Podcasts about willerslev

Det var i den sibiriske ødemark i ekstrem kulde og på den yderste grænse af sult, at Rane Willerslev fik erkendelsen: videnskab kan ikke forklare alt. Vi ved, vi skal dø - men hvad sker bagefter? I en ny bog undersøger Rane Willerslev og Frederik Lindhardt om, der er liv efter døden. Og selv om Willerslev ikke er skråsikker, ja så har han alligevel tænkt sig at pakke lidt ekstra til den sidste rejse. Professor, eventyrer og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev er Ugens Gæst. Vært: Pia Røn. Producer: Siw Søby. Tilrettelægger: Nina Lorenz.

About the guest: Eske Willerslev, PhD is an evolutionary biologist and Professor of evolution at both the University of Copenhagen and University of Cambridge.Episode summary: Nick and Dr. Willerslev discuss: human evolution out of Africa; the origins of modern Europeans; hunter gatherers, early farmers, and pastoralists; genetics of human disease risk; evolution of diet & metabolism; evolution of light skin color; and more.*This content is never meant to serve as medical advice.Support the Show.All episodes (audio & video), show notes, transcripts, and more at the M&M Substack Try Athletic Greens: Comprehensive & convenient daily nutrition. Free 1-year supply of vitamin D with purchase.Try SiPhox Health—Affordable, at-home bloodwork w/ a comprehensive set of key health marker. Use code TRIKOMES for a 10% discount.Try the Lumen device to optimize your metabolism for weight loss or athletic performance. Use code MIND for $50 off.Learn all the ways you can support my efforts

*Husk at tilmelde dig podcastens nyhedsbrev. Det gør du her: https://bit.ly/3UF8dKB**Se hele det interviewet på YouTube lige her: https://youtu.be/OYB-6rZuiS4*  En generøs times inspirerende vanvid. Sådan kan dagens episode bedst opsummeres. Og du kan godt glæde dig.  Eske Willerslev er efter min mening et af de absolut mest interessante mennesker, vi har i Danmark. Han er en af verdens førende DNA-forskere, professor på Cambridge og Københavns Universitet og forfatter til flere bøger, bl.a. 'Jagten på verdens ældste DNA'. Derudover står han bag banebrydende opdagelser, er eventyrer og kan fortælle de vildeste historier fra vildmarken, fx fra dengang han var pelsjæger i Sibirien.  I samtalen kommer vi bl.a. ind på:  Eskes forrykte ture i vildmarken – og hvilke ganske få ting, du ifølge Eske skal have styr på for at kunne klare dig derude hvordan han kombinerer en videnskabelig tilgang med anerkendelse af spiritualitethvilken skik fra en anden kultur, Eske helst ville importere til Danmark historien bag, hvorfor han ikke kan lide at skære i skeletter (mere) hvad TV-shoppen ifølge Eske kan lære dig om innovation hvordan han sælger sine ideer og får folk med sig hvorfor han drømmer stort, men eksekverer småt.  Og så skal du ellers bare nyde, hvordan Eske forener passion med respekt for kulturer, dyb nysgerrighed – og well, en anelse vanvid:-)

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren Mats Magnussen, journalist, Version2 Klip: Søren Rask Petersen I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed. Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen. Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. Links Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies Podcast: Sådan kan ufoer flyve Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem« 34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt« Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«

Vi har lært, at de første mennesker i Danmark var jægere og samlere, som på et tidspunkt blev fortrængt af bønder. Og dem er vi efterkommere af. Nu siger den danske DNA-forsker Eske Willerslev, at det forholder sig anderledes. I spidsen for 175 forskere fra en række forskellige fag og lande har Willerslev netop offentliggjort resultatet af flere års forskning. De har undersøgt generne fra tusindvis af gamle skeletter og sammenlignet dem med DNA-profiler fra nulevende mennesker. På den måde har de fundet ud af, hvor store dele af Europas befolkning i virkeligheden stammer fra.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken' fortæller Eske Willerslev om sine resultater, og han svarer på, hvad vi kan bruge den nye viden om vores ophav til.

I dag skal vi stifte bekendtskab med flere af de første antropologer, der besøgte og studerede de oprindelige folk i det nordøstlige Sibirien i slutningen af det 1900 århundrede. Vi skal ud på den 5 år lange Jesup North Pacific Ekspedition med Waldemar Bogoraz, høre historien om general Dmitry Pavlutsky, der fik hovedet hugget af og ikke mindst, skal vi blive klogere på Chukchi-folket, deres spændende naturforståelse og shamanisme. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi-folket.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi folket. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I dag skal vi stifte bekendtskab med flere af de første antropologer, der besøgte og studerede de oprindelige folk i det nordøstlige Sibirien i slutningen af det 1900 århundrede. Vi skal ud på den 5 år lange Jesup North Pacific Ekspedition med Waldemar Bogoraz, høre historien om general Dmitry Pavlutsky, der fik hovedet hugget af og ikke mindst, skal vi blive klogere på Chukchi-folket, deres spændende naturforståelse og shamanisme. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi-folket.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi folket. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

What is Shamanism? Who is the Shaman? Academic definitions and controversies surrounding Shamanism and my proposal to a new definition of Shamanism. CONNECT & SUPPORT

What is Shamanism? Who is the Shaman? Academic definitions and controversies surrounding Shamanism and my proposal to a new definition of Shamanism. CONNECT & SUPPORT

Efter mange års diskussioner om såkaldt repatriering har direktør på Nationalmuseet, Rane Willerslev, nu efterspurgt politiske retningslinjer. Han har samtidig nedsat et udvalg til at kigge nærmere på to hoveder fra en frise i Athen, der har været i dansk varetægt siden 1600-tallet. Nu har Grækenland nemlig bedt om at få hovederne tilbage. Vi spørger Willerslev, hvad han vil have ud af at få større politisk indblanding i sagen. Da spiludvikler Mads Vadsholdt mistede sin mor til kræft, blev grundstenene lagt til et spillet om figuren Nina, der er blevet et spøgelse efter sin død. Spillet 'The Forest Quartet' har netop vundet en pris for lydbilledet ved en spilkonference i San Francisco, og Vadsholdt fortæller i dag om koblingen mellem lyd, død, virkelighed og spøgelser. Vært: Jesper Dein.

Efter flere år med fejlslagne forsøg lykkes det pludselig. Eske Willerslev og hans kollegaer finder verdens ældste DNA, to millioner år gammelt. De har gravet det op i Nordgrønland, i en af verdens mest fjerne og golde egne, og nu kan de tegne et billede af et lunt og spillevende økosystem fra før sidste istid. Opdagelsen giver os en helt ny viden om verden, som den så ud dengang, men den kan måske også hjælpe os i fremtiden med at overkomme nogle af konsekvenserne ved klimakrisen. Eske Willerslev, DNA-forsker og leder af Willerslev-gruppen, fortæller om Nordgrønlands frodige fortid og hvordan den måske kan hjælpe os i fremtiden. Vært: Anna Ingrisch.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal med Rane Willerslev på ekspedition i Uganda, hvor han møder Ik-folket, vi skal med Naja Mikkelsen til Grønland, hvor to mænd efterlades i tre år i en lille træhytte, og vi skal høre Jesper Kurt-Nielsen fortælle om Ole Olufsens rejse ned ad Niger-floden. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør på Nationalmuseet. Jesper Kurt-Nielsen, museumsinspektør på Nationalmuseet. Naja Mikkelsen, barnebarn af polarforskeren Ejnar Mikkelsen.Produceret i samarbejde med 24syv.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal med Rane Willerslev på ekspedition i Uganda, hvor han møder Ik-folket, vi skal med Naja Mikkelsen til Grønland, hvor to mænd efterlades i tre år i en lille træhytte, og vi skal høre Jesper Kurt-Nielsen fortælle om Ole Olufsens rejse ned ad Niger-floden. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør på Nationalmuseet. Jesper Kurt-Nielsen, museumsinspektør på Nationalmuseet. Naja Mikkelsen, barnebarn af polarforskeren Ejnar Mikkelsen.Produceret i samarbejde med 24Syv.

Isen er på vej. Normalt går der 10.000 år mellem hver istid, og nu er der gået 12.000 år. Vi går mod en ny istid, hvis du spørger værten på dette program og arkæolog Jeanette Varberg. Men ville du kunne overleve en ny istid? I denne episode undersøger Jeanette Varberg, hvordan man overlever en istid, og det gør hun med hjælp fra direktør og antropolog Rane Willerslevs erfaringer fra det kolde Sibirien.Vært: Jeanette Varberg.Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør på Nationalmuseet.Tilrettelægger og producer: Luna Lam.I redaktionen: Nikolai Sørensen.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

Topic: Dark hair was common among Vikings, genetic study confirms   They may have had a reputation for trade, braids and fearsome raids, but the Vikings were far from a single group of flaxen-haired, sea-faring Scandinavians. A genetic study of Viking-age human remains has not only confirmed that Vikings from different parts of Scandinavia set sail for different parts of the world, but has revealed that dark hair was more common among Vikings than Danes today. 維京人或許以貿易、髮辮，以及讓人聞風喪膽的燒殺擄掠聞名，但是他們並非全部來自單一群體，不只是一群亞麻色頭髮、經年航海的斯堪地那維亞人。近日一項維京時代人類遺骸的基因研究，證實維京人從斯堪地那維亞半島的不同地區揚帆航向世界各地，更透露維京人頭髮多為深色，跟今日的丹麥人相比更為普遍。 What's more, while some were born Vikings, others adopted the culture — or perhaps had it thrust upon them. “Vikings were not restricted to blond Scandinavians,” said Eske Willerslev, a co-author of the research from the University of Cambridge and the University of Copenhagen. 更重要的是，儘管有些北歐人天生就是維京人，其他族群也會吸收維京文化──或是可能被迫接受。該研究由英國劍橋大學和丹麥哥本哈根大學合作，共同作者之一艾斯克‧威勒斯列夫指出：「維京人並非僅限於金髮碧眼的斯堪地那維亞人。」 Writing in the journal Nature, Willerslev and colleagues report how they sequenced the genomes of 442 humans who lived across Europe between about 2,400BC and 1,600AD, with the majority from the Viking age — a period that stretched from around 750AD to 1050AD. The study also drew on existing data from more than 1,000 ancient individuals from non-Viking times, and 3,855 people living today. 在這篇刊登於《自然》期刊的研究中，威勒斯列夫和他的同事闡述他們如何定序四百四十二人的基因體。這些研究對象來自歐洲各地，大約生活在西元前兩千四百年到西元一千六百年間，其中大多數人屬於維京時代──也就是橫跨西元七百五十年到一千零五十年之間的時期。該研究也運用現有的基因資料，其中包括超過一千名並非生活在維京時代的古老人類，以及三千八百五十五名現代人。 Among their results the team found that from the iron age, southern European genes entered Denmark and then spread north, while — to a lesser extent — genes from Asia entered Sweden. “Vikings are, genetically, not purely Scandinavian,” said Willerslev. However, the team found Viking age Scandinavians were not a uniform population, but clustered into three main groups — a finding that suggests Vikings from different parts of Scandinavia did not mix very much. 在他們的研究結果中，團隊發現南歐的基因在鐵器時代進入丹麥，而後往北傳播，也有少部分來自亞洲的基因進入瑞典。威勒斯列夫指出：「維京人，從基因上來說，並非純然是斯堪地那維亞人。」另外，團隊發現維京時代的斯堪地那維亞人並非種族齊一的人口，而是由三個主要族群組成──這項發現顯示：來自斯堪地那維亞不同地區的維京人並未充分融合。 The team found these groups roughly map on to present-day Scandinavian countries, although Vikings from south-west Sweden were genetically similar to their peers in Denmark. Genetic diversity was greatest in coastal regions. Further analysis confirmed the long-standing view that most Vikings in England came from Denmark, as reflected in place names and historical records, while the Baltic region was dominated by Swedish Vikings, and Vikings from Norway ventured to Ireland, Iceland, Greenland and the Isle of Man. 團隊表示，這些族群的分布範圍大約和今日的北歐三國疆界疊合，不過瑞典西南部的維京人在基因上和丹麥維京人較為相近。基因多樣性則在沿岸地區最為顯著。進一步的分析更證實一項存在已久的學界看法：英國大多數的維京人來自丹麥，正如同地名和歷史紀錄反映出的情況，而巴爾幹地區是由瑞典維京人統治，至於挪威的維京人則冒險前往愛爾蘭、冰島、格陵蘭以及今日的英屬曼島。 However, the team says remains from Russia revealed some Vikings from Denmark also travelled east. The study also revealed raids were likely a local affair: the team found four brothers and another relative died in Salme, Estonia, in about 750AD, in what is thought could have been a raid, with others in the party likely to have been from the same part of Sweden. 不過，團隊指出，來自俄國的遺骸顯示，丹麥的維京人也曾往東方旅行。研究也透露維京人的劫掠可能只是「地方事件」：團隊發現，有四名兄弟和一名親戚，大約在西元七百五十年死於愛沙尼亞的薩爾梅，看起來是一場劫掠的結果，其他參與者可能也來自瑞典的同一個地區。 In addition, the team found two individuals from Orkney, who were buried with Viking swords, had no Scandinavian genetic ancestry. “[Being a Viking] is not a pure ethnic phenomenon, it is a lifestyle that you can adopt whether you are non-Scandinavian or Scandinavian,” said Willerslev, adding that genetic influences from abroad both before and during the Viking age might help explain why genetic variants for dark hair were relatively common among Vikings. 此外，團隊還發現兩名奧克尼群島的個體，遺骸旁有維京劍陪葬，但是這兩人沒有斯堪地那維亞的基因世系。「（身為維京人）並不是單純的人種學現象，無論你是不是斯堪地那維亞人，都可以採取這種生活方式，」威勒斯列夫補充表示，來自國外、在維京時代之前，以及該時代期間的基因影響，也許可以解釋為什麼深色頭髮的基因變異在維京人當中相對普遍。 Steve Ashby, an expert in Viking-age archaeology from the University of York, said the study confirmed what had been suspected about movement and trade in the Viking age, but also brought fresh detail. “The evidence for gene flow with southern Europe and Asia is striking, and sits well with recent research that argues for large-scale connectivity in this period,” he said. “[The study] also provides new information about levels of contact and isolation within Scandinavia itself, and offers an interesting insight into the composition of raiding parties.” 英國約克大學的維京時代考古學專家史蒂夫‧阿什比指出，這項研究證實了先前科學家對於維京時代遷徙和貿易活動的猜測，並且帶來新的細節。「（維京人與）南歐以及亞洲基因流動的證據相當驚人，也吻合近年研究主張這段時期大規模的人類交流情況。」阿什比表示：「（這項研究）傳達新的資訊，透露斯堪地那維亞半島內部交流和隔離的程度，並且提供有趣的見解，讓我們一窺強盜集團的組成。」 Source article: https://www.taipeitimes.com/News/lang/archives/2020/09/27/2003744127   Next Article   Topic: Finland Has Faith In the Euro   Finland is, in many ways, the anti-Greece. 芬蘭，在許多方面，是希臘的反面。 Like Greece, it is geographically far from the core Western European powers of Britain, France and Germany. And like Greece, it uses the euro currency. But unlike Greece, it is a model of sound governance and responsible use of debt. 像希臘的是，芬蘭的地理位置遠離英國、法國、德國等西歐核心強權。不同於希臘的是，芬蘭是穩健治理與負責舉債的模範。 Yet Finland's economy is also not doing so great, with an 11.8 percent unemployment rate and with contracting gross domestic product in the last three years. 但是芬蘭的經濟不算挺好，失業率11.8%，而且過去三年國民生產毛額萎縮。 A number of American commentators have looked at Finland's current economic troubles as a clear sign that what ails the eurozone is far deeper than profligate spending by the Greeks. Paul Krugman has made that case at The New York Times, Tim Worstall at Forbes and Matt O'Brien at The Washington Post. 某些美國評論者檢視芬蘭當前的經濟困境，認為這顯示出歐元區的毛病遠比希臘的揮霍更嚴重。保羅．克魯曼，提姆．伍思道和麥特．歐布萊恩分別在《紐約時報》、《華盛頓郵報》和《富比世》雜誌上發表了此一主張。 Alexander Stubb, the Finnish finance minister, thinks they're wrong. I brought this up with him recently in Espoo, the Helsinki suburb where he lives. His vigorously defense what the euro has done for Finland, and his comments help explain why elite opinion about the euro is so different on the two sides of the Atlantic. 芬蘭財政部長亞歷山大．斯圖布認為他們都錯了。筆者日前在斯圖布位於赫爾辛基郊區埃斯波的住所提出這個話題。他為歐元給芬蘭帶來的好處強力辯護，而他的評論有助於理解何以大西洋兩岸菁英對於歐元的看法如此南轅北轍。 There are three main causes of Finland's economic weakness. Nokia has gone from the world's largest mobile phone maker to an afterthought, costing thousands of Finnish jobs and many more when its supply network is counted. Demand for paper, another major export, has fallen. And the economy of neighboring Russia, with which Finland has deep trade ties, has collapsed because of plummeting oil prices and Western sanctions. 芬蘭的經濟疲弱有三個原因。諾基亞從全球最大手機製造商淪為配角，數以千計的芬蘭人因此失業；倘若把供應網一併算進來，失業人數會更多。芬蘭的另一項主要出口項目是紙，需求也下滑。芬蘭與毗鄰的俄羅斯有很密切的貿易往來，而俄國經濟也因為油價重挫和西方的制裁而大壞。 Because Finland has used the euro since its inception, the value of its currency cannot adjust in ways that would cushion the overall Finnish economy from those shocks. If Finland still had its old currency, the markka, it would have fallen in value on international markets. Suddenly other Finnish industries would have had a huge cost advantage over, say, German competitors, and they would have grown and created the jobs to help make up for those lost because of Nokia and the paper industry and Russian trade. 因為芬蘭從歐元一登場就開始使用，所以無法藉由自行調整匯率的方式來降低芬蘭經濟所遭受的衝擊。假如芬蘭現在用的是原本的貨幣芬蘭馬克，在國際市場將會貶值。其他芬蘭產業將突然享有重大的成本優勢，像是對上德國的競爭對手，產業將持續成長，創造職缺，協助彌補因為諾基亞、紙業和俄國經濟走軟而損失的工作機會。 “Rubbish,” Mr. Stubb said. To evaluate the euro, you can't just look at what he calls a current “rough patch” for the Finnish economy. You have to look at a longer time horizon. In his telling, the integration with Western Europe – of which the euro currency is a crucial element – deepened trade and diplomatic relations, making Finland both more powerful on the world stage and its industries better connected to the rest of the global economy. That made its people richer. 「一派胡言，」斯圖布說。他說，要評價歐元不能光看他所謂芬蘭經濟當前的「黑暗期」。你得從較長的時間範圍著眼。照他的說法，芬蘭與西歐整合歐元是關鍵要素，而這整合深化了貿易與外交關係，讓芬蘭在世界舞台上更有力量，芬蘭的產業與全球經濟也有更好的連結；這使得人民更富裕。 “In the early 1990s in the middle of a Finnish banking crisis and economic depression, we were a top 30 country in the world in per capita G.D.P.,” he said. “Then we opened up; we became members of the E.U. Now we're always up there in G.D.P. per capita or whatever other measure you look at with Sweden, Denmark, Australia and Canada.” 「在1990年代初期，芬蘭銀行危機和經濟蕭條之際，我們的人均GDP（國內生產毛額）排在全球前30名，」他說。「然後我們開放了，變成歐盟的會員國。現在無論你是用人均GDP或其他衡量標準，芬蘭都和瑞典、丹麥、澳洲與加拿大位在同一個等級。」 As to whether the ability to devalue its currency would help deal with the current economic downturn, Mr. Stubb is similarly skeptical. 至於具備讓貨幣貶值的能力是否有助於處理當前的經濟衰退，他同樣存疑。 “Devaluation is a little like doping in sports,” he said. “It gives you perhaps a short-term boost, but in the long run, it's not beneficial. Just like anyone else, we need structural reform, structural adjustment; we need to increase our competitiveness, and a little bit of luck.” 「貶值有點像是運動賽事服用禁藥，」他說。「或許能在短期內增進你的表現，但長期而言並沒有好處。跟任何其他人一樣，我們需要結構性的改革，結構性的調整；我們需要增強競爭力，再加上一點點好運道。」 Source article: https://paper.udn.com/udnpaper/POH0067/283515/web/   Next Article   Topic: In Sweden, Happiness in a Shorter Workday Can't Overcome the Cost   A controversial experiment with a six-hour workday in one of Sweden's largest cities wrapped up this week with a cheerful conclusion: Shorter working hours make for happier, healthier and more productive employees. There's just one catch. The practice is too expensive and unwieldy to become widespread in Sweden anytime soon. 把工時減為6小時的一項爭議性實驗，上個月在瑞典最大城市之一結束，得到了愉悅的結論：較短的工時使員工更快樂、更健康，也更有生產力。 只有一個但書。這種作法太昂貴也太不方便，短時間內難以拓展到瑞典全國。 The two-year trial, which took place in the southern city of Gothenburg, centered on a municipal retirement home where workers were switched to a six-hour day, from eight hours, with no pay cut. Seventeen new nursing positions were created to make up for the loss of time, at a cost of around 700,000 euros, or $738,000, a year. Although it was small, the experiment stoked a widespread discussion about the future of work, namely whether investing in a better work-life balance for employees, and treating workers well rather than squeezing them, benefits the bottom line for companies and economies. 這項為期兩年的試驗在瑞典南部哥特堡市一處市立養老院進行，員工從每天上班8小時變成6小時，薪水不變。養老院增加了17個養護職缺以填補工時減少導致的人力缺口，每年支出約增加70萬歐元，合73.8萬美元（台幣2304萬元）。 這項實驗雖然規模不大，卻引發對未來工作的廣泛討論，亦即是否投資於改善員工工作與生活的平衡，善待員工而非壓榨他們，會給企業和經濟帶來根本的好處。 “The trial showed that there are many benefits of a shorter working day,” said Daniel Bernmar, the leader of the Left party on Gothenburg's City Council, which had pushed for the experiment. “They include healthier staff, a better work environment and lower unemployment.” But the high price tag, and political skepticism about the practicality of a shorter workday, was likely to discourage widespread support for taking the concept nationwide. “The government is avoiding talking about the issue,” Mr. Bernmar said. “They're not interested in looking at the bigger picture.” 大力推動這項實驗的哥特堡市市議會左派黨領袖貝恩馬說：「這項試驗顯示較短工時有許多好處，包括更健康的員工、更好的工作環境、更低的失業率。」 然而由於成本太高，政界又對短工時的實用性抱持懷疑態度，很可能使這項實驗推廣到全境遭受阻力。 貝恩馬說：「政府避談這個議題。他們也無意放大眼界來看這件事。」 While a growing number of countries and companies are studying the concept of employee happiness, the idea of improving it through shorter work hours has by no means gained broad traction. In Gothenburg, the City Council's conservative opposition parties derided the experiment as a utopian folly and sought to kill it, citing high costs for taxpayers and arguments that the government should not intrude in the workplace. The current government is also not backing a shorter workweek. Even the handful of progressive political groups aligned with Mr. Bernmar's Left party have not made a six-hour workday in Sweden a priority in their platforms. Nor have large Swedish companies, including multinationals active around the world, embraced the idea. Other Swedish towns that previously conducted limited experiments with a shorter public-sector workweek eventually abandoned the concept, citing high costs and flawed implementation. 儘管研究員工幸福這個概念的國家和企業愈來愈多，透過縮減工時來加以改善的點子卻尚未獲得廣泛迴響。在哥特堡市，市議會保守派反對黨嘲笑這項實驗是烏托邦式的愚行並試圖扼殺它，理由是納稅人負擔太重，以及政府不應干預職場。瑞典政府也不支持縮短每周工作時數。 就連與貝恩馬的左派黨結盟的數個進步政治團體，也未將6小時工時列為最重要黨綱。瑞典各大企業，包括活躍於全球的跨國公司，也不熱中於這個點子。另有一些瑞典城鎮曾在公部門實施縮短每周工時的實驗，但最後都放棄這種做法，因為成本太高且執行上也有問題。 Source:https://paper.udn.com/udnpaper/POH0067/310747/web/

Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de nordeuropæiske skove og steppelandskaber for omkring 100.000 år siden. I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader. Bare 1.000 år efter den første kontakt med mennesker var dyrene næsten helt væk, men både temperaturstigningernes påvirkning af deres fødegrundlag og økosystemers kollaps kan også have haft indflydelse på deres forsvinden. I denne podcast redegør Willerslev og Svenning for deres modstridende synspunkter og går hinandens forklaringer i bedene. Lyt med, når de diskuterer forklaringsmodellerne igennem og giver os et nyt perspektiv på istidsdyrenes forsvinden og vores egen mulige andel i det. For hvad var den primære årsag til, at de store uldne dyr forsvandt?

Hvad får en ung, succesfuld advokat til at opgive sit trygge liv i Skandinavien og bytte det for en primitiv tilværelse på moder naturs barske præmisser? Helge Ingstad var ligeglad med at komme først - for ham var menneskene og deres levevis langt vigtigere. Og det gør ham, ifølge dagens gæst, Eske Willerslev, til en af de mest interessante eventyrere nogensinde. Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Gæst: Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Cambridge University, eventyrer og erfaren pelsjæger.Producent: Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.Foto: Oslo Museum.

Hvad får en ung, succesfuld advokat til at opgive sit trygge liv i Skandinavien og bytte det for en primitiv tilværelse på moder naturs barske præmisser? Helge Ingstad var ligeglad med at komme først - for ham var menneskene og deres levevis langt vigtigere. Og det gør ham, ifølge dagens gæst, Eske Willerslev, til en af de mest interessante eventyrere nogensinde. Gæst: Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Cambridge University, eventyrer og erfaren pelsjæger

Tag med på en rejse, der starter med et stempel som dum i folkeskolen og indtil videre er endt med et professorat på Cambridge. En historie om, hvordan du kan vise mod og udleve din drøm, og hvilket fantastisk brændstof passion kan være for dig. Om at navigere på dybt vand på grænsen til at drukne og have det godt med at befinde dig i den situation.Vi har besøg af Eske Willerslev, den verdensberømte DNA-forsker. Eske er medlem af Eventyrernes Klub og har ledet en række ekspeditioner til bl.a. Sibirien og Grønland, ligesom han har levet som både pelsjæger og indianer. Han har bestridt en lang række prestigefyldte professorater og fået et væld af nationale og internationale priser. Samtidig er han en af de få forskere, der har formået at komme tæt på og blive accepteret af flere af verdens indfødte folkeslag, hvilket bl.a. har ført til optagelsen i indianerstammen Crow med indianernavnet “Den velkendte ulv“.

Topic: Dark hair was common among Vikings, genetic study confirms   They may have had a reputation for trade, braids and fearsome raids, but the Vikings were far from a single group of flaxen-haired, sea-faring Scandinavians. A genetic study of Viking-age human remains has not only confirmed that Vikings from different parts of Scandinavia set sail for different parts of the world, but has revealed that dark hair was more common among Vikings than Danes today. 維京人或許以貿易、髮辮，以及讓人聞風喪膽的燒殺擄掠聞名，但是他們並非全部來自單一群體，不只是一群亞麻色頭髮、經年航海的斯堪地那維亞人。近日一項維京時代人類遺骸的基因研究，證實維京人從斯堪地那維亞半島的不同地區揚帆航向世界各地，更透露維京人頭髮多為深色，跟今日的丹麥人相比更為普遍。 What's more, while some were born Vikings, others adopted the culture — or perhaps had it thrust upon them. “Vikings were not restricted to blond Scandinavians,” said Eske Willerslev, a co-author of the research from the University of Cambridge and the University of Copenhagen. 更重要的是，儘管有些北歐人天生就是維京人，其他族群也會吸收維京文化──或是可能被迫接受。該研究由英國劍橋大學和丹麥哥本哈根大學合作，共同作者之一艾斯克‧威勒斯列夫指出：「維京人並非僅限於金髮碧眼的斯堪地那維亞人。」 Writing in the journal Nature, Willerslev and colleagues report how they sequenced the genomes of 442 humans who lived across Europe between about 2,400BC and 1,600AD, with the majority from the Viking age — a period that stretched from around 750AD to 1050AD. The study also drew on existing data from more than 1,000 ancient individuals from non-Viking times, and 3,855 people living today. 在這篇刊登於《自然》期刊的研究中，威勒斯列夫和他的同事闡述他們如何定序四百四十二人的基因體。這些研究對象來自歐洲各地，大約生活在西元前兩千四百年到西元一千六百年間，其中大多數人屬於維京時代──也就是橫跨西元七百五十年到一千零五十年之間的時期。該研究也運用現有的基因資料，其中包括超過一千名並非生活在維京時代的古老人類，以及三千八百五十五名現代人。 Among their results the team found that from the iron age, southern European genes entered Denmark and then spread north, while — to a lesser extent — genes from Asia entered Sweden. “Vikings are, genetically, not purely Scandinavian,” said Willerslev. However, the team found Viking age Scandinavians were not a uniform population, but clustered into three main groups — a finding that suggests Vikings from different parts of Scandinavia did not mix very much. 在他們的研究結果中，團隊發現南歐的基因在鐵器時代進入丹麥，而後往北傳播，也有少部分來自亞洲的基因進入瑞典。威勒斯列夫指出：「維京人，從基因上來說，並非純然是斯堪地那維亞人。」另外，團隊發現維京時代的斯堪地那維亞人並非種族齊一的人口，而是由三個主要族群組成──這項發現顯示：來自斯堪地那維亞不同地區的維京人並未充分融合。 The team found these groups roughly map on to present-day Scandinavian countries, although Vikings from south-west Sweden were genetically similar to their peers in Denmark. Genetic diversity was greatest in coastal regions. Further analysis confirmed the long-standing view that most Vikings in England came from Denmark, as reflected in place names and historical records, while the Baltic region was dominated by Swedish Vikings, and Vikings from Norway ventured to Ireland, Iceland, Greenland and the Isle of Man. 團隊表示，這些族群的分布範圍大約和今日的北歐三國疆界疊合，不過瑞典西南部的維京人在基因上和丹麥維京人較為相近。基因多樣性則在沿岸地區最為顯著。進一步的分析更證實一項存在已久的學界看法：英國大多數的維京人來自丹麥，正如同地名和歷史紀錄反映出的情況，而巴爾幹地區是由瑞典維京人統治，至於挪威的維京人則冒險前往愛爾蘭、冰島、格陵蘭以及今日的英屬曼島。 However, the team says remains from Russia revealed some Vikings from Denmark also travelled east. The study also revealed raids were likely a local affair: the team found four brothers and another relative died in Salme, Estonia, in about 750AD, in what is thought could have been a raid, with others in the party likely to have been from the same part of Sweden. 不過，團隊指出，來自俄國的遺骸顯示，丹麥的維京人也曾往東方旅行。研究也透露維京人的劫掠可能只是「地方事件」：團隊發現，有四名兄弟和一名親戚，大約在西元七百五十年死於愛沙尼亞的薩爾梅，看起來是一場劫掠的結果，其他參與者可能也來自瑞典的同一個地區。 In addition, the team found two individuals from Orkney, who were buried with Viking swords, had no Scandinavian genetic ancestry. “[Being a Viking] is not a pure ethnic phenomenon, it is a lifestyle that you can adopt whether you are non-Scandinavian or Scandinavian,” said Willerslev, adding that genetic influences from abroad both before and during the Viking age might help explain why genetic variants for dark hair were relatively common among Vikings. 此外，團隊還發現兩名奧克尼群島的個體，遺骸旁有維京劍陪葬，但是這兩人沒有斯堪地那維亞的基因世系。「（身為維京人）並不是單純的人種學現象，無論你是不是斯堪地那維亞人，都可以採取這種生活方式，」威勒斯列夫補充表示，來自國外、在維京時代之前，以及該時代期間的基因影響，也許可以解釋為什麼深色頭髮的基因變異在維京人當中相對普遍。 Steve Ashby, an expert in Viking-age archaeology from the University of York, said the study confirmed what had been suspected about movement and trade in the Viking age, but also brought fresh detail. “The evidence for gene flow with southern Europe and Asia is striking, and sits well with recent research that argues for large-scale connectivity in this period,” he said. “[The study] also provides new information about levels of contact and isolation within Scandinavia itself, and offers an interesting insight into the composition of raiding parties.” 英國約克大學的維京時代考古學專家史蒂夫‧阿什比指出，這項研究證實了先前科學家對於維京時代遷徙和貿易活動的猜測，並且帶來新的細節。「（維京人與）南歐以及亞洲基因流動的證據相當驚人，也吻合近年研究主張這段時期大規模的人類交流情況。」阿什比表示：「（這項研究）傳達新的資訊，透露斯堪地那維亞半島內部交流和隔離的程度，並且提供有趣的見解，讓我們一窺強盜集團的組成。」 Source article: https://www.taipeitimes.com/News/lang/archives/2020/09/27/2003744127   Next Article   Topic: In Norway, Electric and Hybrid Cars Outsell Conventional Models   Sales of electric and hybrid cars in Norway outpaced those running on fossil fuels last year, cementing the country's position as a global leader in the push to restrict vehicle emissions. Norway, a major oil exporter, would seem an unlikely champion of newer, cleaner-running vehicles. But the country offers generous incentives that make electric cars cheaper to buy, and provides additional benefits once the vehicles are on the road. 去年，挪威的電動車和油電混合車的銷量超越使用化石燃料的汽車，奠定了挪威推動車輛減排全球領導者的地位。 挪威是個石油出口大國，似乎不太會是更新型態、更乾淨車輛的倡導國。然而挪威卻提供大方的獎勵，讓消費者購買電動車時價格更親民，車輛一旦上路，還有額外的好康。 Countries around the world have ramped up their promotion of hybrid and electric cars. As China tries to improve air quality and dominate new vehicle technology, the government there wants 1 in 5 cars sold to run on alternative fuels by 2025. France and Britain plan to end the sale of gasoline- and diesel-powered cars by 2040. Norway is ahead of the rest of the world. About 52 percent of the new cars sold in the country last year ran on new forms of fuel, according the data released by Norway's Road Traffic Advisory Board, OFV. The share of diesel cars, which were once considered more environmentally friendly but are now in the spotlight for their noxious emissions, fell sharply. 世界各國紛紛對電動車和油電車的推廣加大力度。在中國試圖改善空氣品質，主宰新型車輛技術之際，政府希望2025年前當地售出的汽車有五分之一使用替代燃料。法國和英國計畫在2040年前停售汽、柴油車輛。 挪威目前在世上居於最領先地位。根據挪威道路交通諮詢委員會（OFV）發布的資料，去年該國銷售的新車，約52％使用新型燃料。柴油車的占比劇降。柴油車一度被認為更環保，如今卻因排放有害氣體而成眾矢之的。 “This trend will only increase,” Oyvind Solberg Thorsen, OFV's director, said in a statement. “This is good for both road safety and the environment.” Although electric vehicles make up just a small portion of the global market now, automakers — including those, like Tesla, that produce only electric models, and giants like Volkswagen — have bet billions of dollars that such vehicles will soon be as cheap and ubiquitous as conventional cars. Investments in charging stations and other technology connected to electric vehicles are also increasing. OFV執行長歐文德．梭伯格．索爾森發表聲明說：「這種趨勢只會加快。這對道路安全和環境有好處。」 儘管電動車現今僅占全球市場的一小部分，汽車製造商─包括像特斯拉那種只生產電動車的，以及像福斯汽車這樣的巨擘，都已在這種汽車賭上數十億美元，認為它很快就會和傳統汽車一樣便宜以及無所不在。和電動車相關的充電站以及其他技術的投資也日益增多。 General Motors and Ford Motor have said they will shift their focus to electric models, while carmakers like Volvo have moved to phase out the internal combustion engine entirely. Joining the fray are entrepreneurs like James Dyson who have their own plans to build electric vehicles. As the market grows, makers of electric cars are facing difficulties. Tesla has lagged in its production of the Model 3, its first mass-market offering. And a slump in overall car sales in the United States could put a crimp in the expansion of electric vehicles. Norway, which wants to phase out diesel and gasoline cars by 2025, offers a counterexample. The country's embrace of electric cars has been hastened by hefty government subsidies and tax breaks that make the technology more affordable. 通用汽車和福特汽車都已表示，他們將把重點轉向電動車，而像富豪汽車這些汽車製造商則開始逐步徹底淘汰內燃機汽車。加入戰局的還有像詹姆斯．戴森這樣的企業家，他們也各有打造電動車的計畫。 隨市場增長，電動車製造商也面臨困境。特斯拉的第一個大眾市場車款特斯拉三型電動車的生產進度落後。美國整體汽車銷量下滑，也可能成為電動車擴張的一道障礙。 冀望2025年前逐步淘汰柴油和汽油車的挪威，則是一個反例。 這個國家擁抱電動車的速度，因政府提供大量補貼和減稅而加快，政府的政策讓這項技術變得更買得起。 Source:https://paper.udn.com/udnpaper/POH0067/323758/web/   Next Article   Topic: Babies wanted: Nordic countries crying for kids   "Norway needs more children! I don't think I need to tell anyone how this is done," Norway's Prime Minister Erna Solberg said cheekily, but she was raising a real concern. 「挪威需要更多小孩！我想我不用告訴所有人該怎麼做吧？」儘管挪威總理索柏格語帶戲謔，卻點出嚴重的問題。 The Nordic countries were long a bastion of strong fertility rates on an Old Continent that is rapidly getting older. But they are now experiencing a decline that threatens their welfare model, which is funded by taxpayers. 在快速高齡化的「舊大陸」（歐洲），北歐國家向來是高生育率的堡壘，但如今也面臨生育率下滑的問題，對透過全民納稅來維繫的社會福利制度構成威脅。 In Norway, Finland and Iceland, birth rates dropped to historic lows in 2017, with 1.49 to 1.71 children born per woman. Just a few years earlier, their birth rates hovered close to the 2.1 level required for their populations to remain stable. 在挪威、芬蘭及冰島，生育率在2017年降至歷史新低，平均每位女性生育1.49至1.71名兒女。再早幾年，這三國的生育率還徘徊在接近維持人口穩定所需的2.1人。 The Nordic region boasts a wealth of family-friendly initiatives, such as flexible working hours, a vast network of affordable daycares and generous parental leave systems. 北歐地區以擁有充裕的家庭友善計畫而自豪，像是彈性工時、範圍廣泛且索價低廉的日間照護網絡，以及慷慨的育嬰假機制。 When all that is still not enough to encourage people to have more children, immigration can be a lifeline － or a threat, depending on the point of view. 要是這些仍不足以鼓勵民眾多多生養小孩，移民可以是一線生機，但也可能是威脅，端看以什麼觀點視之。 Source article: https://features.ltn.com.tw/english/article/paper/1285655   每日英語跟讀Podcast，就在http://www.15mins.today/daily-shadowing 每週Vocab精選詞彙Podcast，就在https://www.15mins.today/vocab 每週In-TENSE文法練習Podcast，就在https://www.15mins.today/in-tense

Kommunikationsdame Anne Kirstine Cramon vikarierer for Ditte Okman i denne uges udgave af 'Det, vi taler om' - og det går vildt for sig. Vi taler både  om den sprængfarlige cocktail af Ulla Therkelsen og Ghita Nørby, som sammen netop har udgivet en bog. Og de er rigtig godt selskab, mener i hvert fald Jakob Steen Olsen, og uddyber i programmet, hvorfor han synes det er den perfekte julegave. Så har vi set DR's nye dokumentar om den tidligere særlige rådgiver for Mette Frederiksen og stabschef i Socialdemokratiet, Martin Rossen. Vi undrer os lidt over, hvor de kritiske spørgsmål til ham blev af i udsendelsen? Qvortrup og Cramon gør os klogere på den sag. Og stiller nye spørgsmål. Og så har Carol (fucking) Baskin givet sit første interview til en dansk journalist, nemlig Berlingskes Aminata Amanda Corr - og hun kommer i studiet og fortæller om mødet med den amerikanske tiger-dronning. Ugens panel panel består af Jacob Heinel Jensen, Jakob Steen Olsen og Anna Thygesen. Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Antropolog og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, tog som ung til Sibirien for at hjælpe de lokale pelsjægere. Alt gik galt. Mafiaen satte en pris på hans hoved. Hans kammerat blev slået ihjel - selv flygtede han ud i vildmarken.Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

Antropolog og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, tog som ung til Sibirien for at hjælpe de lokale pelsjægere. Alt gik galt. Mafiaen satte en pris på hans hoved. Hans kammerat blev slået ihjel - selv flygtede han ud i vildmarken.

Learn about how being a “Viking” was actually a career choice, not an ethnicity, why it’s easy to plant false memories, and how the pandemic has made birdsong more complex. "Viking" was a job description, not heredity by Grant Currin Helmets. (2020). National Museum of Denmark. https://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/weapons/helmets/  Curry, A. (2020, September 16). ‘Viking’ was a job description, not a matter of heredity, massive ancient DNA study shows. Science | AAAS. https://www.sciencemag.org/news/2020/09/viking-was-job-description-not-matter-heredity-massive-ancient-dna-study-shows  ‌Margaryan, A., Lawson, D. J., Sikora, M., Racimo, F., Rasmussen, S., Moltke, I., Cassidy, L. M., Jørsboe, E., Ingason, A., Pedersen, M. W., Korneliussen, T., Wilhelmson, H., Buś, M. M., de Barros Damgaard, P., Martiniano, R., Renaud, G., Bhérer, C., Moreno-Mayar, J. V., Fotakis, A. K., … Willerslev, E. (2020). Population genomics of the Viking world. Nature, 585(7825), 390–396. https://doi.org/10.1038/s41586-020-2688-8  It's Surprisingly Easy to Plant False Memories by Ashley Hamer Scientists and Practitioners Don’t See Eye to Eye on Repressed Memory. (2013). Association for Psychological Science - APS. https://www.psychologicalscience.org/news/releases/scientists-and-practitioners-dont-see-eye-to-eye-on-repressed-memory.html#.WRJKslMrKi4  And the Memory Wars Wage On. (2014, March 5). Nationalgeographic.Com. https://www.nationalgeographic.com/science/phenomena/2014/03/05/and-the-memory-wars-wage-on/ Loftus, E. F. (2020). Elizabeth F. Loftus | Elizabeth F. Loftus. Uci.Edu. https://faculty.sites.uci.edu/eloftus/  ‌Creating False Memories. (2020). Washington.Edu. https://staff.washington.edu/eloftus/Articles/sciam.htm  The Pandemic Has Made Birdsong More Complex by Steffie Drucker Simon, M. (2020, September 24). How the Pandemic Transformed This Songbird’s Call. Wired; WIRED. https://www.wired.com/story/how-the-pandemic-transformed-this-songbirds-call/  In San Francisco bay area, shutdown reduced anthropogenic noise, which changed birdsong quality. (2020). EurekAlert! https://www.eurekalert.org/pub_releases/2020-09/aaft-isf092120.php  Stokstad, E. (2020, September 24). When COVID-19 silenced cities, birdsong recaptured its former glory. Science | AAAS. https://www.sciencemag.org/news/2020/09/when-covid-19-silenced-cities-birdsong-recaptured-its-former-glory  Derryberry, E. P., Phillips, J. N., Derryberry, G. E., Blum, M. J., & Luther, D. (2020). Singing in a silent spring: Birds respond to a half-century soundscape reversion during the COVID-19 shutdown. Science. https://doi.org/10.1126/science.abd5777 Subscribe to Curiosity Daily to learn something new every day with Ashley Hamer and Natalia Reagan (filling in for Cody Gough). You can also listen to our podcast as part of your Alexa Flash Briefing; Amazon smart speakers users, click/tap “enable” here: https://www.amazon.com/Curiosity-com-Curiosity-Daily-from/dp/B07CP17DJY See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rane Willerslev er direktør for Nationalmuseet. Igennem de seneste 2 1/2 år har han arbejdet med en massiv transformationsproces for at få langt flere danskere til at blive museets gæster. Nationalmuseet adskiller sig fra de øvrige museer, vi har besøgt i denne podcast, fordi museet er statsligt og således ikke har en bestyrelse. Museets direktør refererer derfor altid til den siddende kulturminister. Stiller det museet anderledes og mindre frit?I podcastserien ”Samfundets museer” taler museumsdirektør Jane Sandberg med en række danske museumsdirektører om, hvilke museer vi skal have i fremtiden. De er alle stærke stemmer i kulturdebatten, men arbejder fra forskellige perspektiver med, hvilke roller deres museer skal spille for samfundet.

Antropolog og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, sætter ord på sine tanker om et mere modigt dannelsesbegreb. Dannelse er blevet moderne igen. Ikke mindst fordi mange advarer om et ’tab’ af dannelse. Men hvad er egentlig problemet? Det handler næppe om, at vi er blevet dårligere til at huske kongerækken. Det handler om, at vi skal turde trække tæppet væk under os selv for at udvide vores verdensbillede, pointerer Willerslev i denne samtale med journalist Mikkel Frey Damgaard.

Tre kloge mennesker deler ud.Det handler om døden, om USA’s præsident Donald Trump – og om samtalekøkkener – når tre meget forskellige herrer kommer med tre meget forskellige bud på det liv, vi lever. Og på det liv, der venter. Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev har talt sammen længe – og taler videre i indslaget her.

This episode of Hearland Podcast is in Danish. I et propfyldt Future Talks-telt på sidste sommers Heartland Festival mødtes to af landets mest populære videnskabsformidlere Eske Willerslev og Svend Brinkmann til en snak om menneskets fortid, samtid og fremtid. I en talk der rummer al fra snak om fake news til dommedagsscenarier, forholder Willerslev og Brinkmann sig til, hvad det vil sige at være menneske i en teknologisk tidsalder. De taler blandt andet om vigtigheden af evidensbaseret viden, og hvor vigtigt de er at forstå vores fortid, før vi kan sige noget om vores fremtid. Samtalen er modereret af filosof og skribent Malene Trock Hempler. Future Talks er støttet af Lundbeck Fonden.

Kom med på et anderledes museumsbesøg og find ud af hvorfor Nadia har et helt særligt (og underligt) forhold til gravhøje, hvorfor vikingernes Dronning Tove måske var Dks første sure feminist (og med rette), og hør Maiken oversætte oldtidens dating-tips til nutidens tinderbrugere. Følg med os på en anderledes venindedate til Nationalmuseet når vi beslutter os for, at undersøge ét af de oversete eventyr der ligger lige rundt om hjørnet. Imens vi leger os igennem Danmarks nationalskatte, lærer vi mere om fortiden, men vigtigst af alt mere om hinanden og nutiden.

Vi stammer vel fra vikingerne? Og indvandring er et nyt problem, ik'? Glem det, lyder det kort. Vi er genetisk set en blandet pose matadormix. Ikke nok med det: uden indvandring så er chancerne for et folks udvikling og siden overlevelse markant mindre. Det viser blandt andet Eske Willerslevs forskning, som er anerkendt i hele verden. Flygtninge og indvandrerpolitik har i mange år nu været et hedt og meget debatteret emne. Igen og igen er der blevet sagt, at flygtningene skal lære at være danske. At de skal integreres. Men… kan det egentlig lade sig gøre? Og hvad vil det egentlig sige, at være dansk? Hvornår er nogen en ÆGTE dansker? Det er klart, at hvis man kan bevise sine aner helt tilbage fra vikingetiden, så er man vel dansk? For vikingerne, det er vel dem vi stammer fra, eller? Men det er jo reelt kun medlemmerne af kongehuset der i bedste fald kan spore deres aner så langt tilbage i tiden.Og de er ihvert fald "blandet op" med gener fra adelen fra mange andre lande. Men vi er alle genetisk set et miskmask, fordi indvandring og udvandring altid har eksisteret. Den ene folkevandring har afløst den anden. Folk herfra vandrede ud den ene gang, andre vandrede ind den anden gang. Noget der også bliver understreget af historieforskning, eller hvis man bare lige ser sig en smule omkring. I byen Fredericia vil man fx finde mange med fransk klingende efternavne, som Delerant. Men de er alle pære danske både at se på og lytte til, men efternavnet vidner stadig om en indvandring af især huguenotter til fæstningsbyen. Eske Willerslev fastlår i interviewet her , at racebegrebet ikke rigtig giver nogen mening. Med ganske få undtagelser på jorden er folk altså genetisk set blandinger. Samtidig viser andre studier også, at vi alle skulle afstamme fra en oprindelig afrikansk urbefolkning. Så vi delte os, blandede os, delte os igen, og fandt igen samme i en uendelighed. Og det sker fortsat. Og dog ser vi da meget forskellige ud, og jeg synes da sagtens jeg kan kende forskel mellem fx dansker og en der kommer fra Spanien eller endda Afrika. Så jeg bliver nødt til at stille genforsker og professor Eske Willerslev hvordan det kan være. Hør svaret og meget andet i udsendelsen: Hør foredraget her

Hvis du tror, at der er noget der er "ren dansk" eller nordisk, så kan du godt tro om igen. Området vi i dag kalder Danmark eller Skandinavien har siden mands minde været præget af både ind- og udvandring. Hør hvorfor det ikke er så skidt endda... Hvad kan Eske Willerslev og andres forskning om blandt andet vores gener egentlig fortælle os? Svaret er både overraskende, glædeligt og måske til tider lidt nedslående. For, som du om lidt kan høre i professorens foredrag, så er den glædelige nyhed den, at mennesket som art, har klaret sig fantastisk. Den dårlige nyhed er så, at alle arter der har oplevet så store succeser, normalt pludseligt bliver reduceret kraftigt eller endda ofte uddør. Professoren er i øvrigt ikke ene om det budskab. Lang fra. Blandt andet har den verdenskendte dansk-grønlandske professor Minik Rosing været ude med den samme besked. En anden pointe Eske Willerslev også har om lidt i sit foredrag om lidt er, at indvandring faktisk er nødvendigt. Det og MEGET mere kan du høre her i del to af Eske Willerslevs foredrag, som vi har kaldet ”Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer”. I den første del af foredraget fortalte Eske Willerslev om sine eventyr som blandt andet pelsjæger i Sibirien.

I denne udgave af Alineas podcast Didaktor, taler vi med Rane Willerslev, der netop er tiltrådt som ny direktør for Nationalmuseet. Willerslev mener, at der i det danske uddannelsessystem er et alt for stort fokus på korrekthed. Willerslev så gerne, at der var mere plads til at fejle og at 12-taller ikke kun blev givet for en fejlfri præstation, men at selve processen var en langt større del af en vurdering. Alt nyskabelse kræver nemlig, at man har en kultur, hvor man også tør fejle. Og hvis Danmark skal gøre skal gældende som et innovativt og kreativt land, er det nødvendigt at tænke skolen anderledes, mener Willerslev. Lyt med i skoleårets første udgave af podcasten Didaktor, hvor vi skal turde fejle med Rane Willerslev.   Gæst: Rane Willerslev Vært: Anders Schunk Produktion: Alinea 2017

Lars Hauberg har sat antropolog Rane Willerslev i stævne for at høre om hans ekstreme oplevelser i Sibirien hos folkeslaget jukagirerne. Willerslev forsøgte at hjælpe dem med at tjene penge på zobelskin, men kom på kant med den russiske mafia. Willerslev flygtede og boede flere måneder i den iskolde ødemark og kom helt tæt på den barske natur.

Lars Hauberg har sat antropolog Rane Willerslev i stævne for at høre om hans ekstreme oplevelser i Sibirien hos folkeslaget jukagirerne. Willerslev forsøgte at hjælpe dem med at tjene penge på zobelskin, men kom på kant med den russiske mafia. Willerslev flygtede og boede flere måneder i den iskolde ødemark og kom helt tæt på den barske natur.

Egon clausen, Jens Raahauge og Nikolaj Ifversen repræsenterer denne uges Ronkedorer. De bøger der bliver omtalt er Kristoffer Frøkjærs bog: Eske Willerslev: Han gør det døde levende, udkommet på Gyldendals forlag. Nils Hartmanns Historien om Danmark under 2.verdenskrig – fortalt for børn og voksne, også fra Gyldendal og Den danske begrebsordbog, udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den forhandles i kommission...

For første gang forteller den nye direktøren ved Kulturhistorisk Museum i Oslo, danske Rane Willerslev, om sitt syn på byggesaken, vikingskipene og nytt museum i Sørenga. Willerslev ønsker å revitalisere Historisk Museum i sentrum av Oslo, flytte ut kontorene og gjenskape bygningen som et rent utstillingssted. - Man må tenke seg meget grundig om før man skiller vikingskipene og Arnebergs hus, sier Willerslev, som ønsker en utbygging på Bygdøy og samarbeid med Norsk Folkemuseum istedenfor et nytt, samlet museum på Sørenga.