Podcasts about optimalt

Der bliver snakket meget om optimal træning - men de færreste ved, hvad det egentlig betyder. "Optimalt" betyder nemlig ikke det samme som "perfekt". Der er forskel på at optimere og på at perfektionere. Så hvad betyder "optimalt" egentligt, når det kommer til styrketræning, og er det overvurderet at stræbe efter at træne optimalt? Hvad er vigtigst? At gøre det der er optimalt eller realistisk? ... Og er der overhovedet forskel på de to ting? Få svar på alt dette og meget mere i den nye podcast fra Træningstimen med Niklas Meier og Nikolaj Bach. -- Tjek vores "Stærk hver dag" t-shirt: https://styrkmig.dk/vare/styrk-t-shirt/ Få en gratis træning på Træningsklubben i Aalborg eller Aarhus: https://go.styrkmig.dk/lokation Bliv medlem af Træningstimens gruppe på FB, og få svar på dine spørgsmål om træning og kost: https://www.facebook.com/groups/traeningstimen Få en uforpligtende samtale om din målsætning: https://styrkmig.dk/booking/

Er det bra eller dårlig å ha prestasjonsangst? Og hva slags nivå av opphisselse er optimalt for å prestere på sitt beste? Det er noe av det vi utforsker i ukens episode av Nørdehjørne. Silje, som studerer idrettspsykologi, deler hvordan man best kan håndtere "nerver" før prestasjon, og gir verdifulle tips for å forberede seg både på trening og i konkurranse. Dette er essensielt både for de som skal konkurrere i løp eller andre idretter denne høsten, og for alle som ønsker mer prestasjonshacks i sitt eget treningsliv. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Likevel gikk det galt.

Branschveteranerna Victor Leijonhufvud och Calle Johansson-Sundelius Jesper Englin vädrar och bollar sina tankar kring spel, filmer, tv-serier och nördgrejer tillsammans i detta kompletterande upplägg där fokus ligger på frekvens och aktualiteter. Notera att du med varje nytt Virtuellt-Veckan får ytterligare över en timme fördjupat snack och framför allt själva intrycksdelen genom att stötta detta initiativ på Patreon! Hjälp oss hålla igång denna seglats — om den nu råkar gillas! Tack på förhand! Nämns i podden görs följande: Nyhetssvepet:Jump Ship - av svenska indiestudion KeepsakeRemaken av Dead Space 2 lagd på isAnimal Well dag 1 på PlayStation Plus - den 9 majFallout-serien har haft premiär på Amazon och gillasThe Jinx Part Two 21 aprilTrailer för Joker: Folie à DeuxMatrix 5 bekräftad och på g med ny regissörJerry Seinfelds regidebut - Unfrosted på NetflixUppdrag granskning: GamblerStar Wars: Outlaws - ny trailer och släppdatum Victors ämne:Ronja och att tappa melodierna Jespers ämne:Optimalt Tumult Hör gärna av dig med tankar och reaktioner, på respons@virtuellt.nu. Du kan också engagera dig i gemenskapen på Discord-kanalen, som du hittar här.

Årets Valencia Marathon skuffede bestemt ikke. Optimalt løbevejr bød på ekstremt mange flotte tider og præstationer. Bliv klogere på følgende i denne podcast: - Den "ukendte" løbestjerne fra Etiopien vinder, sætter løbsrekord og løber den fjerde hurtigste tid igennem tiderne. Alligevel er der ingen, som ser ham som en kandidat til OL-titlen. Er det en fejl? - 41 år er ingen alder - Rekordmange nationale rekorder - Verdensmesteren rammer muren og går kold - 2.11.22 er en sublim tid af en dansker, men er det nok til en OL-billet? Og hvor god en tid er det egentligt, når vi kigger på verdensranglisten? - En nordjysk pige imponerer Og meget mere! Vært: Henrik Them Frontrunner er produceret af Team Thempo

Der er stadig gang i ombygningen af MNP Training Club, så derfor tager vi også denne mandag et genlyt med en episode om et emne, som mange har en mening om - nemlig, hvad optimal træning egentlig er. Vi vil alle sammen gerne have de bedst mulige resultater i træningscentret og derfor vil vi gerne gøre ALT rigtigt, men kan man egentlig det? Vi er tilbage med nye episoder i næste uge og jeg håber, I vil lytte med! Tak for tålmodigheden! Musik: Fabian Thorgersen Instagram: @tyrenferdinand

Måske ville motion blive nemmere hvis vi ikke overkomplicerede det med at SKULLE have det helt rigtige udstyr, IKKE måtte træne det samme to dage i streg og konstant tænke i hvad der er OPTIMALT, frem for realistisk eller sjovt. Hør Trines historie om at finde en sportsgren hun kunne tilpasse og blive ved med: at møfle.   @trine.sen  See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode af Det Kommer An På er emnet optimal træning. Der er mange forskellige træningsteknikker og -metoder, men hvilken er egentlig den bedste af dem alle - og hvad er optimal træning egentlig? Det kommer an på… Musik: Fabian Thorgersen Instagram: @tyrenferdinand

I avsnitt 40 av Hälsoveckan by Tyngre fokuserar vi på tre olika ämnen. Första ämnen är förra veckans rubriker kring att 6000 raska steg om dagen ger dig optimala hälsoeffekter från fysisk aktivitet. Det här baseras på en mindre studien från GIH där man har undersökt människor som promenerar till och från sitt arbete. Medan de gick en sådan tur så mätte man saker som deras energiförbrukning, ansträngning och antalet steg och sedan har forskarna jämfört dessa värden med den epidemiologiska forskning som finns kring fysisk aktivitet och långsiktig hälsa. Efter det här så berättar Linnea om en av hennes egna studier som precis blivit avslutad där de har gjort en systematisk översikt på huruvida tillskott av omega-3 under graviditeten eller i samband med amning kan påverka barnets risk att utveckla astma eller astmaliknande symptom. Till sist diskuterar vi kort en ny stor RCT där man har undersökt om ett tillskott av torskleverolja kan minska risken för att få covid-19 eller någon annan typ av infektion i övre luftvägarna. Torskleverolja innehåller både vitamin-D och omega-3 som båda är populära tillskott för sig själv. Glöm inte att följa oss på Instagram under användarnamnet @HalsoveckanbyTyngre. Hålltider 00:00:00 Introsnack och funderar kring grundutbildningen till fysioterapeut och dietist 00:07:49 Är 6000 steg från raska promenader optimalt för hälsan? 00:39:41 Linneas nya översiktsartikel på omega-3 till gravida och risk för astma hos barnet 00:55:54 En stor RCT på torskleverolja visar på ingen effekt på förkylningssymptom

John Frankolin beskriver Microsoft 365 som en fantastisk samarbetsplattform med en uppsjö av verktyg där man kan automatisera sina processer, jobba och dela sina dokument - men också en rörlig, komplex miljö med massor av nya funktioner, inställningar och val som man måste göra. Om avsnittet: Målgrupp: nyfikna, allmänheten, beslutsfattare, tjänstemän, kontorsfolk, ledare, beslutsfattare Lär dig: Microsoft 365, Viva, Teams, intranät, digitalisering, verksamhetsutveckling Microsoft 365 har utvecklats ur Microsofts Word, Excel, Powerpoint osv som blev Officepaket och sedan Sharepoint, Teams, Planner och Outlook i molnet. De senaste åren är det Teams som har blivit användarnas favoritplattform och Microsoft trycker nu in allt som går i Teams. Intranätet som uppslagsverk och statiska sidor kan finnas kvar, men nu är de olika komponenterna allt oftare lagda i specialiserade moduler i Teams. Sharepoint-intranätet finns alltså kvar, men mer i bakgrunden. Det som användarna möter istället för intranätet heter Viva: Som en onboardingkurs i Viva Learning. Eller Viva Topics, där ämnen samlas ihop och presenteras på expertnivå med hjälp av en AI-motor, som ett sätt att hantera stora datamängder. Avslutande pratar John om verksamhetsutvecklingens betydelse för organisationen i verktygens värld. Optimalt exponeras och anpassas verktygen efter användarna och förvaltningsorganisationen prioriterar när de senaste funktionerna ska tas i användning. Hur lyckas jag med Microsoft 365? Inse att paletten är stor - vi har inte behov av allt, utan utgå från organisationens behov och användare Skapa en förvaltningsorganisation - vi hinner inte göra allt själva Prioritera, ta del för del och se till att hitta ambassadörer som är med och drar tåget i organisationen John Frankolin, Jonas Jaani (22:55) Videoversion av avsnittet: https://youtu.be/dyzd1RfkF1w Länkar / mer information: Översikt över Microsoft 365 för företag Teams - blogg för utvecklare SharePoint - blogg för utvecklare Alla avsnitt av digitaliseringens podcast Effekten: https://www.effekten.se/avsnitt Apple Podcasts Google Podcasts Acast Spotify: https://open.spotify.com/show/5Z49zvPOisoSwhwojtUoCm

I veckans podd undrar vi -Vem smittar vem?Vi belyser några av Met-galans snackisar.Förödande information angående abort-lagarna har läckt från The Supreme Court.Tobias ger 5 tips på hur du startat eget företag.Och till sist listar vi 3 Eurovision-favoriter du antagligen har glömt bort.Nu kör vi!I säng med Tobias & Gabriel produceras av Poddagency See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

En grundlæggende forudsætning for at udnytte gødningen bedst muligt er, at gødningen spredes jævnt og i den rette mængde i hele den ønskede spredebredde. Yaras gødningskvalitet giver et forspring på præcis spredning, men spredningsmetoden er bestemt også væsentlig. Kun ved at tildele gødningen med stor opmærksomhed og nøjagtighed kan man sikre sig det bedst mulige udbytte.

Vänstersväng på landsväg är mycket farligt. Det kräver mycket planering av föraren för att utföra svängen friktionsfritt. Föraren måste vara tydlig i sin körning gentemot andra trafikanter. Den stora faran med vänstersväng på landsväg är att bli påkörd av bakomvarande fordon. Utför en vänstersväng så här Förbered vänstersvängen i god tid genom att kontrollera trafiken bakom dig Ge blinkers för vänstersvängen och placera bilen mot mittlinjen. När du bromsar in ska du ha extra uppmärksamhet mot fordon bakom dig samt mot mötande trafik. Börja bromsa försiktigt i mycket god tid. Optimalt är om du kan utföra vänstersvängen utan att stanna då det minskar olycksrisken. Om du ändå tvingas till att stanna så försök att vara placerad precis vid mittlinjen så att du syns bättre för bilarna bakom dig samt att de lättare kan passera dig. Vrid inte hjulen till vänster då risken finns att du slungas ut mot mötande trafik om du skulle bli påkörd bakifrån.

Stinemor er gift med en som er i offerrollen, som har et alkoholproblem, ikke prioriterer å være sammen familien, gamer alt for mye, ikke gjør noe hjemme, har et eksplosivt sinne og er langsur i tillegg. Optimalt? Vi snakker litt om kommunikasjon med tenåringer, og drodler rundt forhold der begge har veldig ulike behov og ønsker.

Allergimedicin kan ødelægge effekten af din træning! Hvad betyder det at spise aftenmåltidet sent vs. tidligt i forbindelse med vægttab? Overraskende effekt på muskelmassen med anderledes “programmering” Lyt med i Sundhedsmagasinet. Lyt med når OL-guldvinder Eskild Ebbesen og træningsfysiolog Henrik Duer diskuterer dette og meget mere i Sundhedsmagasinet:: 0m00s Velkommen og intro 4m05s Allergimedicin kan ødelægge effekten af din træning! 12m45s Hvad betyder det at spise aftenmåltidet sent vs. tidligt i forbindelse med vægttab? 25m27s Overraskende effekt på muskelmassen med anderledes “programmering” 39m55s Læserspørgsmål 1 Chili og vægttab - hvor meget giver det? 43m19s Læserspørgsmål 2: Er der nødvendigt at køre til udmattelse, hvis man vil have store muskler? Artikler: Allergimedicin og træning: Sci. Adv. 2021; 7 : eabf2856 14 April 2021 Timing af aftensmad:Br J Nutr. 2021 Aug 28;126(4):632-640 Træning og muskelmasse: https://doi.org/10.1080/15438627.2020.1853546

Äntligen kommer här ett rykande färskt avsnitt av löparpodden efter sommaruppehållet. Nu när loppen äntligen sätter fart under hösten så är det fler som också börjar fundera hur man på bästa sätt ska ladda upp både inför och under ett lopp. För att få det bästa svaren har vi intervjuat en expert i området, nämligen Simon Gustafsson som är grundare till nutritionsbolaget Umara, utbildad biomedicinare och en supernörd till att läsa på den senaste forskningen kring energiintag för optimal prestation. Det blir ett mycket spännande avsnitt där vi slår hål på flera myter samtidigt som vi blir uppdaterad på en hel del nytt! Vi pratar om att många börjar fylla på med energi alldeles för sent i lopp, vad som är viktigt för att undvika magproblem och om det är någon fördel att träna på enbart vatten för att förbättra fettförbränning. Ett nyttigt avsnitt där alla har något att lära sig!

So close to 50! Nei, det er ikke alderen til Richard vi snakker om, men episodenummer! Vi har igjen klart å fylle uka med masse spill og det blir anmeldelse av Metro Last Light, Metro Exodus og Hellblade: Senuas Sacrifice! Alle har hørt om lavkarbo når det gjelder vektnedgang, men faktisk så er ikke lavkarbo optimalt når det gjelder muskelvekst eller treningsytelse, visste du det? Hør så finner du ut mer om dette!

Når man arbejder med betalt annoncering (Google Ads, Facebook Ads og andre former for PPC), så er det vigtigt at kende sine data. Mange arbejder med ROAS mål, men det giver for de fleste ikke et retvisende billede. I studiet har Mikael i dag inviteret Frederik Boysen fra ProfitMetrics.io til en snak omkring POAS vs ROAS.

Det er optimalt at tildele NPK tidligt i afgrødens vækstsæsonen. For vårbyg gælder at gødningen helst skal placeres så tæt på rødderne som muligt for optimal virkning. Derfra afviger det fra afgrøde til afgrøde, hvordan den optimale gødskning med NPK ser ud. Lyt med i denne podcast, hvor chefagronom Jesper Ulnitz gennemgår de optimale NPK-gødningsstrategier i vårbyg samt vinterhvede og giver dig en vejledning til at højne proteinindholdet i vinterhvede.

I dagens episode har jeg besøk av selveste Juma Iraki. Han har Mastergrad i idrettsernæring, er IOC Diplomert, erfaren forsker på muskelvekst, og jobber i tillegg som personlig trener. Juma er uten tvil en av de med mest kunnskap rundt ernæring for idrettsutøvere i Norge!Vi går gjennom 6 punkter innenfor ernæring som han mener er det aller viktigste for en idrettsutøver å fokusere på for å prestere bedre.EnergiMakronæringsstofferMikronæringsstoffer Frekvens TimingKosttilskudd Finn frem notatboka di og en penn! I denne episoden burde du definitivt følge med litt ekstra. Mvh EloSOSIALE MEDIERCoach Elo på InstagramPRODUKSJON:Coach Elo produseres av Shaw Media.www.shawmedia.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Meget ofte så opnår det indhold, der er skrevet på blogs, affiliatesider mv. ikke sit fulde potentiale, og det kan der være flere grunde til. En analyse har vist, at over 90% af ALT indhold aldrig får nogen form for organisk trafik fra Google. I dagens episode taler Anders og Mikael derfor om, hvordan du finder ud af, hvilket indhold der ikke lever op til sit potentiale, samt hvad du kan gøre for at komme problemet til livs.

I denne episoden diskuterer vi hvilke øvelser som er best for å trene sete- og lårmuskler. Vi ser nærmere på hvorfor du bør spise mer frukt og fiber, og hva som er optimalt energioverskudd for en person som vil øke muskelmassen og har lang treningserfaring.Sterkere Podkast hostes av Benjamin Christensen og Martin Norum. Du finner oss på DinTrening.no.Sterkere produseres av Shaw Media. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Dagens podcast handler om, hvordan du på et affiliate website eller på en webshop bør strukturere dine URL'er. Anders og Mikael er ikke helt enige om, hvilken effekt det har, men der er heldigvis rimelig enighed om, hvordan en struktur bør se ud, og hvordan man arbejder med brødkrummestier.

Inn i sommer, sol og sosialisering har Silje kjent på overtenning, og tatt ansvar for å sikre seg god søvn til tross for dette. Hun deler sine kveldsritualer som har hjulpet henne til bedre søvn. I tillegg går jentene igjennom tips som kan gjøre det enklere for deg å spise på en måte som gjør deg glad, også nå som ferien banker på døra. God lytt! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan man kan positionere sig selv, og hvorfor det er vigtigt at tænke sig grundigt om, når man vælger et job. Det bør nemlig ikke være lønnen (til at starte med), der bliver den afgørende faktor. Der kan ligge meget mere værdi i at komme til den rigtige virksomhed og arbejde sammen med de rigtige personer.

Att använda kroppen som den är tänkt ger utrymme för läkning och återhämtning. Det i sin tur gör att vi kan prestera väl när det verkligen behövs - oavsett om det är på arbetet, i idrott eller i vardagen. Tommy Olausson, grundare och VD för Walkfeeling pratar tillsammans med Wivan-Kristina Sandberg om en av de viktigaste sakerna vi kan göra för vår hälsa idag. ”Om du lyssnar på din kropp när den viskar, behöver du inte höra när den skriker.” podd@walkfeeling.se Signatur: Walking back to happiness med Helen Shapiro. Tekniker: Ola Dyrhill.

Vad säger forskningen egentligen om formtoppning? För vem passar de? Och hur kan man anpassa sin formtoppning utifrån tid, idrott och ambitionsnivå?   Tidsschema: 02:08 Idag ska vi prata om formtoppning! 03:00 Vem har nytta av formtoppning? 06:05 Olika modeller och studier för/om formtoppning 10:02 Formtoppning mellan tävlingar? 12:45 Kortare formtoppningsperiod 17:15 Tävla sig i form 21:40 Vad är den bästa formtoppningsmetoden? Olika intervallupplägg 28:44 Praktiska tips, hur går jag tillväga? 39:35 Mental formtoppning   Lyssnarfrågor:   42:45 Kapselform av rödbetor/nitrat, hur kan man tänka praktiskt? 45:30 Runstreak (minst 20min) är detta vettigt? Behövs helvila mellan de hårda passen? 47:28 Träning i zon 2 hur långt ska passet vara för att få en bra effekt? Och ändras i effekten ju längre man håller på? 50:12 Mitokondrier och kapillärer 52:45 Distans vs återhämtning?     Mer poddar och artiklar hittar du på Prestera Mera Värdar  Tommy Ivarsson, Fil.mag Biomedicin (M.Sc.)–Specialisering mot mänsklig prestation.tommy@umara.se Simon Gustavsson, Fil.kand Biomedicin (B.Sc.)–Specialisering mot områdena kost och träning. simon@umara.se

Jeg har sat lektor og PhD Ib Ravn i stævne på Århus Universitet. Han er manden, der om nogen giver virksomheder gode råd til, hvordan man bedst faciliterer sine møder og får mest muligt ud af hver enkelt mødedeltager. Han er den, der rådgiver og forsker i, hvordan man får flere medarbejdere til at byde ind ved møderne, så det ikke er 20%, der taler 80% af tiden. Og så er han også den i Danmark, der ved allermest om indre og ydre motivationsfaktorer i kraft af hans arbejde med motivationsteorien SDT (Selfdetermination Theory eller på dansk Selvbestemmelsesteorien). En motivationspsykologi som er udviklet af to amerikanske psykologer og professorer på University of Rochester i New York, Richard Ryan og Edward Deci, for mere end 30 år siden. En teori der i høj grad har stået sin prøve og givet svar på, hvorfor ydre motivationsfaktorer som god løn, pensionsopsparing, flextid, fri frokost og fitnessrum ikke altid giver den trivsel blandt medarbejderne, som man havde håbet på. Hvis vi vil sætte nulfejlskulturen fri, så handler det i høj grad om, hvordan vi skaber et miljø, der engagerer medarbejderne, og hvor de trives, så de rent faktisk tør at fejle og eksperimentere. Derfor var det oplagt at høre Ib Ravn, om vi overhovedet kan drage paralleller mellem nulfejlskultur og motivationsteorien. Deci & Ryans motivationsteori Ib giver en indføring i Deci & Ryans oprindelige forskning fra 1970’erne, hvor specielt Edward Deci gik op imod det adfærdspsykologiske paradigme i psykologien, som var koncentreret om den tese, at det væsentligste i mennesket var dets adfærd. Hvis man skulle studere adfærden objektivt, så kunne man gøre det på mennesker, men man kunne også gøre det på duer og rotter, som man satte ind i labyrinter, bure og fodrede med korn og andre stimulanser eller gav dem stød for at få dem til gøre bestemte handlinger. Edward Deci fandt ud, gennem forskellige forsøg, at dyr og mennesker ikke kun handler i forhold til udefrakommende straf eller belønning. De har også en egen interesse i at handle. Et omfattende forsøg med rhesusaber i 1950’erne gennemført af psykologen Harry Frederick Harlow[i] viste, at aber ikke kun handlede efter belønning. I forsøget gav man aberne nogle små mekanismer med lås og skydelære på, som de kunne pille ved. Hvis de fik åbnet låsen, så fik de en jordnød. Da eksperimentet var slut, sad aberne stadig og pillede ved låsene, selv om de ikke længere fik belønning.   Dette studium fik Deci & Ryan til at interessere sig for, om der er noget i det indre menneske, som er eksplorativt og undersøgende for dets egen skyld, og om det har en naturlig og spontan tendens til at række ud i verden og pille ved ting og undersøge ting, for at finde ud af, hvad der foregår. Denne tese har gennem utallige forsøg vist sig at holde stik. Mennesket er et eksplorativt og et nysgerrigt væsen, som har en egen interesse i at handle. Det er sidenhen blevet en grundpille i deres psykologi. De kalder det for ’indre motivation’ eller med et engelsk udtryk ’intrinsic motivation’. Indre motivation er identificeret ved, at tingene er interessante, spændende eller sjove i sig selv, til forskel fra ’ydre motivation’ eller på engelsk for ’extrinsic motivation’, hvor man er påvirket af ydre faktorer. Det kunne være eksterne belønningsfaktorer, konkurrencer, deadlines eller mange andre ting, som mennesker udsættes for udefra. Det der er kendetegnet ved den form for motivation er, at det er adskilleligt fra selve aktiviteten. Det er noget andet end selve aktiviteten. Ib Ravn: ’Kan man som knægt lære at synes om at slå græs? Ja det kan man måske godt. Men hvis Daddy lover en 50 kr. for at slå græs, så er det noget andet end det at slå græs. Derfor vil græsslåningen ikke nødvendigvis opleves som særligt interessant. Belønningen hindrer, at fokus bliver at bruge sin krop en varm sommerdag. Det er de 50 kr., man er fokuseret på. Og det er ulempen ved ydre motivationsfaktorer. Interessen forskydes fra selve aktiviteten til den belønning, man får for det. Det er derfor, at sådan noget som karakterer måske er en dårlig idé i skolen i det hele taget. For det der bliver vigtigt, når man læser geografi i 1.G er ikke at forstå, hvordan systemer og geologi fungerer, det er at få en ordentlig karakter’. Her er Ib og jeg enige i, at hele læreprocessen bliver negligeret lidt til fordel for karakteren eller den ydre belønning. Hans holdning er, at man forskyder børnenes interesse for indholdet, når man giver ydre motivationsfaktorer, som den belønning, man udlover bagefter. Det synes jeg i høj grad hænger sammen med nulfejlskulturen. Hvis vi gerne vil skabe organisationer med en større grad af innovativ frihed til at turde at fejle og lære af sine fejl, så er der brug for at fokusere på den indre motivation, der hvor man er eksplorativ, og der hvor man tør at eksperimentere. Det kunne derfor være lidt interessant at kigge nærmere på, hvordan Deci & Ryan arbejdede med den indre motivation. Ib fortæller videre, at det blev tydeligt for Deci & Ryan i løbet af 1970érne og i begyndelsen af 1980érne, at mennesker var spontant interesseret i forskellige ting, uafhængigt af ydre faktorer, og faktisk ret ofte ville gøre tingene af egen interesse. Derfor konkludede forskerne, at mennesker har et behov for at være selvbestemte. For at ville ting selv og ikke være påvirket udefra. De opdagede også, at ydre motivationsfaktorer havde en underminerende effekt på den indre motivation. Jo mere man giver folk bonus og belønninger, trusler og straf, jo mindre vil folk være indre motiverede for tingene. Ib Ravn: ’Man kan måske nok tvinge en flok soldater til at bygge en bro på 3 dage ved hjælp af ydre motivationsfaktorer, men det er svært at motivere folk til at synes om det, de laver ved hjælp af ydre motivation’. De basale psykologiske behov for trivsel Men Ib Ravn fortæller også, at forskerne konkluderede, at ydre motivationsfaktorer kunne være givtige i forbindelse med rutinemæssigt arbejde og arbejde, der ikke krævede synderligt kreativitet og opfindsomhed. Men hvis det handler om læring og vedholdenhed, så lider det i høj grad, hvis man benytter ydre motivationsfaktorer. Derfor rejser spørgsmålet sig naturligt, hvordan man kan stimulere menneskets indre motivation. I løbet af 1980’erne postulerede forskerne, at mennesket er født med en række behov for at opnå trivsel. Et af behovene er behovet for ’autonomi’. At man har brug for at tage beslutningerne selv, at være i førersædet for sit eget liv og ikke at være underlagt kontrol og pres udefra. Tilsvarende har man også et behov for at kunne skabe resultater, for at kunne bruge redskaber, for at kunne agere kvalificeret i verden, så man kan se, at ens handlinger får de resultater, som man havde til hensigt. Det blev formuleret som behovet for ’kompetence’, altså oplevelsen af at man faktisk er dygtig og kan mestre.  I slutningen af 1980érne tilførte de teorien et tredje behov, som var behovet for ’samhørighed’ og for at indgå i en sammenhæng med andre mennesker og være sammen om at udrette noget. Og at modtage og give venskab, kærlighed og omsorg til andre mennesker. Et elementært behov som mange psykologer har peget på som nødvendigt at få dækket.  Men de tre behov i en sammenhæng mener Deci & Ryan er fundamentalt for menneskets psykologi. Her er det store spørgsmål, ifølge Ib, hvordan man får mennesker til at gøre noget, som de måske ikke umiddelbart er motiveret for. Det gælder både i uddannelsessystemet og i arbejdslivet. I stedet for at sige til dem, at de skal synes det er sjovt, og at de skal se at komme i gang, vise lidt engagement og være interesseret, så mener han, at man i stedet skal sørge for, at deres psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed er rimeligt godt dækket. Hvis mennesker har mulighed for at vælge ud fra parametre, de selv står inde for, som er i overensstemmelse med deres egne dybe værdier, og de har autenticitet i det, de gør, så vil deres indre motivation også øges. Hvis de tilligemed oplever, at de har færdigheder, de bliver anerkendt for, og deres initiativer i organisationen bliver set, så øger det også den indre motivation. Og kan de så gøre det sammen med andre mennesker og blive en del af et fællesskaber, så har det også en stor betydning for den indre motivation.  Her bliver jeg nysgerrig på, hvordan Ib tænker, at de tre behov – behovet for autonomi, kompetence og samhørighed kan medvirke til, at vi kan slippe nulfejlskulturen fri og få en mere foretagsom ånd. Her mener Ib, at nulfejlskulturen i al sin enkelhed er en ’pind’ man har stående uden for sig selv og derfor er en ydre motivationsfaktor. Den legende tilgang, hvor man er eksplorativ og undersøger verden bliver ikke tilgodeset i nulfejlskulturen, og dermed underminerer man også den indre motivation, som giver den oprigtige trivsel. Ib: ’Når man diskuterer menneskets elementære tre behov for dels at være til stede i verden og opleve, at det er mig, der er her, jeg er god nok og jeg kan noget – så er vi et helt andet sted, end at tale om fejl. Vi er der, hvor mennesker gør tingene, fordi de er interessante, og de gør dem sammen med andre. Vi bliver bedre med erfaringen, og der udvikler vi vores kompetencer, hvis vi fokuserer på det, der er interessant og vigtigt og spændende at lave’. Den indre motivation bliver presset Han er dog stadigvæk så realistisk, at han erkender, at indre motivation hos en 3årig, der leger i sandkassen ikke kan overføres 1:1 med mennesker i organisationer, hvor KPI mål og strategier og visioner let overtager hverdagen. Her bliver vores indre motivation presset udefra, fordi vi er en del af et samfund, hvor vi skal agere ansvarligt og påtage os pligter både privat og på jobbet, for at dagligdagen kan køre. Derfor er det ambitionen i selvbestemmelsesteorien, at normen og rutinerne og de pligtlignende handlinger, som alle mennesker er nødsaget til at tage på sig, bliver accepteret og internaliseret i det enkelte menneske. Man gør pligterne til sine egne. Her giver Ib eksemplet med, når man får børn og skal skifte ble. Når man har gjort det 100 gange, så er det ikke længere så ubehageligt, som i starten. Så går der nogle år med det. Optimalt bliver det bare en rutine. Det er blevet en naturlig del at agere på, og i selvbestemmelsesteorien kalder man det for ’integreret regulering’. Man gør det ikke, fordi det er sjovt i sig selv. Og når barnet holder op med at bruge ble, så er det nok de færreste mennesker, der savner at skifte ble. Men i perioden, hvor det står på, har man opnået det, som selvbestemmelsesteorien betegner som ’autonom regulering’. Man regulerer sine indsatser og emotioner på en sådan måde, at det er velintegreret og autentisk, og man er blevet et sammenhængend individ. I daglig tale er det, hvad jeg kalder ’det sure med det søde’. Her mener Ib, at hvis det virkelig lykkes med menneskers integrering af de ’sure’ ting, så bliver det bare en del af en rutine, man påtager sig. Ib: ’Hvem synes eksempelvis, at det er sjovt at støvsuge og gøre rent. Det gør de færreste, men hvis man er et modent velafbalanceret menneske, så får man det gjort. Man tænker ikke over det, måske taler man med andre imens eller hører musik i ørerne, og så bliver det gjort uden de store psykiske omkostninger’. Men derfor mener Ib alligevel godt, at rutineopgaverne kan gøres på en måde, så det ikke virker anstrengende, men det kræver, at man har et element af overraskelser og opdagelser, som supplerer rutineopgaverne. Jeg sammenligner det med, at jeg har en række opgaver på mit job, som jeg finder rigtig spændende, og hvor jeg har mulighed for at dykke dybere ned i opgaven og blive klogere. Hvis de opgaver fylder mest i min hverdag, så er det nemmere at acceptere, at der også vil være nogle opgaver, som skal overstås eller bare gennemføres, for at vi kan komme videre i en proces. Men balancen skal tippe til fordel for de opgaver, hvor jeg føler mig autonomt motiveret. Ib har ingen fejl Men nu er jeg nysgerrig på, hvordan Ib selv ser på nulfejlskulturen og det at begå fejl. Som forberedelse til vores samtale, så gik Ib og reflekterede over, hvorvidt han selv havde nogle fejl. Og han kunne ikke rigtig finde nogen. Det bedste han kunne komme i tanke om var fra dagen før, hvor han spillede badminton og stillede sig en halv meter for langt frem på banen. Måske kan det kaldes en fejl, men det er i højere grad en refleksion, hvis man spørger Ib. Han synes, det er svært at bruge kategorien ’at begå en fejl’ på de ting, som han foretager sig. Derfor tænkte han også umiddelbart, at han ikke begik fejl. Det er ikke fordi, han er perfekt, fejlfri eller arrogant. Han gør ligesom så mange andre mennesker, eksperimenterer og prøver sig frem, man han tænker bare ikke på de ting, der ikke lykkes, som fejl. De eksisterer ikke i hans oplevelse, og det er ikke en kategori, han bruger. Den anden dag udarbejdede han et tilbud til en kunde, hvor kunden reflekterede over drejebogen og meldte tilbage, at hun ikke var sikker på, at eftermiddagen ville fungere i forhold til målgruppen. Så satte han sig ned og brugte et par timer mere på at lave en bedre eftermiddag til kunden. Nogle ville måske kalde det en fejl, men for ham var det bare en aha oplevelse eller en refleksion. Ib: ’Man forsøger at lave noget, som fungerer, og somme tider lykkes det ikke helt. Og så må man justere, og så kan man håbe, at man bliver bedre af det. Og det gør man vel også, hvis man 10 gange står får langt fremme på banen i en serv. Så går man lige en halv meter længere tilbage og ser, om det så lykkes. Man kunne måske godt analysere det som fejl, men jeg gør det egentlig ikke’. Her mener jeg, at det i højere grad handler om at være refleksiv i forhold til sin egen tilgang frem for at være optaget af, hvorvidt det er en fejl eller ikke en fejl. Her vil det være mere givtigt at kigge på, om det er en del af en læringsproces. Det støtter Ib op omkring, for i processen med at være eksplorativ vil der være nogle indsatser, der rammer målet og andre, der rammer ved siden af, som ikke lykkes så godt. Derfor vil han også langt hellere hæfte sig ved refleksionen end fejlen. Ib: ’Ja, jeg gjorde nogle ting, og så tænkte jeg over det bagefter. Og jeg snakkede med nogle andre om det og hørte hvad de sagde. Og så stillede jeg mig selv spørgsmålet, skal vi prøve at lave det om næste gang?’ Han mener, at ved at kalde tingene for fejl, så kan man i sig selv skabe en form for panik eller angst for at fejle. Her uddyber jeg, at det måske i virkeligheden er det, som sker i vores samfund blandt unge, hvor man bliver handlingslammet, fordi man ikke tør at fejle. Og når man bliver handlingslammet, så holder man sig inden for stregerne, og så tænker man ikke nyt. Spil spille og fokusér ikke på stregerne Det er måske i virkeligheden ikke så vigtigt at lægge vægt på stregerne, hvis man spørger Ib. Han mener, at stregerne er normer og standarder, som omverdenen og tradition har sat op for en og som i en vis forstand ikke er indre motiveret. Hvis man var badmintonspiller og kun kiggede på stregerne, så ville man blive så nervøs, at man ikke kunne spille inde på banen, fordi man ville være bange for at slå hver eneste slag. Stregerne skal derfor kun i spil ved de sjældne tilfælde, hvor bolden er helt ude. Så skal man holde det op i mod reglerne. Men det skal være kampen og det sjove, man skal fokusere på og spille spillet. Ib: ’ Vi skal passe på med ikke at tale stregerne op. Vi skal i stedet have fokus på indholdet og som leder kan man sige: ’I det her næste projekt, vi skal i gang med, vil jeg gerne bede jer alle sammen lige at reflektere i 2 min. over, hvad der bliver interessant og spændende ved det projekt. Det diskuterer man så efterfølgende i sin medarbejdergruppe, og det giver energi at høre de andre kollegaer fortælle, hvad der har betydning for dem’. Lederen kan, ifølge Ib, gøre en kæmpe forskel ved bare at give det nye projekt 15 minutters opmærksomhed og høre, hvad der indefra bliver det interessante, udviklende eller lærerige hos hver enkelt medarbejder. Det er at lægge vægten på spillet frem for på stregerne og de muligheder, man har for at træde forkert og lave fejl. Denne tilgang mener jeg også giver den enkelte medarbejder muligheden for at ’boble over’ med det, som vedkommende synes er rigtig spændende. Og det er i virkeligheden autonomien – det ene af Deci & Ryans psykologiske behov, som man virkelig fremmer. Her supplerer Ib, at det andet psykologiske behov ’kompetencen’ er lige så interessant. For når man står over for en opgave, så søger det enkelte menneske de steder hen, hvor udfordringerne er optimale, hvor de har den rigtige størrelse. Medarbejderne vil ikke fortælle om de ting, hvor de ved, at de vil knække halsen – men tage fat i de aspekter, som man har øvet sig i og måske bringe det endnu videre end sidst. Og til slut mener jeg, at det også handler om at bringe det sidste behov i spil – nemlig behovet for samhørighed, når man i teamsamarbejde sparrer med sine andre kollegaer. Ib anbefaler, at man som leder spørger, om medarbejderne kan forestille sig at udføre nogle af opgaverne i par. Han kan også få dem til at fortælle, hvilke af medarbejdernes styrker, der kan komme i spil på opgaven, og hvad de har været gode til før, som de kan bruge nu. På den måde lægger man vægt på det, som er den indre motivation i arbejdet og det at have oplevelsen af, at man udretter noget vigtigt sammen.    

Helene Ragnhild har kommet tilbake fra ME ved å bruke kosthold som sin medisin. "Jeg tror ikke folk flest vet hvor bra man kan føle seg" sier hun, og kommer med en mengde gode råd, og erfaringer fra sin reise som ME-syk, utfordringene med å bli gravid, graviditeten og tiden etter en fødsel som ble alt annet enn som planlagt. Hvordan kan du skru på metthetshormonene? Og fremme søvnhormoner? Selvfølgelig kan du benytte denne kunnskapen umiddelbart for å hente ny energi og kapasitet i din hverdag.

Helene Ragnhild har kommet tilbake fra ME ved å bruke kosthold som sin medisin. "Jeg tror ikke folk flest vet hvor bra man kan føle seg" sier hun, og kommer med en mengde gode råd, og erfaringer fra sin reise som ME-syk, utfordringene med å bli gravid, graviditeten og tiden etter en fødsel som ble alt annet enn som planlagt. Hvordan kan du skru på metthetshormonene? Og fremme søvnhormoner? Selvfølgelig kan du benytte denne kunnskapen umiddelbart for å hente ny energi og kapasitet i din hverdag. 

Ursäkta att denna kommer ut så sent. Patrik är inte den snabbaste på att redigera. Optimalt så avskedar vi honom.... Maila oss gärna på Beachepisode.podcast@gmail.com

Många av oss förnekar att vi lever med för mycket stress. Vårt eget hjärta kan lära oss att se mönster och hjälpa oss att få återhämtning i vardagen. Trots att han är docent i fysiologisk mätteknik från Linköpings universitet tycker Anders Tjernvik att vi ofta fastnar just i mätande. - Det är ju när vi gör något åt de problem vi hittar med hjälp av mätningarna som det hela blir värt något, säger han. Och det börjar naturligtvis med att vi vet varför vi vill mäta något. Vi förnekar ofta stress - Att mäta träning till exempel, är kanske inte helt nödvändigt, säger han. Har du tränat vet du ju själv redan om det, eller hur? Men stress handlar om mycket mer komplicerade mekanismer och här finns det ofta ett inslag av förnekelse. Fokusera på återhämtningen Anders Tjernvik jobbar på företaget Linkura som erbjuder så kallad HRV-mätning, hjärtvariabilitetsmätning. I deras tjänster ingår även coachning just för att resultaten ska leda till ett praktiskt värde för deltagarna. Han är mån om att vi ska fokusera mer på återhämtningen och mindre på stressen, eftersom det är just återhämtning många av oss har för lite av i vår vardag. Fånga upp stress innan symtomen kommer För vissa människor kan det säkert komma som en överraskning att det sker en stressreaktion i kroppen även innan personen själv riktigt förstått det. HRV-mätningens styrka är att fånga upp stressreaktioner innan vi får symtom. Att bara mäta puls blir för vagt eftersom det inte är säkert att pulsen är kopplad till det som orsakar stress. Hjärtvariabilitet mäter däremot kroppens "gas- och bromssystem" och det som sker mellan pulsslagen, dess regelbundenhet. Låg variabilitet har vi vid hög stress och hög får vi vid tillräcklig återhämtning. Ledighet är inte alltid vila Optimalt är förstås att uppnå en balans i återhämtning från de utmaningar man ställs inför. Här kanske många lurar sig själva och tänker att man återhämtar sig medan man är ledig men det är inte alltid så. En mätning av hjärtats aktivitet avslöjar den här sortens fallgropar och kan hjälpa människor att se vad det är som stressar och när - för att i nästa steg kunna motverka stressen. När gjorde du något kravlöst sist? Stressen ökar för att våra möjligheter till återhämtning har blivit sämre och där är våra ständigt uppkopplade liv en viktig faktor. Är vi verkligen lediga när vi är lediga? Anders betonar att det inte handlar om att man måste hålla på med yoga eller mindfulness på sin fritid. Det kanske istället kan vara sånt som kravlöst umgänge eller att läsa en bok som saknas. Hård träning är inte alltid bäst Vad gäller träning så stärker det förmågan att hantera stress men viktigt att notera är att träningen i sig är en stress. Det är i vilan efter den som kroppen stärker sig. Det är inte alla dagar som kroppen har förmågan att både hantera stress på jobbet och den stress som hård träning utgör. Att ta en lättare promenad kan ibland vara bättre för hälsan än tuff löpträning. Medarbetarens ansvar för sin hälsa Anders tycker att det pratas mycket om arbetsgivarens ansvar för hälsan men för lite om medarbetarnas eget ansvar. Är man satt att sköta ett jobb är det kanske ett eget ansvar att se till att man får sova tillräckligt för att kunna sköta det jobbet. Oavsett vad vi tycker om den frågan är det bara bra om vi lär oss att bättre förstå vad som stressar oss och hur vi kan få in den där eftersträvade återhämtningen i livet. Vår partner Twitch Health har satt ihop en bra checklista med frågor om just vem som har ansvar för hälsan. Använd den gärna på din arbetsplats. Den kan hjälpa er att sätta fingret inte bara på ansvarsfrågan utan också vad hälsa betyder för er i er organisation.

Skal du konkurrere i sommer eller bare ønsker å forbedre kostholdet ditt? I dagens episode snakker jeg med Børge Fagerli som er en av Norges fremste eksperter på kosthold og prestasjon. Børge har i over 20 år jobbet med personer som presterer på alt fra sykling og MMA til Crossfit og Fitness.  Jeg har pratet med Børge tidligere i Mentaltrener podcasten og episoden kan du høre her! Den gangen snakket vi mest om det mentale og hvordan spise best mulig hele året. Mens i denne episoden har vi fokus på kosthold både  prestasjon innen ekstrem idretter eller om du vil komme i bedre sommer form! Vi er innom: Hva du kan spise i uken før og under et ekstrem Triatlon og Ultraløp Optimalt kosthold før og under en Crossfit konkurranse Hvorfor det er lurt å implementere sjokolade i kostholdet Brød Foodmaps Optimal aktivitet for å forbrenne fett MyoMCT MyoPWO Med mer Lytt til dagens episode ved å velge under: Episoden er sponset av MyRevolution. MyRevolution har siden 2006 utviklet seg til å bli en ledende aktør innen kosttilskudd av høy kvalitet. De har et tett samarbeid med noen av Norges fremste på helse og ernæring i Norge. I samarbeid med Ekstrempodden har MyRevolution satt sammen en egen pakke til deg som lytter! Sjekk den ut her!

Framgångsrik men olycklig? Vad är det som gör att vi känner engagemang och motivation på jobbet?

Vår faste gjest, Truls Raastad, hjelper oss med å optimalisere restitusjonen etter treningsøktene. Hvordan spise, hvile og trene etter økter? See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hur lång är optimal vila mellan set och reps, och på vilket sätt påverkar vilan effekten av träningen? Vi svarar också på en lyssnarfråga om hur man kan acceptera sina gains och sin viktuppgång.  Länk till studie om setvila här. Poddradion Styrkebyrån produceras av Johanna Barvelid och Clara Fröberg, personliga tränare och kommunikatörer. Missa inte Styrkebyråns nyhetsbrev innan de kommer, anmäl dig här. 

Ambitiösa träningsplaner och minutiösa mål. Var går gränsen för ett optimalt mindset och när blir det för mycket? Kan träningen bli för ambitiös? Spelar det någon roll vad som är optimalt fysiologiskt – när måltidsfrekvensen inte rimmar med schemat? Och hur kan man tänka för att inte bli en slav under klockan? I det här […] Inlägget Optimalt mindset för träning – var går gränsen? dök först upp på Mathias Zachau.

Dagens gäst är Erik Nissen Johansen, grundare och kreativ ledare för Stylt Trampoli. Vi får höra hur viktigt det är med ett genomtänkt koncept och vad storytelling kan tillföra om man använder det på rätt sätt. Enligt Erik måste alla delar i ett konceptbyggande samverka för att resultatet ska bli optimalt. Dessutom delar han med sig av erfarenheter från flera projekt han har varit involverad i, och vi får höra några intressanta och väldigt roliga historier. Dagens värdar är Bo Sjöholm, MAQS Advokatbyrå och Annika Westlund, FranchiseNet.

Jacob och Wille diskuterar i det här avsnittet betydelsen av att alltid tänka på dosen. De allra flesta effekter är beror av dosen och även någonting som är livsnödvändigt och en självklar sak för hälsan kan bli negativt eller rent av farligt i fel dos. Hålltider 00:00:00 Introduktion av dagens ämne, dosens betydelse för utfallet 00:02:30 Tron att om något är giftigt i hög dos så är en liten dos dåligt 00:03:25 Dosen gör giftet 00:06:15 Exempel på betydelsen av dos från vardagen 00:08:10 Rekommenderat dagligt intag (RDI) och dess betydelse 00:11:50 När dosen blir så hög så det börjar hända annat än det vi vill ska ske 00:12:45 Optimalt dagligt intag (ODI) 00:14:15 Hormesis, för lite är dåligt och för mycket är också dåligt 00:16:15 De flesta växter innehåller gifter, som är bra för oss 00:18:35 Effekten från träning är extremt dosrelaterad 00:20:45 Säkerhetsnivåerna när det gäller gifter i vår mat 00:24:45 Snacket om att socker är ett gift 00:28:30 Människor som oroar sig för och fokuserar på fel saker 00:32:15 Vissa får en träningseffekten av en låg dos medan andra inte får det 00:35:10 Träning är det ultimata exemplet på att dosen är avgörande 00:37:45 Koffeinets effekt i kroppen 00:41:10 Protein är ett bra exempel där man har en form av ODI 00:44:40 Lite reklam för att hjälpa Jacob och Wille

Noen hevder at immunforsvaret må gjennom en del sykdommer for å bli velfungerende, men må småbarna bli syke for at immunforsvaret skal styrkes? Dessuten: Hvorfor blir spyttet slimete og seigt når man har sure ting i munnen? Hvordan tolker planter tid? Hva skjer når bær fryser? Har det en funksjon at man er kilen? Sommer året rundt? I panelet: Genetiker Simen Rød Sandve Lege Steinar Madsen Astrofysiker Marit Sandstad

Noter og links på SiVP.dk/23 Tine Sværke Fabricius er Fagveterinærsygeplejerske i Klinisk Etologi hos Hund og Kat. Udover at hun arbejder som veterinærsygeplejerske, har hun sit eget firma Dygtighund.nu. Her arbejder hun med adfærdsbehandling og med hundetræning. Tines afsluttende opgave ved uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske handlede om de to mest almindelige adfærdsproblemer ved 8-månedersundersøgelsen. Det var: Gøen og Kontaktsøgende adfærd Overdrevet gøen Tine fortæller at overdreven gøen kan have mange årsager og man skal derfor spørge ind til konteksten hunden gør i. Territorial gøen Det klassiske eksempel er når hunden gør i haven af personer og andre hunde der går forbi på stier eller veje tæt ved grunden. Denne type af gøen er svær at håndtere, da hunden bliver belønnet hver gang – den får jo jaget dem på stien væk. Dette kan være rigtig svært at stoppe. Tine foreslår at man i helt andre situationer lærer hunden at være god til ”Indkald” eller ”Gå På Kommando” (og dermed stoppe på kommando). Det kan ikke læres i situationen, men trænes og belønnes på andre tidspunkter. Angst Hvis hunden for eksempel gør meget når der kommer gæster, den ikke er tryg ved eller når den er alene hjemme, kan det skyldes angst. Aggressivitet Knurren og det at bide ud er noget Tine ser oftere. Hun mener at det kan skyldes ejerne ikke har færdighederne til at læse hunden tidligt. Hunden vil ofte have givet mange signaler allerede inden den gør, knurrer eller bider. Kender man ikke de tidlige signaler, vil det første man opdager måske være at hunden er blevet aggressiv. Nogle hunde kan hjælpes ved at lære dem at det er okay at gå væk fra en situation de ikke kan lide, frem for at blive i den og vælge aggressivitet i stedet. Overenergisk gøen Som Tine fortæller, vil de fleste mennesker gerne have at deres hund er glad for at se dem og kan lide en energisk hilsen. Det kan dog tilspidse situationen mere, da ejeren på den møde belønner hunden med opmærksomhed.   Opmærksomhedssøgende adfærd Tine forklarer at meget af denne type adfærd bunder i at hunden synes at der skal ske noget. Det kan for eksempel være med fysisk kontakt ved at kravle op til ejeren eller ved at ødelægge ting. For hunde er negativ kontakt nemlig bedre end slet ingen Optimalt set skal det være sådan at ejeren tager initiativet til kontakten og ikke omvendt. Fokus med denne slags hunde bør være at øge aktivitetsniveauet, mener Tine. Og det gælder især den mentale aktivitet. Øget fysisk aktivitet giver en bedre kondition, og vil efter en periode ikke være nok til ”gøre hunden træt”. Vi skal som dyrlæger hjælpe ejerne med at forstå hvor vigtig den mentale aktivitet er.

De senaste veckornas aktivitet i NHL summeras.

De senaste veckornas aktivitet i NHL summeras.

De senaste veckornas aktivitet i NHL summeras.

Efter Johannas katastrofala presskonferens förra veckan, måste nu Ditt Parti syssla med skademinimering. Kanske kan Bengt-Olofs rutin komma till pass. Eller Firas kreativa ådra. Och blir Bittes roll som vanligt att försöka få överblick? Med: Ralph Carlsson, Malin Cederbladh, Ardalan Esmaili och Frida Röhl samt Anders Holmberg och Christian Bertell. Manus: Pia Gradvall och Magnus Lindman. Ljud: Monica Bergmark. Regi: Magnus Berg. @DittParti går också att följa på Twitter och Instagram. Den dåligt uppdaterade facebooksidan får vi väl återvända till.

Tjo flöjt! I Detta avsnitt diskuteras följande; Optimala Brott, Gubbe i replokalen, fokus på fokus, Patriks senaste Meltdown. Vi vill i vanlig ordning tacka The Royal Anderson för deras medverkan i vår pod! Trevlig valborg!