Podcasts about befolkningen

Vi har flinke fagfolk på besøk i dagens episode!I mange år har Eirik og Jan Erik jobbet som behandlere ved Stavanger Idrettsklinikk (og treningssenter), med en stor faglig interesse og kjærlighet for løping.Nylig tok duoen over treneransvaret i GTI Friidrettsklubb, som en del av en storsatsing fra Stavanger-klubben på å heve både kunnskaps- og ferdighetsnivået blant medlemmene, med bedre folkehelse som grunnmur i arbeidet deres.Et spennende samarbeid, og stor kudos til klubben for valget av samarbeidspartnere!Skader knyttet til løping er dessverre et hett og aktuelt tema, og praten i dagens episode dreier seg også delvis rundt dette. Vi blir bedre kjent med Eirik og Jan Erik, både som fagfolk og som løpere, og får et godt innblikk i deres filosofi rundt løping.Befolkningen i Rogaland er privilegert med et bredt utvalg av trygge og dyktige behandlere, og disse gutta er intet unntak. Så lytt gjerne gjennom episoden, forhåpentligvis lærer du noe nytt, og har duoen fra Stavanger Idrettsklinikk i bakhodet neste gang du trenger de tjenestene de tilbyr.En stor lykkeønskning går ut til alle som deltar på både Sandnes Ultratrail og fjerde løp i Rogaland Grand Prix, Siddisløpet. Vi heier på dere alle!God helg og god helse.Podkasten er sponset av:

For få årtier siden var det helt utænkeligt. Befolkningen, politikerne og langt de fleste forskere var helt imod atomkraft. I dag har piben fået en anden lyd, for med den grønne omstilling og krig i Ukraine er forsyningssikkerhed blevet afgørende ikke mindst for erhvervslivet - og den skal være stabil. Og her er atomkraft stensikker og samtidig grøn. Hør Finans Weekend og bliv klogere på, hvorfor stemningen er vendt, hvad de økonomiske perspektiver er, hvorfor mange forskere stadig tvivler, og hvor hurtigt udviklingen går hen mod mere sikker og mobil atomkraft. Gæster: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans. Jesper Kildebogaard, Journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I måndags kom A-kursen i autokratisering och nu har det blivit dags för överkursen, det vill säga hela Emmas intervju med Åsa Wikforss som är professor i teoretisk filosofi vid Stockholms universitet. Åsa berättar bland vilka som är de främsta hoten mot Sveriges demokrati, om det finns några alternativa styrelseskick som är bättre än vårt folkstyre och vad man kan man göra för att stärka demokratin.Följ oss på instagram @akursen_poddmail: akursenpodd@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Amerikanerne kaller det den endeløse krigen. Den begynte for alvor med invasjonen av Afghanistan og varte i 20 år. Da den ydmykende exiten var over begynte krigen i Ukraina, som truer med å trekke USA ned i en ny hengemyr. Nå er Europa truet av det samme. Europeiske ledere som Mette Frederiksen lover fortsatt å stå ved Ukrainas side to the bitter ende. Ingen aner hvor høy den regningen vil bli. Støre er på samme linje, sammen med Ursula von der Leyen. De inngår noen forpliktelser det kan bli umulig å oppfylle, Befolkningen blir ikke tatt med på råd. I USA er Pete Hegseth ny forsvarsminister. Han er på en måte også vår forsvarsminister, for han vet hva krig er. Det gjør ikke våre skrivebordsgeneraler og politikere. Er det en av grunnene til at de hater Trump? Det pågår en krig både mot Russland og innad i Nato, mot Trump. Der spiller faktisk Norge en ikke helt ubetydelig rolle gjennom Stoltenberg, som nå er leder av sikkerhetskonferansen i München, og gjennom Støres kontroll over norsk energi.  

I dagens episode av Impressions Podcast har vi med oss Tarje Skarbøe. Tarje er aktiv på TikTok og Instagram der han deler sine meninger og tanker om mennesker og verden i dag. Sjekk ut Tarje her:https://www.instagram.com/tarjeskar/https://www.tiktok.com/@tarjeskarTakk for at du lytter til Impressions Podcast! Har du forslag til gjester vi kan invitere? Send oss en melding på sosiale medier:Instagram: instagram.com/impressionspodTikTok: tiktok.com/@impressionspod+++ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bliver det Trump eller Harris? Spændingen er intens her på valgdagen, og det samme er stemningen, rapporterer Finans' USA korrespondent, Iben Schmidt, der befinder sig i hovedstaden Washington D.C.  Et af de helt store omdrejningspunkter i valgkampen har været økonomien. For selvom USA i en længere periode har kørt i overhalingssporet med vild jobvækst og den ene børsrekord efter den anden, så har de almindelige amerikanerne for manges vedkommende ikke mærket meget til opturen  Hør hele podcasten, hvor Iben Schmidt fortæller om sine oplevelser og reflektioner. Gæst: Iben Schmidt, USA korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Podcastredaktør: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi snackar om bortgångne Iron Maiden-sångaren Paul Di'Anno, Thåströms nya platta, att både Markus Krunegård och Jakob Hellman är på gång med nytt, Ronny & Ragges återförening, om det är acceptabelt att Kent kommer tillbaka, Sweden Rocks gubbstrategi och en hel del annat. Dessutom har Ricky Holmquist lyssnat på ett gammalt Krunegård-örhänge och Zach Bryan medan Mikael Mjörnberg lyssnat på Befolkningen. Musiken som diskuteras i avsnittet hittar ni här: https://open.spotify.com/playlist/3toVhgBMZHACOdsNjeVngm?si=1f54d81d99544a29 Vinjettfoto: Martin Wilson (https://www.facebook.com/fotografmartinwilson) Vinjettmusik: Systemet (https://open.spotify.com/artist/72k91zc6DR3LSq87r4fnVO?si=dcfb98a9377e428a)

Detta är bara första halvtimmen. Hela programmet (som är en och en halv timme långt) är exklusivt för stödprenumanter. Du kan bli stödprenumerant, och prova på de första sju dagarna gratis om du vill, genom att välja den plattform du vill stödja oss via:Hemsidan: https://www.svegot.se/support (Kort, Swish eller Bankgiro)FriaSvenskar: https://www.friasvenskar.se/checkout/svegot (Enbart kort, prova 7 dagar gratis)SubStack: https://svegot.substack.com/subscribe (Enbart kort)Spreaker: https://www.spreaker.com/podcast/dagens-svegot--4339034/support (Enbart kort)Dan Eriksson och Magnus Söderman djupdyker i samhällets förfall. Från tunnelbanekaos och skjutningar bland unga till hur ny teknik påverkar våra hjärnor - men finns det en väg framåt för svenskarna?Tunnelbanekaos och skjutning på skoltoaletten på Trångsunds grundskola inleder podcasten och kräver att vi ställer oss frågan: Hur har Sverige hamnat här? Vi gräver djupare i hur mångkulturen påverkar tryggheten i både storstäder och på mindre orter. Kan en lösning finnas i att nationalister söker sig ut på landsbygden för att skapa en tryggare framtid för sina barn? Eller räcker inte ens det?Samtalet tar en kanske oväntad vändning när vi börjar diskutera hur ny teknik som TikTok och smartphones kan förändra våra hjärnor, särskilt hos den yngre generationen. Finns det paralleller till hur pornografi påverkar våra relationer och vår syn på sexualitet? Vad är vuxenvärldens ansvar i allt detta och hur kan vi bygga en bättre grund för kommande generationer?Vi talar bland annat om…Tunnelbanekaos och skjutningar bland unga i StockholmMångkulturens påverkan på tryggheten i SverigeDen sjunkande IQ-nivåns horribla konsekvenserMöjligheten för nationalister att skapa trygghet på landsbygdenNy tekniks inverkan på våra hjärnor, särskilt hos ungaPornografins roll i förändrade relationer och sexualitetVuxnas ansvar att vägleda den yngre generationenVisioner för att skapa en bättre framtid för Sverige

Dan Eriksson och Magnus Söderman djupdyker i samhällets förfall. Från tunnelbanekaos och skjutningar bland unga till hur ny teknik påverkar våra hjärnor - men finns det en väg framåt för svenskarna? Inlägget När befolkningen blir dummare, blir samhället farligare dök först upp på Dagens Svegot.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Novo Nordisk-fonden investerer gigantisk beløb i klimavenligt landbrug,   fra 1. januar 2025 bliver det et krav, at de danske malkekøer får en høj andel af fedt i foderet hele året eller et metanreducerende fodertilsætningsstof og endelig går vælgerne ind for en CO2-afgift på landbruget – så længe det ikke koster arbejdspladser - ligesom de synes, at landbruget bliver uretfærdigt behandlet i klimapolitikken. 

30.000 mennesker er drept og mange flere skadet. Befolkningen sulter og helsevesenet kneler, men likevel kommer det altfor lite hjelp inn. Samtidig vet vi at det gjøres en enorm innsats for å få inn mer mat, vann og medisinsk utstyr. Hvorfor klarer vi ikke gjøre noe med den desperate situasjonen? Er det noe vi kan gjøre for å bidra? Og hjelper det å dele ting om Gaza på Instagram for eks? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Befolkningen på den lille ø Manø i Vadehavet er truet. Ikke kun af befolkningsfraflytning, men også af af forhøjet vandstand. Hvis ikke digerne omkring Manø forstærkes, så ender Manø med at blive oversvømmet. Men hvad mister vi som samfund egentlig, hvis vi lader småøer, som Manø forgå og hvorfor agter en lille del af den danske befolkning at forblive boende på en ø, som har dårlige fremtidsudsigter? Sofie Husum Johannesen, som er dokumentarfilminstruktør, gæster studiet til en snak om Manø, som hun har fulgte i en periode på tre år og skildret i sin dokumentarfilm Før Stormen, som har premiere d. 22. februar i udvalgte biografer. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

I dagens udgave af vores weekendpodcast kan du høre kulturjournalist Birgitte Kjærs interview med forfatteren Thomas Korsgaard., som for nylig udgav en novellesamling: 16 noveller om et sted, der minder om det, han kommer fra.»Bogen hedder ikke 'Sådan er Jylland'« , siger Thomas Korsgaard i interviewet.»Men det er væsentligt at starte samtaler om, hvordan livet i Danmark også ser ud. For det glemmer man let, når man befinder sig i storbyernes kreative miljø, hvor man kan gå på deltid og købe et lille hus på Møn. Hvor man har overskud. En meget stor del af befolkningen i det her land har ikke overskud«.---------------I podcasten teaser vi også for en række af Birgitte Kjærs øvrige forfatter-interviews. Her er links til de tre omtalte interviews, så du kan høre dem i fuld længde (tryk på deres navn):Jeanette Varberg fortælle om dele sit følelsesliv med offentlighedenKatrine Marie Guldager om hæmningsløse kvinder på 50+:Zadie Smith om at skrive bøger om kolonialisme i en tid, hvor vi er på randen af klimakollaps---------------Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU) Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København. For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land' synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab. Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab. Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden. Links Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne« DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere

Der kan blive krig i Sverige, lød det forleden fra landets civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin. Udtalelserne har vakt stor opsigt - ikke mindst i Danmark. Men er svenskerne for alarmistiske, eller er det Danmark, der tage det hele for roligt? Det drøfter vi i denne udgave af Frontlinjen. Vi taler også med vicechefen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), som fredag kunne se en af sine tidligere projektledelse idømt fængsel for bestikkelse og mandatsvig. Indhold: - Dom i sag om bestikkelse og mandatsvig i FES - Regeringen inviterer igen civile konsulenter indenfor - Danmark mangler et robust og velkoordineret beredskab Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Simon Hyllested (journalist, TV Midtvest), Thomas Øgendahl Knudsen (vicechef, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse), Hans Peter Michaelsen (forsvarsanalytiker), Rasmus Dahlberg (krisehistoriker) og Michael Zilmer-Johns (pens. Ambassadør).See omnystudio.com/listener for privacy information.

På 1600-tallet, vokser frykten for det overnaturlige i Storbritannia. Befolkningen klandrer hekseri for alt som går galt og utallige mennesker henrettes. I det som skal bli en av de største hekseprosessene i historien står én enkelt mann for jakten. Matthew Hopkins sender flere i døden enn noen heksejeger før ham.

I dette debattinnlegget på NRK kan Gunnar Hasle fortelle at norske jegere ødelegger naturopplevelsen for resten av befolkningen i dette landet. Han mener at all småviltjakt må forbys i våre nasjonalparker siden det er så lite ville dyr å se. Han ønsker seg mer afrikanske tilstander hvor ville dyr ikke er redd mennesker og vi får iaktta de på nært hold ute i naturen.Slikt gjør at vi blir både oppgitt og forbanna, så vi tar innlegget hans opp til diskusjon. Bli med i diskusjonen på våre facebooksider.Husk å send oss dine tips og lifehacks, enten på melding eller via kontaktskjemaet på denne siden.Er du ikke patreon enda, men synes det er hyggelig å ha oss på øret hver mandag? Bli gjerne patreon og bidra litt til produksjonen av podden og filmer :) Få bonusinnhold og andre fordeler med Patreon Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fortællingen om Onkel Jammu er en skrækhistorie, man fortæller børn i Finland, for at de ikke skal stole på og tage imod slik fra fremmede. Men historien er sand. Jammu havde igennem sin tid voldtaget mange unge piger, men altid formået at betale dem tavse. Dette var dog kun indtil den 62-årige Jammu mødte to otte-årige piger. Befolkningen blev forargede over den behandling, han havde udsat de to piger for og de mange andre forbrydelser, han igennem sit liv havde begået.Manuskript: Janne AagaardIndlæst af: Emilie Westh WoldProduktion: Ida Frisk CarstensenSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Jonzon tar oss igenom Jonzon Victory Tour där han som wildcard-spelare tog sig hela vägen till final i Malmö.I övrigt: Hur blev Sofia Araujo en av världens fyra bästa backhandspelare? Har Lebron börjat tvivla på sig själv? Varför är Paquito alltid som bäst på Premier Padel?Dessutom vill Håkiz lyfta en sak som alltid glöms bort i debatten om padelhallsdöden.

Demografi er nærmest forbudt å snakke om og som med andre saksfelt forsøker myndighetene å overbevise oss om å ikke stole på våre sanser. Ikke får vi diskutere konsekvensene av masseinnvandring heller, tross at flere byer i Vesten nært sagt er kolonisert av fremmede kulturer. I kveldens Dagsorden tar Hanne Tolg, Christian Skaug og Rebecca Mistereggen for seg den demografiske utviklingen i Oslo, Norge, Storbritannia og Europa forøvrig. Hva slags konsekvenser har befolkningsutskiftning for vertsfolket? Hvordan havnet vi i denne situasjonen? Når er vi i mindretall i våre hjemland? Velkommen til Dagsorden.  

Den danske imam Naveed Baig har en mission. Han vil konfrontere Taliban med kvinders manglende rettigheder. Taliban regerer gennem fuld sharialov. Befolkningen lider, og kvinders rettigheder er én efter én afskaffet.Men kan en dansk imam overbevise Taliban om, at kvinder har ret til at arbejde og gå i skole? Han vil i hvert fald gøre forsøget. Og vi følger hans rejse.Vært:Camilla Michelle MikkelsenTilrettelæggere:Camilla Michelle MikkelsenJosefine PilLyddesign:Josefine PilMusik:Oliver Matthew VolzRedaktør:Mille Ørsted

Lader Region Midtjylland regneark afgøre, hvornår dødssyge patienter får behandling? Det spørger vi lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland, Helene Probst, om klokken 07:10. Derudover har vi Eva Smith med, der rejser kritik af, at man bruger en vurdering af rigspolitichefen Thorkild Fogde til at rense statsministerens nærmeste rådgiver Barbara Bertelsen.  Derudover taler vi med Theresa Scavenius, Sofie Carsten Nielsen og meget mere.  Velkommen til En Uafhængig Morgen! Din vært her til morgen er: Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

För att lyssna på den här serien och alla andra avsnitt i Naudio Dox - prenumerera på ThirdEar+. Gå in på www.thirdear.studio för att teckna din prenumeration. Som betalande prenumerant får du då även exklusiv tillgång till Spår, En mörk Historia och Skuggland. Seriemördaren Peter Mangs håller 2010 Malmö som gisslan med sina skott. På nätterna smyger han runt och skjuter mot människor som han stämplar som invandrare – till synes slumpvis utvalda. Befolkningen fylls av en växande skräck när polisen famlade i mörkret efter den skyldige. Samtidigt fylls nyheterna av nya dåd och teorier om "en ny laserman". Men faktum är att han redan sju år tidigare begick sitt första kända mord."Serieskytten Peter Mangs" är baserad på Joakim Palmkvists bok “Äventyr i Svenssonland”. Dokumentären innehåller beskrivningar av mord, våld och grov rasism.Medverkande: Joakim Palmkvist, journalist och författare till boken “Äventyr i Svenssonland”Programledare och producent: Anton VretanderManusbearbetning: Tobias NorströmLjudtekniker: Jonas SjöbergProducerad av Fisk i Keps

Använd kampanjkoden NAUDIODOX för en hel månads gratislyssning på NaudioSeriemördaren Peter Mangs håller 2010 Malmö som gisslan med sina skott. På nätterna smyger han runt och skjuter mot människor som han stämplar som invandrare – till synes slumpvis utvalda. Befolkningen fylls av en växande skräck när polisen famlade i mörkret efter den skyldige. Samtidigt fylls nyheterna av nya dåd och teorier om "en ny laserman". Men faktum är att han redan sju år tidigare begick sitt första kända mord.Peter Mangs - Serieskytten i Malmö är baserad på Joakim Palmkvists bok “Äventyr i Svenssonland”. Dokumentären innehåller beskrivningar av mord, våld och grov rasism.Programledare & Producent: Anton Vretander Samtliga avsnitt av Serieskytten i Malmö finns att lyssna på i dokumentärappen Naudio. När du prenumererar på Naudio får du lyssna gratis under en provperiod och därefter kostar det 69 kronor i månaden. Du kan avsluta när du vill. Manusbearbetning: Tobias NorströmLjudtekniker: Jonas Sjöberg

Et nytt lovforslag i den amerikanske staten Idaho vil, dersom det blir vedtatt, i praksis føre til et forbud mot bruk av mRna-vaksiner. Resultatene av en stor studie av prostatakreft er nylig publisert i NEJM. I Nature og JAMA Oncology kan vi lese om den enorme økonomiske kostnaden kreftsykdommer har globalt. I en studie fra Danmark har forskere sett på effekten av at den generelle befolkningen kan førstehjelp på overlevelsesfrekvensen etter hjertestans utenfor sykehus. Hjelper yoga mot skrøpelighet? Verdens befolkning spiser for mye salt – og kun ni land har offentlig politikk for å begrense dette inntaket. Får man et lengre liv av kalorirestriksjon? Og hvordan vet egentlig hjernen at kroppen har blitt rammet av en influensainfeksjon, slik at den kan sette i sving riktig sykdomsatferd? Are Brean deler siste nytt fra andre vitenskapelige tidsskrifter i ukens episode.Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no. Stetoskopet produseres av Synne Muggerud Sørensen, Sigurd Ziegler, Are Brean og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean. Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne media Coverillustrasjon: Stephen Lee Artikler nevnt:Physicians Say an Idaho House Bill That Would Criminalize Administering mRNA Vaccines Is an Attack on the Medical Profession—Even If It Doesn't Become Law Fifteen-Year Outcomes after Monitoring, Surgery, or Radiotherapy for Prostate CancerLocalized Prostate Cancer — Then and Now Cancer will cost the world $25 trillion over next 30 years Training in Basic Life Support and Bystander-Performed Cardiopulmonary Resuscitation and Survival in Out-of-Hospital Cardiac Arrests in Denmark, 2005 to 2019Effect of Yoga on Frailty in Older Adults: A Systematic Review Salt intake: 97% of the world is failing to cut consumption, warns WHO Cut Calories, Lengthen Life Span? Randomized Trial Uncovers Evidence That Calorie Restriction Might Slow Aging, but Questions Remain Effect of long-term caloric restriction on DNA methylation measures of biological aging in healthy adults from the CALERIE trial How the brain senses a flu infection — and orders the body to rest An airway-to-brain sensory pathway mediates influenza-induced sickness

Seriemördaren Peter Mangs håller 2010 Malmö som gisslan med sina skott. På nätterna smyger han runt och skjuter mot människor som han stämplar som invandrare – till synes slumpvis utvalda. Befolkningen fylls av en växande skräck när polisen famlade i mörkret efter den skyldige. Samtidigt fylls nyheterna av nya dåd och teorier om "en ny laserman". Men faktum är att han redan sju år tidigare begick sitt första kända mord.Peter Mangs - Serieskytten i Malmö är baserad på Joakim Palmkvists bok “Äventyr i Svenssonland”. Dokumentären innehåller beskrivningar av mord, våld och grov rasism.Programledare & Producent: Anton Vretander Samtliga avsnitt av Serieskytten i Malmö finns att lyssna på i dokumentärappen Naudio. När du prenumererar på Naudio får du lyssna gratis under en provperiod och därefter kostar det 69 kronor i månaden. Du kan avsluta när du vill. Manusbearbetning: Tobias Norström Ljudtekniker: Jonas Sjöberg

Seriemördaren Peter Mangs håller 2010 Malmö som gisslan med sina skott. På nätterna smyger han runt och skjuter mot människor som han stämplar som invandrare – till synes slumpvis utvalda. Befolkningen fylls av en växande skräck när polisen famlade i mörkret efter den skyldige. Samtidigt fylls nyheterna av nya dåd och teorier om "en ny laserman". Men faktum är att han redan sju år tidigare begick sitt första kända mord.Peter Mangs - Serieskytten i Malmö är baserad på Joakim Palmkvists bok “Äventyr i Svenssonland”. Dokumentären innehåller beskrivningar av mord, våld och grov rasism.Programledare & Producent: Anton VretanderManusbearbetning: Tobias Norström Ljudtekniker: Jonas Sjöberg Samtliga avsnitt av Serieskytten i Malmö finns att lyssna på i dokumentärappen Naudio. När du prenumererar på Naudio får du lyssna gratis under en provperiod och därefter kostar det 69 kronor i månaden. Du kan avsluta när du vill.

Seriemördaren Peter Mangs håller 2010 Malmö som gisslan med sina skott. På nätterna smyger han runt och skjuter mot människor som han stämplar som invandrare – till synes slumpvis utvalda. Befolkningen fylls av en växande skräck när polisen famlade i mörkret efter den skyldige. Samtidigt fylls nyheterna av nya dåd och teorier om "en ny laserman". Men faktum är att han redan sju år tidigare begick sitt första kända mord.Peter Mangs - Serieskytten i Malmö är baserad på Joakim Palmkvists bok “Äventyr i Svenssonland”. Dokumentären innehåller beskrivningar av mord, våld och grov rasism.Programledare & Producent: Anton VretanderManusbearbetning: Tobias Norström Ljudtekniker: Jonas Sjöberg Alla avsnitt av Serieskytten i Malmö finns att lyssna på i dokumentärappen Naudio. När du prenumererar på Naudio får du lyssna gratis under en provperiod och därefter kostar det 69 kronor i månaden. Du kan avsluta när du vill.

I dette afsnit taler jeg med psykolog og ekspert i særlig sensitivitet, Lise August. I afsnittet dykker vi ned i, hvad særlig sensitivitet egentlig er for en størrelse og hvorfor det er vigtigt at kende til. Helt kort fortalt er særlig sensitivitet et biologisk træk, der betyder, at den sensitives nervesystem simpelthen bliver påvirket hurtigere og mere end andres - og det kan i dén grad påvirke den mentale sundhed og trivsel i livet. Det interessante er, at mange, mange flere end vi tror, er særligt sensitive i en eller anden grad. Det er relevant, fordi særlig sensitivitet kan være både en udfordring (især grundet vores forhastede, larmende samfund), men også fordi, særlig sensitivitet kan være en ressource. Det vigtige er, at vi forstår hvad særlig sensitivitet reelt er, så vi, baseret på denne viden, kan behandle os selv og omgås andre bedst muligt. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad særlig sensitivitet helt præcist er og hvorfor nogle mennesker er særligt sensitive mens andre ikke er.Min egen og endnu sårbare erfaring med emnet.Hvorfor særlig sensitivitet kan være en udfordring og en kæmpe mulighed.Hvorfor det er vigtigt at ændre forestillingen om, at sensitivitet handler om at være sart og svag.Hvad særligt sensitive kan gøre på arbejdspladsen og derhjemme for have det bedst muligt i livet.Hvad forældre, venner og kollegaer til en særligt sensitiv bør være opmærksomme på.Hvorvidt særlig sensitivitet er arveligt og om vi kan komme af med det.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Det er folkedrab. Russerne vil fryse befolkningen ihjel. De vil dræbe os, de vil have et Ukraine uden ukrainere," siger borgmesteren i Kyiv, Vitali Klitschko. Den første sne dalede i denne uge ned over den ukrainske hovedstad. Det sker samtidigt med, at russiske angreb på infrastrukturen har efterladt mange civile uden strøm og varme. Derfor har ukrainerne lavet et nyt begreb: Kholodomor, som betyder "massedød ved kulde." Det er et ordspil på Holodomor, som er navnet på Stalins udsultning af Ukraine i 1930'erne, som kostede millioner af mennesker livet. Vi ser på kulden og flygtningesituationen, der venter. Forsikringsbranchens sager om diskrimination af gravide fortsætter med at sprede sig. Topdanmark, Gjensidige, Alm. Brand og GF Forsikring har alle haft ulovlige og kønsdiskriminerende vilkår i deres afbestillingsforsikringer. Det fastslår Finanstilsynet i en række nye påtaler og påbud til selskaberne. Og alle fire selskaber beklager igen-igen over for deres kvindelige kunder. Vi undersøger, om der nu er ryddet op i de ulovlige forsikringer een gang for alle Plastikforurening er overalt. Det er mikroplast i kosten, i jorden i drikkevandet, i fiskene i verdenshavene. Forhandlingerne om en international juridisk bindende plastiktraktat i FN-regi er netop slut i Uruguay. Og selvom det ikke lykkedes i første hug at skabe enighed om plastiktraktaten, så blev grundlaget skabt for en helt ny måde at tale om plastik. Værter: Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche. Redaktør: Tine Linde. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at små børn mellem 2 og 6 år bliver vaccineret mod influenza, fordi de er store smittespredere. Styrelsen håber, at 75% af de små bliver vaccineret, men indtil nu har kun 10% fået vaccinen. Derfor spørger vi i dagens version af Ring til Radio4, om vi skal influenzavaccinere de små børn for at undgå smittespredning blandt resten af befolkningen? Medvirkende: Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og Michael Bang Petersen, adfærdsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus UniversitetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne episoden er tatt opp som en livepodkast fra scenen under Harstadkonferansen 29. april 2022 og ble publisert første gang 5. mai 2022. Nord-Norge er mulighetenes landsdel, men paradoksalt nok mangler vi folk. Befolkningen i nord blir eldre, og mange unge ser fremtiden sin utenfor landsdelen.Hvorfor er det slik? Hva kan vi gjøre med det? Hvem er ansvarlig for å gjøre noe med det?Med på scenen har debattleder og programleder Stein Vidar Loftås:Marta Johanne Pedersen (22) student fra Ballstad i Troms.Hanna Lundberg (26) fra Gratanglaks i Gratangen.Bjørn Tore Markussen, konserndirektør for Innovasjon og forretningsutvikling i SpareBank 1 Nord-NorgeNord-Norge i verden er produsert av Kunnskapsbanken SpareBank 1 Nord-Norge i samarbeid med Helt Digital. Programleder er Stein Vidar Loftås. Redaktør er Jeanette Gundersen. Musikken til podkasten er komponert av Emil Kárlsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Vi har de højeste prisstigninger i 38 år. Det lugter af fattigfirserne, efter inflationen ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er steget med 6,7 procent. Det er især varer som el, fødevarer, brændstof og gas, der sender priserne yderligere i vejret. Det mærker blandt andre førtidspensionisten Eva Merete Dam, som får det til at hænge sammen ved flere gange om ugen at få gratis madhjælp. De stigende priser er det helt store emne i dag, hvor vi ser på inflationen, og hvad politikere og centralbanker kan eller bør gøre for at tøjle den. Krigen i Ukraine viser, at der er behov for at kunne træffe beslutninger hurtigere og mere effektivt i EU. Derfor slog EU-kommissionen i går til lyd for at ændre afstemningsreglerne på forsvarsområdet, så beslutninger ikke længere skal træffes i fuld enstemmighed hos de 27 EU-lande. Det forslag sætter yderligere blus under den danske debat om fjernelse af forsvarsforbeholdet. Flere nej-partier frygter, at Danmark risikerer at miste retten til selv at bestemme, hvorvidt danske soldater skal sendes afsted på militære missioner. Er der noget at frygte? Vi taler med en EU-ekspert og et af ja-partierne. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Denne episoden er tatt opp som en livepodkast fra scenen under Harstadkonferansen 29. april 2022. Nord-Norge er mulighetenes landsdel, men paradoksalt nok mangler vi folk. Befolkningen i nord blir eldre, og mange unge ser fremtiden sin utenfor landsdelen.Hvorfor er det slik? Hva kan vi gjøre med det? Hvem er ansvarlig for å gjøre noe med det?Med på scenen har debattleder og programleder Stein Vidar Loftås:Marta Johanne Pedersen (22) student fra Ballstad i Troms.Hanna Lundberg (26) fra Gratanglaks i Gratangen.Bjørn Tore Markussen, konserndirektør for Innovasjon og forretningsutvikling i SpareBank 1 Nord-NorgeNord-Norge i verden er produsert av Kunnskapsbanken SpareBank 1 Nord-Norge i samarbeid med Helt Digital. Programleder er Stein Vidar Loftås. Redaktør er Jeanette Gundersen. Musikken til podkasten er komponert av Emil Kárlsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Svensk politi arbejder på højtryk for at finde frem til Anna Lindhs drabsmand. De kommer på sporet af en 35-årig mand, som flere vidner mener kan være gerningsmanden. Ved nærmere undersøgelse, så viser hans profil også, at passer utrolig godt på både billeder og beskrivelser af den eftersøgte NK-mand.  Manden bliver anholdt, men selvom politiet får fat i en mistænkt, så er deres arbejde bestemt ikke slut endnu og politiet fortsætter deres utrættelige arbejde. Presset vokser samtidig time for time. Befolkningen og politikerne kræver en fuld opklaring, så man ikke står tilbage med en ny Olof Palme lignende sag.   Podcasten er sponsoreret af Telmore Link til TelmorePlay - mobilabonnement med streaming: TelmorePlay   True Story liveshow: Få billetter her

Hentet fra Wolfgang Wee Uncut #220: Einar Øverenget er professor, filosof, forfatter og foredragsholder som hovedsakelig har arbeidet med spørsmål knyttet til etikk. ⭐️ Støtt WWU!Om du er fan av Wolfgang Wee Uncut, legg gjerne igjen en rating og en kommentar på Apple Podcast eller trykk på følgeknappen i Spotify. Det tar kun noen få sekunder, og betyr enormt mye for både podcastens synlighet og booking av gjester. Om du kunne tenkt deg å støtte podcasten, kan du: ➡️ besøke Webshoppen➡️ bli medlem av Youtube-kanalen➡️ bli abonnent på Apple Podcast➡️ gjøre en liten donasjon via PayPal eller krypto (se under). ➡️ BTC-adresse: 35orbrWkscfxd9KzhPJ1YmSM9a5iSAt3N5➡️ ETH-adresse: 0x36A5D25E6B5F67FAC88d1aBbfC6484c04c91F599 Lenker:

Wolfgang Wee Uncut #220: Einar Øverenget er professor, filosof, forfatter og foredragsholder som hovedsakelig har arbeidet med spørsmål knyttet til etikk. I denne podcasten snakker vi om: Koronapass, De Uvaksinerte, Bent Høies Overtramp, Frykt, Norsk Tillit og Lydighet, Infantilisering Av Befolkningen, Et Totalitært Samfunn, Mediene Har Sviktet, Riksrett, Ensakssamfunn, Støre, Erna Solberg, FHI, Nakstad, Guldvog.Se hele episoden her: https://youtu.be/aJg_ymUPpdA⭐️ Støtt WWU!Om du er fan av Wolfgang Wee Uncut, legg gjerne igjen en rating og en kommentar på Apple Podcast eller trykk på følgeknappen i Spotify. Det tar kun noen få sekunder, og betyr enormt mye for både podcastens synlighet og booking av gjester.Om du kunne tenkt deg å støtte podcasten, kan du:➡️ besøke Webshoppen➡️ bli medlem av Youtube-kanalen➡️ bli abonnent på Apple Podcast➡️ gjøre en liten donasjon via PayPal eller krypto (se under).➡️ BTC-adresse: 35orbrWkscfxd9KzhPJ1YmSM9a5iSAt3N5➡️ ETH-adresse: 0x36A5D25E6B5F67FAC88d1aBbfC6484c04c91F599Lenker:

Wolfgang Wee Uncut #220: Einar Øverenget er professor, filosof, forfatter og foredragsholder som hovedsakelig har arbeidet med spørsmål knyttet til etikk. I denne podcasten snakker vi om: Koronapass, De Uvaksinerte, Bent Høies Overtramp, Frykt, Norsk Tillit og Lydighet, Infantilisering Av Befolkningen, Et Totalitært Samfunn, Mediene Har Sviktet, Riksrett, Ensakssamfunn, Støre, Erna Solberg, FHI, Nakstad, Guldvog.Se hele episoden her: https://youtu.be/aJg_ymUPpdA⭐️ Støtt WWU!Om du er fan av Wolfgang Wee Uncut, legg gjerne igjen en rating og en kommentar på Apple Podcast eller trykk på følgeknappen i Spotify. Det tar kun noen få sekunder, og betyr enormt mye for både podcastens synlighet og booking av gjester.Om du kunne tenkt deg å støtte podcasten, kan du:➡️ besøke Webshoppen➡️ bli medlem av Youtube-kanalen➡️ bli abonnent på Apple Podcast➡️ gjøre en liten donasjon via PayPal eller krypto (se under).➡️ BTC-adresse: 35orbrWkscfxd9KzhPJ1YmSM9a5iSAt3N5➡️ ETH-adresse: 0x36A5D25E6B5F67FAC88d1aBbfC6484c04c91F599Lenker:

BONJOU FRA CARIBIEN I denne uge tager jeg dig med til tre forskellige øer i Caribien. Vi besøger en uafhængig FN-nation Saint Lucia og tager derefter over til to autonome øer, der er en del af det Nederlandske Kongerige. CRUISER I PANDEMIEN I august 2021 besøgte jeg Saint Lucia som en del af et 12-dages krydstogt med Celebrity Cruiselines. Jeg rejser altså stadig midt i den globale Corona pandemi – og jeg var da også fuldt ud klar over, at dette ville påvirke krydstogtet. Der er store forskelle mellem, hvordan vi rejste dengang og nu. For eksempel skulle vi alle være fuldt vaccineret og desuden fremvise en negativ COVID-testinden vi fik lov til at komme om bord. I stedet for den normale frokostbuffet, havde vi nogen, der serverede for os. Vi behøvede dog ikke at bære maske om bord på skibet, men der var begrænsninger for hvad vi måtte på ved visse destinationer, vi besøgte. Desuden det mest markante: rejseplanen havde ændret sig en hel del del. Den oprindelige plan var, at vi skulle besøge til seks FN-nationer, og da jeg er en globetrotter, der rejser med det mål at besøge alle lande i verden, var dette en af ​​hovedattraktionerne for mig. Denne tur ville ville gøre, at jeg kunne besøge mit land nummer 100, hvilket er en milepæl. Det skete dog ikke, og jeg var en hel del skuffet, da jeg fik nyheden. Men jeg tørrede øjnene, da jeg er klar over, at ting ikke altid går efter planen under en global pandemi. Hvis du er fast lytter til podcasten, kan du måske huske, at jeg har talt om dette i et tidligere afsnit. Nogle gange ændrer planerne sig, og det er noget, vi må acceptere og komme videre. Når du er på et krydstogt som dette, tilbyder krydstogtsrederiet et par forskellige ture eller udflugter på de dage vi er i land. Og ved nogle af stederne, var vi påkrævet, at vi bookede en tur med Celebrity Cruise. Det var den eneste måde, de ville slippe os ud fra skibet. Dette er naturligvis for at sikre, at vi kun er sammen med med andre fuldt vaccinerede og testede mennesker. Og det var tilfældet med Saint Lucia. DAGSTUR I SAINT LUCIA Jeg kom gennem de forskellige checkpoints på molen i Saint Lucia, og havde booket en togtur rundt i hovedstaden Castries. Det lille gule trolly-tog drives af Hibiscus Train – et lokalt firma her i Saint Lucia. Da vi kom i land, var der høj solskin, men så dukkede en regnsky kom pludselig op, og pludselig var den smeltende varme solskinsdag radikalt ændret, og vi stod næsten gennemblødt våde på molen. Heldigvis havde jeg grebet tilbuddet om en regn-poncho og søgte ly i en nærliggende bygning, mens vi ventede på, at regnen ville aftage. Denne form for lynregn er en regelmæssig begivenhed på disse kanter. Vi kørte en tur med et lille gult tog. Nej, vi var ikke på skinner, så det var mere bare en lille bil ”klædt ud” som et lokomotiv. Den havde åbne sider men heldigvis et tag, så vi havde læ for regnen. Efter en tur rundt i byen – med et par stop, som f.eks. katedralen, The Minor Basilica of the Immaculate Conception, endte vi ved den eksotiske Vigie Beach, lige på den anden side af deres lille lufthavn. Saint Lucia er en meget smuk caribisk destination, og folk er meget venlige. Her er nogle interessante ting, som jeg har lært: 7 INTERESSANTE FAKTA OM SAINT LUCIA Det er en lille hovedstad bygget på indvundet jord. Castries er hovedstaden og største by i ølstaten i Caribien, Saint Lucia. Det er en lille by i et lille land, og byområdet har kun omkring 20.000 indbyggere. Det er bygget på indvundet jord og har gennemgået flere genopbygninger efter brandødelæggelser. Det er et af de mindste lande i verden. Saint Lucia er lille land på 616 km2 (238 sq miles). Det er nummer 178 på listen over de 193 FN Nationer. Det er mindre end Mikronesien og Singapore og kun lidt større end Bornholm. Befolkningen i landet er kun 184.000. Det er det første land, der er opkaldt efter en kvinde. Det er det første land i verden, der er opkaldt efter en kvinde – Saint Lucy of Syracuse. Det er faktisk blot ét af to lande i verden, der er opkaldt efter en kvinde. Den anden er Irland. Saint Lucia opnåede sin uafhængighed i 1979 Landet opnåede sin uafhængighed fra Storbritannien i 1979, efter at øen havde skiftet ejer hele syv gange mellem Frankrig og Storbritannien i 1800-tallet. Efter 1979 blev det medlem af Commonwealth. Du kan stadig mærke lidt af Storbritannien her. For eksempel elsker de at spille cricket, køre i venstre side af vejen. Og engelsk er stadig det officielle sprog, selvom 85 % af befolkningen også taler Saint Lucian Creole. Det er svært at tage et billede uden deres berømte UNESCO vartegn. Saint Lucia er hjemsted for Pitons-bjergkæden, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Da øen er lille, er det næsten umuligt at tage et billede nogen steder i Saint Lucia uden at de to bjergtoppe er synlige. Der er 21 forskellige typer rom i kun én region. Som mange destinationer i Caribien er rom ”big business” i Saint Lucia. Og Roseau-regionen lige syd for hovedstaden er hjemsted for 21 forskellige typer rom. Mere end 70% af øen er dækket af regnskov Saint Lucia har det hele, fra fantastiske strande til bjergtoppe, og så er det meste af landet dækket af regnskove.   EN ANDEN GLOBETROTTER OM BORD PÅ KRYDSTOGET De fleste krydstogtsrederier i verden har ofte et team af mennesker, der planlægger udflugter, som den jeg er på her. På Celebrity Cruise mødte jeg den østrigskfødte Jennifer Weiner, som er Destinations Manager for dette krydstogt. På de dage vi var på havet, var hun på scenen i det store teater på skibet for at fortælle om de forskellige turmuligheder, der var på de kommende destinationer. Jeg lærte hende at kende, og da hun fortalte mig, at hun har været i næsten 100 lande(delvist på grund af sit job), blev jeg nødt til at sætte hende stævne med min mikrofon for at mere om hendes historie og hendes mange rejser. Hun startede med at fortælle mig, at hun blev smittet af rejsefeberen i en meget ung alder: ”Da jeg var lille, var jeg misundelig på børn og unge, der blev sendt langt væk hjemmefra på kostskole. Jeg så det som et eventyr, så jeg plagede min mor om ikke jeg også måtte komme afsted, men hun ville have mig tæt på. Jeg tror, ​​at dette var en tidlig indikation af mit ønske om at udforske verden. Men da jeg i en alder af 17 studerede i Rom i et par måneder, blev min vandrelyst for alvor kickstartet". Hun studerede business efter det, men hendes hjerte var fortsat efter flere rejser. “Efter at have gået på handelsskole i Østrig studerede jeg på et rejseinstitut og blev rejseagent. Jeg begyndte herefter at rejse lidt, men indså hurtigt, at dette job ikke tillod mig at rejse så meget, som jeg gerne ville. En ven fortalte mig om krydstogtskibe, og så lykkedes det mig, at overtale mine bedsteforældre til at tage med på en. Under et krydstogt tænkte jeg ved mig selv, at de medarbejdere, der arbejdede på skibene, så ud til at have det rigtig sjovt. Så jeg ansøgte… og resten er historie." Gennem hårdt arbejde og tilfældigheder endte hun som Senior Destinations Manager i Celebrity Cruiselines. Hun nævnte også, at at tage på krydstogt er en af ​​de bedste måder at lære en destination at kende. Du kommer også til at mødes med mange mennesker og lærer om forskellige steder i afslappede omgivelser. For mig er det at tage på et caribisk krydstogt som dette og besøge mange eksotiske destinationer utroligt spændende. Forestil dig så at have det som et job – som Jennifer har.Det er et drømmejob, men også hårdt arbejde, fortæller hun: "Ja, det er meget arbejde, især nu, hvor jeg er leder af afdelingen. Jeg kommer ikke så meget ud, som jeg gjorde tidligere, men jeg gør hvad jeg kan for at give mine medarbejdere chancen for at komme ud og se noget”. Hun nævner videre, at omkring 40 % af sin rejsetid er dedikeret til at besøge sit yndlingskontinent, Afrika.” MIT AFRIKA Det er pudsigt, at Jennifer fremhæver Afrika – og specielt Kenya og Uganda. For jeg redigerer denne episode i min Airbnb-lejlighed i Nairobi, Kenya. Og om kun 2 dage skal jeg nå mit 100. land, når jeg rejser til Uganda fredag ​​morgen. Jeg fortalte Jennifer om mine fremtidige planer om at besøge Kenya og Uganda, og hun fortæller om nogle sjove historier om sin tid i disse to lande. “Kenya er et af mine mest yndlingslande. Der er bare noget ved det, der har en særlig plads i mit hjerte. Måske fordi, det var mit første afrikanske land, men jeg blev bare forelsket i det med det samme. Jeg elsker f.eks. at sove i et telt og høre de vilde dyr så tæt på. I Uganda havde jeg et par for tætte (og lidt skræmmende) møder med gorillaer, men generelt elsker jeg disse lande". Hun fortæller mig flere gode historier om sit besøg i Uganda, især om dengang hun rørte ved en vild gepard. Jennifer har været på krydstogtskibe i 9 år nu – og har indtil nu besøgt 98 lande, og det var interessant at høre hendes historier. ARUBA, EN GLAD Ø Efter at have trillet rundt med et lille tog med bløde jul o Saint Lucia, har vi nu tilbragt natten på skibet og sejlet sydpå til en anden ø i Caribien. Om morgenen ankom vi til De Hollandske Antiller i den sydvestligste del af Det Caribiske Hav. Mere præcis til den første af ABC-øerne – og det er en ø, som du nok mest kender Beach Boys sangen Kokomo. Aruba der er kendt som ”One Happy Island”, og de to andre ABC-øer er Bonaire og Curaçao. Bonaire ikke et stop på denne cruise – så vi rejste kun fra A til C. Jeg møder Mario Arends, der er krydstogtchef hos Aruba Tourism Authority. Han var venlig nok til at tilbringe lidt tid med mig til en snak om sin hjem-ø. "Aruba er en del af de nederlandske caribiske øer, som oprindeligt omfattede de 6 øer (Aruba, Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten) kendt som de hollandske Antiller. I 1986 adskilte Aruba sig fra Antillerne og blev en selvstændig nation indenfor Det Nederlandske Kongerig. Og i 2010 gjorde Curaçao og Sint Maarten det samme." Mario fortæller mig også om Arubas demokratiske regering, og hvordan de forbliver autonom i Det Nederlandske Kongerige. Og om hvordan pandemien har ramt turistindustrien på Aruba, som tegner sig for omkring 80% af øens BNP. Aruba er en forholdsvis lille ø, men der er meget andet at lave end at besøge de smukke strande. Du kan tage på vandreture i naturen, besøge naturparken og lave nogle kulturelle aktiviteter. Her er nogle forslag fra TripAdvisor. DEN SWINGENDE CURAÇAO Dagen efter ankom vi til den anden af de tre øer, Curaçao. Den er også en del af det Nederlandske Kongerige, og bruger stadig den hollandske gylden som valuta (der blev brugt i Holland før euroen). Jeg fandt vej til den ældste, stadig fungerende pontonbro i verden, der er bygget i 1888. Det spænder over 167 m (548 fod) fra Punda til Otrabanda på tværs af havnen i Willemstad på øen Curaçao. Denne permanente bro er hængslet, flyder på vandet og åbner flere gange om dagen, når bådene skal igennem. Det er omgivet af smukt farvede huse på hver side, der minder mig lidt om Nyhavn. Den hedder officielt Queen Emma Bridge, men de lokale kalder den den bare ”Swinging Old Lady”. Vi gik over den gamle dame til den anden side for at besøge en lyserød bygning med navnetBlue Experience, som jeg havde fået solgte den berømte Curaçao-spiritus. Desværre var det lukket på grund af pandemien, så i stedet gik jeg rundt i området og fandt en gruppe fyre på molen, der grinede og fortalte vittigheder på et sprog, jeg ikke forstod. De talte papiamento, og en af ​​fyrene lærte mig endda at sige tak – macha dankie. MØD EN REJSENDE WALISER I NÆSTE EPISODE Jeg har lidt mere fra krydstogtet i næste afsnit, når jeg har en interessant samtale med en anden ivrig globetrotter. Han har været i 96 lande og er også en del af Celebrity Cruise-teamet. Jeg ser ham konstant og næsten altid på en scene med en mikrofon. Sådan præsenterer jeg ham i næste afsnit: Han er en offentlig taler, stand-up komiker, quizmester, tryllekunstner, tankelæser, DJ, genial danser og uden tvivl en af ​​de mest underholdende ting, der er kommet ud af Wales siden Tom Jones. Han hedder Eddie Jenkins, men på krydstogtskibet kender vi ham alle som "Cruise Director Eddie". Du vil virkelig ikke gå glip af den samtale. Kommer om et par dage i dit podcast-feed. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.     ET RØRENDE BREV FRA EN LYTTER Jeg elsker altid at få reviews, kommentarer og e-mails fra lyttere og følgere. Og i denne uge vil jeg gerne dele netop dette meget rørende brev fra Kenneth. Halløjsa Palle Bo Dejlig podcast du laver, og fik lige denne her fra Spotify der viser at jeg har lyttet en del til din rejse podcast. And then he attaches a picture from Spotify that says: "Min favorit podcast er Radiovagabond" and that he's streamed a whopping 5.482 minutes. Is you're having trouble doing the math, that's  more than 91 hours. But this is not what blew my mind. It's what comes next in his email. Here goes: Du har været med på en stor del af min rejse, som desværre ikke er slut. Og min rejse er at jeg i slutningen af maj blev ramt af noget stress-relateret angst. I en slem grad. Og for at prøve at komme igennem det på bedst mulig måde, lyttede jeg meget til podcast, og fandt din TelefonJokes podcast, og igennem den, fandt din rejse podcast. Den brugte jeg på mine daglige lange gåture, for at få styr på tanker og hovedet generelt, og det har hjulpet mig meget igennem denne proces jeg stadig er igennem. For at lytte til din spændende podcast, har jeg kunne fokusere på noget andet, og som tidligere skrevet, så din rejse været med på min rejse, og vil også fortsat være det i 2022. Jeg håber snart, at jeg er 100 % ovenpå igen, da det indtil nu har været en lang og sej kamp/proces, og hvor du er en af dem der har hjulpet mig hertil, hvor jeg er nået idag. Og tusind tak for det. Rigtig glædelig jul og godt nytår. Keep up the good work Dbh Kenneth Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal udtrykke det indtryk din e-mail gjorde på mig, Kenneth. Da jeg startede denne podcast i 2016, var mit mål at give tips, tricks og ideer til din næste rejse. Det var at lade dig følge med på min rejse og måske inspirere dig med mit noget anderledes livsvalg. Jeg håbede naturligvis også på at jeg kunne underholde dig lidt undervejs. Men hvis nogen havde fortalt mig, at denne podcast ville spille selv bare en lille del i at komme igennem ​​stressrelateret angst, ville jeg have sagt, "den er god med dig" Og din e-mail kom på et tidspunkt, hvor jeg tænkte, "Jeg bruger 3-4 hele dage på bare at redigere et afsnit på 30 minutter. Er det de mange timers arbejde værd?" Men efter at have læst din mail fik jeg motivationen tilbage, og det takker jeg dig for. Også tak fordi du deler så ærligt, Kenneth. God bedring. Hold mig opdateret.

Det finns nästan en miljard personer över 60 år i världen idag. I Kina säljs snart fler blöjor för äldre än för småbarn samtidigt som befolkningen är på väg att minska. Här hemma står skattebetalarna för nästan alla kostnader för 65-plussarnas konsumtion. Hur ska kalkylen gå ihop när färre ska betala för fler? Programledare: Hanna Malmodin Medverkande och röster i programmet: Tommy Bengtsson, professor och föreståndare för Centrum för ekonomisk demografi, Lunds universitet Björn Djurberg, Kinakorrespondent Sveriges Radio Kristina Kamp, pensionsekonom på minPension Magnus Carlsson, docent i nationalekonomi vid Linnéuniversitetet Christopher Murray, läkare, hälsoekonom och professor vid University of Washington Ning Jizhe, chef Kinas statistikmyndighet Fan Gang, ekonomiprofessor Pekings universitet Tekniker: Brady Juvier ekonomiekotextra@sverigesradio.se

Det internasjonale samfunnets tilbaketrekning fra Afghanistan førte ikke bare til en rask maktovertakelse fra Taliban, men det har også bidratt til en drastisk forverring av en allerede krevende økonomisk og humanitær krise. Økonomien i landet er i ferd med å kollapse. Rapporter om vold og overgrep, og terrorangrepene mot Sjia-moskéer viser at også Taliban har utfordringer med å ivareta sikkerheten. Befolkningen i landet lever i frykt for fremtiden. Vi spør: Har Norge sviktet Afghanistan? Hvilke forpliktelser har Norge og det internasjonale samfunnet når krigen nå er over? Vi har invitert: - Cecilie Hellestveit, folkerettsekspert - Brage Larssen, oberst, Forsvaret - Kristoffer Egeberg, forfatter av boken «Fredsnasjonen Norge» Sylo Taraku fra Agenda er ordstyrer. Samina Ansari fra Afghanistankomiteen holder åpningsinnlegg.

Mette Frederiksen afviste kategorisk, at hun vidste noget om manglende lovhjemmel, da mink-erhvervet blev lukket ned, da hun holdt pressemøde onsdag aften. Til gengæld forberedte hun befolkningen på en meget direkte sprogbrug i beskederne. Altingets politiske redaktør analyserer pressemødet.Mette Frederiksen indkaldte hele journaliststanden onsdag aften til at besvare de spørgsmål, der er opstået i forbindelse med sagen om statsministerens SMS'er i mink-sagen.Helt centralt stod svaret om, at hun ikke vidste noget om manglende lovhjemmel, og at man derfor ikke ville finde en rygende pistol i de beskeder, der siden da er blevet slettet.Til gengæld gjorde statsministeren meget ud af at forklare, hvordan sproget har været både direkte og brutalt på de indre linjer i forbindelse med at coronakrisen skulle håndteres.At befolkningen muligvis får indsigt i den sprogbrug, havde Frederiksen nok helst været foruden, mener Altingets politiske kommenter, men hun forklarede på pressemødet, at man måtte ”leve med” den form for tale.Nu er det afgørende, hvordan den sprogbrug vil blive taget imod af befolkningen, hvis de slettede SMS'er bliver genskabt. Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer Mette Frederiksens pressemøde i dagens udsendelse. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Befolkningen i vårt nordligste fylke har et tett samarbeid med folk på den andre siden av den russiske grensa. Men nå har samarbeidet stått i stampe siden korona-pandemien satte inn. Hva betyr det for samfunnet i nord? Hør episoden i appen NRK Radio

Finland hamstrar vaccin för att vara förberett på att ge befolkningen en tredje dos - omoraliskt, säger kritikerna. Men har Finlands val i den här frågan annat än symbolisk betydelse i det stora hela? Det diskuteras i Slaget efter tolv av Gyöngyi Kovacs som är professor i human logistik vid Hanken, Frida Sigfrids som är förbundsordförande för Svensk Ungdom och Liselott Lindström, journalist i Nairobi. Filip Stén leder ordet. E-post: slaget@yle.fi

I över ett och ett halvt år har vi matats med coronanyheter från världens alla hörn. Men hur pandemin påverkat länderna i Afrika har det varit ganska tyst om. Rapporterna har mest handlat om den variant av viruset som uppkom i Sydafrika och om den långsamma vaccinationsprocessen på kontinenten. Men hur ser situationen för de afrikanska länderna ut just nu? Hur har den tredje vågen som svepte in i somras påverkat sjukvården? Hur stora mörkertal av drabbade kan det handla om? Och hur har Afrikas ekonomi och skolsystem påverkats av pandemin? Det pratar vi om i Aftonbladet Daily. Gäst: Görrel Espelund, journalist och före detta Afrikakorrespondent. Programledare: Olivia Svenson.

I en tale til nationen proklamerer Tunesiens præsident for nyligt, at han vil suspendere landets parlament, afsætte premierministeren og selv tage styringen over den udøvende magt sammen med en ny premierminister, som han selv vil udpege. Befolkningen hylder ham, imens resten af verden holder vejret. Er præsidenten, der har fået tilnavnet RoboCop på grund af sit monotone ansigtsudtryk, i virkeligheden ved at amputere det tunesiske demokrati? Et demokrati, der igen og igen er blevet fremhævet som det arabiske forårs succeshistorie? Det giver Christina Nordvang Jensen sit svar på. Hun er journalist på Dagbladet Information og har boet i landet og trykket præsidenten i hånden. Vært: Simon Stefanski.

I dagens episode peiler jeg meg inn på forholdet mellom negativitet og positivitet. Disse tankene springer ut fra en bok som heter «The Power of bad» av sosialpsykologen Roy Baumeister og New York Times skribenten John Tierney. En bok om negativitet høres kanskje ikke så spennende ut, men egentlig er den ganske morsom. Den tar for seg såkalte negativitets-bias, og hvordan vår gravitering mot det negative kan forstyrre vår livskvalitet og gi oss et unødvendig destruktiv syn på tilværelsen. Samtidig viser boken hvordan vi på ulike måter kan forstå vår egen hang til det negative, og på sett og vis «finte» denne tankefellen så den ikke blir en bremsekloss på livskvalitet, men snarere noe vi kan brukte til vår fordel. Hvorvidt jeg får frem alt dette i denne episoden, er jeg usikker på, men boken er herved anbefalt.Poenget er at en tendens til å legge merke til alt som er negativt (farlig eller truende) har en åpenbar overlevelsesverdi. Alt som er positivt, velsmurt og velfungerende krever ikke vår oppmerksomhet på samme måte som utfordringer, mangler og feil. Derfor legger vi let merke til det negative, lar det overskygge det positive, og lever et liv i klørne på misnøye, usikkerhet, pessimisme og håpløshet. Det er ikke spesielt lurt, men mange av oss havner lett i et slikt spor. Det viser seg at positive hendelser må oppstå fem ganger så ofte som det negative for at vi skal oppleve en situasjon som ok. Eksempelvis må vi i et parforhold ha fem gode dager for å tåle en krangel. Dersom vi krangler mer en en femtedel av tiden, vil vi oppleve parforholdet som uutholdelig og skilsmissen ligger sannsynligvis rundt hjørnet. Dette kommer jeg tilbake til senere. Et annet spørsmål i forholdet mellom det positive og det negative, er hva som motiverer oss mennesker mest. Her har forfatterne av «The Power of bad» en del gode eksempler. Jeg vil gjengi ett av dem. I 1740 mistet kirken kontroll over innbyggerne i en koloni i Massachusetts. Befolkningen var tidligere gode kristne borgere med høy kirkelig moral, men gradvis hadde denne prisverdige mentaliteten avtatt, og plutselig var folk mer opptatt av sex, fest og hedonistisk livsførsel enn bønn og kristelighet. Predikantene George Whitefield og Jonathan Edwards måtte finne en måte å håndtere denne utviklingen på, og strategien de valgte var ikke positiv motivasjon, men snarere det motsatte. De begynte ikke å tale om en Gud som elsker deg, men reiste rundt i menigheten med tordentaler om en hevngjerrig og nådeløs Gud som ville straffe lettsindig livsførsel med evig fortapelse og tortur. Det viste seg å fungere særdeles godt. Folk kom tilbake til kirken og tok seg sammen så godt de kunne. Plutselig hadde kirken det høyeste medlemstallet noensinne.Poenget i denne lille vignett er som følger: Negative insentiver er mer effektive enn positive insentiver. Dette berører den evinnelige debatten om hva som er mest effektivt av ros og ris. Er det en gulrot eller riset bak speilet som endrer folks atferd på en mest mulig effektiv måte. Svaret er at stort sett er riset bak speilet mest effektivt. Årevis med studier innenfor sosialpsykologi viser at mennesker er mer motivert av å unngå negative utfall enn å oppnå positive resultater.Røde Kors gjennomførte en studie hvor de sendte ut masse brev hvor de anmodet folk om å bli blodgivere. I halvparten av brevene stod det at man kunne redde liv, mens i den andre halvparten stod det at man kunne forebygge unødvendige dødsfall med nok blod i banken. Begge brevene hadde en effekt og økte antal blodgivere, men brevet som hadde en negativ formulering, unngå unødvendige dødsfall, hadde 60 % mer effekt.Denne effekten at vist seg på flere områder, og det underbygger hypotesen om at vi i langt større grad motiveres av å unngå negative utfall enn å oppnå positive.Man gjorde en lignende studie på dette fenomenet på en skole. Man gav den ene gruppen lærere lovnader om en bonus dersom de klarte å høyne nivået til elevene i et bestemt fag over en viss periode. Dersom de klarte å løfte elevene i løpet av den angitt perioden, skulle de altså belønnes med en bonus. I den andre gruppen av lærere fikk alle utdelt en bonus, altså en viss sum penger, på forhånd. Her var beskjeden at de kunne beholde pengene dersom de klarte å løfte klassen prestasjoner, men dersom de mislykkes, måtte de betale tilbake. Ved evaluering på slutten av året var det gruppen som potensielt sett kunne miste bonusen sin som hadde de beste resultatene. Igjen ser vi at mennesker er mer motivert av å miste noe enn å få noe - Negative insentiver virker sterkere. Vi ser sannsynligvis en viss kjennskap til denne tendens på mange områder. Blant annet vil smarte butikker reklamere med overskrifter som «kun et begrenset antall», «få eksemplarer igjen», «Kun en vare per kunde», og slike overskrifter skal få oss til å føle at vi kan gå glipp av noe - Miste en verdifull mulighet. Det ansporer oss til å kaste oss over tilbudet før noen andre får kloa i nettopp denne varen. Her går vi ofte fem på og lar oss lure av en variant av negativitets bias.I alle disse tilfellene er det altså et element av straff eller frykt for å miste noe som fungerer som den sterkeste motivatoren, og det er kanskje ikke helt i tråd med moderne pedagogikk. Det er imidlertid viktig å skyte inn at denne motiverende effekten kun fungerer dersom det foreligger nok rom for forandring og manøvrering. Hvis noen virkelig tror at et lite feiltrinn fører til uendelig fortapelse ved armageddon, er det sannsynlig at for gir opp og heller har det litt gøy mens de fortsatt er i livet.Dette var bare ett eksempel på «the power og bad», men denne boka er full av perspektiver på menneskets hang til det negative. Det er også tematikken i dagens episode her på SinnSyn. Vi skal snakke om kritikk, kritiske personer, god og dårlig kritikk, hva som motiverer av ros og ris, og hvordan det negative lett overskygger det positive på en måte som fylle oss med frykt samtidig som det drenerer oss for livskvalitet, nysgjerrighet og glede. Blant de tenkerne, som jeg tjener til, er det Steven Pinker som har utfordret menneskets negativitetsbias i flere av sine mest kjente bøker. Siden vi er mer oppmerksomme på det negative og mulige farer, er dette noe vi også blir servert av media, fordi media tjener penger på vår oppmerksomhet. Media trenger reklameinntekter og dermed er de avhengige av sitt publikum. I kampen om publikummet, er det de skrekkinnjagende overskriftene som vinner mest gehør, hvorpå vi også utsettes for denne typen medieoppslag i uforholdsmessig stor skala. Jeg vil innlede dagens hovdsegmhnt med noen ord fra Steven Pinker hvor han adresserer dette i et intervju på Channel 4.Bli Patreon-medlemVil du har mer SinnSyn hver måned kan du altså gå til min Patreon-side. Her finner du masse eksklusivt materiale. Her er det flere episoder av SinnSyn, mentale øvelser, mye videomateriale og jeg leser bøkene mine, kapittel for kapittel, slik at Patreon til slutt huser lydbokversjonen av mine tre bøker. Hvis du finner verdi her på SinnSyn, vil ha mer SinnSyn hver måned, og har lyst til å støtte prosjektet, slik at jeg kan holde hjula i gang her på podcasten, er et abonnement på Patreon av stor betydning for denne podcsten. Du kan selv velge beløp per måned, og beløpet vil altså gi deg et medlemskap på mitt såkalte mentale treningsstudio. Jeg vil også benytte anledningen til å takke alle dere som allerede er Patreon supportere. Det er lyttere som dere som sørger for at lysene er på her inne på SinnSyn uke etter uke, måned etter måned, år etter år. Det er kostnadskrevende på mange måter å drive denne podcasten, men jeg elsker å gjøre det, og med støtte fra Patreon-lyttere kan jeg prioritere SinnSyn hver uke! Tusen takk for det! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I dagens episode peiler jeg meg inn på forholdet mellom negativitet og positivitet. Disse tankene springer ut fra en bok som heter «The Power of bad» av sosialpsykologen Roy Baumeister og New York Times skribenten John Tierney. En bok om negativitet høres kanskje ikke så spennende ut, men egentlig er den ganske morsom. Den tar for seg såkalte negativitets-bias, og hvordan vår gravitering mot det negative kan forstyrre vår livskvalitet og gi oss et unødvendig destruktiv syn på tilværelsen. Samtidig viser boken hvordan vi på ulike måter kan forstå vår egen hang til det negative, og på sett og vis «finte» denne tankefellen så den ikke blir en bremsekloss på livskvalitet, men snarere noe vi kan brukte til vår fordel. Hvorvidt jeg får frem alt dette i denne episoden, er jeg usikker på, men boken er herved anbefalt.Poenget er at en tendens til å legge merke til alt som er negativt (farlig eller truende) har en åpenbar overlevelsesverdi. Alt som er positivt, velsmurt og velfungerende krever ikke vår oppmerksomhet på samme måte som utfordringer, mangler og feil. Derfor legger vi let merke til det negative, lar det overskygge det positive, og lever et liv i klørne på misnøye, usikkerhet, pessimisme og håpløshet. Det er ikke spesielt lurt, men mange av oss havner lett i et slikt spor. Det viser seg at positive hendelser må oppstå fem ganger så ofte som det negative for at vi skal oppleve en situasjon som ok. Eksempelvis må vi i et parforhold ha fem gode dager for å tåle en krangel. Dersom vi krangler mer en en femtedel av tiden, vil vi oppleve parforholdet som uutholdelig og skilsmissen ligger sannsynligvis rundt hjørnet. Dette kommer jeg tilbake til senere. Et annet spørsmål i forholdet mellom det positive og det negative, er hva som motiverer oss mennesker mest. Her har forfatterne av «The Power of bad» en del gode eksempler. Jeg vil gjengi ett av dem. I 1740 mistet kirken kontroll over innbyggerne i en koloni i Massachusetts. Befolkningen var tidligere gode kristne borgere med høy kirkelig moral, men gradvis hadde denne prisverdige mentaliteten avtatt, og plutselig var folk mer opptatt av sex, fest og hedonistisk livsførsel enn bønn og kristelighet. Predikantene George Whitefield og Jonathan Edwards måtte finne en måte å håndtere denne utviklingen på, og strategien de valgte var ikke positiv motivasjon, men snarere det motsatte. De begynte ikke å tale om en Gud som elsker deg, men reiste rundt i menigheten med tordentaler om en hevngjerrig og nådeløs Gud som ville straffe lettsindig livsførsel med evig fortapelse og tortur. Det viste seg å fungere særdeles godt. Folk kom tilbake til kirken og tok seg sammen så godt de kunne. Plutselig hadde kirken det høyeste medlemstallet noensinne.Poenget i denne lille vignett er som følger: Negative insentiver er mer effektive enn positive insentiver. Dette berører den evinnelige debatten om hva som er mest effektivt av ros og ris. Er det en gulrot eller riset bak speilet som endrer folks atferd på en mest mulig effektiv måte. Svaret er at stort sett er riset bak speilet mest effektivt. Årevis med studier innenfor sosialpsykologi viser at mennesker er mer motivert av å unngå negative utfall enn å oppnå positive resultater.Røde Kors gjennomførte en studie hvor de sendte ut masse brev hvor de anmodet folk om å bli blodgivere. I halvparten av brevene stod det at man kunne redde liv, mens i den andre halvparten stod det at man kunne forebygge unødvendige dødsfall med nok blod i banken. Begge brevene hadde en effekt og økte antal blodgivere, men brevet som hadde en negativ formulering, unngå unødvendige dødsfall, hadde 60 % mer effekt.Denne effekten at vist seg på flere områder, og det underbygger hypotesen om at vi i langt større grad motiveres av å unngå negative utfall enn å oppnå positive.Man gjorde en lignende studie på dette fenomenet på en skole. Man gav den ene gruppen lærere lovnader om en bonus dersom de klarte å høyne nivået til elevene i et bestemt fag over en viss periode. Dersom de klarte å løfte elevene i løpet av den angitt perioden, skulle de altså belønnes med en bonus. I den andre gruppen av lærere fikk alle utdelt en bonus, altså en viss sum penger, på forhånd. Her var beskjeden at de kunne beholde pengene dersom de klarte å løfte klassen prestasjoner, men dersom de mislykkes, måtte de betale tilbake. Ved evaluering på slutten av året var det gruppen som potensielt sett kunne miste bonusen sin som hadde de beste resultatene. Igjen ser vi at mennesker er mer motivert av å miste noe enn å få noe - Negative insentiver virker sterkere. Vi ser sannsynligvis en viss kjennskap til denne tendens på mange områder. Blant annet vil smarte butikker reklamere med overskrifter som «kun et begrenset antall», «få eksemplarer igjen», «Kun en vare per kunde», og slike overskrifter skal få oss til å føle at vi kan gå glipp av noe - Miste en verdifull mulighet. Det ansporer oss til å kaste oss over tilbudet før noen andre får kloa i nettopp denne varen. Her går vi ofte fem på og lar oss lure av en variant av negativitets bias.I alle disse tilfellene er det altså et element av straff eller frykt for å miste noe som fungerer som den sterkeste motivatoren, og det er kanskje ikke helt i tråd med moderne pedagogikk. Det er imidlertid viktig å skyte inn at denne motiverende effekten kun fungerer dersom det foreligger nok rom for forandring og manøvrering. Hvis noen virkelig tror at et lite feiltrinn fører til uendelig fortapelse ved armageddon, er det sannsynlig at for gir opp og heller har det litt gøy mens de fortsatt er i livet.Dette var bare ett eksempel på «the power og bad», men denne boka er full av perspektiver på menneskets hang til det negative. Det er også tematikken i dagens episode her på SinnSyn. Vi skal snakke om kritikk, kritiske personer, god og dårlig kritikk, hva som motiverer av ros og ris, og hvordan det negative lett overskygger det positive på en måte som fylle oss med frykt samtidig som det drenerer oss for livskvalitet, nysgjerrighet og glede. Blant de tenkerne, som jeg tjener til, er det Steven Pinker som har utfordret menneskets negativitetsbias i flere av sine mest kjente bøker. Siden vi er mer oppmerksomme på det negative og mulige farer, er dette noe vi også blir servert av media, fordi media tjener penger på vår oppmerksomhet. Media trenger reklameinntekter og dermed er de avhengige av sitt publikum. I kampen om publikummet, er det de skrekkinnjagende overskriftene som vinner mest gehør, hvorpå vi også utsettes for denne typen medieoppslag i uforholdsmessig stor skala. Jeg vil innlede dagens hovdsegmhnt med noen ord fra Steven Pinker hvor han adresserer dette i et intervju på Channel 4.Bli Patreon-medlemVil du har mer SinnSyn hver måned kan du altså gå til min Patreon-side. Her finner du masse eksklusivt materiale. Her er det flere episoder av SinnSyn, mentale øvelser, mye videomateriale og jeg leser bøkene mine, kapittel for kapittel, slik at Patreon til slutt huser lydbokversjonen av mine tre bøker. Hvis du finner verdi her på SinnSyn, vil ha mer SinnSyn hver måned, og har lyst til å støtte prosjektet, slik at jeg kan holde hjula i gang her på podcasten, er et abonnement på Patreon av stor betydning for denne podcsten. Du kan selv velge beløp per måned, og beløpet vil altså gi deg et medlemskap på mitt såkalte mentale treningsstudio. Jeg vil også benytte anledningen til å takke alle dere som allerede er Patreon supportere. Det er lyttere som dere som sørger for at lysene er på her inne på SinnSyn uke etter uke, måned etter måned, år etter år. Det er kostnadskrevende på mange måter å drive denne podcasten, men jeg elsker å gjøre det, og med støtte fra Patreon-lyttere kan jeg prioritere SinnSyn hver uke! Tusen takk for det! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

** Alle har det i kjeften, men ikke alle har penger til å behandle dem. Omkamp om tannhelsereform i Dagsnytt Atten. ** Befolkningen sulter i Nord-Korea. FN advarer om at landet kan være tomt for mat i august, i mellomtiden livnærer befolkningen seg på mat fra kriselagre. ** Smitten stiger i Norge, snart er det skolestart - burde også barn vaksineres? ** Migranter og flyktninger forsøker igjen å ta seg til Europa - hvordan takles det denne gang? ---- Dette er noen av sakene i dagens Dagsnytt Atten - jeg heter Espen Aas. Vi skal også snakke om en 25-årings svært raske ferd over en rekke hekker ti på halv seks i morges.

Det var i Tunesien det arabiske forår begyndte. Nu er der frygt for, at landets præsident systematisk er i gang med at afskaffe demokratiet i landet. Befolkningen tager det hele ret roligt, og mange er positive over for det, som andre kalder: Et kup. Hør beretningen fra DRs korrespondent, der netop er vendt hjem fra landet. Mangel på lærere og pædagoger er et af de største problemer for landets kommuner. Årets optag på de videregående uddannelser var ikke nogen opmuntring for dem. Blandt andet faldt antallet af studerende på pædagogstudiet igen. Orientering Weekend spørger, hvad man kan gøre for at vende den udvikling. Vært: Brita Kvist.

Det var i Tunesien det arabiske forår begyndte. Nu er der frygt for, at landets præsident systematisk er i gang med at afskaffe demokratiet i landet. Befolkningen tager det hele ret roligt, og mange er positive over for det, som andre kalder: Et kup. Hør beretningen fra DRs korrespondent, der netop er vendt hjem fra landet. Mangel på lærere og pædagoger er et af de største problemer for landets kommuner. Årets optag på de videregående uddannelser var ikke nogen opmuntring for dem. Blandt andet faldt antallet af studerende på pædagogstudiet igen. Orientering Weekend spørger, hvad man kan gøre for at vende den udvikling. Vært: Brita Kvist.

Dele af Europa har de sidste dage været ramt af kraftige regnskyl og store oversvømmelser. Særligt Tyskland og Belgien er hårdt ramt, fordi oversvømmelserne har været af en karakter, der normalt aldrig ses i Europa. Dødstallet stiger fortsat, og mange meldes fortsat savnet, fordi myndighederne langt fra er færdige med evakueringsarbejdet. Vi tager fat på vejrkatastrofen, der i denne uge har ramt Europa. På Cuba har befolkningen været på gaden siden søndag i de største protester i flere årtier. Befolkningen mangler helt basale fornødenheder som mad og medicin, og de er vrede over den ustabile økonomiske situation i landet. Nu er regeringen kommet de mange mennesker på gaderne i møde, men det er langt fra nok. Vi får sidste nyt fra Cuba. Forbrugerejede vindmøller og en el-drevet færge ved navn Ellen er noget af det, der har været med til at gøre Ærø i det Sydfynske øhav til Europas mest energiansvarlige ø. På Ærø er man nemlig rigtigt gode til at skabe grøn energi og bæredygtige løsninger sammen med øens beboere. Derfor har EU Kommissionen udpeget Ærø som klimaduksen blandt Europas 2.000 beboede øer. Vi spørger, hvordan skaber man grøn borgerinddragelse og bliver en pioner-ø, når det kommer til energiområdet? Mette Vibe Utzon er vært. www.dr.dk/orientering

Dele af Europa har de sidste dage været ramt af kraftige regnskyl og store oversvømmelser. Særligt Tyskland og Belgien er hårdt ramt, fordi oversvømmelserne har været af en karakter, der normalt aldrig ses i Europa. Dødstallet stiger fortsat, og mange meldes fortsat savnet, fordi myndighederne langt fra er færdige med evakueringsarbejdet. Vi tager fat på vejrkatastrofen, der i denne uge har ramt Europa. På Cuba har befolkningen været på gaden siden søndag i de største protester i flere årtier. Befolkningen mangler helt basale fornødenheder som mad og medicin, og de er vrede over den ustabile økonomiske situation i landet. Nu er regeringen kommet de mange mennesker på gaderne i møde, men det er langt fra nok. Vi får sidste nyt fra Cuba. Forbrugerejede vindmøller og en el-drevet færge ved navn Ellen er noget af det, der har været med til at gøre Ærø i det Sydfynske øhav til Europas mest energiansvarlige ø. På Ærø er man nemlig rigtigt gode til at skabe grøn energi og bæredygtige løsninger sammen med øens beboere. Derfor har EU Kommissionen udpeget Ærø som klimaduksen blandt Europas 2.000 beboede øer. Vi spørger, hvordan skaber man grøn borgerinddragelse og bliver en pioner-ø, når det kommer til energiområdet? Mette Vibe Utzon er vært. www.dr.dk/orientering

Det er fortsatt smitte i befolkningen. Til stadighet dukker det opp nye smittetilfeller hvor personer selv ikke er klar over at der smittet, eller at de ikke vet hvor smitten kommer fra. Det sier smittevernlege Teis Qvale i Haugesund.

Protesterna fortsätter i Myanmar sen militären Tatmadaw i en kupp tog över makten i februari. Då togs också landets folkvalda Aung San Suu Kyi till fånga. Demonstrationerna har blivit blodiga. Över 600 civila har dödats, däribland ett 50-tal barn. Militären, Tatmadaw, har en lång historia av våldsamheter bakom sig och soldaterna styrs med järnhand. Militären skiljer sig också från många andra länders arméer. De har ett eget samhälle i samhället, med egna banker, jordbruk, sjukhus och mobiloperatörer. Hur fungerar Tatmadaw? Varför vänder sig soldaterna mot sin egen befolkning? Vad måste omvärlden göra för att hjälpa Myanmar? Det pratar vi om i det här avsnittet av Aftonbladet Daily. Gäst: Wolfgang Hansson, utrikespolitisk kommentator. Programledare: Jenny Ågren.

Du kommer garantert til å bli fascinert og utfordret av denne historien. Tor Håkon snakker med Aud Valborg Tønnessen som er dekan ved Teologisk fakultet i Oslo. Hun har skrevet biografien til Ingrid Bjerkås. En kvinne som var antinazist og gikk offentlig i rette med både Quisling og Terboven!! Etter krigen studerte hun teologi for å bli prest, selv om det ikke var noen andre kvinner som var vigslet. Etter utdanningen ble hun boikottet ved flere ansettelsesprosesser og valgte til slutt å flytte til Senja for å kunne følge kallet hun opplevde. Befolkningen der tok godt imot henne og "prestefruen" Søren Alexius Bjerkås, selv om velkomstdiktet i lokalavisen måtte forfattes anonymt!? Dette er moderne kirkehistorie som kommer til å glede og ryste deg.

Det skal være slut med at EU er skyld i at regskovene falder i rekordfart. Problemet er, at hver gang du fylder indkøbskurven, så ryger der et stykke skov og ofte endda regnskov. Men nu vil EU's befolkning have, at EU skal vise ansvar. Også i Danmark har tusindvis af danskere bakket op om et høringssvar. Du har måske ikke hørt om det? At du kunne give din mening til kende i et høringssvar overfor EU Kommissionen? Du er langt fra den eneste. Det er netop derfor at tallet for Danmark og hele Europa er endnu mere imponerende. Borgere og virksomheder i EU er ansvarlige for 10 procent af al den skov der forsvinder verden over. Det er mildest talt ret dumt. Både når det gælder vores fælles miljø, kampen imod klimaopvarmningen eller bevaringen af utallige dyr og plantearter er skovene alt afgørende. Det er naturligvis både EU- Kommissionen og EU’s borgere bevidste om. Faktisk så har 1,2 millioner borgere medvirket i et høringssvar som EU Kommissionen har søsat. Alene i Danmark har mange tusind været med til at underskrive et krav om en skovlov. ”Men hvad er nu det for en lov”, tænker du måske. For at fortælle os om det krav, og om hvordan sådan en skov-lov skal se ud, har vi talt med blandet andet med Kristine Clement fra Green Peace. Her siger man, at frivillighedens veje overfor virksomheder har spillet fallit. Selv om mange virksomheder gerne vil være med til at sikre skovene, så er det svært for dem. Så en kommende skov-lov kan faktisk også hjælpe dem, og sikre EU’s virksomheder imod unfair konkurrence. Hør det, og meget mere i vores udsendelse. Læs mere på http://radiomb.dk/eu

Det er dramatikk på Bygdøy i Oslo i disse dager – en rev har drept en liten hund og nå står diskusjonen om hva man skal gjøre med saken.

Den nya Biden-administrationen kommer att fokusera "Racial Equity" och till sin hjälp har de nätjattarna YouTube, Twitter och Facebook. Befolkningen behöver skolas om för att det ska bli ett "rättvist" utfall. Jonas Nilsson ger här sitt perspektiv på situationen. Se dokumentären Kampen för allas lika värde: https://odysee.com/$/download/kampen-f-r-allas-lika-v-rde-i-sydafrika/b468b5ffac158051787f439511d05c3082838f1bFölj oss på Odysee:https://odysee.com/$/invite/@Palaestra:4✅Stöd vår kanal✅ Dela, gilla, kommentera och donera: ▶️SWISH: 123 0265 298▶️BankGiro: 743-9433▶️Kontonummer SEB: 5403 10 554 55 ▶️ IBAN: SE3550000000054031055455▶️PATREON: https://www.patreon.com/palaestramedia ▶️Paypal: paypal.me/palaestra

Et ungdomsopprør er på gang i Uganda. Befolkningen er yngre enn nesten alle andre steder i verden, og nå er de utålmodige. En og samme mann har styrt dem i 35 år, og sier han skal styre i fem år til. Men en populær popstjerne har tatt opp kampen. Kan en reggaemusiker bli regjeringssjef?

BEMÆRK: OPTAGET FØR UROLIGHEDER Denne episode er optaget inden urolighederne i Hviderusland i efteråret 2020, hvor politiet slog hård ned på fredelige demonstrationer og anholdte flere hundrede mennesker. Videoer fra Minsk viste, at politiet ikke var bange for at tage hårde metoder i brug for at stoppe demonstranterne. I den seneste episode sagde Carsten, at der er gode ting ved at bo i et diktatur. Blandt andet at det er trygt og sikkert at gå rundt i byen. I dag siger han noget helt andet: ”Jeg ved, at jeg tidligere sagde, at det var sikkert at gå på gaden, men det er det ikke mere! De anholder helt tilfældige mennesker. Så lige nu er der absolut INGEN gode ting ved at have en diktator i Hviderusland og det kan kun gå for langsomt med at komme af med ham”.     С возвращением в Минск Vi er tilbage i Minsk, Hviderusland, hvor jeg går rundt i byen sammen med den herboende dansker, Carsten Skov. I denne episode hører jeg historier, jeg ikke kendte til. Og så tager vi en køretur udenfor byen og besøger et sted med en tragedie.   KOMMUNISMEN STARTEDE HER I ET LILLE GRØNT HUS Vi fortsætter hen til et lille grønt hus, og Carsten fortæller mig et par historier, jeg aldrig havde hørt før. Der ligger et lille grønt hus, hvor de allerførste møder, der var starten til Kommunistpartiet blev holdt i 1898. Og lige overfor boede Lee Harvey Oswald i starten af 60’erne – inden han tog til Dallas og skød Kennedy. Da Oswald var færdig ved the U.S. Marine Corps afhoppede han til Sovjetunionen og kom til at bo lige her i starten af 60’erne. Men han var faktisk ikke vild med det. Han skrev i sin dagbog: ”Jeg er begyndt at overveje om det nu også var den rigtige beslutning. Mit arbejde er kedeligt og der er ikke rigtigt nogen stedet at bruge de få penge jeg tjener. Der er ingen natklubber, ingen bowlingbaner og ingen steder at hygge sig, bortset fra fagforeningens danseaftener. Jeg har fået nok”. Med andre ord: Havde de haft bowlingbaner og natklubber her i Minsk på det tidspunkt, var Kennedy måske aldrig blevet skudt den dag i Dallas. Hvis du da ikke er tilhænger af konspirationsteorien om at det ikke har ham, der gjorde det. Men det er en helt anden sag. Men han boede altså lige her, hvor han fra sit vindue i ”Kommunistgade” kunne kigge lige ned på det grønne hus, hvor kommunismen startede.   KHATYN MINDEPARK Dagen efter inviterer Carsten mig på en drengetur ud ad byen sammen med sin søn Simon. Vi kører udenfor byen, 50 km nordpå for at besøge et mindesmærke, der hedder Khatyn Memorial Site, der var sted for en tragedie under Anden Verdenskrig. Her var engang en lille landsby med 26 huse. Den 22. marts 1943 blev næsten hele befolkningen i byen massakreret af nazisterne som gengældelse på et angreb af sovjetiske partisaner på tyske tropper. Befolkningen havde intet med angrebet at gøre – og anede ikke noget om det. Alligevel blev 149 mennesker – herunder 75 børn dræbt – de blev brændt, skudt eller kvalt I ilden. Den yngste var en baby på bare 7 uger. Herefter blev byen tømt for værdier og brændt ned til grunden. Denne massacre var ikke en usædvanlig til i Hviderusland under krigen. Mindst 5.295 hviderussiske bebyggelser brændt og ødelagt af nazisterne. Og ofte blev alle indbyggerne dræbt. Op til 1500 mennesker mistede livet på denne måde. Mange af landsbyerne blev ovenikøbet brændt ned flere gange. I alt blev der dræbt 2 millioner mennesker i Hviderusland under den treårige besættelse, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af befolkningen. MØD VALERIE FRA MINSK Tilbage i Minsk møder vi Valerie, en af Carstens venner. Hun er født og opvokset her, og hun fortæller mig, hvad hun kan lide ved at bo i landet. Et par af de ting, hun nævner er, at det er en by, der aldrig sover. Du kan altid finde en hyggelig bar eller livlig natklub – uanset, hvornår på ugen det er. Åbenbart en hel del anderledes end dengang Lee Harvey livede her. HVIDERUSLAND VAR EN POSITIV OPLEVELSE Det var alt fra Hviderusland, som viste sig at være en meget positiv oplevelse. Som Albanien var det ikke et land, jeg havde ventet mig særlig meget af, men hvis jeg kigger tilbage på alle de lande i den østlige del af Europa, jeg har besøgt i denne sæson, er Albanien og Hviderusland nok mine favoritter. Måske netop fordi, jeg ikke havde ventet mig så meget. Mit næste stop bliver det sidste i denne sæson… jeg skal til Tjekkiet og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg hedder Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.

2018 uppgav 51% av befolkningen övervikt och fetma. Fetma kostar cirka 70 miljarder kronor per årInstagram , medlemskap &  FacebookLäsa gratis ur mina böcker & min blogg genom att Klicka här

Corona-epidemien er ude af kontrol i et USA med rekordmange indlagte covid-patienter. I UDSYN skal du møde én af de sygeplejersker, der arbejder i døgndrift for at få amerikanerne nogenlunde igennem en vinter, hvor myndighederne spår en stor stigning i dødsfald. Vi spørger også Anne Alling, LOUD's korrespondent i USA, hvorfor mange amerikanere fortsat ignorerer sundhedsmyndighedernes anbefalinger.Medvirkende:Alan Smith, sygeplejerske i Nashville, Tennessee.Anne Alling, LOUD's korrespondent i USA. Redaktion:Sofie Ørts, vært og tilrettelægger.Pola Rojan Bagger, udlandsredaktør.

Nyheterna Radio 07.00

Pfizers vaccinkandidat är nu godkänd i landet. Vi hör Londonkorrespondent Daniel Alling. Det senaste i historien om isolerade sonen i Haninge. Charlotte Perelli om fjärde gången gillt i Mello. Ny dokumentär om vaccinmotståndare och ny podd med Timbuktu och Marcus Samuelsson. Dagens gäst är Stephan Wilson.

Befolkningen, eller i hvert fald en del af den, har talt og fundet Danmarks bedste bageri. Men hvor meget kan man lægge i den slags afstemninger, og hvad har gjort, at netop dette bageri skiller sig ud? Og så skal vi lige en tur tilbage til Radikale Venstre og give et par velmenende råd om krisekommunikation og konflikthåndtering. Anledningen er det trafiksammenstød, der skete, da Ida Auken valgte at træde ind i debatten om partiets håndtering af krænkelser med 230 i timen. Og til sidst skal det handle om Cliff Richard. Et koryfæ, som fylder rundt. Medvirkende: Anders Hagelquist, Michael Sjøberg, Sally Andersen og Dan Rachlin.

Det er blevet første tirsdag i oktober, og tid til at Folketinget åbner. Det kan være anledningen til at tale om sammensætningen af de 179 personer, der styrer vores land. For næsten halvdelen af dem har en lang videregående uddannelse - næsten fem gange så mange, som det er tilfældet for resten af befolkningen. Så er det godt, at vores politikere er højtuddannede, fordi det er et svært og hårdt job? Eller er det problematisk, at de ikke afspejler befolkningen bedre? Det - og meget andet - kommer vi omkring i Ring til Due på denne demokratiets festdag.

Siste nytt fra VG kl. 14.00.

I kveld kunngjør president Donald Trump sin kandidat som ny høyesterettsdommer. Han vil ha Senatets godkjenning før valget. Omstridt og splittende. Vi spør om demokratene vil svare med å utvide antallet dommere? Russland ruller ut sin koronavaksine i befolkningen snart, men vaksinen møter skepsis. Protestene vokser igjen i Egypt. Folk våget seg ut i gatene for å demonstrere mot landets president. Opposisjonelle i Hong Kong flykter nå til Taiwan. Den nye sikkerhetsloven Kina har innført preger byen, sier en representant for opposisjonen til NRK. Men et helt annet bilde av Kina får du i korrespondentbrevet fra Kjersti Strømmen på ferie i en fjellandsby.

Befolkningen har hundre og ti tusenvis av spørsmål, og det dukker stadig opp nye problemstillinger nordmannen i gata må hanskes med. Heldigvis kan du be ekspertene Tara Lina og Ida om hjelp på grammen: @jagertvillingene eller på Tara Linas foretrukne sosiale medium: Gaysir. Du kan også levere det til henne i en forseglet konvolutt der hun befinner seg på fritiden: I hundeparken ved Solli plass. På tampen av denne episoden får du et fornøyelig gjenhør med rimmeentusiasten Eirik fra 110% Paradise. Han bidrar til å besvare det siste spørsmålet i bunken av hastesaker vi tar fatt på denne gang: - Enkeldyne eller dobbeldyne? - Betale bompenger eller betale penger til en boms? - Onanere offentlig eller på soverommet? Takk til Jostein, Oskar og Sivert for mer eller mindre gode spørsmål. Beklager at vi tok noen omveier innom bumfights, bikkjeromanser og golden showers for å besvare dem. Vennligst les og oppdater Sunnmørsprinsens ressursside om Jägertvillingene: https://jagertvillingene.fandom.com/no/wiki/Forside

Hei igjen liberale venner!På Island har de bestemt seg for å teste hele befolkningen for Covid-19. Vi i Liberaleren Podcast tror dette er en god idé for Norge og. På denne måten kan vi få folk ut, som er immune, i jobb.Vi diskuterer også noen tåpelige konspirasjonsteorier, samt en som nok dessverre er sant.Dagens skribent fra liberaleren.no er Christoffer Nilsen. Her er artikkelen:https://www.liberaleren.no/2020/03/30/hvem-skal-vi-ligge-med-na/Basert på dette diskuterer Ole og Klaus hva som skjer med de som faller helt utenfor alle krisepakker og støtteordninger.Vennligst abonner på podcasten i din egen app, så blir du varslet når nye episoder kommer ut.Følg/kontakt oss her:liberalaften@gmail.comhttps://www.facebook.com/liberalerenpodcast/https://www.instagram.com/liberalerenpodcast/https://twitter.com/LiberalerenPRate oss gjerne også i de apper som tilbyr dette!Les dine daglige nyheter på Liberaleren:https://www.liberaleren.no/Støtt Liberaleren gjennom diverse bidrag her:https://www.liberaleren.no/donasjoner/VIPPS valgfrie kroner til Liberaleren: 579172Liberal hilsning fra Ole og Klaus! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hei igjen liberale venner! På Island har de bestemt seg for å teste hele befolkningen for Covid-19. Vi i Liberaleren Podcast tror dette er en god idé for Norge og. På denne måten kan vi få folk ut, som er immune, i jobb. Vi diskuterer også noen tåpelige konspirasjonsteorier, samt en som nok dessverre er sant. Dagens skribent fra liberaleren.no er Christoffer Nilsen. Her er artikkelen: https://www.liberaleren.no/2020/03/30/hvem-skal-vi-ligge-med-na/ Basert på dette diskuterer Ole og Klaus hva som skjer med de som faller helt utenfor alle krisepakker og støtteordninger. Vennligst abonner på podcasten i din egen app, så blir du varslet når nye episoder kommer ut. Følg/kontakt oss her: liberalaften@gmail.com https://www.facebook.com/liberalerenpodcast/ https://www.instagram.com/liberalerenpodcast/ https://twitter.com/LiberalerenP Rate oss gjerne også i de apper som tilbyr dette! Les dine daglige nyheter på Liberaleren: https://www.liberaleren.no/ Støtt Liberaleren gjennom diverse bidrag her: https://www.liberaleren.no/donasjoner/ VIPPS valgfrie kroner til Liberaleren: 579172 Liberal hilsning fra Ole og Klaus!

Ett nytt slags samhälle är på väg att formas i Kina: en värld utan fattigdom eller nöd där ny teknik låter staten övervaka alla medborgare i realtid och förutspå allt som kommer att hända. Många trodde att Kinas ekonomiska tillväxt skulle leda till politisk frihet. Istället har motsatsen skett. Befolkningen får det bättre samtidigt som kontrollen och övervakningen ökar. Finns det en risk att vi också inspireras av den kinesiska modellen?  Vad är "Smart Cities"? Vad är det som pågår i Xinjiang? Och varför menar vissa att ansiktsigenkänning i realtid måste förbjudas - innan det är för sent? P3 Dystopia försöker ta reda på vad som händer i Kina.

Ett nytt slags samhälle är på väg att formas i Kina: en värld utan fattigdom eller nöd där ny teknik låter staten övervaka alla medborgare i realtid och förutspå allt som kommer att hända. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Många trodde att Kinas ekonomiska tillväxt skulle leda till politisk frihet. Istället har motsatsen skett. Befolkningen får det bättre samtidigt som kontrollen och övervakningen ökar. Finns det en risk att vi också inspireras av den kinesiska modellen? Vad är "Smart Cities"? Vad är det som pågår i Xinjiang? Och varför menar vissa att ansiktsigenkänning i realtid måste förbjudas - innan det är för sent?P3 Dystopia försöker ta reda på vad som händer i Kina.

Ett nytt slags samhälle är på väg att formas i Kina: en värld utan fattigdom eller nöd där ny teknik låter staten övervaka alla medborgare i realtid och förutspå allt som kommer att hända. Många trodde att Kinas ekonomiska tillväxt skulle leda till politisk frihet. Istället har motsatsen skett. Befolkningen får det bättre samtidigt som kontrollen och övervakningen ökar. Finns det en risk att vi också inspireras av den kinesiska modellen?  Vad är "Smart Cities"? Vad är det som pågår i Xinjiang? Och varför menar vissa att ansiktsigenkänning i realtid måste förbjudas - innan det är för sent? P3 Dystopia försöker ta reda på vad som händer i Kina.

Noen feiret med å grille på stranda med familien, mens andre gikk i protesttog. I går var det Australias nasjonaldag, så hvorfor samler ikke folket seg om denne feiringen?

Befolkningen blev i 2019 mere optaget af klimaspørgsmålet end udlændingedebatten. I denne udsendelse ser Altingets politiske kommentator tilbage på, hvad der skete. ___________________________ I langt de fleste af valgene over de seneste to årtier har udlændingespørgsmålet været det emne, der optog danskerne mest. Men i 2019 tog klimaemnet over og afgjorde udfaldet af Folketingsvalget. Altinget ser i tre udsendelser over jul og nytår tilbage på året der gik, og dykker i denne udsendelse ned i, hvorfor skiftet skete. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Befolkningen blir eldre og vi lærer stadig mer om sykdommer. Helsevesenet vårt blir større og dyrere. Vi er helt nødt til å finne mer automatiserte og effektive måter å hjelpe legene til å gjøre jobben sin på, uten at det Les mer ...

Befolkningen i Libanon har de seneste to uger været på gaden for at protestere mod landets politikere og det politiske system. Oprøret har givet plads til unge stemmer, som ikke har været hørt før. Rundt omkring i landet har unge dannet nye fællesskaber, hvor der er rum og plads til at diskutere, hvordan deres fremtid i Libanon skal være.

Befolkningen i Oslo kaster ukentlig 2500 tonn med avfall. Hva kan vi gjøre for å redusere mengden avfall vi produserer? Vi snakker med Jørgen Bakke Fredriksen for å lære litt om hva som skjer med avfallet vårt etter vi har kastet det. Vi tester også Kutt Gourmet på Blindern, en restaurant som baserer menyen sin på overskuddsvarer. Hit or miss? Få svaret i denne episoden av Umami - mer enn bare mat!

Vi reder ut den kontroversiella frågan: Är vi för många? Sök på "P3 Dystopia" där du hittar poddar. När man pratar om klimatkrisen, matkrisen eller ekosystemens pågående kollaps är det en faktor som återkommer och som är helt central: Befolkningen. Fler och fler pratar nu om att det bästa för klimatet är att skippa att skaffa barn, och att jordens framtid vilar på att vi blir färre och färre. Men vi vet också att fokus på befolkningsfrågor genom historien resulterat i stora övergrepp på mänskliga rättigheter, framförallt i fattiga länder.  P3 Dystopia reder ut den kontroversiella frågan: Är vi för många? Sök på "P3 Dystopia" där du hittar poddar.

Vi människor ligger bakom de flesta av framtidens möjliga katastrofer. Och vi blir bara fler och fler. När man pratar om klimatkrisen, matkrisen eller ekosystemens pågående kollaps är det en faktor som återkommer och som är helt central: Befolkningen. Fler och fler pratar nu om att det bästa för klimatet är att skippa att skaffa barn, och att jordens framtid vilar på att vi blir färre och färre. Men vi vet också att fokus på befolkningsfrågor genom historien resulterat i stora övergrepp på mänskliga rättigheter, framförallt i fattiga länder.  P3 Dystopia reder ut den kontroversiella frågan: Är vi för många?

Store brande hærgede 1700-tallets København, hvor byens rådhus brændte ned to gange. Befolkningen slap stort set med livet i behold, men bygninger forsvandt og byen ændrede sig, for efter brandene blev der bygget både nyt og mindre brandfarligt. Historiker fra Københavns Museum Jakob Ingemann Parby fortæller om katastrofernes potentiale.

Hur mycket mindre koldioxid måste vi släppa ut för att klara tvågradersmålet? I tiotalet svenska städer är utmaningen konkret, tack vare en lokal koldioxidbudget. Och siffrorna är minst sagt utmanande.   På Uppsala universitet finns ett forskarteam, ledda av professor Kevin Anderson, som har räknat ut koldioxidbudgetar för ett tiotal frivilliga kommuner.  Hur stor förändring krävs av politikerna och invånarna för att klara budgetens utsläpp? Klotets reporter Marie-Louise Kristola åkte till Skellefteå i Västerbotten, som just har börjat med sitt budgetarbete. En stad som idag är helt beroende av tung industri och flyg Skellefteå är en stad på gång. Man hoppas att Northvolts stora batterifabrik ska ge tusentals nya jobb. Befolkningen förväntas öka. Och koldioxidutsläppen ska samtidigt minska från dagens 660 000 ton med 16 procent per år fram till år 2040, enligt forskarnas budget.  För att klara det skulle till exempel alla fordon i kommunen behöva byts ut mot elfordon. På bara ett år. Hur ska det gå till att följa koldioxidbudgeten? Och vad säger kommuninvånarna om de förändringar som krävs? Programledare är Mona Hambraeus. Programmet är en repris från den 24 april.

Hur mycket mindre koldioxid måste vi släppa ut för att klara tvågradersmålet? I tiotalet svenska städer är utmaningen konkret, tack vare en lokal koldioxidbudget. Och siffrorna är minst sagt utmanande. På Uppsala universitet finns ett forskarteam, ledda av professor Kevin Anderson, som har räknat ut koldioxidbudgetar för ett tiotal frivilliga kommuner.  Hur stor förändring krävs av politikerna och invånarna för att klara budgetens utsläpp? Klotets reporter Marie-Louise Kristola åkte till Skellefteå i Västerbotten, som just har börjat med sitt budgetarbete. En stad som idag är helt beroende av tung industri och flyg Skellefteå är en stad på gång. Man hoppas att Northvolts stora batterifabrik ska ge tusentals nya jobb. Befolkningen förväntas öka. Och koldioxidutsläppen ska samtidigt minska från dagens 660 000 ton med 16 procent per år fram till år 2040, enligt forskarnas budget.  För att klara det skulle till exempel alla fordon i kommunen behöva byts ut mot elfordon. På bara ett år. Hur ska det gå till att följa koldioxidbudgeten? Och vad säger kommuninvånarna om de förändringar som krävs? Programledare är Mona Hambraeus.

Frem til midten på 1970-tallet var Norge det man kan karakterisere som et etnisk homogent befolket land. Befolkningen var på rundt 3.8 millioner mennesker og antallet økte svært lite fra år til år. Men plutselig hadde norske politikere, mektige finansinstitusjoner og globale maktstrukturer bestemt seg. Vesten skulle bli befolket av mennesker fra den 3. verden. Det skjedde koordinert i USA, Canada, Europa og Australia.

Befolkningen i Randers kommune vokser mindre end tidligere forventet. Frem mod 2040 vokser andelen af ældre med 30% ift. i dag og andelen i den erhvervsaktive alder bliver mindre. Derfor spørger jeg mig selv: Hvordan knækker vi kurven?

Vi är tillbaka! Med hel dator och helt avsnitt! Vem du helst på ditt samvete, Kungen eller vanliga Olle? Människor som redan är utsatt missgynnas mer än andra.Vem står egentligen upp för dom svaga? Som vanligt blir det mycket generaliseringar och spånande som vi hoppas inte missuppfattas som fördomar. Eliza har en man cold och Karin tycker att vårdpersonal borde gå före i vårdköerna. Vi berättar om sommarens höjdpunkt, en golden shower. Trevlig lyssning folkens. (Vi (läs Karin) kan också ha rätt mycket fel om landstingsvalet men ni är väl vana att ta det mesta med en nypa salt:)) See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Vi är till slut tvungna att kommentera på MAGA-kepsbärande Kanye Kardashian-Trump i allmänhet och hans senaste singel i synnerhet. Och lite mer snack om våra och andras fördomar om höger/vänster-människor.Sen tar vi avstamp i nya Avengers (obs, inga spoilers!). Peter och Amat diskuterar lösningen på problemet med överbefolkning och i-ländernas levnadssätt. Lite om antibiotika-resistens också. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Han har lett Riksbanken under en historisk epok med finanskris, deflationshot och negativ styrränta. NyIigen fick han förlängt mandat med ytterligare fem år och får därmed totalt 17 år på posten som riksbankschef. I Makrorådet special är Stefan Ingves gäst. Programledare: Di:s makroexpert Viktor Munkhammar. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Aldrig förr har det fötts så många Svenskar. Allt flera familjer har tre barn. Den Svenska befolkningen uppgår nu till 10 miljoner . Vad ligger bakom detta ? - Aldrig förr har det fötts så många Svenskar. Allt flera familjer har tre barn. Den Svenska befolkningen uppgår nu till 10 miljoner . Vad ligger bakom detta ?

Det finns idag fler vilda djur i Sverige än vad det har gjort på hundratals år. Nya sätt att hantera människans samexistens med djuren behöver prövas. Året är 1789. Revolutionen har mullrat igång i Frankrike och liknande tongångar hörs i hela Europa. Gustaf III börjar bli nervös. Befolkningen knotar. Han bestämmer sig för att lugna ned dem genom att ge dem rätten att börja jaga. Tidigare hade det varit olagligt för vanliga människor att jaga de flesta djuren i svensk natur. Nu släpptes jakten fri och vem som helst med en bössa fick gå ut och skjuta en älg eller ett rådjur.Det här ledde till att de stora hjortdjuren försvann i princip helt och hållet. Vi vet inte hur många älgar som fanns kvar, det är mycket möjligt att det var färre än tusen i hela Sverige. Kronhjortarna var så få som 50 individer, rådjuren antagligen under 100 stycken i södra Sverige. Andra djur som bävern och vildsvinet blev helt utrotade. Mot slutet av 1800-talet började problemet att uppmärksammas och åtgärder sattes in.Från mitten av 1800-talet bildades en mängd olika jaktsällskap som började lobba för att jakten skulle regleras och andra organisationer drev också på att djurstammarna skulle skyddas. Grunden till den jaktlag som vi har idag kom 1938. Resultatet har inte låtit vänta på sig. På 20- och 30-talet planterade man in bäver från Norge i de svenska skogarna igen. Från mitten av 1900-talet började hjortar, rådjur och älgar på allvar att återhämta sig. På femtiotalet började det dyka upp vildsvin som blir allt vanligare under 70- och 80-talen. Förmodligen har vi fler vilda stora däggdjur, och även många stora fåglar än vad vi har haft under väldigt lång tid i Sverige. Och det är en oerhört positiv utveckling, säger Carl-Gustaf Thulin som är forskare på Sveriges Lantbruksuniversitet.Bökande vildsvin, och bävrar som bygger dammar bidrar till mer biologisk mångfald och att fler arter av växter, insekter och andra djur klarar sig bättre. Men man kan också föreställa sig en del problem - trafikolyckor, kostnader för lantbruket, får som blir rivna av rovdjur.Maria Johansson är professor i miljöpsykologi vid Lunds universitet. Hon undersöker samspelet mellan människa och miljö. Både om hur vi människor påverkas av vår omgivning och om hur vi påverkar vår omgivning på olika sätt.Maria arbetar med ett projekt med människor som bor med björn eller varg i sitt närområde. I vissa fall med människor som har råkat ut för att deras djur har blivit rivna av rovdjur.Forskningens mål är att förstå de psykologiska processer som ligger bakom den här oron och rädslan. Och det är många faktorer som spelar in. Kunskap om hur djuren reagerar i olika situationer, hur säker man känner sig på sin egen reaktion i mötet med ett rovdjur, och till och med hur mycket man litar på de myndigheter som förvaltar rovdjuren.I Orsa i Dalarna har Maria Johansson samarbetat med Skandinaviska Björnprojektet för att se om biologernas kunskap om björnars beteenden kan hjälpa människor i närområdet handskas med sin oro. Två genomförda studier med sammanlagt knappt 100 personer ser lovande ut. Nu följs resultaten upp för att se om den positiva effekten håller i sig. I så fall skulle det här kunna vara en väg framåt för hur människor ska kunna samexistera med fler vilda djur. Jag tror det är väldigt viktigt att ha med sig att det här med att vi har en situation med fler djur i vår närhet, att det här är inte en rent biologisk fråga utan den är i väldigt hög grad också en social fråga där vi behöver få bättre förståelse för hur enskilda människor reagerar på det. Hur grupper sinsemellan reagerar och hur man institutionellt ska hantera de här frågorna, säger hon.