Podcasts about korsholm

Hvordan har du det med rotter? Og nu skal du ikke tænke på den elskelig parisisk rotte, som den i animationsfilmen Ratatouille: Gourmet-rotten Remy, der drømmer om et liv som chefkok. Tænk på de RIGTIGE rotter. De store, ulækre skadedyr med lange, fede haler. En uhygiejnisk trussel. Den sundhedsfarlige plage, som har det med at dukke op, hvor vi mennesker lever mange sammen. Og bare breder sig… eller, som vi også siger: Formerer sig… som rotter. Men er dét virkelig den sande historie om rotten? Er den skadedyrenes konge? Eller er de overhovedet skadedyr? Eller er der noget, vi har misforstået? Det satte Politikens Søren Korsholm sig for at undersøge, da han en nat hørte noget, han ikke brød sig om, og spørgsmålet pludselig blev personligt for ham. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske kender du det godt. Du vil egentlig gerne læse en roman. Træde ind i en fremmed, fantastisk verden og forsvinde i den. Tage på opdagelsesrejse, ud i verden og ind i de andre. Den opdagelsesrejse begynder godt nok i super-slowmotion. Men så glider dit blik skråt ned over siden. Og nu læser du ikke længere for at komme ind i historien, men for at finde ud af, om du overhovedet gider at prøve. Engang ville du måske have læst videre, men der er sket noget med din hjerne. Og med milliarder af andre hjerner. Dagens gæster i 'Du lytter til Politiken' er Birgitte Kjær og Søren Korsholm, som har undersøgt, hvordan nye måder at læse på er i fuld gang med at ændre os og vores verden, og om hvad vi kan gøre ved det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne epsiode er psykolog og skamforsker Krista Korsholm tilbage i podcasten, hvor vi denne gang skal i dybden med begrebet tilgivelse. Hvad betyder det at tilgivele, hvorfor skal vi tilgive og hvornår skal vi tilgive? Det er nogle af de spørgsmål samtalen folder sig ud fra. Vi taler om, om tilgivelse er det samme som forsoning, om man skal "stå lige" i en relation for at kunne tilgive og om man nogle gange skal passe på med at tilgive, for ikke at blive sårbar i forhold til at tillade for meget. Vi taler om tilgivelse af andre, tilgivelse af os selv, tilgivelse af personer der er i vores liv og tilgivelse af personer der ikke er i vores liv længere. Og så præsenterer Krista mig for et begreb, jeg synes alle burde kende til, nemlig Traumeskam. Hvad vi blandt andet kommer ind på i episoden:Kapløbet hvor vi måler os med hinanden og vurderer om vi må have det som vi har detHvornår man har ret til at tilgiveHvad vil det sige at tilgive?Om "øje for øje" har en ret i livet?Hvordan tilgivelse ikke handler om hævn eller karmaOm tilgivelse er det samme som forsoning eller det at slette konsekvenser?"Du har jo sagt du har tilgivet mig, så hvorfor skal vi blive ved med at tale om det"Hvor går grænsen mellem at tillade uønskede handlinger og tilgivelse?Hvordan du bedst kan imødekomme en undskyldningHvorfor vendingen "det er okay" er problematiskHvordan du kan arbejde med tilgivelse af personer der ikke længere er i dit livForskellen på at acceptere og konstatereEgoistisk tilgivelseTraumeskamHvordan vores trusselsreaktioner er ufrivilligeHvordan vi lever i et skyldssamfund, og hvad det gør ved osI episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt", testen kan du hente lige her.Krista har tidligere været med i podcasten til en samtale om Skam, #47 Skamalarm med Krista Korsholm

Lukas placerer krybbebarnet præcis mellem himmel og jord: sand Gud og sandt menneske. Men skal man kunne se på os almindelige troende, at vi er kristne? Kan vi bestræbe os på at være lidt mere som Jesus? Ja, hvis vi tager afsæt i menigheden og gudstjenesten, for også vi lever i en dobbelthed, et allerede-endnu ikke. Men bevægelsen mellem uforstand og indsigt kræver følgeskab, samtale og gensidig anerkendelse i de troendes fællesskab – og tid, mindst tre dage!Evangelieteksten om den 12-årige Jesus i templet kædes sammen med Paulus' kropsmetafor, salmistens forgårde, vandringen til Emmaus og med en prædiken af Grundtvig fra 1837.Sognepræst i Esbønderup sogn, Else Rosenlund Korsholm, taler med Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo sogn, om at være Kristi medsammensvorne, om lydighed, og om det fuldstændig fremmede budskab, som kan omvende, forvandle og forny os.  

Diamanter varer evigt. Et symbol på rigdom, ophøjethed og ubrydelige bånd presset sammen i et knaldhårdt glitrende krystal. Men nu behøver det ikke længere at tage milliarder af år for kræfter i Jordens indre at frembringe de små mirakler. Vi kan nemlig selv lave dem i et laboratorie på to til tre uger. Og intet menneskeligt øje kan kende forskel på de naturlige og de syntetiske diamanter. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er kulturjournalist Søren Korsholm, der har skrevet om hvorvidt, diamanter nu bliver noget, vi alle sammen går rundt med, eller vi tvært imod taber interessen for de ædleste sten af dem alle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er på vej ind i det, som POVs politiske redaktør Frank Korsholm forventer bliver SVM-regeringens sidste leveår. I denne juleversion af POVcasten 'Korsholm & Larsen' samtaler han og politisk skribent Bjarke Larsen om regeringens fiaskoer og succeser og ser ind i det kommende år set i det politiske perspektiv. Er der et alternativ til endnu en periode med Mette Frederiksen som statsminister - uanset sammensætningen? Og hvad med Lars Løkke, som alle tilsyneladende hader. Redigering: Jan Eriksen SVM regeringen har netop fejret toårs jubilæum. Spørger man Frank Korsholm og Bjarke Larsen kommer den ikke til at fejre treårs jubilæum. Opbakningen bag regeringstrekløveret, der ved valget i 2022 fik 50,1 pct tilsammen, er nogenlunde fast omkring 30 pct. i Voxmeters meningsmålinger. Det ligner en fiasko. Tager regeringen overhovedet nogle successer med ind i det ny, sidste år? "Ja, det gør de jo på resultattavlen. Regeringen får jo gennemført sine reformer, også med brede flertal. Så det er en succes. Det eneste, der ikke er en succes, er, at de ikke har vælgerne med sig," siger Frank Korsholm i POVcasten. Det skyldes blandt meget andet, at reformerne først virker på et længere sigt, mener Bjarke Larsen. Resultaterne kan ikke ses lige nu og her. Så er det mere håndgribeligt, når regeringen fejler, som f.eks. omkring havvindmølleparken i Nordsøen. Og så er der Moderaterne - klovnebussen i folkemunde - og Lars Løkke Rasmussen. Hvis Moderaterne kommer i Folketinget ved det kommende valg, som mange regner med vil komme i 2025. Hvad så med den tidligere statsminister? Der er ingen i den blå blok, der vil have med Løkke at gøre," siger Korsholm. Og Larsen tilføjer: "De har altid hadet Løkke i den røde blok." "Mette Frederiksen og Løkke tror jeg sådan set svinger meget godt," siger Frank Korsholm. På det seneste har Mette Frederiksen talt dunder om støjen fra krigstrommerne i det østlige Ukraine. En krig, der meget vel kan blive vores krig. Hvis den ikke allerede er det. Kan man vinde et valg på den strategi. Bjarke Larsen er skeptisk. "Poul Nyrup prøvede at lave et statsmandsvalg efter terrorangrebet på de to tårne i New York i 2001. Det tabte han stort på. Man skal på ikke at overvurdere virkning af den slags. Mette Frederiksen er måske lidt mere statsmandagtig end Nyrup, men jeg tvivler på, at den strategi vil virke," siger Bjarke Larsen. Dette og meget mere i denne POVcast:

I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre to artikler, der begge handler om internettet anno 2024. Men på to meget forskellige måder. Først læser journalist Lucas Arturo Ramsøe Wilkens sin artikel om Facebook op. Internetgiganten forsøger nu at opruste i kampen om de attraktive, unge brugere, som platformen for længst har tabt Dernæst kan du komme med til Tblisi i Georgien op. Her har journalist Søren Korsholm mødt nogle unge blackjackdealere, der sidder i en campingvogn foran et kasino. Hvad det har med internettet at gøre kan du høre, når Søren Korsholm læser sin reportage fra den georgiske hovedstad op. ----------------- Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop  See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne POVcast går politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tæt på den grønne trepart - hvad går den ud på, hvad var formålet, og hvorfor ser det ud til, at Mette Frederiksen er tæt på at tabe sit prestigeprojekt på gulvet. Og dermed selve SVM-regeringen, vurderer de to politiske eksperter. Den grønne trepart skal – for nu at citere regeringen selv - understøtte, at der gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skabes grundlag for en samlet løsning for fremtidens landbrug i Danmark. Eller sagt på en anden måde. Hvordan begrænser vi landbrugets kvælstofudledning - med landbruget ved hånden? Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. Men det knirker i samarbejdet. Reelt er de fælles forhandlinger, der skulle være begyndt, kuldsejlet - og minister for den grønne trepart Jeppe Buus er på overarbejde. Hør mere i POVcasten - og læs mere i Frank Korsholms analyse. Hør desuden Frank Korsholm og Bjarke Larsen diskutere om der overhovedet er et parti ved navn Moderaterne tilbage - og desuden sagen om de mange socialdemokratiske borgmestre, der forlader deres poster ved næste kommunalvalg.

I dag har vi udvalgt en ganske særlig artikel til dig. Du kan nemlig høre det interview med filminstruktøren Eva Marie Rødbro, som Politikens Søren Korsholm i september skrev og læste op.  Han havde taget instruktøren tilbage til et skovbryn i Albertslund. Lige der hvor hendes kamera for mere end et årti fangede den 12-årige løbende Simona. Hvilket blev startskuddet på det som siden skulle blive til den roste dokumentarsiere 'Prinsesser fra blokken'    ----------------- Og husk: Artiklen er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Folketingsåret 2024/25 starter 1. oktober. I den anledning har POVs politiske eksperter Bjarke Larsen og Frank Korsholm været i studiet for at indspille vinterhalvårets første episode af Korsholm & Larsen. Tirsdag den 1. oktober tager Folketinget hul på folketingsåret 2024-25. Åbningsdebatten finder sted torsdag den 3. oktober. I denne episode af POVs politiske POVcast, Korsholm & Larsen, ser vi frem mod det kommende folketingsår, som Frank Korsholm og Bjarke Larsen er enige om, vil ende med folketingsvalg. Og i sø fald i god tid inden det kommende kommunalvalg, som finder sted d. 18. november 2025. Det kommende folketingsår vil blive domineret af "den grønne trepart", sundhedsreformen og beskæftigelsesreformen - med andre ord, nedlæggelsen af jobcentrene og øget privat indsats på beskæftigelsesområdet. Men mener, Korsholm og Larsen, der vil komme flere og flere soloudmeldinger. "Jeg tror ikke regeringen holder til 1. oktober næste år," siger Bjarke Larsen, der mener, at Mette Frederiksen med sine udmeldinger om pension er ved at bygge et fundament for en S-SF regering. Men de to politiske eksperter vender også Moderaternes seneste problemer med bl.a. mobning og sexisme i organisationen, som er endt med en række fyringer og fratrædelser af medarbejdere i partiets Politisk Afdeling. Senest med partisekretæren Kirsten Munch Andersens opsigelse. Og hvad sker der egentlig for Jeppe Søe for øjeblikket? Det truer først og fremmest dem selv. Det lammer Lars Løkke Rasmussen ganske betydeligt. Hver gang, han stiller sig op, vil han få spørgsmål om sagen. Så kan han sidde nok så mange dage i New York i FNs Sikkerhedsråd og vedtage vigtige resolutioner. Det svækker Lars Løkke Rasmussen. Det er jo den slags, der blokerer for politik," siger Frank Korsholm i POVcasten. Når et regeringsparti er svækket, rammer det også de andre regeringspartier, tilføjer han. På spørgsmålet, om Moderaterne har en fremtid i dansk politik, siger Bjarke Larsen: "Ja, men det har tid at komme ovenpå igen. De vælger, der lige nu flygter fra Moderaterne - de står til omkring tre pct. i meningsmålingerne - kommer ikke tilbage med det samme. Men jeg tror, der er en plads til et midtsøgende borgerligt parti i Danmark for folk, der vil have en liberal økonomisk politik uden De Radikales rabiate politik på udlændingeområdet."

Vinene i afsnittet er skænket af Korsholm vin. https://korsholm-vin.dk/   Smagekassen til dagens afsnit bestilles ved at sende en mail til jimmi@korsholm-vin.dk med teksten “Nova Scotia”. Der er gratis fragt. Pris 750 kr. Bemærk at der kun er 50 smagekasser til salg, da allokationen til Danmark er meget lille.  .....................   For første gang i danmarkshistorien er det muligt at tilegne sig vine fra området Nova Scotia i Canada. Hvad er det, hvad kan det, hvordan og hvor bliver det lavet?   I Nova Scotia dyrkes der vin under ekstreme vejrforhold. Temperaturen varierer, vejret er drilsk og vækstperioden er kort. Men trods klimaet kan de sagtens modne diverse kendte druesorter. Dog benytter de også hybriddruesorten l'Acadie - hvor kommer den fra og hvad kan den?   Bliv klog på stort og småt om Canadisk vinmageri og hvordan mousserende rosé, riesling og Sauvgnon Blanc med lidt alder udtrykker sig i Nova Scotia.    Til slut i afsnittet fortæller René desuden en meget mystisk anekdote om mousserende vin.     Vi smager på   1) Brut Nature, Rosé, Nova Scotia, Benjamin Bridge, 2018 https://benjaminbridge.com/products/new-2018-brut-nature-rose     2) Riesling, Nova Scotia, Benjamin Bridge, 2018 https://benjaminbridge.com/products/2018-rieslin     3) Sauvignon Blanc, Handcraftet, Small lot, Nova Scotia, Benjamin Bridge, 2017 Vinen findes ikke online

SF - i særdeleshed spidskandidat Kira Maria Peter-Hansen - buldrede frem ved valget til Europaparlamentet søndag 9. juni. Til gengæld fik Socialdemokratiet det dårligste valg siden 1898. I denne POVcast analyserer POVs politiske redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen valget, dets konsekvenser og perspektiver. Nedsmeltning. Katastrofe. Knockout. Der er mange måder at beskrive virkeligheden for Socialdemokratiet efter EU-valget 9. juni. Men kun en konklusion. Med i alt 15,57 pct. af stemmerne fik partiet fik sit dårligste valg siden 1898, rent procentuelt. I denne POVcast analyserer POVs politiske redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen valget, dets konsekvenser og perspektiver for partierne og for SVM-regeringen. Selvom Socialdemokratiet stadig har tre ud af 15 danske mandater er valget et katastrofevalg. For første gang nogensinde har SF flere stemmer end Socialdemokratiet. "Katastrofe er nærmest for mildt et ord," siger Bjarke Larsen i POVcasten. "Partiet er totalt i vildrede om, hvad er prioriteten og identiteten egentlig for øjeblikket. Der er mange grunde til det, som så smelter sammen ved valget," siger han også. Hør mere om det i POVcasten. Et af mange spørgsmål efter valget er: hvordan kommer partiet videre? Er det overhovedet muligt? "Meget afhænger af, om Mette Frederiksen ryger videre til Bruxelles. Det tror jeg alle i socialdemokratiet går og håber på. Hun er blevet malet op - eller har malet sig selv op i et hjørne med sit midterregeringsprojekt, mener Bjarke Larsen. Ifølge Frank Korsholm har Mette Frederiksen og hendes regering stirret sig blind på dogmet om nødvendighedens politik. Der går ikke en uge uden en ny reform. "I virkeligheden er det Mette Frederiksen gør, at hun fører unødvendighedens politik. Det er ikke nødvendigt at afskaffe Store Bededag. Folk forstår det ikke, og tilgiver det ikke. Pengene vælter ind i statskassen. Regeringen deler ikke fortællingen om at alt stort set er galt i Danmark med befolkningen," siger Frank Korsholm. Selvfølgelig kommer vi også omkring de andre partier. SFs store optur med imponerende næsten 140.000 personlige stemmer til Kira Maria Peter-Hansen. "SF har en kanondygtig formand i Pia Olsen Dyhr. Hun er jo en, som alle kunne tænke sig at drikke en øl sammen med," siger Larsen. Det handler også om Konservatives optur med formand Mona Juhl i topform og Liberal Alliances skuffende valgresultat. "Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en, der har set så sur ud som Henrik Dahl på valgaftenen," som Bjarke Larsen siger.

METTE FREDERIKSEN // POVCAST - I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen med vært Jan Eriksen blandt andet, hvad der vil ske på den politiske danske scene, når Mette Frederiksen, som alt tyder på, får en international toppost. Andre emner er Mona Juul første tid som K-formand, Stine Bosses bommert, og hvem bliver Blå Bloks bud på en ny statsminister? Meget tyder på, at Mette Frederiksen er på vej til en international toppost, hun gør alt det, der tyder på, at hun lægger an til et skifte - og hendes parti er begyndt at få indre blødninger. Mona Juul er nu også officielt kåret som De Konservatives formand. Der er snart valg til EU parlamentet, og Moderaternes spidskandidat Stine Bosse har indledt sin valgkamp med lidt af en brøler. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er begyndt at slække på de ultimative krav til en evt. kommende blå regering, f.eks. er kravet om en besparelse på 57 mia. kr. i den offentlige sektor droppet. Det er de fire hovedpunkter i denne udgave af Korsholm og Larsen. "Det helt store problem for Socialdemokratiet for øjeblikket er spekulationerne om Mettes afgang. At hun ønsker at komme til et topjob i Bruxelles. Indicierne peger kun i én retning, hun har en mistænkelig adfærd. Når der er møder i Bruxelles, er der også møder i sidegemakkerne, hvor hun mødes med dem, man skal mødes med. Det er det, der giver uroen i Socialdemokratiet, hvem skal følge efter hende, det er det, der gør, at vi ikke har en særlig beslutningsdygtig regering," siger Frank Korsholm. Om Mona Juuls første tid som K-formand, vurderer Bjarke Larsen, inspireret af hendes tale på det ekstraordinære konservative landsråd i weekenden 20-21. april. "Jeg tror, hun gør noget rigtigt ved at gøre klima- og miljø til et af de tre hovedpunkter for De Konservative. Søren Pape prioriterede det ikke. Dels er klima noget der ligger hende på sinde, dels er der et hul i markedet i den borgerlige lejr, når det gælder klima og miljø," siger Bjarke Larsen.

POVs politiske redaktør Frank Korsholm var presserådgiver for Det Konservative Folkeparti i seks år i 0'erne. I denne særudgave af Korsholm & Larsen giver han sit bud på de udfordringer, den nye formand, Mona Juul, og hendes parti står overfor i den kommende tid. Efter Søren Papes alt for tidlige død har Det Konservative Folkeparti reelt valgt ny formand. Onsdag 13. marts blev det officielt, at den konservative folketingsgruppe er enige om at indstille Mona Juul til posten som formand. Efter seks år som presserådgiver i Den Konservative Folkeparti i 0erne - bl.a. for daværende vicestatsminister Bendt Bendtsen - her POVs politiske redaktør Frank Korsholm et indgående kendskab til partiet. I denne POVcast taler han med Jan Eriksen om valget af Mona Juul, og forsøger at besvare de spørgsmål, der naturligt må stilles - bl.a. det indlysende: hvem er Mona Juul? "Mona Juul er inkarnationen af det, som Det Konservative Folkeparti gerne vil være: Hun er en igangsætter, hun er en erhvervssucces. Hun bor i Horsens har haft virksomhed i Aarhus, In Vision, og de har så tjent kassen. Det er et kommunikations- og reklamebureau. Hun er en velstående kvinde i dag," siger Frank Korsholm bl.a. i POVcasten, og tilføjer: "Hun symboliserer det, som De Konservative altid taler om." De kommer også omkring det vigtige skisma, at ingen rigtig ved, hvad Mona Juul står for i den konservative kontekst. Frank Korsholms bud på, hvor hun skal sætte ind med det samme – og bud på hvilket område, der med afstand er det vigtigste for De Konservative i dag. Og - hvad er partiets succeskriterier for den nye formand? Hvad der er hendes største udfordringer – og hvor hun måske står svagt. Hun er kendt for at være 'grøn'. Men er hun lige så 'grøn', som det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard, der efter nogle konservatives holdning kunne være medlem af Enhedslisten. "Mona Juul kommer til at bygge ovenpå Papes politik, men hun kommer ikke til at overtage den. Ellers giver det ingen mening. I så fald kunne det være ligegyldigt," siger Frank Korsholm. Kort inden offentliggørelsen af den nye formand skrev det p.t. sygemeldte folketingsmedlem Rasmus Jarlov på X: "... jeg vil meget gerne slettes af listen over mulige kandidater i spekulyserne. Jeg har to små drenge og vil ikke gå glip af deres barndom. Alene af den grund skal jeg ikke være partiformand. Men selv hvis jeg ville, så har jeg slet ikke evnerne, og mine politiske holdninger flugter heller ikke godt nok med resten af partiets folketingsgruppe til, at det ville give mening." Jarlov er kendt som nationalkonservativ - som højrefløjskonservativ. Er han nu på vej ud af partiet? Formand bliver han aldrig, siger Frank Korsholm. "Jeg har hørt på de interne linjer. For år tilbage besluttede partiets kvinder – og dem er der nogle stykker af – besluttet, at Rasmus Jarlov aldrig, aldrig må blive formand." Lyt til POVcasten her:

Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh er på turné med sit show 'Alex og ansvaret' - og han optræder med succes for fulde huse. I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen blandt andet, hvad den blå superstjerne kan bruge sin succes til. Forrige episode af Korsholm & Larsen bar lidt præg af tronskiftet, hvor Danmark fik en ny konge. Så vildt er det ikke denne gang. MEN – hvis nogen skulle være i tvivl, om at mange unge danske vælgere har en konge, en politisk superhelt, bliver det bekræftet i disse dage. I de nyeste meningsmålinger ligger LA til at blive det næststørste parti ved et folketingsvalg, og dermed også det største blå parti. Liberal Alliances succes er største punkt på den motiverede dagsorden i denne episode. Som Onkel Ben siger til Peter Parker i Spider-Man film: "Med stor magt kommer stort ansvar". Men hvad kan Alex bruge ansvaret til? Som det "Det kan nok omsættes til politisk indflydelse – fordi den nuværende regering rækker ud. Men hvis man tror, at det kan omsættes til en statsministerpost, tror jeg, at man tager fejl. LA er det eneste liberale parti, der er tilbage. Alle andre partier er velfærdspartier. Det er partier, der værner om den danske velfærdsmodel. Han taler om at høvle 100 mia. af i skattelettelser. Det får han ingen med på,” siger Frank Korsholm. De to kommentatorer har stor respekt for det 15 personer store LA-hold på Christiansborg. Selvom de gamle, Henrik Dahl og Ole Birk, kan være lidt skringre. ”Grundlæggende er det dygtige og hårdt arbejdende politikere,” siger Bjarke Larsen. I øvrigt diskuterer Korsholm & Larsen: Forsvarsudgifterne, og de fleste europæiske landes underskud på NATO-kontoen efter at have høstet ”fredsdividenden”. SF, der har vist sig positive overfor et evt. kommende regeringssamarbejde med Moderaterne. Regeringens gøren og laden på det seneste. Har ældreudspillet vist sig som en succes? Og så er der det kommende udspil til CO2 afgift på landbruget. Hvad kommer der til at ske på det område? ”Meget tyder på, at afgiften ikke bliver så ”slem” for landbruget, som det har set ud til. Jeg tror, det ender med ”sejr” til Venstre,” mener Frank Korsholm. "Moderaterne kan ligge i læ af dette. Socialdemokratiet bliver kritiseret af sine egne for ikke at gå hårdt nok til det, Venstre vil blive blive kritiseret for at gå for langt," siger Bjarke Larsen. Også sagerne om vold, trusler, voldtægt på danske skoler er til debat. Vild disse sager bringe indvandrerdebatten tilbage i dansk politik? Endelig er det POVcasten, hvor Bjarke Larsen og Jan Eriksen må høre sig selv give Donald Trump ret.

Svenska Yle har rapporterat om missförhållanden på hästinstitutet i Ypäjä, en skola som är något av ett nav för hästhållningen i Finland. Studerande och tidigare studerande berättar om våld mot hästar och att skolan lär ut våldsam hästhantering. Och överlag verkar attityden på skolan vara hård. Är det så här det ser ut inom hästvärlden, eller är detta ett sorgligt undantag? Hur ser hanteringen av hästar ut inom hästsporten? I debatten deltar Nora Brandt, stallägare i Korsholm med en bakgrund i socialvetenskaper, Britt-Marie Juup, verksam inom Åbo djurskyddsförening och Tony Sahlsten, aktiv i föreningen Jakobstads travvänner och pappa till travkusken Elin Sahlsten. Mikaela Löv leder debatten. E-post: slaget@yle.fi

KORSHOLM & LARSEN // PERNILLE VERMUND - I årets første Korsholm & Larsen handler det om tronskiftet. Er Hans Kongelige Højhed Kong Frederik lige så optaget af indenrigs- og udenrigspolitik som sin mor, åbenlyst har været og er? Desuden kommer POVs to politiske eksperter omkring situationen i blå blok efter Pernille Vermunds partiskift fra Nye Borgerlige til Liberal Alliance. Produceret af Jan Eriksen Først lod den nu forhenværende dronning Margrethe bomben falde i sin nytårstale, siden blev Kong Frederik kronet på Christiansborg Slot. Og inde bag murene på slottet lod Nye Borgerliges dronning, Pernille Vermund, vide, at hendes parti bør nedlægges. Hun er nu med i Liberal Alliance, men lader Nye Borgerlige sig frivilligt nedlægge. Eller er det som det berømte citat, der angiveligt stammer fra Mark Twain - rygterne om partiets død er stærkt overdrevne. Det debatterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen i POVcasten, hvor de også kommer omkring den politiske vinkel på tronskiftet. "Jeg tror ikke, at Kongen er lige så optaget af politik og det politiske spil, som sin mor, men det tror jeg heller nødvendigvis man skal være. Men når man har jævnlige møder med statsministeren, går det jo heller ikke at tale om det seneste AGF-resultat i fodbold. Så skal der være en interesse," siger Frank Korsholm. Det skal med, at POVcasten er optaget uden at nogen af de tre deltagere har haft mulighed for at læse Kong Frederiks og Jens Andersen nye bog, "Kongeord". Hvad betyder det for fremtiden for blå blok, at Pernille Vermund er søgt mod midten, samtidig med at flere blå partier er begyndt af fri til De Radikale, som LA og R i øvrigt i forvejen arbejder sammen med i reformalliancen KLAR? Det debatteres også. "Det er jo fuldkommen absurd, at De Radikale står udenfor en midter-regering. Jeg tror Troels Lund Poulsen formulerede det til De Radikales nytårsstævne: at man under regeringsforhandlingerne var kommet over målstregen, så trækker de sig," siger Frank Korsholm. Alt det skriverier om De Radikale og blå blok - jeg tror ikke en dyt på det. Jeg tror ikke partierne i blå blok vil kunne give De Radikale det, de gerne vil have på de afgørende områder: udlændingepolitik, klimapolitik, uddannelsespolitik," siger Bjarke Larsen. Endelig kommer Korsholm og Larsen omkring regeringens oplæg til reform på ældreområdet, som egentlig skulle have fyldt statsministerens nytårstale.

Året går på hæld - i denne POVcast ser politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tilbage på 2023 og nu, de er i gang, griber de krystalkuglen og ser ind i det kommende år med det politiske perspektiv for øje. Som en af sine sidste gerninger i 2023 blev regeringen enige med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny SU-reform. Det betyder blandt andet, at det sjette SU-år bliver afskaffet, og at uddannelsesstøtten kun tildeles til normeret studietid. Med andre ord - det såkaldte fjumreår er afskaffet. Skal man tro diverse meningsundersøgelser anser mange danskere SVM-regeringens første år for netop dét: et fjumreår. De tre partier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ligger til mellem 33 og 38 pct. tilsammen. Det svarer meget groft udregnet til karakteren 4 på 12-skalaen. "Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler." I denne POVcast stiller Frank Korsholm og Bjarke Larsen bl.a. spørgsmålet: Har Mette Frederiksen fået metaltræthed på det seneste? "Når man har klaret Covid 19-krisen og Ukraine-krisen, orker man så at stå nede i Folketingssalen og svare på et drillespørgsmål?," spørger Larsen. Mette Frederiksen blev ikke Nato-boss, som mange ellers spekulerede i tidligere i år. Om ikke så længe skal der findes en ny dansk EU-kommissær. Er Statsministeren i færd med at køre sig selv i stilling til det job? Eller bliver det anden? F.eks. Dan Jørgensen, der er mere populær i udlandet end i Danmark? Hvad bliver de vigtigste politiske begivenheder i 2024? Holder SVM-regeringen 2024 ud? Holder Venstre til regeringssamarbejdet. Der skal snart diskuteres CO2 afgift igen. Som Frank Korshold spørger: "Hvor skulle Venstre gå hen, hvis de gik ud? Hvor skulle de gå hen i en dysfunktionel blå blok?"

I denne episode af Korsholm & Larsen handler det om regeringens allerede meget omdebatterede skattelettelser - i alt 10 mia. kr., om formandsskifte i Venstre, om FE-sagen og om Matte Frederiksens opsang til danskere, der står af arbejdsræset og udlændinge og integrationsminister Kaare Dybvad Beks nye bog, "Arbejdets land". Produktion: Jan Eriksen Regeringen er i gavehumør i disse dage. Mandag d. 5. november offentliggjorde økonomiminister Troels Lund Poulsen, at der er afsat 10 mia. kr. til de efterhånden meget omtalte og -debatterede skattelettelser. Tirsdag var turen så kommet til regeringens såkaldte 2030-plan. Om skattelettelserne siger Frank Korsholm: "Der er en skattelettelse på 300 kr. om måneden til den almindelige lønmodtager. Det kan ingen mennesker se på skatteopgørelsen, hvor der i forvejen er en masse tal på kryds og tværs. Dette er ikke noget, der løfter Venstre op af det dynd, det i forvejen befinder sig i," siger Frank Korsholm. Og apropos Troels Lund Poulsen, der har erstattet Jakob Ellemann-Jensen som formand for Venstre. Har Elleman-Jensen været en fiasko, politisk? "Han var en fantastisk dygtig politisk ordfører, men..." Hør Bjarke Larsens og Frank Korsholms vurdering af den tidligere formand og ministers eftermæle i POVcasten. Onsdag 8. november kl. 13 skal statsminister Mette Frederiksen stå på mål i Folketinget i en såkaldt hasteforespørgsel. Det handler om den såkaldte FE-sag. Fremskyndet af en alle otte oppositionspartier. Regeringen og oppositionen ønsker begge, at det politiske ansvar skal under granskning af en kommission, men der er uenighed om, hvordan det skal forløbe. Allerede under Folketingets forespørgselsdebat tirsdag 7. november var Mette Frederiksen under skarp beskydning fra oppositionen. Hun svarede bl.a. på et spørgsmål fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh - er der "Der har ikke været nogle usaglige hensyn taget i den konkrete sag. Det har myndighederne meget klart sagt, dem der er ansvarlige – altså rigsadvokat og PET-chef. Og derfor kan jeg selvfølgelig også afvise, at der skulle være taget nogen form for usaglige hensyn, herunder politisk indblanding," sagde hun ifølge dr.dk.   Mht. begrebet usaglige hensyn siger Bjarke Larsen i POVcasten: Nogen mener, at det var Barbara Bertelsen der ville have verfet Lars Findsen ud på et sidespor. De har jo de to største egoer på Slotsholmen. De er kendt for at have været i interne magtkampe flere gange. Og så også, om det er en politisk hævn mod Claus Hjort Frederiksen. Hør i øvrigt Frank Korsholm og Bjarke Larsen forklare den komplicerede sag kort i POVcasten. Mette Frederiksen har været ude flere gange, at det ikke nytter noget at vi alle flytter på landet og konen liver den tendens til har vi ikke råd til at opretholde velfærdsstaten. Men hvilken vej skal Danmark gå fremover? En velfærdsstaten et absolut eller skal vi arbejde mod en opfattelse af landet som et velfærdssamfund. Hør Bjarke Larsen og Frank Korsholm diskutere emnet. Handler det om at arbejde for at forsørge sin familie eller for at forsørge staten.

Skal man tro meningsundersøgelserne, er der ingen af de tre regeringspartiers vælgere, der honorerer hverken Socialdemokraterne, Moderaterne eller Venstre. I denne POVcast taler Frank Korsholm og Bjarke Larsen om ikke mindst Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens mange udfordringer. I den seneste Voxmeter måling står de tre regeringspartier tilsammen til 40,3 pct. af stemmerne. Mod 50,1 pct. ved valget i december. Hårdest går det ud over Venstre. I denne POVcast taler Frank Korsholm og Bjarke Larsen om partiets krise og ikke mindst formand Jakob Ellemann-Jensens mange udfordringer - blandt meget andet de kommende skattelettelser, der reelt betyder en månedlig skattelettelse på 100 - 200 kr for flertallet. Aktuelt forsøger han at forklare landmændene - historisk set selve Venstres rygrad – at de er nødt til at leve med, at en kommende CO2-afgift vil blive lagt på produktionsleddet. Altså landbruget. Ellemann har ikke et bud, der formår at forklare baglandet, at det var bedre for Venstre at være med i, fremfor at stå udenfor regeringen. At han ikke har den overbevisende kraft, det koster dyrt nu og det kommer til at koste endnu mere. Hvor Venstre står nu, ser de ned i sort, dybt hul,” siger Frank Korsholm i podcasten. Venstres strategiske drejning Udfordringerne bliver ikke mindre af den strategiske drejning, Venstre står midt i. Med sin støtte til den kommende CO2-afgift på landbruget satser Ellemann og partitoppen at vinde ind, hvad den taber i opbakning på landet, på 'grønne' liberale storbyvælgere, der for øjeblikket støtter Moderaterne og Liberal Alliance.   ”Der vil være landbrug, der går nedenom og hjem, når afgiften bliver effektueret, men der er ikke noget alternativ,” siger Bjarke Larsen. I POVcasten også om Lars Løkke Rasmussen seneste sag: Ifølge netmediet Zetland har han angiveligt blandet sig i en sag om byggeri af havvindmøller ud for Ringkøbing. Ifølge anonyme embedsmænd har Løkke Rasmussen forfordelt den grønne kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Det kan godt blive en meget, meget grim sag. Endelig handler det om Mette Frederiksens åbningstale og statsministerens overraskende fokus på folkeskolen. "Man kan vel nærmest sige, at man skal tilbage til de gode, gamle dage. De reformer, man kørte igennem for ti år siden inklusionstankegangen, mere magt til skolelederne, længere skoledage - det bliver vel rullet tilbage nu. Det kan blive en populær reform, hvis den bliver gennemført," siger Bjarke Larsen. Dette og meget mere her:

Både Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti holder hhv. landsmøde og landsråd i weekenden 22.9 - 24.9. Hverken formand Mette Frederiksen eller kollega Søren Pape er vildt populære i baglandet for øjeblikket. Denne episode af Korsholm & Larsen handler det om - og vi kommer også SVM-regeringens manglende popularitet, De Radikale og Alternativets folketingsgruppes udsmidning af Therese Scavenius. Med fornyet tale om skattelettelser er det lykkedes statsminister Mette Frederiksen at gøre sig grundigt upopulær blandt mange af sine egne. "Mette Frederiksen vil få voldsom kritik på sit landsmøde fra de kommunale p.g.a. den stramme økonomi. De sidder og lægger sidste hånd på budgetterne rundt omkring. Der er lagt op til nedskæringer på det sociale område i rigtig mange kommuner. Samtidig med, at Mette Frederiksen sidder i fjernsynet og siger, "penge er ikke noget problem". Og samtidig med at hun forhandler skattelettelser med Jakob Ellemann. Det er ikke noget, man bliver populær på i det parti," siger Bjarke Larsen i denne POVcast. Frank Korsholm forventer, at det i sidste ende bliver "klappe-kage" - og støtte til Frederiksen. Til gengæld forventer han blæst om Søren Pape, der kritiseres på flere fronter i Det Konservative Folkeparti. "Jeg kan ikke se andet end at vi er vidne til en langstrakt og pinefuld dødskamp for Søren Pape. Jeg kan ikke se, at De Konservative har en selvstændig profil. Hvor adskiller de sig fra andre. Hvor mange ville græde, hvis De Konservative forsvandt?" spørger Bjarke Larsen. "Man har ikke nogen i gruppen, der kan erstatte Pape - men det er jo ikke sådan, at man ikke kan finde en formand for De Konservative, hvis Pape skulle stoppe. Man har givet Pape lidt snor. Han har lovet at komme en ny konservativ fortælling," siger Frank Korsholm . "Det vil jo bare blive ny vin på gamle flasker," mener Larsen. "Vi har en bestyrelse. Det der tror, at vi bare får solgt varen, så skal det nok lade sig gøre. De forstår ikke helt at det også handler om personen," siger Korsholm, der mener, at Pape får endnu et år som formand. Og så er der SVM-regeringen. "Det er som om regeringen kaster sig ud i bliver til lort eller i hvert fald taber sagerne på gulvet. I øjeblikket er det svært at se, hvad regeringen skal kunne gøre for at komme ud af den knibe," siger Bjarke Larsen. "Det ikke rigtig noget der lykkes rigtigt for dem. Ser man lønudspillet til sygeplejersker, så har du gjort 50.000 fængselsbetjente, SOSU-assistenter og sygeplejersker glade. Til gengæld har du 700.000 utilfredse offentligt ansatte. Det er svært at se SVM få point på det." På den anden side - ser man på meningsmålinger er der intet alternativ til Mette Frederiksen som statsminister. Alt dette og meget mere i denne POVcast.

2023-09-10 - At tjene hinanden, M.lejr gudstjeneste, v. Sprint Aagaard Korsholm by

2023-09-09 - At tjene hinanden, M.lejr del 1af2, v. Sprint Aagaard Korsholm by

2023-09-09 - At tjene hinanden, M.lejr del 2af2, v. Sprint Aagaard Korsholm by

KORSHOLM & LARSEN // POVCAST - Efter sommerferiepause er POVs politiske POVcast, Korsholm & Larsen tilbage. Modsat mange andre, der vender tilbage på jobbet efter sommerferien, er der ikke tomt skrivebord hos de to debattører. I denne omgang diskuterer Korsholm & Larsen tre temaer, Jacob Ellemann og sagen om indkøb af våben fra det israelske våbenfirma Elbit - og endelig de nyeste krisetegn hos De Konservative, et par partiforeningers støtte til den detroniserede Pernille Weiss og to prominente partimedlemmers udmeldelse. Tirsdag d. 8. august erkendte tilbagevendte forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, at der er begået fejl i forbindelse med dansk indkøb af våben fra israelske Elbit. Det har han undskyldt over for Folketinget, efter at to redegørelser af forløbet er blevet færdige. Og hvad så nu? "Oppositionen har ret i, at der er gods i sagen," siger Frank Korsholm i POVcasten. "Det er ulovligt at lyve overfor Folketinget, og det jo er en sag med tre-fire løgne. Jeg tror ikke, Jacob Ellemann har gjort noget forkert bevidst, men hvad sker der nede i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse? Det vil pressen kaste sig over de næste måneder," siger Korsholm og tilføjer: "Der er for meget, der er for upræcist i denne sag. Noget tyder på, at departementschefen har gjort i nælderne." "Ingen tvivl om, at Jacob Ellemann-Jensen bliver på posten. Spørgsmålet er, hvor stor en næse, han får. Der vil blive gravet de næste mange måneder. Det er rigtigt, at han siger undskyld, undskyld, undskyld på pressemødet. Det bemærkelsesværdige er, at han dækker sig ind under departementschefen," siger Bjarke Larsen. Kommer der et forbud mod koran-afbrændinger? "Argumenterne for og imod er stort set lige gode," mener Frank Korsholm, der hælder til at tro på formodninger om, at der lige nu tegner sig et alvorligt trusselsbillede over Danmark - og måske også Sverige. "Det, som overbeviser en gammel kriger som mig: der er to liberale partier her. Moderaterne og Venstre. At de taler om forbud - det tyder på, at der er noget her, der er mere alvorligt, end vi går og tror. Ellers var det en sag, som Venstre kunne have brugt til at trække sig ud af regeringen," siger han. "Jeg anerkender den realpolitiske virkelighed, men man er fanget på det forkerte ben. Paludan har gjort det her i flere år. Vi har en politivedtægt, der tillader poltiet at flytte en demonstration. Det skriger til himlen, at man ikke valgte at gøre det dengang, han begyndte. Løkke siger, at han vil føre pragmatisk, idealistisk udenrigspolitik. Hans udenrigspolitik er pragmatisk pragmatisme. Han er økonomisk liberal, men ellers er alt jo til salg," mener Bjarke Larsen. Lyt til de to eksperters diskussion her:

Tale ved Sprint Korsholm. Emne: "Glæd med de glade, græd med de grædende" ud fra Rom. 12,9ff.

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emne: "Gud mig og alle de andre" ud fra Rom. 12,1-2 + 15,1-3.

Seminar ved Sprint Aa. Korsholm. Emne: "Ægteskabet-tips til det Gudskabte gode, besværlige og livslange projekt." 

Tale ved Sprint Korsholm. Emne: "Gud som mor og far" ud fra Es. 49,15 og Johs. 3,1-8.

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emne: "Gud, mig og mig" ud fra Rom. 5,1-21.

Tale ved Sprint Korsholm. Emne: "Tegn fra Gud."

Gudstjeneste ved Sprint Korsholm ud fra bibelteksten i Luk. 5,1-11.

Tale ved Sprint Korsholm. Emne: "Glæden i Gud 24/7" ud fra Rom. 14,17 + 15,13.

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emne: "Gud og de ugudelige" ud fra Rom. 1,16-18.

I denne episode af POV's politiske podcast diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen udviklingen i dansk politik. Alle taler om Mette Frederiksen som kandidat til jobbet som NATOs generalsekretær - er hun reel kandidat, hvorfor siger hun ikke klart fra, hvordan reagerer regeringskollegerne, har regeringen en fremtid uden hende? Disse og mange andre spørgsmål tager Frank Korsholm og Bjarke Larsen under behandling i denne podcast. Regeringen er ude i en kolossal krise, måske den største i nyere tid. Regeringen er de facto uden ledelse lige nu. Så det er måske for tidligt at stå af, mener Frank Korsholm med henvisning til Mette Frederiksens mulige kandidatur til stillingen som Natos generalsekretær. Et emne der behandles på et møde i Nato i begyndelsen af juli. Ifølge Korsholm er det ikke realistisk, at Mette Frederiksen forlader statsministerposten nu. Men... hun har ikke sagt klart nej, hvilket øjensynligt frustrerer regeringspartnerne i Venstre og Moderaterne. "Jeg synes ikke, det lykkes hende at slå rygterne om Nato-stillingen helt i jorden. Hun lægger ikke hånden på hjertet eller biblen eller, hvad man ellers skal for at sværge evig troskab til Danmark og statsministerposten. Hun føler sig smigret, og det skal man selvfølgelig også," siger Korsholm, og tilføjer: "Men jeg tror også, at forholdene i jernindustrien er sådan, at hvis hun får det tilbudt, siger hun også ja. Danmark er nødt til at tage imod de tilbud, vi får. Det sker ikke så tit". Mette er den, der er blevet nævnt mest hyppigt og konstant, så der er ingen tvivl om, at hun er favorit for øjeblikket," mener Bjarke Larsen, "men jeg synes, der er noget unaturligt i den måde, Lars Løkke systematisk har misbrugt situationen til at køre krisen op og tale sin egen sag og prøve at positionere sig selv og sit parti." Andre emner i denne podcast: Den stigende utilfredshed med Mette Frederiksen i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Har Mette Frederiksen i egen indbildning vokset sig større end til at bekymre sig om danskernes markante utilfredshed med den famøse Store Bededag. Hvem bliver Frederiksens afløser - hvis hun skal være Nato-boss? Er den oplagte kandidat Nicolai Wammen klædt på til jobbet som statsminister. Om mink- FE-sagernes betydning for Frederiksens beslutning. Vi kommer også omkring situationen i De Konservative - er Pape på vej til Bruxelles, hvis ellers partiet og vælgerne vil have ham? Om den politiske møgsag, der venter Ellemann-Jensen, når han vender tilbage, og som kunne betyde, at han må skifte ministerium. Om det manglende fælles fodslaw i den blå blok. Hør meget mere her:

Im Jahr 1988 verschwindet in der Nähe der finnischen Stadt Turku ein 15-jähriges Mädchen. Ihre Leiche wird nie gefunden. Drei Jahre später, an einem eiskalten Oktobertag will ein pensionierter Fischer kurz Luft schnappen. Er geht in der Bucht bei Korsholm spazieren und findet dabei die Leiche eines 17-jährigen Mädchens. Und wieder drei Jahre später, es ist jetzt 1994, wird eine 21-jährige Frau tot aufgefunden. Diesmal in einem Wasserreservoir südlich von Korsholm.

I denne episode af POV's politiske podcast diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen udviklingen i dansk politik. Næppe ser det ud til, at stormen omkring afskaffelsen af Store Bededag er ved at løje så meget af, at man tale om blæst, før en ny politisk sag buldrer derudaf. Moderaternes ordfører for bl.a. kultur, Jon Stephensen, er kommet i modvind. Det var han allerede, da han var direktør på Østre Gasværk, men efter, han blev fyret som direktør for teatret Aveny-T har der været stærkt kritisk lys på Stephensen. Han er - med en lydfil som dokumentation - anklaget for at have forfalsket et bestyrelsesmedlems underskrift. TV 2 har afdækket en række eksempler på forskellig form for grænseoverskridende adfærd. I denne episode af POVs politiske podcast diskuterer de to politiske eksperter Frank Korsholm og Bjarke Larsen bl.a. Jon Stephensen-sagen. Derudover handler det endnu en gang om regeringen, katastrofale tal i meningsmålingerne for Socialdemokraterne, Venstres stresssygemeldte formand - skal der findes en erstatning for Jacob Ellemann? - sammenholdet, måske, blandt de blå partier og De Konservatives lange rejse mod foråret. "Der er ingen tvivl, om at der bliver gravet dybt blandt journalister lige nu. Medierne har gjort, hvad de kunne for at finde snavs på Jon Stephensen det sidste stykke tid. Det er teaterlivet, og vi ved, at der har været MeToo-sager i teaterlivet, og vi ved også, at Jon Stephensen er blevet fyret tidligere," siger Frank Korsholm i POVcasten. Jon Stephensen - MeToo eller ikke? Det er TV 2, der senest har beskrevet Stephensens adfærd, som Bjarke Larsen siger: "Bl.a. med en meget ung skuespiller, der havde været i en flere dage lang infight med Jon Stephensen, hvor hun ville have ændret eller retoucheret nogle nøgenbilleder. Hun fremstiller det som om, han prøvede at manipulere hende, bl.a. ved at påstå, at nu var billederne retoucheret og endte med at de blev offentliggjort. Det er jo virkelig en en betændt MeToo-sag som ovenikøbet breaker på Kvindernes internationale kampdag. En Jon Stephensen, der ovenikøbet har skamrost MeToo-bevægelsen i et debatindlæg. Og så viser det sig, at han er en lige stor gammel gris som de andre," siger Bjarke Larsen i denne POVcast. Larsen og Korsholm diskuterer sagen, dens karakter, er det en MeToo-sag? Og ikke mindst - hvordan reagerer Lars Løkke og Moderaterne i sidste ende? Det skal tilføjes, at Stephensen har undskyldt på Facebook. Et andet regeringsparti, Socialdemokratiet bløder i de seneste meningsmålinger. "Det bliver ved med at undre mig, at de har tacklet den Store Bededagssag så dårligt. Det rammer jo lige ned i deres kernevælgere, nemlig de faglærte og faglærte," siger Bjarke Larsen. Er der en vej ud for SVM-regeringen? "Nej, det er der jo ikke. Hele regeringens reaison d'etre - reformerne - er der ingen, der har taget til sig. Socialdemokraterne kunne ikke løse det med deres regering. Jakob Ellemann ville ikke kunne løse det med den dysfunktionelle blå blok. Hele fortællingen om, at nu går midterpartierne ud og forsøger at undgå de problemer, der vil være i ældreplejen og sundhedssektoren om få år. Det er der ingen forstår," siger Frank Korsholm, og tilføjer: "Dette bagtæppe af dårligskab (krigen i Ukraine bl.a.), forstår vi ikke. Vælgerne straffer dem, der taler om reformer - danskerne kan ikke lide reformer. Vi kan lide at stå op til en verden, der ser ud, som den så ud i går," siger Frank Korsholm. Blå blok er begyndt at mødes fast en gang om ugen. Så måske er de blå partier ikke så dysfunktionelle? "Nye Borgerlige er simpelthen for skøre til, at man som anstændig konservativ kan se sig selv i regering med dem," mener Korsholm. Dette og meget mere i denne POVcast:

I 1988 forsvandt en 15-årig pige sporløst tæt på den finske by Åbo, ikke langt fra hovedstaden. Tre år senere fandt en fisker liget af en 17-årig kvinde i en bugt nær Korsholm i det vestlige Finland. Tre år efter efter blev en 21-årig kvinde fundet dræbt, denne gang i et vandreservoir 90 kilometer syd for Korsholm. Alle tre ofre hed Pia og de var alle født i 1974. Tekst: Janne Aagaard. Research: Karoliina Kantola. Vært: Le Gammeltoft. Tilrettelæggelse og produktion: Emil Sørensen og Frederik Gabrielsson. Musik: Frej Levin.See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

POVCAST // KORSHOLM OG LARSEN - I denne episode af POVs politiske podcast diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen udviklingen i dansk politik i den sidste uges tid af januar. Eller udvikling er måske ikke det rette ord, for opgøret om store bededag har bidt sig fast. Regeringen har dummet sig gevaldigt, måske uopretteligt. Og dens popularitet er stærkt dalende i meningsmålingerne. Desuden kommer Korsholm og Larsen omkring Nye Borgerliges nye formand Lars Boje Matthiesen - Danmarks Trump, hvis man skal tro Bjarke Larsen. Hvad vil Lars Boje Matthiesen med magten i sit parti? Han vil trække sit parti væk fra resten af den blå blok, som Pernille Vermund bejlede kraftigt til før, under og efter valgkampen. Der, hvor ultraliberalismen trives og, hvor det handler om at konsolidere sig, siger Frank Korsholm. Og afgrænse sig i forhold til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Og de bliver uden Pernille Vermund, der formentlig er ude af Folketinget inden sommer. Ligesom Sofie Carsten Nielsen fra den dysfunktionelle familie, De Radikale, mener Korsholm og Larsen. Og store bededag? Ja, den er nærmere blevet til langfredag for SVM-regeringen. Ifølge meningsmålinger flygter vælgerne fra de tre regeringspartier, især S og V. "Det første lange tid vil S have is i maven, og håbe, det går over, indtil den første store hurdle, overenskomstforhandlingerne nærmer sig sin afslutning. I første gang handler umiddelbart ser det meget værre ud for Jacob Ellemann og Venstre. Hvis nedgangen fortsætter de næste tre måneder, ser det alvorligt ud," mener Bjarke Larsen. I et interview har Lars Løkke Rasmussen sagt: "Danskerne forstår ikke alvoren." Underforstået, hvis vi satte os ind i situationen omkring Ukraine ville vi forstå, hvorfor det er nødvendigt at yde ofte til et forstærket forsvar. Dertil siger Frank Korsholm i podcasten: "Jo, det er nok også rigtigt. Men politikerne har heller ikke gjort noget for, at vi skal forstå nogen alvor. Det, man taler om, når man laver kriseindgreb er at politikerne skaber en brændende platform - altså at vælger skal forstå, at jorden brænder under os, vi er nødt til at springe ud af vinduet for at redde vores liv. Det er ikke lykkedes nogen at forklare, at det altså nødvendigt, at arbejde en halv procent mere for at være med til at gardere os mod Putins aggressioner, siger Frank Korsholm. I podcasten diskuteres desuden, hvorfor det er SF og Liberal Alliance, der henter stemmerne fra de andre.

POVCAST // SVM-regeringen – For en måned siden trådte SVM-regeringen med Mette Frederiksen frem på Amalienborg Slotsplads. I denne POVcast gør Jan Eriksen og POV's politiske eksperter, Frank Korsholm og Bjarke Larsen, status over den første måned. Regeringen er kommet relativt dårligt fra start. Det er klart, at Venstre har brug for en fortælling om, hvorfor de har måtte bryde løfterne. Det har præget fortællingen om SVM-regeringen, mener eksperterne. I håndbog for regeringsledere står der på første side: Sørg for at få fyret dine dårlige sager af med det samme. Noget kunne tyde på, at SVM-regeringen har tænkt sig at følge det råd. Den normalt ellers fredelige Store Bededag er kommet i vælten. Torsdag 13. januar fremlagde beskæftigelsesminister Ane Halboe-Jørgensen endelig regeringens lovforslag: den famøse helligdag vil blive afskaffet. Det ligner en ren tabersag, mener POVs politiske eksperter. "Sådan, som det er blevet kommunikeret, er det en ren tabersag i øjeblikket," mener Bjarke Larsen. Og Frank Korsholm tilføjer: "Regeringen har fået overvismændene imod sig. Det er trods alt den største autoritet indenfor økonomisk analyse. Når de siger: "Det går ikke, det der." Så bliver regeringens troværdighed anfægtet. Det er en flertalsregering, så den er ikke i fare for at blive væltet, men det er sag, der kan give alvorlige skrammer," mener Frank Korsholm. I podcasten kommer vi igennem de mange aktuelle sager og udfordringer for regeringen, som Bjarke Larsen kalder et arrangeret tvangsægteskab. Der var Mette Frederiksens 'røde' nytårstale, der må have givet røde kinder hos regeringspartnerne. Lars Løkke Rasmussen, der for nylig legede statsminister og lovede, at Syrien-børnene kunne komme hjem, indtil han øjensynlig blev sat på plads af Mette Frederiksen. Der er de 'nødvendige reformer', der er talt meget om. Transformationen fra tanken om velfærdsstaten til velfærdssamfund. De tre partier skal finde en løsning på udfordringen, at der skal implementeres markedsmekanismer i det offentlige. Det er især derfor, de er sammen. For det er kun de tre partier, der kan det, mener Korsholm. Der overenskomstforhandlinger præget af krise og inflation, der meget vel kan ende med et regeringsindgreb. Der skal fremlægges en ny finanslov, diverse udspil for at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Og så er der øvelsen for de tidligere modstandere, S og V, i at lære at arbejde sammen. "Hvad jeg hører på de interne linjer: Venstre har jo fået Troels Lund Poulsen som økonomiminister. Han skal godkende alt. Han er en slags vicefinansminister. Hvor Finansministeriet tidligere var enerådige eller i hvert fald på niveau med Statsministeriet, har de nu fået en konkurrent. Tingene skal godkendes hos Troels Lund Poulsen, og det benytter han sig af. Han er blevet obsternasig, han sidder ikke med et gummistempel og godkender alt, hvad der kommer fra Finansministeriet," siger Frank Korsholm. Der vil komme en masse slagsmål mellem finansminister Nicolai Wammen og Troels Lund Poulsen, supplerer Bjarke Larsen. Og hvad med De Radikale, der pludselig ikke ville med i regeringen. Der er rygter om Lars Løkke, der på et tidspunkt nedlagde et veto i et bestemt spørgsmål. Hvorefter De Radikale forlod forhandlingerne. Hør mere i denne podcast.

Fredericia missionhus, november 2022

En dramatisk valgkampe kulminerede på valgdagen 1. november. Nu sidder Mette Frederiksen for enden af bordet på Marienborg og leder forhandlingerne. I denne POVcast gør Jan Eriksen og POV's politiske eksperter, Frank Korsholm og Bjarke Larsen, status en uge efter valget. Ender det med S-R-SF-regering som eksperterne hælder til? Der forhandles på Marienborg med kongelig forhandler Mette Frederiksen for enden af bordet. Der forhandles på kryds og tværs af fløje og partier i kulissen. I denne tredje Folketingsvalg 2022 podcast diskuterer POVs politiske redaktør Frank Korsholm og POVs faste politiske skribent det brogede billede en uges tid efter Mette Frederiksen blev udpeget som kongelig forhandler. Kan Mette Frederiksen bevare sin position og ultimativt sætte sig på statsministerpladsen i Folketingssalen. Hvem kommer til at sidde i den kommende regering? Bliver det den S-R-SF-regering, som POVs eksperter hælder imod – og i givet fald hvorfor, og hvorfor ikke den brede regering, som der er talt så meget om både før og efter valget. Valgets store sejrherre, Lars Løkke Rasmussen, er tavs, men har dog tydeligvis indtaget en rolle som skyggestatsminister in spe. Den brede regering med Løkke som central spiller er udelukket mener Frank Korsholm: "Han viser ikke den ydmyghed og loyalitet, der skal til. Jeg tror, det vil være livsfarligt for statsministeren at lukke Løkke ind i de hellige haller, lade ham deltage i de møder, hvor en regering træffer sine beslutninger, fordi han er simpelthen ikke troværdig nok i statsministerens øjne," mener Korsholm, der tilføjer: "På samme måde vil det være utroværdigt for de blå partier, der har hamret løs på Mette Frederiksen de sidste tre år og kaldt hende magtfuldkommen at indgå i et regeringssamarbejde." I det hele taget undrer den pludselig blå interesse for en bred regering Bjarke Larsen: "Berlingske har jo ikke kunnet sætte en hel sætning sammen de sidste tre år uden, at der skulle stå magtfuldkommen om Mette Frederiksen. Nu synes de, at de blå skal indgå i regeringssamarbejde med hende. På en eller anden måde virker det også lidt utroværdigt fra borgerlig side." OBS: Det har vist sig, at der var problemer med den mikrofon, Frank Korsholm blev optaget på under optagelsen. Efterredigeringen har givet podcasten en lidt ulden, "filter-agtig"-lyd. Det skal vi beklage. Den kan dog sagtens høres.

I denne episode skal det handle om skam, en følelse mange forsøger at pakke væk, og det er med god grund forklarer Krista Korsholm, som er psykolog med speciale i skam. Krista er ikke bange for at tale om skam, i hvert fald ikke på papiret, men Krista holder også skam tilbage, og selvom vi siger, at skam skal deles, så mener Krista at det bør være med forbehold. Lyt med, og bliv klogere på skam, hvordan du kan håndtere skam, hvad den gode intention med skam egentlig er og hvordan jeg oplevede skam, i forbindelse med netop denne episode.Det kommer vi blandt andet ind på• Hvad skam er, og hvad den ikke er.• Forskellen på skyld, skam, dårlig samvittighed og pinlighed• Hvad skam egentlig prøver at fortælle os.• Om man kan blive skamløs.• Om det altid er godt at dele skam.• Skam-buddys.• Forskellen på skam som sår og ar.• Skam-alarm. • Holdkæftbolcher "Det skal du ikke skamme dig over".• Hvorfor det at være pleaser er egoistisk.• Skam i parforhold.• Social medie skam.• Kropsskam - og skam over ikke at elske sin krop som den er.Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting

POVCAST // SPIN-OFF – Folketingsvalget 2022 er lige om et øjeblik. At dømme efter diverse meningsmålinger kommer Moderaterne i en central position, der meget vel kan ende med, at Lars Løkke Rasmussen afgør, hvem der bliver Danmarks næste statsminister. I denne anden valg POVcast diskuterer politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen bl.a. valgkampens vigtigste temaer. ”Det vigtigste tema i valgkampen har været… kaos – jeg hæfter mig snarere ved fraværet af klare temaer,” siger Bjarke Larsen i podcasten. Det der er karakteristisk er fraværet af samlede udspil fra blå blok - og at de har været så dårlige til at gå i flæsket på Socialdemokratiet... vi har en energikrise, inflation krigen i Ukraine. De tre ting har der overhovedet ikke været fokus på. Nu er Mette Frederiksen så kommet med sit lønudspil, der virker som en noget tynd omgang på at få fat i nogle stemmer fra de offentligt ansatte," siger Bjarke Larsen. Selvfølgelig er Moderaternes succes på dagsordenen i denne POVcast. ”Moderaterne er jo heldige at de ikke har fået diskuteret deres program. Det tror jeg ville have skræmt mange af de borgerlige vælgere, der har tilkendegivet, at de vil stemme på partiet. For det er ikke udelukkende borgerlig politik i deres program,” siger Frank Korsholm bl.a. Hvordan vil Lars Løkke Rasmussens parti klare de forhindringer, der er dukket op i slutfasen. Kandidaten Jeppe Søes fortid som klummeskribent forfølger ham i valgkampens sidste fase. Partiets pensionsforslag er under heftig beskydning. Flere af Moderaternes kandidater har ifølge tv2.dk fået mundkurv på af politisk chef Jakob Engel-Schmidt. Vil det lykkes Lars Løkke Rasmussen at undgå at lave en Ny Alliance 2007, hvor det nye parti efter flotte meningsmålinger endte med kun 2,8 pct. af stemmerne ved valget efter et kaotisk forløb. Er partiet i færd med at flytte midten af dansk politik til højre? Løkkes definition af midten ligger til højre i forhold til De Radikale, der bløder stemmer i meningsmålingerne. Og risikerer Sofie Carsten Nielsens parti at ryge ud af Folketinget i denne omgang? Hvad med Venstre, der står til måske at blive halveret. Det er ikke lykkedes partiet at lukrere på De Konservatives nedtur. Vel startede partiet til dels op fra scratch efter de detroniserede Lars Løkkes og Inger Støjbergs comeback, og det skal man tage i betragtning, men: Det må simpelthen give anledning til dybe panderynker og tanker i Venstres bagland – er det den rigtige formand på langt sigt, mener Bjarke Larsen. Hvem er den nye? Søren Gade, Sophie Løhde eller tredje? I den sidste fase har regeringen fremsat en lønplan for offentligt ansatte. Den har været udsat for voldsom kritik fra alle sider. Vil planen vise sig som et selvmål i sidste øjeblik? Og hvad blev der egentlig af klimaet? Høre mere i denne podcast.

Vi er godt inde i en af de mest dramatiske valgkampe i danmarkshistorien. I denne POVcast gør Jan Eriksen og POVs politiske eksperter, Frank Korsholm og Bjarke Larsen midtvejsstatus. Hvem bliver statsminister efter 1. november? Bliver det Lars Løkke Rasmussen? Eller hvad vil han bruge sin forventede valgsejr til? Hvem bliver formand for De Konservative efter Søren Pape? Vil danskerne give Mette Frederiksen et skulderklap ved valgurnerne eller bliver der kontant afregning til "Slette-Mette" for alle møgsagerne? Dette og mere i denne POVcast. Hævn er en ret, der skal nydes kold, lyder et gammelt mundheld, der menes at stamme fra den franske forfatter Eugéne Sue. Her midtvejs mellem folketingsvalgets udskrivelse og valgdagen 1. november ser Lars Løkke Rasmussen hævntogt mod det parti, der udstødte ham, til at få succesrig udgang. Helt op imod ni pct af stemmerne siger meningsundersøgelser. Bliver den snu magtkriger, Lars Løkke, tungen på vægtskålen i en blå, rød eller lilla regering? ”Det er et meget dramatisk valg. På overfladen opfører de sig pænt. På overfladen ser det jo fint og velpoleret ud. Det er ikke blevet den svinske valgkamp, som nogle havde frygtet – andre drømt om og andre drømt om. Under overfladen er der mange understrømme. Det er et spændende valg og det vil det være til det sidste. Alt afhænger af, om Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne bliver tungen på vægtskålen,” siger Frank Korsholm.   Korsholm og Larsen fokuserer på valgets andet store tema lige nu: Søren Pape og De Konservatives kæmpe nedtur. Pape er med Korsholms ord ”diskvalificeret” som statsminister – og hvem bliver De Konservatives formand efter Pape? Og hvem spiller med i kulissen. Bjarke Larsen har en teori: ”Den med Grønland der er Afrika på is. Hvem har tippet Aaja Chemnitz om den udtalelse? Det kan man jo godt gætte på. Det foregik på den amerikanske ambassade, og hvem var udenrigsordfører dengang. Det var Naser Khader, som ikke skylder Søren Pape noget som helst. Måske er det ham, der har lækket det. Hvem ved?” "Det er en af de lange konspirationsteorier," som Korsholm siger. Hvad med Mette Frederiksen og hendes parti? Meningsmålingerne rødmer i disse dage. Rød blok fører foran blå blok. Vil Statsministerens håndtering af de mange kriser, Verden, Europa, Danmark og hun selv har måttet forholde sig til, give hende en valgsejr – et skulderklap fra vælgerne tak for kampen, Mette. Eller vil de mange møgsager og det enorme had til kontrol- Mette blandt mange ude i landet få betydning til sidst. Har De Radikale med Sofie Carsten Nielsen ultimatum til Mette Frederiksen udspillet deres rolle? Og hvad med Sofie Carsten Nielsen selv? Og hvad med Dansk Folkeparti. Er det slut med Pia Kjærsgaards livsværk? Og Venstre? Er Jakob Ellemann-Jensen klar til jobbet som statsminister og de mange slagsmål – eller vil han være en bedre nr. 2 i Venstre, hvis det ender med en rød regering?

Helt hernede på Jorden kan vi se lyset fra stjernerne og mærke varmen fra Solen, der er 150 mio. kilometer væk. Det kan vi, fordi der foregår konstante kernereaktioner med enorme energiudladninger – så store, at de stråler, som når os, fra Solen muliggør eksistensen for liv.    Efter mange årtiers forsøg på at lave energi ud af atomkraft mener forskere, at fusionsenergien kan være fremtidens energikilde. Hvis man kan kontrollere fusionen af to lette atomkerner til én tungere kerne, vil det blive muligt at skabe en ren energikilde til elproduktion til hele klodens befolkning. En energikilde, som både er CO2-fri og ubegrænset.    Lige nu arbejder 35 nationer sammen om verden største videnskabelige forskningsprojekt i fusionsenergi, ITER, hvor man blandt andet stadig grubler over, hvordan man udvinder energi fra en ubegribeligt varm reaktor på 150 mio. °C.    Men er det muligt at skabe en kunstig kopi af solen og stjernerne, hvorfra man kan høste sin egen stjerneenergi? Og hvordan kan menneskers eksperimenter i en højteknologisk forsøgsreaktor imitere universets naturlige stjerner?    Sammen med fusionsekspert Søren Bang Korsholm og videnskabshistoriker Helge Kragh tager vi et smut forbi det plasmafysiske værksted, hvor en hård kerne af verdens kernefysikere arbejder på at bringe stjerner ind i elpærerne og konstruere en menneskeskabt sol.

Sprint taler over emnet "Med Jesus i hans familie - og min egen".

Sprint Korsholm hopper i præstekjolen og indleder FC Mørkholt med gudstjeneste. Han kommer blandt andet ind på den fortabte søn og lidt om Tour de France.

Sidekick: Riko Eklundh. Nyfikenhet i Korsholm. Restaurangerna fick tre timmar extra. Gå inte alltid enligt de värsta prognoserna. Nord stream 2 och beroendet Europa-Ryssland. Det är medelåldriga som har problem. Att gräva i Närpes. Byskolan behövs, och det behövs argument. Snyggare med mask? Mus-gate i Pargas. Humorlandskampen kommer igen.

Det här avsnittet är en inspelning av paneldiskussionen hölls under Vetenskapskarnevalen i Vasa den 19 november 2021. I panelen medverkade Kaj Löfvik och Maria Österåker, båda från Veikars i Korsholm och Magdalena Lindroos från Övermark i Närpes. Alla tre personer har gått igenom en personlig omställningsprocess där de börjat bygga upp en mer hållbar livsform på den plats där de bor. Diskussionen baserade sig på forskningen som gjorts kring de första intervjuerna i podd-serien Världar i omställning, och fokuserade på vad en ekologisk ekonomi egentligen är och hur en sådan ekonomi kan uppstå genom personliga omställningsprocesser. Läs mer om evenmanget här: Hankenforskaren Maria Ehrnström-Fuentes: Det krävs mod att hoppa av tillväxttåget Editering: Magdalena Lindroos Bild: Lisbeth Kjellin

Mia har coaching-sessioner online. Men hun er nok ret langt fra, hvad mange vil forbinde med en online coach. Online coaching har på det seneste fået mange (i høj grad velfortjente) hug. Noget af problematikken (hvis vi ser bort fra de grelle eksempler med falsk markedsføring etc.) skyldes nok en grundlæggende misforståelse, af hvad coaching egentlig er. Brugt "på dansk" har ordet coach nemlig en helt anden betydning end på engelsk, hvor en coach typisk er en træner. I denne podcast tager vi derfor en lidt anden vinkel på debatten, end du måske tidligere er stødt på. Vi vil nemlig se nærmere på hvad coaching i virkeligheden er, og hvad der adskiller en personlig træner (også de dygtige af slagsen) fra en coach. Til dette har vi fået besøg af vores egen Mia Korsholm, der har en ICF-akkrediteret coachuddannelse, og er tilknyttet som mental coach i STYRK. For hvad skal man være opmærksom på, når man leder efter en coach - og hvad skal man undgå? Hvordan kan man skelne mellem online"coaching", og coaching online? Og hvornår har man i virkeligheden mere brug for en personlig coach, end en personlig træner? Alt dette, og mere, kommer vi omkring i denne episode, der forhåbentligt vil gøre dig klogere på, hvad du kan navigere efter, når du leder en coach, der kan hjælpe lige præcis dig.

Frågan om fusion med Vasa avgjordes efter en hetsig kampanj för två år sen i Korsholm - och därmed borde frågan vara ur världen. Men likväl har den seglat upp som den allt överskuggande frågan inför kommunalvalet. Hur påverkar det väljarna - och hur påverkar det regionen? I Slaget efter tolv hör vi Korsholms fullmäktigeordförande Carola Lithén (sfp) och kommunstyrelseordförande Samuel Broman (sfp). Ordet leds av Filip Stén. E-post: slaget@yle.fi

Hvorfor handler det om at finde de handlekompetencer du allerede har - i stedet for at prøve at blive en ny version af dig selv? I denne episode af vores trænerportrætter skal du møde Mia Korsholm, coach hos Fisker Performance. Mia er uddannet coach, sygeplejerske, ernæringsrådgiver og personlig træner, men fokuserer i sit arbejde på førstnævnte - nemlig at coache mennesker til at finde frem til hvad der er vigtigt for dem - og gøre det. Mia var oprindeligt klient hos træner og medejer af Fisker Performance, Rune Hokken, men blev tilknyttet som coach på konceptet Empower, da hun har nogle ganske særlige kompetencer i forhold til at arbejde med mennesker. Vi kommer omkring, hvad en coach egentlig er, Mias vej til at blive uddannet coach og gå selvstændig, arbejdet med klienter samt hendes egne erfaringer med at træne og forholde sig til sin krop. Rigtig god fornøjelse!

This is the story of Niels Ove Kildahl, Matilde Grue and Søren Korsholm, who decided to leave the comfort of their jobs to invest in a dream: open Blink in Skagen (Denmark). But their ambition doesn't stop here, and they have a few more ideas up their sleeves. We had the pleasure of talking to Niels, who told us all about their story, from convincing Matilde to join as Head Chef to finding the perfect location for Blink and finally how they commit to becoming a dream team.

I denne episode 84 af Overskudslivets podcast taler jeg med Krista om SKAM! Jeg har allerede hørt interviewet igennem 3 gange. Det er SÅ godt. Forbered dig på at få nye indsigter! Du vil nok også blive berørt at Kristas personlige historie. Skam er forbundet med dødangst. En af de sværeste følelser vi kan have. […] The post

Vad händer med den lokala vården och blir det alls billigare - det frågar sig många när poltikerna nu ska ta ställning till Österbottens välfärdsområde som kan samla all vård i landskapet i samma organisation. Mycket är ändå öppet och tveksamhet råder i många av de mindre kommunerna. Vart är vården på väg i Österbotten - det frågas i Slaget efter tolv på onsdag av Malax kommundirektör Jenny Malmsten, Närpes fullmäktigeordförande Mikaela Björklund (sfp) och Michael Luther (sfp) från Korsholm. E-post: slaget@yle.fi

Alicia Trezise-Segervall is originally from Sydney in Australia but love brought her to Vaasa in Finland and from there to the small village of Koskö in the neighbouring municipality of Korsholm. Alicia used to work with international business at large global companies but today, it is the ultralocal that is the core of her business. In Koskö’s old school building, she has started a wool mill producing locally sourced yarn. In our conversation, we do not only speak of her journey into the wonderlands of wool but also about the hurdles that exist to create local and sustainable solutions for wool products. Editing: Tommi Ranta This pod was recorded in Janruary 2019 and originally published on the site http://www.varldariomstallning.fi with an introduction in Swedish.

Kaj bor i Älvbyarna i Korsholm. Det här är en plats där många är intresserade av frågor om hållbara lösningar och där man också drivit ett EU-finansierat omställningsprojekt i några år i vilket Kaj och hans fru Paula haft en aktiv medverkan. För Kaj har intresset för hållbarhet i det egna livet lett honom in på nya vägar då han för några år sedan sa upp sig från sitt jobb som trädgårdsmästare för att istället kunna satsa på det som hjärtat och själen ville; odlingar och tid för reflektion och andlighet i naturen. Vi träffades på en het julidag sommaren 2018 och pratade om hur allt egentligen hänger ihop, det vill säga hur rätt sorts odling och matjord ger välbefinnande och hälsa, hur omställningen i Älvbyarna ger gemenskap och hur varandet i naturen är det som ger livet sin mening och sin kraft. Editering: Tommi Ranta

Alicia Trezise-Segervall är ursprungligen från Sydney i Australien men kärleken förde henne till Vasa och därifrån till den lilla byn Koskö i Korsholm. Tidigare jobbade Alicia med international business på stora globala företag men idag är det det ultra lokala som ä drivkraften i hennes verksamhet. I Koskös gamla nerlagda skola har hon nämligen öppnat ett ullspinneri med maskiner som såldes på den lokala andrahands marknaden Findit. I vårt samtal talar vi inte bara om hennes resa in i den lokala ullens underbara värld, utan också om de hinder som finns för att garn- och beklädnadsbranschen ska bli mer hållbar i Finland. Samtalet är på engelska. Editering: Tommi Ranta

Vad som ska ske med vårdreformen på det nationella planet är ännu öppet, men i Österbotten jobbas det flitigt på en regional variant. Blir vården bättre - och framför allt, blir vården billigare om en större samkommun tar över? I slaget efter tolv diskuterar politikerna Monica Siren-Aura (sfp, Korsholm), (t.v.) Rainer Bystedt (sfp, Vörå) (t.h.) och Matias Mäkynen (sdp, Vasa). Filip Stén leder ordet. E-post: slaget@yle.fi

Nya Sverige blev Sveriges första koloni. 1637 avseglade två fartyg till Delaware i USA, men redan 1655 övertogs kolonin av Holländare. Många av de som bosatte i kolonin var finländare. Som släktforskare rör man sig på många olika geografiska platser, i många sekler och stöter på otroligt många personer. Och i detta nystan med alla olika trådar händer det att man upptäcker osannolika kopplingar som för ihop nutid och dåtid. Så var det för Nancy Svensson och hennes man Roland som med hjälp av ett DNA test upptäckte att de båda hade anor som varit i den svenska kolonin Nya Sverige i Delaware i Amerika på 1600-talet. Nancys berättelse handlar om hennes förfader Karl Springer. Han föddes i Stockholm 1658 som son till en familj i det absoluta toppskiktet i samhället. Och planerna för sonen var stora. Han skulle bli diplomat och skickades därför iväg till olika lärosäten. Först till Riga och 1676 skickades han till London där han skulle läsa matematik och engelska. Men där hände det som skulle helt skulle förändra Karl Springers fortsatta liv. - Han blev faktiskt sjanghajad i London. Han skulle lämna brev nere i hamnen och blev tillfångatagen och kom som slav till Virginia där han var i fem år, berättar Nancy Svensson. Karl Springer lyckades ta sig ur fångenskapen och tänkte åka hem till Sverige men fick höra om talas om kolonin Nya Sverige drygt 40 mil bort. Men vid det här laget var kolonin inte längre svensk men fortfarande fanns det gott om svenskar som bodde kvar där. Här fick nu Karl sitt nya hem och där fick han snart en viktig position i samhället. Och det var också härifrån som hans familj hemma i Sverige fick det brev som han skickade, och som ännu finns kvar. Nancy Svensson läser i brevet: - Han berättar om hur outhärdligt han tycker det är att var så långt borta från sin familj, och han vill berätta för sin mor hur han har det. - När jag var i London och var av lust att resa hem till mitt hemland, mot min vilja togs jag ombord ett engelskt skepp, och mot min vilja fördes jag till Virginia i Amerika, och när jag kom dit såldes jag som ett husdjur på en marknad och hölls i slaveri fem år tillsammans. Han berättar att de svenskar han mötte i Nya Sverige fick mig väldigt vänligt stämd. Han berättar också att han har en mycket dygdig hustru som heter Maria Henriksdotter, som han gifte sig med  1685, och de har tre barn tillsammans. Han berättar också om hur han hjälper till på den svenska församlingen, och därtill äger och driver en plantage. Brevet slutar med att han ber sin mor att skicka en bibel och några psalmböcker, och avslutningsorden är: Jag förblir alltid er mest lydige son, till döds, Pennsylvania, Delaware River 1 juni 1693 - Det är fantastiskt att få läsa hans egna ord så här, säger Nancy Svensson. En annan av invånarna i den forna svenska kolonin hette Peter Gunnarsson Rambo. Han var runt 70 år när Karl Springer kom dit efter sin tid i fångenskap. Nancy Svenssons man Roland stammar från just Peter Rambo. Och han var också en betydelsefull person i samhället och hade varit med att bygga upp kolonin Nya Sverige. Han var inte först på plats utan kom dit i april 1640 två år efter det att de första svenska kolonisatörerna hade anlänt med skeppen Kalmar Nyckel och Fågel Grip. Nancy Svensson är övertygad om att hennes ana Karl Springer, och hennes mans ana Peter Gunnarsson Rambo, träffades och samarbetade i Nya Sverige. - Det var ju väldigt få personer som levde och verkade där, så det är jag alldeles säker på att det gjorde. Peter Rambo lärde sig det språk som indianstammen i området, Lenaperna, talade, och engagerades som tolk i till exempel i domstolen och när det skulle skrivas avtal. Rambos familj var också engagerad i kyrkliga frågor, precis som Karl Springer. Han fungerade som skrivare för kyrkans räkning och gjorde också en befolkningsstatistik över området. - Tiden och världen knyts ihop. Vi vet ju att vi bara är på jorden en liten stund var och en , och alla hör ihop med alla på något sätt, allt det där vet vi ju, men det är otroligt att faktiskt få reda på att mina och min mans anor varit på samma plats och med all sannolikhet haft med varandra att göra, avslutar Nancy Svensson. Spåren i arkivet Kolonin Nya Sverige blev sveriges första av totalt fem kolonier. Men den blev inte särskilt långvarig för efter 18 år tog holländarna över och dom fick i sin tur lämna över området till England efter 9 år. På Riksarkivet i Stockholm finns fragment kvar av de nästan 400 år gamla dokument som berättar om kolonin. Planerna om en koloni startade redan på Gustav II Adolfs tid men efter hans död var det rikskanslern Axel Oxenstierna som tog över planerna. Jan Mispelaere är historiker och arkivarie och han berättar om stormakten sveriges ambitioner att etablera sig som en kolonialmakt. - Som alla stormakter och stora stater, som under tidig modern tid ville få en plats i världen, så var Sverige också med om att försöka bygga upp kolonier någonstans i världen, i första hand för att få avsättning för sina egna produkter, men också med ett hopp om att finna stora rikedomar så som spanjorer och portugiser hade gjort i Sydamerika, berättar han. Sverige ville ha avsättning för järn och koppar och hoppades kunna importera till exempel tobak. Axel Oxenstierna var initiativtagare tillsammans med flera av sina släktingar och ett antal holländare. - Hälften var holländare och hälften svenskar, som investerade stora summor i företaget, men som förstås hoppades på att göra sig förmögenheter på det hela förklarar Jan Mispelaere. Han har tagit fram en memoralen, breven, som gäller bildandet av kolonin. De är från 1624 till 1645. Breven är skrivare av en holländare som varit drivande i att starta det holländska västindiska kompaniet, och som engagerades av svenskarna för att bilda kolonin Nya Sverige. - De flesta av breven är skrivna på nederländska och berättar om hur man ska bygga upp en ny stat och bedriva fjärrhandel. När det första skeppet med tiden ger sig iväg till det som ska bli Nya Sverige så är det också en nederländare som leder expeditionen. Han heter Peter Minuit och har mest gjort sig känd för att ha köpt det som skulle bli Manhattan av ursprungsbefolkningen. Han var ett tag guvernör där, men blir avsatt och blir istället engagerad av den svenska kronan och ska stifta en svensk koloni i Amerika. Det finns rullor kvar över de som åker med de första skeppen. Där finns en del marinsoldater, några som ska ta hand om administrationen. Det går totalt tolv officiella resor mellan Sverige och Nya Sverige och de senare har mer fullständiga listor över personer. - Man vill ju gärna att folk ska bosätta sig där, berättar Jan Mispelaere. Men det var inte så enkelt att få finna bosättare, därför tog staten till mer drastiska metoder. Skogsfinnarna, eller svedjefinnarna som de också kallades hade tidigare lockats till de svenska skogarna men nu ville den svenska staten sätta stopp för deras skogsbruk och ansträngde sig för att bli av med skogsfinnarna. Ett sätt var att skicka dem till kolonin Nya Sverige, där man förutom handeln ville ha jordbrukare som kunde betala skatt. Men dessa fick också sällskap av en och annan straffånge som fick arbeta av sin strafftid i kolonin. Jan Mispelaere visar en räkenskapsbok 1639-48 där alla de saker som kompaniet gett de nya kolonisterna för att klä sig eller leva på, finns uppskrivna. En av personerna heter Henrik Mattson och står förtecknad som Finne. Om honom står det att han blivit skickad för att avtjäna sitt straff och blivit en fri man efter några år. Där finns beskrivit hur han fått olika varor som till exempel skjortor och skor. Finländare i kolonin Av den stora gruppen med finskt ursprung i Nya Sverige var alltså många skogsfinnar men det kom också finländare direkt från den östra rikshalvan. Många av dom lockades av guvernören Johan Printz som bott på Korsholms kungsgård i Österbotten. Juha Hiltunen är docent i amerikansk ursprungskultur vid Universitetet i Uleåborg och han uppskattar att upp mot två tredjedelar av dem som flyttade till Nya Sverige var av finskt ursprung. De flesta av utflyttarna var ensamstående, men även ett fåtal familjer gjorde den långa, mödosamma resan till Delaware-dalen. - De flesta var bönder, men där fanns också soldater och örlogsmän från området runt Wasa i den finska rikshalvan, berättar docent Juha Hiltunen. Johan Printz som var guvernör av Nya Sverige i ett tiotal år hade före sin avresa varit godsherre i Korsholm vid Vasa i finska Österbotten och mest troligt tagit med sig sjömän och soldater därifrån. I kolonin nya Sverige återfanns bosättningar benämnda både Vasa och Korsholm. För att kunna bedriva handel och förhandla om landområden med ursprungsbefolkningen var det nödvändigt att kunna prata med dem. Juha Hiltunen säger att både svenskar från Sverige och de som kom från Finland hade fördel i umgänget av att de var vana att vistas i skogar. De finskättade brukade dessutom svedja och bada ångbad såsom Amerikas ursprungsfolk också gjorde. - Jag tror att de ganska snabbt förstod att de hade liknande seder och vanor, det var nog det viktigaste skälet till att de kom så bra överens, säger Juha Hiltunen. Invånarna i Nya Sverige kom nära Lenape-stammen som var talrik och hade samhällen kring Delaware-floden. Många lärde sig också deras språk som var ett slags lingua franca, begripligt också för andra närliggande stammar, berättar Juha Hiltunen. Han säger att en del av Nya Sveriges invånare ingick äktenskap med lokalbefolkningen i området, fick egen jord att odla och rotade sig väl. Efter cirka 18 års existens övertogs så den svenska kolonin Nya Sverige till slut av holländarna. Övertagandet skedde fredligt, men det kunde ha blivit en sammandrabbning, beskriver docent Juha Hiltunen. - Det berättas att när holländarna kom för att ta över Nya Sverige, så samlades Lenape-krigare på båda sidor om Delawarefloden, redo att attackera eftersom de ville försvara Nya Sverige. Man startade förhandlingar och det kom aldrig till något bråk, men det är fint att veta att ursprungsbefolkningen respekterade svenskar och finnar, säger han. På den korta tid Nya Sverige existerade hade bosättarna fått ett så gott rykte bland lokalbefolkningen att den var beredd att försvara de fort som svenskarna i Nya Sverige byggt, menar Juha Hiltunen . Efter det nederländska övertagandet av kolonin seglade sjömän, soldater och ämbetsmän tillbaka till Sverige, medan de flesta andra blev kvar. Också efter Nya Sveriges fall kom ett par skepp med nya bosättare till området i Delawaredalen där de hört att de tidigare bosättarna levde gott. Programmet är gjort av Gunilla Nordlund och Merja Laitinen slaktband@sverigeradio.se

Steen Rasmussen is one of the world’s pioneers in artificial life, applying materials and information technology to generate living, evolving entities. It’s closer to reality than you might think, and Steen and his daughter, Kristina Korsholm, explore what this might mean for how we live and understand our lives. Steen Rasmussen Professor of Physics Director, Center for Fundamental Living Technology (FLinT) University of Southern Denmark External Research Professor Santa Fe Institute (Denmark) Kristina Korsholm Actor, Author & Online Show Host (Denmark)

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emnet er ”Altid klædt på til at leve som kristen”. Optagelsen er fra Hurup Bibelcamping 2017.

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emnet er "Manden og kvinden i ægteskabet". Optagelsen er fra Hurup Bibelcamping 2017.

Seminar med emnet "Forbøn for syge og nådegave til at helbrede" ved Sprint Korsholm. Optagelsen er fra Hurup Bibelcamping 2017. 

Tale ved Sprint Korsholm ifbm. et aftenmøde på Hurup Bibelcamping 2017.

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emnet er "Forudbestemt til frelse". Optagelsen er fra Hurup Bibelcamping 2017.

Tale ved Sprint Korsholm. Emnet er "Korset". Optagelsen er fra Hurup Bibelcamping 2017.

Tale ved Sprint Korsholm. Emnet er "Har Gud forladt mig?". Optagelsen er fra Hurup Bibelcamping 2017.

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emnet er "Guldkalven – Menneskets grundsynd: Afgudsdyrkelse" ud fra 2. Mos. 32. Optagelsen er fra Lystruphave Bibelcamping 2017, hvor temaet for ugen var "På vandring med Gud".

Tale ved Sprint Korsholm ifbm. et aftenmøde på Lystruphave Bibelcamping 2017. Temaet for ugen var "På vandring med Gud".

Bibeltime ved Sprint Korsholm. Emnet er "Moses på Horeb – Guds hellige lov" ud fra 2. Mos. 20. Optagelsen er fra Lystruphave Bibelcamping 2017, hvor temaet for ugen var "På vandring med Gud".

Veckans program utan musik. Hur lät det hos oss i Finland strax efter olyckan vid kärnkraftverket Tjernobyl i april 1986? Kvanthopp gräver i Yles arkiv. Hör även Natalia Storm, ingenjören som 1986 jobbade på kraftverket, men inte just den dagen! Nu bor hon i Korsholm. Rapport även från olycksplatsen idag 30 år senare. Programvärd: Ulrica Fagerström. E-post: kvanthopp@yle.fi