frågade sig Aristoteles: Varför är det så att alla som blivit framstående inom filosofi, politik, poesi eller konst är melankoliker? I mitt Sommarprogram kommer jag ge svar på den frågan. Att Aristoteles hade rätt, varför han hade rätt, och vad det kan göra för att hjälpa oss att bekämpa en av vår tids största orättvisor.  Producent: Anna Tullberg

Denna vecka besöker vi Martin Schalling som är professor i medicinsk genetik och ordförande i Psykiatrifonden. Vi får lära oss att tänka på psykiatri på ett revolutionerande, hoppingivande och oerhört intressant sätt.