De Gnavne Filmnørder

Som så mange gange før tager De Gnavne Filmnørder tilbage til de glade 90ere, hvor videobånd var kongen og Wesley Snipes den kække kronprins. Hvis man kombinerer de to ting, så får man bl.a. "Drop Zone", hvor der, ifølge Morten, er rig lejlighed til at kigge på Snipes' "junk". Når man er kommet sig over det syn, så bliver ens blik fanget af Gary Busey og hans imponerende tandsæt. Efter den oplevelse kan man beundre Yancy Butler og hans (Freudian slip: hendes) mangel på skuespiltalent, kun overgået af nogle gigantiske øjenbryn. Hvis man, som Marianne, er fan af bluescreen, så er "Drop Zone" den helt perfekte film. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvornår Snipes' "junk" er oppe i luften, som man siger, og hvornår det svæver foran en bluescreen i et skummelt Hollywood-studie. Disclaimer: dette podcast blev det sidste fra De Gnavne Filmnørder, men vi har den helt perfekte film at vende tilbage med, når fremtiden er blevet nutiden og Kristoffer har lært at synge. Se på vores "hvad skal vi se næste gang"-film som en slags "To be continued..." Som Criswell så klogt udtalte: "We are all interested in the future, for that is where you and I are going to spend the rest of our lives. And remember my friend, future events such as these will affect you in the future."

Til årets Halloween-podcast har vi gravet dybt i posen og vi er taget tilbage til det herrens år 1996. Vi kunne have snakket om "Hellraiser: Bloodline", "Pinocchio's Revenge" eller "Carnosaur 3: Primal Species", men sådan skulle det ikke være. Vi endte med at blive enige om en film med spøwelser, masser af spøwelser, nemlig Peter Jacksons "The Frighteners" med Michael J. Fox i hovedrollen. Nogle af os havde set den før og for andre blev det et førstegangskig. Fælles for os alle er dog, at vi er særdeles positive denne gang, da der ikke var så meget at blive sure over, da Jackson havde styr på effekter, gys og komik i denne lille perle. Bare ærgerligt, at det ikke kan siges om hans Hobbit-film, men det må blive et andet podcast. Vi snakker bl.a. om Jake Buseys imponerende tandsæt, om sex med mumier er sjovt og om Jeffrey Combs nogensinde har været uncool (hint: nej, det har han ikke). I vores "Hvad har vi set siden sidst" er der et par personer, der har set "Star Trek: Discovery" (AKA: STD) og det går der næsten lige så lang tid med som den egentlige snak om aftenens hovedfilm. Vi beklager på forhånd, men hold ud: der er muligvis et guldkorn eller tre gemt i de fire timers trekkie-snak. Der bliver også tid til lidt snak om replikanter og seriemordere, dog ikke i samme omfang som STD. God fornøjelse.

"I love when you do that hocus pocus to me..." Sangen, som vi alle gik og sang med på i 1993, hvor hele verden havde Super Mario Bros.-feber og Roger Ebert havde givet filmen "three thumbs up". Der var endda tale om Oscars til John Leguizamo og Fisher Stevens for deres flotte arbejde i filmen. Desværre gik det ikke helt på den måde dengang til trods for store håb og forventninger fra Nintendo. Hvad gik galt? Måske blev det for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af det åndelige? Vi har set "Super Mario Bros." fra 1993 og forsøger at blive enige om, hvad det egentlig er vi har set. Er det en film? Er det en feberdrøm? Er det et mareridt? Er det, hvad Mario og Luigis mange fans ønskede sig dengang? God fornøjelse.

"Far and Away" er en af de mest episke film fra 90erne og nok også en af de bedste film, som Tom Cruise, Nicole Kidman og Thomas Gibson nogensinde har været med i. Ja, bedre end "Rock of Ages", "The Peacemaker" og "The Flintstones in Viva Rock Vegas". Vi er alle blæst helt bagover af det velskrevne og stramt komponerede manuskript, de flotte accenter og Tom Cruises bagdel. David Lean, go home: Ron Howard is the new king of Hollywood. Denne gang har vi fået selskab af Maria, der kommer med mange gode grunde til, at hun altid viser denne film for sine elever fire gange på et år og nogle gange i slow-motion i udvalgte scener. Siden sidste gang vi så en Tom Cruise-film sammen med Maria har hun startet en fanklub for ham, som kan findes på www.tomcruisecutebutt.com Man skal nævne fem film, hvor han viser sin derrière frem og fremvise kvitteringerne på de lovlige indkøb af disse film. Desuden skal man kunne de tidspunkter i hovedet, hvor dette betragtelige talent bliver vist frem. Hvis man kan gøre disse få ting, så er man med i klubben. God fornøjelse.

De Gnavne Filmnørder kan godt lide at tage på smutture til det ydre rum. Nogle gange går det godt og andre gange går det knapt så godt. Marianne, Morten og Niels efterlod Kristoffer nede på jorden og tog sammen med Joey, fru ex-Cruise og de andre i familien Robinson afsted og igennem solen for at blive "Lost in Space". Ingen havde regnet med, at det ville blive så vild en tur med edderkopper, fart acting, overspil, underspil og ikke mindst en medrivende historie, der gav voksne gnavne filmnørder en tåre i øjenkrogen. Vi nød også den flotte CGI, den dunkende techno og det afbalancerede skuespil fra børnene, der burde have fået det slumrende akademi frem med alle statuetterne tilbage i 1998-99. God fornøjelse.

Vi ved alle, at Arnold har en stor pistol og måske bliver han vred igen, når han kommer ud i den virkelige verden og hele tiden er to skridt bagved Charles Dance. Det kan også ske, at han bliver nødt til at spænde aftrækkeren, når han overvejer at skyde Austin O'Brien, som hele tiden påpeger, at han er den sidste actionhelt, selvom Arnold er lidt bitter. Vi har nydt et gensyn med mega-hittet "Last Action Hero" med Austin O'Brien i hans livs rolle overfor debutanten Arnold Braunschweiger. Ikke alle havde lige gode minder om filmen, men det har vi forsøgt at rette op på ved at lave lidt Inception på dem. Marianne falder en del ud denne gang: nogen har kappet kablet til Jylland. Når hun får fuldendt sine sætninger kommer der mange guldkorn og det gjorde der sikkert også hjemme på øen Jylland, men det var der ikke andre end hende selv, der hørte. Undervejs får vi snakket om filmens kvaliteter, meta-lag, brunsviger, Arnolds accent, hvor irriterende Austin O'Brien egentlig er og om det ikke burde være Charles Dance, der skulle blive "the last man standing" i "Game of Thrones". God fornøjelse.

Marianne blev ved: "Kan vi ikke snart se noget anime? Jeg gider ikke mere Star Trek med ham der Yoda." Vi tænkte: så lad dog barnet. Så derfor har vi set en film fra Studio Ghibli denne gang, nemlig "Min nabo Totoro", komplet med hyper-energiske børn og stillestående passager. Vi får snakket om vores forhold til anime, hvad Marianne synes så godt om ved den genre, hvad Mariannes favorit-film i genren er og ikke mindst: hvem ved mest om Miyazaki? Morten eller Marianne? Kristoffer holder gejsten oppe ved at synge anime-sange, mens vi andre er seriøse og prøver at finde ud af om det hedder en busmis eller en kattebus. God fornøjelse.

Det var Morten, der havde fået lov til at vælge film denne gang. Vi havde forventet intens vold i en japansk anime-inspireret film om en zombie-ninja-samurai, der kæmpede mod et faldende blad, mens Rammstein leverede soundtracket. Det fik vi ikke. I stedet for så vi "Mean Girls". Utroligt nok formår vi at være mindre gnavne denne gang end da vi så "Hook". Måske er det de lyserøde sweatere. Måske er det Lindsay Lohans talenter. Eller måske er det Amanda Seyfrieds clairvoyance, der hjælper på humøret. Vi snakker om Tina Feys manuskript, diskuterer om Lindsay Lohans karriere havde fortjent bedre og overvejer om filmen kunne have være reddet af en ninja eller to. Vores "hvad har vi set siden sidst"-snak er denne gang lagt efter vores "tak for i aften", så hvis man kun ønsker at høre om "Mean Girls", så er det nogenlunde der, hvor man trykker på stop-knappen på båndoptageren. God fornøjelse.

Det er længe siden, at De Gnavne Filmnørder har været rigtig gnavne. Sådan rigtig gnavne. Ligesom kaptajn Picard, når han opdager, at han har glemt at tage solcreme på den skaldede isse efter en meget solskinsrig dag og Data kører Benny Hill-rutinen på ham om aftenen. Så gnaven. Nogle gange skal man gå tilbage til en fuser og andre gange skal man lade være. For det meste skal man lade være. Det andet råd valgte Marianne at overhøre og valgte "Hook" som emnet for dette podcast. Vi prøver at finde gode ting i filmen og kommer bl.a. ind på Maggie Smiths alder, Bob Hoskins' skæg, Dustin Hoffmans klo og ikke mindst Robin Williams' fine kostume med præcist afklippede kanter. De mange dygtige børneskuespillere bliver taget under kærlig behandling, der bliver grædt snot over den enes skæbne i filmen og vi prøver at afgøre om dette er en af Spielbergs bedste film. Eller om den er i den anden ende. Som man siger. Til sidst er der lidt anbefalinger af tv-serier, film og tegneserier. God fornøjelse.

"Cash and Tango. Tango and Cash." Vi er røget i 80er-actiongrøften igen og har denne gang set "Tango & Cash" fra 1989. Nogle af os (Kristoffer) har lidt svært ved at finde ud af, hvad Cash hedder til fornavn - og nej, det er ikke Johnny. I løbet af podcastet kommer vi ind på, hvem filmens bedste skuespiller er og hvem den værste, men mest lækre, er. Vi får snakket om Harold Faltermeyers score, filmens meget kliche-fyldte manuskript, om Sly ser cool ud med briller og om Kurt Russell burde gå mere i dametøj. Desværre må vi undvære Marianne denne gang, da hun er ude og køre ræs i en monstertruck. Til sidst får vi vendt, hvad vi har set siden sidst. God fornøjelse.

Hvad gør man, hvis man er fanget i en brændende skyskraber, næsten på den øverste etage, og orkestret bliver ved med at spille "We May Never Love Like This Again"? Man tilkalder O. J. Simpson, Steve McQueen og Paul Newman, så de kan få styr på det hele igen. Vi har set "Det tårnhøje helvede" fra 1974 og prøver at få styr på, hvad der egentlig var så specielt ved katastrofefilms-genren og om det var godt. Undervejs får vi også snakket lidt om, hvor dumme brandmænd kan være og hvorfor chefen er nødt til at overtage for dem hele tiden. Desuden kommer vi ind på Fred Astaires meget roste bi-rolle, om O. J. Simpson allerede dengang var begyndt at planlægge sin senere karriere sammen med John Travolta, om kvinder virkelig var så hjælpeløse i 70erne og om det kan betale sig at købe det billigste materiale, når man bygger den dyreste og højeste skyskraber nogensinde. God fornøjelse

Hvad får man, når man kombinerer skolebørn, en øde ø, en træt lærer og en dælens masse våben? Hvis I svarer “en skoleudflugt med Kristoffer”, så har I delvist ret. Hvis man flytter det scenarie fra Danmark til Japan, så får man Kinji Fukasakus “Battle Royale” fra 2000. Vi må desværre undvære Kristoffer i aftenens podcast, da han er på kombineret We Love Eurovision/skoleudflugt til en ikke-navngivet ø et sted i Danmark. I dette podcast ser vi nærmere på, hvad der egentlig gemmer sig under overfladen i “Battle Royale”, om Takeshi Kitano er håndarbejds- eller svømmelærer, hvor meget blod er egentlig nok i en japansk film og hvor mange japanske skolebørn der skal til for at opføre et Godzilla-teaterstykke. God fornøjelse.

I en perfekt verden ville "Flash Gordon" fra 1980 have været større end "Star Wars" fra 1977. Sam J. Jones ville også have haft en glorværdig filmkarriere og Mike Hodges ville være husket for "Flash Gordon" fremfor "Get Carter". Den verden lever vi desværre ikke alle i, så det er op til De Gnavne Filmnørder at rette op på fortidens synder og give nyt håb til Jens Lyn, Dale Arden og dr. Hans Zarkov i deres evige kamp mod kejser Ming. Der er dog én blandt de fire filmnørder, der ikke er helt med på missionens formål og formaster sig til at udtale sig kritisk om Flash. Morten er heldigvis god til at finde mute-knappen og får med god gammeldags diktatorisk censur (som en anden kejser Ming) lukket for forræderens kanal. Vi andre får snakket om Sam J. Jones' betragtelige skuespil-talent, om Ming var højdepunktet i Max Von Sydows karriere, Queens diskrete rock-score og de flotte kostumer. Der kan forekomme steder undervejs, hvor forræderen har hacket sig ind på podcast-kanalen igen, men se igennem fingre med det. Han ved ikke bedre og har endnu ikke set lyset. God fornøjelse.

Hvis man kan lide ungdomsfilm, Patrick Swayze og tidsrejser, så er der ikke mange film, der blander det hele sammen i en cocktail udover "Road House". Og ja, ok, "Donnie Darko" falder vel også i den kategori. Vi har set "Road House" og snakket om den i et podcast nogle år tilbage, så vi kastede os med fryd over "Donnie Darko". Hvad vi ikke vidste var, at der var en quisling iblandt os. En ikke-Donnie Darko-fan. Dette måtte vi forsøge at få inkorporeret i podcastet på en god og konstruktiv måde, så Morten mutede meget hurtigt denne persons mikrofon. Vi andre snakkede videre om Jake Gyllenhaals præstation, musikken, Richard Kellys talent, Drew Barrymore og hendes "talent" og ikke mindst: er Director's Cut af "Donnie Darko" den foretrukne version? Der blev også snakket lidt om den enkle historie i filmen og hvor nemt man kan forstå alt i den. God fornøjelse.

De Gnavne Filmnørder har en lille eksklusiv liste over yndlingsinstruktører: George Lucas, Nils Malmros, Michael Bay, Tommy Wiseau og ikke mindst Renny "The One and Only" Harlin. Når der virkelig skal hygges igennem, så smider vi som regel en af deres film på og nyder de mange kvaliteter og ikke mindst det jyske lune i Bay og Malmros-film. Hvis vi skal have hajer, britiske damer og LL Cool J, så ved vi godt, hvem vi skal kontakte: Renny Harlin med hans fænomenale "Deep Blue Sea". Dette podcast er optaget omkring et bord et sted i det dybeste Jylland, hvor de fire gnavne filmnørder var samlet for at diskutere finkultur, sovjetiske kortfilm om agurker og ikke mindst "Deep Blue Sea". Der blev indtaget en øl eller tre undervejs, så bær over med de slørede stemmer og Kristoffers højlydte insisteren på, at "Far til fire og det vilde crack-eventyr" er den bedste danske film nogensinde. I vores deepest bluest-diskussion kommer vi bl.a. ind på LL Cool J's kvaliteter som skuespiller, hvor sejt det lige er at se hajfilm, hvor cool Thomas Jane er og ikke mindst: er "King Arthur" med Clive Owen en god film? God fornøjelse.

Når man tænker på Renny Harlin, så er det screwball-komedien "Driven" med Sylvester Stallone, der kommer først frem i tankerne. Nr. to er som regel "Mindhunters" og hvis man skal tage et virkelig deep cut, så må det være "The Long Kiss Goodnight" med den tidligere fru Harlin og Samuel L. "Do I look like a bitch?" Jackson i hovedrollerne. Til denne 90er-actionfilm havde den gode finne fået selskab af Shane Black, der havde skrevet manuskriptet. Der er da også sne, jul, skarpe one-linere og masser af action. Holder filmen stadigvæk? Er Geena Davis "action woman extraordinaire"? Hvor mange smøger ryger Samuel L. "I hate this hacker crap!" Jackson i filmen? Hvor glad er det lige, at Morten er for filmen? Og hvorfor har Marianne kun ni fingre nu? Er det mon pga. hun ville efterligne knivscenen i denne film og det gik grueligt galt? Alt dette og meget mere bliver afsløret i dette actionfyldte og sprængfarlige podcast fra skaberne af Sharknado-audiokommentaren. God fornøjelse.

Her i 2017 er vi ved at være lidt mættede med superhelte-film. I starten af 90erne fik vi film om flagermusemanden, mørkemanden og skyggen og alligevel var det "Beverly Hills 90210", som man snakkede om i skolen. 1994 var året, hvor Russell Mulcahys "The Shadow" havde premiere. Den havde Alec Baldwin i hovedrollen, musik af Jerry Goldsmith, banebrydende effekter og et manuskript af David "Toy Soldiers" Koepp. Det lød jo rigtig godt, men alligevel fik filmen ikke ret positive anmeldelser og havde lidt svært ved at finde et publikum. Vi ser nærmere på, hvad der var skidt og godt ved filmen, om John Lone var en cool skurk, om Baldwin er mere overbevisende som Trump end som The Shadow og ikke mindst: når man har Gandalf, Pennywise, Neelix, Lo Pan og Alfs far i en og samme film - går det så hen og bliver for meget for en ganske almindelig udødelig filmnørd? God fornøjelse.

Da folkene bag Oscar-showet ikke har styr på noget har vi endnu engang slået hovederne sammen i De Gnavne Filmnørder og lavet et ordentligt bud på de bedste og værste film fra 2016. Undervejs får vi også kigget på bedste og værste hår samt snakket om Tom Cruise, når vi nu er i gang. Kategorier: - Bedste film du ikke har set - Største skuffelse - Største positive overraskelse - Bedste hår - Værste hår - Bedste film der ville have været bedre med Tom Cruise i hovedrollen - Værste film - Værste brug af CGI - Bedste TV-serie - Værste trailer Top 10 1. Arrival 2. Hunt for The Wilderpeople 3. Captain Fantastic 4. Sing Street 5. Green Room 6. The Nice Guys 7. Jackie 8. Deadpool 8. Finding Dory 8. Swizz Army Man Marianne 1. Arrival 2. Hunt for the Wilderpeople 3. Captain Fantastic 4. Sing Street 5. Deadpool 6. Finding Dory 7. The Nice Guys 8. The Girl on the Train 9. Rogue One: A Star Wars Story 10. Doctor Strange Maria 1. Captain Fantastic 2. Arrival 3. Spotlight 4. Jackie 5. Hunt for the Wilderpeople 6. Eight Days A Week 7. Finding Dory 8. Flaskepost fra P. 9. Nice guys Niels 1. Hunt for the Wilder People 2. Swiss Army Man 3. I Am Not a Serial Killer 4. Arrival 5. Sing Street 6. The Siege of Jadotville 7. The Jungle Book 8. 13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi 9. Miss Peregrine's Home for Peculiar Children 10. Zootropolis Kristoffer 1. Green Room 2. Arrival 3. The Girl with all the gifts 4. Hunt for the wilderpeople 5. The Nice Guys 6. High-Rise 7. The Neon Demon 8. Jackie 9. Captain Fantastic 10. The Witch Morten 1. Arrival 2. Hunt for The Wilderpeople 3. Sing Street 4. Captain Fantastic 5. Hell or High Water 6. Green Room 7. Eddie The Eagle 8. Deadpool 9. The Witch 10. The Nice Guys

"You had me at bugger." Eller noget i den retning. I anledning af, at vi er meget romantisk anlagte ved De Gnavne Filmnørder - eller rettere: Marianne mente, at vi skulle have et Valentines-podcast - har vi indspillet et Valentines-podcast. Vi lod vores lyttere vælge mellem fire perler fra romcom-genren: "Jerry Maguire", "Safety Not Guaranteed", "The Voices" og "Four Weddings and a Funeral". Efter lidt russisk hacking blev vinderfilmen "Four Weddings and a Funeral" med Hugh Grant og Andie MacDowell. En film, som vi alle fire har minder om på den ene eller anden måde. Gode og dårlige. Vi kommer ind på "hvad er en romcom", "hvad er en god romcom", "findes der gode romcoms", "hvorfor ser vi en romcom og ikke en 80er-actionfilm" og ikke mindst det evige spørgsmål: "hvor dårlig en skuespiller er det lige, at Andie MacDowell er". God fornøjelse.

De Gnavne Filmnørder har denne gang fundet krystalkuglen frem, og ser ind i filmåret 2017. Vi har fundet 10 film frem, vi mener er et sikkert bud på en god tur i biografen i det kommende år. Vores individuelle lister: Marianne - Valerian and the City of a Thousand Planets - Guardians of the Galaxy 2 - Star Wars VIII - Dunkirk - Dark Tower - Silence - The Masterpiece - Lego Batman - Murder on the Orient Express - Free Fire Kristoffer - Ghost In The Shell - Alien : Covenant - Mute - Dunkirk - Annihilation - Star Wars Episode 8 - Blade Runner 2049 - Thor Ragnarok - Wonder Woman - Elle Niels - Guardians of the Galaxy Vol. 2 - Thor: Ragnarok - Kingsman: The Golden Circle - John Wick: Chapter 2 - The Fate of the Furious - Dunkirk - It - Saw: Legacy - Logan - Going in Style Morten - Alien: Covenant - Guardians of The Galaxy 2 - The Dark Tower - Ghost in The Shell - Blade Runner 2049 - Thor: Ragnarok - Star Wars VIII - Mute - Molly's Game - Annihilation

Vi er glade for vampyrer ved De Gnavne Filmnørder og har alle vores favoritter. Mortens favorit-vampyr er Richard Roxburghs Dracula fra Hugh Jackman-mesterværket "Van Helsing", Mariannes favorit er Nicolas Cage i "Vampire's Kiss", Niels' favorit er Dominic Purcells Dracula fra "Blade: Trinity" og Kristoffers er, selvfølgelig, Eddie Murphy i Wes Cravens magnum opus "Vampire in Brooklyn". Nogle af de lidt mere oversete vampyrer er Jesse, Diamondback, Severen, Homer og Mae fra Kathryn Bigelows "Near Dark" fra 1987. Vi ser nærmere på, hvad der egentlig rører sig under alt blodet, støvet og skidtet i Bigelows film, om James Cameron lavede en overscoring med hende dengang og om Adrian Pasdar faktisk er vampyr i virkeligheden. Han ældes i hvert fald ikke. Til sidst snakker vi lidt "hvad har vi set siden sidst", hvor der bl.a. bliver diskuteret Morten Korch og New Zealandske indiefilm. God fornøjelse.

Når det er jul er det tid til traditioner. Mange ser de samme film hver jul, som f.eks. "Alene hjemme" og "Die Hard", mens andre bare skal lytte til "Søren Banjomus" med Otto Brandenburg for at det kan blive rigtig jul. I år besluttede Morten sig for, at vi skulle have en ny tradition i de gnavne filmnørder-ske hjem. Hans geniale idé var, at vi skulle se "The Star Wars Holiday Special" fra 1978. Ja, det kunne bestemt ikke gå galt. Det gjorde det. Og ingen er de samme igen efter halvanden time med Chewbaccas nuttede familie, virtual rumsex i dagligstuen, innovative Cirque de Sol-shit-rutiner, sjove computer-instruktionsvideoer og tv-køkken med en charmerende husmor. Der er også gensyn med de Star Wars-skuespillere, som man bare ikke vidste, at man ikke havde lyst til at se i en Holiday Special: Mark "Don't look at my face" Hamill, Carrie "Where's the coke?" Fisher, Harrison "I hate you all" Ford og ikke mindst en førstegangsoptræden af alles yndlingsdusørjæger Boba "Who's the black private dick that's a sex machine to all the chicks?" Fett. Vi har indspillet podcastet som en audiokommentar, som kan høres samtidig med, at man nyder "The Star Wars Holiday Special". Linket til filmen er: [https://www.youtube.com/watch?v=S3a5j8PgQxg](https://www.youtube.com/watch?v=S3a5j8PgQxg) og vi fortæller jer i podcastet, hvordan I kan synkronisere audiokommentaren til programmet. God fornøjelse.

80erne er vendt tilbage: i film, musik og tv-serier er der masser af referencer til 80er-film, 80er-musik og 80er-mode. Vi kan heller ikke sige os helt fri for at snakke om en 80er-film af og til i dette podcast. Det gør vi dog ikke denne gang, hvor vi i stedet for snakker om Adam Sandler/Drew Barrymore-komedien "The Wedding Singer" fra 1998, der handler om det glorværdige 80er-årti. Enkelte mennesker er blevet lidt træt af Adam Sandler igennem årene, men der var engang for mange år siden, hvor hans film fik meget positiv omtale og samtidig var store hits. "The Wedding Singer" er et godt eksempel på dette og det prøver vi at finde årsagen til i dette podcast. Der bliver også snakket om Sandlers andre film, Kristoffers kærlighed til Drew Barrymore, Mortens 80er-hår, Mariannes væg fyldt med billeder af Limahl og ikke mindst Niels' komplette samling af Kirsten og Søren-singler. God fornøjelse.

Michael Crichton var manden bag mange filmklassikere og "Congo". En af hans tidlige filmsucceser var "Westworld" fra 1973, som siden dengang har fået en film-fortsættelse og to tv-serie-fortolkninger. Den seneste version kører lige for tiden på en streaming-tjeneste nær dig. Vi lavede en pagt før podcastet startede: ingen spoilere om den nye tv-serie og selvom Kristoffer forsøgte ihærdigt, så kom vi faktisk igennem dette podcast uden spoilere om tv-serien. Der er dog masser af spoilere og trivia om den gamle film og vi får da også lige spoilet "The Usual Suspects", når vi nu var i gang. Efter vores snak om "Vestens vilde robotter" gik vi videre til vores anbefalinger, der denne gang handler om to kaffedrikkende snakkemaskiner, en doven japansk skolepige med hang til tidsrejser, verdens dyreste tv-serie og australsk filmgalskab. God fornøjelse.

Fire år efter den kæmpe succes med "Jurassic Park" blev det endnu en gang tid til at tage ud og besøge dinoerne. Denne gang gik rejsen til Site B og filmen var "The Lost World: Jurassic Park". Sam Neill var bortrejst i 1997, da han var på smuttur ud i det ydre rum for at finde rumskibet "Event Horizon", så i stedet for gik billetten til Jeff Goldblum, der vendte tilbage til rollen som kaosteoretikeren Ian Malcolm. Han fik følgeskab af Julianne Moore, Vince Vaughn, Pete Postlethwaite, Peter Stormare og Richard Schiff og en masse dinoer, der kunne æde dem og resten af castet på passende tidspunkter i filmen. Vi får bl.a. snakket om, hvornår det er bedst at udøve gymnastik i film, om Jeff Goldblum er irriterende, om man kan få for mange dinoer og ikke mindst: hvorfor har vi aldrig fået en Shakespeare-film med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen? God fornøjelse.

Vi tager lige et smut væk fra 80erne og vender tilbage til 30erne, hvor vi sidst havde selskab af en kæmpe abe. Denne gang møder vi Baron Frankenstein (ikke Fronkonsteen), hans monster, hans højdeudfordrede følgesvend og den lettere vanvittige Dr. Pretorius i James Whales "The Bride of Frankenstein" fra 1935. Vi tager en snak om Universal-horror, horror generelt og klassiske computerspil - og er ikke helt så gnavne denne gang, som 50 % af os var i snakken om "The Breakfast Club", der helt klart manglede nogle monstre. God fornøjelse.

Ikke siden Jar Jar Binks i "The Phantom Menace" har en person i en film fået en podcaster så meget op i det røde felt i De Gnavne Filmnørders podcast. Vi har set 80er-filmen "The Breakfast Club", som mange husker med glæde. Det gør 50 % af DGFN også. Den anden halvdel af os havde enkelte små problemer med især en af personerne i filmen. Om det var Molly Ringwald, Judd Nelson eller Paul Gleason: ja, det bliver åbenlyst meget hurtigt i vores podcast. Forvent at lytte til brok, arrighed, surhed, ærgrelser og ikke mindst en lillebitte smule had, efterfuldt af et svagt glimt af lys og håb for enden af tunnellen, i vores snak om "The Breakfast Club". God fornøjelse.

Hvad ville du gøre, hvis du vågnede op til den samme dag igen og igen og...? Det er heldigvis de færreste, der vågner op til dette, men i filmen "Groundhog Day", som på dansk hedder "En ny dag truer", er det Bill Murray, der må gå igennem den daglige rutine mange, mange gange og finde ud af, om han vil blive sindssyg eller et bedre menneske. Filmen er fra 1993 og er har fået top-placeringer på adskillige lister over verdens sjoveste film. Enkelte af De Gnavne Filmnørder er dog lettere gnavne overfor filmen, så den får lidt hug undervejs. God fornøjelse.

80erne bød på rigtig mange eventyrfilm og en af de mest elskede film er "The Princess Bride", som havde Rob Reiner som instruktør. Det er en film fyldt med farverige karakterer som f.eks. den hævngerrige Inigo Montoya og ikke mindst (pun intended) Fezzik, den venlige kæmpe, der slår en proper næve og forstår at bane vejen for folk. Musikken er af Mark Knopfler og manuskriptet er af legendariske William Goldman og baseret på hans bog. Alt dette lyder jo rigtig godt, men alligevel er vi ikke helt enige om filmens meritter som en klassiker fra 80erne. God fornøjelse.

Hvad byder du uventede dates? Tja, hvis du er en gnaven filmnørd eller bare gerne vil lade dig inspirere af de gnavne filmnørder til en fantastisk date-film, så er her svaret på alle dine bønner. Vi fik udfordringen: I får fem aftener og fem film til at overbevise jeres udkårne om, at I er den eneste ene. Der var ingen kriterier for hvilke film vi kunne vælge: det var fuldstændig op til os. En times snak blev hurtigt til to og de fem aftener blev lavet om til fire pga. tidspres. Der er britiske romantiske komedier, spansk horror, dansk folkekomedie, amerikansk musikfilm og australske dramaer på menukortet. Lyt med og hør om vores valg passer bedst til Patrick Bateman eller Mr. Darcy. God fornøjelse.

Et tip: lad være med at gå ind i banken med et haglgevær og snakke om tyggegummi og om at sparke røv. Det ender ikke godt. Det virker dog på film, som Roddy Piper demonstrerer i John Carpenters "They Live" fra 1988. Efter han finder nogle specielle solbriller, der viser ham, at han er omgivet af rumvæsener i menneskeskikkelse og at de har skumle planer for menneskeheden, påbegynder han en krig mod rumvæsenerne. Han skal dog også lige overbevise en af hans venner om at tage solbrillerne på, så han også kan se sandheden. Vi er ikke helt enige om filmens kvaliteter, men vi er dog enige om, at vi har set endnu en film af John Carpenter og at den var fra 80erne. Den har også musik af Carpenter og har en rolle til hende med øjnene fra "Masters of the Universe". God fornøjelse

På det seneste møde i Superskurkenes Dommedagsliga fremsagde Skeletor dette digt: He-Man er en dummer mand Jeg kan slå ham, alle kan Men det skulle man ikke tro Hvis man ser filmen med os to Den var det værste ævl Fyldt med brok, Gwildor og kævl He-Man, han skal dø Og hævnen den skal være sød Skeletor henviste selvfølgelig til Cannon Films-produktionen fra 1987, hvor han ikke kunne besejre He-Man, til trods for at han gjorde, hvad han kunne, og He-Man af en eller anden grund talte med svensk accent. Det var også filmen, hvor Monica fra "Venner", Monicas mor (også fra "Venner"), Tom Paris fra "Star Trek: Voyager", hende med øjnene fra alskens 80er-film (inkl. "Leviathan") og ikke mindst Whoopi Goldbergs tidligere man-toy medvirkede. Dette podcast giver anledning til en del spekulationer: hvordan kunne filmen have været og er dette faktisk en oplagt undskyldning for en genindspilning/reboot/fortsættelse? God fornøjelse.

"Robin Hood - den fredløse" er med Kevin Costner i titelrollen og var et kæmpe hit tilbage i starten af 90erne. Den havde også en sang, som alle hørte i radioen hele tiden og alle blev trætte af. Enkelte dansede kinddans til den og har romantiske minder med den. Nu, cirka 25 år senere, er det blevet tid til at køre filmen gennem DGFN-møllen, og vi er ikke alle enige om filmens plusser og minusser. Undervejs får vi snakket om hvor lækker Mary Elizabeth Mastrantonio var, hvor cool Morgan Freeman var og ikke mindst: er Alan Rickman med i den samme film som de andre skuespillere? Lyt med og hør nostalgien dryppe ned ad væggene. God fornøjelse.

I 1994 lavede Arnold Schwarzenegger en film sammen med en instruktør, som han havde arbejdet med to gange før. Filmen blev et stort hit og er ofte med på lister over de bedste film fra 90erne. Den er anset som en af Arnolds bedste film, da den giver ham lidt mere at arbejde med end i hans tidligere film og han får fint med-/modspil af en stak gode skuespillere. I 1994 lavede Arnold også filmen "Junior". Vi forsøger virkelig at finde de positive ting ved denne film i dette podcast, men det viser sig at være lidt svært. Vi kan dog blive enige om, at strukturen minder om en film og der er skuespillere med. Klicheer, dovne manuskriptforfattere, et forfejlet budskab og utallige forsøg på at levere sjove scener er, hvad "Junior" leverer og så lidt til. God fornøjelse

Det er ikke ret tit, at De Gnavne Filmnørder ser actionfilm fra 80erne og 90erne, men når det sker, så ser vi også de bedste af dem. Lige fra "Double Dragon" til "Johnny Mnemonic". En sjælden gang sniger der sig en af de knapt så gode film ind. Vi har denne gang set "Kapring på åbent hav" og den kan jo slet ikke nå op på siden af genialiteterne i "Double Dragon": for det første - Alyssa Milano er ikke med. I stedet for må vi nøjes med Steven Seagal, Gary Busey, Tommy Lee Jones og en eller anden blondine, der simpelthen bare skal ødelægge en stor lagkage ved at gemme sig inde i den og hoppe op af den. Og hun har ikke engang gidet at tage en bh på til det. Fødevarestyrelsen var ikke glade for det, kan vi afsløre. Nå, men hun hopper op af lagkagen og så er det jo ligesom ødelagt det hele. Man kan godt forstå Seagal, at han bliver sur og slår alle terroristerne ihjel. Det er ikke den eneste film, hvor han slår et par mennesker ihjel og dem snakker vi også lidt om, mens vi sammenligner Seagals karriere med de bedste film fra den svenske filmskat. Alt i alt er dette et af de mere seriøse og analyserende podcasts, som man kan tænke sig om dette postmoderne surrealistiske familiedrama instrueret af Mike Leigh og med musik af Kandis. God fornøjelse.

Der var engang, hvor en film med Wesley Snipes kunne fylde alverdens biografsale med forventningsfulde biografgængere. Hvis man så også havde Sylvester Stallone med, ja, så kunne man ikke få armene ned. I 1993 skete miraklet: de to actionhelte indspillede scifi-actionfilmen "Demolition Man", hvor Snipes var skurken og Stallone var helten. Mange filmnørder har stiftet bekendtskab med denne film på VHS, hvor den blev afspillet igen og igen. Enkelte filmnørder har også brugt meget tid på at pause sex-scenen lige præcis det rigtige sted for at se om det virkelig var Sandra Bullock. En af de gnavne filmnørder bekender sine synder i dette podcast. I løbet af podcastet bliver der snakket om over- og underspil, Denis Learys patenterede rants, om man kan overgå Snipes' frisure i denne film, om Stallones baret er cool og ikke mindst, hvor sexet Sandra Bullock var dengang. God fornøjelse.

De Gnavne Filmnørder går fuldstændig bananas i dette podcast, hvor de er taget til Skull Island for at møde mr. Kong. King Kong. Vi har set 1933-udgaven af King Kong, hvor der bliver skreget igennem til den store guldmedalje (tak for øresmerterne, Fay Wray), kvinder bliver sat på plads (tak for det, hr. love interest for Fay Wray), der bliver mast og spist indfødte (velbekomme, King Kong) og en af filmhistoriens mest ikoniske replikker bliver udtalt (tak for den, Denham-ikke-spillet-af-Jack-Black). Vi kan ikke helt undgå at sammenligne med 1976 og 2005-versionerne og det er ikke altid til deres fordel. Effekt-arbejdet af Willis O'Brien bliver gennemgået og sat overfor effekterne i de to senere film. En af de gnavne filmnørder har lidt af en ilddåb i dette podcast med hensyn til at se ældre film og om det var en succes eller ej - tja, det kan I også høre her. God fornøjelse.

Det burde have været fantastisk. Det burde have været fantastisk den første gang, anden gang og tredje gang, men det var det ikke. Fjerde gang er lykkens gang med De Fantastiske Fire. Eller er det? Vi har set "Fantastic Four" AKA "Fant4stic" fra 2015. Den er fyldt med gode skuespillere og en dygtig instruktør bag kameraet, så det burde have været "the sure thing". Det var det ikke. Slet ikke. I løbet af podcastet kommer vi ind på vores forhold og kendskab til Reed Richards, Sue Storm, Johnny Storm, Ben Grimm og Victor Von Doom. Vi ser nærmere på de positive aspekter ved filmen (for der er faktisk noget positivt at sige om den), men vi kan ikke komme udenom at snakke om problemerne med filmen og hvad det egentlig var, der gik galt bag scenerne. Der vil også forekomme sammenligninger med de to film med Krimissæren, Nancy Callahan, Captain America og Horatio Hornblower. God fornøjelse. Stay fant4stic 4ever for se7en.

I dette podcast tager vi på rejse med det gode skib Enterprise og møder en skurk og hans skurkagtige venner, der vil slå Picard og hans gæve besætning ihjel. Vi har set en af de Star Trek-film, der burde være god: en af dem med et lige nummer. Valget faldt på "Star Trek: Nemesis", film nr. ti i serien. Den er instrueret af auteur Stuart Baird, der kender så meget til Star Trek, at han kalder LeVar Burton for Laverne og mener, at Geordi La Forge er et rumvæsen. Det må han jo være med de øjne? Filmen er skudt i et dejligt grønt skær, der giver flashbacks til "Battlefield Earth", dog uden de skæve vinkler. Til gengæld kan man se alle rynkerne på Deanna Troi og Data og ikke mindst Worfs glæde ved ikke at få noget at lave, når han nu af uransagelige årsager igen er endt ombord på Enterprise. Vi får denne gang selskab af fire trekkies, der ikke kalder sig selv trekkies, men som ved forbavsende meget om Star Trek, til trods for at de ikke er trekkies. De hedder Morten, Marianne, Kristoffer og Niels. Vi byder dem velkommen med: "lupDujHomwIj luteb gharghmey". Samtalen bliver tilpas (nogen vil sige meget) nørdet til tider og Star Trek-universerne bliver gennemgået med en phaser på indstillingen "nørd", så alle sten kan blive vendt. I løbet af podcastet finder Marianne også ud af, hvilken film Tom Hardy senest har været med i og Kristoffer får fortalt om sin kærlighed til rumstøvler. Live long and may the force be with you. See you in Mordor.

I dette podcast har vi set "Strømer i børnehaveklassen" med Arnold Schwarzenegger. Pga. dette er De Gnavne Filmnørder gået fuldstændig i barndom, hvor vi er taget på besøg i den lokale børnehaveklasse: Kristoffer begynder straks at lege med trommerne, Morten læser tegneserier, Niels leger med LEGO og Marianne synger "Bjørnen sover", hvor hun selv er bjørnen. Nå ja, vi har fået et nyt medlem på Team Gnaven Filmnørd: Marianne, som også er fuldblods-filmnørd og jyde, ligesom 2 ud af 3 af holdet er i forvejen, så der er ikke nogen hjælp til dem øst for Lillebæltsbroen. Vi byder velkommen til hende på vores helt egen måde: ved at se en komedie med Arnold Schwarzenegger. Hvis hun ikke bliver skræmt væk af dette, så er hun "one of us". Marianne præsenterer sig selv i slutningen af podcastet og har også fået lov til at vælge næste film. Be afraid, be very afraid. I løbet af podcastet kommer vi ind på Arnolds evner som "love interest", hans flair for komedie, om filmen er for voldelig eller for sjov, om Linda Hunt er dværg og ikke mindst, hvordan man bedst får en børnehaveklasse til at tie stille. Skal det involvere en fritte og hvad har det med Richard Gere at gøre? God fornøjelse.

"You'll believe a man can fly..." Ja, i det mindste i de tre første Superman-film med Christopher Reeve så det ret overbevisende ud. I den fjerde film var det nærmere: "You'll believe a man can hang from strings..." Den fjerde film var "Superman IV: The Quest for Peace" fra 1987, som blev produceret af legendariske Cannon Films. Hovedrollen som Superman blev stadig spillet af Christopher Reeve og Lex, Lois, Jimmy og de andre var stadig med. Lex's nevø dukkede op i den her og det samme gjorde den ultimative superskurk nogensinde over dem alle: "Nuclear Man" (udtales: new-clear... nucular... øh, ham med neglene). Undervejs i dette podcast kommer snakken ind på vores favoritter indenfor Superman-filmene: bedste Superman, bedste film, bedste Lois Lane, bedste skurk. Vi får selvfølgelig også vendt, hvad de værste ditto er. God fornøjelse.

Vi ved alle, at hvide mænd ikke kan dunke og De Gnavne Filmnørder kan ikke komme igennem dette podcast uden at nævne alle vores bedrifter på basketball-banerne i det ganske danske land. Denne gang har vi set basketball-buddykomedien-sportsfilmen-dramaet "White Men Can't Jump" fra 1992 med Wesley Snipes og Woody Harrelson i hovedrollerne. Og nå ja, Rosie Perez' bedårende stemme er også med. Det er vores kun anden sportsfilm ud af over 100 film i løbet af de sidste fem år. Sidste gang så vi Rocky kæmpe mod Ivan Drago og denne gang ser vi Blade kæmpe mod Marty Hart. Whoever wins, we... well, yo momma is so fat she uses Google Earth to take a selfie. Vi kommer også ind på vores favoritter indenfor sportsfilm og om det er bedre at se en fodboldkamp end en film om en fodboldkamp. God fornøjelse.

Flotte skæg, skinnende robotter og romantiske komedier: det er den tid igen og De Gnavne Filmnørder varmer op til årets Oscar-uddeling med vores helt egen prisuddeling fyldt med pomp, pragt og vores eget husorkester i skikkelse af Kristoffer. Alt lige fra blodige westerns til idealistiske journalister kommer under luppen og vi nørder igennem fra start til slut. Bedste film, værste film, bedste hår - you name it, we got it. Vi er inspireret af de fleste nyere biograffilms spilletid og forsøger at holde podcastet lige under tre timer. Måske kommer der et extended cut med flere hobbitter på et senere tidspunkt. Lyt med og find ud af om du er enig i vores betragtninger eller om vi tager grueligt fejl. God fornøjelse.

Tilbage på anstalten: denne gang er De Gnavne Filmnørder et smut tilbage i 1984, hvor vi er til den stjernespækkede verdenspremiere på filmfænomenet, der vandt alle Oscars, Emmy'er, Bodil'er og Tony'er og ikke mindst Bill Clintons hjerte: vi har set "Police Academy", også kendt som "Politiskolen". Vi følger med, når de gakkede rekrutter på deres første opgave vælter byen. Det er dog ikke i denne film, at de kommer hverken på Miami-patrulje eller på mission til Moskva eller hjælper til, når borgere kommer på patrulje. I denne film bliver karakterer som Mahoney, Jones, Hooks, Hightower og Tackleberry skabt og bliver en del af alles bevidsthed, om man vil det eller ej. Denne film byder på blowjob-jokes, dyremishandlings-jokes, bøsse-jokes og ikke mindst George Gaynes som den rimeligt uvidende chef for løjerne, Commandant Lassard: kort sagt - alt godt fra havet. En enkelt af filmnørderne havde læst aftenens opgave lidt forkert og tog også tilbage med tidsmaskinen til 1985, 1986, 1987, 1988, 1989 og ikke mindst 1994, hvor han overværede premiererne på de seks efterfølgere og overlevede, så han kunne fortælle historier om det som en anden Roy Batty. God fornøjelse.

De Gnavne Filmnørder ser også andre film end skumle zombie-gysere fra 70erne og lurvede actionfilm fra storhedstiden i 80erne. Vi ser såmænd også en nyere film af og til og igen i år har vi lavet et lille podcast, hvor vi ser nærmere på de film, som lander i biograferne i løbet af det næste års tid. Der er alt fra heksegys til grin med Cæsar over til et par musikalske portrætter af musiklegender og ikke mindst en enkelt superheltefilm eller fem. Undervejs bliver der også tid til et par diskussioner om bl.a. Eddie Redmaynes glorværdighed, Mads Mikkelsens fantastiske skuespil og en snak om Oliver Stone og hans forhold til den virkelige verden. Overfloden af superheltefilm og manglen på originalitet i Hollywood bliver også vendt. Næste gang vender vi tilbage med et old school-podcast om en film, som de fleste har et forhold til på den ene eller anden måde. God fornøjelse. P.S. I er meget velkomne til at skrive en anmeldelse af De Gnavne Filmnørder inde på iTunes, hvis I har tid/lyst/mulighed og husk at kigge forbi vores forum på Facebook, hvor de nørdede diskussioner ofte kører for fuld hammer.

Zombie mig her og zombie mig der. Der er snart zombier med overalt og der mangler vel snart kun en Anders And-historie, hvor han slås mod zombier, der vil æde hans og nevøernes hjerner. Eller er den allerede lavet? Nå, men tilbage i 70erne var zombier stadig forholdsvis friske (see what we did there?) og instruktører som Romero fik dem placeret i indkøbscentre, hvor de kunne vende tilbage til det som de kendte, før de blev u-døde. Italienske Lucio Fulci tog skridtet videre og tog zombierne tilbage til Caribien, hvor nogle af de første zombiefilm fra 30erne og 40erne foregik. Resultatet var "Zombi 2" også kendt som "Zombie Flesh Eaters" også kendt som "Woodoo - rædslernes grønne ø" også kendt som... I dette podcast får vi bl.a. diskuteret zombiernes historie, effekter (hvornår er en effekt splattet nok?), yndlings-zombiefilm, italiensk horror og ikke mindst den praktiske værdi i at dykke topløs som kvinde. God fornøjelse.

De Gnavne Filmnørder har gjort det, som ikke mange andre har gjort. Eller jo, et par stykker. Eller rettere: stort set alle efterhånden. Vi har bidt i det sure æble og set den nyeste Star Wars-film. Efter Lucas' prequel-trilogi var der ikke mange, der havde spået det univers et comeback. Men det lader til, at Star Wars er vendt tilbage - og det med et brag. Vores podcast gennemgår "The Force Awakens" og vi kigger på de nye personer i universet, de gamle skuespillere og ikke mindst, hvordan vi tror det hele hænger sammen. Vær dog opmærksom på, at dette podcast er spækket med s-p-o-i-l-e-r-e om den nye film og Kristoffer formår endda at spoile Battlestar Galactica-serien, når vi nu er i gang. God fornøjelse.

Nu er det jul igen og nu er det jul... igen. Og i år ser De Gnavne Filmnørder den film, som vores lyttere har valgt: "Fars fede juleferie" AKA "Christmas Vacation" Nogle af os har set den mange gange før og ser den hvert år som en tradition og andre har først smagt på Clarks jule-glögg sidste år. Spørgsmålet er: "was the shitter full?" I løbet af podcastet får vi psyko-analyseret Clarks aggressioner (takket være Kristoffer), snakket om hvad en rigtig jul er - og om man kan få for mange julelys på taget - og ikke mindst: hvor hot er Beverly D'Angelo? Vi slutter af med en lille diskussion om de bedste julefilm, hvor "the usual suspects" kommer på bordet sammen med et par andre skæve julefilms-anbefalinger. God fornøjelse.

Sean Connery vil altid være manden, der spillede O'Bannion i "Tarzan's Greatest Adventure" fra 1959. Senere var han med i nogle britiske lowbudget-agentfilm, men det var ikke film, der gjorde noget positivt for hans karriere. Derimod gik det i den rigtige retning, da han medvirkede i John Boormans "Zardoz" fra 1974. Her fik han virkelig mulighed for at vise hans skuespiltalent og det er en film, som alle husker den dag i dag og den bliver vist igen og igen i fjernsynet. Derfor har De Gnavne Filmnørder valgt at gennemgå dette scifi-mesterværk i vores nyeste podcast og se på, hvad det er, der har gjort den til en klassiker på højde med "2001: A Space Odyssey" og "Supernova". Vi kommer selvfølgelig omkring Connerys fine kostume i filmen, den simple og fantastiske historie og ikke mindst den udødelige dialog. Lyt med og find ud af, hvorfor "Zardoz" skal ligge under juletræet i år og den skal ses 1. Juledag sammen med familien. Det er en vinder hver gang. God fornøjelse.

"Grease is the word!" Og det lever dette podcast med De Gnavne Filmnørder fuldt ud op til. Vi har fået besøg af Maria denne gang til at hjælpe os med at gennemgå 70er-klassikeren "Grease" med John T. og Olivia N.J. i hovedrollerne. Filmen bliver gennemgået på alle ledder og kanter og vi forsøger at finde ud af, hvorfor vi egentlig stadig snakker om denne film godt og vel 40 år senere. Hvad har gjort, at den har holdt så godt ved? Hvilken sang er den bedste? Hvilken pige er den lækreste? Og hvilke frække dance moves af John T. er de bedste? Det går hedt til og Kristoffer får sunget et par sange undervejs, så vær klar med volume-knappen derude. Det går endda så voldsomt til at ikke alle fire-fem gnavne filmnørder overlever hele vejen til slutningen på podcastet. Lyt med og find ud af, hvem der bliver stemt hjem fra øen og bliver indlogeret på et luksushotel. God fornøjelse. Show notes https://www.youtube.com/watch?v=iGNIDXUaVts

I 1982 var der premiere på gyserfilmen "Poltergeist", der var instrueret af Tobe "TCM" Hooper. Hvis man ikke havde været bange for små lyshårede piger, klovnedukker og store træer ved siden af ens soveværelses-vindue, så blev man det nu. "Poltergeist" affødte to stk. filmfortsættelser, en tv-serie og en genindspilning, der havde premiere i år. Den har også inspireret Shamalamadingdong, Insidious-filmene og Michael Keaton-gyseren "White Noise" for ikke at tale om alskens parodier i "Casper", The Simpsons og en masse andre steder. Den blev et kulturelt fænomen dengang og vi prøver at finde ud af, hvad det egentlig er, der er så godt ved den film. Undervejs kommer vi bl.a. ind på vores favoritscener i filmen, praktiske effekter vs. CGI (igen-igen) og ikke mindst: hvem instruerede egentlig filmen? Til det sidste spørgsmål er der ikke noget endegyldigt svar, men vi prøver at komme lidt nærmere sandheden. God fornøjelse.