Podcasts about forbund

(07:00): Trump udnævner en "hard-liner" som chef for grænsekontrol. Medvirkende: Mads Fuglede, MF for Danmarksdemokraterne og USA-analytiker. (30:00): Dansk sportsforbund forsøger at forhindre russisk oligarks vej til præsidentpost. Medvirkende: Jan Sylvest Jensen, formand Dansk Fægte-Forbund. (44:00): Projektchef i Kræftens bekæmpelse: Lyt ikke til tobaksindustrien, når de anbefaler nikotinposer som alternativ til cigaretter. Medvirkende: Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Værter: Mathias Wissing og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Styregruppen for kredsstart har afholdt sommermøde, som denne gang også havde en midtvejsstatus på programmet. Den blev optaget, så I alle kan få glæde af den.Medvirkende er: Søren Hvidberg Pedersen, Anna Korsgaard Berg, Jan Olav Skogøy, Kasper Alveen, Lasse Nyboe-Andreasen og Maria Simonsen.Redigeret af Simon Fauerskov.

Efter et overraskende udramatisk forhandlingsforløb bliver OK24-forligene nu sendt til stemmeurnerne. Der bliver ikke storkonflikt, men urafstemningen bliver ikke nødvendigvis uden dramaer.Hvad ligger bag FH-formand Morten Skov Christiansens beslutning om at troppe op og holde tale hos fagbevægelsens gamle arvefjende Lars Løkke?Og så delte Claus Jensen retoriske knytnæveslag ud til FOA og Dansk Sygeplejeråd på konferencen om den danske model. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderProducer: Viktor WalentinLydklip: Moderaterne, 3F

I denne uges episode samler jeg op på alle de reaktioner der er kommet på afsnittene med Stellan Bossen. Derudover løfter jeg sløret for hvad der potentielt kan blive et nyt bodybuilding forbund i Danmark- og slutteligt giver jeg en opdatering på mulighederne for at arbejde med mig. Har du ambitioner om at arbejde med mig i udgangen af året eller 2024? Så lad mig høre fra dig snarest muligt via én af nedenstående medier: mail@jschristensen.dk Eller send mig en DM via min instagram: @byjschristensen Du kan følge med på: Instagram & TikTok: @byjschristensen Facebook: Jacob Christensen - Coach & Personlig træner Og du kan skrive dig op til forløb via: www.jschristensen.dk mail@jschristensen.dk @byjschristensen på instagram

Børn under 13 år skal ikke have uddelt medaljer eller kåres som vindere i dansk idræt. Det skal være slut med 1.- og 2. hold og lister over, hvor meget nogen vandt eller tabte, eller hvem der er rykket op og ned. Sådan lyder opfordringerne fra Danmarks Idrætsforbund. Men overbeskytter vi vores børn, hvis vi ikke lader dem konkurrere i idrætten? Og kan vi få en ny Christian Eriksen, hvis ikke vi lader børnene konkurrere? Medvirkende:Emil Peter Søhus, Uddannelseskonsulent i Danmarks Idræts Forbund. Joachim B. Olsen, tidligere kuglestøder og folketingsmedlem for Liberal Alliance og nuværende politisk kommentator for B.T.Vært:August StenbroenTilrettelæggere:Alexander BrøndumProducer:Alexander BrøndumRedaktør:Majlinda Urban Kuci

Alternativt Spirituelt Forbund er et nytt trossamfunn for spirituelt søkende mennesker, og bl.a. bygger på at mennesket innehar en evig sjel, og at sjelen overlever døden og lever videre i andre dimensjoner av eksistens. Er dette nok et tegn på at vi beveger oss mot neste trinn av vår kulturelle utvikling? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti skulle have holdt sommergruppemøde på Hotel Das James i Flensborg. Dvs. lige indtil hotellet syd for grænsen aflyste. Årsagen skulle være sikkerhedshensyn efter en gruppe på den yderste venstrefløj, kaldet 'Bündnis gegen Rechts' – Forbund mod højre - havde annonceret "aktioner", hvis Dansk Folkeparti kom til byen. Også partierne De Grønne og SPD i Flensborg har kritiseret partiets valg af sommergruppemøde-location. Sagen har skabt debat syd for grænsen – vi følger op i denne udgave af Genau. Her går bølgerne også højt, når Henrik Dahl, udenrigsordfører for LA og Christian Friis Bach, udenrigsordfører for Rad. V. drøfter følgerne af Merkels ”wir schaffen das”-tale, der har rundet otte-årsdagen i denne uge. Vært: Mirco Reimer-Elster Medvirkende: Jens A. Christiansen, Generalsekretær, Sydslesvigsk Forening, Rasmus Andresen, sidder i EU-Parlamentet for Die Grüne, Henrik Dahl, udenrigsordfører, LA, Christian Friis Bach, udenrigsordfører, RV og Jesper Vind, Tysklandskorrespondent, WeekendavisenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

“Jeg hellere udvikle store mennesker, end jeg vil udvikle store håndboldspillere.” Claus Dalgaard-Hansen er kommet “på rette hylde” i det nye job som talentchef i Norge. I mere end 16 år var han en del af talentudviklingen i Dansk Håndbold Forbund. Nu gælder det udviklingen på herresiden i Norge. Vi mødte ham i maj. ** Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland **

Optaget live lørdag den 17. juni 2023 hos Dansk Håndbold på Folkemødet. ”Der er lige så meget kultur i en håndboldhal, som der er i et teater”, har det lydt fra Socialdemokraterne i forskellige sammenhæng. Håndbold er blevet en klassemarkør. En dansk idrætsgren mange elsker, og som nu skal ud i rummet med Andreas Mortensen. Men det er også en sport, mange elsker at hade. Når vi i disse år diskuterer kulturpolitik, spiller håndbold en betydende rolle som et symbol og som en del af den politiske kamp. Sådan har det ikke altid været. Der er sket noget med håndbolden – og håndboldens position i den kulturpolitiske debat. Det handlede denne samtale på Folkemødet om. Om håndbold som kulturelt fænomen og om forholdet mellem sport og politik. Gæster * Morten Stig Christensen, formand i Dansk Håndbold Forbund (190 landskampe) * Jesper Nøddesbo, uddannet coach, en del af Copenhagen Coaching Center og meget mere (223 landskampe) * Jens Jonatan Steen, adm. direktør Tænketanken Demokratisk Erhverv * Esben Danielsen, direktør hos Kulturens Analyseinstitut Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

Regeringens krigserklæring mod bureaukrati i kommuner og regioner kombineret med de kommende trepartsforhandlinger om lønløft til velfærdens kernetropper - Det er en sprængfarlig cocktail og den er ikke blevet mindre sprængfarlig efter sidste uges kommunalpolitiske topmøde.Regeringen vil genindføre uddannelsesretten på 110 pct. dagpenge. Nogle forbund jubler, mens andre skærer grimasser. Hvorfor er reaktionerne så forskellige? Og så er der et mæglingsforslag fra Forligsmanden på trapperne. Det fejrer historisk få lønmodtagere op, men særligt ét forhandlingssammenbrud kan blive kontroversielt. Værter: Kristoffer Nordskov og Gitte RedderGæst: Sebastian Risbøl, politisk redaktør på A4 MedierProducer: Sarah Falsing

I denne uge offentliggjorde Dansk Håndbold Forbund en ny talentstrategi. Strategien dumper lige ned i en tid, hvor der er stort røre og diskussion om talentudvikling og eliteidræt. Og på et tidspunkt hvor både kvinde- og herrelandsholdet står historisk stærkt. Hvad er strategien? Hvad skal den løse? Hvilke forandringer er der på vej? Og hvorfor er der overhovedet brug for en ny talentstrategi, når det går så godt på A-landsholdene lige nu? Det spurgte vi DHF's talentchef Søren Skaastrup Frydendal om. I en samtale, hvor vi også kommer ind på den øjeblikkelige sag om vejninger og de unge spilleres trivsel. Gæst: Søren Skaastrup Frydendal Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

Der opstilles flere og flere kameraer i danske idrætshaller. Kameraerne sender sportskampe direkte ud på nettet, så mor og far kan sidde hjemme foran computeren og følge med i datterens kamp. Der er altså en lang række fordele, men det rejser også en række dilemmaer - og en professor mener sågar, det er på kant med lovgivningen. Sportsugen dykker ned i sagen. Til verdensmesterskabet i håndbold i Sverige og Polen fejer det danske håndboldlandshold al modstand af banen, og er nu ubesejret i 26 VM-kampe. Det rejser spørgsmålet ”er det nuværende håndboldlandshold det bedste nogensinde?” Programmet slutter på vandet sammen med OL-guldvinder og SailGP-besætningsmedlem, Martin Kirketerp. En lyn slog ned i masten under sidste race, og ved bunden af masten stod Kirketerp. Det slog benene væk under ham, men nu er han tilbage på fødderne igen. Hvad sker der, når et lyn slår ned? Og hvordan har han det i dag. Det er sidst i udsendelsen. Oversigt: - Intro - Livestreaming fra danske breddeidrætskampe - Er det danske herrelandshold i håndbold det bedste nogensinde? - Sejler Martin Kirketerp fortæller, hvordan det er at blive ramt af lynet Vært: Claus Elgaard. Tilrettelægger: Nicolaj Rønstrup. Medvirkende: Jesper Jørgensen (direktør, Volley Danmark), Henrik Jakobsen (direktør, Dansk Håndbold-Forbund), Karin Ingemann (udviklingschef, Danmarks Idrætforbund), Anders Antonsen (direktør, SportWay), Sten Schaumburg-Müller (professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet) Erik Veje Rasmussen (tidl. professionel håndboldspiller- og træner), Martin Kirketerp (SailGP-besætningsmedlem og OL-guldvinder). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da er det endelig duket for nok en episode fra oss i Ektvedt podden. Denne gangen får jeg besøk av en helt spesiell dame, hun har bein i nesa og gir seg aldri. I tillegg har hun vært politiker i over 17 år og jobbet tett på med vår tidligere statsminister Erna. Vi kommer til å prate mye om hvordan det er å gå fra Stortinget til anleggsbransjen og hvordan det er å være kvinnelig sjef i et så mannsdominerende yrke. Til slutt avslutter vi med en Quiz.

En af fagbevægelsens absolutte sværvægtere, FH-næstformand Ejner K. Holst, meddelte denne uge, at han indstiller karrieren. Hvad betyder det for spillet om næstformandsposterne på efterårets kongres?Igen i år hylder A4 ‘krumtappen i den danske model' ved at kåre Årets Tillidsrepræsentant 2022 - og der er netop åbnet for indstillinger!Denne uge markerer 1-års-jubilæet for det lovindgreb, der afsluttede sygeplejerskestrejken og fødte lønstrukturkomitéen. Vi nærmer os dato for den forventeligt skelsættende rapport om løn i det offentlige - men i offentlige forbund frygter man at folketingsvalget vil afspore planenVærter: Kristoffer Nordskov og Gitte RedderProducer: Sarah Falsing

I denne episode snakker Thomas Johansen og Anton Elsker om det internationale samarbejde forbundet laver på udviklingsområdet. Vi kommer ind på vores samarbejde med det italienske Forbund, færøske Forbund, samt hvordan man kan søge Erasmus plus midler, hvis man har et projekt. Hvis I har spørgsmål så tøv ikke med at spørge Anton eller Thomas via @visamlerdanmark på instagram.

Den 19. marts lancerede Dansk Håndbold Forbund et videns- og holdningsgrundlag for børne- og ungdomshåndbolden i Danmark ved navn ”Rigtig, sjov håndbold”. I ”Rigtig, sjov håndbold” introduceres nogle begreber for det gode træningsmiljø for børn og unge. Man kan tale om en årsagskæde: Det gode miljø fører til Trivsel og motivation som i sidste ende betyder Fortsættelse i idrætten. Men hvad skaber det gode miljø? Og hvorfor er det vigtigt at fokusere på mestring og på at skabe mening og autonomi? Hør om resultaterne af en stor undersøgelse fra København Universitet. Et forskningsprojekt der har nogle meget klare konklusioner om, hvad der skaber motivation og fortsættelse i idrætten for børn og unge. Men som også peger på nogle områder, hvor en træner for alvor kan gøre en forskel. Gæst: Glen Nielsen, lektor København Universitet, Institut for Idræt og Ernæring Vært: Thomas Ladegaard

Det vakte opsigt, da 21-årige Biniam Girmay fra Eritrea vandt cykelklassikeren Gent-Wevelgem i weekenden. En stor dag for afrikansk cykling, er det blevet kaldt. Vi tegner et portræt af både Girmay og cykling på kontinentet. Først skal det dog handle om dansk talentudvikling og elitemiljøer i en ung alder. Team Danmark rejser debatten og Dansk Håndbold Forbund svarer på, hvordan de griber det an. Sportsugen handler i denne uge også om verdens bedste Counter Strike-hold, der består af lige dele russer og ukrainere, om den kommende VM-lodtrækning og om den første dansker i NBA. Vært: Claus Elgaard. Medvirkende: Peter Jensen (talentansvarlig, Team Danmark), Søren Skaastrup Frydendal (talentchef, Dansk Håndbold Forbund), Gisle Thorsen (journalist og vært, Mediano), Nicklas Degn (journalist, Radio4), Stig Jensen (lektor, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet), Kim Andersen (tidligere sportsdirektør, Trek-Segafredo), Andreas "Jern" Thomsen (Counter Strike-ekspert og vært, TV2), Morten Stig Jensen (vært på NBA-podcasdten Buzzer Beater på Radio4). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 19. marts lancerede Dansk Håndbold Forbund et videns- og holdningsgrundlag for børne- og ungdomshåndbolden i Danmark ved navn ”Rigtig, sjov håndbold”. Louise Kamuk fortæller i denne samtale om den afgørende motivation, der driver alle i idrættens verden. Hvordan bliver man egentlig god til håndbold? Hvad skal der til? Og hvilke veje er der til verdenseliten? Den seneste forskning giver et ret entydigt billede af, hvilke veje der er til toppen – på tværs af en række idrætsgrene. De atleter, der bliver allerbedst, har ofte prøvet en række forskellige sportsgrene. Det handler bl.a. om en sen specialisering og om at beholde en langsigtet, indre motivation for sin idræt. Gæst: Louise Kamuk Storm, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Vært: Thomas Ladegaard

Den 19. marts lancerede Dansk Håndbold Forbund et videns- og holdningsgrundlag for børne- og ungdomshåndbolden i Danmark ved navn ”Rigtig, sjov håndbold”. ”Rigtig, sjov håndbold” indeholder en række forskningsresultater og udsagn fra en række forske-re og praktikere. Vi har talt med DHF's formand Morten Stig Christensen om, hvad håndbolden kan få ud af at samarbejde med forskningsverdenen. Hør om hele baggrunden for ”Rigtig, sjov håndbold” her. Og følg med i de kommende uger, når vi her på Mediano Håndbold udgiver en række samtaler med nogle af de folk, der har bidraget til ”Rigtig, sjov håndbold”. Gæst: Morten Stig Christensen, formand DHF Vært: Thomas Ladegaard

Efter en mildest talt alsidig karriere er Morten Stig Christensen nu landet som formand for Dansk Håndbold Forbund. Det er dog primært den lange sportskarriere, det skal handle i Fremkaldt i dag, hvor vindermentalitet, potentiale og håndboldens udvikling af på programmet. Vært: Claus Elgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mads Langer kommer forbi studiet sammen med sit band og giver smagsprøver på sit nye album - og han har også lovet at stå for mundspilsquizzen. Og så hjælper Formiddagen igen i dag Danmarks Idræts Forbund og DR Sporten med at finde efterkommere til store danske sportsatleter. www.dr.dk/formiddag

Viktor Axelsen er flyttet til Dubai, Morten Stig Christensen er ny formand i Dansk Håndbold Forbund, FC Midtjylland er glad for brasilianske spillere, og Eigil Jørgensen, tidligere landstræner i boksning, har viet en stor del af sit liv til udsatte unge. Et skønt mix ligger klar til dig i denne uges ”Langsom Gengivelse”, der dykker ned i ugens sportshøjdepunkter. Du får klip fra ”Sportsugen med Elgaard”, ”4 på Foden”, ”Bremer og Blædel mod rov” og ”Fremkaldt”. Vært: Benjamin Munk See omnystudio.com/listener for privacy information.

Viktor Axelsen er flyttet til Dubai, Morten Stig Christensen er ny formand i Dansk Håndbold Forbund, FC Midtjylland er glad for brasilianske spillere, og Eigil Jørgensen, tidligere landstræner i boksning, har viet en stor del af sit liv til udsatte unge. Et skønt mix ligger klar til dig i denne uges ”Langsom Gengivelse”, der dykker ned i ugens sportshøjdepunkter. Du får klip fra ”Sportsugen med Elgaard”, ”4 på Foden”, ”Bremer og Blædel mod rov” og ”Fremkaldt”. Vært: Benjamin Munk

Endnu en tætpakket Sportsugen er klar til dig. Vi snakker med den nye formand for Dansk Håndbold Forbund, dykker ned i store historier fra cykling, ishockey, Formel og fodbold og så skal vi runde af med at snakke om ugens helt store sportshistorie, nemlig Viktor Axelsens flytning til Dubai, der har gjort badmintonstjernen til et propagandaredskab. Danmarks Idrætsforbund har sendt et brev til Dubai, som de anklager for at lyve, og DIF fortæller i Sportsugen, at de nu har fået svar fra Dubai. Vært: Nicklas Degn. Medvirkende: Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk), Morten Stig Christensen (formand, Dansk Håndbold Forbund), Tobias Thorning Jørgensen (dobbelt PL-guldmedaljevinder), Thomas Wulff (motorsportsekspert), Dan Grønbech (vært, 4 på foden på Radio4), Sebastian Dahm (målmand, ishockeyherrelandsholdet), Tore Vilhelmsen (formand, Badminton Danmark), Hans Natorp (formand, Danmarks Idrætsforbund). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Endnu en tætpakket Sportsugen er klar til dig. Vi snakker med den nye formand for Dansk Håndbold Forbund, dykker ned i store historier fra cykling, ishockey, Formel og fodbold og så skal vi runde af med at snakke om ugens helt store sportshistorie, nemlig Viktor Axelsens flytning til Dubai, der har gjort badmintonstjernen til et propagandaredskab. Danmarks Idrætsforbund har sendt et brev til Dubai, som de anklager for at lyve, og DIF fortæller i Sportsugen, at de nu har fået svar fra Dubai. Vært: Nicklas Degn. Medvirkende: Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk), Morten Stig Christensen (formand, Dansk Håndbold Forbund), Tobias Thorning Jørgensen (dobbelt PL-guldmedaljevinder), Thomas Wulff (motorsportsekspert), Dan Grønbech (vært, 4 på foden på Radio4), Sebastian Dahm (målmand, ishockeyherrelandsholdet), Tore Vilhelmsen (formand, Badminton Danmark), Hans Natorp (formand, Danmarks Idrætsforbund).

Programleder Stig Abrahamsen og Terje Søviknes inviterte lederen i Norsk Sykepleierforbund Vestland, Reidun Stavland på besøk i studio, for å lufte utfordringer og løsninger i helsetjenestene. Få med deg hvordan det gikk i denne episoden av RETT FRAM - en podcast fra Vestland FrP! Sesong 1 episode 22 - S1E22 Se også Vestland FrP sin Youtubekanal her for videoversjon av denne podcasten: https://www.youtube.com/channel/UCIvh_jBe010z_Nr1VO_r98g/videos

**Udsendelsen er sponsoreret af pensionsselskabet Velliv** Hvad er de mest centrale elementer i den succes, som det danske fodboldlandshold er i færd med at skabe netop nu. Hvilke greb har Kasper Hjulmand gjort for at få holdet til at lykkes? Kan han og holdet påvirke det lederskab, der foregår ude i erhvervslivet? Hvilke former for motivation er i spil, når et hold eller et team skal præstere på baggrund af det, der skete efter Christian Eriksens kollaps i Parken? Må moderne ledere godt græde og være sårbare eller de stadig være robuste og urokkelige? Mød i denne samtale en af de personer, der har været med til at uddanne Kasper Hjulmand, direktør Mikael Trolle, motivations- og ledelsesekspert, samt manden, der har skrevet bogen om Kasper Hjulmand, kommentator, skribent og forfatter Morten Glinvad. Vært: Peter Brüchmann Serien om motivation er skabt sammen med pensionsselskabet Velliv og Danmarks Idræts-Forbund.

Det er sommer og sommerferie for børn over hele landet. Af landets mange håndboldbørn, er der rigtig mange, som bruger en eller flere uger af sommerferien på at gå i håndboldskole. I år gennemføres der hele 130 håndboldskoler over hele landet. Vi besøgte håndboldskolen i Tårnby HK for at finde ud af, hvad tusindvis af håndboldbørn bruger deres sommerferie på. På håndboldskolen hos Tårnby HK mødte vi Mette Borgstrøm og Katrine Thoe Nielsen fra Dansk Håndbold Forbund til en samtale om idéen med håndboldskolerne, og hvad det giver til klubberne og til dansk håndbold. Vi fik også lejlighed til tale med både deltagere, trænere og ledere fra Tårnby HK. Kom med på håndboldskole en junidag på Amager. Gæster: - Emil Pank, træner på håndboldskolen i Tårnby HK - Lars Jørgensen, ungdomsformand i Tårnby HK - Deltagere på håndboldskolen - Mette Borgstrøm, projektansvarlig og Katrine Thoe Nielsen, projektleder i Dansk Håndbold Forbund. Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

På trods af talrige forsøg på at frasige sporten politiske dimensioner – eller ansvar – viser det sig ofte, at uanset, hvordan du vender og drejer det, så er idræt og sport en del af det omgivende samfunds debat og bevidsthed – endog ofte med storpolitiske konsekvenser. Hvad kræver det egentlig, at have et job som kommunikationschef i sportens verden? Kommunikation og Sprog har inviteret to kompetente eksperter i studiet. Den ene er Lars Berendt, der fra 1991-2014 fungerede som kommunikations- og pressechef i DBU. Den anden er Alexander Elverlund, tidligere pressechef i Dansk Håndbold Forbund og nu selvstændig rådgiver for klubber, organisationer i sportens verden i kommunikations-spørgsmål. Han er desuden vært på podcasten TopAtlet.

OL i Tokyo nærmer sig - og omkring 100 atleter skal afsted og kæmpe for danske medaljer. Men stævnet foregår midt i en pandemi, og med den nuværende vaccinationskalender herhjemme, vil atleterne ikke nå at have en coronavaccine med i bagagen. Dansk Idrætsforbund foreslår, at man rykker atleterne forrest, når man kommer til de ikke-sårbare og almindelige borgere. Men skal atleterne have en forlomme i vaccinekøen? Medvirkende: Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, samt Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund

Hvad skal der til for at komme på det danske A-landshold? Hvilke veje vælger talenterne på deres vej? Hvilken specialiseringsvej er den mest succesfulde? Og hvad kan vi lære af de veje, de nuværende danske A-landsholdsspillere har taget? Martin Holmgaard Pedersen er talentkoordinator på drengesiden i Dansk Håndbold Forbund. I sit speciale fra Syddansk Universitet fik han mulighed for at få et særligt indblik i, hvilke veje de danske A-landsholdsspillere har betrådt på deres vej ind til det succesrige danske herrelandshold. I forbindelse med EM i 2020 fik Martin Holmgaard Pedersen eksklusiv adgang til det danske A-landshold. 26 spillere i truppen var det empiriske grundlag for en indgående undersøgelse af den absolutte elites vej ind til A-landsholdet. Vil du blive klogere på talentudvikling i en dansk kontekst, er det her en undersøgelse med en ny og opdateret indgang til vores forståelse af talentudvikling og af de specialiseringsveje, der fører ind til den absolutte internationale top. Gæst: Martin Holmgaard Pedersen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

Den 11. marts 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen det første af mange pressemøder i Spejlsalen. Præcis et år efter det berømte pressemøde har vi talt med en række aktører fra håndbolden for at tage pulsen på, hvor vi står ét år efter. I denne udsendelse kan du møde Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund. Gæst: Morten Stig Christensen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

Oberst (R) Britt Tove Berg Brestrup gjestet Oslo Militære Samfund mandag 14. september 2020 og ga oss foredraget “Usynlig i krig og fred. En historie om motstandskvinnenes innsats under 2. verdenskrig”. Du kan lytte til podcast fra foredraget her. Selve foredraget kan du lese under. «Usynlig i krig og fred. En historie om motstandskvinnenes innsats under 2. verdenskrig» Britt Tove Berg Brestrup, oberst (P) Forfatter av boken «Usynlig i krig og fred. Motstandskvinnen Solveig Lystad» Generaler, admiraler, formann, ærede gjester og gode venner. Takk for invitasjonen.  Innledning Hvem var de, motstandskvinnene, og hva bidro de med? Hvorfor er motstandskvinnene usynlige i krig og fred?  Jeg vil i stor grad belyse temaet gjennom historien om motstandskvinnen Solveig Lystad. Den introverte kvinnen – perfekt som operatør under krigen – taus under tortur – usynlig i fangenskap – gjemt eller glemt etterpå.  Solveig, underkommuniserte sin egen innsats, lidelsene fortrengte hun. Hun var 76 år da Siv spurte sin mor om jeg fikk intervjue henne om krigen. Mot alle odds svarte hun ja.  Solveig så på seg selv som en helt vanlig norsk kvinne, som bare hadde gjort hva alle andre ville ha gjort i samme situasjon. Hun er et eksempel på at noen gjør som de gjør fordi det er det eneste rette å gjøre. Hun gir en ny forståelse for hva krigen kostet for en «vanlig» motstandskvinne.  En ting var datteren Siv sikker på da hun forberedte morens bisettelse i 2000: Moren hadde ønsket at diktene «Ved nyingen» og «Skærgaardsø» av Knut Hamsun skulle leses i hennes bisettelse.  To dikt som har betydd så mye for Solveig. Siv ba meg om å lese dem. I nesten en uke leser jeg diktene om og om igjen, jeg forbereder meg godt for ikke å miste stemmen eller leseferdighetene i ren angst. Jeg så for meg et fullsatt Vestre Aker kapell – mange mennesker fra fagbevegelsen, motstandsfolk, venner og kollegaer – alle de som har vært med i fellesskapet for å bygge landet. De som delte de gode minnene, og de som delte de vanskelige traumene. Det var soleklart at de som fortsatt levde, vil være med på den siste reisen til Solveig! Alle de som visste at Solveig hadde levd et langt liv for kongeriket – først med illegalt arbeid, som kunne ha medført dødsstraff under krigen – et helvete på Grini og i Ravensbrück – for så å avslutte med å bygge landet i mange år etter frigjøringen.  Jeg så for meg alle kransene og de bugnende bårebukettene – statsbegravelse blir det ikke – men det var noe i den retningen jeg var mentalt forberedt på å møte. Hva var det kvinnene bidro med under krigen?  Fortsatt beskrives innsatsen med at kvinnene var uerstattelige, deres viktigste innsats var som husmødre med daglig ansvar for hus og hjem – de holdt liv i barn og dyr. En viktig innsats, men det var så mye mer. Arendalsjenta Solveig vokste opp med politisk aktivitet, i lese- og studiesirkler gjennom LO og AUF. Med sitt gode hode, ble hun oppfordret til å søke stillingen som kasserer hos Norges Handels- og kontorfunksjonærenes Forbund i Oslo i 1938, slik at hun kunne ta mer utdanning på kveldstid.  Ved krigsutbruddet fulgte hun ordren om mobilisering og melde seg til tjeneste på Eina, uten at det førte til innrullering i styrkene. Tilbake på kontoret, som hun delte med 4-5 andre kvinner, startet motstandsarbeidet. Medlemmer og tillitsvalgte kom og gikk hele dagen. Kontoret, med medlemskartoteket ble hjernen i virksomheten. Meldinger ble mottatt og meldinger ble sendt. Hun ble motstandskvinne.  Først i den illegale avisen «Fri Fagbevegelse» og senere «Londonnytt». Med bakgrunn i fagforeningsarbeidet og bekjentskapskretsen det gav, ble hun en nyttig edderkopp. Et eksempel på nyttig bekjentskaper er John Kristoffersen, kjent fra Lurøyaffæren (dekorert med Krigskorset med sverd). Han tilhørte en annen gruppe, men med bakgrunn i vennskap og medlemskap i Handel og kontor, sto de for nødvendig kontakt mellom gruppene.  Det mest krevende var medansvaret da avgjørelser om likvidering skulle tas. Det var absolutt nødvendig. Det eneste riktige. Det reddet livet på mange motstandsfolk. Like fullt, ansvaret for en kollegas henrettelse plaget samvittigheten mest, det fulgte henne helt i graven.  Etter hvert ble det vanskelig å vite hvem hun kunne stole på blant sine egne – hun ble overvåket. Gunnar Sønsteby, en av våre største krigshelter, fremhevet kvinnenes innsats. Han understreket at iNorge gjaldt den samme regel som i andre land, nemlig at det bak hver partisan står et nett på 10–12 personer, lavt regnet. Og majoriteten av disse var kvinner. Med bakgrunn i oppgavene til motstandskvinnene, er det fristende å sitere fra boken Jegerånden av vår forsvarssjef, general Eirik Kristoffersen:  «Logistikk er oftest det som avgjør om en operasjon kan gjennomføres eller ikke. Det sies gjerne at amatører diskuterer taktikk, mens profesjonelle diskuterer logistikk.»  Sønsteby uttalte videre at de fungerte som etterretnings- operatører, som kurerer, de transporterte sprengstoff, skaffet dekkadresser og mat.  Kvinnene i motstandsbevegelsen betydde alt for hjemmefronten. De var dyktige og modige og visste hva de risikerte hvis det gikk galt. Kvinner bemannet lyttestasjoner lang kysten vår og produserte og distribuerte illegale aviser som var helt nødvendig for å holde motet oppe hos folk. Andre kvinner benyttet seg av stillinger som sekretærer i departementer og i politiet for å skaffe uvurderlige opplysninger og støtte for hjemmefronten. Mange av grenselosene var kvinner. Noen få deltok i aktiv kamp.  Mange ble arrestert, og flere ble utsatt for tortur. Som kvinner kunne de kanskje slippe lettere fra en tilfeldig gatekontroll, men ble de først mistenkt og arrestert fikk de ofte en hardere medfart enn mennene.  Mishandlingen ble toppet med systematiskfornedrelse, ydmykelser og seksuelle overgrep.  XU var den dominerende etterretningsorganisasjonen, og rekrutterte mange unge kvinner og menn, ikke minst studenter fra Universitetet i Oslo. Astrid Løken og Anne-Sofie Østvedt var to av fire i sentralledelsen i tillegg til de mange kvinnelige agenter og medhjelpere utover hele landet. I XU brukte de gjerne dekknavnene sine også etter krigen, og det er en myte at de alle var menn, kvinner hadde oftest mannlige dekknavn.  At kvinner kunne utføre de farligste oppdragene, det er det mange eksempler på. Hvem var motstandskvinnene?  Oberstløytnant Elisabeth Sveri hadde navnet til over 1000 kvinner på blokken, da hun sendte ut forespørsel om intervju. Ikke alle svarte, men av svarene hun fikk valgte hun ut om lag femti historier som hun publiserte. Sterke historier som beskriver mangfoldet av de som bidro - kvinner fra hele landet.  Mange av motstandskvinnene var mellom 16 og 25 år, noen enda yngre – men også godt voksne kvinner, gjerne koner eller søstre.  Selv om mange ble engasjert gjennom slekt og venner, var det målrettet rekruttering mot kvinner som hadde jobber i næringslivet og offentlig virksomhet overtatt av okkupasjonsmakten, samt utdanningsinstitusjonene. Televerkets kvinner reddet mange.  For noen var engasjementet et håp om å påvirke familiemedlemmers situasjon i fangenskap, for andre spenning eller politisk overbevisning.  Kvinner i Fagbevegelsen ble rekruttert med bakgrunn i ideologi og solidaritet. De hadde fordelen av å kjenne hverandre fra studiesirkler og politikken.  Felles for dem alle var troen på et fritt Norge og viljen til å sloss for saken. Solveig fikk styrke fra troen på – solidaritet, likeverd og fellesskap. Det ble kaldt kvinnelist når kvinner ble disponert som «honningfeller» eller «beordret» til å fraternisere med fienden. «Kvinnelisten» var blodig alvor som kunne kostet både liv og helse og for mange kostet det, helt feilaktig, deres gode rykte.  Motstandskvinnen Solveig Lystad kan være symbolet på en motstandskvinne, og jeg gir dere en kortversjon av hennes historie. Knaggen skjerfet hennes var hengt opp på, var signalet for om hun kunne motta eller hadde meldinger å levere på kontoret. Annen virksomhet foregikk etter arbeidstiden. For å lette presset på de som overvåket henne på kontoret, meldte hun seg på tyskkurs i regi av AOF. En nyttig kamuflasje som hjalp henne flere ganger. Ikke minst høstdagen i 1941 når hun skal møte en kurer ved Losjen i Oslo sentrum. Solveig har det travelt.  Hun haster nedover Akersgata med den hemmelige meldingen i håndvesken. I siste øyeblikk bestemmer hun seg for å ta snarveien foran Stortinget for å spare tid. Det er tyske vaktposter på Løvebakken. Hun blir stoppet av en soldat som roper: HALT. Hun stivner.  Den tyske soldaten kommanderer henne til å stille seg opp med ansiktet mot veggen på Stortinget, beina litt spredt, armene oppover. Hun føler at hun står i en froskestilling. Heldigvis går skjørtekanten et stykke nedenfor knærne. Vaktposten må da være mye yngre enn henne – bare en guttunge, men så streng. Begge vaktpostene virker veldig morske. Det er noe i øynene deres. Det er ikke det at hun tror at alle tyskere er onde. Det er nok mer at de ønsker å gjøre jobben sin skikkelig.  Hvordan kunne hun være så tankeløs og uforsiktig å ta denne snarveien, hun som har viktig kurerpost i håndvesken? Kureren venter utenfor Losjen. Her står hun, tenker på hva som vil skje videre. Det er dødsstraff for sånt. Hun er redd – pulsen er høy – hun prøver å skjule nervøsiteten for både andre og seg selv. Følelsene veksler mellom fortvilelse og håp. Det er høst i luften, solen varmer litt mellom de lette regnbygene. Hun sier til seg selv at dette går bra. Der og da får Solveig bekreftet noe hun har lært – så lenge hun driver med illegalt arbeid, må hun ha minst to personligheter – to roller. I dag må hun bruke begge: Trygge, barske Lydia og uskyldig Solveig. En som er den offentlige henne: Solveig. Den andre personligheten har skjult identitet: Lydia er hennes alter ego.  Solveig og Lydia er to meget forskjellige kvinner. Solveig, en beskjeden kvinne fra fattigslige kår i Arendal, har kjempet seg fram til selvstendighet og en posisjon som kasserer i fagbevegelsen. Lydia, derimot, er en profesjonell operatør. Hun er nærmest en edderkopp som drar i mange tråder og lager utallige illegale nettverk innenfor motstandsarbeidet. Lydia er mer pågående – hun gir aldri opp for saken hun tror på. Det gjør ikke Solveig heller. Hun kjenner seg vel i begge rollene, rollene som skal holdes strengt atskilt. Bortsett fra i dag. Nå trenger hun å være litt Lydia for å være tøff nok til å være seg selv, den helt uskyldige Solveig. Hun står der fortsatt trykket opp mot veggen, venter. Hun er så redd og spent at hun tisser på seg, helt ukontrollert. Hun blir ikke flau, bare innmari oppgitt over at hun ikke kan kontrollere alle kroppsfunksjonene.  Hun beklager inderlig at hun i et ubetenksomt øyeblikk valgte korteste vei. Hun skulle bare rundt hjørnet til trikkeholdeplassen. Ingen av dem legger merke til dammen ved føttene hennes. Heldigvis var det på utsiden av Stortinget uhellet skjedde. Nå må hun tenkte praktisk for å beholde roen. Er hun arrestert, eller er det et forhør? Hun tar noen dype magadrag, kontrollerer pusten. Hun blir beordret med inn på Stortinget, fremdeles med våpenet rettet mot seg. Vesken skal gjennomsøkes. Innholdet i den brune vesken i lerretstøy blir lagt på et stort bord rett innenfor døren.  Hun holder nesten pusten nå, teller vinduene i hallen. De finner mappen hvor kurermeldingen er gjemt. Hun må konsentrere seg hardt for å puste dypt på en måte som roer henne ned. Hun later som ingenting, sier at de gjerne kunne se gjennom alle papirene hennes. Der og da er hun barsk som Lydia og troskyldig som bare Solveig kan virke. I mappen finner de bunken med tyske notater og hever stemmen et par hakk når de spør om hva det er. Hun sier det som det er – kurspapirene hennes – hun går på tyskkurs. Hun beklager at hun ikke kan ordlegge seg bedre på deres språk, men forsikrer at det skal bli bedre etter kurset.  Redd hadde hun være flere ganger, men aldri i tvil eller redd for å utføre oppdragene sine. Hun er bare veldig redd for å kunne komme til å utsette andre for fare, og at oppdraget skal mislykkes. Er hun like heldig denne gangen? Ja, hun kan gå hjem, men heretter må hun følge reglene deres, hvilket hun selvfølgelig lover å gjøre. Hun er lettet. Det gikk bra til tross for at hun hadde opptrådt uforsiktig og ubetenksomt. Hun er overlykkelig for at hun har begynt på tyskkurset, og at hun alltid har kurspapirene med seg. Mellom papirene fra tyskkurset i mappen som ble kontrollert, ligger meldingen til kureren. Den er skrevet i kode basert på tyske navn og ord. Det er derfor hun alltid har kurspapirene i vesken. Kurermeldingen og hun er trygg. Nå skal den bare leveres til forhåndsavtalt tid på reservemøtestedet.  Hun puster lettet ut, nå har hun det ikke travelt lenger.  Hun er klar over hva hun er med på, at hun satser med livet som innsats. Om noe galt skjer, kan hun bli skutt. Hun er alltid på vakt. Nettopp derfor må det aldri være noen tvil om at det hun gjør, er det eneste riktige. Hun gjør det hun er overbevist om er riktig, for Konge og Fedrelandet. Nøkkelen til å holde hodet klart ligger i pusten.  LO ble nazifisert, og hun ble overvåket. Hun kunne blitt arrestert på antakelsene, men hun ble oppsagt. Tyskerne og deres medhjelpere hadde kanskje et håp om at hun, som enslig, uten lønn og jobb, skulle avsløre de hun drev motstandsarbeidet sammen med.  Redningen ble venner fra Arendal med en liten forretning på Frogner. De var ikke en del av den organiserte motstandsbevegelsen. Planen var enkel. Knut, som eide forretningen, gikk til Oslo arbeidskontor på formiddagen 13. februar 1942 for å søke etter kontordame. Solveig gikk til samme kontor på ettermiddagen for å melde seg arbeidsledig og ble tilvist ny stilling umiddelbart. Hun fikk jobben og motstanden kunne fortsette, om enn på en annen måte.  Arrestasjonen  Arrestasjonen kommer torsdag 2. juli 1942, samme dag som hun har bestilt hjemreisen med Kystruten til Arendal for å slappe av sammen med familien et par uker.   En sivilkledd mann står utenfor døren til hybelen hennes: «Stopp, frøken Lystad, ellers skyter jeg.» Etter å ha stoppet med et rykk spør hun, tilsynelatende forbauset, om hva som skjer. Mannen sier bare at han har ordre om å hente henne. Hun må umiddelbart bli med til Statspolitiet i Henrik Ibsens gate 7. Hun vet veldig godt hvor de holder til og hvilke redselsfulle aktiviteter de utøver. Alle tankene som går gjennom hodet hennes, er tenkt før. Hun er mentalt forberedt. Idet hun setter seg inn i den ventende bilen, tar hun farvel med sitt illegale liv. Hennes alter ego, den tøffe Lydia, blir fjernet fra rollelisten. Visst skal hun være tøff, men nå er det den uskyldige Solveig som har hovedrollen.  Hun er iskald og fortvilet, og helt alene. Hun må takle det ukjente som kommer, hun kan ikke falle ut av originalrollen som den uskyldige Solveig fra tiden før illegalt arbeid.  Hun føres gjennom en lang gang. Det sitter mennesker langs veggen på begge sider. Alle stolene er opptatt. Noen er eldre, men de fleste er på hennes egen alder eller yngre, noen bare barn.  Hun unngår å møte blikkene deres, men observerer. De fleste stirrer ut i luften. Det er det største venteværelset hun har sett. Hun ser mange kjente, uten å se direkte på dem.  Hun blir spurt om hun kjente igjen noen av de andre arrestantene, de ute på gangen? Hilste hun på noen? Hun svarer resolutt at hun ikke kjente noen av dem, hun tenkte bare på hvorfor hun selv var der. Hun må vokte seg hele tiden. Feil kan få uante konsekvenser – det kan stå om liv eller død. Hvem kjenner henne som Solveig, og hvem kjenner henne som Lydia? De hun kjenner som Lydia, eksisterer ikke lenger. Lydia er borte, de likeså.  Avhørsrommet er lite, trangt og har dårlig luft. Det føles vanskelig å puste. Hun møter beskyldninger om at hun bedriver illegalt motstandsarbeid. De har gjennomført flere arrestasjoner, navnet hennes har kommet opp i flere omganger.  Hun vet hun må si litt, noe helt ufarlig, og langt fra alt. Absolutt ikke mer enn det de har bevis for. Ingen navn. Etter de tilforlatelige spørsmålene innledningsvis blir Solveig satt under et tøffere avhør som varer gjennom hele natten, i 14 lange timer uten pause. Etterpå tenker hun: Det er ikke bra, men kunne vært verre. Etter avhøret blir hun fraktet til det gamle fengslet bak Grønland kirke i Åkebergveien. Turen tar ikke lang tid, men lenge nok til at hun sovner.  Innelåst, alene på cellen, er alt det vonde på en måte låst ute.  Hva som skal skje videre, er uvisst. Det veksler mellom motløshet og håp. Blir det liv eller død, eller noe imellom – å bli slått helseløs? Solveig bestemmer seg for å overleve. Dette er ikke slutten, bare en ny vanskelig fase i livet. Hun må være rolig og beholde fatningen, vett og forstand.  En uke er gått. Tofteberg og hans underlagte, Dønnum og Thorhus fra statspolitiet, trodde kanskje hun «mørnet» av å sitte i isolat, og ble villig til å snakke. At hun skulle bli døgnvill og hysterisk. Nærmest som tortur uten synlige skader. Det går bra den andre og tredje uken på isolatet også. Ikke minst takket være bestyrerinnen – som jobbet for okkupasjonsmakten, men var en god nordmann.  Tiden i fullstendig isolasjon benytter Solveig til å forberede seg på neste avhør. Hva kan hun si, og hva kan hun ikke si?  Den tredje uken tror hun nesten at hun er glemt, selv om hun vet at ingen som anses som fiender av okkupasjonen, blir glemt.  Den fjerde uken funderer hun på hvordan hun kan få aktivisert tankene sine positivt. Hun begynner med alfabetet. Finn tre byer i Europa på hver bokstav, deretter følger hovedsteder. Hun hopper over noen av bokstavene, men takker deltakelsen i studie- og lesesirklene for alt hun har lært om geografi.  Hun skal ikke miste verken forstanden eller livslysten. Den gleden skal hun ikke gi dem. Solveig er en vever kvinne, men langt sterkere enn hun ser ut til. Hun er klar til kamp.  Etter fire uker på isolatet i Åkebergveien blir hun overført til Grini.  Grini På de tre første ukene på Grini, ble hun avhørt to ganger.  Så får hun underretning om at hun kan ta det med ro, papirene og mappen Statspolitiet hadde på henne, ble fjernet i forbindelse med attentatet på Statspolitiets kontorer den 21 august 1942. Hun klarer ikke å slå seg til ro med at papirene som omhandler henne var lagret på et sikkert sted. Hvor skulle det være? Det skulle vise seg at frykten var berettiget. Dagene og ukene går, hun er fratatt sin frihet, og det er lite og dårlig mat.  Senhøstes, i oktober 1942, innkaller politibetjent Dønnum i Statspolitiet og til nytt avhør. Selv med en forførende og slesk tilnærmingsmåte kommer han ingen vei, verken med etterforskningen eller tilnærmelsene.  Tredje uken i 1943 tar tyskerne selv over etterforskningen. Papirene med informasjon om hennes virksomhet ble gjenfunnet under arrestasjon av en motstandsmann. Det betyr en langt hardere tilnærming. Hun merker det med én gang på soningen. Hun blir umiddelbart geleidet, eller snarere skubbet, ned i kjelleren på lukket avdeling. Vinduet er overmalt. Igjen er Solveig isolert fra omverdenen. Tyskerne avhørsteknikk var mer rå og brutal enn hun hadde opplevd tidligere.  Hun trenger Lydias styrke og tøffhet, men med en begrensning: Hun må bære Lydias styrke inni seg. Nå, mer enn noen gang tidligere, gjelder det å gjøre seg liten, uskyldig og ubetydelig – nærmest usynlig.  Hun får noen saftige slag. Hun biter tennene sammen og knytter nevene. Slagene endrer ikke svarene hun gir, ei heller når slag blir forsterket med spark. Hun har vondt, og hun er rasende. Avhør på Victoria terrasse er tortur. Slag og spark gjør fysisk vondt, men går over. Det psykiske presset er verst, nesten uutholdelig. Avhør to til tre ganger i uken over en periode på fire uker. Tre ganger blir hun hentet for avhør på Victoria terrasse denne uken. Avhørene fortsatte oftest til hun ble sanseløs eller mistet bevisstheten. Slag og spark ble forsterket med batong – med og uten ståltråd, og batong og ståltråd barbarisk og nedrig – hver for seg.   At Lydia «tar seg av det tredje avhøret», nærmest som en ut av kroppen følelse, gjør det litt lettere å utstå. Lydia tar smerten, og hun – Solveig – skal pleie henne når hun kommer hjem til cella.  Tenk at psyken kan manipuleres til å tåle mer. Etter et par måneder med avhør fastslår, bokstavelig talt, tyskeren som ledet avhørene, at det ikke er mer å hente. Hun er klar for transport, hva nå det måtte bety.  Beskjedenhet er en dyd, som kanskje bidro til at hun klarte å gjøre seg mer ubetydelig enn tyskerne trodde – litt mer usynlig. Det var en seier etter vel 14 måneder som fange nr. 3597 på Grini. Hun skal deporteres til Tyskland. Hun vet ikke hva det betyr, annet enn at det er verre enn Grini siden det blir omtalt som trussel.  Monte Rosa Det er tidlig onsdag morgen den 6. oktober 1943. De 25 kvinnene som ble fraktet til Akershuskaien må vente litt før de blir ført om bord. Skipet heter Monte Rosa. Det er stort, minst 150 meter langt. Hun fyller lungene med frisk norsk luft når de blir kommandert om bord. Synet av Akershus festning, majestetisk og solid gjennom mer enn seks hundre år – festningen som har overlevd ni beleiringer. Tyskerne har bare overtatt den midlertidig. Det gir håp. Selv med følelsen av å bli innesperret i en hermetikkboks, ble overfarten til Danmark bedre enn fryktet, fordi de fikk godt med mat og var mette for første gang siden arrestasjonene. Den påfølgende togturen og fengselsopphold underveis i Tyskland varslet endring. Lite mat, lopper og lus er en ting. Sadistiske fangevoktere med pisk og menneskevonde hunder, død og fordervelse, er noe annet.  Ravensbrück De har ikke før kommet gjennom porten til Ravensbrück den 14. oktober i 1943, før første oppstilling blir kommandert. Det er småkaldt, men kåpen varmer.  Brått biter frosten seg fast under huden, ikke på grunn av temperaturen, men uhyggen. Hun hører svisj-lyden av vaktenes lærpisker og fangenes fortvilte hyl. Solveig ser dem i en lang gate med et endeløst antall lave brakker.  Ravensbrück, den eneste konsentrasjonsleiren nazistene opprettet for kvinner, ble etablert like før krigsutbruddet i 1939. Første året rommet den i underkant av 2000 tyske kvinnelige fanger – kvinner som var i opposisjon til Hitler og hans patriarkalske nasjonalsosialisme eller rett og slett såkalte «utskudd» som Hitler ønsket å fjerne fra det offentlige rom.  Senere fulgte kvinner fra de tyskokkuperte områdene – motstandskvinner eller kvinner som tyskerne trodde var det.  (103 norske kvinner i Ravensbrück, hvorav 9 døde).  På det meste er det 45 000 kvinner i leiren samtidig. Tallene er usikre, men anslagsvis 132 000 kvinner var fanger i Ravensbrück i krigsårene. Av disse er antall drepte i ettertid anslått til minst 50 000, og det er statistikk som sier 92 000. Bevisene for antallet ble fjernet eller brent i krematoriene.  Fangene selv omtalte leiren som en utryddelsesleir. Det var den. Du levde så lenge fangevokterne ønsket det og du kunne arbeide. Historiene fra Ravensbrück er så grusomme, at de lenge unnlot å fortelle om det. De antok at ingen ville tro dem.  Jeg har forsøkt å formidle litt i boken min. Hvite busser 19 måneder etter ankomsten til leiren, ble hun 9. april 1945 hentet med de Hvite bussene fra Røde Kors og kjørt den lange turen til Ramlösa i Sverige for restitusjon.   Vold og tortur, sult, hunger, hardt arbeid, elendig hygieniske og sanitære forhold, i tillegg til psykisk og fysisk lidelse og smerte, hadde satt sine spor. Med sine 36 kilo fordelt på 161 centimeter blir hun nesten borte mellom putene og filtdynen i sengen på Ramlösa.  Hjemreisen for å bygge landet Nesten tre år (2 år og 8 mnd.) etter at hun ble arrestert, starter hjemreisen for å bygge landet og nytt liv. Denne gangen en togreise med tid for ettertanke og refleksjon, helt annerledes enn togturen til helvete. Hun var 29 år. Mange illusjoner brast da hun kom hjem for å bygge landet.  Det er et vanskelig liv som møter Solveig. Samfunnet er svært forskjellig fra det hun reiste fra, selv om det fortonet seg som tiden hadde stått stille for mange kollegaer og venner. De fleste krigsfangene kommer hjem sterkt reduserte både fysisk og psykisk. En uensartet gruppe med ulike behov. Nerveplager blir en fellesbetegnelse for mange, men hun klarer å skjule angsten. Hun fortrenger den.  12 år etter hjemkomsten, finner hun kjærligheten og gifter seg. Hun som aldri skulle bli gravid, ei heller trodde det var mulig etter alt hva kroppen hadde vært utsatt for, fødte datteren Siv to måneder før hun fylte 42 år.  Da avslutter hun sin yrkeskarriere, samfunnsengasjementet, beholder hun. Datteren Siv, som er her sammen med oss i kveld, har arvet morens rolle som tidsvitne. Hvorfor blir kvinners innsats under krigen underkommunisert?  Kjønnsrollene viskes ut i krig, men kommer tilbake med freden. De fleste kvinnene ønsket ikke snakk om sin innsats av forskjellige årsaker. For Solveigs del er det vanskelig å snakke – hun har i mange år forsøkt å fortrenge erfaringene – glemme alt det vonde. Smertene den det medførte, vil hun ikke påføre andre ved å la dem ta del i historien.  Det er flere årsaker til fortielsen.  Først og fremst solidariteten kvinnene imellom, de beskytter hverandre mot den bannlysende og fordomsfulle holdningen som deler av befolkningen avdekker i det første fredsåret mot kvinner, enten de har vært observert i nærheten av en tysker eller har jobbet for okkupasjonsmakten på oppdrag fra motstandsbevegelsen. Selv om fraterniseringen og intimiteten til tyskerne var for å skaffe tilveie sensitiv strategisk informasjon, skjønte de at de aldri ville blitt forstått eller tilgitt. Et dårlig rykte kan ikke rettes opp, det ser ut til å følge slekters gang uansett hvor mange gode nordmenn som kan bevitne det motsatte. Redsel for å bli misforstått eller dømt av befolkningen for landssvik basert på antakelser om omgang med tyskerne: Nei, de ønsker bare å komme videre i livet.  Kvinner blir hardt dømt av befolkningen, selv med dokumentasjon om lojalitet fra hjemmefronten.  Fordømmelse og hat kommer også fra egen familie. Fra foreldre, søsken, ektefeller og kjærester. Kvinnene hadde tilbrakt mye tid utenfor den sosiale kontrollen familien tilsynelatende burde ha hatt over unge kvinner. Det var enkelte, som opplevde et krav fra sine nærmeste om ikke å motta Deltakermedaljen, men å fortrenge og tie. Dette presset, og manglende oppfordringer til å fortelle sine historier, gir ikke næring til selvhevdelse eller anerkjennelse.  Solveig og hennes venninner ønsker å ha et normalt liv, selv om det normale livet gir flere traumer som ikke normaliserer livet. Mangelfull anerkjennelse av innsatsen forsterker elendigheten, men de klager ikke. Hun klager ikke. Det utløste en fordømmelse og raseri mot kvinner som har blitt forelsket og tilbudt sin seksualitet til tyskerne. Snau klipping, avkledning, terrorisering, isolering, utestengelse og i de verste tilfellene voldtekter blir legitimert av flokkmentaliteten til pøblene som opphever seg selv til dommere over kvinnene, uten rettssak. Mobbens atferd forsterker angsten, og mange holder kjeft om krigsdeltakelsen, av fare for å bli satt i feil bås. Solveig er i ettertid opptatt av at hendelsene ikke tas ut av det historiske perspektivet – rett etter at Norge hadde vært okkupert i fem år. Det er imidlertid ingen formildende omstendigheter for å opptre slik pøblene gjorde, mener hun.  Solveig ga sitt æresord til fellesskapet – og ingen andre enn hennes egne kan løse henne fra det. Er det lettere for kvinner å opprettholde taushetsplikten? Ja, kanskje fordi de ikke har det samme behovet for å fremheve sin innsats. En innsats ingen var interessert i, de ble ikke anmodet til å snakke – de er ikke en del av historieskrivingen. Ikke fikk de delta på alle paradene i fredsdagene heller, det sømmet seg ikke for kvinner å delta, uansett hvor mange de hadde hatt under sin kommando under krigen, eller hva de hadde bidratt med i motstandsarbeidet. Situasjonen ble på ingen måte bedre for kvinnenes anseelse da Stortinget i et hemmelig møte den 14. mai 1946 vedtok å sende 4000 norske soldater til Tyskland. Forsvarsdepartementet med statsråd Jens Chr. Hauge ønsket at Tysklandsbrigaden skulle ha et kvinnekorps. Kampen mot kvinner i uniform i Tysklandsbrigaden var uventet og vulgær.  Kanskje hadde situasjonen vært annerledes om ikke Hauge selv hadde tåkelagt kvinners innsats under krigen. Kampanjen mot kvinner i Tysklandsbrigaden var ledet av den norske avdelingen av «Kvinner for Fred og Frihet». Det var ikke uvanlig at kvinnelige soldater ble trakassert og spyttet på i enkelte miljøer. Glemt var verneplikten innført for kvinner under krigen og kvinners innsats i motstandsarbeidet og for freden. Det er nok en vesentlig årsak til at flere kvinner og deres nærmeste holdt kjeft om innsatsen under krigen.  For Solveig er det et dilemma. På den ene siden er det en fare for at grusomhetene blir glemt før de blir kjent. På den andre siden sitter det langt inne å blottlegge seg selv. Solveig vil ikke utsette andre for de følelsene hun sliter med, vil ikke påføre andre sin egen angst og vil absolutt ikke ha medlidenhet. Dessuten kan det være at hun har oppfattet og husker annerledes enn andre. Hvem eier sannheten?  Hverdagen var tortur – avstraffelser, ydmykelse, hardt arbeid, lite mat, kulde like plagsom som varme, det var en kamp for å overleve. Det er vondt å se andre utsettes for tortur uten å kunne gripe inn. Hun kan fortsatt kjenne pisken og høre resonansen fra skjelettet som skrangler under slagene. Ser og kjenner lukten av dem som ikke overlever torturen. Lukten fra krematoriene. Skyldfølelsen for ikke å gripe inn, selv om det ofte gjorde vondt verre.  Spørsmålet om det var verdt det, er der.  Det var stoltheten av at de sto imot, sloss og vant som gjorde det verdt det.   Solveig forblir usynlig, men ikke glemt. Hun får Deltakermedaljen i posten i november 1995 – 50 år etter frigjøringen.  Mine damer og herrer, jeg nærmer med avslutningen. Historiene om Solveig gir en forståelse for hva krigen kostet for en «vanlig» kvinne. Hun er også et eksempel på at noen gjør som de gjør fordi det er det eneste rette.  Hvordan kan vi hedre motstandskvinnene? Tidligere leder for Norges Hjemmefrontmuseum, Arnfinn Moland har helt rett når han i 2015 uttalte at mye var gjort, men at det fortsatt mangler et komplett verk om kvinners innsats. Hva kan vi gjøre 80 år etter angrepet på Norge og 75 år etter frigjøring for å hylle kvinnene?  I år markeres jubileumsåret for FNs sikkerhetsrådsresolusjonen 1325 Kvinner, fred og sikkerhet. I den forbindelsen anmoder jeg om et løft for synliggjøring av kvinnenes innsats militæret og sivilt under andre verdenskrig. Jeg utfordrer Forsvarsministeren til å sette av midler til Forsvaret høgskole for doktorgradsstudier om kvinnenes innsats under krigen (tre år).   Avgjørelsen haster. En bekjentgjørelse under jubileumsmarkeringen i november vil styrke vår rolle i sikkerhetsrådet og vise at satsningen på kvinner, fred og sikkerhet er mer enn en handlingsplan.  Fortjener de kvinnelige heltene at vi en bygger en statue for å hedre dem?  Avslutning Mine damer og herrer.  Helt avslutningsvis vil jeg si noen ord om avskjeden til Solveig. Bisettelsen ble holdt i Vestre Aker kapell, med en håndfull personer tilstede foruten datteren og hennes samboer. Tre medfanger fra Ravensbrück, tre fettere av datteren, et par naboer og meg. Jeg knakk sammen da kisten ble senket ned i gulvet. Da så jeg for meg mange av de hendelsene Solveig hadde fortalt om. Ikke bare krematoriene og asken, men livet i fangenskap. Hvorfor kom det ikke flere til bisettelsen? Mange er døde, andre hadde nok vist takknemmelighet om historien var kjent.  De sa til hverandre at ingen ville tro på grusomhetene. Mange ville ikke høre og slett ikke tro. De fleste fortalte ingenting. Solveig fortalte meg sin historie før hun døde – i alle fall deler av den.   Vi må formidle historien i en tid med fremmarsj for nynazismen og populismen.    Vi skal ikke glemme. Takk for oppmerksomheten.

Vi tager en snak med Dansk Atletik Forbunds elitechef Bo Overgaard om, hvor dansk eliteatletik står i 2020. Et år der har budt på det ene flotte resultat efter det andet, og rekordmange danskere står med en regel mulighed for at komme til OL i 2021. Men også et år der har budt på en hård virkelighed med et bekymrende årsregnskab for 2019 samt en coronakrise, der har medført en nedskæring i organisationen. Bliv klogere på følgende: - Hvorfor valgte man at udtage to danske marathonløbere et år før kravet udløb? - Hvordan oplevere DAF skoreguleringen, og hvordan vil man håndtere reguleringen i fremtiden? - Hvordan sikrer man de unge danske løbetalenter optimal støtte i fremtiden? Ligger ansvaret hos klubberne eller hos forbundet? - Hvordan definerer man eliten i Dansk Atletik Forbund? Og hvordan bliver støttekronerne fordelt? - Den manglende økonomiske gevinst ved VM i cross på hjemmebanen. - Hvordan skal årsregnskabet forståes? og hvor bekymret skal man være for fremtiden? Frontrunner er produceret af Team Thempo. Gæst: Bo Overgaard Vært: Henrik Them

Nu åbner vi vores udgave af ”B & U Afdelingen”, når vi i en tilbagevendende serie sætter fokus på Børne- og ungdomshåndbold. I første udsendelse har vi været på besøg hos Dansk Håndbold Forbund i Brøndby for at møde Lene Karsbæk, som er chef for udviklingsafdelingen i DHF og Morten Stig Christensen, der er generalsekretær i DHF. Lige som dansk håndbold netop havde knækket kurven, har klubberne breddehåndbolden lige nu en udfordring med at holde fast i alle sine medlemmer i tiden efter Corona. Samtalen er delt op i en række temaer: - Corona, arbejdet i DHF og EHF under Coronaen og betydningen af foreningslivet - Klubbernes situation lige nu og økonomien ude i klubberne. - Fastholdelse, begrebet fastholdelse og spørgsmålet om, hvem det er, vi skal holde fast - Håndbolden som et frirum og fristed, der kan være truet i disse år - Den glædelige dag i april, hvor DHF knækkede kurven med 1.108 nye medlemmer. Om festen der udeblev, og om det som er lykkedes. - Det store frafald der primært sker i alderen 13 til 18 år. Om hvad der ligger bag frafaldet i den aldersgruppe, og om hvad trænere og klubberne kan gøre for at ændre det. - Formålet med børne- og ungdomshåndbold, og om hvad børne- og ungdomshåndbold egentlig handler om. Gæst: Lene Karsbæk og Morten Stig Christensen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

Brian 'Brizze' Mengel er en af de mest populære danske fodboldspillere, hvis man måler på antallet af følgere på Instagram. Fodbold-freestyleren var med i Sportsmålstegn. Anti Doping Danmark vil fremover have matchfixing-sager i dansk sport til at sortere under dem selv og ikke Danmarks Idræts Forbund, som det er tilfældet i dag. Vi hører fra ADD og DIF i Sportsugen. Jess Thorup var ugens gæst i Fremkaldt og her kan du blandt andet høre om succestrænerens vej ind i fodboldverdenen. Silkeborg IF rykker definitivt ud af denne sæsons Superliga, og det er på trods af, at klubbens talentsystem har udviklet mange store profiler gennem de seneste år. Og så slutter vi af med en idéudvikling, om hvordan det danske sundshedsvæsen kan se ud, hvis alle muligheder var til stede. Al den sundhed-panelet byder ind med interessante bud på lige netop det.

FC Roskilde er presset både sportsligt og økonomisk, og nu har klubben også udsigt til at betale tidligere cheftræner Christian Lønstrup en kompensation på flere hundrede tusind kroner i kompensation. Anti Doping Danmark og Danmarks Idræts Forbund kan ikke blive enige om, hvem der skal tage sig af sager om matchfixing, og så har den amerikanske præsident ændret holdning i forhold til den tidligere San Francisco-quarterback Collin Kaepernick.

Her får du bli kjent med generalsekretær i NOR3F Hanna Venemyr. Hun forteller oss hva som rører seg i functional fitness verdenen med fokus på NM og det som skal skje gjennom 2020. Runar Andersen og Yasir Jari gir deg som vanlig en sending krydret med laves skuldre og god (ifølge oss selv) humor - enjoy!

Kjell Ola Kleiven snakker med Geir Mo ved Norges Lastebileier-forbund (NLF) I flere år har jeg kunnet lese i mediene om såkalte draps trailere på norske veier som kjører uten skrupler når det kommer til å følge lover og regler. Analyser og innsikt jeg har fått gjennom egen arbeidsgiver kombinert med alt som skrives i mediene gjorde at jeg denne uken følte at det var på tide å få mer innsikt i hvor dypt dette problemet egentlig stikker. Jeg tok derfor i god Svindeljeger stil turen til NLF for å høre hvor galt det egentlig står til på norske veier, og hvordan julegavene kan bli fraktet hjem til jul om de havner i feil vogntog.

Tidligere på året afdækkede Visbys Verden historien, om misbrug af stemmer til Radius valget. Jeg kom på sporet af misbruget efter jeg havde fået aktindsigt i tidspunkt og postnummer for afgivelsen af stemmerne til radiusvalget. En aktindsigt jeg valgt at dele med DR, og som endte over alt i pressen som "Direktøren der stemte på sig selv over 3000 gange."Sagen endte med han mistede sit job som vicedirektør i KAB, og i den forbindelse mistede han også sin plads i repræsentantskabet i Forenet Kredit – dem som ejer Nykredit, samt posten som bestyrelsesformand i Bolind A/S. Bolind A/S er en en indkøbsforening som er skabt af boligorganisationerne selv og i dag ejes af 68 af de største boligselskaber i Danmark, 3F - Fagligt Fælles Forbund, Boligselskabernes Landsforening, FOA, Dansk Metal og mange flere.Netop Bolind A/S er her interessant, fordi Flemming Strøm fratrådte iflg CVR registeret 20. maj i år - i sammenhæng med han stoppede hos KAB. Men samme register fortæller nu at Flemming Strøm 4 måneder og 6 dage, efter han stoppede som bestyrelsesformand, nu er tilbage i Bolind A/S….nu som administrerende direktør!Jeg besluttede mig derfor til at ringe til medlemmerne af bestyrelsen i Bolind A/S , for at høre om det ikke var problematisk. Lyt med og hør hvad de sagde.

I denne episoden har vi besøk av Frode Rønning, redaktør i FriFagbevegelse. Han hjelper oss med å forklare Fellesforbundets landsmøte, som er rett rundt hjørnet. Hva handler diskusjonen om EØS om? Hvordan tenker man om det grønne skiftet? Hvilke bransjer er ofte enige og hvor går frontene?I tillegg: De streikende syklistene i Foodora har vunnet fram og fått tariffavtale. Hvorfor er det viktig for hele arbeidslivet, spør vi Hilde Nagell i Tankesmien Agenda.

**Udsendelsen er sponsoreret af KMD** Her er begyndelsen på et nyt forløb i vores kanal Mediano Lab. Den kommende tid vil der være hele to udsendelsesrækker i den serie, der har navnet ‘Mediano Data’. I denne episode kan du høre Mads Davidsen, Frans Hammer og Christian Binggeli tage lytterne med ind bag gardinet i det, der hele tiden bliver kaldt data eller sågar big data, men ofte er noget ganske konkret. Alle taler om data. Vi skal allesammen lære at bruge data. Men de færreste har et aktuelt kørekort til at bruge data eller vide, hvilke data man faktisk skal bruge. Og det kan være lidt pudsigt, når mange af os reelt har brugt databaser, analyser og statistikker i mange år i vores respektive erhverv, men bare har betragtet det som et redskab - ikke som en ny videnskab. Sådan er det også i fodbolden. Der er masser af data og har været det længe. Nogle har brugt dem længe og nogle bruger dem meget. Men hvor meget er der at hente og hvornår bliver det til varm luft? Hvilke data er anvendelige og hvordan tilpasser man mængden og brugen af data til de relevante nøglepersoner? Det kan du få nogle af svarene på i denne udsendelse, hvor panelet udgøres af: - Mads Davidsen, ejer og direktør for Optima Football, der rådgiver fodboldklubber, blandt andet Brøndby IF. - Frans Hammer, chefkonsulent og bestyrelsesmedlem i Danmarks Idræts Forbund og Danmarks Olympiske Komité - Og Christian Binggeli, direktør for analyse og data i KMD KMD er partner på det nye forløb om data, og der redegøres derfor udførligt i udsendelsen for, hvad sammenhængen er, så ingen lyttere skal mistænke Mediano for skjult reklame eller tro, at KMD har indflydelse på indholdet. På Mediano ønsker vi at lave mere indhold om data. KMD og Experian er vores partnere på dette indhold, der gør, at vi kan fokusere mere på emnet. Vært: Peter Brüchmann

Det er helt okay at være tilstede mentalt, der hvor du også er fysisk. Australien er i gang med at dræbe en masse katte. Lasse har fundet ud af at der findes klimavenlige dildoer. Dansk Svømmeunion anfægter flere svømmeres kritik. Hvad er troldeadfærd og hvordan har Rasmus Paludan brugt troldeadfærd? Over 1.000 personer har søgt om konfirmationshjælp hos Dansk Folkehjælp. Er det i orden at kvinder vælger at blive gravide med en anonym donor? Tilliden til politikerne er fortsat faldende. Morgenholdet har lavet deres egen 1. maj tale med hjælp fra lytterne. Forbund tvinger kvindelige eliteatleter til at tage medicin mod testosteron. Det er sket en stor stigning i antallet af folk der får foretaget en fedmeoperation. En 22-årig psykologistuderende var på vej 20 år i fængsel men blev frikendt på grund af en SMS. Nasa mener at hvis vi skal beskytte planeten, er det afgørende at være opmærksom på meteorer på vej mod Jorden. Kim Christiansen er endnu en gang kommet i mediernes søgelys. Hvord

Denne podcast handler om Motivation af ledere. Vi inviterer en række FDFere indenfor til en snak om emner og overskrifter i den nye kredslederhåndbog og lader dem øse ud af deres egne erfaringer, viden, ideer og gode råd.

I 12. afsnit af Xee Special kigger vi på West Ham United en klub med en stolt selvforståelse. West Ham er en klub i evig splittelse. En kamp, der ikke kun kæmpes på bestyrelsesgangene, men også blandt tilhængerne. Skal man holde fast i gamle dyder eller forsøge at genskabe sig selv? Er det bedre at vinde grimt eller at tabe smukt? Hvad er ‘The West Ham Way?’ I West Ham raserer en stille borgerkrig, som man skal være helt stille for at kunne høre. Den ene del synes, klubben skal nytænke og købe stort ind. Den anden del vil udvikle egne talenter. Den ene del ville allerhelst have blevet på Upton Park. Den anden del er glad for flytningen til London Stadium. Del ene del elsker Big Sam for hans bedrifter. Den anden del synes spillet var kedeligt. Det er en kamp, der har raset i West Ham siden klubbens fødsel. En kamp, der er blevet kæmpet i 100 år. En kamp om klubbens sjæl. UK Special har i dette afsnit besøg af to West Ham-fans, Journalist og freelancer på Tv2, Christoffer Stig Christensen og tidligere pressechef for Dansk Håndbold Forbund, konsulent og mangeårig journalist, Finn ‘Tao’ Jensen.Det blev til en lang snak om ‘The West Ham Way’, sangen Forever Blowing Bubbles og West Hams selvforståelse. Vanen tro med West Ham-fans var det heller ikke alting, Christoffer og Tao var enige om. Vært: Thomas Nørskov

I 12. afsnit af UK Special kigger vi på West Ham United en klub med en stolt selvforståelse. West Ham er en klub i evig splittelse. En kamp, der ikke kun kæmpes på bestyrelsesgangene, men også blandt tilhængerne. Skal man holde fast i gamle dyder eller forsøge at genskabe sig selv? Er det bedre at vinde grimt eller at tabe smukt? Hvad er ‘The West Ham Way?’ I West Ham raserer en stille borgerkrig, som man skal være helt stille for at kunne høre. Den ene del synes, klubben skal nytænke og købe stort ind. Den anden del vil udvikle egne talenter. Den ene del ville allerhelst have blevet på Upton Park. Den anden del er glad for flytningen til London Stadium. Del ene del elsker Big Sam for hans bedrifter. Den anden del synes spillet var kedeligt. Det er en kamp, der har raset i West Ham siden klubbens fødsel. En kamp, der er blevet kæmpet i 100 år. En kamp om klubbens sjæl. UK Special har i dette afsnit besøg af to West Ham-fans, Journalist og freelancer på Tv2, Christoffer Stig Christensen og tidligere pressechef for Dansk Håndbold Forbund, konsulent og mangeårig journalist,  Finn ‘Tao’ Jensen.Det blev til en lang snak om ‘The West Ham Way’, sangen Forever Blowing Bubbles og West Hams selvforståelse. Vanen tro med West Ham-fans var det heller ikke alting, Christoffer og Tao var enige om. Vært: Thomas Nørskov

En rå og sårbar reportage om livet om at begynde som selvstændig. Dorte Palle giver et hudløst indblik i op og nedture som nystartet iværksætter. Dorte Palle fortæller om alle sine tanker og erfaringer. Hun deler flyvske ideer og de helt store svimlende visioner. Hun optager alle op- og nedturene og deler dem med dig. Hun blotlægger fejl og nederlag men blærer sig også, når det går godt. Hun VIL være modig nok til at sende både det, der er rigtig svært og virkelig sjovt. Podcasten er lavet i samarbejde med Dansk Journalistforbund. Komponist: Christian Sørensen Foto: Bjarke Ahlstrand

Velkommen til Vand under broen. Programmet om venstrefløjens historie. Denne gang får vi besøg af Bent Moos, der har været aktiv i Kommunistisk Forbund, som har den usædvanlige historie, at de i starten af 70'erne brød med Venstresocialisterne, men genforenedes i 1980. Jonas Neivelt og suppleant Jeppe Rohde får sig en god snak, om hvad Kommunistisk Forbund gik ud på. Vi kommer ind på alt fra revolutionær strategi til det utopiske rådskommunistiske samfund.

Snapstinget kommer helt i zen, når vi sammen med Kristian fra Kristeligt Forbund for Studerende finder sammenhængen mellem spirituralitet, tro og studie. Desuden byder afsnittet på bederum, kirketid og religionens rolle i det danske samfund - alt sammen over en god omgang snaps. Skål!Værter: Anne-Mette Rasmussen og Sigurd Kristensen VølundMedvirkende: Kristian Nakskov Kappel

Kent Magelund - borgermester i Brøndby siden 2016 og blandt de allerførste i Skandinavien, der stiftede bekendskab med triathlon i begyndelsen af 80´erne. Medstifter af Dansk triathlon Forbund i 1984, med funktion af UK-chef (ansvar for udtagelse til landsholdet) og hele 14 år som formand fra 1992-2006.

Lørdag den 14 april 2018 samledes 4 tidligere formænd på FDF historiske samling på Sletten for at tale om deres oplevelser og deres tid som formænd i FDF.Deres samtale er blevet til 3 podcasts. Dette er podcast nummer 1

Vi fikk besøk av en av Norges mest erfarne Wrestlere i Studioet! Bjørn Sem er en svær mann på 194cm og veide 150kg på et tidspunkt. Han har drevet med Wrestling på internasjonalt nivå siden starten av 2000-tallet. Han er flere ganger Norgesmester, men har også konkurrert i land som Columbia, Bolivia, Japan, Italia, Polen, England, Danmark osv!

Jeg går på sommerferie i dag, og i den anledning har min mand Poul og jeg lavet en liste over 10 tips til børnefamilier til en sommerferie med mere ro og nærvær. Udover at være min mand, er Poul Sølvstein cand.scient. i idræt og psykologi, arbejder til daglig som konsulent i DIF (Danmarks Idræts Forbund) og er derudover en kærlig og nærværende far til vores børn på 5 og 9 - og så er han ivrig cykelrytter. Lyt til podcastepisoden her: 10 tips til en sommerferie med ro og nærvær Ingen familier er ens, men her får du vores bedste bud på, hvordan du kan holde en ferie med ro og nærvær. De 10 tips herunder er tiltænkt en børnefamilie som os, men de kan bruges af alle. 1. Nærvær i hverdagen Hvis I som børnefamilie har en meget hektisk hverdag er det også dér, der skal sættes ind, hvis I gerne vil have ferier med ro og nærvær. Man kan ikke forvente af hverken voksne eller børn, at en ferie kan kompensere for en alt for presset hverdag. Ikke at man skal være i zen året rundt - det er vi i hvert fald ikke. Men ro og nærvær bygges op over tid og kan ikke trylles frem fra det ene øjeblik til det andet. 2. Hold fri fra digitale medier For 3. år holder vi ferie uden iPad. Vores børn er nu 5 og 9, og dette tip er nok ikke for alle, men vi synes det giver en stor ro at holde ferie uden skærmaktivitet. Og det gælder både børn og voksne. Mobilen er gemt helt væk, iPad'en bliver derhjemme. På køreture har de en lille kasse hver med legetøj og en tegneblok, og så hører vi musik. Skærmaktiviteter er vanedannende, og både børn og voksne har brug for lange pauser. Desuden stjæler digitale medier nærvær og mentale pauser, og derfor holder vi ferie uden. 3. Forbedered dig på at nærvær kan være svært Det er godt at være forberedt på, at det kan være svært og tage tid at finde ind i ro og nærvær med familien. Det er ikke altid afslappende eller sjovt at være sammen som familie, men i stedet for at søge væk i mobilen eller andre aktiviteter, så betragt det som en form for praksis, hvor du øver dig i nærvær. Personligt synes jeg (Birgitte), det kan være kedeligt at lege med mine børn, og jeg skal nogle gange tvinge mig selv til at blive i det lidt tid, inden jeg falder ind i nu'et sammen med mine børn. Ofte skal man i familien også lige tune sig ind på hinanden både som familie og som par. Måske er der ting, der skal snakkes om, og der kan gå et par dage, før roen breder sig i familien. 4. Hav realistiske forventninger Det er godt at have forventninger til ferien. Vi glæder os selv helt vildt! Men det er også godt at være realistisk. De konflikter, der opstår i hverdagen vil nok også opstå i ferien. Man kan ikke nødvendigvis løse problemer i parforholdet eller udfordringer med børnene blot ved at holde ferie. Ferien kan måske være en anledning til at se jeres udfordringer i øjnene, men der hvor der skal gøres en indsats er først og fremmest i hverdagen og over tid. Derudover er det nok de færreste børnefamilier, der kan tage på ferie og bare slappe af hele tiden. Børn er bare hårdt arbejde, og det forsvinder ikke, bare fordi man tager på ferie. Acceptér, at det er sådan. Så glider det hele lettere. 5. Dyrk ro og nærvær i fællesskab med andre Familiers behov er forskellige. For os er det vigtigt, at en del af ferien foregår i fællesskab med andre børn og voksne. Vi skal på en rundtur og besøge familie og venner og på camping, før vi tager i sommerhus i Thy, hvor der også er venner og familie. Det er sjovt for både børn og voksne at være sammen med andre, og højskole, ølejr, familierejser eller camping er oplagte ting at gøre, hvis man gerne vil dyrke fællesskabet. 6. Tag ud i naturen Det giver helt automatisk ro og nærvær at opholde sig i naturen, og vi vil gerne være så meget udenfor som muligt i sommerferien. Naturen beroliger nervesystemet, og den friske luft, farverne og duftene gør godt for krop og sjæl og åbner sanserne. I naturen får børn og voksne automatisk bevæget sig en del,

Julie Brodtkorb har vært statssekretær og stabssjef ved Statsministerens kontor. Nå er hun direktør i Maskinentreprenørenes Forbund, og leder både Norges Banks representantskap og Kringkastingsrådet. Hva er forskjellen på ledelse hos statsministeren og ledelse blant gravemaskingutta? Og hvilke råd har hun for å lykkes som leder – og i livet? Hør episoden i iTunes

TV 2 SPORTs håndboldpodcast er tilbage i sin normale form efter et par slutrundeafbræk. I denne episode handler det blandt andet om talentchef Claus Hansens opsigelse i Dansk Håndbold Forbund, men vi kigger også nærmere på overskrifterne i HTH Go'- og 888ligaen, mens håndboldverdenen har kigget på VM i december og EM i januar. Gæster: Trine Nielsen, Bent Nyegaard og Thomas Kristensen Vært: Jonas Nyhøj Optaget: 16. februar 2018

Vår åndeligste episode hittil! Hør hvordan Birkenes menighet lokker til seg ungdommen, hva Christian synes om Human-Etisk Forbund, og hva Julie synes om selvhjelpsboka The Secret. /////Telefon: En frisør blir oppringt angående en sjampo som klør, men hvem av oss er det egentlig hun snakker med?

I denne udsendelse taler Nils med Idrætskonsulent Ole Ansbjerg fra Dansk Handicap Idræts-Forbund om alle de mange muligheder, der er for at dyrke idræt som handicappet sclerosepatient. Flere af de eksisterende idrætsklubber har handicapidræt på programmet. Der er både store og små idrætter og sportsgrene, så selv om du har en “smal” interesse, så er det bare om at komme i gang. Links til: Dansk Handicap Idræts-Forbund: http://bit.ly/1ikrDA5 Paralympics Rio 2016: http://bit.ly/1nftWki