LYDKUNST PODCAST - om lyden i kunsten. Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab. Podcast er støttet af Statens Kunstfond, Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu. lydkunstpodcast@gmail.com https:/…
Hvordan bliver lyd brugt på en performancefestival, hvor 32 performere over 4 dage opfører hver sin 30 minutters skulptursituation? Og hvad er en skulptursituation? Vi tager dig med til performancefestivalen Mellemting Mellem Ting på den Frie Udstillingsbygning i København. Festivalen er arrangeret af billedhugger Heine Kjærgaard Klausen, som har lagt særlig vægt på at inddrage lyd i sin kuratering. Lyt med og bliv præsenteret for 10 forskellige lydlige eksempler på performative skulptursituationer skabt af Frederik Vium, Mille Qvist og Tristan Kold, Molly Haslund, Veronika Nielsen, Claus Haxholm, Ea Borre, Esben Weile Kjær, Hartmut Stockter, Ragnhild May og Heine Kjærgaard Klausen. LYDKUNST PODCAST dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede lydkunstlandskab. LYDKUNST PODCAST er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang for kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond og Koda Kultur. Lydkunstredaktionen kan kontaktes på lydkunstpodcast@gmail.com Coverfoto: Malle Madsen
Stemmehøring som fænomen er omdrejningspunktet for den danske lyd- og billedkunstner Louise Vind Nielsens nye filmværk “Inde i mit hoved, så er den mørkerød”. I foråret 2019 rykkede Vind Nielsen ind på Museum Ovartaci, hvor hun indrettede det hun kaldte “Stemmeværkstedet”. Gennem samtaler med stemmehørere, lydkunstnere og andre eksperter indenfor stemme, stemmehøring og det at lytte, har Vind Nielsen undersøgt om stemmehøring, kan være andet end et uønsket symptom på psykisk sygdom, og måske ligefrem noget vi som mennesker kan lære af. For hvad sker der, hvis vi begynder at lytte til stemmerne og give stemmerne mening? Hvordan lyder stemmerne og hvor kommer de fra? Er subjektet altid underkastet stemmerne eller kan det være muligt at mestre stemmerne? Hvordan opfattes stemmehøring i andre kulturer? Kan stemmerne fortælle noget om problemer og sygdomme i samfundet? LYDKUNST PODCAST dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede lydkunstlandskab. LYDKUNST PODCAST er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang for kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond og Koda Kultur. Lydkunstredaktionen kan kontaktes på lydkunstpodcast@gmail.com Louise Vind Nielsen (f. Morsø 1984) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Hochschule für bildende Künste i Hamborg. Hun arbejder i et krydsfelt mellem performance, lyd- og videokunst, og kombinerer eksempelvis elementer fra græsk mytologi, performancekunst og eksperimentalmusik i en multifacetteret kunstnerisk praksis. https://www.louisevindnielsen.net
Tierstimmenarchieve - eller på dansk Dyrestemmearkivet - har siden 1951 indsamlet optagelser af dyrestemmer. Tilbage i 1950’erne optog man kun få sekunder ad gangen for at have plads nok på båndet, men i dag bliver dyrestemmer indfanget døgnet rundt fra ubemandede optagestationer over hele verden. Optagelserne lagrer sig som data, der analyseres af maskiner, der kan give os viden om dyrenes færden og om arters uddøen. Men der er ikke længere nogen, der lytter til stemmerne. … Og det er da så alligevel. Animal Sound Society arbejder netop med udgangspunkt i dyrestemmearkivet. Med krop, stemme, tekst og bevægelse skaber de performances, film og åbne workshops, der inviterer til refleksion over temaer som migration, frihed, teknologi og kommunikation. I deres seneste og igangværende projekt “The Animals Were Never Alone” blander de videnskabelig forskning med fiktion og narration. I deres forestillede og dystopiske verden er alle dyrene forsvundet, og arkivet er vores eneste vidne om dyrenes eksistens. Men hvad er arkivets formål egentlig? Hvem er de videnskabsfolk, der har står tavse bag mikrofonerne? Hvad hvis dyrene godt ved at de bliver optaget? Og hvad hvis arkivet i virkeligheden er et kæmpestort overvågningsinstitut? OM: Animal Sound Society er en international kunstnergruppe med base i København. Gruppen blev stiftet i Amsterdam i 2013 af billedkunstneren Maria Lepistö (S). I dag tæller gruppen desuden Marina Dubia (BR), Freja Maria Kreutzfeldt Kristensen (DK), Mette Gjandrup Tast (DK), Lucía Jaén (ES) og Nicolina Eklund (FIN). LYDKUNST PODCAST - om lyden i kunsten: Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab. LYDKUNST PODCAST er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening/Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu.
Vi tager dig med til to meget forskellige typer for hospitalsindlæggelser. Den ene er på Psykiatrisk Center Gentofte – den anden er på det eksperimenterende Hospital for Self Medication, som ligger i et lille lavloftet rum med persiske tæpper og puder på gulvet, og helt oppe under taget på en beboelsesejendom på Nørrebro i København. Det er billedkunstner og forfatter Jakob Jakobsen som står bag dette nyåbnede hospital hvor man lige nu kan opleve et psykoaktivt lydterapi-værk, som er skabt i samarbejde med musiker, DJ og producer Anders Remmer. Et lyd-samarbejde som startede da Jakobsen var indlagt på et Psykiatrisk Center. Man kan besøge Hospital for Self Medication og opleve lydværket på egen krop ved at skrive til: self(a)hospitalforself.dk LYDKUNST PODCAST - om lyden i kunsten Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab. Podcasten er støttet af Statens Kunstfond og Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu. Læs mere på: kunsten.nu/journal/featured-categories/podcast/ Følg os her: www.facebook.com/lydkunst/ Du kan kontakte os på: lydkunstpodcast@gmail.com
Vi møder den legendariske lydkunstpioner Akio Suzuki som har arbejdet med lydkunst i mere end 50 år. Akio Suzuki har en helt særlig sensibilitet overfor de naturlige lydrum, der omgiver os. Her er ingen digital manipulation, lydprogrammer eller anden form for high-tech gear. Akio Suzuki slår to sten mod hinanden, klapper eller lader en metalplade resonere som en renselse af høresansen. Det er den rene lyd og det rene nærvær, og en insisteren på at musikalitet findes i alle ting, som står i centrum. Lyt med og kom med Akio Suziko på lytteopdagelse på Møen, og hør også om hans verdensberømte værk “Space in the Sun” - et lyttepunkt mellem to 17 meter lange vægge opført på et bjerg udenfor Kyoto i 1986-88. God fornøjelse! Foto: Thomas Gunnar Bagge Om: LYDKUNST PODCAST - om lyden i kunsten Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab. Podcasten er støttet af Statens Kunstfond og Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu. Kontakt os på: lydkunstpodcast@gmail.com Læs mere på: kunsten.nu/journal/featured-categories/podcast/ Og følg os her: www.facebook.com/lydkunst/
Hvad er sammenhængen mellem køn og lyd? Og findes der i lydkunsten et frirum for kønnet? Vi undersøger i denne måned sammenhængen mellem køn og lyd, og kigger på om den digitalt bearbejdede lyd tillader en mere pluralistisk og mindre defineret kønsidentitet. Vi møder to kunstnere, der uafhængigt af hinanden arbejder med det non-binære i deres lydkunst. Nemlig Kristoffer Raasted - der gemmer sig bag projektet Orchid Domain - og Stine Kloster, som performer under alias’et Ess Beck. Lyt med og bliv klogere på deres værker, deres tanker og egne erfaringer, når det kommer til at skabe og finde et frirum til sig selv - og andre. Om: LYDKUNST PODCAST - om lyden i kunsten Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab. Podcasten er støttet af Statens Kunstfond og Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu. Kontakt os på: lydkunstpodcast@gmail.com Læs mere på: https://kunsten.nu/journal/featured-categories/podcast/ Og følg os her: https://www.facebook.com/lydkunst/
Er det muligt at skabe et samlet overblik over, hvad der rører sig lige nu på lydkunstscenen? Det har vi i denne Jubilæumsudgave af LYDKUNST PODCAST spurgt nogle af dem som er med til at sætte rammerne for den om: Nemlig Jenny Graf som underviser på Laboratory for Sound på Kunstakademiet i København og Bjarke Svendsen, som er daglig leder af genrerorganisationen for lydkunst og ny, eksperimenterende musik, SNYK. Der er sket ufatteligt meget på lydkunstscenen siden vi udgav vores allerførste podcast tilbage i januar 2016. På kunstakademierne arbejder flere og flere med lyd og i den akademiske verden prøver forskere at indhente årtiers forsømmelse med lange afhandlinger om lydkunst. Vi ser flere udstillinger med lyd og flere festivaler, der kombinerer kunst med lyd og musik, og med teknologi, økologi, arkitektur, natur og alt muligt andet. Lyt med og hør om, hvorfor lyd tilsyneladende appellerer til så mange lige nu, og få indblik i, hvad der rører sig blandt de studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor 25 nyuddannede kunstnere netop nu præsenterer deres afgangsværker. God fornøjelse! LYDKUNST PODCAST - om lyden i kunsten Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede lydkunstlandskab. Podcasten er støttet af Statens Kunstfond og Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu. https://kunsten.nu/journal/featured-categories/podcast/ https://www.facebook.com/lydkunst/ Kontakt: lydkunstpodcast@gmail.com Foto: Iselin Toubro: Summer Paradox, Afgang 2019, Kunsthal Charlottenborg. Foto af David Stjernholm. Detalje.
I denne udgave af LYDKUNST PODCAST tager vi dig med til Bergen - en smuk havneby omgivet af syv stejle fjelde, hvor det regner ca. 300 dage om året. Og som hvert år, i det aller spæde forår, fyldes af lyd, når “Borealis - en festival for eksperimenterende musik” løber af stablen. Over 5 dage i starten af marts indtager Borealis byens mange kulturinstitutioner, men også kirken, banegården, natklubben og søbadet, med ny kompositionsmusik, performance, musik, litteratur, film-screenings, field-recordings, radio, dans og talks, hvor den eneste fællesnævner at den nysgerrige lytning. Borealis handler om at lytte i bredeste forstand, eller om det den amerikanske komponist Pauline Oliveros kaldte for deep listening; dyb lytning, hvor man ikke kun lytter til de kunstneriske eksperimenter med lyd, men også til vores omgivelser og hinanden. Til andre perspektiver og fortællinger, til sig selv og sin krop. Og det var netop vores krop vi skulle lytte til, da vi sammen med ca. 40 andre deltog i det andet af i alt tre Open Spaces med dette års artist-in-residence, den canadiske kunstner og musiker Jenny Moore. Lyt med og hør hvordan det går, når Anne Neimann Clement stifter bekendtskab med rysteterapi i Bergen Kunsthal. Og mød også festivalens kunstneriske leder, britiske Peter Meanwell, der fortæller om hvordan festivalen lytter. Fakta: Borealis – en festival for eksperimenterende musik arbejder med nulevende komponister, lydkunstnere, improvisatorer og musikere. Borealis præsenterer ikke en særlig genre, men er i stedet en døråpner til de mest modige og nyskapende kunstnere og musikere. Borealis arbejder aktivt hele året på at udfordre musikkens traditionelle hierarkier, og for at skabe lige repræsentation, adgang og inklusion. Borealis’ daglige ledelse udgøres af Peter Meanwell og Tine Rude. Borealis finder sted i Bergen i marts hvert år. I år d. 6.-10. marts. Jenny Moore er canadisk kunstner og musiker bosat i London. Hendes kunstpraksis er højlydt og kropslig, og trækker på hendes arbejde som sanger, dirigent, komponist, trommeslager og performancekunstner. Hun spiller i dance-punk bandet Charismatic Megafauna, driver feministkoret F*Choir, og har for nylig udgivet et album for 10 stemmer og 2 trommeslagere med titlen Mystic Business. Jenny samarbejder også med en gruppe kunstnere om projektet Bedfellows, hvor hun holder workshops, laver performance og snakker om samtykke, drifter og seksualundervisning. LYDKUNST PODCAST er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang for kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond og Koda Kultur.
LYDKUNST Podcast dykker i denne udgave ned i Efterklangen; både den helt konkrete efterklang i det nyåbnede URUM - Institut for efterklang i Brønshøj Vandtårn - som har en efterklang på op til 40 sekunder! - men også i en mere symbolsk betydning, da URUM inviterer kunstnere til at skabe værker, der på én eller anden vis arbejder med ‘det lange nu’. URUM - Institut for efterklang er et nyt udstillingssted for lyd- og installationskunst i Brønshøjs 90 år gamle vandtårn. Den enorme søjlesal har et af landets længste efterklangstider og det er her lydkunstduoen Edition#, bestående af den franskfødte lydkunstner og komponist Yann Coppier og den islandske musiker og komponist Runar Magnusson skal lave den første lydinstallation. Lyt med og hør Yann Coppier fra Edition# fortælle om deres mange måneders lange researcharbejde ind i at tæmme tårnets vilde akustik. Vi taler også med tårnpasser, nabo og kurator for URUM - Rune Brink Hansen - om hans overvejelser, drømme og tanker bag det nye Institut for Efterklang - dets fortid, nutid og fremtid. LYDKUNST podcast er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang med støtte fra Statens Kunstfond og KODA Kultur for kunsten.nu.
Det hele begyndte tilbage 2004, hvor sanger og komponist Laila Skovmand for første gang prøvede at synge ned i en skål med vand. I dag - 12 år senere - har hun lært at kontrollere sin stemme under vand ved at synge gennem en luftboble i svælget. I 2012 kom violinist Robert Karlsson med i projektet. Efter at have testet en billig violin i en swimmingpool, der selvfølgelig var ødelagt efter få dage i vand, fik de specialfremstillet en vandafvisende violin af mikrofiber. Siden er der kommet flere specialdesignede undervandsinstrumenter med, og i dag består Between Music af fem medlemmer. Efter 10 års insisterende udvikling kunne orkesteret i 2016 opføre deres første koncert i Rotterdam og nu - efter 12 års udvikling - spiller de det fuldendte værk på Godsbanens Åbne Scene i Aarhus. LYDKUNST podcast her været med under prøverne til koncerten for at blive klogere på, hvordan man skriver musik der skal spilles under vand. Og hvordan man overhovedet spiller under vand. Og - ikke mindst -hvorfor gøre sig alle de anstrengelser? FAKTA Between Music producerer innovative performance-koncerter i en hybrid mellem musik, performance, billedkunst og ny teknologi. Between Music består af: - Laila Skovmand (vokal + hydrofon) - Robert Karlsson (violin + Crystallophone) - Nanna Bech (vokal + Rotacorda) - Morten Poulsen (trommer) - Moran Le Bars (Percussion) Between Music ledes af Laila Skovmand og Robert Karlsson. Crystallofonen og Rotacordaen er bygget af Andy Cavatorta, som også har lavet instrumenter til bl.a. Bjørk. AquaSonic er verdens første musikværk, som fremføres udelukkende under vand. Værket er den første del af en kvardrologi, der tilsammen skal handle om hele det menneskelige evolution. Fra celler i vand - til intellektuelle væsner. Se trailer: https://www.youtube.com/watch?v=-uYdEsNao-A Og læs mere på www.aquasonic.dk LYDKUNST er kunsten.nu’s podcast magasin, som hver måned dykker ned i ét hjørne af det kæmpe store og multifacetterede LYDKUNST-landskab. Podcasten udkommer med støtte fra Statens Kunstfond og Koda Kultur. Tilrettelæggelse og produktion: Anne Neimann Clement Redaktionel sparring: Rosa Marie Frang Jingle: Jeppe Møller Lauritsen
At overhøre er både ikke at høre noget, eller at høre noget, som ikke er bestemt for én; de hverdagslyde som omgiver os - former os og påvirker os - men som vi ofte enten irriterer os over eller som vi slet ikke lægger mærke til. The Overheard er navnet på lydkunst-duoén, som har lavet lyd og musik til Aarhus Teaters opsætning af Dancer in the Dark - Lars von Triers prisvindende musical fra 2000. The Overheard består af Marie Højlund og Morten Riis, som begge har forsket i ‘det overhørte’ på henholdsvis hospitaler og i elektroniske medier. LYDKUNST-podcast nr 46 tager dig med i teatret for at opleve det lydunivers som The Overheard har skabt til musicalen med det klare dogme; at alt lyd og musik skal opstå på scenen. Vi har talt med de to lydkunstnere om deres arbejde med en stor teaterforestilling, deres forskning i det overhørte, om at transformere et scenerum til ét stort musikinstrument og om hvor vigtige de overhørte lyde er for vores ve og vel. Lyt med og hør hvorfor vi i bund i grund alle sammen er freaks - præcis ligesom Selma - hovedpersonen i ‘Dancer in the Dark’. Rigtig god fornøjelse! FAKTA Marie Højlund (f. 1980) er lydforsker, lydkunstner og musiker. Hun har spillet i bands som Tiger Tunes og Marybell Katastrophy, og er også den sidst tilkomne i bandet Nephew. Sidste år skabte hun sammen med Nephew-kollegaen Simon Kvamm teaterforestillingen ’Lyden af de skuldre vi står på’, som også spillede på Aarhus Teater. Morten Riis (f. 1980) er lydforsker, komponist og elektronisk musiker. Ved siden af hans akademiske arbejde ved Det Jyske Musikkonservatorium har han udgivet adskillige albums og udstillet lydinstallationer i både Danmark, England, Frankrig, Tyskland og Kina. Se mere på: http://www.mortenriis.dk The Overheard blev etableret omkring Aarhus Kulturhovedstad 2017 med et omfattende kombineret kunst- og forskningsprojekt med 6 lydinstallationer i det offentlige rum. Læs mere på: https://goo.gl/0lQUS9 Læs mere om The Overheard på: https://www.overheard.dk LYDKUNST er kunsten.nu’s podcast magasin, som hver måned dykker ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede lydkunstlandskab. Podcasten udkommer med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og Sonning Fonden. I redaktionen sidder Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Vores jingel er lavet af Jeppe Møller Lauritsen og masterering har Kasper Janus Rasmussen taget sig af.
Astrid Gjesing har for nylig udgivet værket >Ord for OrdOrd for Ord< blev udgivet på Museum Overtacis forlag i juni i år, og blev i oktober også lagt ud på nettet som en lydbog. --- LYDKUNST er kunsten.nu’s podcast magasin, hvor vi hver måned dykker ned i ét hjørn af det kæmpe store og multifacetterede LYDKUNST-landskab. LYDKUNST podcast udkommer med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og Sonning Fonden. I redaktionen sidder Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Du kan følge LYDKUNST på facebook (https://www.facebook.com/lydkunst/) og Soundcloud (https://soundcloud.com/kunsten-nu) og abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app. Har du tips, ideér, ris eller ros til vores arbejde, så hører vi gerne fra dig!
I denne 44. udgave af LYDKUNST har vi mødt Kirsten Astrup og Maria Bordorff som fortæller om deres spritnye filmkaberet Urolige hjerte, som lige nu vises på Museet for Samtidskunst i Roskilde. Med en god portion patos, humor, 80’er-romantik, kunstige øjenvipper, glimmer, papmache-rekvisitter, og et væld af medvirkende, kendte som ukendte, iscenesætter Astrup og Bordorff deres kritik af velfærdssamfundets deroute. For Astrup og Bordorff er Statsbanen et billede på de gennemgribende forandringer, som Danmark og forholdet mellem individet og det fælles gennemgår lige nu. Og hvor værdier som solidariteten og fællesskabet er stærkt under pres på grund af krav om effektivisering. I denne podcast møder vi Astrup og Bordorff, som er partnere både privat og professionelt, i deres hjem i valby, for at tage en snak om tilblivelsen af filmen, og deres samarbejde omkring den. Og så har vi fulgt parret under installeringen af udstillingen. Lyt med og hør hvordan det går, når de får besøg af den lokale modeljernebaneforening, som har kreeret en togulykke af modeltog specielt til udstillingen. Og når de to skal beslutte sig for, hvordan deres uro af sexobjekter i papmaché hænger bedst. God fornøjelse! LYDKUNST podcast udkommer med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og Sonning Fonden på kunsten.nu. I redaktionen sidder Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Masterering: Kasper Janus Rasmussen. Se mere på: https://kunsten.nu/journal/featured-categories/podcast/ Og følg os på: https://www.facebook.com/lydkunst/
Denne 43. udgave er tilegenet alle de kunstnerdrevne udstillingssteder, ateliere, øvelokaler og unikke gamle miljøer som i de her år bliver revet ned i storbyerne for istedet at give plads til beton, høje huse og dyre kvadratmeter. Den seneste tragedie i rækken, er afgørelsen om at nedrive forhuset og de små garager og værksteder, der omkredser baggården omkring Astrid Noacks Atelier på Nørrebro i København. Et baggårdsmiljø til Rådmandsgade, som udover at rumme det kunstnerdrevne projektrum Astrid Noacks Atelier, også er et overlevet stykke arbejder- og byhistorie som huser øvelokaler, artist in recidencies, bilmekanikere, og hvor den berømte billedhugger Astrid Noack boede og arbejde fra 1936-1954. Så mens du hører dette er der stor risiko for at buldozerne allerede har været i gang og at stedet du vil høre beskrevet er en saga blot. Men mens stedet stadig fandtes, tog Anne Neimann Clement ud for tale med to lydkunstnere som i sommers lavede lydværker med udgangspunkt i stedet, dets historie, og den forestående trussel om nedriving. Vi møder lydkunstner Michael Christensen, også kaldet Stoffer, som fortæller om sin totalinstallationen “Klang Vibration Notat” skabt til atelieret. Og så møder vi lydkunstner og komponist Anna Wærum, som er medlem af det eksperimenterende stemme ensemble Syvende & Sidst. Sammen med de to andre medlemmer af gruppen Birgitte Lundtoft og Deirdre Johanna Humphreys, skabte hun en komposition ud af selve forhuset, som altså nu står til at blive revet ned. Vi starter i Rådmandsgade hvor Astrid Noacks Atelier ligger i baggården, og hvor Anne Neimann Clement møder lydkunstneren Stoffer. God fornøjelse! FAKTA: LYDKUNST-podcast er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Mix er lavet af Kasper Janus Rasmussen. Podcasten udkommer på kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og Sonning Fonden. Jingel er komponeret af Jeppe Møller Lauritsen.
Tanja Schlander (f. 1974) begyndte allerede i de sene teenageår at arbejde med reallydsoptagelser og lydcollager på kassettebånd. Op gennem 20’erne var hun en del af gruppen TJ CREW og havde sit eget radioprogram på lokalstationen DEO FM på Nørrebrogade i København. Hun har performet på piratradioer rundt omkring i Europa med sine lydværker. Herhjemme fra hun de seneste 7 år optrådt med et årligt lydværk i Koncertkirken på Nørrebro i København. I denne 42. udgave af LYDKUNST dykker vi ned i Tanja Schlanders univers, og følger hende når hun træder helt nye vande på impro-jazz scenen med sit nyfundne instrument; sin stemme. Lyt med og hør hvordan det går når, hun for første gang skal bruge sin stemme til noget andet end at tale eller råbe. Det sker på en lille scene i Københavns centrum sammen med pianisten Rasmus Kjær - unplugged! LYDKUNST er lavet af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Podcasten udkommer med støtte fra Dansk Komponistforening, KODAs kulturelle midler, Statens Kunstfond og Sonning Fonden, og udgives på kunsten.nu. Mastering er lavet af Kasper Janus Rasmussen. Foto: Sune Petersen
Det tidligere skibsværft, Kulturværftet i Helsingør, dannede fredag d. 8. juni rammen om en ganske særlig lydoplevelse. På yogamåtter placeret i en cirkel i et stort mørklagt lokale blev man som publikum bedt om at lægge sig. Rundt om cirklen anes 4 kvindelige musikere siddende eller stående i hver sin svage lyskegle. En cello bliver slået an, en anden cello spiller med, tonerne fra en saxofon fylder rummet og blandes med stemmer og keyboard som flyder ind over hinanden i konstant nye rytmer, toner og figurer. I denne 41. udgave af LYDKUNST PODCAST dykker ned i Valby Vokalgruppe, og deres nyeste 45 minutter lange lydværk "Bølger af tid og rum". Her har de arbejdet med at oversætte fænomener som mørkt stof, variable stjerner, rumtid og magnetisme i verdensrummet til lyd. Anne Neimann Clement har fulgt gruppen fra deres første gennemspilning i øvelokalet til generalprøven og koncerten på Kulturværftet. Og så har Anne talt med lederen af gruppen, Anja Jakobsen, om hvordan og hvorfor de har oversat det ydre rums fænomener til lyd. Lyt med og hør hvordan pulserende stjernelys lyder. Hvordan kan man skabe musik der strækker og bøjer sig ligesom rumtiden krummer omkring en planet. Og hvordan det påvirker lydværket, når det fremføres i visuel stilhed og med et liggende publikum? VALBY VOKALGRUPPE består af Anja Jacobsen, Cæcilie Trier og Sonja LaBianca og Lil Lacy. De eksperimenterer med stemmer, celli, keyboards, effektpedaler, saxofon og percussion – men altid med stemmen som udgangspunkt. LYDKUNST PODCAST er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang og udkommer i samarbejde med kunsten.nu med støtte fra Dansk Komponistforening og KODAs kulturelle midler, Statens Kunstfond og Sonning Fonden.
Hari Shankar Kishore - aka Dj HVAD, Albertslund Terrorkorps, Trentemøller, Kid Kishore eller bare HVAD - udstiller for første gang på et kunstmuseum. Lyt med når vi tager til fernisering på Museet for Samtidskunst i Roskilde og efterfølgende tager en snak med Kishore i hans lydstudie Kommunale Dublate Service på Nørrebro, hvor vi også møder et par unge punkmusikere, der skal have skåret en duplate. Hør Kishore fortæller om de ting der har påvirket hans musik: om han om hans første DJ-job ,hvor han blev beskyldt for at spille 'indvandrermusik', om hans fars pladesamling, x-ratede dubplates, dødstrusler fra publikum og hvorfor den største drøm er at Kommunal Dubplate Service også eksisterer om 100 år! FAKTA OM LYDKUNST Podcasten er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening - KODA's Kulturelle Midler. OM HVAD Hari Shankar Kishore (f. 1985) arbejder i et blandingsfelt af musik, visuel kunst og performance. Hari Shankar Kishore har DJ’et og skabt musik, siden han var teenager. Under kunstnernavnene Kid Kishore, Albertslund Terrorkorps, Faderhuset (kollektivt projekt), DJ Hvad og HVAD har han siden 2000’erne været en unik skikkelse på den københavnske undergrundsscene. HVADs musikalske udtryk fusionerer dyster elektronisk musik (techno, mash up, gabba, ambient og dronemusik m.m.) med inspiration og instrumenter fra klassisk nordindisk musik. Performances og koncerter har ofte haft både konceptuelle og performative greb. Den fremtrædende visuelle og konceptuelle del af HVADs praksis har desuden resulteret i en stor mængde websites, videoværker, digital grafik og billeder, fotografier, lydobjekter og en fortløbende strøm af indhold på sociale medier som Instagram. Om KOMMUNAL DUBPLATE SERVICE Ideen til at skabe et selvdrevet dubplatestudie kom, da Kishore besøgte et engelsk dubplatestudie for at få skåret sit eget første album. Kommunal Dubplate Service har til huse i kulturhuset Støberiet på Nørrebro og er, som navnet antyder, et kommunalt huset og støttet lydstudie, hvor alle kan få Kishores hjælp til at få skåret deres egen musik til en dubplate. Studiet skærer desuden masterplader, der bruges som forlæg til vinylpladeproduktion. En dubplate er en LP, der kun eksisterer i ét eksemplar. Hvor en normal LP er lavet af vinyl og masseproduceret i en trykform, er en dubplate en tynd aluminiumsplade med en acetatbelægning, hvor musikken skæres direkte ned i den blanke acetat med en nål én plade ad gangen. Når dubplaten er skåret, kan den afspilles som en almindelig LP, men er mere skrøbelig og slides hurtigere end en vinylplade, og lyden forandrer sig derfor løbende og organisk, som rillen i acetatet slides.
Mandshøje skulpturer af is, der smelter når foråret kommer. Breve, postkort, stempler og frimærker sendt med posten til hele verden. En kvartet med hund, ged, and og kat. Det er altsammen værker af den danske konceptkunstner Mogens Otto Nielsen, som denne 39. udgave af LYDKUNST handler om. Mogens Otto Nielsen (f. 1945) er autodidakt, avantgardistisk konceptkunstner. Siden slutningen af 60’erne har han opereret med sin helt egen infrastruktur som kunstner gennem internationale netværk som fluxus og mail-art. Processen og det foranderlige står centralt i hans værker som sjældent har en klar afgrænsning eller helt slutter. Deraf begrebet “Atmosphere Controlled" som Mogens Otto fandt på en seddel i en æblekasse hos købmanden, og som lægger navn til hans værksted og alle de aktiviteter han sætter i gang her omkring. Lyt med og hør om Mogens Otto Nielsens involvering i den internationale kunstbevægelse mailart og om hans optagelser af bl.a. fluer, bier og myrer - og hvorfor det ene er forudsætningen for det andet. FAKTA Mogens Otto Nielsen modtog 2000 Eckersbergs Medalje og Den Nordjyske Kulturpris i 2012. Han er repræsenteret på: Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst, Kunsten, ARoS, Aarhus Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Hjørring Kunstmuseum, Herning Kunstmuseum, Tranegården og Statens Kunstfond. Senest har han deltaget på land-art-festivalen LAND-SHAPE i Hune klitplantage og ved Nørrekjær Biennalen. Denne podcast er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening - KODA's kulturelle midler. I redaktionen sidder Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Læs mere om Mogens Otto Nielsen her: http://www.atmospherecontrolled.dk Og følg LYDKUNST her: https://www.facebook.com/lydkunst/
Kom med til Borealis-festival i Bergen og hør om meditations-seancer, attitudefyldt tekstoplæsning og kraner, der danser ballet. Den norske by Bergen ligger smukt omkranset af fjelde og fjord, og er især kendt for at være aldeles regnfuld. Hvert år, i det allerspædeste forår, indtages byen af festivalen Borealis - en festival for eksperimenterende musik, som i år præsenterede alt fra nyskrevne operaer til progressiv klubmusik, nyfortolkninger af kammermusik, et feministisk diskussionsforum og meget mere. I dette afsnit af LYDKUNST rapporterer Line Møller Lauritsen fra Bergen og Borealis. Her møder hun den danske kunstner Joachim Koester, som under festivalen inviterede på en meditativ, hypnotisk rejse for det indre øje. Hun møder den amerikanske komponist Natacha Diels, som fortæller om sit helt nye værk til dansende kraner, og leder af Lydgalleriet i Bergen, Julie Lillelien Porter. Du kan også høre festivalens kunstneriske leder, Peter Meanwell, fortælle, hvordan han ønsker at festivalen skal afspejle hans egen pladesamling, hvor der ikke findes noget hierarki mellem kunstnere, orkestre og genre. Og så kommer du også med til en attitudefuld tekstoplæsning i Bergens unikke Lydgalleriet. LYDKUNST podcast udkommer i samarbejde med kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening og KODA's kulturelle midler. I redaktionen sidder Rosa Marie Frang og Anne Neimann Clement.
En film, der er optaget efter partituret. En musik, der har plads til oprigtighed og inderlighed En opera til Folket, som Folket ikke vil have. Et pladekøb, der begynder som et mysterie og viser sig at være en kærlighedshistorie. Endda en kompliceret én af slagsen. Denne LYDKUNST-podcast handler om to kunstnere, der har været gift med hinanden, arbejdet tæt sammen, men som også har haft to fuldstændig forskellige kunstkarrierere. Henning og Ursula Reuter Christiansen mødte hinanden til en performance i Düsseldorf arrangeret af den tyske Fluxus-kunstner Joseph Beuys i 1966. I 1968 bliver de gift og året efter får de deres første barn. Op gennem 70’erne skaber de flere kollektive kunstprojekter, både sammen og hver for sig, og i samarbejder med andre eksperimenterende kunstnergrupperinger, som f.eks. ABCinema og Eks-skolen. De to kunstnere er igen aktuelle: På Museet for Samtidskunst i Roskilde viser de lige nu udstillingen “Christiansen i Høj Sø - Nyromantik i Henning Christiansens kunst i 1970’erne”, som sætter fokus på en overset periode i kunstneren og komponisten Henning Christiansens arbejde. En periode som starter med kompositionerne “Satie i Høj Sø”, inspireret af den franske komponist Eric Satie, og slutter med kompositionerne til filmatiseringen af Hans Scherfigs roman “Den Otteøjede Skorpion”, som blev et kæmpe flop og en mindre medieskandale. På Statens Museum for Kunst kan man lige nu opleve en udstillingen omkring filmen “Skarpretteren”, som anses for at være et af de vigtigste værker i dansk feministisk kunst. Filmen viser Reuter Christiansen i en serie tableauer: som Moderen, der leger med sit barn, som den opofrende kvinde, der ammer en udmattet soldat, og slutter med at Kvinden lader sig halshugge af Skarpretteren. Den ene kvinde må dø for at den anden kan eksistere. I denne podcast møder du kurator Magnus Kaslov, som står bag udstillingen på Museet for Samtidskunst. Og så møder du Ursula Reuter Christiansen som fortæller om deres tætte samarbejde, men også om den daglige kamp, det har været at holde fast i sig selv og sit kunstneriske virke, når hun samtidig skulle tage sig af børn, gård og husholdning. Lyt med og få svaret på, hvordan det kan være at Henning Christiansen, som er kendt for sin rolle i fluxusbevægelsen og for sine stramme, minimalistiske værker, pludselig sætter sig ved klaveret og komponerer skønne valse, operette og - i tonesproget - langt mere traditionel musik. Fakta: Ursula Reuter Christiansen (f. 1943 i Trier, Tyskland) blev uddannet i 1969 fra Akademie der Künste i Düsseldorf, hvorfra blev kåret som mesterelev. Reuter Christiansen har været professor ved kunstakademiet i Hamburg fra 1992-97 og professor i malerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København fra 1997- 2006, som den 2. kvinde. Hum har udstillet på Charlottenborg (2016), MOCA, Los Angeles (2007-08), Kunsthallen Brandts Klædefabrik (2000) m.fl. Derudover repræsenterede hun og Henning Christiansen Danmark på Venedig Biennalen i 2001, hvor elementer fra Skarpretteren, var en del af udstillingen. Henning Christiansen (1932-2008) var komponist og billedkunstner. Christiansen havde studeret til klarinettist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i starten af 1950’erne og vendte i 1961 tilbage for at studere videre til komponist. I 1985 blev han professor ved Hochschule für Bildende Künste i Hamburg, og han skabte en stor mængde visuelle værker, performances og installationer. Denne podcast er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening/KODA's kulturelle midler. I LYDKUNST-redaktionen sidder Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Denne podcast bruger klip fra følgende af Henning Christiansens kompositioner; "7 sange til Anna (Brøndum Ancher) op. 89" (1974), "Det er forår op. 56" (1970), "Satie i høj sø. op. 52" (1969), "Den otteøjede skorpion" (1979) og fra filmen "Skarpretteren" (1969).
R&B-sangerinden Beyoncé remixer et videoværk af billedkunstneren Pipilotti Rist, performancekunstner Marina Abramovitz performer med rapperen JZ og Lady Gaga fortolker værker af både amerikanske Jeff Koons og franske ORLAN. Popkultur og billedkunst har altid inspireret og influeret hinanden, men de seneste år er det som om grænserne mellem popmusik og samtidskunst er blevet endnu mere flydende. I denne podcast besøger Anne Neimann Clement billedkunstneren Ditte Ejlerskov, som netop har lagt sidste hånd på sit livs første lydværk med popstjernen Rihanna som inspiration. Og så er vi taget til Arken i Ishøj, som lige nu viser udstillingen My Music. Her møder vi kurator for udstillingen, Dorthe Juul Rugaard, som fortæller mere om det kreative krydsfelt mellem kunst og pop. Hvad sker der når popmusikken bliver omdrejningspunktet i en kunstners praksis? Hvorfor laver Arken en stor udstilling som viser musikvideoer af bla. Lady Gaga, Katy Perry og Die Antword? Hvad er egentlig den helt store forskel mellem sangerinderne Beyoncé, Nicki Minaj og Rihanna? Velkommen til den, indtil nu, mest poppede udgave af LYDKUNST. God fornøjelse! FAKTA: Ditte Ejlerskov er uddannet billedkunstner fra Det Fynske Kunstakademi og Kunstakademiet i Malmø. Ud over My Music på Arken er Ditte Ejlerskov aktuel med en stor soloudstilling The Muse, som åbner på Kristiansand Kunsthall d. 3. februar. Ditte Ejlerskov er repræsenteret på galleri SPECTA i København og AnnaElle Gallery i Stockholm. Læs mere på: www.ditteejlerskov.com LYDKUNST er produceret af Anne Neimann Clement for kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening og KODA's kulturelle midler. I redaktionen sidder også Rosa Marie Frang.
Digter og kunstner Morten Søndergaard blev tidligere i år sendt ud på ekspeditionen “SPEOS” - en rejse dybt ind i et bjerg på jagt efter det nogen har kaldt Stilhedens Kammer. Udstyrret med en båndoptager rapporterer han fra sin nedstigen i det ukendte, og fra den kogende, næsten elektriske stilhed, der kan opleves dybt inde i et bjergets hjerte. SPEOS er skabt i samarbejde med musikerne Emil Thomsen og Jakob Schweppenhäuser, og er et slags studie i lyd, krop og væren. Projektet undersøger, hvor vores tanker og ord kommer fra, når alt omkring os skrælles væk og vi starter forfra. Når vi befinder os alene, i total mørke og fuldkommen stilhed. Lyt med og hør om Platon, Decard og Cage. Om improvisation og momentan sindssyge. Og om når mørket bliver underligt levende. FAKTA Morten Søndergaard (født 1964) er en prisvindende digter og kunstner. Ud over at være forfatter til adskillige digtsamlinger har Søndergaard stået bag installationer, udsmykninger, lydværker og musik. Han har udstillet rundt omkring i Europa, og har modtager flere litterære priser, senest Statens Kunstråds livslange ydelse. Morten Søndergaard bor og arbejder mellem Paris og Pietrasanta. Læs mere på: http://www.mortensoendergaard.com
En rejse til et punkt i fremtiden, kloner der kæmper med supersoniske skrig, et helt basketballhold der skrumper, og springbønner der spiller på bækner, det er bare lidt af det der kan opleves på festivalen Curatorium. Hvis du i den seneste tid har opholdt dig i Københavns byrum, har du måske bemærket plakater for festivalen Curatorium med et ret imponerende line-up af danske og internationale lydkunstnere og komponister. Men du har med garanti ikke hørt eller oplevet nogle af værkerne på festivalen. De er nemlig alle imaginære, og eksisterer kun som fortællinger om værker, ligesom festivalen heller aldrig rigtig finder sted, men forbliver en fortælling om en festival. Det er lydkunstner og komponist Niels Lyhne Løkkegaard der både står bag festivalen og har kurateret programmet. Ham kan du møde i dette afsnit af LYDKUNST, hvor han fortæller om hvordan festivalen er en leg med virkeligheder, og hvordan han ønsker at skabe helt frie og uafhængige oplevelser for publikum. Du møder også kunstnerne Jeppe Just Christensen og Felia Gram-Hanssen som begge bidrager til festivalen. De fortæller om deres værker og om hvordan det er at skabe i et imaginært rum. Så skru op for din forestillingsevne, og forsøg at forestil dig hvordan f.eks. springbønner der spiller på bækner og punkter ude i fremtiden lyder! God fornøjelse! Fakta: Curatorium finder (ikke) sted i Københavns byrum fra 18. november – 18. december Deltagende kunstnere: Anja Jacobsen (DK), Michael Pisaro (US), Adam Basanta (CA), Felia Gram-Hanssen (DK), Ea Borre (DK), Johannes Richter (DK/DE), Ursula Nistrup (DK), Xenia Xamanek Lopez (DK/HN), Luke Martin (US), Simon Steen-Andersen (DK), Carolyn Chen (US), Amnon Wolman, Jeppe Just Christensen (DK), Veronica Mota (MX/D), Andreas Führer (DK) Værkerne kan opleves på festivalens facebookside her: www.facebook.com/curatorium Mere om: Niels Lyhne Løkkegaard: http://www.nielsloekkegaard.dk/ Jeppe Just Christensen: http://www.jeppejustchristensen.dk/ Felia Gram-Hanssen: https://vimeo.com/feliagram og https://soundcloud.com/felia-gram-hanssen
Mød to af pionererne inden for den danske lydkunstscene i denne podcast live-special. Gry Bagøien og Jacob Kirkegaard eksperimenterede med reallydoptagelser og -kompositioner længe før lydkunst var noget man kunne finde på de danske museer og gallerier. Lyt med og hør om de to kunstneres tidlige eksperimenter med lyd i bandet Æter - om dengang man optagede på spolebånd og flobbydisks og hvor PC'en blev transporteret i et køleskab. Dette afsnit af LYDKUNST er optaget live d. 19. november på Skuespilhusets Lille Scene som en en del af Podcast Festival. Med os på scenen havde vi Gry Bagøien og Jacob Kirkegaard. De er begge er markante kunstnere på lydkunstscenen i dag, men som der måske ikke er mange der ved, kender de to også hinanden fra gamle dage, hvor de sammen havde bandet Æter. Gry Bagøien og Jacob Kirkegaard mødtes i 1994. I hinanden fandt de en lydoptagende og -optaget ligesindet. De to fulgtes ud i 90’ernes København og optog lyden af bremsende S-tog og dyttende taxaer. De skabte kompositioner af maskin- og radiostøj, feedback, lakplader i hak, elektriske tandbørster og skrottet legetøj. Sammen turnerede de Europa tyndt i et gammelt folkevognsrugbrød, og selveste Kronprinsen mødte op til en af deres koncerter. På scenen i Skuespilhuset fortalte de anekdoter fra en helt særlig tid. En tid hvor der var plads til eksperimenter, længe før man overhovedet talte om lydkunst, og før et enkelt klik var nok til, at finde nogle at dele sine særegne interesser med. Lyt med og hør om hvordan de fælles eksperimenter har lagt grundstenen i deres begges nutidige karriere. Og om den teknologiske udvikling, som uundgåeligt har præget deres kunstneriske praksis. God fornøjelse! Læs mere om Æter her: http://fonik.dk/collaborations/aeter.html
Vi går mod mørkere tider, men gør alt hvad vi kan for at modgå det. I denne podcast omfavner vi mørket og undersøger de ressourcer, der findes her. Vi har været med kunstnerfællesskabet MYRKR på lydvandring i mørket. Med stemmer i høretelefonerne fra mennesker, der til dagligt befinder sig i mørket eller beskæftiger sig fagligt med fænomenet, har vi gået gennem det særlige, ofte oversete, men smukke mørke, der findes ved vandet. Med vidt forskellige udgangspunkter og fagligheder er MYRKR opstået med udgangspunkt i en fælles fascination af mørket i Norden og de mørketraditioner, som er en del af vores historie. I Norden er mørket en naturlig og uundgåelig del af hverdagslivet. Før kunstigt lys var mørket med til at definere, hvornår vi arbejdede, hvordan vi sov, og hvordan vi var sammen. Mørket var den naturlige, rolige afslutning på en aktiv dag. Men i dag er det sjældent, at vi oplever det fuldkomne mørke. Mørket styrer ikke vores daglige rytme længere. Og det er sjældent, at vi tager os tid og mod til at mærke efter, hvad mørket egentlig gør ved os. Velkommen til denne 32. udgave af LYDKUNST - optaget i et skrigerum i et kollektiv i Valby i mørke - som denne gang er en hyldest til mørket, som tænder stjernerne på himlen, og meget mere. FAKTA MYRKR er det oldnordiske navn for Mørke. MYRKR består af radiodokumentarist Sara Troense, iscenesætter Alaya Riefensthal og musiker Julie Hjetland. Gennem møder og interviews med mennesker, der på vidt forskellige måder beskæftiger sig med mørke, udforsker de mørket fra flest mulige perspektiver på tværs af tid, rum og traditioner. MYRKRs første projekt var en iscenesættelse af den traditionelle mørkning, hvor man lod mørket falde helt på og mærkede dagen gå på hæld sammen med familien, inden man tændte det kunstige lys, der var kostbart men nødvendigt for at kunne fortsætte arbejdet efter mørkets frembrud. Siden har de arbejdet med lydvandringer, podcasts, lyttebiografer, fortælleaftener, lydinstallationer, performances og fysiske møder med naturen. Blandt andet i form af mini-skovfestivalen “Træværk” ved Hvidkilde Savværk på Fyn, hvor man bl.a. havde mulighed for at overnatte i en hængekøje i skoven. Lydvandringen “Kærlig hilsen fra mørket” er blevet iscenesat flere steder i landet - fra Mors i Nordjylland til Rønne på Bornholm. Hør hele lydvandringen på www.myrkr.dk/lydvandring. MYRKR’s lydvandringer omkring København i dette efterår er støttet af Kuturhavn. Læs mere på: kulturhavn365.kk.dk/event/kaerlig-hilsen-fra-moerket-kulturhavn.
På Østerport i København, der hvor Den Frie Udstilling plejer at ligge, kan du lige nu indskrive dig på en eksperimenterende kostskole i et potentielt fremtidigt og sanseligt samfund. Tiden, sproget og verden, som vi kender den, er en anden her. For i denne parralelvirkeligehed er det den æstetiske dimenson af tilværelsen, der er altdominerende. Kostskolen hedder Sisters Academy - The Boarding School - og er skabt af performancegruppen Sisters Hope. Og det er første gang den manifesterer sig i Danmark. Skolen der har til formål at eksperimentere med nye former for læring som udgangspunkt for en gentænkning - eller gensansning - af de strukturer, der dominerer i dag. Under opholdet præsenteres eleverne for en alternativ skole, hvor alle fag er bygget op omkring æstetiske principper. På den måde får eleverne mulighed for at udforske og udfolde deres indre poetiske selv, og måske endda tage et poetisk-selv-navn. Søstrenes mission er at eksperimentere med hvilke værdier det nye paradigme skal være baseret på, nu hvor det gamle er brudt sammen. Via performancekunsten bliver dette fremtidsscenarium en levet, kropsliggjort realitet. Sisters Hope har således i en reel forhåbning om, at vi kan få den æstetiske dimension og alle dens værdier inkluderet i hverdagslivet. LYDKUNST har mødt Sisters Hope's kunstnerisk leder, Gry Worre Hallberg, som i disse uger agerer rektorinde for Sisters Academy - og så har vi talt kostskoleelev, Jacob Stubbe Østergaard, før og efter hans ophold på The Boarding School. Podcasten er produceret af Anne Neimann Clement med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA’s kulturelle midler. Foto: I diana lindhard
96 kunstnere og 82 værker fordelt på 1600 km2. Det er opskriften, når 'The Final Exhibition' indtager ATP’s nyrenoverede pakhus for enden af Langelinie under Copenhagen Art Week. Udstillingen er blevet til som en forenet protest mod nedskæringer på Akademierne i Aarhus, Odense, København og Malmø. Uden noget overordnet tema, eller andre kuratoriske greb, er kunstnerne inviteret til at vise lige netop dét de synes er allervigtigst. I denne podcast kan du møde kunstneren Svend Bager, som er en af de seks hovedansvarlige på den store udstilling. Ham mødte vi på 5. sal på Institut for Kemi på Københavns Universitet, hvor han er i færd med at indsamle og arkivere CO2 til sit eget bidrag til udstillingen. Lyt med og hør Svend Bager fortælle om den lettere kaotiske proces det har været at skabe en udstilling med 96 kunstnere, og om sit eget bidrag til udstillingen “Archivation of the Last Breath from Dying Institutions”, som består af 5 store 54 liters glasflasker med planter groet på CO2 fra … ja; døende institutioner. I samarbejde med en professor i kemi har Svend Bager indsamlet CO2 fra de to nu lukkede professor-skoler på Det Kongelige Danske Kunstakademi; Mur & Rum og Sprog, Rum & Skala, samt fra Miljøagenturet i USA. Via er fint mineralstøv behandlet med en amin, som binder CO2 som et salt ved stuetemperatur, kan han overføre CO2 til store glasflasker, med jord og såsæd, hvor græs og planter kan gro. Efter 6 måneder, når planterne er fuldt udvoksede, laves de om til blå pigment, mens græsset bliver nedbrudt til bioethanol - begge dele arkiverbart materiale, som kan gemmes for eftertiden. FAKTA: The Final Exhibition, Pakhuset, Langelinie Allé 47, 2100 København Ø Udstillingsperiode: 25/8-3/9 2018 Podcasten er produceret af Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement til Cph Art Week 2017 i samarbejde med kunsten.nu.
”Jeg ligger i min seng, strækker mine ben, men mine ben er forandret og slanger sig ned langs kanten som en reptilhale. Derefter åbner sig et helt nyt univers. Mine øjenlåg er tørre som sten og jeg ser ud gennem en sprække. Alt er anderledes gulligt.” Sådan lyder et uddrag fra den tekst, der - akkompagneret af syngende keramiske skulpturer - danner installationen ‘Undead Breath’ af Anna Samsøes på udstillingsstedet c4 projects. Undead Breath tager udgangspunkt i en 4000 år gammel sang fra en af de store hymnesamlinger i den oldindiske vediske religion, Rig Veda. Udstillingen består af glaserede keramikskulpturer med højtalere indeni. Skulpturerne er designet med en munding, hvorfra frekvensspecifikke toner, med hver sin individuelle stemme, skaber et kor af langstrakte droner. Anna Samsøe har en stor interesse for psykoakustik og lydteori, og arbejder med lyden som et materiale, der former mennesket og vores opfattelsen af verdenen. I ‘Undead Breath’ etableres lydlige, skulpturelle og performative forbindelser til genstande og materialer, der ikke tilhører den fysisk funderede verden. Lyt med og hør mere om kinesiske syngeskåle, pukkelhvalens komplekse register, om brudstykkerne fra en drømt sang, og om hvad der er særligt godt ved lyden af 528 Htz - også kaldet DNA Frekvensen! FAKTA Anna Samsøe (født 1987) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Der Bildende Kunste i Wien. Hendes afgangsværk “Sound is Matter” blev i 2015 nomineret i prisudstillingen EXTRACT på Kunstforeningen Gl. Strand. c4 projects udspringer af kunstnerkollektivet Carstensgade 4, der har organiseret udstillinger på forskellige locations i København siden 2011. c4 drives af Luise Sejersen, Diana Prim, Naja Maria Lundstrøm, Signe Ohayv Aarestrup, Marie Melchiorsen, Anne Munnecke og Camilla Reyman. Adresse: Dybbølsgade 60, 1721 København V. Udstillingsperiode: 19. august – 3. september 2017 Foto: Adrian Delafontaine Podcasten er produceret for Cph Art Week 2017 i samarbejde med kunsten.nu af Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement.
Det plejer at være en skrap bibliotekar, der tysser på dig på biblioteket, men under Cph Art Week er det en knallert og kendte karakterer fra film, der siger ‘Shhhh’ til dig, når du træder ind i foyeren på Københavns Hovedbibliotek. I dette afsnit af LYDKUNST kan du møde kunstnerduoen Vinyl, Terror & Horror, som står bag ‘Shhhh’ - en installationen bestående af en knallert, en kompressor og en videoskærm med små klip fra velkendte film af karakterer, som tysser. Værket leger med vores forestillinger om lyde og deres oprindelse, og referer til Foley-teknikken, som bruges når man i filmproduktioner, lægger nye lyde oven på reallydene, for at få dem til at virke mere ‘virkelige’. I ‘Shhh’, er det luft, der lukkes ud af knallertens hjul, der lægger tysse-lyd til filmklippene. Vinyl, Terror & Horror arbejder med lyde, der referer til ting, og ting der referere til lyde, og understreger med "shhhh" hvordan betydning også dannes gennem timing. Vinyl, Terror & Horror bruger genkendelige lyde og objekter i nye, overraskende og ofte humoristiske collager. De henter inspiration fra populærkulturen i bl.a. gyserfilm og har altid et tidsligt og dramaturgisk forløb i deres installationer og koncerter. Shhhh … Og lyt så! God fornøjelse
Til dette års Cph Art Week præsenterer Hannah Anbert musikalske variationer af sit afgangsværk “Sakralt arbejde”. Første gang med performancen Human Ressource Management-Song på Cph Art Weeks Art Bar på Copenhagen Contemporary, tirsdag d. 29/8 kl. 19-21, og anden gang fredag d. 1/9 mellem kl. 15-18 på havnebussen mellem Nyhavn og Teglholmen. Der er dømt fælles karaoke-sang med festlige sangskjulere, når Hannah Anbert og hendes sangere performer. Her kan man synge med på velkendte popnumre, der har fået nye tekster, så de i stedet for at kredse om kærlighed, handler om det moderne arbejdsliv med alt hvad der indebærer af CV-skrivning, stresshåndtering og networking. Vi har mødt Hannah Anbert i hendes værksted-fællesskab til en snak om, hvorfor det giver rigtig god mening at bruge popmusik og karaoke til at diskutere økonomisk teori og moderne arbejdsliv. Lyt med og bliv klogere på HR-strategier og begreber som Competency Based Pay, Alignment og ADL - Activities of Daily Living. FAKTA Hannah Anbert tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016. Læs mere på: http://www.hannahanbert.dk
Cph Art Week #3: Ragnhild May og Kristoffer Raasted ‘Portable Organs’ LYDKUNST er værter, til Cph Art Weeks ArtBar, mandag d. 28. august på Copenhagen Cotemporary. Vi har inviteret Ragnhild May og Kristoffer Raasted til at opføre performancen ‘Portable Organs’, og de møder op med hver sit instrument, en stemme og et hjemmebygget orgel i en kuffert. I dette afsnit af vores særlige Cph Art Week temarække kan du møde de to, og høre dem forklare, hvorfor de selv bygger deres instrumenter, om sammenhængen mellem luft og lyd og om toner, der ligger uden for det gængse spektre. Under et ophold på Statens Værksteder har May under kyndig vejledning af en orgelbygger designet og bygget sit eget orgel, der i modsætning til det klassiske kirkeorgel, kan kontrolleres på mikrotonalt plan, så der opstår et større spektrum af toner og mulighed for uendelige variationer af akustiske fænomener. Kompositionen ligger allerede i byggeprocessen, og som titlen også referer til, er orglet designet til at kunne skilles ad og passe ned i en almindelig kuffert, så det f.eks. kan komme med ombord på et fly. May og Raasted har nemlig turneret med performancen, og senest optrådt sammen i Tokyo, Osaka, Kyoto og Paris. Mens May er uddannet fra Kunstakademiet, har Raasted en baggrund som klassisk sanger og er trænet ved at synge i drengekor. Begge har de været interesserede i at søge væk fra det vestlige klangideal og de traditionelle instrumenters begrænsninger ved at dekonstruere orgelet og stemmen, og forsøge at maksimere de to instrumenteres potentialer. Når de performer sammen glider instrument og stemme sammen i langstrakte droner, der frekvensmæssigt ligger så tæt at det er svært at høre, hvor lyden kommer fra. Orglet fungerer på den måde som en simpel visualisering af, hvordan stemmen fungerer. Lyt med og bliv klogere på begreber som droneharmonier, interferrenstoner, binaural beating og piv-i-røv-fløjter. Og få en lille samgsprøve på aftenens performance. God fornøjelse og vi ses til ArtBar!
Med langstrakte droner sætter lydkunstner, Tobias R. Kirstein, den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichis installation i Cisternerne i spil. Kirsteins musik glider ind i cedertræets duft og spejlenes og mørkets mystik, og tilbyder en rumlig og auditiv oplevelse, som publikum kan påvirke ved at bevæge sig rundt i rummet. Kompositionen fremføres direkte fra en tonegenerator forbundet til syv højtalere, som spiller hver sin tone. Lægger man øret til den enkelte højttaler, vil man høre den rene tone, går man lidt væk, vil tonen blande sig med de andre toner i rummet og skabe interferens og puls. FAKTA Kirstein er uddannet i filosofi, og har siden arbejdet med tekst, performance, installation og musik. De seneste otte år har han kørt spillestedet Mayhem med tre kolleger, men har netop annonceret at de giver stafetten for det alternative spillested videre. Lydkunst er produceret af Anne Neimann Clement og Line Møller Lauritsen med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening.
Musikeren Oh Land og billedkunstneren Eske Kath står bag udstillingen SKIBET i Nikolaj Kunsthal. Nikolaj Kunsthal har til huse i en gammel kirkebygning, og inde i kunsthallens særegne rum, kirkebygningens hovedskib, har Oh Land og Eske Kath skabt en kæmpeinstallation, et containerskib i flere etager midt i et oprørt bølgehav. Vi mødte Oh Land og Eske Kath, mens de var ved at gøre udstillingen klar. Hør dem fortælle om hvordan en flytning fra New York til Danmark, blev inspiration til udstillingen, om hvordan det på alle mulige måder gav mening at bygge ’et skib i skibet’, om hvordan maskinrum og kommandobroer kan være symboler på vores tilværelse og om hvordan overskydende konstruktionsmateriale og fraklippet lyd også bliver en væsentlig del af udstillingen. God fornøjelse.
En radioudsendelse om en en særlig plante som et stedsspecifikt værk. Vindpiber der står i vandkanten og leder efter en forsvunden tone. Det er noget af det du kommer til at høre om i denne udgave af LYDKUNST. I løbet af sommeren har man på Læsø kunne opleve udstillingen Khora - et passageværk: om mellemrum i landskabet. En udstilling af fem stedsspecifikke værker, installeret i Læsøs særlige landskab. Værkerne behandler alt fra sandflugter og kødædende planter til mystiske glemte toner og folkedans. Og to er værkerne er lydværker. Kunstnerne bag disse, Amalie Smith og Ursula Nistrup, mødte vi i landskabet, på Læsø, hvor de fortalte om deres værker. Vi mødte også kurator Nina Wöhlk, som inviterede de fem kunstnere til øen, for første gang, for efterhånden snart et år siden. Velkommen i det danske sommerlandskab, til en podcast om lydkunst i landskabet, med bølgeskvulp og fuglefløjt. God fornøjelse! Hør Amalie Smiths fulde værk her https://soundcloud.com/user-795329914/vi-graesser-pa-den-samme-o Og til lyden af Ursula Nistrups vindpiber her https://soundcloud.com/ursula-nistrup/probes-of-the-forgotten-tone
I dette afsnit af LYDKUNST besøger Line Møller Lauritsen den vestjyskeprovinsby, Struer, der har udnævnt sig selv til ‘Lydens By’ Lyt med når vi besøger den nye festival for lydkunst i det offentlige rum; Struer Tracks, som både byder på podcastskole og stedsspecifikke lydværker i det offentlige rum. Du vil møde festivalens leder Jacob Kreutzfeldt som fortæller om at skabe en lydkunstfestival i en mindre provinsby og om hvad der gør Struer særlig interessant fra et ‘lydligt’ perspektiv. Og så kan du møde kurator på festivalens centrale udstilling ‘Lydmærker’, Rune Søchting. Han viser rundt i Struer, og fortæller om de værker der er installeret i byens gader og parker, og om hvad lydmærker betyder. Velkommen til Struer! Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA's kulturelle midler.
Lydkunst er begyndt at fylde mere og mere på kunstscenen - både herhjemme og internationalt, men når værker skal udstilles, sker det oftest i rum beregnet til visuel kunst. I denne udgave af LYDKUNST besøger vi galleri Rum/Klang - Danmarks eneste udstillingsrum dedikeret til lydkunst. Her skal vi møde Adam Veng, som er en af tovholderne bag galleriet. Vi skal til fernisering på lydkunstneren Alex Mørchs superrobotter. Og så skal vi høre, hvad Jyderup-boeren igennem flere årtier, Sally Christiansen, egentlig synes om de skrattende robotarme og det nye galleri i byens hovedgade. Rum/Klang ligger i den lille vestsjællandske stationsbyen, Jyderup, og er initieret af elever fra Jyderup Højskole. Galleriet slog dørene op for offentligheden i marts måned i år. Håbet er at udstillingsrummet både kan blive samlingspunkt for lydkunstnere i Danmark, og at de lokale med tiden vil involvere sig i galleriet. Om de medvirkende: Adam Veng er tidligere elev på Jyderup Højskole, medstifter af Rum/Klang og fortsat aktiv i galleriets aktiviteter. Alex Mørch er lydkunstner og komponist, uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, DIEM. Se mere på: http://www.alexmorch.com/ Sally Christiansen, Jyderup-boer. Bente Skat Andersen, tidligere overbibliotekar i Tornved kommune. Denne måneds LYDKUNST er produceret af Emilie Victoria Sonne Birket-Smith og Caroline Burchardt. LYDKUNST er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Komponistforenings Produktionspulje og KODA's kulturelle midler. I redaktionen sidder Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement.
Kan en skulptur være lyd? Og kan man lave lyde om til en skulptur? Det både mener og gør trioen Flamingo med projektet 'Every Vessel records and dramatises the history of its manufacture' ‘Every vessel er et projekt der skaber en skulpturel repræsentation af lyd’ sådan forklarer musiker Adam Pultz Melbye, fra trioen Flamingo, ganske kortfattet udstillingen på Kunsthal NORD. Men udstillingen er væsentlig mere omfattende og kompleks end det. Og med den insisterer Flamingo bl.a. på: … at man kan udgive musik på et medie der ikke indeholder lyd … at lyde og bevægelser kan oversættes til avancerede talkoder som kan printes … at tid og sted kan fastfryses og oversættes til skulpturel form ... at en skulptur kan være lyd Lyder det forvirrende og temmelig avanceret? Så lyt med! For måske bliver du klogere når Flamingo fortæller om udstillingen, hvor de hver dag opfører tre koncerter af en halv times varighed. Under koncerterne registreres musikken og musikernes og publikums bevægelser. Efterfølgende analyserer en computeralgoritme den generede data og omsætter den til en fil, der kan læses af en 3-D printer. Umiddelbart efter hver koncert sættes printeren i gang, og når skulpturen er færdig, sættes den på en af de 72 sokler, én for hver koncert, som løbende fyldes op igennem udstillingsperioden God fornøjelse! Fakta: http://www.everyvessel.com/ http://www.kunsthalnord.dk/ Flamingo består af Chris Heenan - klarinet Adam Pultz Melbye - kontrabas Christian Windfeld - trommer
I dette afsnit af LYDKUNST skal du besøge en platform for eksperimenter og kunstnerisk forskning. Du skal høre om kunstnere der fordyber sig i deres egne praksiser, om kunstnerisk forskning og om et miljø hvor det er mellemrummet, overgangen og mødet der er det vigtigste. LYDKUNST tager dig med til Inter Arts Center i Malmø. Leder, Christian Skovbjerg Jensen, viser rundt, mens han fortæller om et miljø, hvor kunstnere indenfor alle discipliner arbejder side om side med at udvikle og udforske deres praksisser. På vores vej møder vi den britiske kunstner Lisa Busby og den svenske kunstner Gabriel Bohm Calles. De arbejder sammen om at skabe en performance, ud fra deres fælles interesse for hverdagen, og dens lyde og gestikker. Vi møder også kunstneren Christian Skjødt som bl.a. eksperimenterer med lyd i punktform. Og som i øvrigt har travlt med at skabe et værk til festivalen Intonal, som Inter Arts Center er medarrangør af. Inter Arts Center er en del af Lunds Univeristet og en arbejdsplads for kunstnere der er ansat til at forske. Modsat herhjemme hører de kunstneriske uddannelser i Sverige nemlig under universitetet. Centeret huser også residency- og open call programmer. Og så arrangerer stedet en lang række af performances, talks, koncerter m.m. som er åbne for offentligheden. I den kommende weekend, d. 28. - 30. april, afholder Inter Arts Center, i samarbejde med Inkonst, festivalen Intonal, hvor du bl.a. kan opleve et værk af Christian Skjødt. God fornøjelse! Inter Arts Center http://www.iac.lu.se/ Intonal festival: http://www.intonalfestival.com/ Christian Skjødt: http://skjodt.net/ Lisa Busby: http://lisabusby.com/ Om Gabriel Bohm Calles: https://gabrielbohmcalles.wordpress.com/ Thanh Thuy Nguyens forskningsprojekt her http://www.mhm.lu.se/thanh-thuy-nguyen
Hvordan kan lyd faktisk være en undersøgelse af billeder? Og hvordan holder man sig orienteret på storbyens eksperimenterende undergrundsscene, når man bor i Hjallerup eller Ribe? Svaret finder du online… og i dette afsnit af LYDKUNST Da Birgitte Anderberg fra SMK i et af de første podcastafsnit fortalte om lydkunst i museets samling, var en af hendes pointer at lydkunst ikke altid bor bedst på museerne, men derimod rundt omkring på forskellige medieplatforme. Og dette afsnit af LYDKUNST skal handle om to steder på nettet hvor den bor rigtig godt. Ilyd.nu er et online udstillingsrum. Her er en ny udstilling hver måned. Med billedkunstnere der bliver inviteret til at udforske deres egne visuelle praksisser gennem lyd. Sounds by Passive/Aggressive fungere som en form for onlinearkiv over en musikalsk eksperimenterende undergrundsscene. Her kan du f.eks. finde sjældne og uopstøvelige udgivelser, mixtapes og lydspor fra kunstneriske performances. Spektret spænder vidt. Og selvom her primært findes musik, findes der altså også en masse interessante eksempler på kunstnere der arbejder med lyd. Du kommer til at møde Dyveke Bredsdorff, der sammen med sin kunstnerkollega Emilie Kjær, driver siden ilyd.nu. Du kommer til at møde kunstneren Hannah Regel, som har lavet et værk til ilyd.nu, af kroppens indre lyde. Og så kommer du til at møde Simon Christensen fra Passive/Aggressive, som fortæller om deres frie musikarkiv Sounds og insisterer på at ville interviewes på skrift. Se mere på: passiveaggressive.dk og ilyd.nu
'De lander i et blødt lys. Snehvide bjerge og lange fjorde tegner mønstre og konturer i det Nordnorske terræn. Luften er klar, mens vinduesviskerne puffer sne fra forruden af en lejet blå bil. Gry Bagøien er sammen med fotografen Steffi Niederzoll, på vej mod Gråfjord, hvor de skal overnatte hos en Nordmand med grønne øjne. Han hedder Od og han lever af at lave hvalsafarier.' Sangerinden og lydkunstneren Gry Bagøien fortæller i denne udgave af LYDKUNST om sin rejse til iskolde Tromsø i Nordnorge. Her rejser hun til i håbet om at synge med de mange pukkelhvaler som hvert år, i vintermånederne, flokkes her. Hun vil bevise den magiske forbindelse der er mellem os og naturen, hvis vi lytter efter. Om det lykkes hende at synge med hvalerne, må du lytte til podcasten for at finde ud af… God fornøjelse! Podcasten er produceret af Katrine Norild Hedegaard for kunsten.nu. I redaktionen sidder Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement. Vi har modtaget støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA. Læs mere om Gry Bagøien studier og kunst her: www.lastlanguage.net og lyt til mere her: soundcloud.com/last-language
Støj… larm… lyd… kunst… lydkunst..? Hvilke overvejelser og refleksioner ligger bag, når lydværker skal agere udenfor museum eller galleri? - Og kan man undgå, at lydkunsten blot drukner i, eller bidrager til byrummets pulserende hverdagsstøj? I slutningen af oktober 2016 inviterede Foreningen Ofelia Plads og Dansk Komponist Forening til paneldebat i Skuespilhusets foyer - om lydkunst i det offentlige rum. Den debat har vi hos LYDKUNST ladet os inspirere af, og her i episode #23, som ikke kun handler om lyd, men også lidt om lys, kan du høre om lydkunstens potentialer og udfordringer i det offentlige rum. I dette afsnit at LYDKUNST kan du møde lydkunstner Marie Koldkjær Højlund, som var del af panelet under den omtalte debat. Her kan du høre hende og lydkunstner Morten Riis fortælle om deres værk OFFSTAGE. Et værk, som de lavede i samarbejde med Jonas R. Kirkegaard, og som kunne opleves på Ofelia Plads i perioden 21/9 - 31/10, 2016. De skriver om værket: ”Ved at skabe dette OFFSTAGE rum på pladsen, giver vi folk mulighed for at trække sig tilbage fra det store offentlige rum og genfinde den menneskelige skala i et mellemrum, hvor små og overhørte dramaer pludselig kan udforskes.” Mød også lyskunstner Viera Collaro, som sammen med lydkunstner Jacob Kirkegaard har skabt det permanente, interaktive og konstant foranderlige fællesværk KLANG FARVE, der har samspillet imellem lyd og lys som grundessens. KLANG FARVE kan man opleve i indgangsparti og foyer til Musikkens Hus - som huser KODA, DJBFA, Dansk komponist forening & DPA, og som er at finde i Nordhavn, hvor værket ifølge kunstnernes egne ord “indbyder forbigående til at standse op i få sekunder, se sig selv i spejlet og dermed blive opmærksom på farve og lyd i forhold til krop og rum.” KLANG FARVE er et permanent værk. OFFSTAGE var tidsbegrænset. Begge værker har og havde som grundpræmis, at have det offentlige rum som mod- og medspiller. Lyt med og hør kunstnerne fortælle om lydkunstens potentialer og udfordringer i det offentlige rum. God fornøjelse! FAKTA: Læs mere om KLANG FARVE her: Viera Collaros hjemmeside: http://vieracollaro.com/work/klang-farve Jakob Kirkegaards hjemmeside: http://fonik.dk/works/klangfarve.html Læs mere om OFFSTAGE og paneldebatten om lydkunst i det offentlige rum her: http://kunsten.nu/journal/paneldebat-lydkunst-offentlige-rum/ Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis arbejder pt. sammen om The Overheard. Et stort kulturhovedstadsprojekt med seks lydskulpturer og en interaktiv hjemmeside, hvor man selv kan komponere sit eget soundscape ud af omgivelsernes lyde. The Overheard: https://goo.gl/0lQUS9 Aarhus2017: http://www.aarhus2017.dk/da/program/the-overheard/ Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA's kulturelle midler.
Nye lydteknologier og lyttepositioner afprøves for tiden i stor stil og med god succes. Dette efterår har budt på Radiobiografer i selv små provinsbyer og så er flere mindre teatre begyndt at eksperimentere med at lave podcasts, som f.eks. Teater Dansk Dansks "Hellig Krig" og ikke mindst den nyeste opsætning på Husets Teater - en radiofoniske totalinstallation helt uden skuespillere. Når RUM < O > FANG og Husets Teater slår dørene op for Whiteout - en radiofonisk teaterinstallation baseret på dokumentariske fortællinger og arkivoptagelser fra Østgrønland - er det både med lydmediets popularitet for øre, men også med en bevidsthed om lydmediets effekt. I denne 22. udgave af kunsten.nu’s podcastserie om LYDKUNST er vi taget i teatret for at opleve, hvad der sker, når skuespillere erstattes med stemmer, lys, rum, og ny musik. Du skal møde den Reumertvindende scenekunstner Lisbeth Burian, som har fået ideen til forestillingen, den prisvindende radiodokumentarist Rikke Houd, som har stået bag lydoptagelserne, og den internationalt anerkendte kunstner og lysdesigner Åsa Frankenberg, som har skabt lyset i forestillingen. Velkommen indenfor til en podcast, hvor sneen fyger udenfor vinduerne, suppen koger sagte på blusset, og det strømmer ud med fortællinger fra væggene, radioerne og i hovedtelefonerne. FAKTA: Whiteout præsenteres Spilleperiode: 6. november – 2. december 2016 WAREHOUSE9, Halmtorvet 11C, 1700 København V Idé, visuelt koncept, iscenesætter: Lisbeth Burian - lisbethburian.dk Dokumentariske optagelser, tekst, klip og speak: Rikke Houd - rikkehoud.dk Visuelt koncept, lysdesign: Åsa Frankenberg - http://cargocollective.com/asafrankenberg Rumligt lyddesign: Jes Theede Musik: Mark Solborg Konsulent - klip/dramaturgi: Jón Hallur Stéfansson Podcasten er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening/KODA's kulturelle midler. Læs mere på: http://kunsten.nu/?s=lydkunst og https://www.facebook.com/lydkunst/?fref=ts
For Niels Pugholm er fortællingen helt central for den måde vi orienterer os i verden. Med video, lyd, skulptur, tegning, tekst og fundne objekter skaber han installationer, der undersøger fortællingens mekanismer. Hans værker har øjeblikkelig appel, men mange betydningslag, der sætter kulturelle og identitetsskabende fortællinger i spil. De vil ikke oplyse, men fortælle, de vil ikke afklare, men søge, og ikke foregive en sandhed, men stille spørgsmål. Lige nu - og frem til d. 27. november - kan du opleve Niels Pugholms soloudstilling "Det som står tilbage" på Viborg Kunsthal. Velkommen til denne 21. udgave af LYDKUNST - Om ordblindhed, fortællingens kraft, husket lyd og jagten på det rigtige tegn. God fornøjelse! Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda. Links: Læs mere på: http://www.nielspugholm.dk https://viborgkunsthal.viborg.dk/UDSTILLINGER/2016/Niels-Pugholm http://kunsten.nu/journal/ugens-kunstner-niels-pugholm/ Og følg LYDKUNST på facebook: https://www.facebook.com/lydkunst/?fref=ts
En lydvandring kombinerer det at gå med det at lytte. Med mobile applikationer, radiotransmittere eller simple mp3-afspillere tilsat et par høretelefoner guides man på lydvandringen rundt i det offentlige rum. Ofte inddrager lydvandringen lyden af de omgivelser, man befinder sig i, samtidig med at den tilføjer en ekstra dimension af historier, tider og personer. Lydvandringen bliver introduceret som kunstværk af bl.a. Janet Cardiff, der udsender sin Forest Walk i 1991, og op gennem 00'erne bliver lydvandringen en stadig mere anvendt og anerkendt kunstform. I dag arbejder både kunstnere, kulturformidlere, teaterfolk, entreprenører og turistbureauer med lydvandringer, og dagligt kommer nye teknologier for lydvandringer på markedet. I denne podcast undersøger vi lydvandrignen som æstetisk praksis. Hvad kan formatet? Hvornår virker det? Og hvad betyder den konkrete fysiske involvering for kunstoplevelsen? Du vil møde den danske digter og radioproducent, Pejk Malinovski, som begyndte at arbejde med lydvandringer inden der var noget der hed lydvandringer. Og så skal du møde den tyske kunstnerduo B-Tour, der siden 2013 har haft stor succes med deres kunstnerisk guidede ture gennem europæiske storbyer, og som gæstede København i forbindelse med Copenhagen Art week 2016. Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda. FAKTA OM MEDVIRKENDE: B-Tour: B-Tour blev etableret i 2013 af Christin Endter og Yael Sheril som en kuratorisk platform for kunstnerisk guidede ture, lydvandringer, digital navigation and kortlægning. Siden har de to kunstnere stået bag mere end 100 projekter i både Berlin, Beograd, Leipzig, København og Vilnius. http://b-tour.org/ Lydklip: "In the Eye of the Beholder", med Pernille Zidore Nygaard og René Viborg, præsenteret på messen Alt_Cph kurateret af Råderum på Fabrikken for Kunst og Design, Amager, Copenhagen Art Week 2016. "The Practice of Everyday Life", med Ion Sørvin og Anne Romme (N55), kurateret af B-Tour til Copenhagen Art Week 2016. Læs mere om Ion Sørvin og Anne Romme på: http://www.n55.dk Pejk Malinovski: Pejk Malinovski er poet, oversætter and radioproducer. Hans radiodramaer, dokumentarer og lydkunstværker er blevet spillet på radiokanaler som P1, WNYC og BBC og på museer og gallerier rundt om i verden. Han er medstifter af online lydmagasinet Thirdear, og vandt Prix Europa i 2014 for sin “Everything, Nothing, Harvey Keitel": https://soundcloud.com/jonathan-mitchell-1/everything-nothing-harvey-keitel. Pejk Malinowski er født i København, og bor i New York. Lydklip: "Portræt af Værnedamsvej", radiodokumentar, Lydmuren på P1 1991 "Passing Stranger", en lydvandring om East Village’s poetiske fortid, 2012. Downloades her: http://eastvillagepoetrywalk.org/index.html "Lydtur 2016", med Bjørn Rasmussen, Louissiana Litteraturfestival 2016. Se trailer her: https://www.youtube.com/watch?v=ad6pXVXIUS8 Podcasten er produceret af Anne Neimenn Clement med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening. Følg LYDKUNST på: https://www.facebook.com/lydkunst/?fref=ts Hør eller genhør også LYDKUNST’s lydvandring om kunst i Det Mytologiske Kvarter på Nørrebro, produceret i forbindelse med Copenhagen Art Week 2013: https://soundcloud.com/podwalk_lydkunst/podwalk-med-lydkunst
Hvordan man kan sætte lyd til et traditionelt udstillingssted? Dette spørgsmål tog Overgaden Institut for Samtidskunst op med deres seneste udstillingsrække SummerSounds, der kunne opleves fra d. 18. juni til d. 14. august i år. I dette afsnit af LYDKUNST inviterer vi dig med på opdagelse i SummerSounds. Vi lytter til infralyd, lasermikrofoner, stående bølger, hemmelige jazzstemmer og klangen af hårde stenvægge. Du skal møde de fire kunstnere og høre, hvilke tanker de har gjort sig om at kuratere eller skabe værker til netop Overgadens rum – og til vores indre lytterum. Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda. God fornøjelse! UDSTILLINGSPROGRAMMET SUMMERSOUNDS: 18.06 – 10.07 2016: rum mål lyd tid Cevdet Erek, Ursula Nistrup, Steve Roden Kurateret af Rune Søchting 15.07 – 31.07 2016: sub- Christian Skjødt 05.08 – 14.08 2016: Vertex Tobias Lukassen & Andreas Wetterberg Podcasten er produceret af Tine Møller-Iversen i samarbejde med Bobby Hess og Ricardo Sousa. Redaktør: Anne Neimann Clement LYDKUNST er støttet af Dansk Komponistforening og Statens Kunstråd, og udgives i samarbejde med Kunsten.nu.
I denne podcast tager lyd- og billedkunstner Johanne Lykke Poulsen dig med til Athen, hvor hun finder inspiration til sin lydkunst fra sirenernes sang i den græske mytologi. Mellem turister, sælgere, migranter og antikke ruiner leder Johanne Lykke Poulsen efter forbindelsen mellem kunst og natur, sang og hav, og en sprække til den guddommelige skabelse. I Athen opsøger hun den danske filolog Chresteria Neutzsky-Wulff, som fortæller om sirenernes mytologiske væsen samt den græske sangerinde Savina Yannatou og den græske lydkunstner Yorgia Karidi, der begge fortæller om deres arbejde med sang og lyd. Medvirkende: Johanne Lykke Poulsen arbejder med sangstemmen som form og materiale. Med vokale toner skaber hun abstrakte lydlandskaber, der placerer sig i et spændingsfelt mellem lyd og musik. Johanne Lykke Poulsen har dimitteret fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus (2015) og været artist-in-residence ved Residency Unlimited i New York (2014). Hendes seneste solo-udstilling, Tide Room, blev udstillet i Aarhus i samarbejde med Rendezvous Curators maj 2016. En række af Johanne’s nyeste værker indgår i duo-udstillingen, Milk, der åbner den en 26. august 2016 ved Schillerpalais i Berlin. Savina Yannatou er uddannet klassisk sangerinde fra National Conservatory i Athen og Guildhall School of Music and Drama i London. I mere end 30 år, har hun fortolket både græske og mediteranske sange. Hun har samarbejdet med en række musikere og komponister og er blandt andet anerkendt for sit vokal-arbejde i gruppen Primavera en Salonico. Yorgia Karidi er en græsk billed-, lyd- og performancekunstner. I lyd arbejder hun med elektroakustiske collager eller forløb, der blandt andet inkluderer improviserende sang, field recordings og musik. Hun har studeret teater ved The Department of Philosophy of The University of Patras og har en MA i Digital Multimedia fra Athens School of Fine Arts. Chresteria Neutzsky-Wulff er cand.mag. i klassisk filologi fra Aarhus Universitet og fjernunderviser i klassisk græsk ved Københavns Universitet. Hun arbejder desuden med mytologi og myteanalyse, et emne, hun har skrevet flere artikler om. Kernen i Chresterias arbejde med mytologi er antagelsen af, at myter – eller rettere det mytologiske sprog – er en måde at beskrive religiøs teknik og den religiøse oplevelse på. Derfor har myter også deres helt egen logik, som vi også kender i en senere form fra folkeeventyr. Analysemodellen er udviklet af Erwin Neutzsky-Wulff og beskrevet i hans forfatterskab, senest i det faglitterære værk ”Religion”. Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda. Tilrettelæggelse: Johanne Lykke Poulsen Redaktion: Anne Neimann Clement
D. 20.-22. maj 2016 fandt kunst- og teknologifestivalen CLICK for 6. gang sted i Helsingør. Selvom festivalen for længst er overstået, skibet sejlet og glimmeren pillet ned, er det alligevel værd at dvæle lidt ved CLICK. Med spektakulære performance-installationer og nye tværgående samarbejder mellem musikere, programmørere og scenekunstnere tog festivalen i år højder. Gennem eksperimenterende og klassisk musik, performances, installationer, billed- og scenekunst satte CLICK den nyeste teknologi under lup. CLICK er for et bredt nysgerrigt publikum og henvender sig til både studerende, professionelle, teknik-nørder og børnefamiler. Vi har talt med en af kuratorerne bag festivalens musikprogram, Tobias Kirstien, to besøgende og Anja Jacobsen fra Valby Vokalgruppe som uropførte gruppens nyeste komposition "Harmony of the Exospheres". Lyt med, hvis du var på CLICK og er nysgerrig for at komme med om bag scenerne og møde kunstnere, kuratorer og andre gæster. Hvis du ikke var på CLICK, men gerne vil have en idé om, hvad du missede, og hvorfor du må tage afsted næste år. Og hvis du bare synes mødet mellem performance, lyd, mediekunst og teknologi lyder spændende. Medvirkende: Tobias Kirstein, kurator/musikbooker Johanne Aarup Hansen, publikum og interaktionsdesigner Thomas Back Skaarup, publikum og musiker i Drengebande Anja Jacobsen, leder af Valby Vokalgruppe Optagelser: Valby Vokalgruppe: Ved Festpladsen, opført på Arken, 2015 Silicium: It’s probably you, live på CLICK 2016 DJ HVAD: DJ set live fra Biblioteket på Kulturværftet i Helsingør, 2011 Yan Marussich, Bleu Remix, 2007 Podcasten er produceret og tilrettelagt af Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement, og støttet af Koda, Dansk Komponistforening og Statens Kunstråds Musikudvalg. Fotokreditering: Mathias Vejerslev Se mere på: http://www.clickfestival.dk Og følg os på facebook: https://www.facebook.com/lydkunst/?fref=ts
Lydkunst har i denne episode givet mikrofonen til billedkunstner Mia Edelgart, som i denne podcast undersøger, hvordan kunstnere, aktivister og asylansøgere bruger radioen som politisk redskab. Du vil i denne udsendelse komme med, når The Bridge Radio sender live-udsendels fra et 10 km2 småt værelse på Asylcenter Sjælsmark. Og så vil du stifte bekendskab med Radio Alice, som i 1970erne spredte politiske budskaber, og med The Radio of the Future, som allerede i 20ernes Rusland eksperimenterede med stemmer og lyde i radioen. FAKTA: The Bridge Radio er en uafhængig og kollektivt organiseret radiostation. The Bridge Radio opstod i 2015 Trampolinhuset – et kulturhus i Nordvest med fokus på asylpolitik – der sigter efter at skabe rum og møde mellem mennesker med og uden opholdstilladelse. The Bridge Radioe har sendt live fra asylcentre og Trampolinhuset, på Pulsar Festivalen på Kunsthal Charlottenborg samt været en del af en udstilling på CAMP i Trampolinhuset: http://campcph.org LYT og læs mere http://www.thebridgeradio.dk/ Medvirkende: Nanna Katrine Hansen Arendse Krabbe KIpanga Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda. Tilrettelæggelse og produktion: Mia Edelgart Redaktion: Anne Neimann Clement
Ursula Nistrup er lydkunstner, men ikke i klassisk forstand, hendes værker er nemlig ikke altid hørbare. For hende er lyden derimod en væsentlig del af den skabende proces. Hun bruger lyden som et formgivende princip, og undersøger og udforsker materialer og rum ved hjælp af den. Vi møder hende i værkstedet i Royal Copenhagens fabrik, hvor hun har fået lov til at arbejde på projektet Klangvaser. Det er en serie af vaser støbt i porcelæn, og projektet er næsten færdigt. Hun fortæller om, hvordan hun har eksperimenteret med forskellige konstruktioner, brændinger og glaseringer for at finde frem til den helt rigtige lyd i porcelænet. Og så fortæller hun om hvordan søjlerne i et indisk hindu-tempel kan blive til disse vaser, om hvordan vaserne kan være instrumenter, om hvordan en interesse i at fotograferer arkitektoniske rum bliver til interessen for lyd og meget mere. …og forhåbentlig bliver du klogere på hvordan lyd kan være formgivende. Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda. God fornøjelse!
D. 1/5 2016 inviterer vi alle der har lyst til at tage med os på podwalk rundt i det Mytologiske Kvarter på Ydre Nørrebro. Vi starter vores vandring ved det arabiske busstoppeskilt på SUPERKILEN, der hvor Mimersgade deler den Sorte og den Røde Plads. På vandringen vil du møde kunsten hvor den bor og arbejder, og møde otte kunstnere, som gennem tiden har fundet inspiration og arbejdsglæde i det gamle brokvarter, som de seneste år har været igennem en massiv byfornyelse. Vandringen sker i samarbejde med app'en podwalk, som du med fordel kan downloade på forhånd. Læs mere og meld dig til her: https://www.facebook.com/events/1162971080409583/
LYDKUNST #14 handler om en kassettebåndafspiller der engang var indbygget i en dobbeltseng, om kinesiske gonger og et helt særligt specialbygget instrument. Men den handler først og fremmest om lyd- og performance-festivalen Lacephase, som blev afholdt på det københavnske undergrundsspillested Mayhem, på det alleryderste af Nørrebro. I denne podcast vil du møde performancekunstner Kirsten Astrup og trommeslager Jaleh Negari, som begge performede på festivalen. Du vil også møde initiativtager til festivallen, den herboende amerikanske kunstner Jenny Graf, som fortæller om sit favoritinstrument - en specialdesignet tranoe - og beskriver, hvordan hun med Lacephase ønskede at knytte bånd mellem undergrundsscenerne i Norden. Podcasten er produceret af Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement for kunsten.nu med støtte fra Dansk Komponistforening, Koda og Statens Kunstfond. Foto: Maria Bordorff Fakta om de medvirkende kunstnere: JENNY GRAF SHEPPARD (US/DK) Jenny Graf Sheppard er amerikansk lydkunstner, performancekunstner og musiker. Hun er uddannet fra Kunstinstituttet i Chicago, og har igennem mange år performet i projekter som Metalux og Bride of NoNo http://pitchfork.com/artists/468-bride-of-no-no/. Jenny Graf flyttede sidste år til København, fordi hendes mor oprindeligt kommer byen. Siden har hun været involveret i projektgruppen omkring Astrid Noacks Atelier, optrådt på Copenhagen Art Week, undervist på Det Kongelige Danske Kunstakademi og stået bag lydudstillingen Splinter Chamber. Se mere på: http://jennygrafsheppard.com KIRSTEN ASTRUP Kirsten Astrup uddannet fra Kunstakademiet i Oslo og studerer nu på sidste år på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hendes praksis kan karakteriseres ved tre ting. Det første er det stedsspecifikke. Det andet er at hun altid selv komponerer musik til sine værker, og ofte lader akustiske performances indgå sammen med elektronisk musik og field recordings. Det sidste ting, der karakteriserer Astrups praksis er det publikumsinddragende. Med sceniske virkemidler og teatralske elementer, kostumer og rekvisitter skaber hun situationer som er både komiske, tragiske, gribende, mærkelige og til tider ubehagelige. Se mere på: http://www.kirstenastrup.com Kirsten Astrup er lige nu aktuel med filmen og performancen "Du er et mønstereksemplar", der er en del af udstillingen Det ku' være politisk i Janus Bygningen i Tistrup som åbnede i lørdags og er åben frem til d. 29.05.2016. Se trailer her: https://vimeo.com/159767261 JALEH NEGARI Jaleh Negari er percussionist og spiler trommer i bands som Selvhenter og PinkuNoizu. De sidste par år er hun begyndt at optræde solo. Her tager hun også udgangspunkt i percussions, men har også tilføjet keyboard, synthesizer og vokal. Hun er en del af kunstnerfællesskabet og udgivelsesplatformen “Eget værelse” og studerer til daglig på Det Kongelige Musikkonservatorium. Se mere på: http://www.egetvaerelse.dk MAYHEM http://www.mayhemkbh.dk/menu.html