Podcasts about kortl

Copenhagen Pride i stort 'tilbagetog': "Vi vælger ikke side i Israel-Palæstina-konflikten". Kortlægning af kriminelle familier i Aarhus vækker dyb bekymring hos rådmand i Aarhus Kommune. Forperson eller formand? Kolding kan blive kun den anden kommune, der gør sproget kønsneutralt. Beredskabsstyrelsen på vej med information til borgerne: "Der er grænser for, hvad befolkningen selv kan gøre," siger Enhedslisten. Værter: Anne Phillipsen & Kasper Harboe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et fodspor på en halv meters længde på en slette i Afrika tyder på, at der har været en elefant forbi. Men moderne biologi har også adgang til genetiske spor, som fortæller en hel masse mere om elefanten og alle dens forgængeres oprindelse og udvikling. Kortlægning af arters genom er i fuld gang med at opklare gamle mysterier, og den nye viden kan bruges til fremtidig naturbeskyttelse. Samtidig sladrer forskningen om, hvordan vores egen udgave af et stort pattedyr har fortrængt de andre. Medvirkende: Rasmus Heller, lektor på Institut for Biologi på Københavns Universitet, Sektion for Bioinformatik og RNA Biologi. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Radiohund og ret lille pattedyr: Gunnar. Producer: Carsten Nielsen.

Nordic Waste har selv kaldt jordskredet for uundgåeligt, men det passer ikke, viser ny rapport. Den republikanske Nikki Haley er last woman i kampen mod Trump. Skoletrætte elever skal have en hammer i hånden. Det mener børne -og undervisningsministeren, men er det en god idé? Vært: Adrian Busk og Annika Wetterling. Medvirkende: Kristian Svennevig, seniorforsker med speciale i Kortlægning og Mineralske Råstoffer. Mattias Tesfaye, børne og undervisningsminister. Philip Khokar, DRs USA-korrespondent.

Hvad kan dit DNA fortælle? Og hvad bør du overveje, inden du sender det afsted til test med posten? Dét ser vi nærmere på, når vi undersøger hvordan du kan bruge DNA-tests i slægtsforskning, samt til at blive klogere på hvilke sygdomme du, genetisk set, er disponeret for. Vi zoomer ind på forbrugergenetikken, og hvorfor flere og flere vælger at betale for at få kortlagt deres DNA? Medvirkende: Lasse Folkersen, CSO i virksomheden Nucleus & Dorte Kofoed, journalist og slægtsforsker. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der Kinderfilm, ein Genre, das in cinephilen Kreisen leider oft belächelt wird, verdient mehr Aufmerksamkeit: Deutsche Produktionen wie "Die Wilden Hühner" oder "Fünf Freunde" mögen vielleicht nicht die prestigeträchtigen Auszeichnungen einheimsen wie manch tiefsinniges Drama, aber sie prägen die filmische Landschaft für kommende Generationen. Oft als "leichtere Kost" abgestempelt, müssen wir uns die Frage stellen, ob diese Annahme nicht zu kurz greift. Der Kinderfilm bietet nämlich nicht nur Unterhaltung, sondern brilliert filmisch, nicht anders als seine “erwachsenen” Pendants. Doch warum wird er in Cineastenkreisen oft nicht ernst genommen? Vielleicht, weil er scheinbar einfache Geschichten erzählt? Dabei wird die Kunst, komplexe Themen kindgerecht zu verpacken, oft unterschätzt. Eine besondere Herausforderung liegt zudem im Schnitt von Kinderfilmen. Kinder reagieren oft spontan und unvorhersehbar, improvisieren und sitzen selten still. Diese Dynamik erforderlich ein hohes Maß an Feingefühl beim Filmschnitt. Noch komplizierter wird es mit tierischen Darstellern, die sich nicht an Drehbücher halten. Für diese Folge konnten wir zwei absolute Expertinnen auf diesem Gebiet gewinnen: Nicole Kortlüke und Dirk Grau. Beide blicken auf erfolgreiche Karrieren mit preisgekrönten Filmen zurück, haben aber auch umfangreiche Erfahrungen speziell mit Kinderfilmen gesammelt. zu Gast Nicole Kortlüke  Nicole Kortlüke (1976 geboren), arbeitete als Schnitt-Assistentin für Produktionen wie “Speer und Er”, “Emmas Glück” und Filmen der Tatort-Reihe, bevor sie sich an der Internationalen Filmschule Köln zur Filmeditorin weiterbildete. Seit 2006 schneidet Kortlüke Kino- und Fernsehfilme sowie Serien. Einige ihrer bekanntesten Kinderfilme sind “Ein Tick anders”,  “Wendy 2, “Lassie - Eine abenteuerliche Reise” und "Zu weit weg”. Dirk Grau Dirk Grau, 1963 geboren. Seit 1987 ist er als Editor tätig und arbeitet häufig für den Regisseur Detlev Buck (darunter die “Bibi & Tina”-Filmreihe oder “Hände weg von Mississippi”). Für die Filme “Knallhart” und “Rhythm Is It!” wurde er jeweils mit dem Deutschen Filmpreis in der Kategorie “Bester Schnitt” ausgezeichnet. Dirk Grau ist Mitglied der Deutschen Filmakademie und im Bundesverband Filmschnitt Editor e.V. (BFS) und zusammen mit Theo Strittmatter einer der Herausgeber des Podcasts “Der gute Schnitt”.   Nicole und Dirk werden uns heute Einblicke in ihre Welt gewähren, von den Herausforderungen des Kinderfilmschnitts bis zu den lustigen Anekdoten hinter den Kulissen. Wie schneidet man Kinder, die nicht textsicher sind? Wie überzeugt man ein Pferd, traurig zu schauen? Fragen, auf die wir heute Antworten bekommen.   Timeline-Shortcuts 00:00:00 - Begrüßung und Vorstellung 00:02:44 - Einführung der Gäste 00:12:56 - Test-Screenings mit Kindern 00:18:54 - Herausforderungen beim Drehen mit Kindern und Tieren 00:21:16 -  Erfahrungen 00:26:21 - Zusammenarbeit mit dem Sound-Design 00:44:56 - Kinder-Fragerunde 00:57:40 - Anekdoten aus Kinderproduktionen 01:15:25 - Abmoderation Links Nicole Kortlüke auf IMDB Dirk Grau auf IMDB

I dagens afsnit har vi besøg af Nanna Ellen Amer fra Jødisk Informationscenter og Maj Baltzarsen fra analysebureauet analyse og tal. De skal fortælle os om den analyse af antisemitisme, altså had mod jøder, i danske facebookkommentarspor, som de netop har udgivet sammen. Analysen har set på medier og politikeres kommentarspor på Facebook i perioden fra maj 2021 til maj 2023. Her er antisemitismen mere udbredt end man lige tror. Hver 10. kommentar der omhandler jøder er antisemitisk. Men også når det handler emner der ikke umiddelbart har nogen relation til jøder, som krigen i Ukraine eller Covid-19, dukker der antisemitiske kommentarer op. Det skyldes at konspirationsteorier har en lang historie for at være viklet ind i fordomme mod og had til jøder. Og som vi kan se på denne undersøgelse, er det også et fænomen i Danmark. Lyt med når vi folder antisemitismens historie i Europa ud og dykker ned i alt fra jokes og stereotyper i Facebookkommentarer, til konspirationsteorier om en hemmelig jødisk magtelite der trækker i trådene og hvad man som almindelig social mediebruger kan gøre, når man støder på hadtale i kommentarsporet. Gæster:Nanna Ellen Amer, Jødisk InformationscenterMaj Baltzarsen, Analyse&TalVært: Maia Kahlke Lorentzen, CybernauterneKilder og mere læsning: Rapport: Online Antisemitisme i Danmark: https://joediskinfo.dk/vidensbank/amos-ny-rapportRapport: Angreb i den offentlige debat: https://www.ogtal.dk/cases/angreb-i-den-offentlige-debatIHRAs definitioner på antisemitisme: https://www.holocaustremembrance.com/resources/working-definitions-charters/working-definition-antisemitismInstitut for menneskerettigheder, Oplevet etnisk diskrimination i Danmark, https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark -AKVAH: Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, https://mosaiske.dk/akvah-3/Jerusalem deklarationen, en definition på antisemitisme fra 2020: https://jerusalemdeclaration.org/Diskussioner af antisemitisme og kritik af staten Israel:https://www.newyorker.com/news/the-weekend-essay/in-the-shadow-of-the-holocaust https://www.information.dk/debat/2021/05/forveksler-kritik-israel-antisemitisme-svaekkes-kampen-reel-antisemitismeOm Cybernormer:Cybernauterne er et netværk af eksperter i Cybersikkerhed, internetkultur og digital forståelse. I vores podcast undersøger vi internettets subkulturer, hvordan digitale teknologier påvirker os som samfund og individer, og hvordan vi kan gribe teknologierne, så de ikke styrer os.Find os hvor du hører podcasts eller på cybernauterne.dk

Danskere væver, når det kommer til klimabevidsthed i forhold til køb af juletræ. Kortlægning af kriminaliteten i Aarhus med opsigtvækkende resultat: En håndfuld familier står bag det meste. Ligestillingspris byder på ni nominerede kvinder - og én nomineret mand. FN's klimatopmøde i Dubai: Fossile brændstoffer skal udfases helt. Værter: Kasper Harboe & Christina AnkerhusSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(00:53) Topfolk slår alarm over danskernes forbrugDanmark er ikke i nærheden af at have en cirkulær økonomi. Det konkluderer en opsigtsvækkende ny rapport. Blot 4 pct. af den danske økonomi baserer sig på genanvendte produkter, mens hele 96 pct. beror på jomfruelige materialer i form af metaller, mineraler, biomasse og brændstof. Rapportens konklusioner har fået Industriens Fond, Dansk Industri, Ingeniørforeningen og andre aktører til at komme med et opråb til politikerne. De vil have cirkulær økonomi på den politiske dagsorden.(10:45) Sådan puster dine pensionspenge til den globale opvarmningBlandt 12 danske pensionskæmper ligger Industriens Pension og Akademikerpension med det henholdsvis største og næststørste CO2-aftryk. Det viser en ny kortlægning - den første af sin slags- af pensionsselskabernes CO2-aftryk, udarbejdet af NGO'en Ansvarlig Fremtid. Kortlægningen er baseret fra data fra pensionsselskaberne selv, og professor i bæredygtig finans på CBS i København, Anders Rasche, kalder resultatet for »dybt skuffende.«(16:50) Alvorlig tørke i Panama rammer global shippingindustriEn alvorlig tørke i Panama skaber usædvanlig lang ventetid og restriktioner på transporten via en af verdens vigtigste vandveje, nemlig Panamakanalen, som er porten for skibsfart mellem Stillehavet og Atlanterhavet. Vandstanden er så lav, at der er sat begrænsninger på, hvor mange fragtskibe, der kan komme igennem den mellemamerikanske hovedfærdselsåre. Det går bl.a. ud over transporten af flydende naturgas og frugt fra Sydamerika til Europa. Historien er bragt af flere internationale medier, blandt andre Financial Times.I studiet: Journalist René Deichgræber, klimaredaktør Jakob Martini og ESG-redaktør Signe Ferslev.Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.

DR, NRK, SVT og Yle har kortlagt et netværk af personer i Danmark, Sverige, Norge og Finland, der systematisk og i stor udstrækning spreder desinformation.  De falske historier stammer ifølge medierne fra russiske aktører, troldefabrikker og statsmedier og bliver aktivt forstærket gennem omfattende spredning. Kortlægningen omfatter 152 personer i Norden, som alle har delt flere forskellige historier, der ifølge eksperter og vestlige myndigheder er falske.  En af dem er Jesper Larsen, ham taler vi med her til morgen. Derudover kan vi fortælle at, selvom politikere i Region Sjælland ønskede at lukke vaccinationscentrene, efter at corona ikke længere var en pandemi, fik de aldrig lov til det.  Vi afslører i dag, at det har kostet regionen over 24 millioner kroner at holde vaccinationscentrene åbne i 2023, som Sundhedsstyrelsen ønskede. På centrene blev der i årets fire første måneder givet 2.000 corona-vacciner. Dette og mere til i dagens udgave af En Uafhængig Morgen. Din vært denne fredag er Kristian Henriksen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?Længere tekst m. linksI denne episode skal det handle om kaffe og bæredygtighed, og om hvordan man kan samle, analysere og anvende data om dyrkning, transport, ristning og alt det andet der hører til produktion og distribution af kaffe.For de fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?Vi skal møde Christina Singh fra Peter Larsen Kaffe og Fritz Henglein fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.Til orientering: Interviewet med Christina og Fritz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.Links AI DenmarkPeter Larsen KaffeFritz Henglein, DIKU

Russiske tropper, kampvogne, fly og krydsermissiler strømmede over den ukrainske grænse den 24. februar 2022, men de første skud blev faktisk affyret timer før, da kalenderen stadig viste 23. februar. De kom fra et cybervåben kaldet "Foxblade", der blev affyret mod computere i Ukraine. De første som observerede angrebet var en halv verden væk og arbejdede hos Microsoft i Redmond, Washington i USA. Microsoft havde allerede hjulpet den ukrainske stat med at flytte kritisk IT-infrastruktur og data ud af landet, så russiske missiler mod ukrainske datacentre var formålsløse. En ny rapport fra Microsoft Democracy Forward beskriver forløbet og finder ligheden mellem computerorme og desinformationskampagner samt lancerer et Russian Propaganda Index (RPI). Medvirkende: Ginny Badanes, Senior Director ved Microsoft's Democracy Forward Program Flemming Splidsboel Hansen, Seniorforsker, DIIS Links: Microsoft rapport: Defending Ukraine: Early Lessons from the Cyber War https://query.prod.cms.rt.microsoft.com/cms/api/am/binary/RE50KOK Flemming Splidsboel Hansen https://www.diis.dk/eksperter/flemming-splidsboel-hansen

Danmarks sikkerhed bliver dårligere frem mod 2035, og det gælder inden for alle områder. Det siger ambassadør Michael Zilmer-Johns i dette afsnit af Krigskunst Podcast.

Der findes i Danmark over 200 universitets-uddannelser, der på den en eller anden måde handler om rummet og rumforskning. Det viser en kortlægning fra 2021, foretaget for Partnerskabet for Rumrelaterede uddannelser. Målet med kortlægningen – og med Partnerskabet – er at skabe med samarbejde mellem universiteterne. Det skal i højere grad være muligt for de studerende at tage fag på andre institutioner, og samtidig skal man sørge for at udnytte ressourcerne bedst muligt, så dyrt udstyr ikke bliver udkøbt alle vegne, og så universiteterne supplerer hinanden i stedet for at konkurrere på rumkurser. I denne udgave af RumSnak taler vi med en studerende, en helt nyslået kandidat, en kandidat der har taget efteruddannelse, og en repræsentant fra Partnerskabet – om at studere rummet, om uddannelsernes samfundsmæssige perspektiv, og om målet med kortlægningen. Det er: * Nikolaj Eriksen, SDU * Linda Christoffersen, DTU * Michael Lindholm Nielsen, tidl. AU * Henning Skriver, direktør, DTU Space Derudover er der selvfølgelig rumnyheder og bonus, nyt fra RumSnaks egen verden – og en konkurrence, hvor du kan vinde det berygtede Mars-puslespil fra vores julebonus-episode. God fornøjelse

Musikbranchen er "maskulint giftig": For første gang er der lavet en undersøgelse, der fokuserer på repræsentation, psykisk velbefindende og oplevelsen af diskrimination i musikbranchen. Kortlægningen viser, at der i musikbranchen eksisterer strukturer, der tilgodeser hvide mænd - og omvendt oplever især kvinder, etnisk minoriserede og personer med funktionsnedsættelser at blive diskrimineret. Rapporten "Repræsentation i den danske musikbranche - på og bag scenen 2021" udkommer på onsdag, men Kulturen på P1 har fået lov at læse den allerede nu. Disneyfilm skal ses i biografen: Disney har indgået en aftale med de amerikanske biografer om, at filmene FØRST bliver vist i biograferne og DEREFTER på streamingtjenesten Disney+. Dermed får biograferne lov til at vise filmene i 45 dage, inden det bliver muligt at se dem hjemme i sofaen. Vi ser nærmere på hvad aftalen betyder for de danske biografer, der netop nu er i forhandlinger med Disney. De kvindelige CoBrA-kunstnere: I en ny udstilling undersøger Museum Jorn 19 kvindelige kunstneres bidrag til udviklingen af den abstrakte kunst i tiden omkring CoBrA-bevægelsen. Kulturen på P1 taler med den 95-årige maler og tekstilkunstner Grete Balle, der er en af de sidste, der har været med i i det eksperimenterende kunstmiljø omkring CoBrA. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

"Der er dem, der siger, at landmåling og optegning af kort er det ældste erhverv… For kort har spillet en central rolle for mennesket, når vi har skullet placere os i verden. De har været et redskab til overblik og forståelse, og når man kigger på historiske kort i dag, åbner de verden på en ny måde. I dag i kraniebrud undersøger vi de historiske kort, og vi ser nærmere på hvilke målemetoder og magtforhold, der ligger bag fremstillingen af kortene. Og så pejler vi os ind på, hvordan vi bruger kort, kortlægning og geodata i dag. Medvirkende: Peder Dam, geograf og historiker, Odense Bys Museer og Laura Fløytrup, Konsulent ved Geoinfo. Vært: Ditte Maj Gregersen " See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Der er dem, der siger, at landmåling og optegning af kort er det ældste erhverv… For kort har spillet en central rolle for mennesket, når vi har skullet placere os i verden. De har været et redskab til overblik og forståelse, og når man kigger på historiske kort i dag, åbner de verden på en ny måde. I dag i kraniebrud undersøger vi de historiske kort, og vi ser nærmere på hvilke målemetoder og magtforhold, der ligger bag fremstillingen af kortene. Og så pejler vi os ind på, hvordan vi bruger kort, kortlægning og geodata i dag. Medvirkende: Peder Dam, geograf og historiker, Odense Bys Museer og Laura Fløytrup, Konsulent ved Geoinfo. Vært: Ditte Maj Gregersen "

Hvor mange uafhængige danske podcasts findes der? Og i hvilke podcastkategorier er de listet? Få svaret i denne episode, hvor Magnus Krabbe har talt med podcastforsker Freja Sørine Adler Berg, der har dykket grundigt ned i dansk podcastproduktion. Gæster Freja Sørine Adler Berg, Ph.d.-studerende, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk UniversitetRedaktionMagnus Krabbe, Journalist på Podcastmagasinet og partner i Kontekst & LydSimon Brix, Journalist på Podcastmagasinet og partner i Kontekst & LydPodcastmagasinet produceres af podcastbureauet Kontekst & Lyd.Links til omtalte nyheder: Rasmus Mark Pedersen fra Loud i Q&Co. (fra ca. 46:00 (Google Podcasts)) https://tinyurl.com/5esm5pau”Loud-chefers anonyme anmeldelser er på kant med loven” (Journalisten.dk) https://tinyurl.com/vestvk44Podimo samarbejder nu også med Wondery (podnews.net) https://tinyurl.com/tjas2kynPodcastgiganter opkøber fortsat (wsj.com) https://tinyurl.com/yrzuwaceHvem ejer hvem i podcastens verden? (medium.com) https://tinyurl.com/nys4en5wGrafik over hvilke host-sider, podcastere skifter til og fra (podnews.net) https://tinyurl.com/6ku2m2n5Libsyn 5 https://five.libsyn.com/

Det australsk baserede radioteleskop, ASKAP, offentliggjorde for nyligt, at det var lykkedes at kortlægge over tre millioner galakser hvoraf en million er helt nyopdagede galakser. De udgør 83% af det synlige univers. Kortlægningen tog bare 300 timer, hvilket er langt hurtigere end man før har været i stand til. Men ASKAP er kun en test for det endnu større SKA radioteleskop, der skal stå færdigt en gang i 2027. Hvad er radioastronomi og hvad skal vi bruge det til - spørgsmålene er mange og for at få svar og blive klogere på emnet, har Morten Remar talt med Ole J. Knudsen, der er videnskabsformidler ved Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet og ved en masse om emnet. Foto kredit: Århus Universitet

Med Witchyaspirations från instagram   Kontakt: @tarotpodden på instagram

Vi får en notifikation hver gang en forbindelse på LinkedIn får nyt job, og det sker ikke så sjældent. Til jer - og alle andre, der har lyst til at kigge på egen virksomhed med friske øjne - kommer vi her med vores bud på de 5 ting, vi ville kigge på allerførst som nye CMOs i en virksomhed. Emils liste: Marketing team sammensætning OKRs (målsætning) Channels Revenue team (Salg, marketing, kundeservice) Systemer Halfdans liste: 1) Kortlægning og sporing af hele kunderejsen 2) Marketing attribution - hvad driver så salgene i dag? 3) Paid Ads på Facebook og Google 4) Samspil mellem salg og marketing 5) Team (internt vs eksternt)

Dokument: Retfærdig retning af Danmark, Kap. 6 - Et samfund med større tillid og sammenhængskraftDanmark er et af de samfund i verden, der bygger allermest på tillid. Det er udviklet over generationer, er dybt folkeligt forankret og præger alle dele af vores samfund.Vi stoler på, at alle bidrager med det, de kan. Vi har tiltro til hinanden. Og derfor tør vi gå sammen om de store opgaver: fødestuer, folkeskoler, folkepension. Om børnene og bedsteforældrene. Og om hinanden.Tillid giver tryghed, og tryghed giver mod. I Danmark tør vi sige, vi er i tvivl, fordi vi stoler på, at ingen bruger det imod os. Vi tør tage en chance og skifte spor. Vi tænker højt og siger fra, fordi vi er vokset op i et samfund, hvor vi tror på retfærdighed. Vi har tillid til det fællesskab, vi er en del af.Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager.Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst.Men de voksende økonomiske forskelle er også med til at sætte tilliden under pres. Det er en bekymrende udvikling, når en direktør i en af landets 100 største virksomheder nu tjener 17 gange mere end en almindelig medarbejder. Det er næsten en fordobling siden årtusindeskiftet. Også på indkomster fra formue er forskellene blevet fordoblet de sidste tyve år.Samtidig er tilliden til både politikere og medier på et meget lavt niveau. Den moderne medievirkelighed udfordrer vores evne til at skabe en fælles samtale i det offentlige rum, ligesom de sociale medier, der spiller en stadig større rolle for meningsdannelsen, først meget sent er begyndt at påtage sig et samfundsansvar.En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier.At genopbygge tilliden og dermed forstærke den danske samfundskontrakt kan ikke gøres med en enkeltstående handling. Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund.En ny regering vil: Lede den offentlige sektor på en ny måde. Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne. Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen. En ny regering vil også arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette forhold skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.Styrke skattevæsenet. Tilliden til skattemyndighederne er på mange måder fundamentet for den høje danske skattemoral hos det store flertal af borgere og virksomheder. Når enkelte snyder eller på anden vis unddrager sig skat, underminerer det ikke alene finansieringen af vores velfærdssamfund, men også den grundlæggende tillid vi har til hinanden om, at alle bidrager. Derfor er det en bunden opgave at genoprette og styrke skattevæsenet både for at mindske skattegabet og øge tilliden til Skat som myndighed. Det skal blandt andet ske ved at ansætte flere medarbejdere til skattekontrol. Styrke den danske arbejdsmarkedsmodel. Det skal ske i samarbejde med parterne samt ved at se på, hvordan de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked kan organiseres anderledes og bedre end i dag, så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring. Styrke det danske demokrati. Det skal blandt andet ske gennem følgende initiativer:o Kortlægge og afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv og udbrede fritidspas til udsatte og børn og unge, så flere får mulighed for at deltage i foreningslivet.o Igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser samt følge op på den beretning, Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget afgav om parlamentariske undersøgelser.o Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streaming-tjenester bidrager mere til danskproduceret indhold.o For at sikre respekten for demokratiske beslutninger vedrørende kommissioner nedsat af Folketinget skal det sikres, at igangsatte undersøgelser færdiggøres, for eksempel ved at indføre krav om at en regering ikke selv kan beslutte at nedlægge en kommission.---------------------Produceret af: KhAg - Podcast Made By // www.khag.dk // anders@khag.dk

Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff I denne uges Transformator ser vi nærmere på det kinesiske firma Huawei og dets rolle i de danske mobilnet. I en tid, hvor vores mobiltelefoner er kommet til at fylde meget i hverdagen, bugner netværkene med data – og det er ikke blot selfies, Facebook-opdateringer og chat-beskeder. Også netsøgninger, fortrolige business-mails, produktdesigns og meget, meget mere sender vi via mobilnettet. Derfor er det ikke ligemeget, hvem der håndterer den centrale tele-infrastruktur. Jakob Møllerhøj har kortlagt omfanget af kinesisk udstyr i det danske mobilnet. Bagefter får vi en opdatering på det danske vandmiljø og følgevirkningerne af Landbrugspakken. Magnus Bredsdorff kan berette, at det desværre ser endnu værre ud, end vi troede. Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler i denne uge om forbrugerelektronik og et højt profileret informationsskilt. Links Kortlægning af Huaweis rolle i det danske telenet: Er der en kinesisk nål i høstakken? FE: Nu er Huawei også på de danske sikkerhedsmyndigheders radar Leder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl Informationsdisplay på Køge Nords nye vartegn spares væk Nu skal det være nemmere selv at reparere sine hvidevarer

I en årrække har Google, Facebook og Amazon indsamlet viden om os. Det siges, at de ved mere om os, end vi ved om os selv. Baseret på vores online klik. For at "yde en bedre service", siger de. Nu gør Aarhus Universitet i samarbejde med bl.a. DR det samme. For at vi kan lære, hvad det er at være menneske - uden om kommercielle interesser. Det er bl.a. min bevidsthed, nogen vil kortlægge. Men kan bevidsthed, kognition, følelser overhovedet indfanges og kortlægges? Selv vha. Big Data? Er det ikke altid min bevidsthed? Og hvad kan kortlægningen i givet fald bruges til? Et spejl? Hvor spejlbilledet pludselig bevæger sig, før jeg gør?! Medvirkende: Jacob Sherson, professor MSO i Astrofysik på Aarhus Universitet og projektleder for Science At Home på Aarhus Universitet. Theresa Schilhab, neurobiolog og lektor i Evolutionær Bevidsthedsbiologi på DPU, Aarhus Universitet. Simon Schmidt, tilrettelægger. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

I det här avsnittet diskuterar jag varför Macbooks har blivit mycket sämre 2018. Ingen magnetport, ingen lysande logga, tangentbord som inte fungerar, och INGA USB-portar eller Kortläsare. #digitalarutan #mobiltelefon #datorer #smartahem #teknikexpert #svenskteknikpod #svenskteknikyoutube ▶ YouTube kanal: youtube.com/channel/UCcE2BttSGPO1rEqj5Rp-jnQ ▶ Här hittar du alla mina prylar: kit.com/DigitalaRutan ▶ Podcast: Anchor.fm/DigitalaRutan ▶ Twitter.com/DigitalaRutan ▶ Instagram.com/DigitalaRutan !! Ny Video Varje Dag Kl.07.00 !! Digitala Rutan är en Svensk Teknik kanal. Jag pratar om teknik, gör recensioner på teknikprylar, ger tips på hur man kan använda mobiltelefoner, datorer och kameror på bästa sätt. Jag bor i Södra Sverige och gör detta som Hobby, för att jag älskar att prata om teknik. Finns många Svenskar som är teknikfrälsta, därför tänkte jag att det var en bra ide att starta den här kanalen. mkt nöje //Tommy

Den store storby var stadig et nyt fænomen i 1800-tallet, og i perioden, hvor Jacob A. Riis begav sig ind i storbys slumme, havde man ikke endnu ikke en klar idé om, hvad en storby overhovedet var. Kortlægningen af den konkrete storby og dens slumme var båret af metaforer, der var med til forme synet på, hvad storbyen overhovedet var. Idéer om mørke, fugtige slumme fyldt med dårlige mennesker og lyse og rene middelklassehjem med gode borgere var normale måder at beskrive og forstå storbyen på.Det blev normalt at forbinde de fugtige, mørke rum og den tunge luft med fattigdom og moralsk dårligdom i New York. Det er også nogle af de bærende metaforer i Jacob A. Riis’ beskrivelser af slummen. I kortlægningen af storbyens slum blev spørgsmålet “Hvordan så slummen ud?” derfor også en undersøgelse af, hvordan disse omgivelser var med til at forme de mennesker, som boede og levede i dem.

Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård Sponsor: NNE I denne uges udgave af Transformator kan du høre om, hvordan Rigshospitalet ved hjælp af gensekventering får mulighed for at kortlægge hele genomet på op til 48 patienter om ugen. Det kan potentielt give mulighed for bedre diagnoser og personlig behandling i fremtiden, men medfører mange udfordringer både når det gælder data, overvågning og etik. I de korte nyheder ser vi på batterier og pornolinks, og så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning! Links Ny kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket Porno-links bombarderer danske sider i bund på Google Kinesere søsætter elektrisk fragtskib Riget har et tilbud: Få kortet over hele din arvemasse med hjem Dilemma: Vil du kende alle defekter i dine gener? Aarhusianske mikro-robotter skal bekæmpe Parkinsons Leder: Nobelpagten er lige så verdensfjern som Månegrisen

I denne episode ser vi nærmere på arbejdet med at lave det man kalder Det Danske Reference-genom, en slags DNA-profil af en gennemsnitlig dansker. Reference-genomet kan både bruges til forskning og til mere individualiseret behandling, i hvert fald i fremtiden Det har krævet massevis af computerkraft at tackle de kolossale mængder af data - men nu er det Danske Referencegenom klart. Man har kortlagt 50 danske familiers totale arvemasse, og bagefter har man lavet en slags gennemsnits-DNA, der kan bruges både til forskning og til behandling. Lektor Simon Rasmussen fortæller om visionen bag referencegenomet, og Bent Petersen fortæller om supercomputeren, der gør det muligt at kortlægge milliarder af basepar inden for en overskuelig tidsramme.

I denne episode skal vi ud at flyve over den arktiske havis rundt om det nordlige Grønland, fra Canada til Svalbard - sådan i tankerne i hvert fald. Vi skal møde Henriette Skourup og René Forsberg fra DTU Space, to af forskerne bag et stort internationalt samarbejde, der er i gang med at kortlægge udviklingen af isen både på havet og på land - ikke mindst for at se og analysere konsekvenserne af de globale klimaforandringer.

Amazonas jungle er verdens medicinskab. Både det nuværende og fremtidens. For eksempel stammer 70 % af den kræftmedicin vi bruger fra medicinske planter, der vokser i Amazonas jungle. Men hvert år forsvinder ca. 50.000 arter, så vi er godt i gang med at udrydde de planter, der skal helbrede os. Men det er danske og brasilianske forskere ved at gøre noget ved. De vil kortlægge den genetiske kode for de vigtige planter, og få fx alger til at producere de medicinske stoffer, vi er afhængige af. Det gør man ved, at man tager en plante, kortlægger genomet, finder den del af den genetiske kode, der koder for et interessant stof, man bruger i medicin. Med den genetiske kode i hånden kan man så rent syntetisk fremstille det stof, man er interesseret i. Helt uden om planten. Derved kan man skåne både planten og Amazonas regnskov. Medvirkende: Bent Pedersen, lektor, DTU Bioinformatik; Michael Linden-Vørnle, astrofysiker DTU; Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør på DTU. Vært: Charlotte Koldbye. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Du kan bedre finde rundt i de mange muligheder, jo mere du opbygger dit eget smage-landkort over de forskellige kaffer. Her kortlægger vi 58 forskellige kaffer i forhold til hinanden. Det er selvfølgelig ikke nemt. Men så giver det anledning til at fortælle hvorfor det er svært. Og hvordan man tager fat på at kortlægge […]