Podcasts about amanda holmen

Dansk Folkeparti skal vælge ny formand ved det ekstraordinære årsmøde i Herning. Efter ti år i front for partiet takker Kristian Thulesen Dahl af som partiformand, og tre kandidater står klar til at overtage. Pernille Rubæk, Amanda Holmen og Thomas Larsen følger årsmødet og valget af ny formand direkte. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den olympiske ild er nu blevet slukket i Tokyo og OL blev set med danske briller en stor succes. Inden vi sendte vores 111 atleter afsted, var målsætningen nemlig, at danskerne skulle vende hjem med 8-10 medaljer. Men det blev faktisk til hele 11 medaljer til de danske atleter. Derfor er det både nogle glade, men også nogle skuffede danske atleter, der nu efterhånden er vendt hjem til Danmark. Vi taler blandt andre med skateren Rune Glifberg og bryderen Fredrik Bjerrehuus om, hvordan det er at vende hjem, når det ikke er gået helt, som man havde håbet. Medvirkende:Patrick Ludvigsen, redaktør på programmet OL Afterparty på Discovery+Ida Karstoft, atlektikudøverRune Glifberg, skaterFredrik Bjerrehuus, bryder Morten Søndergaard, journalist i SydkoreaVærter: Mathias Pedersen og Camilla Michelle MikkelsenTilrettelæggere: Cecilie Dumanski, Jacob Jægesen Wilkens og Josephine Romby Redaktør: Amanda Holmen

Dagens sommergæst er Jaffer Janjooa, der var en af de to bachelorer i TV2's datingprogram Bachelor, der sluttede i går. I dagens afsnit dykker vi ned i, hvordan det har været at date for åben skærm, hvad der er datingens do's og don'ts, hvorfor det kan være så svært at finde kærligheden i 2021, og hvad fremtiden bringer for Jaffer.Medvirkende: Jaffer Janjooa, Hele Danmarks Bachelor nr. 2Tilrettelægger:Amanda Holmen og Camilla Michelle Mikkelsen.Værter:Cecilie Dumanski og Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør: Amanda Holmen.

Der er ifølge OnlyFans mange millioner brugere og flere hundrede tusind creators på tjenesten - og en af dem, Gitte Von G. Hun har været OnlyFans Creator i ca. to år, og i dag er hun en af nordens størst. Vi skal blive klogere på Gitte Von G's arbejde. For er OnlyFans egentlig bare porno? Kan man leve af det? Og hvad er egentlig bagsiden af medaljen?Medvirkende:Gitte Von G, OnlyFans Creator.Tilrettelægger:Amanda Holmen og Camilla Michelle Mikkelsen.Værter:Cecilie Dumanski og Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør:Amanda Holmen.

Dagens sommergæst er dette års paradise-deltager Sinan Türkmen, som derudover er model og youtuber. Vi taler med Sinan om hans deltagelse i Paradise Hotel sæson 17 - og hvad reaktionerne efterfølgende har været. Så kommer vi også forbi Sinans folkeskoletid, der har budt på mobning og overfald - og sidst men ikke mindst løfter Sinan sløret for, hvad fremtiden bringer. Medvirkende: Sinan Türkmen, paradise-deltager, model, youtuber.Tilrettelægger:Kirstine Mossin.Værter: Camilla Michelle Mikkelsen og Cecilie Dumanski. Redaktør: Amanda Holmen.

Dagens sommergæst er journalist Maria Jencel, der er aktuel med bogen ‘112 for knuste hjerter', som hun har skrevet med sin mand, p3-vært Pelle Peter Jencel, og podcasten af samme navn.Vi vender blandt andet, hvorfor hjertesorger som emne er så vigtigt at sætte fokus på, hvordan Maria blev påvirket af sit eget tidligere break up, og hvad man kan gøre, hvis man selv står i et break up.Medvirkende: Maria Jencel, journalist.Tilrettelægger: Amanda Holmen og Camilla Michelle Mikkelsen.Værter:Cecilie Dumanski og Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør:Amanda Holmen.

Dagens sommergæst er Mette Louise Holland, der er psykolog og forfatter til bogen ‘Dit selvhelbredende sind'. En bog, der indeholder de tre principper; tanker, bevidsthed og livskraft, som har påvirkning på, hvordan sindet virker, og hvordan du får det bedste ud af det. Vi dykker ned i principperne og forsøger at forstå, hvordan vi med vores tanker kan styre vores følelser.Medvirkende: Mette Louise Holland, psykolog og forfatter til bogen 'Dit selvhelbredende sind'Magrethe Pihl, foredragsholder Tilrettelægger:Mathias Pedersen & Camilla Michelle Mikkelsen.Værter: Cecilie Dumanski & Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør: Amanda Holmen.

Hvert år ankommer tusindvis af børn til Europa alene uden en mor eller far. Måske skulle man tro, at uledsagede børn bliver taget godt imod og bliver passet på inden for Europas trygge rammer, men sådan er det ikke nødvendigvis. Noget tyder på, at alt for mange børn og unge bliver tabt i systemet. Fra 2018 til 2020 er der nemlig forsvundet over 18.000 migrantbørn i europæiske lande. Det viser en undersøgelse fra det engelske medie The Guardian og organisationen “Lost in Europe”. Det svarer til, at der forsvinder næsten 17 børn hver eneste dag. Men hvad sker der med de mange migrantbørn? Hvorfor forsvinder de her i Europa? Og hvordan stopper vi den uhyggelige statistik? Det sætter vi fokus på i dag. Medvirkende: Federica Toscano, Senior Advocacy Advisor, Children in Migration, Save the ChildrenKaren Melchior, Europa-Parlamentariker, Radikale VenstreAmalie Klitgaard, dansk journalist, Gran CanariaVærter: Camilla Michelle MikkelsenCecilie Dumanski Tilrettelægger: Jacob Jægesen WilkensCamilla Michelle Mikkelsen Redaktør: Amanda Holmen

Herhjemme føler 12 % af de 16-29-årige sig ensomme. Det betyder, at unge er den aldersgruppe i befolkningen, hvor flest føler sig ensomme. Og corona, restriktioner og isolation har ikke lige frem hjulpet på situationen. Flere opgørelser viser nemlig, at der er kommet endnu flere unge, der føler sig ensomme. Men hvad kan man stille op, hvis man føler sig ensom – og hvordan får man nye venner? Det undersøger Feedet i dag.Medvirkende: Sisse Rej Rasmussen, tjener Julie R. Ølgaard, skuespiller og podcaster Maja Vain Gilbert, psykolog og stifter af Ung Terapi. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Kirstine Mossin & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

I Tyskland vil de lempe på reglerne for bloddonation, så mænd, der har sex med mænd, får bedre mulighed for også at donere blod. Lige nu er reglerne sådan, at hvis du som mand har haft sex med en anden mand inden for et år, så må du ikke donere blod. Men den periode vil Tyskland nu reducere til fire måneder - og gør de det, så vil de have mindre restriktive regler på området end herhjemme. For i Tyskland vil man ikke være omfattet af reglen, hvis man lever i et monogamt forhold. Herhjemme må mænd slet ikke donere blod, hvis man inden for de seneste fire måneder har haft seksuel kontakt med en anden mand - uanset om man er i fast forhold eller ej. Og det er diskriminerende lyder det fra flere sider. Vi dykker ned i reglerne i dagens program. Medvirkende: Rasmus Malver, Forfatnings- og menneskeretsjurist Lasse Soll Sunde, Louds korrespondent i Tyskland Christian Erikstrup, formand for smitteudvalget under Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og overlæge og professor, Blodbanken, Aarhus Universitetshospital. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Mathias Pedersen Redaktør: Amanda Holmen

Flere kvinder i Storbritannien fortæller, hvordan de er blevet voldtaget af deres partner i søvne. Desværre sker det også herhjemme, fortæller flere danske Centre for Voldtægtsofre til Feedet. Men hvornår er det et overgreb, når det sker med en kæreste? Og kan samtykkeloven ændre på, at det sker? Det dykker vi ned i i dag. Deltagere: Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark Sofie Jørgensen, psykolog ved Center for Voldtægtsofre ved Aalborg Universitetshospital Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Sofie Lewring Redaktør: Amanda Holmen

11.000 studerende har oplevet sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det viser en analyse af fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har undersøgt sexisme på landets universiteter. Analysen viser blandt andet, at lidt over 9 procent har oplevet at blive udsat for verbal sexisme, såsom at deres køn eller udseende er blevet kommenteret - på en måde, som de altså fandt ubehageligt eller stødende. Men hvordan opstår det sexistiske studiemiljø? Er det rimeligt at give tutorerne skylden for det sexistiske studiemiljø? Og hvad kan man gøre ved det? Det undersøger vi i FEEDET i dag.Medvirkende:Malaika Wandall, kandidat i socialvidenskab og pædagogikNanna Skousbøll, kandidat i engelsk på Københavns UniversitetMike Guldbergsen, formand for Danske Studerendes FællesrådVærter og tilrettelæggere: Cecilie Dumanski og Camilla Michelle MikkelsenRedaktør: Amanda Holmen

Ifølge Psykiatrifonden vokser flere end 300.000 danske børn og unge herhjemme op med en mor eller far, der er psykisk syg. Og mange får ikke den fornødne hjælp. Derfor vil Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirks Fond nu forsøge at sætte større fokus på børn og unge af psykisk syge forældre. Derfor er de gået sammen om partnerskabet ”Spørg mere, så fylder det mindre”. I dagens podcast undersøger vi, hvordan det kan påvirke børn og unge at vokse op med en psykisk syg forælder, og hvilke overvejelser man selv gør sig om at få børn, hvis man har en psykisk sygdom. Medvirkende: Cecilie Bau Frølund, barn af bipolar mor Victor Rentsch, journalist og lider af Skizotypi Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand i Psykiatrifonden Tilrettelægger: Kirstine Mossin Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

Rigtig mange af os sad i chok – og stirrede ind i skærmen, da Christian Eriksen i lørdags kollapsede i Parken under EM-kampen mellem Danmark og Finland. Kampen havde været i gang i 42 minutter, da den 29årige stjernespiller faldt om – og tre lange kvarter senere meldte DBU ud på Twitter, at han var vågen. Hændelsen påvirkede rigtig mange af os – og særligt dem, der tidligere har haft lignende hændelser inde på livet. Derudover fik hændelsen ekstraordinært mange til at signe sig up som hjerteløbere.Men hvorfor satte Eriksens kollaps så store spor i os – og er det en god idé, at ekstra mange har tilmeldt sig hjerteløberordningen? Det undersøger FEEDET i dag.Medvirkende:Oliver Bærentsen, journalist, Radio LOUD.Mathias Stilling, vært, Radio LOUD.Rikke Høgsted, leder af institut for belastningspsykologi, krise- og organisationspsykologi.Kristine Hammerum, sygeplejerske og hjerteløber. Tilrettelæggere:Kirstine Mossin & Cecilie Dumanski.Værter:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen.

Forestil dig, at du sidder og ser en EM-kamp. Hvad er det for en stemme, der kommenterer det hele? Sandsynligvis er det en mand. Langt de fleste EM-eksperter er nemlig mænd. Men det vil Kvinfo forsøge at lave om på. De mener nemlig ikke, at det kan være rigtigt, at medierne næsten altid benytter sig af mandlige EM-eksperter, når der skal kommenteres fodbold. Derfor har de offentliggjort en liste over forskellige eksperter, hvor mangfoldighed er i centrum. Og størstedelen af navnene på Kvinfos liste tilhører altså kvindelige eksperter Men hvorfor er mangfoldighed vigtigt, når medierne skal vælge EM-eksperter? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Henriette Laursen, direktør, Kvinfo. Amalie Bremer, radiovært, Radio4 Tilrettelægger: Kirstine Mossin & Jacob Jægesen Wilkens Vært: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen.

Du skal se dig godt for, når du shopper på designer tasker, dyre ure og designmøbler på nettet. Godt hver femte unge er blevet snydt over nettet, hvor de har købt en kopivare, som de troede var ægte. Og der er mange ulemper ved kopivarehandlen. Udover at du kan blive svindlet for mange penge, så risikerer du at sætte dit eget helbred i fare og at støtte organiseret kriminalitet. Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Barbara Surh-Jessen, sektionschef ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Lene Kristensen, kundeservice-chef ved DBA. Lars Rasmussen, værkstedschef og urmager ved Klarlund. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen og Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Sofie Lewring Redaktør: Amanda Holmen

Sextortion, hurtcore og andre digitale krænkelser er desværre et kæmpe problem. For det er ikke ualmindeligt at blive snydt, afpresset og misbrugt på nettet. Ofte sker det på de platforme, som flere af os bruger dagligt; Snapchat, TikTiok, Facebook og Instagram. Spørgsmålet er, om vi kun har set toppen af isbjerget? Og hvis det er tilfældet, hvilke forhåndsregler kan vi så tage for at beskytte os selv på nettet? Det sætter vi fokus på i FEEDET i dag. Medvirkende: Christian Mogensen, som specialkonsulent hos Center for Digital pædagogik Anja Redeka, leder af rådgivningstilbuddet StopChikane Allan Morten Hansen, offer for Sextortion Værter & tilrettelæggere: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

Parken skal fyldes med endnu flere hujende og jublende fodboldfans under EM, hvis det står til et flertal i Folketinget. Men det får flere festival- og koncertarrangører til at føle sig oversete og skuffede. For hvis politikkerne vil lukke endnu flere end de tilladte 15.900 tilskuere ind på tribunerne, når EM fløjtes i gang, burde vi så kunne samles flere til koncerter? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Frederik Birket-Schmidt, direktør, Strøm Festival. Jakob Sørensen, direktør, The Bank. Stén Knuth, idrætsordfører, Venstre Bjarke Frost Nielsen, Ph.D. Stipedium, Niels Bohr Instituttet og forsker i superspreder-events Værter: Camilla Michelle Mikkelsen og Cecilie Dumanski Tilrettlæggere: Sofie Lewring og Jacob Jægensen Wilkens Redaktør: Amanda Holmen

Kys en person og få ét point. Bol en dreng med studenterhue og få fem point. Kast op og få et minuspoint. På TikTok florerer der lige nu en masse lister med forskellige regler til det, der hedder Hot Girl Summer Challenge. Kort sagt går det ud på, at veninder dyster mod hinanden ud fra en liste med forskellige ”dares”, der alle giver enten plus- eller minuspoint. Her giver kvinderne hinanden point for fx at drikke sig fulde, kysse med folk eller have en trekant. Men er det frigørende - eller er det en farlig leg, der får unge kvinder og piger til at gå over deres egne grænser? Vi ser på, hvad Hot Girl Summer Challenge er, hvorfor nogle gør det, og hvorfor flere eksperter er bekymrede over trenden.Medvirkende: Mille Petersen, har sabbatår. Eva Fog, digital pædagog og ekspert i børn og teknologi. Malene Engsig Brodersen, sociolog og Ph.D.-studerende, Aarhus Universitet. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Kirstine Mossin, Agnes Vesth og Jacob Jægesen. Redaktør: Amanda Holmen

I dag har vi fokus på børn, der lever i fattigdom. Antallet af børn i fattigdom i Danmark er næsten fordoblet på 20 år - og i dag ligger det på ca. 60.000 børn. I mandags præsenterede Regeringens Ydelseskommission deres anbefalinger til et nyt og mere forsimplet kontanthjælpssystem. Og her fremlagde kommissionen, at de med deres forslag, kan løfte mellem 4.000 og 6.000 børn i kontanthjælpsfamilier over den relative fattigdomsgrænse. Men det specifikke regnestykke hænger ikke sammen. Det skrev Jyllands-Posten tidligere på ugen. Der er nemlig ikke taget højde for et midlertidigt børnetilskud, som kommissionen ikke viderefører i deres reformforslag. Og derfor vil antallet af børn, der lever i fattigdom ifølge avisen være uændret. Men hvad vil det sige at være barn i fattigdom i Danmark? Hvilke konsekvenser kan det have? Og hvad kan vi gøre ved det? Det undersøger FEEDET i dag.Medvirkende: Daniel Bay Jensen, studerende, projektleder og gymnastiktræner.Majbritt Borgmann, seniorrådgiver i Red Barnet og fagperson på børnefattigdom.Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF. Stine Anita Slot Kroll, på uddannelseshjælp og en del af projektet ASPIRANTERNE.Værter:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Kirstine Mossion, Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen.

Det skal være slut med at sætte et kondom på en flamingo-penis og kalde det seksualundervisning. I hvert fald hvis du spørger Amnesty. For hele 2020 har både Amnesty International Danmark og Amnesty Youth kæmpet for bedre seksualundervisning i forbindelse med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Og i dag samles unge fra hele Danmark foran Christiansborg for at demonstrere for præcis det samme. Deres fælles ønske er, at seksualundervisningen skal være bedre. Men hvordan kan undervisningen blive bedre? Og hvorfor er det så vigtigt? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Helle Jacobsen, programleder Køn og Ligestilling, Amnesty International DanmarkAnna Bille-Biggart, frivillig ved Amnesty International Danmark Anna Vinther, 2.G'er på Viby GymnasiumVærter: Cecilie Dumanski Camilla Michelle Mikkelsen Tilrettelægger: Sofie Lewring Redaktør: Amanda Holmen

Facebooks kommentarspor flyder over med grimme gloser og hadske angreb. Hver 20. kommentar er nemlig hadefuld. Det kan en digital superalgoritme nu kortlægge. Algoritmen har vurderet 63 millioner kommentarer, der er skrevet de seneste to år i en række politikeres og mediers kommentarspor - og det står klart, at det oftest er muslimer, der er mål for de aggressive udmeldinger. Hvem har ansvaret for politikernes kommentarspor? Hvad betyder hadefulde kommentarer og deciderede angreb for den offentlige debat? Og for de mennesker, som hadet bliver rettet mod? Det undersøger vi i dagens podcast. Medvirkende: Sarah Steinitz, partner og analytiker i Tal og Analyse Afrah Al-Jabouri, debattør og tidligere kandidat for Frie Grønne. Rasmus Stoklund, udlændige- og integrationsordfører, Sod.dem. Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører, Dansk Folkeparti Værter: Cecilie Dumanski og Camilla Michelle Mikkelsen Tilrettelæggere: Agnes Vesth og Camilla Michelle Mikkelsen Redaktør: Amanda Holmen

I dag er det international menstruationsdag. Og den seneste uge har menstruation faktisk været lidt mere i fokus end normalt. Det skyldes, at partiet Frie Grønne i forrige uge fremsatte et beslutningsforslag om at give kvinder gratis adgang til menstruationsprodukter på offentlige steder. Det fik Lars Boje Mathiesen, der er ligestillingsordfører for Nye Borgerlige, til at gå på talerstolen og fremsætte en række påstande om menstruation. Men hvad er egentlig op og ned? Og er menstruation her i 2021 stadig et tabu? Det dykker vi ned i i dag.Medvirkende:Emma Libner, journalist og debattør.Jeppe Hald, projektleder for sexlinjen ved Sex og Samfund.Mary Consolata Namagambe, social iværksætter og grundlægger af She for She Pads.Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Cecilie Dumanski.Redaktør: Amanda Holmen.

'Jeg er på Cosy blevet brændt i halsen med en cigaret, samtidigt med at vedkommende hviskede mig i øret, at homoseksuelle skulle dø.' Sådan lyder ét blandt i alt 1000 eksempler på hadforbrydelser mod LGTBQI+-personer i Danmark. De er indsamlet af protestbevægelsen “Lev og Lad Leve”, som i forbindelse med kampagnen “Stop Hadet Nu" har offentliggjort dem alle. Nogle er anonyme, men i mange tilfælde står personerne bag vidnesbyrdet frem. Men hvorfor oplever så mange hadforbrydelser - og hvordan kan vi gøre det bedre? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Nicolaj Laue Juhl, politisk talsperson, LGBT+ UngdomMizz Privileze, medstifter, Lev og Lad Leve Astrid Carøe, LGBTQI-ordfører, SFTilrettelæggere: Søren Engelbrecht Agnes VesthVærter: Cecilie Dumanski Camilla Michelle Mikkelsen Redaktør: Amanda Holmen

I dag har en gruppe klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse sultestrejket i en uge foran Christiansborg. De er utilfredse med politikernes indsats på klimaområdet og føler ikke, at de bliver hørt. Men hvorfor bruger de sultestrejke middel – og nytter det overhovedet?Medvirkende: Sara Ørsted, studerendeFabian Vennekilde, klimaaktivistPeder Hvelplund, klimaordfører, Enhedslisten Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet.Værter: Cecilie Dumanski Camilla Michelle MikkelsenTilrettelæggere: Agnes Vesth Kirstine Mossin Redaktør: Amanda Holmen

Forestil dig, at du pludselig ser billeder af dig selv på tinder, instagram eller en tredje platform – men det er ikke dit navn, der knyttet til billederne, og det er ikke dig, der har oprettet profilen. Identitetstyveri på nettet har mange former og motiver. Men lige nu er det IKKE ulovligt og strafbart at stjæle en andens identitet, hvis identitetstyveriet ikke benyttes til at begå kriminalitet med som fx økonomisk afpresning eller deling af nøgenbilleder.Men det er ikke godt nok, mener regeringen og støttepartierne, som nu er blevet enige om en lovændring, der kriminaliserer identitetstyveri på nettet - og som justitsminister Nick Hækkerup vil fremsætte til næste folketingssamling. Spørgsmålet er bare, om den her lovændring er nok til at stoppe identitetstyveri på nettet? Det undersøger vi i FEEDET i dag.Medvirkende: Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre.Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar. Malte Prehn, studerende på Lillehammer Institute of Music Production & Industries, hovedperson i DR3-serien ‘100 falske forelskelser'.Værter:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelæggere:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen.

Unge mellem 20-29 årige tilhører den aldersgruppe, hvor allerflest er blevet smittet med corona – alligevel er de næsten allerbagerst i vaccinekøen. Og efter genåbningen af caféer, barer og fitnesscentre er smitten kun steget.I Norge har de også set stigende smittetal blandt unge – og her har de reagereret ved at skubbe de 20-24 årige længere frem i vaccineplanen. Herhjemme peger Enhedslisten og De Konservative også på, at unge skal have stikket tidligere, så vi undgår smittespredning. Men er det en god idé? Mike Nørgaard Hansen, der går i 3.g, vil i hvert fald meget gerne vaccineres inden studenterugen. Medvirkende: Mike Nørgaard Hansen, 3.g'er på Helsingør GymnasiumChris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Per Larsen, sundhedsordfører for De KonservativeVærter: Mathias Pedersen Camilla Michelle Mikkelsen Tilrettelægger: Agnes Vesth Redaktør: Amanda Holmen

Det er nok næppe gået din næse forbi, at politikerne vil have flere pædagoger ud i daginstitutionerne. Men på trods af den ambition er pædagoger blevet en mangelvare, og de seneste år har antallet af ansøgere til pædagogstudiet været faldende. Sidste år var der 1342 ansøgere til de i alt 1970 pladser på pædagoguddannelserne i København, Hillerød og Bornholm. Og selvom der blev efteroptaget studerende fra andre uddannelser, var der alligevel 280 ledige pladser tilbage ved studiestart. Men hvorfor er der ikke flere, der vil være pædagoger? Og hvordan man kan gøre uddannelserne mere attraktive? Det dykker vi blandt andet ned i i dag.Medvirkende:Andrea Dam, nyuddannet pædagog. Annegrete Juul, dekan på Københavns Professionshøjskole. Christian Skalshøi, forperson for studenterrådet på Københavns professionshøjskole og pædagogstuderende. Tilrettelægger: Kirstine MossinVærter: Camilla Michelle Mikkelsen og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

Salah vil ikke tvinges til at vise Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Men det skal han – i hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti. De foreslår nemlig, at det skal være et krav for lærere og undervisere i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, at de skal undervise deres elever i Muhammedkrisen og i tegningerne.Vil politikerne detailstyre undervisningen? Skal det være op til den enkelte lærer, om vedkommende vil vise Muhammed-tegningerne i undervisningen? Er det vigtigt for ytringsfriheden, at lærer frit kan vise tegningerne i deres undervisning? Det taler vi om i dag.Medvirkende: Peter Skaarup, retsordfører Dansk FolkepartiSalah Zada, lærerstuderende og landsbestyrelsesmedlem i DFUNKIngrid Kjærgaard, formand for Danske Gymnasieelevers SammenslutningRegitze Flannov, formand for Danmarks lærerforenings undervisningsudvalgVærter: Camilla Michelle Mikkelsen & Mathias PedersenTilrettelæggere: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie DumanskiRedaktør: Amanda Holmen

Genåbningen af samfundet er i fuld gang. Restauranterne, barerne, biograferne, skolerne og de fleste uddannelsesinstitutioner er åbnet igen. Men det betyder også, at smittetallet stiger i takt med, at samfundet åbner mere. Og i nogle kommuner er det værre end andre. Lige nu er Brøndby Kommune en af de kommuner, der er hårdest ramt. Og det er ikke første gang, at Brøndby Kommune skiller sig ud med et højere smittetryk end i resten af landet. Tilbage i november var Brøndby blandt de to hårdest ramte kommuner. Og hvis smittetallet bliver ved med at stige, kan det ende med, at kommunen må lukke ned igen. Men hvad gør de for at undgå det? Og hvorfor er de så hårdt ramt på Vestegnen? Det dykker vi ned i i dag.Medvirkende: Louise Svarre Jakobsen, forebyggelseschef i Brøndby Kommune.Sólvá Strøm Olsen, elevrådsformand og går i 3. G på Brøndby Gymnasium. Bo Mouritzen, sekretariatsleder, Brøndby Strand Projektet. Rikke Hesselø, leder af Ishøj Kommunes sundheds- og analyseafdeling. Tilrettelægger: Søren Engelbrecht.Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen.Redaktør: Amanda Holmen.

Mange forbinder måske det at være hjemløs med personer, der sidder i laset tøj på gaden eller sælger Hus Forbi foran Kvickly. Men der findes også en gruppe af unge hjemløse, der måske starter med at sove på studiet eller på en vens sofa - for til sidst at ende på gaden, hvis der ikke bliver grebet ind. Herhjemme har i alt knap 2.000 unge mellem 18 og 29 år ikke noget hjem. Og det er faktisk en stigning på 72 procent de seneste ti år. Men nu skal kampagnen #StopHjemløshed forsøge at stoppe udviklingen. Vi taler med nogle af dem, der arbejder med hjemløse unge - og nogle af dem, der en enten er eller har været hjemløse.Medvirkende: Nancy Pelle, udviklingskonsulent hos Sand og tovholder på Ungecrew.Andreas Blond, pædagog og kontaktperson på herberget RG60.Hares Ahmadi, herbergbeboer på RG60.Oskar Abel Christensen, studerende og tidl. hjemløs.Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet.Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Kirstine Mossin & Agnes Vesth.Redaktør:Amanda Holmen.

TV2-dokumentaren ”Nødråb fra børnehjemmet” har atter sat skub i debatten om anbragtes børns vilkår og sendt Social- og ældreminister Astrid Krag (S) i samråd for netop at svare på, hvad hendes holdning er til den behandling, som nogle anbragte børn bliver udsat for. Spørgsmålet er, hvordan vi sikre bedre vilkår for anbragte børn? Det undersøger FEEDET i dag, hvor vi blandt andet taler med 25årige Thomas, der har oplevet lidt af hvert på flere af de steder, han har været anbragt.Medvirkende:Thomas de Oliveira, selvstændig og forfatter til bogen “Når alle masker falder”.Kristian Leider, tilrettelægger på dokumentarserien ‘Nødråb fra børnehjemmet'.Leika Fuglsang, bestyrelsesmedlem i netværksorganisationen ”De Anbragtes Vilkår”.Camilla Fabricius, socialordfører (S).Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelæggere:Kristine Mossion & Agnes Vesth.Redaktør:Amanda Holmen.

Hvor gammel bør man være, hvis man gerne vil i solarie? Det handler vores podcast om i dag. Tal fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden viser, at der i 2019 var ca. 10 procent af de 15-25-årige, der havde været i solarium mindst én gang det seneste år. Og flere af dem havde deres solariedebut, inden de fyldte 18 år. Og ifølge WHO er der faktisk en klar sammenhæng mellem solariebrug og modermærkekræft - og risikoen for kræft er større, hvis du begynder tidligt. Det skriver Kræftens Bekæmpelse, og derfor synes de, at man skal være mindst 18 år, hvis man vil i solarie. Men spørgsmålet er, om det er en god idé? Det undersøger vi i dagens podcast.Medvirkende: Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.Stefanie Hansen, solariebruger.Lone Skov, overlæge med speciale i hudsygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet. Henrik Marx, formand for dansk solarie forening. Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Salma Abdurrazag & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen

Det er ti år siden, han døde, men de fleste af os kan nok alligevel godt huske, hvem Osama Bin Laden var. I går er var det helt præcis ti år siden, at han, lederen af terrorbevægelsen Al-Qaeda, blev dræbt af amerikanske specialstyrker, der havde trængt ind det hus i Pakistan, hvor han opholdt sig. Men hvad betød drabet på ham for amerikanerne? Og hvilken betydning fik det egentlig for Vestens kamp mod terror? Det dykker vi ned i i dag.Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen Tilrettelægger: Agnes VesthRedaktør: Amanda Holmen

Indien er lige nu ekstremt hårdt ramt af en anden bølge af coronasmittede. I fem døgn i træk har Indien sat verdensrekord for antal smittede på ét døgn. Og mandag blev der registreret 352.991 nye tilfælde af smittede med coronavirus. Det totale antal af smittede i Indien er på over 17 millioner - og flere end 195.000 er registreret døde.Vi ser nærmere på situationen i Indien og stiller spørgsmålet, hvorfor er smitten blusset så meget op i landet lige nu?Medvirkende: Neha Surwade, MBA-studerende og bor i MumbaiThomas Sehested, leder af Dansk Kulturinstitut i New Delhi i IndienFlemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns UniversitetTilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen og Victor RentschVærter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

Det var ikke kun caféer, restauranter og bodegaer, der genåbnede i onsdags. Pusher Street på Christiania, der siden den 7. januar 2021 har været lukket ned på grund af politiets opholdsforbud, åbnede også op igen. Og lige netop idéen om at holde Pusher Street lukket - for at komme det åbenlyse hashsalg til livs - er noget, der med jævne mellemrum er blevet diskuteret. Men hvad har den midlertidig lukning af Pusher Street egentlig haft af betydning for det københavnske hashsalg? Det spørger vi i dagens podcast fra FEEDET politiet, kommunen, en sælger og en køber om. Medvirkende: Rune Nielsen, vicepolitiinspektør i Københavns Politi og chef for Operativ Specialafdeling.Riad Tolba, sekretariatschef for SSP København.Anonym pusher.Anonym, cannabis-ryger.Værter: Mathias Pedersen, Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Agnes Vesth.Redaktør: Amanda Holmen.

Udover at være en hellig måned for mange muslimer, så er ramadanen ofte et omdiskuteret emne herhjemme. Under dette års ramadan har danske politikere som Kristian Hegaard fra Radikale Venstre og Pernille Skipper fra Enhedslisten ønsket muslimerne i Danmark en glædelig ramadan, men det har affødt en masse had og kritik i kommentarsporene.Men hvorfor er det, at ramadan år efter år skal diskuteres, og hvordan påvirker det dem, der markerer og fejrer den? Og hvordan ser det egentlig ud uden for Danmarks grænser, bliver ramadanen også diskuteret i Storbritannien? Det søger vi svar på i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende: Afrah Al-Jabouri, model, skuespiller og passager- og salgsassistent i Kastrup Lufthavn.Lene Kühle, professor og forskningsprogramleder på Århus universitet, der bl.a. har forsket i islam og muslimer i Europa.Shreen Mahmood, projekt- og event-koordinator hos foreningen muslims connect. Bosiddende i Birmingham i England.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Salma Jamal Abdurrazag.Redaktør: Amanda Holmen.

Man kan roligt sige, at der gik et chok igennem fodboldverden i mandags, da 12 klubber fra England, Italien og Spanien gik sammen om at lave en udbryderliga med navnet Super League. Nyheden fik en hård medfart fra fodboldfans, og de to store internationale fodbold organisationer UEFA og FIFA har blandt andet truet med, at Super League-klubberne bliver smidt ud af de hjemlige eller europæiske turneringer. Og at spillere fra Super League-klubber ikke får lov til at repræsentere deres respektive landshold i officielle landskampe - heriblandt EM og VM. Men nu kan man roligt sige, at Super League hænger i en tynd tråd. I løbet af tirsdag aften lød det, at fodboldklubberne Chelsea og Manchester City ville trække sig ud af turneringen – og nu har alle de 6 engelske klubber officielt meldt ud, at de trækker sig fra projektet. Men hvordan kom vi til et sted, hvor fronterne blev trukket så hårdt op? Det forsøger vi at finde svar på i dag.Medvirkende:Jesper Jørgensen, partner i Deloitte DanmarkClark James, medstifter af LFC FamilySøren Wennerwald der er redaktør på FCbarselona.dk. Tilrettelægger: Camilla Michelle MikkelsenVærter: Mathias Pedersen og Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

Ville du frivilligt tage AstraZeneca-vaccinen, hvis du kunne komme hurtigere frem i vaccine-køen?Vaccinen fra AstraZeneca blev i sidste uge droppet som en del af det danske vaccinationsprogram, da Sundhedsstyrelsen mener, at den har for alvorlige bivirkninger.Men flere partier på Christiansborg; herunder Liberal Alliance og De Konservative, har meldt ud, at man frivilligt bør kunne vælge at få en vaccine mod corona fra AstraZeneca trods risikoen for bivirkninger.Men er det en god idé? Ville det kunne lade sig gøre? Og hvor farlige er bivirkningerne fra AstraZeneca egentlig? De spørgsmål søger vi bl.a. svar på i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende:Camilla Fogede, professor på Farmaceutisk institut på Københavns Universitet.Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative.Nicolas Cho Meier, selvstændig fotograf i Aalborg.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Agnes Vesth.Redaktør:Amanda Holmen.

Tag uddannelsesstøtten fra kandidatstuderende og brug i stedet pengene på mere og bedre undervisning - lige fra folkeskolen til universitetet. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv i et nyt udspil. De mener, at udspillet kommer til at betyde, at flere unge får en uddannelse, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, at studerende på de videregående uddannelser får flere undervisningstimer, og at »den helt nødvendige digitale omstilling af vores samlede uddannelsessystem« bliver gennemført. Dansk Erhverv siger, at flere vil få en uddannelse – men vil flere få en kandidatuddannelse? For hvad ville det betyde for de kandidatstuderende, hvis SU'en var et lån? Det dykker vi ned i i dagens udsendelse.Medvirkende:Michelle Bjerregaard Sørensen, kandidatstuderende på Aarhus Universitet.Mads Eriksen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv.Mike Gudbergsen, forperson i Dansk Studerendes Fællesråd.Bjørn Brandenborg, uddannelsesordfører for socialdemokratiet.Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør:Amanda Holmen.

Omkring hvert tiende danske barn kommer til verden med hjælp fra lægerne - og vi har i en del år haft særligt fokus på kvinder, når det kommer til fertilitetsbehandling. Men hos to ud af tre par, der ikke kan blive naturligt gravide, ligger problemet faktisk hos manden. Og derfor er der også en god grund til at sætte mere fokus på mandens sæd. De seneste 40 år er den vestlige mands sædkvalitet faktisk styrtdykket. En undersøgelse med sædprøver fra mere end 40.000 europæiske og nordamerikanske mænd viser, at sædkvaliteten i perioden er faldet med hele 50 procent. Men hvorfor er det så svært at snakke om sædkvalitet, og hvordan bliver vi bedre til det?Medvirkende: Peter Humaidan, professor i fertilitet og reproduktion ved Aarhus Universitet, og arbejder til daglig på Fertilitetsklinikken, Regionshospitaler Skive og forfatter til bogen, ‘Supersæd'.Kevin Ahrens, journalist på dr.dk.Værter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

Den seneste uge har der været ret stor kritik af facebookgruppen Official Team Grease, som kendiskokken Umut Sakarya har stået i spidsen for. Gruppen havde egentlig til formål at dele billeder af mad, men kommentarsporene er også krydret med en sexistisk tone, hvor kvinder blandt andet bliver omtalt som opvaskemaskiner, ludere og ejere af ømme ungpigebryster. For nyligt lavede Umut Sakarya så et opslag i gruppen, hvor han skrev, at sexistiske og racistiske kommentarer ikke længere var velkomne i gruppen. Men hvilken betydning har sproget i sådan en gruppe for tonen i virkeligheden? Og hvis én gruppe ændrer tonen, opstår den så bare et andet sted? Det dykker vi ned i i dagens program.Medvirkende:Emma Sophie Roy, studerende Maia Kahlke Lorentzen, er en del af Cybernauterne, hvor hun er specialist i onlinehadfællesskaber Peter Cummings, medlem af Official Team Grease-gruppenog administrator i facebookgruppen 'Fedtegrevens Loge'.Tilrettelægger: Agnes VesthVærter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

I Frankrig bliver det diskuteret, om man bør forbyde børn og unge under 18 år at bære de religiøse symboler i det offentlige rum. Det gælder fx en kors om halsen eller et tørklæde om hovedet. Og religiøse symboler og religiøs påklædning er ikke kun noget, der bliver diskuteret i Frankrig - også herhjemme har vi set flere eksempler på debatter om, hvorvidt man bør forbyde en vis form for religiøs påklædning. Det er er maskeringsforbuddet, som blev indført i 2018, der i praksis forbyder kvinder i at gå med burka eller niqab i det offentlige rum, et eksempel på. Flere politiske partier herhjemme har også forslået, at offentligt ansatte ikke skal kunne bære tørklæder, når de er på arbejde. Men skal staten blande sig i, hvordan nogle vælger at give udtryk for deres religion? Og hvordan påvirker debatten om retten til fx at bære tørklæde de unge kvinder, der selv går med det? Medvirkende: Louise Sandager, LOUDs korrespondent i Frankrig.Atiyo Muse, bestyrelsesmedlem hos Danmarks intersektionelle højskole og spoken word artist Aisha Tambajang, international projektkoordinator hos 'crossing border' og kandidatstuderende.Tilrettelægger: Salma AbdurrazagVærter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

Vi ved efterhånden godt, at det skader klimaet, hver gang vi flyver, når gang vi kører en tur i en dieselbil, og når vi køber nyt tøj. Men har du egentlig helt styr på, hvordan du skader klimaet med de dagligvarer, vi køber? Det kan være svært at finde rundt i, hvad der er sundt, men til gengæld har et højt CO2-aftryk. Og den forvirring blandet med et ønske om at passe bedre på klimaet, har givet Netto ideen til en ny mærkningsordning. I indtil videre to af kædens butikker kan man nu støde på en blå sky ved en række varer fødevarer. Og køber man de varer, der har en blå sky, handler man klimavenligt. Hvad siger kunderne til det? Det undersøger vi i dagens program.Medvirkende: Nikolaj Holm Hansen, Strategi- og projektchef hos Netto.Tilrettelægger: Søren Engelbrecht.Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen.Redaktør: Amanda Holmen.

Du har nok ikke kunnet undgå at lægge mærke til debatten om hjemsendelse af flygtninge fra Syrien, der er blusset op igen. Den går blandt andet på, hvorvidt det er rimeligt at nogle flygtninge fra Syrien har fået afslag på at få forlænget deres opholdstilladelse her i Danmark. Det er blandt andet den 19-årige gymnasieelev Aya Abu-Daher fra Nyborg, der er blevet ansigtet på den debat. Hun har fået afslag på at få forlænget sin opholdstilladelse. Og hun er ikke den eneste, der kommer til at stå i den situation. Udlændingestyrelsen ser nemlig på, om opholdstilladelser, der er givet til flere hundrede personer fra Damaskus-området i Syrien kan inddrages eller ikke blive forlænget. Det sker på baggrund af afgørelser fra Flygtningenævnet, der tidligere har vurderet, at det er sikkert at rejse tilbage til den del af Syrien. Men er det rimeligt? Og hvorfor vurderer Danmark dét som det eneste land i Europa? Det vender vi i dagens podcast. Medvirkende:Rasmus Brygger, stifter af tænketanken Danmarks Videnscenter for IntegrationRasmus Stoklund, udlændingeordfører, Socialdemokratiet Nawar Alrahal, studerende og flygtning fra Syrien Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen Tilrettelægger: Camilla Michelle MikkelsenRedaktør: Amanda Holmen

I dagens udsendelse har vi fokus på, at antallet af personer, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet. Og det er desværre ikke en ny tendens. I 2016 var der 33.586, der gennemførte en erhvervsfaglig uddannelse, men tallet er altså faldet til 25.819 i 2020. Ifølge Dansk Metal kan det betyde, at der vil mangle for eksempel murere, tømrer og elektrikere i fremtiden. Samtidig så har Dansk Metal fået foretaget en Yougov-undersøgelse, der viser, at kun to procent af danskerne mener, at erhvervsuddannelserne er den ungdomsuddannelse med størst prestige. Men på trods af undersøgelsen, så er der alligevel sket en stigning på antallet af elever, der har søgt ind på de erhvervsfaglige uddannelsers grundforløb. Spørgsmålet er, hvad skal der gøres for at ændre synet på erhvervsuddannelserne, så vi sikrer, at der også er murer, tømrer og elektrikere i fremtiden. Og er udviklingen måske allerede nu ved at vende, nu hvor flere har søgt ind?Medvirkende: Julie Kølskov Madsen, EUX smedelærling og formand for EEO, som er Erhvervsskolernes Elevorganisation.Frida Henriksen Tidemand, Gardner og Højskolelærer på Vestjyllands højskole.Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal.Astrid Carøe, Ehvervsuddannelsesordfører for SF.Værter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

De seneste år er inhalering af lattergas blevet mere og mere udbredt blandt unge. Tal fra Giftlinjen viser, at de i 2018 modtog 39 henvendelser om skadevirkninger efter inhalering af lattergas. I 2019 var tallet 62 - og i 2020 steg det til 90 henvendelser på et enkelt år. Det skriver TV2 Lorry. Sidste år forsøgte et flertal i folketinget at sætte en prop i unges inhalering af lattergas med en ny lov, der blandt andet har gjort det ulovligt for personer under 18 år at købe lattergaspatroner, og personer over 18 år at købe mere end to patroner ad gangen. Men hvor farligt er lattergas egentlig? Hvilken effekt har lovgivningen haft? Og vil man nogensinde kunne forhindre nogle helt i at misbruge lattergas, hvis de selv ønsker det? Det forsøger vi at finde svar på i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende: Dorte Fris Palmqvist, overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.Orla Hav, erhvervsordfører for Socialdemokratiet.Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Søren Engelbrecht.Redaktør:Amanda Holmen.

D. 18. september blev Superligaordningen suspenderet, og siden har klubberne stort set spillet for tomme stadions. Lige nu ved vi kun, at Kulturminister Joy Mogensen har garanteret, at der som minimum må komme 12.000 tilskuere på tribunerne, når der skal spilles EM kampe i Parken til sommer. Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, der i midt april skal komme med forslag til, hvordan større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt. Så i den her FEEDET podcast stiller vi spørgsmålene: Hvor stort er behovet for tilskuere i Superligaen lige nu? Og hvorfor må der ikke være tilskuere på stadions, som situationen ser ud lige nu? Medvirkende: Claus Thomsen, formand for Divisionsforeningen.Kristoffer Pallesen, fodboldspiller i AaB Anja Lilli Beikes, formand for AGF fanklub Kasper Sand Kjær, kulturordfører for Socialdemokratiet. Værter: Mathias Pedersen og Cecilie DumanskiTilrettelægger: Victor RentschRedaktør: Amanda Holmen

Det er en selvfølge, at kvinder - hvis de kan - vil have børn. Og derfor kan man hurtigt møde undren og adskillige spørgsmål, hvis man frivilligt vælger børn og mor-titlen fra. I FEEDET i dag sætter vi fokus på det pres, der bliver pålagt kvinder i forbindelse med fertilitet, og undersøger hvor det her pres egentlig kommer fra, og hvordan det føles?Medvirkende:Agnes Vesth, journalist.Rikke Skyum, kandidat i Pædagogisk Psykologi fra DPU, Aarhus Universitet, og har skrevet speciale om børnefrihed hos kvinder.Mathilde Moestrup, litteraturanmelder og klummeskribent hos Dagbladet Information.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Søren Engelbrecht.Redaktør: Amanda Holmen.

Det berygtede debatforum Nationen hos Ekstra Bladet, hvor man har kunne kommentere anonymt, er lukket. Grunden er, at der var kommet en "uhensigtsmæssig" tone, hvor kommentarsporene ofte flød over med racistiske, sexistiske og andre chikanerende kommentarer. Men spørgsmålet er, om lukningen af Nationen forbedrer tonen på nettet, eller om de hadefulde beskeder rykker over på andre platforme? Det undersøger vi i dagens udgave af FEEDET.Medvirkende: Iben Maria Zeuthen, journalist og tidl. klummeskribent ved Ekstra Bladet.Maia Kahlke Lorentzen, forfatter og specialiseret i digital kultur, online hadfællesskaber og digital chikane.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Camilla Michelle Mikkelsen, Victor Rentsch, Sofie Lewring.Redaktør: Amanda Holmen.

Hashtagget #StopAsianHate har trendet verden over, siden 21-årige Robert Aaron Long den 16. marts skød og dræbte otte mennesker, hvor af seks var af asiatisk herkomst. Siden er hashtagget blevet til en slags bevægelse, der kæmper for at sætte fokus på den racisme asiater kan opleve, og som ifølge dem der poster under det, er blevet værre under corona. Medvirkende: Anne Alling, Louds USA-korrespondentBenjamin Kyoo Dysager, studerende Tilrettelægger: Victor RentschRedaktør: Amanda Holmen

Coronakrisen har haft økonomiske konsekvenser for en del herhjemme - inklusiv unge. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark viser nemlig, at det i høj grad er unge mellem 18 og 30 år, der har mistet jobbet eller været tvunget til at gå ned i tid på grund af corona-nedlukningen. Og ifølge undersøgelsen har fire ud af ti i den aldersgruppe, der har mistet arbejdsopgaver og indtægt på grund af pandemien, slet ikke fået noget økonomisk hjælp. Men hvilke konsekvenser kan det have nu og her? Og hvordan sikrer man sig, at det ikke får økonomiske konsekvenser på længere sigt? Det dykker vi ned i i dag.Medvirkende: Frederik Giese, udviklingschef i Forbrugerrådet Tænk.Mike Gudbergsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd.Ida Marie Skov, lagermedarbejder.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Søren Engelbrecht.Redaktør:Amanda Holmen.

Den 22. oktober 2020 blev der vedtaget en yderligere stramning af den i forvejen hårde abortlovgivning i Polen, der trådte i kraft i år. Det betyder, at de polske kvinder kun kan få en abort efter voldtægt, incest, eller hvis svangerskabet udgør en fare for kvinden. Men Radikale Venstre forslår at hjælpe de polske kvinder ved at tilbyde dem gratis abort her i Danmark. Men hvad indebærer forslaget, ville de polske kvinder benytte sig af det, og hvad ville den polske regering sige til, at Danmark blander sig i deres lovgivning Det og meget mere søger vi svar på i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende: Bjarne S. Christensen, generalsekretær ved Sex & Samfund.Maria Oien, journalist med kendskab til Polen.Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre.Zofia Tarant, polsk studerende.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør:Amanda Holmen.

Den seneste tid er der kommet hele tre nye grønne partier til. Nemlig Frie Grønne, Veganerpartiet, og seneste skud på sammen partiet Momentum. Af de tre partier er det lige nu kun Veganerpartiet, der har indsamlet nok vælgererklæringer til rent faktisk at kunne stille op folketingsvalget. Mens Frie Grønne i øjeblikket lidt over 5.380 vælgererklæringer, og Momentum indtil videre har samlet lidt over 340.Spørgsmålet er dels, om både Frie Grønne og Momentum kan nå at få de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettige til folketinget. Og hvis de når det mål, er der så overhovedet er behov for hele tre nye grønne partier? Og hvordan adskiller deres sig fra hinanden? Det spørger vi frontpersonerne fra de tre partier om.Tilrettelægger: Søren EngelbrechtVærter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

Mordet på Sarah Everard har sagt gang i en debat om kvinders sikkerhed i Storbritannien, og debatten bliver båret frem af hashtagget #textmewhenyougethome.Et hashtag, der også har fundet vej til Danmark, og det bliver ledsaget af vidnesbyrder fra kvinder, der alle har til fælles, at de føler sig utrygge ved at gå alene om aftenen.Men hvor kommer den her utryghed fra, og hvad gør vi ved det?Det sætter vi fokus på i denne FEEDET podcast.Medvirkende: Ellen Coughlan, journalist på blandt andet ved BBC Radio. Salma Abdurrazag, journalist på LOUD og Mira Skadegård, forsker i diskrimination ved Aalborg Universitet Tilrettelægger: Camilla Michelle MikkelsenVærter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

Et interview med den britiske prins Harry og hans kone Meghan Markle har sat gang i debatten om det britiske kongehus. I interviewet taler Harry og Meghan med Oprah Winfrey om deres oplevelser med det britiske kongehus og deres exit fra det. Her fortæller Meghan blandt andet, at hun blev spurgt ind til hudfarven på parrets kommende barn. Hun fortæller også, at hun havde selvmordstanker, som hun ikke fik hjælp til at håndtere. Det britiske kongehus udsendte efterfølgende en officiel udmelding, der dog ikke har lagt en dæmper på debatten. Men hvad kan den her situation ende med at have af betydning for kongehuset?Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspertJoshua Kent, studerende på Birkbeck, University of LondonTilrettelægger: Victor RentschRedaktør: Amanda Holmen

Antallet af unge mellem 16-29, der føler sig ensomme er fordoblet under corona-krisen. Men hvad stiller vi egentlig op med det? Det dykker vi ned i i dagens program. Blandt andet har DGI og Dansk Idrætsforbund har tildelt 12 kommuner 2 millioner kroner i alt, så de sammen med enkelte organisation, kan oprette initiativer mod ensomhed blandt unge.Medvirkende: Charlotte Bach Thomassen, Landsformand i DGI. Rillo Snerup Rud, Sekretariatsleder i Ventilen og Mads Dam Kristiansen på 23 år.Tilrettelægger: Søren EngelbrechtVærter: Mathias Pedersen og Cecilie DumanskiRedaktør var Amanda Holmen.

I dag er det 10 år siden, at borgerkrigen i Syrien brød ud. Men hvad er egentlig op og ned i Syrienkrigen: Hvordan startede den, hvilke forhold lever de civile under, hvorfor griber omverdenen ikke ind, og hvad er udsigterne til fred i Syrien. De spørgsmål og mange flere stiller vi i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende:Salah Zada, lærerstuderende ved UCL, selvstændig foredragsholder, syrisk flygtning.Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Thea Pedersen, journalist bosat i Irak.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelæggere:Camilla Michelle Mikkelsen & Agnes VesthRedaktør: Amanda Holmen.

Nej, er det korte svar ifølge Danske Studerendes Fællesråd. Tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen viser, at byggeriet af almene ungdomsboliger, der er til at betale med en SU, ikke går voldsomt hurtigt. Og hvis man i Københavns Kommune sammenligner antallet af nye almene ungdomsboliger med udviklingen i antallet af private ungdomsboliger, så kan man se, at det går en del langsommere. Det kan betyde, at det kan være svært for studerende af finde en bolig, de har råd til at bo i .I dagens podcast fra FEEDET bliver du klogere på problematikken, og hvad politikerne gør ved det.Medvirkende: Mike Gudbergsen, forperson ved Danske Studerendes Fællesråd.Jonas Bjørn Jensen, medlem af økonomiudvalget i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet.Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski. Tilrettelægger:Søren Engelbrecht.Redaktør: Amanda Holmen.

Det er i dag præcist et år siden, at statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Det markerer vi i FEEDET ved at høre fra nogle af dem, som formåede at opstille sig under pandemien.Medvirkende:Olgierd Nowakowski, studerende, Syddansk Universitet.Anders Rosbo, kommunikationschef, VisitDenmark.Pernille Kofod Lydolph, direktør, Destination Bornholm.Mathæus Bech, kontrabassist. Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør:Amanda Holmen.

I dagens udsendelse sætter vi blandt andet fokus på bitcoin. For bitcoin har oplevet en ekstrem stigning i værdi de seneste måneder. Omkring julen kostede en bitcoin lidt under 150.000 kroner. Og hvis du skal købe én i dag, så koster det altså omkring 300.000 kroner. Men hvorfor er bitcoin steget så meget? Og hvordan fungerer kryptovaluta egentlig? Det forsøger vi at give et svar på.Medvirkende: Mark Michael Olskær HansenTilrettelægger: Victor RentschRedaktør: Amanda Holmen

En nyere undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at der er færre unge, der ryger i dag sammenlignet med 2017. Og den tendens kan Salling Group og Coop bekræfte. Her har man nemlig det seneste år set et fald i salget af cigaretter. Men hvad er grunden til, at færre unge ryger - og hvad skal der til, før de sidste trofaste rygere kvitter smøgerne? Det undersøger FEEDET i dagens podcast.Medvirkende:Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse.Signe Frese, ansvarlighedsdirektør, Coop.Tobias Ervolder, filminstruktør, Mirror.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger: Søren Engelbrecht.Redaktør:Amanda Holmen.

Det er 100 år siden, at vi fejrede kvindernes internationale kampdag for første gang – og hvad kan vi egentlig se tilbage? Stemmerettighed. Fri abort. #MeToo-debatten. En samtykkelovgivning. Men der er stadig virkelig lang vej igen i kampen for ligestilling.I Danmark er det kun hver sjette direktør, der er kvinde, men på verdensplan, er det nogle helt andre ting, vi kæmper for.Ifølge tal fra Women Deliver 2015, dør en kvinde i barselssengen hvert andet minut. To ud af tre voksne analfabeter er kvinder. HVER DAG bliver 39.000 piger og kvinder tvangsgift. Der en væsentlig forskel på, hvad kampdagen betyder, afhængigt af, hvor i verden man bor. I dagens podcast tager vi temperaturen på ligestilling – i Danmark og globalt.Vi taler med nogle af de kvinder, der har været med til at præge kvindekampen i år, og som kæmper for bedre muligheder og vilkår.Medvirkende:Johanne Schmidt Nielsen, Generalsekretær, Red BarnetAne Høgsberg, Komiker og forfatterMaria Fantino, Radiovært P3Mia Wagner, Forretningskvinde og medstifter af Nordic Female FoundersNilgün Erdem, Folkeskolelærer og forfatterVært og tilrettelægger: Camilla Michelle MikkelsenRedaktion: Viktor Rentsch & Cecilie DumanskiRedaktør: Amanda Holmen

Det er blevet fredag, og selvom det næsten kan være svært at huske, så betød det engang fredagsbarer og byture. Men nu er det omkring et år siden, at natklubberne og diskotekerne blev lukket på grund af coronaen - og som en af de eneste brancher, så har de været lukket lige siden. Derfor sætter vi i dagens program fokus på, hvordan natklubberne, og dem der plejede at arbejde i bylivet, har det lige nu. Og prøver at finde ud, hvordan vi kan gå i byen på den anden side af corona.Medvirkende: Jeppe Herskind, sekretariatschef hos Danske Restauranter og Cafeer. Sebastian Bredahl Bjarnø, dørmand på NOHO og VVS-installatør-studerende. Lobat Kia, tidligere værtindeansvarlig på Søpavillionen i København. Sebastian Ayala Henriksen, medejer og medstifter af natklubben Ved Siden Af. Lars Børsting, politisk chef i Rekom Group.Tilrettelægger: Agnes VesthVærter: Mathias Pedersen og Cecilie DumanskiRedaktør: Amanda Holmen

I dag er det 100 år siden, at det blev bestemt ved lov, at kvinder skulle have samme adgang som mænd til arbejdsmarkedet - lige bortset fra stillinger i kirken, hæren og flåden. Men hvordan ser det i dag - 100 år efter - egentlig ud med ligestillingen på arbejdsmarkedet? Ser vi en lige fordeling mellem kønnene på arbejdspladserne, eller er der fortsat såkaldte kvinde- og mandefag? Det undersøger vi i dagens podcast fra FEEDET, hvor vi bl.a. taler med en kvindelig tømmerlærling og en mandlig sygeplejerskestuderende. Medvirkende:Henriette Laursen, direktør i Kvinfo. Kirstine Kjær Hausted, tømmerlærling.Sebastian Kongskov Larsen, sygeplejerskestuderende.Værter:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen.Redaktør:Amanda Holmen.

Vi er mange, der det seneste års tid har siddet utrolig meget derhjemme i sofaen. Og det kan mærkes både fysisk og psykisk. Men det behøver ikke være så svært at finde motivationen til at rejse sig fra sofaen – og gå en tur, træne eller spise fornuftigt. I dagens podcast fra FEEDET får du svar på, hvordan du holder dig i gang trods coronanedlukning.Medvirkende: Sabrina Andreasen, sælger.Jesper Steensig, hjemsendt taxachauffør.Rune Raahauge, live coach.Vært: Cecilie Dumanski.Redaktør: Amanda Holmen.

Grundet det seneste mediefokus på dårlige vilkår for gravide og nybagte forældre, lancerer Røde Kors en ny indsats ved navn 'God start på livet'. Indsatsen bliver rullet ud her i foråret og går ud på, at Røde Kors matcher frivillige med sårbare gravide og nybagte forældre, som godt kunne bruge en ekstra hånd i hverdagen. Men hvilke udfordringer står man med som sårbar og/eller nybagt forælder - og hvordan skal denne indsats afhjælpe de udfordringer? Det undersøger vi i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende: Ziga Friberg, leder af Røde Kors' familiearbejde.Agnes Skriver, mor til tre.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Redaktør: Amanda Holmen.

Forældreskabet er noget af det største, man kan opleve. Men billedet af, HVAD det vil sige at blive forælder, kan være meget ensidigt og måske endda umuligt at matche. Derfor sætter FEEDET i dag fokus hvilke forventninger, der er til forældre i dag, hvor de kommer fra, hvordan de påvirker og måske vigtigst af alt, hvordan vi håndterer dem. Medvirkende: Anne Reinholdt Rom, psykolog og medstifter af initiativet ‘Forældrestart'.Nanna Schultz, CEO og founder af universet Momkind. Værter: Mathias Pedersen og Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen.

Unge er overrepræsenteret i statistikkerne over færdselsuheld i Danmark. Ifølge den seneste opgørelse over færdselsuheld fra vejdirektoratet udgjorde de 15-24-årige 22% af de dræbte og tilskadekomne i 2019.Derfor igangsætter Rådet for Sikker Trafik i næste uge en kampagne, der skal sætte fokus på unges adfærd i trafikken. Men vi på FEEDET har taget forskud på tematikken ved bl.a. at tale med en pårørende til en, der er dræbt i trafikken, og en, der selv har været involveret i en ulykke, som ændrede hans liv. Medvirkende:Kristine Kjær, journalist.Jonas Kehlet, grafiker.Lars Olsen, seniorprojektleder for Rådet for Sikker Trafik.Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Redaktør: Amanda Holmen.Musik og lyrik:Mathias Holm Hansen.Gustav Boysen.

Kvinder i stiletter, netstrømper, med pisk og læderarmbånd, iklædt forskellige typer af lingeri pryder den kampagne, som undertøjskoncernen Hunkemöller har kørt op mod Valentinsdag i år. Og umiddelbart lyder det jo meget naturligt, at kvinderne poserer i det undertøj, som brandet sælger. Alligevel har Hunkemöllers Valetinsreklame skabt stor debat i kommentarsporet på Instagram. For sammen med de lingeriklædte kvinder ser vi fuldt påklædte mænd i smokingbukser, skjorte, slips og nogen har endda også en smokingjakke på. Men er det egentlig nedværdigende, at kvinderne er i undertøj og mændene er fuldt påklædte, som flere i kommentarsporet mener? Eller er det helt naturligt, fordi det er en reklame for undertøj til netop kvinder? Det dykker vi ned i dagens program. Og så kigger på også på den delvise genåbning af landet, som blev lanceret fra regeringen og støttepartierne i går.Hunkemöller er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.Medvirkende:As Øland, modeekspert og Kreativ chef for Dansk mode og tekstilHelena Gleesborg, forkvinde i Dansk KvindesamfundVærter: Camilla Michelle Mikkelsen & Johannes Kaas FallesenTilrettelægger: Camilla Michelle MikkelsenRedaktør: Amanda Holmen

Det er snart et år siden, at den første dansker blev testet positiv med coronavirus efter at have været på skiferie i Norditalien. I hælene på ham kom en lavine af hjemvendte skiturister med corona i bagagen. Og der var særligt ét skisportssted, der gjorde sig bemærket i corona-statistikkerne. Det var det østrigske skisportssted Ischgl, hvor en syg bartender på en af byens populære afterskibarer (Kitzloch) fik spredt coronavirus i alle retninger.Men hvad var det egentlig, der skete i Ischgl, hvorfor gik smittespredningen så hurtigt, og reagerede de danske myndigheder for langsomt på smitteudbruddet i Ischgl? I denne podcast genopfrisker vi Ischgl-udbruddet og dets konsekvenser.Medvirkende:Peter Benson, international korrespondent ved Berlingske.Christian Vagn Uhre, fysioterapeut og skiturist.Lasse Soll Sunde, tysklandkorrespondent Vært og tilrettelægger:Cecilie DumanskiRedaktør:Amanda Holmen

Vaccinationerne mod corona er i fuld gang herhjemme, og ifølge sundhedsmyndighedernes vaccinationsplan skal alle danskere være færdigvaccineret inden den 27. juni 2021. Vi er lige nu på de første trin af planen, der indbefatter de særligt udsatte, de gamle og frontpersonalet i sundhedsvæsnet. Men spørgsmålet er, hvem der på det 12. og sidste trin skal prioriteres? Hvad ville være mest fordelagtigt for samfundet? I dagens podcast fra FEEDET undersøger vi vaccineprioriteringen ud fra et mentalt og økonomisk perspektiv.Medvirkende:Chris Preuss, Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet. Vært: Cecilie Dumanski.Tilrettelægger: Mathias Pedersen.Redaktør:Amanda Holmen.

Det er vinterferie, og det betyder for rigtige mange danskere skiferie. Men ikke i år. I dagens udgave FEEDET undersøger vi, hvilke konsekvenser den udeblivende skisæson har for dem, der lever af den.Medvirkende:Miriam Kuhlmann, studerende og skiinstruktørRikke Levinsen, Head of Marketing og Ecommerce ved SkinetworksLasse Soll Sunde, LOUDs tysklandkorrespondent Vært og tilrettelægger:Cecilie DumanskiRedaktør:Amanda Holmen

En såkaldt “robbery prank” til YouTube kostede den 5. februar den 20-årige Timothy Wilks livet. Sammen med en ven filmede han, at han med slagterknive i hænderne løb hen mod en gruppe mennesker for at “røve” dem, men han havde ikke fortalt dem, at det var en prank. Og derfor trak en ung mand i gruppen en pistol og skød Wilks, der døde på stedet. Men hvordan er pranks gået fra at være uskyldige jokes med pruttepuder eller falske edderkopper til "robbery pranks"?Det kigger vi på i denne her podcast. Og så snakker vi med en af Danmarks største prankere om, hvor grænsen går for, hvad man kan tillade sig, når man pranker andre. Medvirkende: Fardin Messi, professionel prankerAnton Gade-Nielsen, vært på programmet ALL CAPS Tilrettelægger: Victor Rentsch Vært:Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

Corona tærer hårdt på parforholdet - og det er der en helt særlig grund til. I dagens podcast fra FEEDET undersøger vi, hvorfor corona slår skår i parforholdet, og hvad man kan gøre for at passe på det i denne svære tid. Medvirkende:Mette Winkel, sex- og samlivsterapeut Vært og tilrettelægger: Cecilie DumanskiRedaktør:Amanda Holmen

"Giv mig din snap, eller jeg voldtager dig"“Skal du flækkes eller flås?”“Skal du med en tur i min ubåd?”“Du er for fed til mig”Det her er altså bare et lille udpluk af de beskeder, en af dagens gæster har modtaget fra mennesker, hun ikke kender. Digital vold er desværre et stigende problem – både for børn og unge, men også for voksne. 1 ud af 5 kvinder her i Danmark, der har været udsat for vold på nettet, og formerne for den digitale vold er MANGE.  Bl.a. deling af private billeder, trusler om deling af private billeder, hadbeskeder, chikane på nettet eller cyperstalking.Medvirkende:Annemette Skrethleth, der modtager chikane og trusler, når hun dater på TinderAnja Redeka, leder af rådgivningen StopChikaneRosa Lund, Retsordfører, EnhedslistenPeter Skaarup, Retsordfører, Dansk FolkepartiVærter: Cecilie Dumanski og Camilla Michelle MikkelsenTilrettelægger: Camilla Michelle MikkelsenRedaktør: Amanda Holmen

Piger vil helst lege med Barbie. Hvis der er noget, man ikke tør, så er man en 'tøsedreng'. Og en ung kvinde der gamer og streamer, det er da 'mærkeligt', og hun 'skal tilbage til køkkenet.' Man skulle måske tro, at de her påstande var et levn fra fortiden. Men kønsstereotyper lever faktisk i bedste velgående. Og det har Sex og Samfund valgt at sætte fokus på i næste uge, hvor det er uge 6 - og altså tid til at sætte fokus på seksualundervisningen på folkeskoler rundt omkring i landet. Men hvordan vil Sex og Samfund gøre op med de her stereotyper? Og hvad siger de unge kvinder, når de møder det til hverdag selv til det? Medvirkende: Lene Stavngaard, national chef, Sex og SamfundMathilde Romny Mellergaard, skoleelevMarie Watson, GameBoys, Loud Vært: Cecilie DumanskiTilrettelæggere: Søren Engelbrecht Victor Rentsch Redaktør: Amanda Holmen

Bør et fuldtidsstudie tælle på lige fod med et fuldtidsarbejde, når man skal søge om lov til at blive i Danmark permanent? Sådan er det i hvert fald ikke i dag. Hvis man vil søge om permanent opholdstilladelse i Danmark, så skal man blandt andet have været i arbejde i mindst 3,5 år inden for de seneste 4 år. Det betyder, at hvis man har valgt at uddanne dig frem for at arbejde, så kan man først søge om permanent opholdstilladelse, når man er færdiguddannet, har fundet et arbejde og har været på arbejdsmarkedet i 3,5 år. Og det vil De Radikale altså lave om på. Men er det egentlig fair, at man skal arbejde og betale skat, før man kan få permanent ophold i Danmark? Eller er det uretfærdigt og kan det afholde nogen fra at tage en uddannelse, fordi de i stedet vil arbejde for at leve op til kravet om arbejde? Det handler Feedets podcast om i dag. Medvirkende: Samira Nawa, beskæftigelsesordfører, De Radikale. Morten Dahlin, indfødsretsordfører, Venstre. Noor Al Senyani, studerende. Salah Zada, studerende. Tilrettelægger og vært: Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen

Får vi måske en generation af sygeplejersker, der ikke helt kan det samme som andre årgange? Eller en generation økonomer, der ikke er helt lige så skarpe, som man kunne forvente? Med andre ord: skal vi være bekymrede for, at corona-hjemsendelsen vil sætte sit præg på en hel generation af studerendes faglighed? Og hvad kan vi gøre for at modvirke det? Det handler Feedets podcast om i dag: Medvirkende: Sofie Villadsen, forkvinde, Studenterforum UCJohan Hedegaard Jørgensen, formand, Danske Studerendes FællesrådVært: Johannes Kaas Fallesen Tilrettelægger: Amanda Holmen

I sidste uge fortalte Hongkongs lokalregering , at den er i gang med at undersøge, om den kan retsforfølge dem i Danmark, der hjalp demokratiforkæmperen Ted Hui med at flygte. Hvis regeringen i Hongkong beslutter sig for at retsforfølge dem, så vil det angiveligt betyde, at Hongkong vil udsende en arrestordre på dem.En af dem er den tidligere formand for Konservativ Ungdom Anders Storgaard. Sammen med blandt andre partifællen Thomas Rohden var han nemlig med til at snyde styret i Hongkong og dermed også i Kina for at få Ted Hui ud.Men den hjælp får nu tilsyneladende vidtrækkende konsekvenser for den danske ungdomspolitiker.Medvirkende:Anders Storgaard, international sekretær, Konservativ UngdomVært: Johannes Kaas FallesenTilrettelægger: Amanda Holmen

Alle landets folkeskoleelever sidder lige nu derhjemme og modtager hjemmeundervisning. Men særligt for de med faglige udfordringer giver det flere problemer end som så.For dem kan det hele ende med at koste mere end bare kedelige timer uden klassekammerater hjemme foran computerne.Det gælder blandt andre for Doaa Ali Rasatmeh, der til dagligt går i 9. klasse. Hun har ellers brugt de seneste to år sammen med en lektiehjælper på at få selvtillid og motivation ind i sit skolearbejde.Men det, frygter hun, kan gå tabt nu, hvor hun hverken må komme i skole eller mødes med sin lektiehjælper.Ungdommens Røde Kors forsøger med et nyt initiativ om online lektiecafeer at hjælpe elever som Doaa. Organisationen er gået sammen med Lærerstuderendes Landskreds for at kunne sætte eleverne sammen med lærerstuderende, som kan fungere som lektiehjælp.I dagens podcast kan du møde både Doaa Ali Rasatmeh og så Mette Berents Bojesen, der er en del af Ungdommens Røde Kors' Landsstyrelse.Medvirkende:Mette Berents Bojesen, Ungdommens Røde Kors' LandsstyrelseDoaa Ali Rasatmeh, skoleelev, 9. klasseVært: Johannes Kaas FallesenTilrettelægger: Amanda Holmen

Et populært borgerforslag, der med rekordfart nærmer sig 50.000 underskrifter, vil have aflyst en stor del af de eksaminer som 3. G'erne skal op i til sommer.Men er det nu en god idé?Hør, hvorfor gymnasieeleverne selv gerne ser, at borgerforslaget bliver til virkelighed, og hvorfor de i virkeligheden helst ser, at man gjorde endnu mere.Medvirkende:Milla Jensen, gymnasieelev, 3.G, Gammel Hellerup GymnasiumIngrid Kjærgaard, formand, DGSVært: Johannes Kaas FallesenTilrettelægger: Amanda Holmen

Klap i røven. Hænder på lår. Upassende kommentarerer fra chefer. Det har der været mange beretninger om i løbet af året, hvor der har været fokus på sexisme i samfundet og på vores arbejdspladser. Blandt andet i dansk politik har flere kvinder stillet sig frem og fortalt om sexistiske oplevelser. En af dem er Maria Gudme, der er regionsrådsmedlem i hovedstaden for Socialdemokratiet - og en af initiativtagerne til #enblandtos. I oktober fortalte hun i Jyllands-Posten om krænkende adfærd fra den tidligere overborgmester i København Frank Jensen. Få dage efter trak Frank Jensen sig. Vi får Maria Gudmes historie i dagens podcast. Medvirkende: Maria Gudme, regionsrådsmedlem i hovedstaden (S) og initiativtager til #enblandtos. Tilrettelægger: Amanda Holmen

Ildspåsættelse er en dårlig ide, men dagens gæst Harald Toksværd, er frustreret over Danske bank, og den magt han mener de har. Kapitalismen er en dårlig verdensorden, Hvorfor og hvordan kan du høre i dagens Udråb. Dagens vært Amanda Holmen

Danmarks nyeste grønne parti vil gå langt for at blive "grøn nok". Vi har spurgt, hvad Frie Grønne konkret vil gøre for klimaet, hvis det stod til dem.Medvirkende:Sikandar Siddique, politisk leder, Frie GrønneVærter:Johannes Kaas Fallesen og Amanda Holmen

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag er begge skuespillere og står bag serien 29. Lige om lidt indspiller de femte sæson af 29 - og det kunne vi selvfølgelig ikke undlade at snakke om. Vi taler også om de følelser, tanker og frustrationer, man kan sidde med, når man er omkring 30 år. Og så tester vi til sidst, hvor godt og tæt Julie og Jespers venskab egentlig er.Medvirkende:Julie Rudbæk, skuespiller og manuskriptforfatter til 29Jesper Zuschlag, skuespiller og manuskriptforfatter til 29Tilrettelagt af: Amanda Holmen og Camilla Michelle Mikkelsen

En ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden viser, at børn og unge stresser over blandt andet karakterer, udseende og sociale medier. Og særligt piger i 9. klasse er ramt. FEEDET dykker i dagens podcast ned i rapporten og taler med med folkeskoleelever om den omtalte stress. Og så spørger vi desuden Karina Lorentzen, SF's IT-ordfører, hvorfor hun synes, det er nødvendigt at forbyde snapstreaks.Medvirkende Selma Binzoi og Lea Drachmann Kambskard, kommende 9. klasseseleverRasmus Kjeldahl, direktør i Børns VilkårKarina Lorentzen, IT-ordfører for SFTilrettelagt af Amanda Holmen

George Floyds død har affødt demonstrationer verden over. Herhjemme dukkede 15.000 mennesker op til en demonstration i København, der blev arrangeret af bevægelsen Black Lives Matter Danmark. Men demonstrationen i København har fået en del kritik, dels fordi så mange var samlet under corona, og dels fordi talspersonen for Black Lives Matter Bwalya Sørensen har været racistisk over for hvide demonstranter. Journalist Laura Friis Wang fortæller om Black Lives Matter og Bwalya Sørensen, mens studerende Morten Levinsen forklarer, hvorfor han i et debatindlæg i Berlingske bebrejder “boomer-generationen”.Tilrettelagt af Amanda Holmen

Det er Store Bededag, og denne udgave af FEEDET består af highlights fra de seneste ugers udsendelser, præsenteret af Amanda Holmen