Podcasts about kirurg

Øystein Mæland har vært sykehusdirektør ved Akershus universitetssykehus i ti år og var gjest i Helhjerta for fem år siden. Han beskriver det som en stor glede og et privilegium å lede sykehuset. Sykehuset har 12,000 ansatte og har opplevd økt antall henvisninger etter pandemien, noe som krever ekstra innsats. Det er økt fokus på å fordele oppgaver, slik at de ansatte opplever at de oppgavene man faktisk gjør, stemmer overens med den kompetansen man har. Tillit og støtte til de ansatte er her helt avgjørende, mener Mæland. Mæland skulle ønske han hadde mer tid til å besøke sykehusets mange avdelinger, da dette er både hyggelig og inspirerende. Utnevnelsen av månedens medarbeider er en jevnlig påminnelse om hvor mange dyktige ansatte som jobber på sykehuset.

Fra podcast til scenen Normalt finder du kun Anæstesi A-Z i dine øregange, men fredag 15/11 indtog vi scenen til DASAIMs årsmøde. Årsmødeudvalget havde inviteret os til at vise, hvad podcastet formatet kan, for konferencer, for læring og for liv til den viden vi deler på disse typer events, der som udgangspunkt kræver tilstedeværelse. Vi er vildt glade for at kunne bidrage til at sikre at den samtale, vi havde på scenen, også kan leve efterfølgende og deles med dig, der ikke var der og tog vagten for os andre. Årsmødet er der ikke noget nyt i, men i år var der skruet gevaldigt op, ikke kun for deltagerantal, men også for program, format og fest i anledningen af vores 75 års jubilæum. Og man kan vist roligt sige, at #DASAIM75 bliver svær at slå. Udover at ende i vores vanlige podcastfeed, bliver det også vores debut med at optage vores episoder på video. I øvrigt et format vi har planer om at fortsætte, når muligheden byder sig. Du kan helt uden yderligere introduktion se vores video-podcast her: https://youtu.be/UlzQRcwkmCA Præhabilitering Hvad i alverden er det, og er det noget anæstesiologer skal blande sig i? Det synes episodens gæsteekspert, Rasmus Dahlin Bojesen, som vi havde med live på scenen. Se Rasmus' publikationer om emnet her. Vi skal helt tilbage til 1946 i en publikation i BMJ for at finde den første beskrivelse af begrebet. PREHABILITATION, rehabilitation, and revocation in the Army (pubmed) Her handlede det om at det store problem med soldater i alt for dårlig form under 2.den verdenskrig. Løst med en multimodal indsats bestående af en kombination af ernæring, træning og uddannelse for at bedre soldaternes fysiske og mentale formåen. En særdeles succesfuld intervention, der nu som koncept vinder stor indpas hos vores kirurgiske kolleger og som er dagens gæsteekspert Rasmus Dahlin Bojesens ekspertområde. Følg linket og bliv klogere på Rasmus' omfangsrige forskning til gavn for vores fælles patienter. Præhabilitering - er det noget for anæstesiologer? I vores samtale med Rasmus er han på markedet efter en anæstesiolog. I vores første indledende samtaler med ham forud for optagelsen, fik man næsten lyst til at oprette en kontaktannonce for ham. " Pligtopfyldende omsorgsfuld kirurg søger seriøs organiseret anæstesilæge til langdistanceforhold i en kompliceret og omskiftelig relation med træningsmotiveret patient" Hvor en anæstesilæge i en kirurgs humoristiske øjne anvendes til mallampatiscoring er der fra den præhabiliteringsglade kirurg et ønske om et større samarbejde med anæstesilægen langt tidligere i patientforløbet. Vores forståelse for fysiologi og erfaring med håndtering af de kirurgiske stressrespons er vigtig viden for patientens forløb. Vores fælles viden om scoringssystemer og om hvilke patienter, der tolerere store, langvarige anæstesier og hvem der er i øget risiko i den perioperative periode er information og input vores kirurgiske kolleger ønsker og mangler. Den særlige viden om hvilke anæstesiteknikker, der kan gavne eller skade forskellige patientpopulationer er et område hvor vi i høj grad kan bidrage med noget der er helt unikt anæstesiologisk. Og vores evne til også at turde tale om det svære i livet, inklusiv fravalg af behandling og afslutningen på livet kan have stor betydning for patientens valg og vej gennem patientrejsen. Et præhabiliteringsforløb behøver nemlig ikke altid ende med kirurgi. Anæstesilægen er i udlandet ikke den eneste ikke-kirurg, der er involveret i præhabilitering, ofte er geriatere og internmedicinere tæt involveret. Fra den anæstesiologiske synsvinkel mangler der nok alligevel en form for samlende figur for det interhospitale fulde perioperative forløb, som har en bred forståelse af både det fysiologiske, kirurgiske og det medicinske, der er i spil omkring patienten. Så selv om anæstesilægen ikke selv skal lave LFU, EKKO eller gangtest, vil det være naturligt for os at bidrage til det samlede patientforløb som e...

I det här avsnittet möter vi läkaren och professorn Bengt Jeppsson – en pionjär inom tarmhälsa och medgrundare av Probi. Vi får höra om hans resa från livet som kirurg till att bli en ledande aktör inom tarmforskning. Bengt delar med sig av hur han blev sin egen försökskanin i experimentens tidiga skede, till hur probiotikan fick sitt genombrott i form av drycken ProViva.Bengt berättar att hela 70 procent av vårt immunförsvar styrs av tarmbakterier, och att tarmens mående har stor påverkan på hela vår hälsa. Han lyfter även hur processad mat skadar vår tarmflora, och varför rött kött kan vara skadligt för oss på lång sikt. Vi får också svar på frågor som: Vad är egentligen en läckande tarm och hur påverkar det kroppen? Kan en tarmsköljning hjälpa vår tarmhälsa? Och vad är det som orsakar IBS?Men det stannar inte där. Vi dyker också in i den fascinerande kopplingen mellan tarmen och hjärnan. Hur tarmhälsan faktiskt kan påverka våra kognitiva förmågor och varför Probis nya produkt, Probi Sense, kan vara ett spännande steg framåt för att stärka den mentala hälsan.Slutligen förklarar Bengt varför allt fler upplever magproblem i dagens samhälle och hur probiotika kan vara en potentiell lösning många av de hälsoproblem vi ser idag. Om du vill förstå på vilket sätt tarmen spelar en avgörande roll för hälsan och få tips på hur du kan ta bättre hand om den, är det här ett avsnitt som du inte vill missa!Ta del av Framgångsakademins kurser.Beställ "Mitt Framgångsår".Följ Alexander Pärleros på Instagram.Följ Alexander Pärleros på Tiktok.Bästa tipsen från avsnittet i Nyhetsbrevet.I samarbete med Convendum.Läs mer om Probi, Sveriges mest sålda kosttillskott med probiotika, via deras hemsida. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Pål Wiik er født og oppvokst på en gård i nærheten av Ålesund, og lærte allerede i barndommen om viktigheten av å jobbe sammen, og å få til ting sammen. Han lærte også mye om praktisk arbeid, noe som kanskje var med på avgjørelsen om å bli kirurg og ikke psykiater. En god snekker må være ganske smart i hodet, og en god kirurg må være god til å utføre praktiske oppgaver! Pål Wiik er begge deler, han er smart i hodet og god til å snekre, i tillegg til at han har et stort hjerte og en kjærlighet for menneskerv - og ble dermed en god gastrokirurg. Han har nå snart lagt bak seg en lang karrieret som kirurg, som leder for andre kirurger, og som fagleder for hele sykehuset. Pål Wiik skal nå snart gjøre noe annerledes. Han liker ikke å snakke om at han skal bli pensjonist, og det skal han kanskje heller ikke bli, for det første han skal ta fatt på når han er ferdig med å være fagdirektør, er kvantefysikk!

Bolečin je manj, izguba krvi je manjša, manj je zapletov in manj brazgotinOpis: »Kirurški robotski sistem »da Vinci« je sestavljen iz konzole in robota. Kirurg sedi med posegom pred konzolo in z njo vodi robotske roke, na katere so pritrjeni kirurški instrumenti. Z njimi robot zareže v bolnikovo tkivo.« Za slovenskimi kirurgi je že več kot 4.000 operativnih posegov, ki so jih izvedli s pomočjo robota. Od tega so jih 3.000 izvedli v Splošni bolnišnici Celje, 1.000 pa v Kliničnem centru Ljubljana. Po zahtevnih uroloških operacijah in po kompleksnih posegih v trebušni votlini so se letos v Ljubljani lotili še operacij na področju ginekologije. O prednostih robotske kirurgije smo govorili z ginekologinjo dr. Mijo Blaganje, abdominalnim kirurgom dr. Janom Groskom in urologom Juretom Bizjakom (vsi UKC Ljubljana). Pripravil Iztok Konc. Kirurški robot je v UKC Ljubljana v pogonu dan in noč TUKAJ

Trije vrhunski strokovnjaki o izzivih robotske kirurgijeNaslednja vest se je za slovenske bolnice in bolnike še pred petnajstimi leti zdela kot znanstvena fantastika: »Kirurški robotski sistem »da Vinci« je sestavljen iz konzole in robota. Kirurg sedi med posegom pred konzolo in z njo vodi robotske roke, na katere so pritrjeni kirurški instrumenti. Z njimi robot zareže v bolnikovo tkivo.« Danes pa je tudi za slovenskimi kirurgi že več kot 4.000 operativnih posegov, ki so jih izvedli s pomočjo robota. V Sloveniji delujeta dva robotska sistema: eden je v Splošni bolnišnici Celje, drugi v Kliničnem centru v Ljubljani. Z njima opravljajo posege na področju urologije, abdominalne kirurgije in ginekologije. Pomembne prednosti in uspehe robotske kirurgije lahko zasenčijo nekatere težave in neuresničeni načrti. Tudi o njih v oddaji Glasovi svetov. Sodelujejo: ginekologinja dr. Mija Blaganje s KO za ginekologijo Ginekološke klinike UKC Ljubljana, abdominalni kirurg dr. Jan Grosek s KO za abdominalno kirurgijo Kirurške klinike in urolog Jure Bizjak s KO za urologijo Kirurške klinike UKC Ljubljana. Pripravil Iztok Konc. Foto: UKC Ljubljana

Doktori u Hrvatskoj čine čuda uprkos oskudnim uslovima.Razdvajanje sijamskih bliznakinja, (re)transplantacija srca, jedinstveni i revolucionarni zahvati koji se do sada nisu radili nigde u svetu. Koleginica Petra Švarc nam predstavlja uspehe lekara, a jednom od njih, prof. Dinku Vidoviću u Kelnu će biti uručena nagrada za uspešno rešen najizazovniji i najzahtevniji hirurški slučaj u svetu. U razgovoru sa Borisom Rabrenovićem, prof. Vidović objašnjava i koje kvalitete mora da ima vrhunski hirurg. Von Boris Rabrenovic.

Hundre raringer møtes for å nerde. Tre av dem, en rettsmedisiner, en naturforvalter og en fysiker, griper mikrofonene for å underholde de andre raringene.Raringer:Ida Kathrine Gravensteen (@idarettsmedisiner),Ivar Lien (@nysgjerrivar),Andreas Wahl (@andreas__wahl) 

V tokratni epizodi ELLE podkasta voditeljica Petra Windschnurer gosti Igorja Višnjarja, doktorja medicine, specialista kirurgije, ki svoje poslanstvo in delo na kliniki za estetsko kirurgijo in estetsko medicino, Kliniki Višnjar, opiše kot deljenje sreče, zadovoljstva in samozavesti. Celotnemu pogovoru lahko prisluhnete ⁠na platformi Metroplay⁠. Najdete nas tudi na: ⁠SPLETNA STRAN⁠ ⁠INSTAGRAM⁠ ⁠FACEBOOK⁠ ⁠TWITTER⁠ ⁠Instagram voditeljice⁠ Petre Windschnurer. ⁠Instagram gosta Igorja Višnjarja.

V zadnjem delu serije Zdravstvo 3.0 povzemamo mnenja, predloge in vprašanja petih zdravnic in zdravnikov, s katerimi smo se pogovarjali o zdravju, zdravljenju in zdravstvu. Tatjana Pirc je odgovore in komentarje vztrajno iskala pri predsedniku vlade Robertu Golobu, ki začasno vodi tudi ministrstvo za zdravje.Zapiski: Zdravstvo 3.0: Kirurg potrebuje razum, srce in roko; Zdravstvo 3.0: Vsi umremo, a o smrti se ne govori; Zdravstvo 3.0: Sprašujte, dokler ne dobite odgovora; Zdravstvo 3.0: Najlažje je napisati recept ali napotnico; Zdravstvo 3.0: Tudi podeželski otroci imajo pravico do lepega nasmeha;    

Dr. Sanda Lah Kravanja je specialistka zobne in čeljustne ortopedije, ki ima v Bovcu zasebni dentalni center, v njem pa delujejo tudi tri ordinacije s koncesijo, zobna in specialistični ortodontski ordinaciji v Bovcu in Tolminu.V Posočje je prišla pred tridesetimi leti, začela kot šolska zobozdravnica, potem pa se je odločila, da izstopi iz javnega zdravstva. Odprla je zasebno samoplačniško zobno ordinacijo, doživela marsikaj, tudi rušilni potres v Posočju, ki je poškodoval njihovo hišo in ordinacijo. Vedno je sledila novostim, se izobraževala in uspešno končala specializacijo. Takrat se je tri leta skoraj vsak dan iz Bovca vozila v Ljubljano in nazaj, kar ni mačji kašelj. Sanda Lah Kravanja je tudi predsednica Slovenskega ortodontskega društva, ki dejavno sodeluje pri iskanju rešitev za skrajševanje nedopustno dolgih čakalnih dob v ortodontiji. V seriji Zdravstvo 3.0 se Tatjana Pirc z zdravnicami in zdravniki pogovarja o zdravju, zdravljenju in zdravstvu. Zapiski: Zdravstvo 3.0: Kirurg potrebuje razum, srce in roko; Zdravstvo 3.0: Vsi umremo, a o smrti se ne govori; Zdravstvo 3.0: Sprašujte, dokler ne dobite odgovora; Zdravstvo 3.0: Najlažje je napisati recept ali napotnico; Zdravstvo 3.0: Zdravstvo 3.0: Se vam zdi, da je politična volja zdravstvo izboljšati, preden se zruši?  

Dr. Jaka Strel je specialist družinske medicine iz zasebne ambulante v Žireh. V pogovoru pripoveduje o delu v ambulanti in na terenu, o odnosih s pacienti, povezanosti ambulante z lokalno skupnostjo, pa tudi o tem, kako in zakaj spodbujajo ljudi k bolj zdravemu življenju, kar je eden izmed razlogov, da je v njihovi ambulanti zaposlena kineziologinja. Doktor Strel pojasni, zakaj pravi, da je najlažje napisati recept ali napotnico, oceni delovanje našega zdravstvenega sistema, razmišlja o tem, kako bi se morali lotiti težav zaradi pomanjkanja družinskih zdravnikov, na koncu pa odgovori tudi na vprašanje, kako si predstavlja slovensko zdravstvo po letu 2030. V seriji Zdravstvo 3.0 se Tatjana Pirc z zdravnicami in zdravniki pogovarja o zdravju, zdravljenju in zdravstvu. Zapiski: Zdravstvo 3.0: Kirurg potrebuje razum, srce in roko; Zdravstvo 3.0: Vsi umremo, a o smrti se ne govori; Zdravstvo 3.0: Sprašujte, dokler ne dobite odgovora; Zdravstvo 3.0: Tudi podeželski otroci imajo pravico do lepega nasmeha; Zdravstvo 3.0: Se vam zdi, da je politična volja zdravstvo izboljšati, preden se zruši?  

Gostja serije Zdravstvo 3.0 je anesteziologinja Anita Mrvar Brečko z UKC Ljubljana. Pripoveduje o delu na urgenci, reševanju življenj in skrbi za najtežje bolnike in poškodovance, opisuje helikopterske prevoze pacientov, govori tudi o specialističnih izpitih, "s katerimi mladi zdravniki postanejo pravi zdravniki". Nad študenti medicine in novo generacijo zdravnic in zdravnikov je navdušena, zato je ne skrbi za prihodnost. Predava, raziskuje, piše članke, nenehno izpopolnjuje svoje znanje, pogosto razmišlja in razpravlja, kako bi bilo mogoče izboljšati onemogel slovenski zdravstveni sistem. Pacientom in njihovim svojcem svetuje, naj zdravstveno osebje sprašujejo, dokler ne dobijo odgovora. Dr. Anita Mrvar Brečko je res predana svojemu delu. Takole pravi: "Biti zdravnik ni poklic, ampak način življenja."V seriji Zdravstvo 3.0 se Tatjana Pirc z zdravnicami in zdravniki pogovarja o zdravju, zdravljenju in zdravstvu. Zapiski: Zdravstvo 3.0: Kirurg potrebuje razum, srce in roko; Zdravstvo 3.0: Vsi umremo, a o smrti se ne govori; Zdravstvo 3.0: Najlažje je napisati recept ali napotnico; Zdravstvo 3.0: Tudi podeželski otroci imajo pravico do lepega nasmeha; Zdravstvo 3.0: Se vam zdi, da je politična volja zdravstvo izboljšati, preden se zruši?  

Keramik är helvetet! Dricka vin ur egen lerklump? En positiv vattenbrist! Ebba har fostrat en vrålande nepobaby. Cecilia finner sitt inre öga - men Johanna finner bara en u-båt.

Dr. Alenka Strdin Košir, specialistka interne in intenzivne medicine, ki vodi enoto za intenzivno infektologijo UKC Maribor, se pri svojem delu nenehno giblje med življenjem in smrtjo. Tudi zanjo velja, da je eden izmed stebrov, ki majavo zdravstveno stavbo držijo pokonci. V intervjuju pripoveduje o tem, kako je potekalo delo v covid intenzivni enoti, ki jo je vodila med epidemijo, o krizi zdravstva, mladih zdravnikih; opaža, da je smrt v družbi (in celo v zdravstvu!) postala tabu, da se o tem premalo pogovarjamo; pojasni, zakaj pogosto odpotuje v Ugando; razloži, zakaj so bolnišnične okužbe tako velik problem; odgovori pa tudi na vprašanje, kakšno bo slovensko zdravstvo leta 2030. V seriji Zdravstvo 3.0 se Tatjana Pirc z zdravnicami in zdravniki pogovarja o zdravju, zdravljenju in zdravstvu. Vsak torek ob 12.00 na Valu 202 in v epizodah podkasta Zgodbe. Zapiski: Zdravstvo 3.0: Kirurg potrebuje razum, srce in roko; Zdravstvo 3.0: Sprašujte, dokler ne dobite odgovora; Zdravstvo 3.0: Najlažje je napisati recept ali napotnico; Zdravstvo 3.0: Tudi podeželski otroci imajo pravico do lepega nasmeha; Zdravstvo 3.0: Se vam zdi, da je politična volja zdravstvo izboljšati, preden se zruši?  

Prof. dr. Matej Cimerman, specialist splošne kirurgije in travmatologije, predstojnik Kliničnega oddelka za travmatologijo UKC Ljubljana, pravi, da se moramo, ko rešujemo naše zdravstvo, odločiti tudi, kaj bomo naredili z vrhunsko medicino. V seriji Zdravstvo 3.0 se Tatjana Pirc z zdravnicami in zdravniki pogovarja o zdravju, zdravljenju in zdravstvu.Zapiski: Zdravstvo 3.0: Vsi umremo, a o smrti se ne govori; Zdravstvo 3.0: Sprašujte, dokler ne dobite odgovora; Zdravstvo 3.0: Najlažje je napisati recept ali napotnico; Zdravstvo 3.0: Tudi podeželski otroci imajo pravico do lepega nasmeha; Zdravstvo 3.0: Se vam zdi, da je politična volja zdravstvo izboljšati, preden se zruši?  

I ugens Småt Brændbart går vi først tæt på de gamle mænd på ortopædkirurgisk afd. på Aarhus Universitetshospital. 1950'erne har nemlig ringet, de vil have deres kvindesyn tilbage.Dernæst prøver vi at finde hoved og hale i sagen om den nu tidligere formand for venstrefløjspartiet Rødt i Norge, Bjørnar Moxnes, der har måttet trække sig fra formandsposten i partiet, efter han stjal et par Hugo Boss solbriller i lufthavnen. Læren er vist at hverken sandhed eller løgne duer i et kriserespons, når man er en tyv.Værter:Martin Martensen-LarsenAnna ThygesenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Marie Louise Sunde er lege med PhD innenfor gastrokirurgi, og er idag CEO for selskapet Equality Check! Dersom du scroller nedover på denne podkasten så vil dere finne et tidligere intervju med henne. I denne episoden vil du bli bedre kjent med Marie som student, lege og likestillingsforkjemper. Intervjuet av medisinstudenten Hivi Mamsar.

Akutläkarvänner! Podden tog påsklov som snart övergår i sommarlov men innan vi tar (mer) ledigt har vi gjort ett avsnitt med Sveriges Akutläkare nr 80: Marcus Larsson som tar oss på en resa från Helsingborg via snöskottning i Sunderbyn till sjukhusbyggande i Förenade Arabemiraten. Vi pratar också om hur man blir trovärdig som chef och varför Marcus vill renodla vad akutläkare ska jobba med. Hörs nästa gång i höst xoxo Arin, Hani och Hilda

Hvorfor oppfører en kirurg seg som en psykolog? Er Jon egentlig den biologiske faren? Er Angelica den beste karakteren i filmen? Vi spekulerer til vi blir gul og blå.Filmen Pax fra 2011 er kanskje den mest debaterte norske filmen, som "ingen" har hørt om. Store navn som Kristoffer Joner og Anneke von der Lippe er med. Tidsperspektivet i filmen hopper og danser litt. Vi ble mildt sakt usikker allerede i første scene.Vi undrer oss veldig over både karakterer og strukturen i filmen. Hva føler egentlig karaterene i denne filmen? Vi vet rett og slett ikke, men det spørsmålet vi egentlig sitter igjen med er: Ville filmen blitt bedre med enda flere millioner i budsjett?LINKER:Kortfilm: «1994»https://www.youtube.com/watch?v=HiJZsJutqMYFlickorna fra Småland (The Derby Rythm Boys)https://open.spotify.com/track/5dqcEeW0P35Mitp4u14Jbl?si=942dd6a80e1a47abFILMER NEVNT:Oslo, 31. august (2011)Tree of life (2011)Limbo (2011)1994 (2010)Elling (2001)Over stork og stein (1994)Veiviseren (1987)Pathfinder (2007)Salmer fra kjøkkenet (2003)Hodet over vannet (1993)De dødes tjern (1958)KONTAKT OG SOSIALE MEDIER:Epost: post@norskfilmer.nohttps://www.facebook.com/norskfilmerhttps://www.instagram.com/norsk_film_er/Support this podcast at — https://redcircle.com/norsk-film-er/donations

Nyheterna Radio 17.00

Georg Julin har lavet podcast om problemerne med bl.a. psykiatrien, men ser nu også på det generelt omdiskuterede emne – sundhedsvæsenet og de fem regioner. Tidligere chef og kirurg Ulf Helgstrand, Rigshospitalet, sagde op i[...]

Selv om det var virkelig hårdt at være patient i midten af 1800-tallet, så var det faktisk næsten mindst lige så slemt at være læge. For omkring 1840 begynder en bindegal gynækolog at sprede nogle vanvittige idéer. Bogstaveligt talt! Han mente nemlig at læger burde vaske deres hænder før de stak dem ind i den næste patient. Bindegalt! Fis og humbug! Mage til pseudovidenskab skal man lede længe efter!Hør med når Nikolaj giver os Victoriansk medicin del 2 om Ignaz Semmelweis og hans beviser på at håndvask kan redde liv.Support the showKøb billet til vores liveshow i Odense! Bit.ly/vu_liveHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.appDu kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

Forfattaren skildrar ein Tesla-kjørende, empatilaus mann i «Kirurgen». Men blir han for einsidig? lurer kritikar Marta Norheim. Hør episoden i appen NRK Radio

Dr Macchiarini dömd för vållande till kroppsskada, grovt brott.”Oredlighet i forskning” - vad är det?Läkaren: ”En gång var jag kär i Macchiarini…”Narcissism som personlighetssyndrom.Möjliggörarna – vilket ansvar har de/vi?En annan ”stjärnkirurg” kom till Karolinska på 80-talet.Duperandets glädje: lögnarens kick när vi låter oss luras. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Verdens mest krevende yrke? Kirurg? Pilot? Astronaut? Nei, disse yrkene er simple og enkle til sammenligning med det yrket jeg snakker om i denne julebonus episoden! God Jul, ta et godt valg! 

Kirurg, ki se ukvarja z zapleteno in zahtevno operacijo, mora biti skrajno pazljiv in pozoren na vsako malenkost, sicer lahko hitro naredi kako usodno napako za svojega pacienta. To lahko doseže le tedaj, če ima razvit čut odgovornosti in se čuti odgovornega za morebitni neuspeh operacije tudi tedaj, če je naredil vse, kar je mogel. Podobno znanstvenik, ki razvija svojo znanstveno domnevo, povsem načrtno opravlja zahtevna opazovanja in poskuse, pri čemer mora biti skrajno pazljiv in pozoren na vsako malenkost. Tudi on lahko doseže takšno pozornost le tedaj, če se čuti odgovornega za morebitne napake v postopkih, pa čeprav je delal po svojih najboljših močeh. Takih primerov je seveda še več, srečamo jih tako pri velikih, izjemnih delih kot pri povsem vsakdanjih opravilih, kot je npr. čiščenje stanovanja ali vožnja avtomobila. Za vse pa je značilno povezovanje skrajne pazljivosti in pozornosti pri svojem početju ter občutka odgovornosti za morebiten neuspeh, tudi tedaj, če smo ravnali po svojih najboljših močeh in v dobri veri, da delamo prav. Zdi se, da se to dogaja pri opravljanju takšnih opravil, del ali nalog, ki se jim posvečamo z vsem srcem in nas vsaj začasno povsem zaokupirajo. Tedaj se od nas zahteva skrajna pazljivost in pozornost. Vendar takšno pazljivost in pozornost lahko razvijemo in ohranjamo le tedaj, če občutimo neke vrste notranjo zadolženost za uspeh tega početja. Pri tem moramo to zadolženost sprejeti prostovoljno in brez zadržkov. Od tod izhaja tudi na videz nerazumen občutek odgovornosti za morebiten neuspeh svojega početja tudi tedaj, če smo storili vse, kar je bilo v naši moči. Res je, vsakdo ni sposoben ali voljan sprejeti tovrstne zadolženosti svojemu početju, morda prav zato, ker se boji sprejemati tako obsežne odgovornosti zanj. Vendar pa oni, ki takšno zadolženost zna in zmore sprejeti, globlje dojema svoje delo, recimo da »dojema duha svojega dela« in ne zgolj svoje namene, sredstva in okoliščine. Podobno on globlje dojema tudi samega sebe, recimo da »dojema globino svojega duha« in ne zgolj intenzivnost svojega trenutnega doživljanja, želja in strahov. Velja se potruditi za takšen način notranje zavezanosti temu, kar počnemo, pa čeprav pri morda na videz malenkostnih opravilih, kajti tako ohranjamo svojo pripravljenost, da delujemo zavestno in odgovorno tudi v težavnejših okoliščinah.

Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Kevin äter dadlar och Danne ger en kirurg en utmaning.

Ingeborg hyller frizzy hår og skeive tenner, Annette dypdykker i erogene soner, og vi gleder oss til Zorba og syden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velika skrb strokovne pa tudi širše javnosti je, ali bo slovenski zdravstveni sistem zdržal; ali bo za bolnike s covidom na voljo dovolj prostih bolniških postelj in zdravstvenega osebja. Najboljši pregled nad stanjem v bolnišnicah ima zdravnik Robert Carotta iz Splošne bolnišnice Jesenice. O trenutnih razmerah bo govoril v tokratni oddaji Ultrazvok. V ospredju pa ne bodo le številke. Doktor Carotta se je namreč lani oktobra tudi sam okužil z novim koronavirusom. »Covid človeka res podre,« potrjuje. Čeprav je mimo že šest mesecev, še vedno čuti posledice bolezni, ki se kažejo še zlasti v povišanem krvnem tlaku in z motnjo v delovanju ledvic. Več pa v Ultrazvoku; tudi o možnem delnem bolnišničnem »lockdownu«. Foto: TV Slovenija

Hej alla härliga! Välkomna till ett nytt avsnitt där jag Malin Rosén samtalar med Rikard Karlsson om vikten att möta sig själv och därmed tystnaden. Rikard Karlsson har under årens lopp alltmer kommit att fascineras av de oändliga möjligheter som finns i varje interaktion när människor möts. I sitt arbete som Kirurg har Rikard insett hur mötet med människor påverkar det förtroende hans patienter känner för honom och hans arbete. Nu har han skrivit en bok om närvaron och varför han anser att vi behöver bli bättre på att ta medvetna val för att på så sätt bli den bästa möjliga versionen av oss själva.   ”Jag är väldigt förtjust i tystnaden men om man bryter tystnaden får snart blir det inga ord”. – Rikard Karlsson   Om du uppskattar mitt arbete med podden vore jag tacksam om du ville stötta den genom att skicka ett valfritt bidrag till swish-nummer: 0708476682 /Malin 

I denne episoden får du et innblikk i en kirurgisk avdeling og hverdagen til en kirurg. Geir Arne Larsen er avdelingsleder for 150 medarbeidere ved Gastrokirurgisk avdeling på Ahus. Han er opptatt av hvordan vi kan utvikle helsetjenesten og hele tiden forbedre oss. Du får høre om pasientmøter og klagesaker, men også om nye tiltak som prehabilitering og operasjonsroboter.

När kirurgen Leonid Rogozov 1961 upptäcker att han har blindtarmsinflammation är han den ende läkaren på hundratals mil. Tillsammans med sina kollegor på den sovjetiska polarforskningsstationen Novolazarevskaya förbereder han därför, med livet som insats, ett världsunikt ingrepp: han ska operera bort sin egen blindtarm. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Flere og flere klinikker oplever en stigning i efterspørgslen af kosmetiske behandlinger og operationer blandt mænd. Kirurg hos AK Nygart, Anders Ulrik, fortæller i denne episode af Skønhedsguiden hvordan han oplever tendensen. Vi tager også en snak om fordomme, og om hvorfor flere mænd er begyndt at tage kosmetiske behandler til sig.Vil du gerne vide mere?Læs mere om Daddy Do-overs.Book en tid online.Hvor kan du finde AK Nygart?HjemmesideFacebookInstagramYoutube

Marie Louise Sunde (32)er lege med doktorgrad innenfor gastrokirurgi. Hun var med å starte kampanjen #hunspanderer mot diskriminering, og driver nå selskapet Equality Check. I denne episoden forteller Marie om studietiden, turnuslegelivet og hennes glødende kjærlighet til kirurgifaget. Vi snakker om alt fra likestilling til ileopouchanalanastomoser. Vi får også en detaljert fremstilling av omstendighetene som ledet til at hun måtte slutte i drømmejobben som lege i spesialisering i kirurgi på Ahus. Følg oss på Instagram @medisinstudentsnap Intervjuet av @hermanegenberg

Hva gjør helsepersonell når pårørende ikke ønsker smertelindring? Hva hvis noen har reservert seg mot å motta blod og plutselig trenger det akutt? Hvordan tar vi kloke beslutninger under stort press? Medisinen er full av etiske dilemma, og i denne podkasten kan du høre den engasjerende anestesilegen og advokaten, Jørgen Dahlberg, diskutere interessante eksempler.

Predstavili smo knjigo Partizanski kirurg. Avtor je novozelandski kirurg Lindsay Rogers, ki je knjigo napisal že davnega leta 1957. Njegova najbolj kritična opažanja so bila v prvi slovenski izdaji iz leta 1962 preprosto izločena, zdaj pa je besedilo objavljeno v celoti. Prevajalka knjige je publicistka Alenka Puhar, ki bo v oddaji spregovorila tudi o partijski cenzuri.

Predstavili smo knjigo Partizanski kirurg. Avtor je novozelandski kirurg Lindsay Rogers, ki je knjigo napisal že davnega leta 1957. Njegova najbolj kritična opažanja so bila v prvi slovenski izdaji iz leta 1962 preprosto izločena, zdaj pa je besedilo objavljeno v celoti. Prevajalka knjige je publicistka Alenka Puhar, ki bo v oddaji spregovorila tudi o partijski cenzuri.

V oddaji Ultrazvok se posvetimo tudi zdravstvenim težavam, o katerih marsikdo ne spregovori na glas. Tokrat o analnogenitalnih bradavicah ali kondilomih. » Kadar gre za težave z bradavicami na spolovilu ali zadnjiku, se ljudje še vedno zelo pozno odločijo za pregled pri specialistu,« je jasen doc. dr. Boštjan Mlakar iz Zasebne klinike Zdrav splet. Kirurg, ki se v svoji ambulanti ukvarja z analnim in spolnim zdravjem, bo v oddaji Ultrazvok pojasnil, kako se okužimo s povzročitelji bradavic in kakšni so postopki zdravljenja. Opozoril bo tudi, kdaj bi morali nujno na pregled spolovila in zadnjika. Za vas ga je pred mikrofon povabil Iztok Konc. Foto: derneuemann/ Pixabay, cc

Tanzania er et land i Østafrika, og trods massiv udvikling i de seneste årtier har landet fortsat mange udfordringer. Da Stetoskopet var i Tanzania ville vi gerne snakke om nogle af de problemer landet har, men som kirurgen Mohammed Shafiq illustrerer kan det være farligt at stille Tanzanias sundhedssystem i et negativt lys. Derudover snakker vi om Hans Roslings bog, Factfulness, og Forskernyt byder på et NEJM-studie, hvor man har gjort lige det man ikke må; givet antibiotika til alle uden indikation - og det øger overlevelsen (blandt udsatte Afrikanske børn)!Medvirkende: Dr. Mohammed Shafiq, Ida, Agnes og UlrikIndslag: 7:00 Dr. Mohammed Shafiq, 23:00 Forskernyt, 27:20 Anmeldelse af Factfulness

I dagens episode snakker jeg om hvordan møte med kirurgen litt og hva vi gikk igjennom på kostholdskurset som alle må igjennom før operasjonen. Jeg snakker også litt om tankegangen min rundt hva jeg deler og ikke deler, og hvorfor jeg ikke ønsker å gå ut offentlig med operasjonsdato. 

Ægget uden ænder. Påskeliljerne må ikke spises. Berømte sidste ord. Siamesiske tvillinger på hashdate. Rappede sig til mild dom.Hvad fåre-går der med hotelmagien? Lotte Due og Jesper Spiegelhauer. Kirurg med dysfunktionel familie.

Ægget uden ænder. Påskeliljerne må ikke spises. Berømte sidste ord. Siamesiske tvillinger på hashdate. Rappede sig til mild dom.Hvad fåre-går der med hotelmagien? Lotte Due og Jesper Spiegelhauer. Kirurg med dysfunktionel familie.

YRKE: Ortopedisk kirurg by KOLON

Tole je tradicionalna praznična oddaja Festivus. Oziroma. Tole smo pač posneli. Apparatus je tudi na Twitterju in Facebooku. Oddajo lahko podprete tudi osebno. Zapiski: Anže: Kirurg se je podpisoval na jetra Medved oborožen z dvema puškama Netflix gledanost Boki: McVegan Kissinger Jetpack Dubai Police Godler: Sexsomnia Justin Bieber Sex Doll Lase je jedla  Pižama: CIA še […]

Tole je tradicionalna praznična oddaja Festivus. Oziroma. Tole smo pač posneli. Apparatus je tudi na Twitterju in Facebooku. Oddajo lahko podprete tudi osebno. Zapiski: Anže: Kirurg se je podpisoval na jetra Medved oborožen z dvema puškama Netflix gledanost Boki: McVegan Kissinger Jetpack Dubai Police Godler: Sexsomnia Justin Bieber Sex Doll Lase je jedla  Pižama: CIA še […]

Tole je tradicionalna praznična oddaja Festivus. Oziroma. Tole smo pač posneli. Apparatus je tudi na Twitterju in Facebooku. Oddajo lahko podprete tudi osebno. Zapiski: Anže: Kirurg se je podpisoval na jetra Medved oborožen z dvema puškama Netflix gledanost Boki: McVegan Kissinger Jetpack Dubai Police Godler: Sexsomnia Justin Bieber Sex Doll Lase je jedla  Pižama: CIA še […]

Primorska ima veliko srčnih ljudi. Med tistimi, ki imajo srce pogosto na dlani pa je profesor, doktor Igor D. Gregorič, srčni kirurg. Primorec, po rodu iz Prvačine, je medicinsko fakulteto opravil v Ljubljani, vrhunsko strokovno in raziskovalno delo na področju kardiokirurgije pa že več kot 3 desetletja opravlja v eni najboljših ameriških bolnišnic v Houstonu. Ostaja povezan z domovino, srčno in zaradi srca. V teh dneh se ga pogosto omenja kot vodjo novega Centra za zdravljenje otrok in odraslih s srčnimi napakami, vendar dr. Gregorič novice še ni javno komentiral.v današnji oddaji Primorski kraji in ljudje pa lahko slišite pogovor, ki ga je z doktorjem Igorjem D. Gregoričem pripravila Zdenka Tomulič .Nastal je po slovesnosti, na kateri je prejel častni doktorat Univerze v Novi Gorici.

Åsa Molde är kirurg och har opererat skadade i många krig och konflikter. Hör henne berätta om önskan att göra nytta, valen mellan liv och död och varför krigskirurger skär större snitt med kniven.

Kui 36-aastase Paul Kalanithi kümne aasta pikkused neurokirurgiaõpingud olid lõpusirgel diagnoositi tal neljanda staadiumi kopsuvähk. Eile oli ta arst kelle töö oli raskelt haigeid ravida, täna on ta oma elu nimel võitlev patsient. Paul Kalanithi hingepuudutav mälestusteraamat jäädvustab loo kuidas naiivsest arstitudengist saab lootustandev neurokirurg kes juhatab patsiente nende haiguse sügavama mõistmise poole ja seejärel patsient, keda ootab vastasseis omaenda surelikkusega. See on jõuline ja liigutav lugu kuidas noorukist saab Arst ja Kirurg suure algustähega ning kuidas haigus muudab ta tavaliseks inimeseks. (Paul Kalanithi. Kui hingusest saab õhk. Loeb Priit Rand.)

Hur kunde professorn och kirurgen Paolo Macchiarini få Karolinska institutets högsta ledning att tro att det gick att operera in platsrör i halsen på människor? Katarina och Viggo analyserar drivkrafterna i den medicinska forskningsvärlden som får människor att gå över lik. Vi pratar också om ilska och den heliga vrede vi känner när en läkare sätter sin forskning framför sina patienters liv. Till sist hur luktar en hjärna och vad händer när den får ligga framme för länge... See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Skuespiller og impromester Mats Eldøen fra Det Andre Teateret er gjest sammen med en rekke andre duster fra nåtiden, og én fra fremtiden.

Fia Gulliksson besöker den pensionerade kirurgen Nisse Simonsson, som reser land och rike runt och på ett humoristiskt sätt föreläser om hur hjärnan beter sig och fungerar. Tillsammans försöker de finna goda rätter med innehåll som hjärnan mår gott av. Nisse ger sin syn på modern kostdebatt, vad som bör drickas till maten och hur vi kan förlänga livet. I Menyn ingår en delikat efterrätt med nötter och torkade bär i choklad, en läcker laxsida kryddas och bakas i ugnen, sallad serveras med ett ljuvligt sardellströssel och som aptitretare bjuds Dukkha, en egyptisk nöt- och kryddblandning. Bland nyttigheter för hjärnan som ingår och diskuteras finns Omega-3, antioxidanter; vitamin-E, bär, flavonoider mm I programmet ger också ett gammalt skelett forskarna svar på vad som åts för 500 år sedan. Och att hon åt väldigt bra    Kanske har han inte levt som han nu lär, Nisse Simonsson, när han rekommenderar smalare mat och mer rörelse. Efter att ha verkat som kirurg i 35 år är han numer pensionerad, men flitigt anlitad som föreläsare. Han har skrivit en rad böcker med kåserier om kända personer, upptäckter och egna upplevelser. Hans verk har ofta anknytning till uppväxten i Strömsund i norra Jämtland, men också till arbetet som läkare och den aldrig sinande aptiten för litteratur. Med en nyfikenhet för stora tankar, män och kvinnor har han bland annat haft programserier i TV och varit sommarpratare i P1. Artikel med tankar om bra mat för hjärnan och inspiration till dagens meny ur ”The Economist” (engelska):       Reportage: