Podcast appearances and mentions of thomas thorhauge

Er tegneserieanmeldelsen en uddøende genre? Har den nogensinde været i live? Og hvad er i øvrigt meningen med den? Hvad er en god anmeldelse? En dårlig? Hvad har den med kritik at gøre og hvorfor er kritik vigtig? Da Radio Rackham selv forsøger at bedrive en sådan kritik, har vi inviteret to tegneseriekritikere, Michelle Sondrup og Erik Barkman, til en diskussion om emnet. Sondrup skriver om tegneserier til bl.a Nummer9, hvor Erik Barkman længe har fungeret som redaktør. Han anmelder desuden tegneserier i Weekendavisen, mens Radioen egen Matthias Wivel skriver om formen i Information. Og så har Thomas Thorhauge ageret i begge ender af spektret: som kritiker og anmelder både i vores hedengangne tidsskrift Rackham og i vores radio, men også som skaber og derfor genstand for anmeldelser og kritik. Frederik Storm styrer som sædvanlig løjerne og undrer sig bla. over hvordan man kan tage en kritiker alvorligt, der ikke kan lide Den Hermetiske garage, samtidig med en anden af os afsløres som Beatles-hater. Lyt med og deltag endelig i samtalen ved at anmelde, kritisere og kommentere på os og vores arbejde!

Hvad har været den vigtigste tegneserie de seneste 10 år? Hvad er den bedste danske tegneserie nogensinde? Hvad er en tegneserie? Og hvad er ikke en tegneserie? Hvis I var i fængsel på livstid, ville I læse Proust eller Carl Barks? Er der en dybere kulturel årsag til forskellen på europæiske og amerikanske tegneserier (ikke mindst superheltene, som primært er et US-fænomen)? Og hvilken tegneserie har sidst fået jer til at græde? Lytterne kunne spørge os om alt, og det blev primært til spørgsmål om tegneserier i dette brevkasseafsnit af Radio Rackham. Der var ingen spørgsmål om meningen med livet, omlægning af lån, om min røv ser stor ud i de her bukser eller om vi kan hjælpe til med at flytte på lørdag. Matthias Wivel, Thomas Thorhauge, Henry Sørensen og Frederik Storm svarer på ovenstående tegneserierelaterede spørgsmål og meget mere. Vi får hjælp af en kendt dansk tegner, hør hvem det er i afsnittet, hvor du også får at vide hvilke tegneseriefigurer Radio Rackham ville være. Lyt med og tak for alle spørgsmålene!

ANALYSE Årets mest sensationelle bogudgivelse er Jakob Martin Strids ‘Den fantastiske bus'. Den handler tilsyneladende om en fantastisk bus, en syg dreng, der bliver rask ved hjælp af en sjælden blomst og om hvordan musik kan medvirke til at bekæmpe forurening. Men læser man dybere, opdager den opmærksomme læser en række andre tegn, som peger i en anden, langt mere dyster retning. Ja, faktisk viser det sig, at ‘Den fantastiske bus' i virkeligheden er intet mindre end …en rejse mod døden hvor ingen overlever. Langt ude? Lyt med og bedøm selv, når Radio Rackhams faste opstilling med Frederik Storm, Matthias Wivel og Thomas Thorhauge finder de gemte tegn, og fremlægger beviserne for påstanden. Måske er du ikke enig, men efter endt lyt vil du vil aldrig se på ‘Den fantastiske bus' med de samme øjne igen.

FOKUS Hvad kan vi lære af tegneserier? Hvordan kan de bruges i undervisningssammenhæng? Hvilken forskel gør de for børns læring? Øger de læselysten? Er de fordummende? Hvordan passer i ind i et bredere felt af billedlitteratur, der omfatter alt fra billedbøger til instruktionsmanualer? Og, ikke mindst, har billedlitteraturen en rolle at spille i en tid, hvor den visuelle massekultur udfoldes i andre medier og opleves på andre platforme? Vi har sat Marianne Eskebæk, formidler, forsker og aktivist på området, i stævne til en livlig diskussion af disse emner. Vi kommer ind på spørgsmål som sprogets fortsatte hierakiske dominans i undervisningen på snart sagt alle niveauer, tegneserien og billedlitteraturens egenskaber som kommunikationsform, hvor verdensfjern kulturen omkring billedbøger egentlig er, hvorvidt børn selv vælger billedlitteratur fremfor sociale medier og hvad billedlitteraturen kan bibringe undervisningen af såkaldt visual literacy, evnen til at forholde sig kritisk til visuelle medier. Sidst men ikke mindst stiller vi os selv spørgsmålet om, hvor læsningen ligger i forhold til nutidens børns (tsk tsk) på altoverskyggende vis foretrukne medie, SKÆRMEN! Marianne er lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og tilknyttet National videnscenter for læsning; hun er medstifter og tidligere forkvinde for Dansk Tegneserieråd og har siddet i en længere række udvalg og juryer på området; hun har en række pædagogiske bøger i bibliografien, senest Bogen om billedlitteratur (2022) og hun blev tidligere i år hædret med Pingprisens Ærespris for sit omfattende, energiske og innovative arbejde i kulturen. I studiet har vi som sædvanlig også Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, mens Frederik Storm kun taler med sine hænder. Dette bringer koncentrationen af forhen- og nuværende forpersoner for Tegneserierådet op på 75% -- sig ikke vi ikke er indspiste! -- og den håbløst ucheckede forældrefaktor op på 100% -- sig ikke, at vi ikke prøver at følge med de unge! Lyt og hør hvad godt tyve års miljøskade gange tre kan føre til!

Fredag den. 11. august tog vi forbi Møllegades Boghandel med vores mobilstudie for at optage dette afsnit. Anledningen var Zine- og Comixfest, der igen i år fyldte Møllegade og præsenterede en masse spændende kunstnere, workshops og talks. En af dem var med Zven Balslev, der blev interviewet af Matthias Wivel og Thomas Thorhauge. Det blev til en snak om art brut, som direkte oversat betyder ‘rå kunst', men som også kendes i engelsktalende lande som ‘outsider art'. Det er kunst som oprindeligt er lavet af uskolede kunstnere udenfor den traditionelle kunstverden, men som har inspireret mange og indflydelsen kan ses i mange af de værker man kunne opleve på Zine- og Comixfest. Inspirationen kan også ses hos enmandshæren Zven Balslev, der har været en mangeårig ihærdig aktivist og smallpresskunstner, med udgivelser som Smittekilde og Cultpump. Vi har lagt billeder ud på Radio Rackhams Instagram, så du kan se hvad det handler om. Og så har vi også som noget nyt oprettet en kanal på YouTube hvor du kan se og høre afsnittet som en såkaldt ‘vodcast' og det har hverken noget med russisk spiritus eller fugtighed at gøre. Det er podcasten med billedeksempler og den kan du finde på YouTube ved at søge på ‘video rackham'.

Vi spurgte lytterne efter de spørgsmål som de allerhelst ville have os til at svare på og vi fik flere end vi kunne nå at svare på. I ville blandt andet gerne vide: Hvad er den bedste tegneserie? Hvilken tegneserie ville I have med på en øde ø? Hvilken tegneserie skal stå i enhver samling? Hvad er den mest indflydelsesrige? Hvordan ser tegneseriemarkedet ud om ti år? Hvilke gæster ville I ønske at se på Copenhagen Comics? Hvem er den bedste tegner, Giraud eller Moebius? Hvilke type tegneseriefans findes der og hvilken kategori tilhører I? Hvad er Rackhams origin story? Hvem er stærkest, Marvel Morten eller Matthias Wivel? Lyt med og hør Radio Rackhams Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm svare i dette ‘ask us anything'-afsnit. Tak for jeres nysgerrighed og spørgelyst!

KLASSIKER Jacques Tardi har netop afsluttet sin store serie om Adèle Blanc-Sec efter ti bind og 46 år. Vi kigger nærmere på en af den franske tegneseries mere besynderlige genreværker og dens rejse fra parisisk belle époque-horror med overtoner af parodi til excentrisk vaudeville. Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge har til lejligheden inviteret forfatter og mangeårig tegneseriekritiker Benni Bødker i studiet. Bødker, der har en længere stribe romaner og noveller i de fantastiske genrer bag sig, har flere gange huseret i Tardis baghave, ikke mindst i romanen Occidentens stjerne, om okkulte sammensværgelser i det tidlige tyvende århundredes Paris (Thorhauge har i øvrigt dekoreret omslaget). Den udbygges i Bødkers første arbejde som tegneserieforfatter, serien Homunculus, tegnet af Rune Ryberg. Sammen kigger vi tilbage på den unge Tardis genrebrydende arbejde i grænselandet mellem retro-science fiction, mareridtssurrealisme og grotesk humor, frem mod lanceringen af hans populære gennembrud Adèle og uhyret i 1976. Steampunk før der var noget der hed det, med en skarpt tegnet, feministisk præget protagonist. Tardis balancegang mellem kærligt fjolleri, intense skrækscenarier og indigneret historisk fiktion skabte en moderne klassiker, der alle dage var hans bedst sælgende arbejde, men med tiden blev en sidebeskæftigelse i en enorm produktion af alt fra krimi-versioneringer og socialkritisk samtidsfiktion til det emne, der mere end noget andet har defineret hans forfatterskab: Første verdenskrig. Nu har han så afsluttet serien om Adèle, som siden 1994 har udfoldet sig yderst sporadisk og i stigende grad excentrisk, med tiende og sidste bind, Babyen fra Buttes-Chaumont. Vi vurderer albummet og værket som helhed og forsøger at indkredse, hvad hans ærinde med serien var og blev. Et besynderligt hovedværk i europæisk tegneserie.

ANALYSE Radio Rackham nærstuderer Spirit-historien “Ten Minutes” af Will Eisner og Jules Feiffer, blandt de mest mindeværdige episoder af den legendariske avistegneserie, der i sin godt tiårige levetid satte nye standarder for hvad en tegneserie kan fortælle, hvordan den gør og hvorfor den er sin egen kunstform. “Ten Minutes” blev oprindeligt publiceret i The Spirit Section 11 september 1949, mod slutningen i seriens absolutte storhedstid, ca. 1946-49, hvor Eisner med bl.a den unge Jules Feiffer (senere legendarisk tegner og forfatter i egen ret) viste verden hvad tegneserier kunne. The Spirit Section, i hvilken The Spirit havde udfoldet sig siden 1940 var et avistillæg med tegneserier produceret af Eisners tegnestue og solgt til aviser landet over. Det havde millioner af læsere. Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel læser historien billede for billede for at blive klog på, hvordan Eisner og Feiffer iscenesætter en lille skæbnesfortælling fra New Yorks lejekaserners slum: En bottle episode som det i dag hedder på TV, som udfolder sig i realtid—de ti minutter, det (cirka) tager at læse den, udfolder de ti sidste minutter i hovedpersonens Freddys liv. Kvasi-superhelten The Spirit, seriens angivelige hovedperson, optræder kun i margin. Læsningen af “Ten Minutes” giver anledning til en bredere diskussion af The Spirit, herunder Eisners litterære ambitioner og hvor godt—eller måske mangelfuldt—de indfries, herunder hans livslange optagethed at tidens natur og skæbnens rolle i vore liv. Udvalgte klassiske historier inddrages, ligesom paralleller trækkes til andre dele af Eisners livsværk og vi lokaliserer måske hans kunst et andet sted, end han selv havde forestillet sig. Læs selv med mens du lytter, “Ten Minutes” kan findes på dansk i Spirit nr. 4 eller i The Spirit Archives VOL 19 og endelig kan du også finde den på Radio Rackhams Instagram

I 2012 begik Jim Woodring en alvorlig fejl. Han gav sin uudgrundelige cartoonfigur Frank en mage. Det skulle han ikke have gjort. Pludselig var han afskåret fra The Unifactor – den okkulte instans, der tildeler ham hans magisk-symbolske historier. Han gjorde det eneste, han kunne: han tegnede sig ud af det i håb om at genoprette balancen. Radio Rackham i form af Thomas Thorhauge, Frederik Storm og Matthias Wivel kigger nærmere på den amerikanske serieskabers nyligt udkomne storværk One Beautiful Spring Day, som er en slags bodsarbejde for den selverklæret visionære serieskaber. En tegneserie, der søger kosmisk balance. Lykkes det? One Beautiful Spring Day er i udgangspunktet en opsamling af Woodrings tre tidligere bøger om Frank: Congress of Animals (2011), Fran (2013) og Poochytown (2018). Det var i førstnævnte, at Frank mødte sin mage Fran, efter Woodrings eget udsagn første gang han bevidst havde påtvunget Frank-historierne sine egne ønsker. Det begyndte allerede at vise sig skæbnesvangert for hans univers i opfølgeren Fran, og i Poochytown forsøgte han at skrue tiden tilbage og genetablere det status quo, der er så afgørende for hans sureelle univers. Det lykkes ikke, for der opstod straks nye problemer og han var stadig ikke i pagt med The Unifactor. Han tegnede derfor hundrede nye sider til og skabte en rammefortælling, der omslutter de tre bind i One Beautiful Spring Day. Det lader til at have virket, men nu er han til gengæld måske endegyldigt færdig med den figur, der mere end nogen anden har defineret hans karriere. Vi ser på, hvad det er der gør Woodrings tegneserier så unikke og vi mindes i den sammenhæng vores egne oplevelser med at udgive en af hans tidlige, mesterlige Frank-historier i bogen Forandringstegn i 2004. Lyt med og få del i de indsigter, vi måtte have, i en af de mest dragende tegneserieverdener nogensinde.

TEGNERNE TALER Radio Rackhams Thomas Thorhauge var heldig at fange Bogforum Comics-scenens fjerde og sidste sæde i den store tegner-samtale med Maren Uthaug, Stine Spedsbjerg og Gitte Skov, som hermed transmitteres i nærværende podcast. Diskussionen er rammesat af spørgsmål, der undervejs fiskes op af en bowlerhat, og kommer omkring både intime og kontroversielle hjørner - må humor virkelig ikke sparke nedad? Hvordan håndterer man som tegner krænkelsesparathed? Hvordan har tegnerscenen ændret sig de sidste fem år? Hvad er ‘doven flid'? Og hvordan oplevede Stine Spedsbjerg den bratte lukning af hendes Politiken-vinder ‘Vox Populi'? Maren Uthaug tegner på 10. år ‘Ting, jeg gjorde' i Politiken, hvor Thomas Thorhauge har tegnet siden 2009, i øjeblikket med den ordløse Mood. Stine Spedsbjerg har stor succes med bøgerne ‘Det bliver et langt liv' og serien om ‘Myntes dagbog'. Gitte Skov begyndte sin karriere som bladtegner i Aktuelt og har i mange år præget Weekendavisen med sin syleskarpe pen. Lyt med når nogle af landets dygtigste og mest erfarne tegnere diskuterer deres metier.

Vi kigger nærmere på en af halvfemsernes store og skelsættende tegneserier, The Sandman af forfatter Neil Gaiman og en række kunsteriske samarbejdspartnere. I samtale med en af disse, tegner Teddy Kristiansen, samt Sandman-afficionado Lærke Fenger fra Faraos Cigarer vurderer vi - Thomas Thorhauge, Frederik Storm og Matthias Wivel - hvad det er den serie kan og hvorfor den har opnået klassikerstatus. Og ja, vi diskuterer også den aktuelle tv-serie fra Netflix. Gaiman var del af den såkaldte “britiske bølge” af forfattere, der fandt arbejde indenfor den amerikanske tegneseriebranche i løbet af firserne. I slipstrømmen på Alan Moore, Dave Gibbons, Jamie Delano og andre, fandt han og landsmanden Dave McKean ansættelse på DC Comics under den fremsynede redaktør Karen Berger. Det mest markante resultat blev en radikal genoplivning af en figur og et koncept, der strakte sig tilbage til fyrrerne: The Sandman, der debuterede som bladserie i 1989, skrevet af Gaiman, tegnet af Sam Keith og Mike Dringenberg og med stilskabende forsider af McKean. I seriens syv leveår og 75 numre frem til 1996 blev den et vaskeægte fænomen, der bragte hundredetusindvis af læsere til tegneserieformen og meget markant udlignede den skæve kønsbalance blandt læsere af amerikanske tegneserier. Det er fortællingen om Ole Lukøje, drømmenes og historiernes herre, og hans familie af såkaldt ‘Evige' personifikationer af livsforhold, der på engelsk alle starter med D: Destiny, Death, Dream, Desire, Despair, Destruction og Delirium. Højtragende fantasy forankret i alment genkendelige følelser og hverdagssituationer. Det er en fortælling, der strækker sig på tværs af hele universets historie, men primært koncentrerer sig om den menneskelige af slagsen de sidste par tusind år. Den er vidt forgrenet og involverer et bredt og broget persongalleri af guder, feer, sagnfigurer, personificerede drømme og mareridt, obskure superhelte fra DCs bagkatalog og — vigtigst — en masse helt almindelige mennesker (herunder William Shakespeare), der som vi alle lever mindst en tredjedel af vores liv i Morfeus' søvnrige. Også killingen, der drømmer om revolution. I sidste ende er det en fortælling om fortællinger, om de historier vi fortæller os selv og hinanden og om hvordan de nærer vores eksistens. Teddy Kristiansen tegnede et af kapitlerne i den store, samlende cyklus The Kindly Ones (1994-95), i hvilken Morfeus mødte sit endeligt, samt den overdådigt malede en spin-off, Sandman Midnight Theatre (1995), i hvilken den oprindelige pulp-version af Sandman fra fyrrerne møder Morfeus. Han fortæller om samarbejdet med Gaiman og de muligheder serien gav tegnere som ham, mens Lærke Fenger forklarer, hvorfor historien Brief Lives (1994) står helt centralt i sagaen med sin fortælling om, hvordan den Evige Morfeus bliver et sårbart menneske ved at påtage sig ansvar. The Sandman gjorde Gaiman til den stjerneforfatter, han er i dag, med adskillige bøger på bestsellerlisterne; dens forsider blev for McKean platform for knæsættelsen af en skoledannende æstetik; og serien søsatte karrierer for en lang række tegnere, der med tiden har udviklet sig til markante skikkelser på området; og dens indflydelse mærkes stadig i alskens fantasy, ikke mindst indenfor tegneserier. På godt og ondt, for serien var meget tekstungt forfatterdreven, præget af redundans mellem tekst og billede og plaget af et meget svingende visuelt udtryk. Og Gaimans flydende prosa kan for nogle temperamenter synes en kende indstuderet, hans næse for det populært fængende opportunistisk. Alt det diskuterer vi naturligvis også, ligesom vi kritisk vurderer den tv-serie, der med Gaiman selv som showrunner netop har afviklet sin første sæson på Netflix.

Du har sikkert set billederne på SoMe det seneste stykke tid. En astronaut der rider på en hest. Bamser der blander kemikalier som gale videnskabsmænd. Og fantastiskt malede imaginære landskaber. Det er kunstig intelligens der har genereret billederne ud fra et tekstligt input og på baggrund af andre billeder fundet på internettet. Folk er både begejstrede men også bange. En af dem er tegneren Dave McKean der kalder det et paradigmeskift, hvor selve den kreative skabelse er truet af kunstig intelligens. Han har netop udgivet bogen ‘Prompt' om sine erfaringer og bekymringer. Radio Rackhams Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm kigger nærmere på fænomenet sammen med Torben Sangild, kunstanmelder og kunstteoretiker, der har skrevet phd om æstetikteori og for nylig også en artikel på Zetland om billeder skabt af kunstig intelligens hvor DALL·E 2 og Midjourney er de to mest udbredte. Hvad er det her for et fænomen, hvad kan det, hvordan fungerer det og hvad er perspektiverne? Hvad er mulighederne og begrænsingerne? Vi taler om mennesket overfor maskinen, originalitet, satire, etik, bevidsthed og den menneskelige forestillingsevne. Og så prøver vi selvfølgelig også teknikken af live i studiet og laver billedet der illustrerer dette afsnit.

TUNG METAL Vold. Sex. Religion. Angst. Okkultisme. Styrke. Ekvilibrisme. Vanvid. Helte. Ondskab. Og humor. Heavy metal og tegneserier har meget til fælles, både æstetisk, tematisk og kulturelt. Vi kigger i dette afsnit nærmere på musikkens oprindelse og den gensidige inspiration der har været mellem musikere, tegnere og forfattere. Og så anbefaler vi de tegneserier der er allermest metal og den musik der vil være bedst egnet til tegneserielæsning. Dine værter er Thomas Thorhauge og Frederik Storm, vores gæster er de tre apokalyptiske ryttere, tegneserie- og metaleksperterne Morten Schmidt, Peter Dyring-Olsen og John Kenn Mortensen. Der vil blive nørdet og namedroppet i et tempo hurtigere end dobbelte stortrommer og vi kommer bl.a. omkring Judge Dredd, Anthrax, Conan, Manowar, Kiss, Corben, Cannibal Corpse, Copenhell, Metal Hurlant og en masse andet. Lyt med og hør hvilket band der blandede deres eget blod i trykfarven til en tegneserie om dem selv! Følg også med de kommende dage på Instagram, hvor vi lægger en masse billedmateriale ud og lister med anbefalinger.

Radio Rackham stiller skarpt på projektarbejde i den danske tegneseriekultur, med særlig fokus på festivaler her i sæsonen. Vi taler med Mads Bluhm fra nys overståede Copenhell Con og Pingprisen samt Bogforum Comics, chef for tilbagevendende Copenhagen Comics Anthony Vernière og Arni Beck Gunnarsson fra Art Bubble. Udover et kig under kølerhjelmen, bliver det til en diskussion af den det frivillige arbejde, kulturen er så afhængig af. Jeres værter er Frederik Storm og Thomas Thorhauge, samt Matthias Wivel, der i dagens anledning også er til stede som formand for DanskTegneserieråd, som også har frivillighed som et af sine særlige fokusområder. Vi hører om Art Bubbles internationale ambitioner og dertil hørende udfordringer, Copenhagen Comics' corona-håndtering og acceleration imod en årlig festival og innovation Copenhell Comics, der sætter tegneserien i spil i et bredere (metallisk) kulturfelt. Vi diskuterer kulturens organisatoriske skrøbelighed og vigtigheden af kontinuitet, og ja, vi snakker om problemerne omkring internationale gæster.

FOKUS 385 millioner solgte eksemplarer tilgængelig på 111 sprog, den største europæiske tegneseriesucces, dixi! Et nyt album - seriens 39., ‘Asterix og Griffen' er netop udkommet, og det anmelder Radio Rackhams Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm, som benytter udgivelsen til at kaste et kærligt og perspektivrigt blik på René Goscinny og Albert Uderzos superhit, fænomenet Asterix. Udsendelsen kommer omkring ophavsmændenes selvbevidste status som franske andengenerationsindvandrere, deres suværene beherskelse af både tekst og billede, kombinationen af satire, eventyr og exceptionelt veloplagte forviklinger og situationskomik og kigger på seriens forskellige faser og udvikling. Mange scener og albums vendes i forsøget på at indsnævre et egentligt højdepunkt (det er svært!), og så er der jo det nye team, Jean-Yves Ferri og Didier Conrad, der på meget kort tid har fået kadencen i Asterix-udgivelsesfrekvensen højt op, og som altså nu er aktuelle med deres femte nye eventyr, Asterix og Griffen - er det godt? Lyt med, der er for en gangs skyld ingen spoilere.

(01:25) Når indianertemaer aflyses, sexistiske t-shirts tages af hylden eller lagkagehuset indfører vi en kageperson, føler vi os ramt på vores uskyld, fordi vi føler os anklager for at være racister eller sexister. Gæster: Louise Kjeldgaard Holst Pedersen, mor og Lene Bull Christiansen, lektor, Roskilde Universitet. (17:35) Spider-man, Black Panther og Captain America bliver i dag udgivet på det fornemme forlag Penguin Books. Udgivelserne markerer første gang nogensinde, at tegneserier bliver udgivet på et forlag forbundet med klassiske litterære værker og er et udtryk for, at tegneserierne nu bliver kanoniseret. Gæster: Thomas Thorhauge, tegner for Politiken, formand for uddannelsesudvalget på linjen grafisk fortælling Viborg Animation Workshop, Karoline Stjernfelt, tegneserietegner og Lise Broen Rosenberg Dahm, litterær agent på Gyldendal. (39:50) Viaplay, Netflix og TV2 vil ikke producere dansk indhold som forholdene er nu med den nye rettighedsaftale. Det betyder, at fremtiden for instruktører og skuespillere er usikker, da mange produktioner er blevet sat på pause eller helt droppet. Gæster: Rasmus Kloster Bro, filminstruktør og forperson i foreningen Danske Filminstruktørerne og Benjamin Boe Rasmussen, skuespiller, formand for skuespillerforbundet og talsperson fra Create Denmark. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Esben Lund. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kom med tegner Thomas Thorhauge og Sylvester Bjarnø til Gallien år 50 før Kristus, hvor Asterix og hans gæve gallere lever livet i den sidste ubesejrede by. Der bliver - vanen tro - nørdet godt igennem.

Det blev en international nyhedshistorie, da Art Spiegelmans Maus for et par uger siden blev strøget af pensumlisten og fjernet fra skolebibliotekerne i McMinn County, Tennesse. Historien fik markante konsekvenser, da Whoopi Goldberg øjeblikket efter blev suspenderet fra det store amerikanske debatshow ‘The View' for i debatten om Maus at sige, at Holocaust ikke var et raceanliggende (og undskyldte i flere omgange). Maus nød godt af virakken og røg ind på Amazons boghitlistes førsteplads og i Danmark ryddede DR2s Deadline en hel udsendelse til rent Maus-fokus. Radio Rackham byder i den anledning på et dobbeltperspektiv – først diskuterer Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge censurproblematikken, som i USA er meget mere omfattende end sagen om Maus, men også baggrunden for trangen til censur, frygten for at forkerte ideer påvirker børn og svage sjæle. Andet perspektiv er klassisk værkfokus på Art Spiegelmans stadig helt friske tegneserie- og Holocausthovedværk, som diskuteres ud fra alle relevante synsvinkler - hvorfor lykkes den tilsyneladende primitive tegnestil så godt, hvorfor er portrættet af faren, Vladek Spiegelman, et af tegneseriehistoriens mest fascinerende og vellykkede, hvorfor mus og katmetaforik mod alle odds er et genialt træk - og naturligvis, til allersidst i udsendelsen (gemt bag spoilervæg), hvorfor slutningen i Maus er blandt de allermest følelsesfulde og bevægende slutninger i tegneseriehistorien, faktisk tårefremkaldende.

Radio Rackham mindes den franske mestertegner Jean-Claude Mézières (1938—2022), der døde forrige uge, ved et grundigt kig tilbage på Linda og Valentin — den klassiske science fiction-serie, han sammen med Pierre Christin og Evelyne Tranlé skrev tegneseriehistorie med. Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel krydser Rumtiden i deres analyse af karrieren og værket. De når rundt om alle de klassiske albums og diskuterer hvad der gjorde Mézières til så fantastisk en billedfortæller og Linda og Valentin til en klassiker. Der bliver naturligvis også tid plads til at ærgres over den afmatning, serien oplevede i halvfemserne og frem, men uden at det dæmper kærligheden til Mézières og hans værk. Lyt og lad dig rive med!

Dennis Meyhoff Brink er nyslået Ph.D i religionssatirens europæiske historie. Vi har snakket med ham om hvordan og hvorfor religionssatiren opstod og har trivedes i Europa siden det 12. århundrede og hvad historien kan fortælle os om satiren og dens kriser i dag, fra Muhammedtegninger til cancel culture. Titlen på Meyhoff Brinks afhandling, forsvaret ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet i november sidste år, er Frækhedens evangelium — Hovedstrømninger i europæisk religionssatire fra det 12. til det 19. århundrede. Det er et kalejdoskopisk arbejde, som anslår de store linjer på tværs af den europæiske historie og søger at indsætte satiren centralt i fortællingen om vor fælles identitetsdannelse. Meyhoff Brink, i dag postdoc ved STORM, Museet for humor og satire, opsummerer hovedlinjerne i sin forskning for Thomas Thorhauge, Frederik Storm og Matthias Wivel og perspektiverer til sidst til vor tids debatter om religionskritik, ytringsfrihed, identitetspolitik og social retfærdighed. Lyt og bliv klogere på et af de kulturelle grundspor, der affødte den moderne tegneserie.

KLASSIKER Det er blevet jul i det et år gamle podcast og det fejrer vi med en genlæsning af nogle af de bedste julehistorier, tegneserien har set, signeret ingen ringere end Carl Barks! Se, det er sådan man fejrer højtiden! Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm læser Jul på Bjørnebjerg (1947), Kæphøje krystere (1948), Brevet til julemanden (1949) og juleklassikeren over dem alle: Jul i Pengeløse (1952). Vi diskuterer Barks' evne til at tegne en and, der fryser på hundrede forskellige måder; hvorfor Joakim aldrig har set det bundløse hul under sin formue; hvorfor klynkende unger hører julen til, og om artige børn kan regne med elektriske tog under træet. Nåja, og så bliver der også plads til et vaskeægte julerant! Fra alle os til alle jer — god tegneseriejul!

BAT-adventskalenderen fortsætter! Vi dykker ned i anden fantastiske del af superklassikeren Batman Year One af Frank Miller og David Mazzucchelli i godt selskab med Miller-mega-entusiast Thomas Thorhauge. God fornøjelse! www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

Radio Rackham markerer klimakrisen i anledning af klimatopmødet i Glasgow, COP26. Det gør vi med en analyse af en af tegneseriehistoriens flottest realiserede skildringer af klimasammenbrud: Pierre Christin, Jean-Claude Mézières' og Evelyne Tranlés anden Linda og Valentin-historie Storbyen der druknede. Tegneserien med den dobbelte originaltitel La Cité des eaux mouvantes og Terres en flammes blev undfanget i 1968. Den gik det følgende års tid i tidsskriftet Pilote, hvorefter den blev samlet i albumform i 1970. Den er et nøglekapitel i science fiction-serien om Linda og Valentin og skulle senere få store konsekvenser for den samlede historie. I første omgang var den imidlertid blot en fortløbende kreativ sprængning på siderne — en tegneserie, der emmer af opfindsomhed, legesyge og fortælleglæde i sit mix af actionkomedie, episk undergangsvision og ode til naturens skønhed. Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, der begge lod sig rive med engang i firserne, er håbløse fanboys. Frederik Storm fastholder, til trods for at han også læste den dengang, et mere sobert kritisk perspektiv. Sammen tager vi en tur tilbage — og frem — til New York i 1986 og derefter til tiden nu, hvor Christin, Mézières' og Tranlés vision af en altødelæggende klimakatastrofe synes mere relevant end nogensinde. Det giver i øvrigt til sidst anledning til en række anbefalinger af tegneserier, der behandler temaerne natur, miljø og klima. Læs mere på Nummer9.

FOKUS Butikken i midten af dansk tegneseriekultur fejer halvtreds år på den grønne. Det fejrer Radio Rackham med en mundtlig fortælling ved folkene bag. Vi taler rendepis, røde lys, kælderkolde, folkevognsrugbrød, fremtidsromaner, firfarve-fiktion, spilleglæde, postpakker, rykkerbreve, femfingersudsalg, fallitfare, crowdfunding og livsværk. Og ikke mindst Fremtiden. Stifterne Søren Pedersen og Rolf Bülow ledsages af Lars Boye, livslang kunde og ven af familien, Mads Stoumann med de mange hatte -- fra bydreng over redaktør til datachef -- (Marvel-) Morten Søndergård, butikkens varme ansigt udadtil, og skibets nuværende kaptajn, Marit Nim! Dertil kommer perspektiver fra en perlerække af kunder gennem tiderne. På værtssiden finder Henry Sørensen, i dag tegneseriepusher hos den Distingverede Konkurrent, tilbage til rødderne; Thomas Thorhauge genlever den farverige rejse fra provinsen til kælderen; og Matthias Wivel mindes årene som bydreng uden overskæg. Sidst, og helt afgørende, har Frederik Storm sammensat en fælleskrønike, der uden sammenligning udgør Radio Rackhams mest ambitiøse produktion til dato. Som det hør og bør sig i anledningen.

INTERVIEW Mød den nye bestyrelse i Dansk Tegneserieråd! Eller noget af den. Som måske bekendt blev der indvalgt et helt nyt hold 2. september og de står nu overfor en række vanskelige udfordringer. Andreas Norkild Poulsen, udstillingschef i Bogforum, Marie Raasthøj Hansen, der har mange års erfaring med frivilligt arbejde og håndtering af samme, og tegner Anders Brønserud gæster studiet sammen med den nye formand, Radio Rackhams egen Matthias Wivel. Frederik Storm og Thomas Thorhauge går dem på klingen omkring ønsker og ambitioner, men også mere konkret om, hvad der skal ske med Nummer9, Pingprisen og ideerne om et tegneriemuseum eller -videnscenter, samt selvfølgelig drømmen om et finansieret tegneseriesekretariat. Der bliver også plads til svære spørgsmål om nepotisme og manglende armslængde i det danske tegneseriemiljø. Lyt med og check også for disse tidligere afsnit: Dansk Tegneserieråd, Et Dansk Tegneseriemuseum? og Dansk tegneserie i krise.

Tegneseriedanmark står overfor en akut krise. Bestyrelsen i Dansk Tegneserieråd går af i flok og efterlader sig et tomrum, der — hvis ikke det bliver fyldt ud — bl.a. kan betyde, at Pingprisen kæntrer, tegneseriesitet Nummer9 hensygner og fremtiden for Tegneseriemuseet i Danmark bliver mere uvis end nogensinde. Radio Rackham, i form af Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm — alle tidligere involveret i Rådet — analyserer situationen og skitserer det triste scenarie om et Danmark uden Dansk Tegneserieråd. Vi diskuterer en kultur, der er stærkt afhængigt af frivilligt arbejde og de glæder og sorger der deraf følger. Vi udstikker ideer om den institutionalisering og professionalisering, der er brug for og som Dansk Tegneserieråd fra starten har haft sig som mål. Vi præsenterer samtidig BREAKING NEWS i form af en mulig redningsplanke, men en der er afhængig af, at DU, kære tegneserieentusiast, melder dig ind, møder op til generalforsamlingen og måske endda stiller op til bestyrelsen. DEN DANSKE TEGNESERIE HAR BRUG FOR DIG Generalforsamlingen er nu på torsdag, 2 september, i Litteraturhaus på Nørrebro i København. Hvis du ikke kan møde op personligt, kan du kontakte Dansk Tegneserieråd på info@dansktegneserieraad.dk og høre om mulighederne for digital opkobling eller formidling af fuldmagt til præsentation af evt. kandidatur og afgivelse af din stemme. Husk, at du skal være tilmeldt for at kunne stemme. Det kan ske via Dansk Tegneserieråds hjemmeside https://dansktegneserieraad.dk/bliv-medlem eller på dagen. Overvej også at skrive til os, hvis du planlægger at stille op. Det kan gøres på radiorackham@gmail.com eller via vores Facebook og Instagram. Overvej også at blive ekstra godt klædt på ved at lytte til vores tidligere diskussion af situationen i Dansk Tegneserieråd og om problemstillingerne i forhold til Tegneseriemuseet i Danmark.

Om morgenen den 7 januar 2015 trængte to maskerede jihadister ind på redaktionslokalerne hos satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. De myrdede 12 og sårede ligeså mange. Det blev det foreløbige nulpunkt i den såkaldte Muhammedkrise, i hvilken Charlie har ageret en central spiller siden de i 2006 publicerede Jyllands-Postens tolv tegninger. Tegneren Luz, som havde sovet over sig og derfor overlevede, tegnede den følgende uge den uudgrundelige forside til “overlever”-nummeret af Charlie, der gik verden rundt. Det viser profeten i hvide sørgeklæder, der kniber en tåre. På et skilt med påskriften #jesuischarlie erklærer han solidaritet med bladet. Over ham står der skrevet “ALT ER TILGIVET” Samme år tegnede Luz også en række associative forløb, i hvilke han bearbejdede sit traume som overlever. De er samlet i albummet Katarsis, som udkom på dansk fra Fahrenheit tidligere på sommeren. Vi på Radio Rackham, Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, kigger nærmere på bogen! Dette bliver udgangspunktet for en videre granskning af Charlie Hebdos historie, særkende, personligheder og betydning som bannerfører for politisk satire og ytringsfrihed. Vi ser på undfangelsen ved Charles de Gaulles død, kampen mod den katolske kirke og den ekstreme højrefløj, de interne ballader tegnere og redaktører imellem og ja, de mange Muhammedtegninger. Lyt med i endnu et eksplosivt afsnit af Radio Rackham!

Den engelske tegner Barry Windsor-Smith har været 35 år undervejs med tegneserien Monsters, som netop er udkommet. Vi diskuterer i dagens afsnit, om den har været ventetiden værd og giver en introduktion til manden bag. 72-årige Windsor-Smith regnes for at være en stilskabende fornyer af superheltegenren og er af de fleste danskere nok mest kendt for at have tegnet Conan i 70'erne og X-men serierne Lifedeath og Weapon X, om henholdsvis Storm og Wolverine, der udkom da firserne blev til halvfemserne. Siden årtusindeskiftet har outputtet ikke været så stort, der har været planlagte projekter og serier der ikke blev til noget, måske fordi han arbejdede på Monsters? Tegneserien er et monster af en tegneserie, imponerende 360 krydsskraverede sider, tætpakket med dialog og den ene voldsomme scene efter den anden. Monsters er vokset fra en 32 siders Hulk-serie til … ja, hvad er den egentlig? Vi analyserer et værk, der indeholder både superhelte, græsk mytologi, horror, kunsthistorien, familietragedie, krig og kærlighed, og som blander genrerne på en måde der er sin helt egen. Det er ambitiøst, både litterært og visuelt, men lykkes det Barry Windsor-Smith at komme i mål med sit magnum opus? Få svaret når Radio Rackhams stærkeste opstilling Henry Sørensen, Thomas Thorhauge, Matthias Wivel og Frederik Storm kigger nærmere på seriens specielle tilblivelsesproces, fortæller alt hvad der er værd at vide om Barry Windsor-Smith og vurderer om Monsters har været de 35 års ventetid værd. Og ja, der SPOILES big time! (Han dør til sidst).

Kurt Westergaard, tegneren bag den mest sete, gennemslagskraftige og notoriske bladtegning i verdenshistorien, døde d. 14 juli. Radio Rackham kigger i den anledning nærmere på hans tegning af Profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Hvad er det den kan? Hvorfor er den så forkætret? Er den det indbegreb af vestens fjendskab overfor muslimer, den i manges øjne er bleve til? Det symbol på ytringsfrihed, den fremstår som for så mange andre? Begge dele? Andet og mere? Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel kommer i diskussionen godt omkring i den såkaldte Muhammedkrise, den var med til at udløse som del af Jyllands-Postens 12 tegninger udgivet under rubrikken 'Profetens ansigt' i 2005. Vi diskuterer Profetens ikonografi gennem tiderne, det muslimske billedforbud, ytringsfrihed, identitetspolitik og meget andet. Vi taler endvidere om, hvordan karikaturkrisen har påvirket os personligt og professionelt: Frederik, der var ansat som grafiker på Politiken dengang bølgerne gik højt, Thomas i sit hverv som bladtegner samme sted og os alle tre som redaktører af Rackham og den danske tegneserieantologi BLÆK, der udkom i 2006 og endte i en Muhammedkrise i diminutiv, da vi besluttede at fjerne en tegning af Egolands Ivar Gjørup. Sidst, men ikke mindst fortæller Thomas om den tegning af Westergaard, han for nylig leverede til Weekendavisens hyldest til den bortgangne tegner -- publiceret i fredags og bygget op omkring Jyllands-Postens oprindelige karikaturside.

Er vold, død, lemlæstelse og eksistentiel skræk den rette læsning for tweens? Det mente japanske Kazuo Umezu, der publicerede sit mest berømte værk, The Drifting Classroom i børnebladet Shonen Sunday Jump fra 1972-74. Radio Rackham læser hans intense, desillusionerede og dybt rørende klassiker og overvejer spørgsmålet. Umezu (f. 1936) er en af den moderne japanske skræktegneseries fædre og en af kunstformens store orignaler. The Drifting Classroom (Hyōryū Kyōshitsu) er historien om en skole med 862 elever, der pludselig forsvinder og dukker op i en fremdtid, hvor alt omkring den er blevet til støv. Og så starter mareridtet for alvor. Den ene livstruende krise følger den anden i nærmest hysterisk tempo mens børnene forsøger at organisere sig, overleve og bevare deres menneskelighed. Det går ikke lige godt for dem alle. Rottefængeren fra Hammelen møder Fluernes Herre på LSD. Det er en kulørt fortælling, der byder på ufremkommeligt terræn, farlige planter, byldepest, muterede væsener og robotter, men også leverer et studie i magtdynamikker og konflikt-situationer. Samtidig krydklippes der til nutidsplanet, hvor vi følger de tabte børns forældre og Umezus genkommende ledemotiv om forholdet mellem forældre og børn fremstår tindrende klart, båret frem af en stærk visuel intelligens. Frederik Storm, Henry Sørensen, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel diskuterer hvorfor vi her har at gøre med en tegneserieklassiker og hvorfor den måske alligevel er velegnet som læsning for (visse) børn. The Drifting Classroom blev for nylig genudgivet på engelsk i tre veloproducerede, digre bind af Viz Media. Deruodver foreligger novellesamlingerne Scary Book 1-3 og Cat-Eyed Boy, mens man skal være mere end almindeligt heldig for at finde et eksemplar af den amerikanske udgave af Orochi: Blood, der er til at betale. I episoden nævner vi også det sene mesterværk Watashiwa Shingo ("Jeg er Shingo", 1982-86), som foreligger i en flot fransk udgave og forhåbentlig finder engelsk (eller måske endda... dansk?) oversættelse en dag. En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.

Drømmen om at få et museum viet til tegneserien i Danmark er i akut fare for kollaps! Storm P.—museet markerede sig med ambitionen i 2012, da de overtog den enestående samling Anders Hjorth-Jørgensen siden 1993 havde bestyret under titlen Tegneseriemuseet i Danmark, men har nu kastet håndklædet i ringen. Fremtiden er uvis og skrækscenariet er opløsning og tab af vital kulturarv. Radio Rackham vurderer situationen med en række af de involverede parter. Nikolaj Brandt, museumsinspektør ved Storm P.-museet fremlægger Frederiksbergmuseernes syn på sagen og forsvarer deres tolkning af museets overdragelsesaftale med Anders Hjorth-Jørgensen, der ligger til grund for deres beslutning om at udskille tegneseriesamlingen. Han møder to af de stiftende medlemmer af Dansk Tegneserieråd, forlægger ved Cobolt Carsten Søndergaard og museumsinspektør ved Londons National Gallery, Matthias Wivel, som i rådets regi begge har deltaget samarbejdet omkring samlingens placering og rolle hos Storm P.-museet, samt tegner John Kenn Mortensen, der pt. er ansvarlig for sagen i Tegneserierådets snarligt afgående bestyrelse. Slaget styres af Thomas Thorhauge, tegner, medstifter og tidligere formand i Dansk Tegneserieråd. Vi får kigget på samlingens historie og omfang, gennemgået forløbet siden 2012 og vurderet den nuværende krisesituation, hvor Frederiksbergmuseerne arbejder på at skille sig af med samlingen samtidig med, at Dansk Tegneserieråd, som man ellers kunne håbe på stod klar med en redningsplanke, også er truet af opløsning (for mere om det, lyt til vores episode om Rådet). Hvad er fremtiden for drømmen om et tegneseriemuseum i Danmark? Og hvordan bør man overhovedet forestille sig et sådant? Få nogle kvalificerede bud i denne episode og overvej at involvere dig, hvis du brænder for sagen! Der er brug for friske, aktive kræfter, ideelt set i den nye, ambitiøse bestyrelse i Dansk Tegneserieråd, vi håber kan dannes ved generalforsamlingen i september. Vi har sagt det før og gør det nu igen: DEN DANSKE TEGNESERIE HAR BRUG FOR DIG!

Will Eisners klassiker En kontrakt med Gud fra 1978 engagerer sig i en debat om racisme, køn og sex der i dag fortsat får folk op af stolene, og den gør det fra et ukomfortabelt men svært afviseligt kunstnerisk standpunkt. I anledning af den nylige danske genudgivelse af Eisners klassiker, læser Radio Rackhams Henry Sørensen, Frederik Storm, Matthias Wivel og Thomas Thorhauge dens fire stærke tegneserienoveller. Det drejer sig om historier baseret på Eisners opvækst i depressionens Bronx, hvor hverdagens menneskelige drama udfoldes med teatralsk, indlevet energi. Eisner kaldte selv bogen en graphic novel og selvom det ikke var første gang nogen gjorde det med en tegneserie står den som et vendepunkt indenfor det vi forstår ved begrebet i dag—noget i retning af tegneserier i bogform med litterære ambitioner og henvendt til et voksent publikum. Radio Rackham gør sig tanker om Eisners æstetik og kunstneriske valg og finder også anledning til at kigge bredere på hans mangefacetterede karriere som pioner indenfor tegneserieformen. Det bliver til mange roser, men også kritisk malurt. Radio Rackham er også på Instagram og Facebook. En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.

Vi befinder os kun lidt mere end tre år efter det skizofrene blokbustende delklimaks på DCs serie af superheltefilm, Justice League, til de flestes forvirring fik premiere i 2017. Alligevel besluttede moderselskabet Warner Bros for en måneds tid siden i deres visdom for at lancere en fire-stive-timer lang -- og meget anderledes -- nyudgave via deres streamingkanal HBO Max. Den har 70 nye millioner $ i ryggen, er suverænt orkestreret af filmseriens pixelarkitekt Zack Snyder, som måtte springe fra den oprindelige produktion, da hans datter tog sit eget liv. Tøjlerne blev givet til den nu #MeToo+-vanærede Joss Whedon, som havde slået guld på Marvels Avengers-film og resultatet blev mere en almindeligt rodet. Snyders tilbagevenden var til dels inspireret af en imponerende fan-dreven kampagne for at yde Snyders "vision" retfærdighed. Forløbet har været hæjst usædvanligt og resultatet er da også en meget underlig film. Måske en film, der kun kunne eksistere i denne, pandemiens tidsalder. Radio Rackham diskuterer og vurderer det såkaldte SnyderCut. Er den så ulidelig at den er fed? Er Snyder en auteur? Hvad er det han har set i DC-universets superhelte? Kan man lave filmkunst af superhelte? Og hvad skal vi med Whedon? Lyt med og hør Matthias Wivel, Thomas Thorhauge, Frederik Storm og vores søstercast Supersnaks helt egen Kim Schou give nogle bud på det hele og mere til. (Kim diskuterede i øvrigt også filmen med Morten ovre i vores søstercast Supersnak i sidste uge). Til sidst i episoden anbefaler vi nogle tegneserier, der har inspireret Snyder og i øvrigt hjulpet ham med at slå tonen an. Det drejer sig om Frank Millers The Dark Knight Returns, som Thorhauge over julen dissekerede sammen med Kim og Morten og om Jack Kirbys såkaldte Fourth World-cyklus, som Wivel også var ovre hos vores venner og diskutere sidste år. Dertil kommer Grant Morrison og Howard Porter med flere andres run på JLA fra sidst i halvfemserne, samt Alex Ross og Mark Waids episke Kingdom Come.

Radio Rackham kigger nærmere på Jonathan Hickmans ambitiøse genfødsel af Marvel-serien X-Men fra 2019, der løb over 12 hæfter i ‘House of X' og ‘Powers of X'. Serien kaldes af fans for ‘hoxpox' og trækker både tråde til seriens fortid og tegner en ny begyndelse. Henry Sørensen, Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge diskuterer ‘hoxpox', opsummerer serien og anbefaler hvor man skal starte hvis man skal læse X-Men.

Radio Rackham diskuterer hvorfor 'Fremtidens araber' af fransk-syriske Riad Sattouf både er bestseller og kontroversiel og hvorfor det er den vigtigste oversatte tegneserie på det danske marked lige nu. Med udgangspunkt i det i Danmark nys udkomne bind, diskuterer Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm Sattoufs store erindringsfortælling om en barndom mellem især Frankrig og Syrien, om kulturel splittelse og om nationalisme og ideologi som identitetsbærende, og nedbrydende faktorer. Det er et vodlsomt, grænsende til udforsonligt, men samtidig også stilfærdigt nuanceret og i sidste ende tragisk portræt af en arabisk far, der fuld af interne modsætninger gør livet til et helvede for sig selv og sin familie. Men det er også en morsom, livsnær og kommunikerende tegneserie, der ikke overraskende er blevet en bestseller. Og sidst, men ikke mindst, er det en potentielt kontroversiel kritik af især muslimske samfund, der ikke passer ind i de gængse ideologiske kasser, der dominerer debatten om invandring, integration og kultur i Danmark og resten af Europa.

Radio Rackham har besøg af PETER SNEJBJERG og MÅRDØN SMET i anledning af den legendariske gyser- og undergrundstegner Richard Corbens død for få måneder siden. Richard Corbens univers og visuelle udtryk er vævet uadskilleligt sammen og er intenst genkendeligt på lang afstand. Særligt de markant airbrushede svulmende kropsformer på voluptiøse kvinder og muskelpumpede mænd med sitrende blodårer i yderste hudlag er kvintessentiel Richard Corben, men hvad byder værket ellers på? Radio Rackham har to engagerede eksperter i studiet, der har fulgt Richard Corbens karriere gennem det meste af deres liv: det er de to danske tegnere Mårdøn Smet og Peter Snejbjerg, som i udsendelsen sammen med Frederik Storm og Thomas Thorhauge diskuterer, hvilke kvaliteter Richard Corbens efterladte oeuvre har at tilbyde. Snejbjerg og Smet har forskellige opfatttelser af Corben, og det viser sig at at være mere vanskeligt end man umiddelbart kunne tro at karakterisere den afdøde tegner, der ellers er bredt anerkendt som en kæmpe i både den amerikanske horror og underground, men Corben var en ener, en loner, der aldrig for alvor blev en del af de bevægelser, han ellers udtrykte sig i. I udsendelsen har Smet medbragt en stor stak Corbenudgivelser, og byder undervejs på tre nærstudier af det særligt Corbenske. På dansk er ‘Mutanternes verden + Søn af Mutanternes verden' af Richard Corben og Jan Strnad netop genudgivet (oprindeligt udgivet hhv 1983 og 1990) af forlaget E-Voke.

Radio Rackham stiller skarpt på den måske største nulevende tegneseriekunstner, amerikanske Robert Crumb (f. 1943) -- manden der måske mere end nogen anden i tresserne konsoliderede tegneserien som personlig udtryksform. Karrieren er lang og varieret, manden har været hædret og forkætret og hans tegneserier konsekvent delt vandene. Dette ikke mindst i dag, hvor identitetspolitiske strømninger på især venstrefløjen har bragt hans ofte grænseoverskridende arbejde op til fornyet diskussion, samtidig med at en ny generation af tegnere i stigende grad sætter spørgsmåltegn ved hans fremtrædende status som pioner og forbillede. Med andre ord et godt tidspunkt at stille skarpt på manden og hans kunst: hvad er det Crumb kan? Hvorfor er han betydningsfuld? Hvordan kan man forholde sig til hans misantropiske, racistiske og misogyne værker? Er han satiriker eller pornograf? Hvad er det, der gør ham til så enestående en tegner? Den konkrete anledning til afsnittet er bogen I Can't Do Pretty af Christian Monggaard, filmredaktør ved dagbladet Information. Bogen, der udkom før jul, indeholder to interviews med Crumb, foretaget under forrige års Louisiana Literature-festival, som Crumb gæstede sammen med sin kone, den fantastiske tegneseriekunstner Aline Kominsky-Crumb. Monggaard ledsager interviews'ne med en personligt-biografisk tekst om Crumb og et introducerende essay ved Rackhams egen Matthias Wivel. Den kan erhverves fra Monggaards Barbar Bøger eller i enhver velassorteret boghandel. Moggaard gæster derfor Radio Rackhams corona-virtuelle studie. Oplev ham i samtale med Frederik Storm, visuel redaktør på DR, tegner Thomas Thorhauge og førnævnte Wivel.

Hvorfor skal man læse en sort/hvid tegneserie om indianere og udvindning af naturresourcerne i Nordamerika? Det skal man fordi Joe Saccos ‘Paying the Land' fra 2020 er en uomgængelig tegneserie. Der kommer ikke mange værker som rummer samme menneskelige, politiske og geopolitiske kompleksitet og minder læseren om hvad man kan med en tegneserie. Klima, kolonialisme, kulturmøder og menneskeskæbner tages under behandling i denne fortælling som går helt tæt på virkeligheden. Joe Sacco er journalist men arbejder i tegneserieform og han bruger mediet på en måde som ikke ligner noget andet. Tune ind på Radio Rackham og hør tegner Thomas Thorhauge, visuel redaktør Frederik Storm og kunsthistoriker Matthias Wivel diskutere hvad det er som er det helt specielle ved Sacco. Skud til DJ Cars10 for musikken.

Sofie Louise Dam er en af tidens mest markante yngre danske tegnere. Hun deler ud af sin erfaring som dimittent fra linjen for Grafisk fortælling på The Animation Workshop i Viborg, som debutant på det store amerikanske bogmarked og som driftig freelancer på vej frem med både ambitioner og selverkendelse i baggagen. Hun fortæller om hverdagen som tegner, om planer for fremtiden og om at spille på flere strenge som kunstner og viser sågar hvordan man kan planlægge sin økonomi som freelancer og om vigtigheden af at have en agent. Dam (f. 1992) var del af første årgang på Grafisk Fortælling og tog i 2017 afgang med den autofitkive tegneserie Fortress, der omhandlede Danmarks fortid som kolonimagt i Vestindien. Hun signerede derefter børnebogen Stur Stur Nummer (2018), forfattet af Kim Fupz Aakeson, før hun reelt debuterede som tegneserieskaber med This Land Is My Land (2019), en historisk gennemgang af utopiske samfund, reelle såvel som urealiserede, lavet i samarbejde med Andy Warner. Senest har hun signeret billednovellen #Parisjetaime (2017/2019). Hun har arbejdet i såvel undergrundssammenhæng som for Gyldendal og hendes debut er udgivet på det store amerikanske forlag Chronicle Books, så hun har allerede prøvet lidt af hvert. Dam diskuterer alt dette og mere med tegner Thomas Thorhauge, visuel redaktør Frederik Storm og kunsthistoriker Matthias Wivel. Tak til Morten Søndergård og Kim Schou. Skud til DJ Cars10 for musikken.

Adrian Tomine er på toppen af sit game. Han tegner til den mest prestigiøse publikation af sin art i Nordamerika, hans tegneserier udgives til anmelderoser og pænt salg og han er efter alt at dømme lykkeligt gift og har to døtre. Alligevel mangler der noget. Det handler hans seneste tegneserie, The Loneliness of the Long-Distance Cartoonist, om. Tegneserien, der består af humorisitiske og selvudleverende punktnedslag i Tomines liv, handler om tegneseriegerningen som kald og den frustration, om ikke udsigtsløshed, man som praktiserende risikerer. Den handler om branchens fordomme og faldgruber og i sidste ende om når drømme bliver til realiteter, på godt og ondt. Tune ind på Radio Rackham og hør Henry Sørensen fra Faraos Cigarer, visuel redaktør Frederik Storm, tegner Thomas Thorhauge og kunsthistoriker Matthias Wivel diskutere Tomines tegneserie, værk og karriere, samt den branche vi deler med ham. Men vær advaret: Comics will break your heart. Skud til DJ Cars10 musikken.

Radio Rackham er et nyt kritisk tegneseriepodcast, der tager såvel den hjemlige som den internationale tegneseriekultur under behandling og ligeligt sætter fokus på tegneserien som kunstform og kulturfænomen. Radio Rackham er alligvel ikke helt nyt, da det fortsætter et projekt, der startede med lanceringen af tegneserietidsskriftet Rackham i sommeren 2000 og siden udviklede sig til udstillingerne og tegneserieantologierne under BLÆK-paraplyen og sidenhen til deltagelse i etableringen af Dansk Tegneserieråd, Pingprisen og tegneseriesitet nummer9.dk, blandt andre ting. Radio Rackham søsættes nu i erkendelse af, at den progressive tegneseriekultur holdet bag måske mere støjende end vedholdende plæderede for, i vidt omfang har ladet vente på sig. Ikke fordi endnu et podcast gør så forfærdelig meget forskel, men fordi det alligevel er dejligt at have et forum for fælles drømme. Radio Rackham er ikke tænkt udelukkende som forum for stifterne, da deres efterhånden grånende og i stigende grad fastgroede forestillinger langt fra alene gør en sommer. Derimod håber vi på et forum for den bredere tegneseriekultur og vil således inkludere så bred en vifte af gæster, reportager og indslag som tegneserieformen af i dag fortjener. Tune ind på første afsnit, i hvilket Rackhams stiftere, kunsthistoriker Matthias Wivel, tegner Thomas Thorhauge, Henry Sørensen fra Faraos Cigarer og visuel redaktør Frederik Storm, diskuterer tegneserieformen som den tager sig ud lige nu, ikke mindst i den danske kultur og på det danske tegneseriemarked. Skud til DJ Cars10 for at bistå os med beats.

Tre ud af fire indvandrere eller efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mener, at det skal være ulovligt at kritisere islam. Det konstaterer en ny rapport om ytringsfriheden i Danmark. Så er den betændte debat om ytringsfriheden lige som i gang igen. Men spørgsmålet er, om vi er endt et sted, hvor vi ikke længere kan tale sammen om ytringsfrihed? Vi prøver at finde frem til, hvad der er svært, hvor vi kan mødes - og hvordan man over hovedet kan snakke sammen om det her. Og så skal vi omkring panelet, der snakker om politik. Skal der være et nationalt lovforslag mod bønnekald. Det mener Mikkel Bjørn Sørensen, landsformand for Nye Borgerlige Ungdom. Vi vender det med SF Ungdom og Venstre Ungdom. Gæster: Thomas Thorhauge, tegner og forfatter, Omar Al-Khatib, som er civiløkonom, debattør og aktiv i det muslimske civilsamfund, Jesper Zølck, journalist i Sverige, Louise Sandager, journalist i Frankrig.Vært: Kevin Shakir

Mandag løb slaget om Winterfell af stablen, og det var det længste slag i tv-historien. Helt præcis en time og sytten minutter.Ingen af seriens helt store karakterer mistede overraskende nok livet i den længe ventede krig, så nu er der tilbage at spørge: Hvem skal dø i løbet af de sidste tre afsnit? Og endnu vigtigere: Hvem ender med at slå hinanden ihjel?Hvis du ikke ser 'Game of Thrones', så bliv  i ugens podcast klogere på, hvorfor folk går amok over drager og den famøse vinter. Men hvis du ser 'Game of Thrones', så forbered dig på en masse spoilerfyldt nørdning. Ugens gæster: Thomas Thorhauge, Joakim Grundahl og Simon Lund.Ugens anbefalinger:1. Se den sidste Avengers-film, 'Avengers: End Game'.2. Hør podcasten ’The Pessimist Archive’, der handler om nybrud og opfindelser i historien.3. Læs ’Sabrina’, en graphic novel af Nick Drnaso. 4. Læs ’Sommeren er ikke helt forbi’ af afdøde Maria Gerhardt. Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom.Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.

I over 19 måneder har fans verden over ventet på at høre nyt fra en fantasiverden, hvor syv klaner slås om en jern-trone. Hvad er det lige ved ’Game of Thrones’, der har fanget og fascineret så mange? Hvad i sådan en middelalder-fantasi fuld af magtkampe og liderlighed minder os om vores egen tid? Og hvad skal det hele ende med?Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk.Vært: Nils Thorsen.Gæst: Thomas Thorhauge, tegner på Politiken og serienørd.Produktion: Jonas Schrøder-Andreasen og Sille Westphal.Redaktør: Nina Kragh.

Stanley Kubrick forudså allerede for 50 år siden faren ved kunstig intelligens med computeren Hal, der vender sig mod sine mennesker i mesterværket ’Rumrejsen år 2001’. Hvad kan vi lære om vores egen tid ved at gå i biografen og se en rumfilm fra 1968?Vært: Gudrun Marie Schmidt.Gæst: Thomas Thorhauge, tegner for Politiken og filmnørd.Produktion: Christine Runøe, Sille Westphal og Kathrine Eggert Wadsholt.Redaktør: Nina Kragh.

I løbet af de sidste to år har Lucia Odoom budt os velkommen til sit helt særlige popunivers hele 100 gange med ordene: »Velkommen til Politikens Poptillæg, en popkulturelt begejstret podcast...«. Disse ord blev i fredags sagt live foran et veloplagt publikum, der med øl i hånden og popkultur på hjernen var samlet for at fejre podcastens jubilæum. I dagens anledning var der samlet ikke bare ét, men hele fire paneler, der diskuterede alt det, lyttere af Politikens Poptillæg elsker, nemlig »film, popfænomener, tv-serier, pladeudgivelser eller tidstypisk støj fra internettet«.I løbet af aftenen kunne publikum blandt andet høre sprøde toner leveret af folkene bag MMHradio, opleve Mirian Due læse højt af sin digtsamling 'Telter i randen af et mørkt øje, sover i knitrende sengetøj' og høre panelerne på scenen snakke om alt fra Kanye West's Twitter-comeback og nekrofili i litteraturen til nye serier som 'Blank' og 'The Rain'.I redaktionen: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Nina Kragh.Ugens live-panel: Kristian Karl, vært på Soundvenues hiphop-podcast 'Standard'; Pernille Jensen, redaktør, iBYEN; Marie Louise Tüxen, forfatter; Mirian Due, forfatter; Felix Thorsen Katzenelson, praktikant på Politiken Bøger; Sebastian Wittrock, skribent, Politiken Bøger; Oskar Fehlauer, skribent på SEINmag; Line Miller, redaktionschef, Politikens Forlag; Lise Ulrich, skribent på Soundvenue; Benedikte Granvig, vært på P2 og podcasten 'Selvskrevet' og Thomas Thorhauge, tegner for Politiken.

Ridley Scotts 'Blade Runner' fra 1982 er blevet beskrevet som noget så sjældent som en sci-fi-noir og er i dag en kultfilm med sin imponerende cinematografi og karakteristiske Vangelis-synthesizer-soundtrack. Nu går 'Blade Runner 2049' i biografen, og den er instrueret af Dennis Vielleneuve, har Hans Zimmer bag orglet og Ryan Gosling i hovedrollen som en replikant-blade runner. I ugens Politikens Poptillæg stiller vi derfor spørgsmålet: Er det lykkedes at lave en troværdig fortsættelse af den ikoniske film?Ugens begejstrede 'Blade Runner'-panel er samlet til en snak om den gamle film og dens betydning, om Dennis Villeneues opgave at løfte kult-arven fra Ridley Scott og om filmens musikalske synthesizer-univers.Lyt med og bliv klogere på et univers af replikanter og ikke-replikanter, 'blade runnere', hologram-kærester og synthesizer-buldren og tag sammen med panelet stilling til, om 'Blade Runner 2049' kan løfte arven fra 80'er-klassikeren.Panel: Peter Albrechtsen, lyddesigner og tonemester; Thomas Thorhauge, tegner og formidler af tegnet fiktion hos Politiken; Helene Navne, journalist på Politiken. Redaktion: Christine Runøe, Lucia Odoom, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.

Ugens ekspertpanel har alle sammen kroppene fulde af kærlighed til Twin Peaks’ underlige, vidunderlige univers. Serien rummer utallige narrativer og er ligeledes indhyllet i myter, og i denne uge vil Poptillægget forsøge at oprullere nogle af alle disse historier, myter og gimmicks. Thomas Thorhauge tegner i studiet, imens panelet ser nærmere på kult-begrebet og diskuterer, hvorfor Twin Peaks har kunnet generere 25 års hype. Panelet ser frem imod den nye sæson og taler om, hvilke karakterer de håber at møde igen – og hvem af dem, de virkelig godt kunne undvære i den nye sæson. Og så giver de selvfølgelig også en popkulturel anbefaling med på vejen.Ugens panel: professor i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, Anne Jerslev; filmekspert og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Andreas Halskov; og tegner og tegneserie-aktivist, Thomas Thorhauge.Redaktion: Christine Runøe, Lucia Odoom, Astrid Skov og Mikkel Vuorela.

I ugens Poptillæg samles et panel af begejstrede sommersports-entusiaster. I løbet af tre etaper fortæller de hvilken sportsgren, der kan få dem til at sidde klinet til tv-skærmen hvert sommer - og hvorfor. Der vil blive læst sportspoesi højt, skudt med løs sportslingo og diskuteret sportsrepræsentationer på film. Og til sidst anbefaler panelet selvfølgelig også, hvad for noget populærkultur man kan dyrke, hvis man ikke kan udstå synet af fysisk aktivitet.  Ugens panel: Journalist og tennis-kommentator, Anders Haahr Rasmussen; tegneserieaktivist og total cykelentusiast, Thomas Thorhauge; og bagsideredaktør og fodbold-fan, Mads Zacho Teglskov.  Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe og Katrine Hornstrup Yde.

ADVARSEL: UDSENDELSEN INDEHOLDER SPOILERS FRA FØRSTE AFSNIT AF GAME OF THRONES SÆSON 6. Den sjette sæson af tv-serien og kultfænomenet Game Of Thrones har netop ramt streamingtjenesten HBO. Forfatteren til bøgerne bag serien, George R. R. Martin, bliver ivrigt tilskyndet til at skrive videre på historien, og verden over sidder utålmodige fans med nedbidte negle klar foran deres skærme for at følge med i, hvad der sker med deres hårdt prøvede yndlingskarakterer.  I denne uge vil et begejstret og kyndigt panel fortælle, hvorfor Game of Thrones er så utroligt vanedannende. De vil udfolde Game of Thrones-universet for viderekommende, lægge tarotkort på seriens karakterer og fortælle hvem de hepper på i denne sæson - og hvem de synes, der godt må dø. Afslutteligt vil de selvfølgelig også give deres anbefalinger til, hvad for noget popkultur man ellers kan dyrke lige nu, hvis man ikke har HBO.  Ugens panel: forfatter Steen Beck, tegneserieaktivist Thomas Thorhauge og kulturskribent Linea Maja Ernst.  Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe og Katrine Hornstrup Yde.

Ugens panel anmelder "The Huntsman: Winter's War" og diskuterer Hollywoods appropriation af eventyret. Prøver produktionsselskaberne at gøre op med deres image som dem, der distribuerer heteronormative og urealistiske forventninger til livet til børn verden over? Bliver de gamle eventyr befriende udfoldet eller unødvendigt psykologiseret af de nye filmatiseringer? Er der plads til de skurke, der bare gerne vil se verden brænde, eller skal der være en psykologiserende morale bag hver eneste afstumpet karakter?  Som sædvanligt fortæller panelet, hvad de har optur over i denne uge og giver dig nogle gode anbefalinger med til, hvad for noget popkultur du skal dyrke.  Panel: Ph.d-studerende Torsten Bøgh Thomsen, radiovært Benedikte Granvig og tegneserietegner Thomas Thorhauge.  Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe og Katrine Hornstrup Yde.