Podcasts about naturvidenskab

I episode 68 har jeg igen besøg af Peter Thybo til en snak om det hele menneske, hvorfor opdelingen i ekspertcentrerede sundhedsfaglige siloer kan være problematisk og hvordan sygdomsudviklingen bliver mere kompleks, kronisk, opstår tidligere og mange mentale lidelser. Peter er fysioterapeut, har en mastergrad i læreprocesser, diplomgrad i almen pædagogik og specialisttitel i arbejdsliv, sundhedsfremme og forebyggelse. Han var på besøg i episode 50 til en snak om det dobbelte KRAM og hvordan opfattelsen af, hvad sundhed er, har ændret sig gennem årene. I denne episode kan du høre mere om: Peters 10 ledetråde om det hele menneske, hvor du møder WHOs definition af sundhed, regnbuemodellen, ICF og mental sundhed og trivsel. LUP-modellen og de 8 perspektiver, som er kernen i Peters nye bog "Det hele menneske". Beskyttende faktorer og risikofaktorer for sygdom. ReDi-modellen og de 7 fokusområder for bedre læring. Mødet mellem tre fagområder: 1) Naturvidenskab (fx medicin, anatomi, fysiologi, patologi), 2) Humaniora (fx psykologi, pædagogik, filosofi) og 3) Samfundsvidenskab (fx sociale, økonomiske, juridiske og politiske forhold). Recoverystjernen om samhørighed, håb og optimisme. Læs mere på Maxer.

Flere tusind danskere bliver hvert år ramt af en flåtoverført sygdom og i en del tilfælde i ganske svær grad. Derfor er der stort fokus på flåterne blandt videnskabsfolk, og i dagens program taler vi med nogen af dem, der forsøger at beskytte danskerne mod de sygdomme, der kan komme snigende med de små blodsugere. Du kan blandt andet høre, hvordan man fanger flåter, hvis man vil hjælpe videnskaben, og hvordan man bedst sender dem med posten. Og så kan du blive klogere på, hvor flåter foretrækker at gå på date. Medvirkende: Karen Angeliki Krogfelt, professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lene Jung Kjær, lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, Anne-Mette Lebech, overlæge og leder af Rigshospitalets Enhed for flåtoverførte infektioner. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Den gamle plastikhandlingsplan udløb i 2022 og virksomheder og aktører venter nu på nye retningslinjer, som de kan rette sig efter. Uden dem, så mener flere aktører, at udviklingen og fremskridtene med mindre plastik i de danske miljøer bremses. Nu er der gået et år, men ingen har hørt noget fra Miljøminister Magnus Heunicke om en ny handlingsplan.Gæster:Andreas Hastrup Clemmensen, Chefkonsulent hos Dansk ErhvervChristina Busk miljøpolitisk chef ved PlastindustrienLouise Lerche-Gredal, administrerende direktør for organisationen PlasticchangeKristian Syberg, Lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.Tilrettelægger:Alexander BrøndumProducer:Casper Ell HausnerVært:Alexander BrøndumRedaktør:Mille Ørsted

Hvad er en sjæl? Hvordan kan man bevise at vi har en sjæl? Hvorfor er det svært for videnskaben at måle, veje & bevise sjælen & bevidstheden i den fysiske lovs paradigme, som verden lige nu befinder sig i? Få svar på det & meget mere i samtalen her.Jeg har glædet mig utrolig meget til, at du har kunne lytte til den her samtale! Det er en samtale jeg sent vil glemme.Min gæst er Niels Svendsen, som er psykolog & tidligere underviser på Københavns Universitet i psykologisk videnskabsteori & personlighedspsykologi. Han har skrevet bogen ‘Sjælsbeviset' der kobler naturvidenskab med begreberne sjæl & bevidsthed.Lyt med når vi bl.a. taler om:Hvad sjælen erHvad bevidstheden erHvordan fornægtelsen af det ikke fysiske fastholder os i ikke at kunne forklare & bevise bevidstheden & sjælenHør hvorfor der ikke findes tunge borde & hvorfor varme, smag m.m. kun findes i relation til noget andetHør hvordan Niels udfordrer Big Bang teorien & hvordan han forklarer en større bevidsthed (som nogle tror eller kalder Gud)Både i løbet af samtalen & ca. en time inde får du ideer til hvordan du kan begynde at finde & lære din sjæl at kendeHør hvad rummelighed & sjælen har med hinanden at gøreOg meget mere. Det glæder mig at fortælle, at der nu er tre nye videoer i ‘Bevægelse' kategorien inde i Klub ENHED. Der er faktisk næsten to timers Living Yolates til dig nu & jeg håber du bliver glad for det! Du kan se dem via link hér.Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om samtalen! Husk du meget gerne må give podcasten stjerne & lave en anmeldelse i podcast app. Det er en dejlig måde at støtte op om ENHED på.Tak fordi du træder ind i ENHED rummet med Niels & mig.Jeg er så utrolig glad for, at du lytter med!Stort kram, NoellEpisoder med temaer vi berør & du med fordel kan lytte til:Epiosode #114 om placebo & om du kan tænke dig rask med Thomas BreinholtEpisode #54 om nærdødsoplevelser med Tobias Anker StrippSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der har i månedsvis været uenigheder i forskerkredse, om overdødeligheden i Sverige i løbet af 2020-2021 har været højere end i Danmark på trods af Danmarks markant mere restriktive håndtering af pandemien. Sverige har i pandemiens andet år indhentet den overdødelighed, de havde i begyndelsen af corona, og det har sået tvivl om, hvorvidt de virkelig var klassens sorte får.Reporterne taler også med den svenske statistikmyndighed, der fortæller, at Danmark og Sverige har klaret sig næsten ens, hvis man kigger på den forventede levealder i løbet af 2020-2021.Gæster:- Kasper P. Kepp, professor MSO ved DTU- Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC- Örjan Hemström, demograf ved SCB (Statistikmyndigheten)Vært: - Alexander Wils LorenzenRedaktion: - Peter Marstal- Toke Twisttmann GrippingRedaktør: - Simon Reenberg

Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes  det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gælder indenfor naturvidenskab. I podcasten nævner jeg bl.a., hvordan det menneskelige tarmmikrobiom er ”som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært”. Ligesom dette formodentlig er helt afgørende for vores mentale og fysiske sundhed.Hvis du vil vide mere om det, så tjek Oluf Borbye Pedersens artikel i Dagbladet Information. Og selv om den er tilbage fra 2021, kan den stadig sagtens læses! O.B. Pedersen er btw professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.Holobiont-konceptet blev oprindeligt introduceret af den tyske biolog Adolf Meyer-Abich i 1943. Men vi skal frem til 1991, før det rigtigt slår igennem. Hvilket sker i i forlængelse af, Lynn Margulis skriver om det i hendes bog: Symbiosis as a Source of Evolutionary Innovation. Tjek her, hvis du vil høre mere om de ca. 100 TRILLIONER TARMBAKTERIER: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? Eller hvor du lytter til denne podcast.MusikCrowander: In the Matrix¸ Kevin Macleod: As I Figure, Blue Dot Sessions: Waltz Opus Posthume, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival og The Gateless Gate: Bodhidharma at Shaolin – fra albummet Heikan no Setzu. Nalle Kirkvåg  har også denne gang interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom denne podcast som vanligt er produceret på vegne af socialøkonomiske Polykrom Media.Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media

Den gør ikke stort væsen af sig, den lille flåt. Men hvis du først har prøvet at blive bidt af en og efterfølgende har fået en infektion, så tager du dig i agt. Den lille mide kan både give virus, parasitter og bakterier videre – Og vidste du, at den faktisk også kan give dig kødallergi? Medvirkende: Mette Frimodt Hansen, Ph.d.-studerende ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og Mette Lebech, Overlæge på Rigshospitalets enhed for flåtoverførte infektioner. Vært: Ditte Maj Gregersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Holger Bech Nielsen - om hvorvidt, der står en Gud bag det, vi oplever som tilfældige hændelser: "Hvis der er en Gud, så har han måske netop vanskeligt ved at udtrykke sig ved andet end det, der tilsyneladende er tilfældigt." Holger Bech Nielsen er professor emeritus i teoretisk højenergifysik ved Niels Bohr Instituttet i København og internationalt anerkendt for sin forskning i superstrenge og sort stof. Han taler med præst Tom Thygesen Daugaard og vært Rasmus Birkerod. 

Forskningsleder, professor og overlæge i infektionsmedicin på Kbh.s  universitet og  Rigshospitalet har mange gange, gennem de seneste to år, været medvirkende til beslutninger der blev taget på et samfundsmæssigt plan gennem de sidste to års COVID-19 pandemi. "Vi skal som samfund kunne stå på mål for, at vi passede på dem der havde mest behov for det".  Det er næstekærlighed og en del af det værdisæt, som troen giver mig, fortæller Jens Lundgren i samtalen med provst Anna Helleberg Kluge.   At være videnskabsmand og samtidig tro, hænger godt sammen for Jens Lundgren: "At tro giver mig en mening om, hvad det egentlig er der betyder mest og det er en stor hjælp, når der er ting i livet der er svære: At kunne søge hen til nogle folk der kan hjælpe med at overkomme de forhindringer og udfordringer man står med og det har jeg flere gange oplevet i kirkerummet. "

Med 62 udgivelser og 2 Orla-priser i rygsækken befinder Jan Kjær sig solidt blandt toppen af danske børnebogsforfattere. Han både skriver og tegner sine fortællinger, og især hans børneunivers om fantasi-krigerne Nomerne, har høstet stor succes gennem de sidste 10 år.Vi tager en snak med Jan om hans tilgang til at fortælle historier for børn, hvordan han kombinerer storytelling i ord og billeder, og især hvordan han arbejder med at udvide sine universer, så de også indeholder bl.a. rollespil, billedlotteri, lydstudier og perlepladeforme som en gratis go-to inspirationskasse til børns fantasi og lege.Desuden er Jan en umådelig aktiv foredragsholder og workshopleder, der alene i 2021 besøgte over 120 skoler, SFO'er, biblioteker mv. for at mødes med, og samle inspirations hos, sine læsere. Det bliver også til en snak om, hvordan det kommercielle og det kreative sømløst kan gå hånd i hånd, om vilkårene for at selvudgive børnebøger i 2022 og om, hvorvidt Jules Verne og Mark Twain ville have haft en webshop med skumsværd, hvis de udgav i dag.God fornøjelse!Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dkLydpedel: Dennis Guldmann Meier Jensen | www.podcaster.dkGæst: Jan Kjær | www.jankjaer.dkJingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dkDerudover benyttes lydklip fra “Kandis for livet” instrueret af Jesper Dalgaard på DR og “Sigurd fortæller om Naturvidenskab” af Sigurd Barrett udgivet på Politikens Forlag. Vi siger mange tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar af spil og bog.Denne podcast er præsenteret i Psyko Audio - det nye Dolby!

Hvordan kan biller og andre kuldetilpassede dyr overleve ekstreme frostgrader ude i det fri, uden at deres kropsvæske fryser til is? Svaret er proteiner med særlige antifrysende egenskaber, som også findes i fisk og planter. Professor Hans Ramløv har brugt årtier på at forstå proteinerne, der fungerer på en helt anden måde end kølervæske i en bil. Viden om egenskaberne kan være nyttig, selv om vores egen krop ikke har superkraften. Fx til at undgå trælse krystaller i isen henne fra supermarkedet, når den har været delvist optøet. Men hvad med Hollywood-plottet med at fryse mennesker ned og genoplive dem ude i fremtiden? Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Professor Hans Ramløv, Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Tak for nu og tak for alt. Som krølle på "sidste" sending af Nattely, forsøger vi at komme tættere på den helt store mening. Naturvidenskab, sommerhusture og moderne renæssancemennesker bliver vendt i søgen efter et svar. Krydret med gamle musikalske kendinge bliver det til sidst en smule rørstrømsk. Selvom der er én episode tilbage. Rigtig god lytter kære du.

Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen? Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost.   Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. BTW er det her i Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand kan høre Jørgen Steen Nielsen fortælle om klimaet mv. Hvis du vil vide mere om eksplosionen i Valby Gasværk d. 26. september 1964, så tjek her. Men du her kan se en DR-udsendelse om netop den katastrofe… Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock, Beastie Boys: Sabrosa fra deres 1994-album: Ill Communication samt Diamond af kunstneren Klint og Kevin MacLeods Acid Jazz.   Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt  af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Og flere af lydeffekterne (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.   

Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen? Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost.   Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. BTW er det her i Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand kan høre Jørgen Steen Nielsen fortælle om klimaet mv. Hvis du vil vide mere om eksplosionen i Valby Gasværk d. 26. september 1964, så tjek her. Men du her kan se en DR-udsendelse om netop den katastrofe… Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock, Beastie Boys: Sabrosa fra deres 1994-album: Ill Communication samt Diamond af kunstneren Klint og Kevin MacLeods Acid Jazz.   Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt  af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Og flere af lydeffekterne (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. 

Hvordan får man  en biogas, der er en så ren, at den kan bruges som brændsel i bl.a. biler, busser og lastbiler? Jo, man gasopgraderer  den 'bare' i en Scrubber. Og hvordan dét sker, kan du høre i netop denne podcast…Hvis du vil høre om, hvordan man producerer biogas, ja så lyt her til denne første af i alt to podcast om det emne: Fra madaffald til biogas og kompost (1:2).Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: Diefenbach: J.D.  og Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Det korte klip  fra Affald gennem 10.000 år  er med  seniorforsker Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet.  Også denne NATURLIGVIS-podcast er produceret af Polykrom Media – i samarbejde med RU Radio. 

Hvordan får man  en biogas, der er en så ren, at den kan bruges som brændsel i bl.a. biler, busser og lastbiler? Jo, man gasopgraderer  den 'bare' i en Scrubber. Og hvordan dét sker, kan du høre i netop denne podcast…Hvis du vil høre om, hvordan man producerer biogas, ja så lyt her til denne første af i alt to podcast om det emne: Fra madaffald til biogas og kompost (1:2).Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: Diefenbach: J.D.  og Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Det korte klip  fra Affald gennem 10.000 år  er med  seniorforsker Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet.  Også denne NATURLIGVIS-podcast er produceret af Polykrom Media – i samarbejde med RU Radio. 

Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller,  kaffegrums og restmad og dét er hentet af skraldebilen? Det og meget mere, får du  svar på her i den første af to podcast om, hvordan madaffald bliver til biogas og kompost. Plus en hel del viden om fugle - f.eks. svaler, viber og rockermåger...Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.  Læs evt. her om Aikan-teknologieni, som nævnes i podcasten. BTW er det i denne  Vildt Naturligt (Hidsige krager og skæve øjne),  du kan høre Vicky Knudsen bl.a. fortælle om de 2 millioner insekter, et svalepar typisk spiser på blot ét år. Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock samt Diamond af kunstneren Klint.  Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt  af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Mens lydeffekter (foruden egne optagelser)  er fra BBC Sound Effects.NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media  i samarbejde med RU Radio.  

Hvad betyder det, at Alexander Von Humboldt ”opfandt naturen?”.Den tyske videnskabsmand, der var ven med Goethe og blev Darwins store forbillede, befinder sig i Ecuador. På vulkanen Chimborazo. Han er undervejs på en fem år lang rejse. Humboldt kigger ud over det storslåede landskab og får en afgørende erkendelse. Ikke kun for ham selv. Men for hele den fremtidige naturvidenskab. Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Medvirkende: Jes Stein Pedersen, journalist, forfatter og litteraturredaktør på Politiken.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

Vi skal bare være super glade for, at også vores celler indeholder mitokondrier. Det er nemlig herfra, vi får den energi, vi skal bruge, når vi går, står, løber, når vores hjerte slår; ja selv når vi sover… Mitokondrierne kaldes også derfor cellens kraftværker. De producerer den ATP dvs. adenosintrifosfat, som er den kemiske energi, vi bruger, når vi f.eks. sætter gang i vores muskler. Uden mitokondrier ville der ikke være mennesker eller andre hvirveldyr på jorden. For da mitokondriene blev en del af en celle for ca. 2 milliarder år siden, opstod muligheden for at forbrænde med ilt og dermed også flercellede organismer – som f.eks. den meget senere art homo sabiens. Som Søren Laurentius Nielsen, der fortæller om mitokondrier i podcasten, også er inde på, er de en organel. Han fortæller også om planternes grønkorn dvs. organeller, hvor der sker den stik modsatte proces. Her produceres de sukkerstoffer, samt den ilt som mitokondrierne siden omsætter til energi og CO2. Ligesom du kan høre om, hvordan det er fra kvinderne, vi får vores mitokondrier. Noget der kan bruges til at spore alle menneskers ophav – helt tilbage til bl.a. Lucy (Australopithecus).Et mitokondrie måler ml. 0,5 og 1,0 mikrometer i diameter. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling samt apoptose der også kaldes programmeret celledød -jf. vores podcast om CELLERS SOCIALE SELVMORD. Antallet af mitokondrier i en celle varierer; røde blodlegemer har ingen, nogle celler har ét, men en række celler indeholder flere tusinde mitokondrier. Disse er desuden opdelt i specialiserede funktionelle områder. Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, cand.scient. & ph.d. og lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø såvel Miljødynamik. Interview, klip, og sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: Motorpsycho: A K9 Suite (fra: Roadwork Vol. 1 – Heavy metal iz a poze, hardt rock iz a leifschteil). ogKevin Macloud: As I Figure. Også denne NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

I dagens Kraniebrud undersøger vi en ryttergrav fra vikingetiden. I de ca. 1000 år der er gået siden stormanden og hans rigt udstyrede hest blev lagt i graven er det meste blevet nedbrudt. Men de rester der er tilbage kan specialister trække overraskende meget information ud af. I dag taler vi om de metoder de bruger og om de resultater som udgravningen har kastet af sig. Medvirkende: Merethe Schifter Bagge, Marianne Schwartz og Renée Enevold. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

Hvordan kan man tro, efterhånden som videnskabens fremskridt gør, at vi ved bedre og bedre… Og hvad er egentlig alternativet til at tro? Der er fx. uenighed om definitionen af ateisme: Én definition er, at ateisme er en afvisning af at tro på Gud, en anden definition, at det simpelthen er afvisning af, at der kan findes noget guddommeligt, hvad end det så er en orden, et styrende princip eller et væsen. Naturvidenskab, filosofi og moderne, rationel indsigt kan enten bekræfte os i, at der er en højere orden - eller det modsatte. Medvirkende: Morten Dige, Anders Stjernholm, Ole J. Knudsen. Vært: Mikkel Krause

Onsdag d. 11. marts 2020 blev covid-19 dvs. Coronavirus til en PANDEMI. Det fremgår af denne tale fra WHOs (FNs Verdenssundhedsorganisation) generalsekretær Tedros A. Ghebreyesus. Men hvad er en pandemi egentlig? Det forklarer Lone Simonsen, professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet her på ca. 5 minutter. Samt hvordan du kan mindske risikoen for at smitte. Mens Tyra Krause fra Statens Serum Institutsupplerer med nyere viden. For siden Lone Simonsen blev interviewet i januar '20, er der jo sket en hel del. Du kan evt. høre mere i: Sygt nok fra d. 5. marts 2020. Det er også herfra citatet med Tyra Krause stammer fra. Hun er afdelingschef på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut… Du kan også læse mere om en PANDEMI her på wikipedia. Og tjek evt. dette site, hvor myndighederne har samlet informationer om covid-19. Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233. Musik: Dana Boulé: Collective Calm, Kevin Macloud: As I figure og Pink Floyd: Raving and Drooling.

Hvis du er i tvivl om, hvad coronavirus lige er, så lyt her til professor Lone Simonsen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Hun fortæller desuden, hvordan du kan mindske en evt. smitterisiko. Musik: Pink Floyd: Raving and Drooling (Live at Wembley 1974 fra Wish You Were Here [Experience Edition], Disc 2). NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

PRIITE er en metodisk landvinding inden for genteknologi. Samt et eksempel på, hvordan man i naturvidenskab arbejder metodisk for at opnå ny viden. Desuden er Priite et vigtigt skridt imod fremtidens genmedicin. Dette er anden del af to i en miniserie om netop Priite. Første del: PRIITE – genernes tænd og sluk knap kan du også høre her, hvor du lytter til denne podcast...Medvirkende: Johanne Davidsen, Ph.d. stipendiat og cand.scient. og professor Jesper Troelsen – begge fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC. I følge Jesper Troelsen, har opdagelsen af Priite-metoden "både indflydelse på anvendelsen i akademiske sammenhænge, men også i det vi kalder translationelle kliniske sammenhænge, hvor et så vigtige gennembrud i grundforskningen hurtigt kan anvendes via vores samarbejde med hospitaler og medicinalindustri". Dette uddyber han i en artikel fra Aktuel Naturvidenskab, "et tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden". PRIITE står for øvrigt for precise integration of inducible transcriptional elements. Redaktion og værter: Cecilie Magnussen og Nalle Kirkvåg. Redigering og sounddesign: Anders Guldberg. Musik og lyddesign: Mathias Lyhne; begge fra KhAg - Podcast Made By.

PRIITE er en metodisk landvinding inden for genteknologi. Den kan umiddelbart overkomme bl.a. problemer med utætheder, hvilket er et vigtigt skridt frem mod fremtidens genmedicin. Det fortæller Johanne Davidsen, Ph.d. stipendiat og cand.scient. og professor Jesper Troelsen bl.a. om i denne første del af to i miniserien om netop Priite. Og om hvordan test og validering af Priite gør, at man nu i laboratoriet kan skrue op og ned for genernes aktivitet. Og det er blot nogle af de opdagelser, Priitemetoden har kastet af sig. Den har også ført til opdagelsen af, hvordan proteinet CDX2 styrer modning af normale tarmceller. CDX2 nedregulerer desværre også immunforsvaret ved tarmkræft. Ligesom det bl.a. kan få kræften til at sprede sig. I behandlingen er det derfor super relevant, at man kan regulere mængden af CDX2 i selve tarmcellerne...I følge Jesper Troelsen, har opdagelsen af Priite-metoden "både indflydelse på anvendelsen i akademiske sammenhænge, men også i det vi kalder translationelle kliniske sammenhænge, hvor et så vigtige gennembrud i grundforskningen hurtigt kan anvendes via vores samarbejde med hospitaler og medicinalindustri". Det og mere til fortæller han her i en artikel fra Aktuel Naturvidenskab, "et tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden". PRIITE står for precise integration of inducible transcriptional elements. Johanne Davidsen og Jesper Troelsen arbejder begge på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC. Redaktion og værter: Cecilie Magnussen og Nalle Kirkvåg. Redigering og sounddesign: Anders Guldberg. Musik og lyddesign: Mathias Lyhne; begge fra KhAg - Podcast Made By.

Hvad er månen egentlig for en størrelse, hvordan er den opstået, plus er det rigtigt, at den er på vej væk fra os? Astrofysiker Tina Ibsen fortæller om månen på ca. 1 minut. Mere om hende bl.a. her: Twitter, Instagram, LinkedIn, Videnskab.dk og på Facebook.Musik: Pink Floyd: Raving and Drooling (Live at Wembley 1974 fra Wish You Were Here [Experience Edition], Disc 2). NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Hvad er solen egentlig? Det fortæller astrofysiker Tina Ibsen på ca. 1 minut. Find hende bl.a. her: Twitter, Instagram, LinkedIn, Videnskab.dk og på Facebook.Musik: Roger Waters: Dogs (live fra: In the flesh). NATURLIGVIS er produceret af den socialøkonomiske medievirksomhed Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. Interview, redigering og sounddesign: Nalle Kirkvåg.

Velkommen til RumSnak - en ny podcast om rumnationen Danmark. I denne korte intro-episode fortæller vi om ideen med RumSnak, og lidt om hvem Tina og Anders er. Vi fortæller også om kommende emner - og det skal både handle om rumstrategi, sorte huller, astronauter, den internationale rumstation, Månen, Jord-observationer, jagten på exoplaneter og fremmed liv, fremtidige bemandede missioner - og meget mere. Så der er masser af glæde sig til for både professionelle og amatører - hvis bare man er den mindste smule nysgerrig på det uendelige univers :-) Vi launcher officielt den 9. september 2019 - hop ombord på raketten og lyt med på RumSnak!

Velkommen til dette andet kapitel af vores tilbageblik på de sidste 14 dages eventyr. I dagens afsnit hører du om vores oplevelse med den nye træningsform Living Yolates, som er en blanding af dans, yoga og pilates. Lyt med når vi bliver enige om, at vi gerne vil opføre os noget mere som børn, så vi kan genfinde vores barnlige glæde i denne voksenverden. Grin med når vi finder ud af, at vores begges yndlingsleg som børn var brydning, og at det måske var grunden til, at et ægte killer mode blev aktiveret da var til en prøvetime i MMA (alle kampsporte blandet i én cocktail). Vi snakker også om glæden ved at pleje vores indre nørder og hører Nadia fortælle om hvorfor en festival om natur og videnskab gjorde hende glad helt nede i maven. Læn dig tilbage, drik en kop magi (hvad end det er for dig) og nyd turen

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad molekylærbiologi er - på ca. 1 minut... Du kan læse meget mere om molekylærbiologi her på dansk og her på engelsk. Musikken i podcasten er med Oval: Do While samt Sun Electric: Stimpak.

Hvad er det nu, astronomi er; noget med stjernerne? Lyt med her, hvor Anja C. Andersen på ca. 1 minut forklarer, hvad astronomi er. Ligesom hun også fortæller, hvad lys er.Musik er med japanske Isao Tomita: og hans fortolkning af Clair De Lune, af Claude Debussy

Vi bruger ALT for meget plastik; også dig! Men det, vil vi gerne hjælpe dig med at skrue ned for. Derfor giver vi konkrete konkrete råd til, hvordan du og din familie, venner osv. skruer ned for plastikforbruget. Ligesom vi kommer med forslag til større indsatser; f.eks. hvordan du kan gøre en 'politisk forskel'.Hver dansker forbruger ca. 45 kg. plastik om året! Det giver et samlet forbrug på ca. 247.500.000 kg. plastik. Prøv lige at forstille dig det. Her på redaktionen var vi nødt til at se 247 millioner mælkekartoner stillet op på række for os, før det billede gav mening. Og ja, det er alt for meget plastik! I 2014 blev 6% af alt den olie, vi i på verdensplan hev op af jorden, brugt til plastikproduktion. Det er det samme, som der blev brugt til luftfart!! Hvis du vil have endnu flere råd til at skrue ned for dit plastikforbrug, ja så får du også lige 7 gode råd fra Plastik Change. De har udviklet en APP: Beat the Microbead. Den kan bruge, hvis du også gerne vil reducere dit mikroplastforbrug i f.eks. skønheds- og plejeprodukter. Ved hjælp af dens scanne-funktion, kan du se, om produkter indeholder mikroplastik. Den app har de udviklet sammen med Det Økologiske Råd. Du kan også læse om, hvordan DU skærer ned på plastikaffald i din hverdag og hvordan, DU reducerer dit forbrug, mens du rejser.Medvirkende: Annemette Palmqvist, viceinstitutleder: Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Claudia Sick, biolog + ansat i NGOen Plastic Change samt Louise Lynn Halle, Ph.d.-studerende på Miljødynamik, på Roskilde Universitet.Musikken var denne gang med flg. bands og kunstnere: Motörhead: Back at the Funny Farm+ Plaid: Kortisin + Burial & Four Tet: Wolf Cub + Rival Consoles: Fragment + Emptyset: Dissolve + Fridge: Harmonics + Boards og Canada:

Synes du også, at naturvidenskab tit er svært? Så lyt her, hvor vi på ca. 1 minut forklarer, hvad eksperimentalfysik er. Hvis du vil vide mere, eller bare er nysgerrig, kan du høre meget mere om eksperimentalfysik her i podcasten PÅ TUR I RULLELABORATORIET. Medvirkende: Cecilie B. Magnussen og Tina Hecksher.

Tænker du nogensinde på, hvordan naturvidenskaberne kommer frem til deres resultater? Det er nemlig ikke helt let og ofte, går det helt galt på vejen mod det brugbare resultat! Men der er sjældent fokus på det, der går galt; altså processen og den lange vej mod det gode resultat. Så det handler NATURLIGVIS om denne gang plus om nysgerrighed og Johannes fortabte påskeferie...At det ofte skal gå galt, inden et brugbart forskningsresultat ligger klar, er en pointe, vi længe har ville dele med dig; ja faktisk lige siden Vi asfalterer, mens vi kører 2 samt Hvad er rullemodstand? og På tur i rullelaboratoriet. Medvirkende i denne podcast er Johanne Davidsen, der er Ph.d. stipendiat og cand.scient., Jesper Hansen, professor på Centre for Frustrated Molecular Interactions samt Jesper Troelsen; alle fra Roskilde Universitet.Musikken er komponeret af Frederik Stilling. NATURLIGVIS produceres af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio; Roskilde Universitets helt egen studenterradio.

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad biologi er - på ca. 1 minut... Og hvis du er blevet nysgerrig, kan du høre mere om biologi i podcasten DØD VED MIKROPLAST; ELLER…?

Tænker du også, at fysik er svært at forstå og måske ligefrem kedeligt? Well, svært ja; men kedeligt er det ikke! Faktisk viser det sig, at fysik er meget mere end ligninger og formler. På Roskilde Universitet tester de rullemodstand. På et rullelaboratorie kører et hjul i nærmest døgndrift på indersiden af noget, der minder om tromlen i en tørretumbler. Målet er at teste rullemodstand på forskellige underlag. Og hvad det der rullemodstand er, fortæller vi om i podcasten Hvad er rullemodstand? - på bare 1 minut.Tina Hecksher er lektor i fysik på Roskilde Universitets forskningscenter Glas og Tid. Og hun har sammen med Morten Lau Larsen etableret og udviklet rullelaboratoriet. Dette bl.a. fordi det er svært at lave pålidelige målinger og validere modeller for rullemodstand. Derfor har rullelaboratoriet også allerede haft betydning for udviklingen af en ny type asfalt, der sænker CO2-udslippet, når vi kører på de danske (stats)veje. Det, fortæller vi bl.a. om i podcasten VI ASFALTERER, MENS VI KØRER 2.Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele med os. Skriv til os på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. dit gymnasie og fortæller om NATURLIGVIS og naturvidenskabelig formidling :)

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad kemi er - på ca. 1 minut...

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad fysik er - på ca. 1 minut... Du kan høre meget mere om fysik i her podcasten Vi asfalterer, mens vi kører 2.

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad matematik er - på sådan ca. 1 minut... Du kan desuden høre meget mere om matematik i her podcasten Matematik i virkeligheden.

Danskerne bruger 460 millioner plastikbæreposer om året. Men er det kun skidt? Og hvordan gør man som forbruger bedst en forskel? I anden sæson af REMA 1000's podcast har vært, Vigga Svensson, samlet et plastik-panel med nogle af Danmarks sejeste eksperter og aktivister, når det handler om plastik og Miljø. Få viden og konkrete gode råd. Lyt med her. Podcasten er produceret for REMA 1000 af Bauer Media. Medvirkende: Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change. Kristian Syberg, lektor, cand.scient. & ph.d. Institut for Naturvidenskab og Miljø. Birgit Kjærside Storm, kemi-ingeniør og materialespecialist. Lotte lyngsted Jepsen, user specialist. Vært: Vigga Svensson Producer: Dorte Palle

100.000 havpattedyr og én million fugle dør hvert år på grund af plastforurening. Men hvordan kan du gøre en forskel med din indkøbskurv? I anden sæson af REMA 1000's podcast har vært, Vigga Svensson, samlet et plastik-panel med nogle af Danmarks sejeste eksperter og aktivister, når det handler om plastik og miljø. Få viden og konkrete gode råd. Lyt med her. Podcasten er produceret for REMA 1000 af Bauer Media. Medvirkende: Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change. Kristian Syberg, lektor, cand.scient. & ph.d. Institut for Naturvidenskab og Miljø. Birgit Kjærside Storm, kemi-ingeniør og materialespecialist. Lotte lyngsted Jepsen, user specialist. Vært: Vigga Svensson Producer: Dorte Palle

Kun 14 procent af al plastikemballage bliver indsamlet til genbrug, men reelt er det kun fem procent, der bruges mere end én gang. I anden sæson af REMA 1000's podcast har vært, Vigga Svensson, samlet et plastik-panel med nogle af Danmarks sejeste eksperter og aktivister, når det handler om plastik og miljø. Få viden og konkrete gode råd. Lyt med her. Podcasten er produceret for REMA 1000 af Bauer Media. Medvirkende: Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change. Kristian Syberg, lektor, cand.scient. & ph.d. Institut for Naturvidenskab og Miljø. Birgit Kjærside Storm, kemi-ingeniør og materialespecialist. Lotte lyngsted Jepsen, user specialist. Vært: Vigga Svensson Producer: Dorte Palle

Synes du også, at matematik er svært at forstå - og måske ret kedeligt? Det første er vi på redaktionen enige i; vi har alle kæmpet med det der matematik! Men der er matematik bag nærmest alt fra vejrudsigter, forsøg med at omdanne cellulose til biobenzin, epidemiologi og politik. Så alene af den grund er matematik ikke spor kedeligt! Men for at gå lidt 'let' til det, bruger vi matematisk modellering som gennemgående emne. Her fortæller Lone Simonsen, hvad man gør, når truslen om en pandemi, som f.eks. SARS, rammer verden? Og hvordan man reducerer børnedødelighed?Jesper Hansen fortæller bl.a. om lab on a chip; et slags laboratorium på størrelse med en kuglepen. Det bruger man til at tage blodprøver fra dyr; for at tjekke om de er syge. Ret smart! Natasja Nielsen fortæller om enzymkinetik, som hun har brugt til at prøve at forvandle cellulose om til biobenzin.Du kan også høre om matematikangst, en gymnasielinje på Ordrup Gymnasium hvor man kan læse matematik og musik, Michaelis–Menten ligningen samt om kapillærkraft.Du kan her læse Vagn Lundsgaard Hansen artikel: Din verden er fyldt med matematik. Og hvis du er blevet interesseret i 12-tone musik, så tjek f.eks. Arnold Schoenbergs Piano Concerto, Op. 42 fra 1942. Det kan du læse om her i den engelsksprogede Wikipedia. VI HØRER OGSÅ MEGET GERNE FRA DIG, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele. Skriv på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. din skole, gymnasie osv. for at fortælle om NATURLIGVIS og/eller naturvidenskabelig formidling :)Værter: Cecilie Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling.

Den 4. marts udkommer tre nye episoder af Med kloden i kurven. Hør en forsmag her. Podcasten er produceret for REMA 1000 af Bauer Media. Medvirkende: Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change. Kristian Syberg, lektor, cand.scient. & ph.d. Institut for Naturvidenskab og Miljø. Birgit Kjærside Storm, kemi-ingeniør og materialespecialist. Lotte lyngsted Jepsen, user specialist. Vært: Vigga Svensson Producer: Dorte Palle

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad mikroplast er - på ca. 1 minut... Du kan desuden høre meget mere om mikroplast i podcasten Død ved mikroplast; eller…?.

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad plastik er - på ca. 1 minut... Du kan også læse mere om de polymer og monomer, som plastik udgøres af. Er du blevet mere nysgerrig finde der en udviddet version om det samme på engelsk: polymer + monomer. Desuden kan du høre meget mere om mikroplast i podcasten Død ved mikroplast; eller…?.

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad asfalt er - på ca. 1 minut...

Naturvidenskab er ret svært; tit forstår man ikke en bjælde. Så det vil vi ændre på! Derfor fortæller vi historier, så naturvidenskab netop er til at forstå. Mikroplastik er overalt! Men skal vi så være rædselsslagne? Og hvad ved vi egentligt om effekterne af de mange bittesmå plastikstykker? De har jo inficeret stort set alt i vores hverdag og ikke mindst naturen. Så hvad er effekten på levende organismer – inkl. os selv? Det, arbejdes der hårdt på at finde viden om og svar på. Hvilket bl.a. er det, du kan høre om i denne podcast.Annemette Palmqvist fortæller om hendes forskning i regnorme, slam og mikroplast. Hvad sker der med regnorme, når de spiser mikroplastik fra jord og f.eks. den type slam, som landmænd spreder som gødning på markerne? Louise Lynn Halle fortæller om hendes forskning i en bestemt type mikroplastik, som man ikke engang er sikker på, hvordan man skal definere. Og det selv om den udgør ca. 60% af alt mikroplast fundet i dansk natur. Rasmus Tronier, kandidatstuderende i miljøbiologi ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, fortæller om et projekt, hvor de fodrede fjordrejer med bittesmå stykker gummi.Desuden hjælper Claudia Sick fra Plastic Change os med at finde hoved og hale i alt det med mikroplastik. Og hun giver gode råd til, hvad DU kan gøre for at mindske mikroplast-forureningen. Her på redaktionen synes vi nemlig, at vi alle har pligt til at skrue ned forbruget. For det vil begrænse en del af den mikroplast, der ellers ender i naturen… Fakta:Annemette Palmqvist er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor Louise Lynd Halle også er ansat som ph.d.-studerende – begge på Roskilde Universitet. Interesseorganisationen Plastic Change arbejder bl.a. for ”dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne” (kilde). VI HØRER OGSÅ MEGET GERNE FRA DIG, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele. Skriv på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. din skole, gymnasie osv. for at fortælle om NATURLIGVIS og/eller naturvidenskabelig formidling :)Værter: Cecilie Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling.

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad rullemodstand er - på ca. 1 minut...

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi på ca. 1 minut forklarer, hvad den naturvidenskabelige metode går ud på...

Naturvidenskab er ret svært; tit forstår man ikke en bjælde. Men det vil vi ændre på! Derfor fortæller vi historier, så naturvidenskab netop er til at forstå. I andet afsnit gør Cecilie og Nalle det, de lærte i første afsnit; nemlig formidler en god historie om asfalt og materialefysik; noget der ellers er notorisk svært at forstå. Men ved brug af musik og spændende lyde, er det pludselig ikke så svært :) I podcasten fortæller en række forskere fra Roskilde Universitet om en ny type asfalt, der er temmelig fantastisk. Jeppe Dyre, professor i fysik, eksperimentalfysiker Tina Hecksher og Jesper Hansen, professor på Centre for Frustrated Molecular Interactions har sammen med Christian Axelsen fra Vejdirektoratet og en række andre parter udviklet en asfalt, der har reduceret rullemodstanden ml. vej og dæk . Det fører til reduktion i CO2-udledningen, mindre slid på bilernes dæk, reduktion i vejstøjen og lavere benzin-omkostninger. Når reduceret rullemodstand gør en forskel, er det bl.a. fordi, at udledning af CO2 ved vejtransport udgør ca. 25 % af den samlede årlige CO2-udledning i Danmark. I dag er asfalten udlagt på 50 km.s vejstrækning rundt om i Danmark, så Vejdirektoratet kan teste, om alt er, som det skal være... Men vejen fra tanke til asfalt har taget tid; ca. ti år. Og det har involveret et utal af undersøgelser og forskningsopgaver bl.a. på Roskilde Universitet. Her var forskerne på forskningscentret Glas og Tid, med deres viden om eksperimentalfysik og amorfe stoffer, med til at skabe det nødvendige vidensgrundlag for at udvikle asfalten. I podcasten kan du høre Jeppe Dyre og Christian Axelsen fortælle historien om projektets begyndelse omkring 2010. Jesper Hansen fortæller om arbejdet med computersimuleringer af molekylære modeller for bitumen; dvs. bindemidlet i asfalt. Mens Tina Hecksher fortæller om udviklingen af Roskilde Universitetets rullemodstandslaboratorie. Det er nemlig svært at lave pålidelige målinger og validere modeller for rullemodstand. Derfor har etableringen af rulle-laboratoriet haft stor betydning for udviklingen af den nye type asfalt...Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele med os. Skriv til os på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. dit gymnasie og fortæller om NATURLIGVIS og naturvidenskabelig formidling :) Værter: Cecilie B. Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling og Michael Palm Hansen.

Det der naturvidenskab er tit ret svært; nogle gange forstår man bare ikke en bjælde. Så det vil vi ændre på! Derfor fortæller vi historier, så naturvidenskab netop er til at forstå. I første afsnit fortæller de to værter: Cecilie og Nalle, hvorfor der er brug for at flere læser naturvidenskab, it og tekniske fag. Men også hvordan, det kan fortælles, så naturvidenskab faktisk er til at forstå. Men hov, det viser sig, at Cecilie ikke aner noget om at lave podcasts. Og Nalle ved ikke en bjælde om det der naturvidenskab. Så inden de begynder at formidle naturvidenskab, må de nok hellere få styr på det. Derfor taler Nalle bl.a. med Sara Troense (MYRKR), Anders Høgh Nissen (Harddisken og Transformator) og lyddesigneren Peter Albrechtsen. De er nemlig alle dygtige til det med podcast og til at fortælle med lyd mm. I mens snakker Cecilie bl.a. med Johanne Davidsen, og Jesper Hansen fra Roskilde Universitet. Johanne og Jesper fortæller om nysgerrighed som forudsætningen for relevant naturvidenskab. Og Jesper fortæller også om, Hvad er formålet med naturvidenskab?Nalle har også været på besøg på Tårnby Gymnasie & HF, hvor han har snakket med Andrea, Karoline og Maria, der fortæller om det årlige event: Girl's Day in Science...Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele med os. Skriv til os på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media.Værter: Cecilie B. Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling og Peter ThornemannLINKS TIL VIDEN:The Pitch Drop ExperimentGirl’s Day in Scienc

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad naturvidenskab er - på ca. 1 minut...

Hvad skal vi egentlig med det der naturvidenskab; hvad er formålet med det hele? Det får du svar på her...

Velkommen til tredje episode af Vidensselskabet - en podcast fra [ForskerZonen](https://videnskab.dk/forskerzonen) Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske og arabiske studier på Københavns Universitet. Før Jakob Skovgaard-Petersen optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan muslimer ser på naturvidenskab? Hvorfor han forsker i hermafroditter? Og hvor mange gange han er blevet anholdt på sine feltstudier i den arabiske verden. Lyt med, og hør om Jakob Skovgaard-Petersen optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Jakob Skovgaard-Petersen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier](https://tors.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/159856) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Velkommen til tredje episode af Vidensselskabet - en podcast fra [ForskerZonen](https://videnskab.dk/forskerzonen) Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske og arabiske studier på Københavns Universitet. Før Jakob Skovgaard-Petersen optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan muslimer ser på naturvidenskab? Hvorfor han forsker i hermafroditter? Og hvor mange gange han er blevet anholdt på sine feltstudier i den arabiske verden. Lyt med, og hør om Jakob Skovgaard-Petersen optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Jakob Skovgaard-Petersen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier](https://tors.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/159856) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Gæsteforelæsning

Du kender måske Anja C. Andersen som lektor i astrofysik, forfatter og foredragsholder. Men for nylig blev hun også udnævnt professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi ved Niels Bohr Institutet. Med denne mundrette titel skal hun arbejde for give den brede befolkning smag for naturvidenskab, som kan være meget kompleks for ikke-forskere at sætte sig ind i. Men hvad skal der helt konkret gøres, for at naturvidenskaben ikke bliver råbt hen over hovedet på folk? Det får du nogle gode bud på i ugens podcast. **Medvirkende**: * Anja C. Andersen, professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi på Niels Bohr Institutet * David Budtz Pedersen, professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch  **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * Videnskab.dk-artikel med Anja C. Andersen: [Tre årsager til, at videnskab er så svært at forstå](https://bit.ly/2FXGEte)

I første afsnit af Dissektion kommer gråhajen under kniven i Zoologisk Museums værksted, hvor konservator Abdi Hedayat fører kniven. Kom med ind i dyret og i naturhistorierne om hajens tænder – i huden og i dødens gab - om hajernes evolution og om hvordan en hajdissektion i 1600-tallet skabte grundlaget for den geologiske videnskab. Medvirkende: Abdi Hedayat, Peter Rask Møller, Jørn Madsen, Anne Katrine Gjerløff.

Citat: Mennesket er en Synthese af det Sjelelige og det Legemlige. Men en Synthese er utænkelig, naar de Tvende ikke enes i et Tredje. Dette Tredje er Aanden. Det er ikke for meget at sige,[...]