Podcasts about hjernens

Hva gjør man når man møter smerte og krise i livet? Kan man snu å se muligheter når det er som verst? Hva er det menneskelige potensialet som bor i oss?Vi har med oss en norsk kvantum biohacker som bor i Australia i podcasten dag. Dr Espen Wold-Jensen. Han er filantrop, kiropraktor og forsker. Han viser folk hva som trengs for å komme videre i livet og at vi er mer enn en fysisk kropp.Dr Espen har hatt et tøft liv, han døyvet smertene med alkohol, og etterhvert bestemte han seg for å reise fra dette livet å søke muligheter. Han var utsatt for en alvorlig motorsykkel ulykke, han brakk ryggen og begge bena og hadde en nær døden opplevelse på sykehuset etter en infeksjon. Legen ville amputere den ene foten, mens Espen trosset dette og trakk ut antibiotika, begynte å puste og dro derfra. I dag skal vi snakke om hvordan vi kan karre oss ut av den krisen og smerten vi er i og snu dette. Hvordan vi kan se på dette som muligheter og bruke det som den styrken det er. Espens biologiske alder er 31 år, 10 år yngre enn sin kronologiske alder.I denne episoden snakker vi om:Espens historie, hvordan han havnet der han er nå. Fra Norge til Australia. Sårene som sitter i underbevisstheten vår.Hvordan tankesettet vårt kan hjelpe oss å skifte fokus til et høyere perspektiv i stedet for å døyve med alkohol og misbrukhvordan han ser og inspirerer til å se sykdom som en gave til å skifte perspektivHvordan pust og guddommelig kraft viser vei når man lytterHva er flow state innenfor neuroscience, og ninja warrior challenge?Hjernens kapasitet og at vi kun bruker 5% av den, mens muligheten er størreHvordan vår bevissthet ser kun på vår utside, i stedet for å titte innover der mulighetene og svarene liggerHvorfor lener vi oss på andres vurdering, tillatelse og beslutning når det gjelder egen helse, hva er alternativet?98 % av traumer og program vi har kommer fra de første 7 årene av livet og vi arver detteHvordan skifte tanker fra "bare dette skjer så blir jeg lykkelig" til å bruke et dypere potensialet og elske seg selvHvordan gå videre om du ikke husker traumene? verktøy og teknikkHvordan få tilgang til din dypere bevissthet?Om Espens doktortittel som er samme som Dr Dispenza og Dr. DemartiniHjernens kraft og potensiale og følelserHvordan ser en dag i livet ut hos Espen og hvordan han praktiserer super performance som biohacker 90 minutter hver morgenHvordan selvdisiplin gir muligheter og skaper suksess i eget livHvordan alkohol påvirker og reduserer potensialet og hvordan velge bort stimulater? Hvem har makten?Espens topp biohacks, sjekk også ut Dr. espens episode 14.Her er link til Dr. Espens Podkast:https://podcasts.apple.com/no/podcast/dr-espen-podcast/id1608572831Espens hjemmeside og kurs. https://drespen.comKollagen som vi bruker finner du her - husk rabattkode Biohack60Oslo skin lab: https://www.osloskinlab.no

Denne episode er en genudsendelse fra 5. december 2023.  I denne episode er Anette Prehn inviteret ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende.Du kan se det oprindelige indlæg med Anette Prehn her.

Episode 58. Sommerepisode i Nevropodden! Len deg tilbake og nyt episoden. I denne episoden snakker Espen Dietrichs, nevrolog og professor, om hjernens plastisitet, hvordan livene våre påvirker hvordan vi selv oppfatter kunst og ikke minst hvordan sykdom hos kunstneren selv gir inspirasjon og opphav til kunst. Espen Dietrichs fikk nylig formidlingsprisen av medisinstudentene på Det medisinske fakultet, Universitetet i Oslo (UiO). Han er professor ved UiO og overlege ved Nevrologisk avdeling, Oslo universitetssykehus.   Ps. Pasienthistoriene er fiktive og basert på klinisk erfaring og pasienter rapportert i litteraturen. Anne Karin Elstad har selv vært helt åpen om egen sykehistorie på Ullevål sykehus og historien og forståelsen av sykdommen er hentet ut fra boken hennes.   I studio sitter Lise Elveseter og Jeanette Koht   Redaksjon: Karoline Haslum Kongsvik (lege i spesialisering), Anna Bjerkreim (lege i spesialisering), Lise Elveseter (nevrolog) og Jeanette Koht (nevrolog, ph.d).  Jingle: Christoffer E. Hørbo og Are Brean Logo: Tilde Rasmussen Følg oss på Facebook og Instagram!  Produsert av Oslo universitetssykehus, Nevrologisk avdeling.    

Episode 58. Sommerepisode i Nevropodden! Len deg tilbake og nyt episoden. I denne episoden snakker Espen Dietrichs, nevrolog og professor, om hjernens plastisitet, hvordan livene våre påvirker hvordan vi selv oppfatter kunst og ikke minst hvordan sykdom hos kunstneren selv gir inspirasjon og opphav til kunst. Espen Dietrichs fikk nylig formidlingsprisen av medisinstudentene på Det medisinske fakultet, Universitetet i Oslo (UiO). Han er professor ved UiO og overlege ved Nevrologisk avdeling, Oslo universitetssykehus.   Ps. Pasienthistoriene er fiktive og basert på klinisk erfaring og pasienter rapportert i litteraturen. Anne Karin Elstad har selv vært helt åpen om egen sykehistorie på Ullevål sykehus og historien og forståelsen av sykdommen er hentet ut fra boken hennes.   I studio sitter Lise Elveseter og Jeanette Koht   Redaksjon: Karoline Haslum Kongsvik (lege i spesialisering), Anna Bjerkreim (lege i spesialisering), Lise Elveseter (nevrolog) og Jeanette Koht (nevrolog, ph.d).  Jingle: Christoffer E. Hørbo og Are Brean Logo: Tilde Rasmussen Følg oss på Facebook og Instagram!  Produsert av Oslo universitetssykehus, Nevrologisk avdeling.    

Dagens afsnit er produceret i samarbejde med DSB, Danmarks største leverandør af mentale pauser! Vi vil fokusere på videnskaben bag kedsomhed og vigtigheden af mentale pauser. Forksere har indtil for nyligt ikke engang kunne blive enige om hvad det ville sige at kede sig.Kilder: "The Track" - DSB´s white-noise musikhttps://dsb.soundvenue.com/tracksThe knowns and unknowns of boredom: a review of the literaturehttps://www.christofflab.ca/wp-content/uploads/2017/10/Raffaelli2016-boredom.pdfThomas Goetz et.al (2014) Types of boredom: An experience sampling approachhttps://link.springer.com/article/10.1007/s11031-013-9385-y[Hans Berger (1873-1941)--the history of electroencephalography]https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16334737/The brain's default network: origins and implications for the study of psychosishttps://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3811106/Shoaib Ghasemi et. Al. (2023) White Noise and Its Potential Applications in Occupational Health: A Reviewhttps://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37124893/Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan dustøtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.app Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er enhønsetrøje! Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook,Instagram eller vudfordret@gmail.com Tak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret. Husk at være dumme

Hjernen er spækket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt præcis gør derinde, er forskerne mindre sikre på. Det kan marsvin dog måske hjælpe os med at blive klogere på. Hvorfor det lige præcis er marsvin, der kan være nøglen, kan du få svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager på jagt efter hjernens knap så kendte brandmajor: C-vitamin. Én ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sørger for at få bugt med såkaldte frie radikaler, der skader hjernens celler. Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hænger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi også runder mojitos, hjernes zombiesøhest (aka hippocampus) - og flagermus.   Medvirkende: Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Bjørn Ebdrup, som er klinisk professor på Københavns Universitet og leder af Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) på Psykiatrisk Center Glostrup Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza  Links: Studie om C-vitaminmangel hos marsvin og effekten på deres hukommelse og hippocampus Studie om C-vitamin og psykotiske lidelser    

Wolfgang Wee Uncut #476: Tomas Myklebust er psykolog, spesialist i klinisk nevropsykologi og pedagog. 0:00 Hvile 8:00 Trening 17:00 Kriser 18:51 Motgang 25:00 Helsevesenet 27:12 Forebygging 31:00 Søvn 34:53 Murakamis metode 43:40 God start på dagen 51:30 Kosthold 55:20 Overstimulering 59:17 Overstimulering av hjernen 1:05:50 Distraksjonsavhengighet 1:10:32 Prokrastinering 1:14:55 Mobilbruk 1:15:15 Skadelig mobilbruk 1:21:54 Dagdrømming 1:23:48 Skjermtid 1:30:53 Hvilenettverket 1:34:38 Hjernens hvilenettverk 1:37:24 Tåle seg selv 1:45:00 Pusteøvelser 1:56:00 Bekymringer 2:05:00 Pauser og belønning 2:15:00 Visualisering 2:22:00 Smilets kraft 2:33:00 Samtaler 2:41:00 Selvbevissthet 2:45:00 Hvil deg sterk

Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind', hvor hovedpersonen får fjernet minderne om sin ekskæreste? Det lyder måske som ren fantasi, men faktisk håber forskere med speciale i hjernens proteiner på en dag at kunne gøre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for på den måde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet -  det kræver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner. Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgørende rolle for vores hukommelse og særligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.  I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med på en tur til proteinernes forunderlige verden og lærer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek'. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide: hvorfor hjernens proteiner er uundværlige for vores hukommelse hvordan forskere en dag drømmer om at kunne ‘klippe' dårlige minder ud af hjernen  hvad proteinerne i hjernen ellers laver end at lagre minder hvad Nanas yndlingsøl er, og om det mon lykkes hende at få Anne Sophie til aldrig at glemme det :)  Medvirkende Malene Overby, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Macarena Gómez de Salazar, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Proteinvidenskab, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder ‘Memory formation in the absence of experience' Nature, 2019 ‘The role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debate', Neurobiology, Learning and Memory, 2009 ‘Rapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encoding', PNAS, 2018 Følg Brainstorm på Instagram.

Halvdelen af alle med type 1-diabetes udvikler på et tidspunkt nerveskader. Op til 30% af disse udvikler også smerter forbundet med skaderne, men ingen ved, hvorfor det kun er nogle, der får smerter. Men det er vigtigt at blive klogere på, så behandling og forebyggelse kan forbedres.I et ph.d.-studie har Suganthiya Croosu undersøgt, hvad hjernens rolle kan være. Hun har påvist, at hjernen skrumper hos personer med type 1-diabetes, og det har måske betydning for udvikling af nerveskade og nervesmerte.Hun har også kunnet se et lavere aktivitetsniveau hos personer med type 1-diabetes og nervesmerter fra nerveskade i den del af hjernen, som processerer smerter. ForskerSuganthiya Croosu, postdoc ved Steno Diabetes Center NordjyllandVærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetescentre og produceret af Podcastbureauet

I panelet: Hjerneforsker Marte Julie Sætra Geolog Reidar Müller Fysiker Andres Kvellestad - Hva er sannsynligheten for at en ape kan skrive Shakespeare? - Påvirker sovestilling hjernens utvikling? - Hvor kommer saltet i havet fra? - Hva er sannsynligheten for å bli født? - Hva viser Santiago Cajals forskning egentlig? - Hvordan stiger Norge frem? - Vil fotonblanding lage uskarpe bilder? - Hvordan er det plass til alt lyset i verdensrommet? Hør episoden i appen NRK Radio

(Foto: Thomas Fechtenburg) Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som - når vi kender dens spilleregler - kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her. Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske - Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber. I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på: Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt ud Anettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholder Hvordan du kan bruge "Genbrugstanker", når du har givet en præsentation Hvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammen Hvordan vi tramper nye stier i hjernen - og hvorfor det kræver øvelse Om at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og mening Korsang og andet godt:) Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud: Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten Øget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode råd Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis

(Foto: Thomas Fechtenburg) Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som - når vi kender dens spilleregler - kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her. Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske - Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber. I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på: Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt ud Anettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholder Hvordan du kan bruge "Genbrugstanker", når du har givet en præsentation Hvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammen Hvordan vi tramper nye stier i hjernen - og hvorfor det kræver øvelse Om at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og mening Korsang og andet godt:) Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud: Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten Øget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode råd Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis

Tænk hvis vi ofte forsøger at lave adfærdsændringer i livet på en helt forkert måde, og at det er derfor det så ofte ikke lykkes?

I dette afsnit taler jeg med læge og ph.d. i mental sundhed, Jeanette Frost Ebstrup, om, hvorfor vi mon ser de nedadgående samfundstendenser inden for mental sundhed, som vi gør. Vi taler også - og især - om, hvad vi hver især kan og bør gøre for at holde os mentalt sunde og for at stortrives i livet, resten af livet. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hjernens tre følelsesregulerende systemer, som vi bør balancere brugen af.Hvad Jeanette mener med, at vi bør "tage poweren hjem til os selv"Hvorfor vi ikke bør nøjes med at "trives", men bør stræbe efter at "stortrives".Hvad vi kan bruge meditation til.Hvad 'compassion' egentlig er.Hvad det er være 'selvomsorgsfuld' egentlig betyder, og hvordan vi lavpraktisk bærer os ad med at være det.AFSNITTET ER EN GENUDSENDELSE FRA SÆSON 1 I ANLEDNING AF SOMMERFERIEN. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne uges afsnit skal vi høre om hvorfor sclerose muligvis kan afhjælpes med Mentaltræning, og om hvordan vi kan lære at håndtere alvorlige kroniske lidelser.

Har du noen gang hørt at du må «lure hjernen din» til ett eller annet? Hvem eller hva er det du da lurer? Er det sånn at bevisstheten – eller JEG-et ditt – sitter et spesifikt sted i hjernen. Og kan lures? I forskningsgruppa "Hjernens signaler" letes det etter bevisstheten i mer eller mindre levende hjerner. Republisering fra sommeren 2021. Hør episoden i appen NRK Radio

Der findes under hundrede raske savanter i verden. Vil du høre mere om hvem de er og hvad de kan, og hvad det åbnermuligheden for, så lyt med i årets sidste afsnit af Nøglen til din hjerne.

Velkommen tilbage Hjernens Krinkelkroge. Vi runder Fred og Rose af, denne gang kun Cleoh og Christoffer, der fortæller hvordan deres opvækst påvirkede resten af deres liv.Hvis du vil høre mere med Cleoh Søndergaard så find podcasts "Hvorfor gik du ikke bare" og "Indsigt med Cloeh - samtaler om psykologi"Hvis du kan lide podcasten, så må du meget gerne give et Like på vores Facebook side https://www.facebook.com/paastribe/og en 5-⭐️ anmeldelse i din podcast app.Følg på den app du normalt lytter til os på og på Instagram @paa_stribe. Det hjælper med at sprede ordet. Lyt også til eReolen, Podimo, Mofibo med flere for vores fortællinger om de mest berygtede seriemordere. Black Shadow by Hans Atom (c) copyright 2013 Licensed under a Creative Commons Attribution (3.0) license. http://dig.ccmixter.org/files/hansatom/42282 Ft: Robert Warringtondfx

Det er ingen hemmelighed, at hukommelsen og evnen til at koncentrere sig daler med alderen, og det går ekstra hurtigt hos gamle mennesker. Men hvad er forklaringen? Det har australske forskere et bud på, og hvis de har ret i deres teori, er løsningen enkel.

Velkommen til Hjernens Krinkelkroge. Vi besøger igen Joseph Kallinger, denne gang i selskab med Cleoh Søndergaard, der fortæller os hvordan Josephs opvækst påvirkede hans udvikling som skizofren, og hvad det betyder for hans virkelighedsopfattelse.Hvis du kan lide podcasten, så må du meget gerne give et Like på vores Facebook side https://www.facebook.com/paastribe/og en 5-⭐️ anmeldelse.Følg på den app du normalt lytter til os på og på Instagram @paa_stribe. Det hjælper med at sprede ordet. Lyt også til eReolen, Podimo, Mofibo med flere for vores fortællinger om de mest berygtede seriemordere. Black Shadow by Hans Atom (c) copyright 2013 Licensed under a Creative Commons Attribution (3.0) license. http://dig.ccmixter.org/files/hansatom/42282 Ft: Robert Warringtondfx

De delene av hjernen som er aktive når vi velger noe, er ikke ferdig utviklet før vi er i midten av 20-årene. Et av de viktigste valgene i livet, utdanning, tar vi altså mens hjernen ikke er ferdig utviklet. Hør episoden i appen NRK Radio

Overalt i verden ledes der efter metoder, som kan forebygge eller støtte vores nervesystem udi at kunne holde til, at vi bliver 100 år eller mere, og allerhelst med alle vores kognitive funktioner i behold. Lige nu er der rigtig meget fokus på, hvordan tarm og hjerne spiller sammen, og her er nogle bud på, hvordan mælkesyrebakterier sammen med zink, vindruer og blåbær måske kan bidrage til vores sundhed.

Smerte påvirkes af en lang række forhold, som ikke kun har med den fysiske påvirkning at gøre. Smerte er en fantastisk beskyttelsesmekanisme, og hjernen er så sofistikeret, at den inddrager alt, hvad der kunne være af potentielle trusler – måske også ”trusler, der ikke er reelle.

I dette afsnit taler jeg med læge og Ph.d. i mental sundhed, Jeanette Frost Ebstrup, indehaver af Mindchangers.dk. Vi taler om, hvorfor vi mon ser de nedadgående samfundstendenser inden for mental sundhed, som vi gør. Vi taler også - og især - om, hvad vi hver især kan og bør gøre for at holde os mentalt sunde og for at stortrives i livet, resten af livet. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hjernens tre følelsesregulerende systemer, som vi bør balancere brugen af.Hvorfor to af disse systemer ofte er overbelastede, mens det sidste typisk understimuleres - og hvorfor dette påvirker vores mentale trivsel. Hvorfor vi kan gavne af, at "tage den med ro". Hvorfor vi ikke bør nøjes med at "trives", men bør stræbe efter at "stortrives".Hvad vi kan bruge meditation til. Hvad 'compassion' egentlig er.Hvorfor det er vigtigt, at vi er selvomsorgsfulde, og hvordan vi integrerer en praksis for at være selvomsorgsfulde i vores hverdag. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Namasté! OM! Badabim Badaboom! Stian Stinaldo her som leser ifra boka til Kaja Nordengen "Hjernen er stjernen" idag er det hjernens GPS :) takk for at du lytter og deler. Når folk kan hate, så kan jeg elske, så jeg elsker deg, du er elsket. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/stian-stinaldo/message

Samspillet mellem psykologi og biologi kan gøre os klogere på, hvorfor mennesker med psykisk sygdom reagerer vidt forskelligt på behandling. Det kan give et indblik i overgangene fra sårbar til syg og fra syg til rask. I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Tina Dam Kristensen, psykolog og postdoc ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, om hendes forskning i sammenhængen mellem hvid substans og psykoser.Hendes håb er, at man kan finde biomarkører for mekanismerne i blandt andet skizofreni og dermed skabe bedre udredning og behandling

Du slår tåa i dørkarmen: AU! - En storm av aktivitet i hjernen. Men ingen enkeltnevronener har vondt. Så hvor sitter dette jeg-et som opplever smerten? I forskningsgruppa "Hjernens signaler" leter professor Johan Storm og hans kollegaer etter bevisstheten i mer eller mindre levende hjerner som måles og granskes etter alle kunstens regler. Panelet Nevrofysiolog - Johan Storm Filosof - Einar Duenger Bøhn Zoolog – Petter Bøckman

Hjernens udvikling begynder allerede kort efter befrugtningen, og gennem hele levetiden dannes der et komplekst system af forbindelser, som er ansvarlige for vores tanker, fornemmelser, følelser og handlinger. Interessant er det at opdage, at behovene for forskellige typer af fedtsyrer skifter undervejs for at udvikle og bevare vores kognitive funktioner.

Transkripsjon: Lillehjernen, som ligger under storehjernen og tett opp mot hjernestammen, utgjør bare 10% av hjernens totale volum. Men den inneholder en vesentlig større del av nervecellene, trolig et sted mellom 50% og 80% av det totale antall nerveceller i hjernen. En ny studie viser at lillehjernen, cerebellum, varierer signifikant i størrelse med årstidene. Den er minst i den kalde årstiden, og størst i den varme årstiden. Ettersom undersøkelsene ble gjort i det nord-østlige USA, sammenfaller dette også med endringer i dagslys, uten at studien nevner dette spesielt. Lillehjernen har flere funksjoner, de helt sikre er at lillehjernen styrer balanse og våre bevegelser. Lillehjernen er også helt sentral for tale, ved at den styrer de bevegelsene som er nødvendige for at vi skal kunne snakke og kommunisere. Men pågående forskning antyder at lillehjernen også spiller en rolle når det kommer til språkforståelse, prosessering av følelser, oppmerksomhet, opplevelse av belønning og fryktrespons. Men på disse områdene er usikkerheten foreløpig stor. Noen psykiske lidelser er klart forbundet med endringer i årstider, slik som sesongdepresjoner m.flere. De nye funnene om endringer i lillehjernens størrelse kan ha sammenheng med slike endringer i mental helse, men dette er forekløpig bare hypoteser der det ventes mer sikre data etterhvert. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0236303 --- Send in a voice message: https://anchor.fm/viten-paa-kort-tid/message

Forventninger, sindsstemning og omgivelserne hos lægen kan gøre os både raske og syge, fortæller psykolog Lene Vase Toft. Selv effekten af en hjerteoperation kan være ren placebovirkning. Omvendt kan nocebo – placebos onde tvilling – gøre det modsatte. Negative forventninger kan dæmpe behandlingers virkning, ligesom man kan få alvorlige ’bivirkninger’ af placebomedicin. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er vi mennesker kun avanserte maskiner, selv det mest komplekse organet, hjernen? Er en algoritme en maskin som er programmert til å ha intelligens, og bevissthet? Hjernens oppførsel er stort sett et mysterium for oss, men likevel har vi klart å etterligne intelligensen i maskiner. Det har vi derimot ikke klart med vår bevissthetsfølelse. Professor i filosofi Einar Duenger Bøhn rydder opp og forteller hvorfor vi antageglig aldri vil klare å lage en kunstig bevissthet.

I denne episoden gjennomgås topp eksamensrelevant anatomi om hjernens blodforsyning. Sigve og Nils Christian kobler også denne teorien direkte til praksis ved å forklare de ulike arterienes relasjon til symptomer på hjerneslag.

Hvad er et traume, hvor kommer de fra, hvorfor bliver nogle store og andre små, og hvad skal vi stille op med dem?

https://content.iospress.com/articles/journal-of-alzheimers-disease/jad200655 Transcript: Dårlig blodgjennomstrømning i hjernen er forbundet med demens, med depresjon, oppmerksomhetsvansker, schizofreni, avhengighet og en rekke andre mentale sykdommer. En ny studie av 17.000 personer viser at blodgjennomstrømningen i hjernen faller suksessivt med økende vekt fra undervekt til fedme i alle voksne aldersgrupper, og etter at det er korrigert for demografi og psykiatrisk sykdom. For Alzheimers demens er dårligere blodgjennomstrømning i hjernen et kardinalfunn ved sykdommen. Det er særlig de deler av hjernen som er sentrale for kognitiv fungering som viser størst nedgang i blodgjennomstrømningen. Målingene er gjort både i hvile og ved konsentrasjon. Det gode budskapet er at blodgjennomstrømningen øker ved vektreduksjon, riktig kosthold og fysisk trening. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/viten-paa-kort-tid/message

I den delen av søvnen som er forbundet med drømmer, stenger hjerne ute all ytre informasjon, og på den måten beskytter denne viktige aktiviteten mot forstyrrelser. https://www.cell.com/current-biology/pdf/S0960-9822(20)30561-3.pdf?_returnURL=https%3A%2F%2Flinkinghub.elsevier.com%2Fretrieve%2Fpii%2FS0960982220305613%3Fshowall%3Dtrue Transcript: Vi er i flere faser når vi sover. I den fasen som kalles REM-søvn (Rapid Eye Movement) er vi i en slags halv-våken tilstand, mens kroppen fortsatt er delvis paralysert. I deler av REM-søvnen drømmer vi, en aktivitet som er en slags ryddeprosess i hjernen, og helt nødvendig for at vi skal fungere godt mentalt. Denne drømmefasen er forbundet med raske øyebevegelser. Selv under søvn tar vi inn inntrykk fra utsiden, slik som tale, og som i våken tilstand filtrerer vi ut informasjon som ikke er relevant. En ny studie fra Australia viser imidlertid at under den delen av søvnen der vi drømmer stenger vi ute all informasjon, noe forskerne mener er hjernens beskyttelse mot forstyrrelser i en søvnfase som er så viktig for vår våken-fungering. Studien er publisert i Current Biology 14 mai i år. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/viten-paa-kort-tid/message

Denne episode handler om, hvordan hjernen påvirkes af stress. Vi forklarer om hjernebølger, og vores nervesystem, og du vil få gode råd med på vejen, så du får din hjerne ned i gear.

Vi bliver i høj grad udsat for velsmagende kalorietætte fødevare, om vi skal i Silvan og købe skruer eller om det er BR for at købe legetøj. Hvorfor ikke tilbyde et sundere alternativ? Har vi sparet penge ved at købe 2 kanelgifler for 18,- og 3 koster 20,-, når man vælger den sidste - eller har vi netop brugt 2 kroner ekstra, der kunne være sparet?

Vi bliver i høj grad udsat for velsmagende kalorietætte fødevare, om vi skal i Silvan og købe skruer eller om det er BR for at købe legetøj. Hvorfor ikke tilbyde et sundere alternativ? Har vi sparet penge ved at købe 2 kanelgifler for 18,- og 3 koster 20,-, når man vælger den sidste - eller har vi netop brugt 2 kroner ekstra, der kunne være sparet?

Hvad er det egentlig der gør forskellen på god og dårlig ledelse? Hjernens måde at fungere på kan lede os på sporet!

Psykolog Lene Vase Toft forsker i placebo og forklarer, hvordan forventninger, sindsstemning og omgivelserne hos lægen kan gøre os både raske og syge. Selv effekten af en hjerteoperation kan være ren placebovirkning. Ved nocebo – placebos onde tvilling – kan negative forventninger dæmpe behandlingers virkning eller give alvorlige 'bivirkninger' af uvirksom medicin.See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

‘Brainstorm' er sponsoreret af Lundbeckfonden*- »Hej doktor Mølgaard!«- »Jamen, er det ikke min yndlings-patient. Goddag hr. Koch - godt at se dig!«- »Doktor Mølgaard, jeg er simpelthen så forkølet, og jeg har galoperende hovedpine, fordi jeg hele tiden pudser næse - kan du hjælpe mig?!«- »Ej, din stakkel, det lyder virkelig træls! Forkølelsen går snart over, men vi skal have gjort noget ved den hovedpine. Nu skal du høre, hr. Koch: jeg har lige fået en helt ny hovedpinepille hjem, og den er virkelig god. Det er den bedste pille nogensinde!«Læger som doktor Mølgaard kan øge virkningen af en behandling ved hjælp af en helt særlig effekt: placeboeffekten! Og hvorfor kan han det? Det kan han, fordi enkle midler som en god læge-patient-relation og positiv omtale af medicinen, han udskriver, aktiverer placeboeffekten. Effekten er så potent, at patienten formentlig får det bedre, selv hvis doktor Mølgaard udskriver fup-behandling, der bestod af kalk-piller.Men hvordan behandler hjernen sig selv med 'snyd'? Hvad står der på hylderne i hjernens eget 'apotek'? Og er placeboeffekten så kraftig, at den kan erstatte ilt? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm. Medvirkende:Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet Brainstorm er på Instagram! Find profilen her. Og har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dkVærter: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch, Rikke Simone JørgensenLyddesign: Jais Baggestrøm KochRedaktion: Rikke Simone Jørgensen, Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch*Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Vi har flydd inn Sigve fra Sør-Afrika for å snakke om alt som skjer i SykepleiePluss for tiden, eller rettere sagt vår nye nettside MedEasy.no. Og når Sigve og Nils Christian treffes må det selvsagt nerdes litt også. I dag har de valgt å ta for seg hjernens anatomi.

‘Brainstorm' er sponsoreret af Lundbeckfonden*I denne episode sejler Brainstorm på efterårs-cruise og besøger hjernens eksotiske ø insula.Du kender det: en hyggelig middag hos en ven er slut, og du hopper på cyklen og vender næsen hjemad. Du kan vælge mellem to veje. Den ene er hurtigst men går igennem en menneskeforladt park. Den anden vej er længere, men til gengæld går den igennem en hyggelig gade i byen, hvor gadelamperne er tændt. Ingen af vejene er farlige, men en følelse i kroppen får dig til at vælge den sidste vej. Den ‘mavefornemmelse' skabes i hjerneområdet insula.Insula betyder ø på latin, og den har i mange år været en uudforsket og gådefuld hjerneregion, som forskere har haft svært ved at undersøge i dybden. Langsomt men sikkert bliver vi dog klogere og klogere på insula-lappen, og forskning viser, at den står for at skabe bevidsthed om, hvad der foregår i kroppens indre: føles mavesækken tom? Er blæren fyldt? Slår hjertet hurtigere normalt? Følelsen, af hvad der sker i kroppen, bruger vi også, når en ‘mavefornemmelse' fortæller os, at vi skal vælge den ene rute hjem fremfor den anden. Men hvor i hjernen ligger denne hjerne-ø? Hvorfor har forskere svært ved at undersøge regionen? Og hvorfor er det vigtigt, at vi husker at bruge vores insula? Det og meget andet får du svar på i denne efterårs-special, hvor Asbjørn og Jais også anbefaler dokumentarer, podcasts og bornholmske røgerier, du kan bruge tid på i din efterårsferie. Medvirkende:  Mark Schram Christensen, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dkOg Brainstorm er på Instagram! Find profilen her. Værter: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch, Rikke Simone JørgensenMusik: Jais Baggestrøm KochRedaktion: Rikke Simone Jørgensen, Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch*Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Tag Livet Tilbage har besøg af neuropsykolog og ekspert i neurorehabilitering, Lisbeth Juul Hansen. Lisbeth er i besiddelse af en kæmpe viden om hjernen og dens energi, og har i 17 år vejledt og hjulpet patienter og deres pårørende. Lyt med når Lisbeth fortæller om de psykiske følgevirkninger, som en hjerneskade kan føre med sig og hvad man kan gøre i hverdagen for at holde dem på afstand.

I Brainstorm's sommerserie tager Jais og Asbjørn på charterferie i den danske forskningsverden, og besøger forskere der fremviser deres yndlings hjerne-sights. Denne episodes rejseguide er hjerneforsker og pandelap-ekvilibrist, David Woldbye.Sidder din personlighed i pandelappen, hvordan hjælper præfrontal kortex dig gennem security i lufthavnen, og hvorfor er det en dårlig idé at få skudt en jernstang gennem hovedet, er bare nogle af de spørgsmål, David Woldbye besvarer i denne episode af Brainstorm's sommercruise.Sidst i episoden anbefaler Asbjørn og Jais en hjerne-tekst om flagermus og en hjerne-podcast om psykologi, du kan tjekke ud i din ferie. Medvirkende: David Woldbye, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dkOg Brainstorm er på Instagram! Find profilen her Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm KochMusik: Jais Baggestrøm KochRedaktion: Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch*Brainstorm er sponsoreret af Lundbeckfonden, og det er takket være sponsoratet, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm - Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Jais og Asbjørn tager på chartertur i den danske forskningsverden, og besøger forskere der fremviser deres yndlings-hjerne-sights, og dagens rejseguide er hjerneforsker og koglekirtel-entusiast, Gitte Moos Knudsen.Men hvad er koglekirtlen for noget? Ligner den en grankogle? Og passer det, at sjælen bor i den lille kirtel?Det får du svar på i denne udgave af ‘Brainstorm's sommer-cruise', hvor Asbjørn og Jais også anbefaler to gode hjerne-bøger, du kan læse i din ferie.Medvirkende: Gitte Moos Knudsen, professor på Københavns Universitet og overlæge ved Neurologisk afdeling på Rigshospitalet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dkOg Brainstorm er på Instagram! Find profilen her Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm KochRedaktion: Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch*Brainstorm er sponsoreret af Lundbeckfonden, og det er takket være sponsoratet, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm - Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Finnes det en evolusjonær unnskyldning for å dra seg om mårran? - Kan A og B-mennesker forklares evolusjonært? - Hvordan skaffe kjæreste - Kan dyr bli forelska? - Psykenes påvirkning på fysisk sykdom - Hvordan får flymotoren nok oksygen i høyden? - Går fugler på fuglesangkonsert? - Fryser man mindre når man slår lens? - Hvorfor blir det en vanndam rundt det kalde glasset? - Hvordan kommuniserer kunsten? I panelet: Psykolog Guro Løseth Nevrofysiker Marte Julie Sætra Zoolog Petter Bøckman

Forsker og lege Lasse Pihlstrøm om genteknologi og redigering av menneskers gener, om fiksing av fremtidige soldater - og hva Hiltler kunne gjort om han hadde visst, om Huntingtons sykdom og håp om en kur, om hjernens mysterier og hjernemassens sanser og følelser, om politikernes unnlatelsessynder - og om Gud. Med VGs politiske redaktør Hanne Skartveit. Research av Grete Ruud. Produsert av Magne Antonsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I denne uge skal vi omkring hormoner, der giver tømmermænd. Hjerner, der spiller Tetris. Og økonomer, der regner på klimaet. Vi kigger nærmere på ældgamle sokker. Vi giver en efterårs-vaccine mod klima-depression. Og det er alt sammen i denne uges Overblik. **Links:** * [Spørg forskerne, hvordan du kan spise klimavenligt, på Kulturnatten](https://videnskab.dk/kultur-samfund/spoerg-forskerne-hvordan-du-kan-spise-klimavenligt-paa-kulturnatten) * [’Tømmermændshormon’ beskytter dig mod for meget alkohol, antyder studier](https://videnskab.dk/krop-sundhed/toemmermaendshormon-beskytter-dig-mod-for-meget-alkohol-antyder-studier) * [De gamle ægyptere gik også med stribede sokker](https://videnskab.dk/naturvidenskab/de-gamle-aegyptere-gik-med-stribede-sokker) * [Nobelprisen i økonomi går til forskning i bæredygtig vækst](https://videnskab.dk/kultur-samfund/nobelprisen-i-oekonomi-gaar-til) * [FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet](https://videnskab.dk/naturvidenskab/ipcc-vi-er-noedt-til-at-traekke-co2-ud-af-luften-for-at-redde-klimaet) * [Forskere har forbundet tre menneskers hjerner](https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-har-forbundet-3-menneskers-hjerner-saa-de-kunne-spille-tetris) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch, Jonas Salomonsen **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Den nyfødte hjerne veier 400 gram og når vi er voksne er den blitt et kilo tyngre. Hjernen kan forandre seg på mange overraskende måter, ikke bare gå opp i vekt. Vi kan også selv gjøre noe for å forandre vår egen hjerne. "Psykiateket" er en serie arrangementer som lærer oss om psykisk helse, og dette foredraget er med Andreas J. Landsnes, overlege ved psykiatrisk avdeling på Sandviken Sykehus, om hvordan hjernen utvikler seg fra vi er født.

Lægevidenskaben har forlænget vores levealder, men i takt med at vi bliver ældre, vokser risikoen for demens og andre uhelbredelige hjernesygdomme. Hjerneprofessor Torben Moos fra Aalborg Universitet fortæller i "Brinkmann på P1" om forskning i metoder, der kan sende gavnlig medicin ind forbi den barriere, som beskytter hjernen så effektivt mod påvirkning udefra, at den er svær at behandle. Hjerneeksperten tror ikke på, at vi kommer til at udrydde hjernesygdomme. Men han håber, at det bliver muligt at opdage dem og bremse udviklingen af symptomer på et tidligt tidspunkt. Medvirkende: Professor Torben Moos, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet. Vært: Psykologiprofessor Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Carsten Nielsen.

Er du Windows- eller Mac-mand eller en helt tredje mand? Vi taler om styresystemer, og hvordan disse er blevet en religion for mange. Hjernens funktion i forbindelse med et systemskifte kommer også under luppen. Så gå ikke glip af denne  episode!

Hjernens år ble avsluttet denne uka. I 2015 har det kommet fram både ny forskning og hvordan vi kan forbygge hjerneskader. Så mange som 1 av 3 rammes av en nevrologisk skadet i løpet av livet - det kan være migrene, MS, hjerneslag eller demens. Forsker Edvard Moser, som i fjor fikk nobelprisen i medisin, mener den internasjonale hjerneforskningen ses på som den neste månelandingen. reporter Line Hødnebø

Abels tårn: Torkild Jemterud, paleontologen, hjerneforskeren og astrofysikeren svarer på lytternes populærvitenskapelige spørsmål. Dinosaurenes verden: I filmen Jurassic World benyttes det varmesøkende teknologi for å lokalisere skrekkøglene. Men hvis dyra var vekselsvarme, ville de ikke da ha samme temperatur som omgivelsene? Store øyne små øyne: Hvorfor har barn store øyne og gamle mennesker som farfar små øyne? Hjernens tenketilstand Hadde du hatt en hjernescanner kunne du sjekka, for endelig: Hjernens tenketilstand er nå funnet! Effekten av I-pader og mobiltelefoner Hvordan påvirker vår bruk av dem, våre øyne og kropper? Programleder Torkild Jemterud

I Tidsskriftets podkast for nr. 9/2007 kan du høre intervju med Espen Dietrichs, forfatter av artikkelen «Hjernens plastisitet – perspektiver for rehabilitering etter hjerneslag». Reporter: Eline Feiring. Les artikkelen her: https://tidsskriftet.no/2007/05/tema-hjerneslag/hjernens-plastisitet-perspektiver-rehabilitering-etter-hjerneslag