Sladderkongen: Podcast - Sladderkongen.dk

Follow Sladderkongen: Podcast - Sladderkongen.dk
Share on
Copy link to clipboard

Sladderkongen.dk - masser af underholdning med danske kendisser.

Henrik Nielsen


    • Mar 11, 2022 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 36m AVG DURATION
    • 48 EPISODES


    Search for episodes from Sladderkongen: Podcast - Sladderkongen.dk with a specific topic:

    Latest episodes from Sladderkongen: Podcast - Sladderkongen.dk

    48. Susan K er et fyrtårn i den danske reality-verden, men gemmer på meget mere end blot sit sexede image.

    Play Episode Listen Later Mar 11, 2022 34:37


    Du har helt sikkert din helt egen mening om Susan K, for det har rigtig mange mennesker.Handler din holdning om sex og bar hud, så er det rigtigt nok, men Susan K er meget mere end blot sit image.Susan K er bestemt ikke bange for at være sex-symbol og levere varen, men hun er også i gang med en seriøs uddannelse og så elsker reality-kvinden at slappe af med de mange højbede – chili og hvidløg – hjemme i parcelhuskvarteret i Aarhus.Et parcelhus med egen bar, selvfølgelig. Man er jo ikke party-girl for ingenting.¤Selv om det er mange år siden, Susan K begyndte at optræde i reality på tv, så er hun intet mindre end et fyrtårn i den danske reality-verden.Interesserer du dig for reality, så kender du også navnet Susan K.Blandt andet har Susan K medvirket i ”Paradise Hotel”, ”Sommer i Sunny Beach”, ”Divaer i junglen ”Fangerne på fortet” og ”Til middag hos”.Få har også fået så megen skældud i pressen, mener hun selv. Faktisk i en grad, så tårerne presser på, når vi taler om netop de mange tæsk i pressen.¤Med 80 kvadratmeter drivhus og 100 kvadratmeter bede, har Susan K nok at se til – ud over uddannelsen til Sosu-hjælper. Hun elsker at lave mad og er på syvende år kæreste med Alex og papmor til hans to børn.Selv fik hun aldrig børn – det taler vi selvfølgelig også om.Susan K fortæller også, hvorfor det efter faderens død nødvendigvis måtte blive et farvel til værtshusbranchen.¤Og så taler vi meget mere reality – og ikke mindst den kommende Reality Awards.Susan K glæder sig til festen, selv om kæresten nok vil krumme tæer. Reality holder verden sammen, mener Susan K og garanterer et brag af en fest til det årlige realityparty.Og så er hun slet ikke afvisende for mere tv.

    47. Raz og Kristian fortæller om deres bryllup, kønsroller og regnbue-livet med en lille datter.

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2021 37:43


    I min nyeste podcast taler vi bryllup og kønsroller.Jeg har mødt Raz og Kristian, som du måske kender fra ”Beauty Bosserne” og ”Den Store Bagedyst”.De er også kærester og både blevet gift og for et øjeblik siden velsignet i Frederiksberg Kirke med efterfølgende stor og pompøs fest på Skjoldenæsholm Herregård.Parret elsker fester og holdt også stor fest på deres fem-års-dag. Og selvfølgelig fejrer de månedsdag - hver måned! Raz og Kristian kan ikke få fester nok.Vi taler både om bryllup, kønsroller og regnbuer.Raz og Kristian er nemlig også forældre til en lille pige.Hvordan er det kommet i stand? Hvordan dater men en kommende mor? Skal de have flere børn? Hvem er hård - hvem er blød, når det kommer til børneopdragelse? Hvorfor ventede Raz uden for kirken for at tage imod Kristian, som ankom i en flot veteranbil, der tidligere har tilhørt Mogens Camre?Og hvorfor blev Kristian så ikke fulgt op ad kirkegulvet af sin far? Og gik der virkelig et kilo perler til Kristians outfit på bryllupsdagen?Med masser af god humor, fortæller parret Steen-Gørup om den store dag, hvor meget lidt var overladt til tilfældighederne.

    46. Silas Holst fortæller om at spille revy, hate på de sociale medier og livet i regnbuefamilien.

    Play Episode Listen Later Jun 4, 2021 37:40


    Dans, musical, teater, revy og sågar restauratør.Denne gang er min gæst Silas Holst, som lige om lidt spiller revy i Nykøbing Falster.Vi taler selvfølgelig en del om revy. Silas har altid set Cirkusrevyen og jobbet i Nykøbing Falster kalder han et drømmejob.Men hvad er et godt revynummer? Er Monty Python sjove, hvad med Olsen Banden eller Anders Hemmingsen?Lyt, lyt, lyt…Vi når vidt omkring i denne podcast, hvor vi selvfølgelig også taler Vild med dans. Hvorfor var det så vigtigt at vinde programmet sammen med Jakob Fauerby? Ifølge Silas er man nødt til ind imellem at sætte ”røven i klaskehøjde”, hvis man gerne vil ændre noget – og det gjorde danseparret i høj grad.Rigtig mange elsker ham, men hvordan klarer Silas Holst, når nogle hater? Hvad får folk til at glemme anstændigheden på de sociale medier og hvilke råd har Silas til andre, som bliver udsat for trusler, hærværk eller hate?Endelig taler vi selvfølgelig om, at hele hans store regnbuefamilie har valgt at bo sammen, så børnene har både far, far, mor og alle kæresterne under samme tag.Mange fordele, men også udfordringer - som når der skal holdes jul med tre sæt bedsteforældre.Hvorfor skærmer Silas egentlig børnene for pressen og vil han gerne have flere børn?Lyt, lyt, lyt.

    45. Lara Denice har skrevet en bog om sugardating. Hvorfor er hun vild med det - og hvad er ikke så fedt.

    Play Episode Listen Later Apr 15, 2021 37:20


    Den 28-årige model optræder både her, der og allevegne.Nu også I Sladderkongens podcast.Lara Denice Gavidia Linares er nemlig en glad sugardater, og har skrevet en bog om det. Hvad er faldgruberne, og hvorfor er det ikke prostitution? Lara Denice fortæller åbent om sine egne erfaringer. Hvad er Sugardating? Hvem er de typiske sugardatere? Hvor meget er sex, hvor meget er penge?Søger hun spænding eller bekræftelse, hvad søger mændene?Lara Denice fortæller om første shoppingtur med en pilot, om ture til Dubai og manden hun fejrer årsdage med.Lara Denice er ikke kun modig, men kæmper også for selv at bestemme over sin egen krop uden at høre på fordomme og jantelov. Hun forklarer, hvorfor hun selv elsker sugardating, men også, - hvor unge piger bør være varsomme. Og hvad siger hendes egne omgivelser til, at hun er så åben omkring sine mere end ti år med sugardating?

    44. Joan Divine og Michael Olesen skal være forældre. Efter ni års kamp blev drømmen opfyldt i Rusland

    Play Episode Listen Later Mar 25, 2021 29:57


    Joan Divine svæver på en lyserød sky. Hun er gravid. Endelig…Sammen med kæresten Michael Olesen har hun kæmpet i mere end ni år for at opfylde deres fælles drøm om at blive forældre.Ja, faktisk udelukker den tidligere model ikke tanken om flere børn efter successen, der nu er kommet ”i hus” via en klinik i Rusland.Før da gik år efter år med uendelige op- og nedture med fertilitetsbehandlinger, - nyt håb, glæde og sorg igen.I min nyeste podcast taler vi om Joan og Michaels årelange kamp for ønskebarnet.Hvordan vil de være forældre? Hvad vil de gerne give videre? Og hvorfor vil de egentlig ikke vide kønnet før fødslen?Vi taler også om alle de gange, det ikke lykkedes. Om at sidde hjemme i sorg, mens gemalen bogstavelig talt valsede rundt i ”Vild med dans”.”Jeg har været en kælling nogle gange”, siger Joan, da vi taler om, hvad det hele har betydet for deres forhold.Vi taler også om alderen – bliver Joan med sine 42 år en gammel mor?Og så skal vi selvfølgelig have hele historien om, hvordan det foregår hos Olga i Rusland, hvor kvinder med stor succes søger hen for at blive gravide.Med den store pengepung i hånden, selvfølgelig.

    43. Frederik Fetterlein fortæller om kærester, reality, tennis-livet, nye projekter og om at fylde 50 år..

    Play Episode Listen Later Mar 18, 2021 31:19


    Er han stadig den store playboy? Har han fået styr på økonomien? Og hvad med det der enorme tennistalent, der måske ikke helt blev udfoldet?I denne uge er min gæst Frederik Fetterlein, som i dag bruger masser af tid med sine to drenge – og drømmer om, at efternavnet Fetterlein på et tidspunkt løber ind på Camp Nou for FC Barcelona.Frederik er blevet mere rolig, forsikrer han.Nu træner han unge tennis-talenter, og lever derudover af sociale medier og model-job, fortæller han.Forholdet til børnenes mødre er godt, og måske er der også lidt ny kærlighed i Fetterleins liv. Det er faktisk det eneste spørgsmål, han lader stå lidt.Jeg tager det stille og roligt, griner han.Til gengæld fortæller Frederik gerne om sit nye smykke-projekt, Jacla Jewelry, der foreløbig laver fede armbånd, men nok går videre med både halskæder og hatte.Vi snakker også om vores tidlige møder. I begyndelsen af 90’erne og senere, da jeg besøgte ham i Monaco, hvor han boede sammen med tennis-kollegaen Kenneth Carlsen. Og det selvfølgelig var Frederik, som gerne ville have lidt rødvin til maden.Alligevel nåede Frederik en placering som nummer 75 i verden, og fortryder da også lidt, at han nok var for social til at yde de sidste procenter.Vi runder selvfølgelig også reality-tv, hvor Fetterlein har deltaget i en perlerække af programmer.Zulu Djævleræs, Fristet, Robinson Ekspeditionen, Divaer i Junglen og Luksusfælden.Programmerne har givet ham masser af venner, og det er sikkert heller ikke sidste gang, vi har set ham på tv.50 år er nemlig ingen alder for en mand som Frederik Fetterlein.

    42. Mickey Pless var ikke god i skolen - nu er han chef for Danmarks næststørste revy i Nykøbing Falster

    Play Episode Listen Later Mar 12, 2021 38:11


    Mens skolekammeraterne havde plakater med sportsidoler, så havde Mickey Pless et billede hængende af den legendariske kapelmester Henrik Krogsgaard.Skolen var ikke lige Mickey - til gengæld spillede han klaver fra han var bare ni år gammel.I dag er Mickey Pless chef for Danmarks næststørste revy i Nykøbing Falster, der i næsten tre årtier havde Flemming Krøll ved roret.Hvordan er det at overtage direktørposten på en så hæderkronet institution, der nærmest er hele regionens kulturelle flagskib?Nykøbing Falster Revyen sparkede i dén grad røv i 2019. Både anmeldere og publikum jublede af fryd, men så kom coronaen.Hvordan har de klaret økonomien? Hvordan skal Nykøbing Falster Revyen komme igen? Og var det virkelig nødvendigt at hive de sjællandske teltpæle op, og flytte til revyens lokalområde?I podcasten taler vi også lidt om sommerrevyernes fremtid. Hvordan lokker man de unge til revy – og skal revyerne i det hele taget bekymre sig om at få et yngre publikum? Eller kommer de helt af sig selv, når de bare bliver gamle nok.Vi når også lige forbi dengang, da lille-Pless cyklede forbi Keld og Hilda Heick med et demobånd, om forholdet til Cirkusrevyen og om årets scoop med ansættelsen af musicalstjernen Silas Holst.

    41. Joop Vos overlevede koncentrationslejren, men mistede det meste af familien til krigens gru

    Play Episode Listen Later Mar 9, 2021 48:03


    Joop Vos var bare en lille dreng, da han en aften i marts 1943 blev hevet ud af sin seng i Amsterdam, og sammen med sine forældre endte i den tyske arbejdslejr Bergen-Belsen.Lejren, hvor verdenskendte Anne Frank døde som bare 15-årig.Størstedelen af Joops familie røg videre til den sikre død i udryddelseslejren Auschwitz, hvor han mistede næsten 200 familiemedlemmer.Én overlevede, men hun havde været i hænderne på SS-lægen Josef Mengele og blev aldrig sig selv igen.Joop Vos er ikke kendt, som mine podcast-gæster normalt er, men hans historie er vigtig og fortjener at blive hørt.Joop og hans forældre blev nok reddet af et engelsk statsborgerskab, men krigens rædsler undgik han og hans familie ikke, og som 84-årig er Joop en af de sidste som kan fortælle om oplevelserne i Bergen-Belsen, der ved de allieredes befrielse blev beskrevet med ordene:"Ingen skildring og intet fotografi kan bare nogenlunde gengive de rædsler, der forefandtes uden for barakkerne, og indeni var der endnu værre rædselsscener"Joop fortæller om dagligdagen i lejren, sulten og alle ydmygelserne.Sammen med sine forældre overlevede han, og blev også et af de allerførste børn, som ved Red Barnets mellemkomst kom til Danmark på rekreation i 1944.Derfor var Joop også æresgæst ved Red Barnets 75 års jubilæumsfest på Børsen i efteråret, hvor han blev hyldet af Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen og en meget rørt Kronprins Frederik.Kronprinsen sagde blandt andet om Joop. ”Et mennesker, jeg først har mødt for ganske nylig, desværre, et menneske, som jeg kan mærke har meget at byde på og som er fuld af energi og som gerne vil formidle”.Joop fortæller levende om det hele.

    40. Jesper Vollmer om den fatale ulykke i Thailand, samarbejdet med Prins Henrik og Klub Vollmer.

    Play Episode Listen Later Feb 26, 2021 44:00


    Først var han bare Annette Heicks mand, men i dag kender de fleste lige så godt kokken Jesper Vollmer, som laver mad til os på tv, har været gennem en frygtelig ulykke og stået for menuen på Danmarks fornemste adresser i Kongehuset.”Selvfølgelig savner jeg prinsgemalen. Han betød meget for os i køkkenet”, fortæller mesterkokken blandt andet. Jesper Vollmer kalder Prins Henrik for en sin ”gastronomiske ven”, og beskriver levende prinsens store passion for mad og hyppige gang i køkkenet, hvor han blandt andet ville genbruge alle rester.Det tætteste personale opdagede også før mange af os andre, da Prins Henriks helbred begyndte at skrante.¤Når du googler Jesper Vollmer, så dukker ulykken i Thailand hurtigt op – lige efter kommer ordet tarteletter.Jesper fortæller lige gerne om begge dele. Den alvorlige ulykke i Thailand kunne nemt være blevet endestationen for Jesper, og har siden haft dramatisk indvirkning på både hans eget liv, men selvfølgelig også på familiens og forholdet til hustruen Annette Heick.Frygtede han og Annette på noget tidspunkt for ægteskabet?Parterapi, nætter i gråd, men først og fremmest en ukuelig vilje, har bragt balancen tilbage, så Jesper stadig har ufattelig travlt.Hør om Huset Raa på Bornholm og Klub Vollmer, der gerne vil hjælpe os alle sammen i køkkenet.Hør også om, hvordan det var at komme ind i en af Danmarks mest kendte og elskede familier. En familie, vi alle kender – og mange har en holdning til.Hør om Jespers ukuelige optimisme, turene på Mountainbike i skoven, morgendyp i havet og glæden ved hvert lille fremskridt.Hvad har ulykken betydet for forholdet til venner og familie?Ændrer det livet at være tæt på døden?

    39. Mike Tramp fortæller om at flygte fra Danmark, finde sig selv - og igen deltage i Melodi Grand Prix

    Play Episode Listen Later Feb 18, 2021 31:59


    ”Når du skal interviewe Mike Tramp, så skal det være på Vesterbro”.Derfor er denne podcast optaget på Zeppelin Rock Bar på Vesterbrogade i København.Her kan man ind imellem stadig høre Mike Tramp optræde. Og pigerne står stadig i kø flere timer inden, i dag er de bare blevet til damer.Ellers er hele verden blevet stjernens scene, men omstændighederne har gjort, at Mike Tramp den 6. marts stiller op i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ” "Everything Is Alright”, der ifølge ham selv er klassisk Mike Tramp.Det var det ikke i 1978, da han og Mabel i Tivolis Koncertsal vandt selvsamme Grand Prix med sangen ”Boom Boom”. Det var første gang, Danmark deltog i 12 år, og idol-hysteriet gik amok.Mabel flygtede først til Spanien, siden til USA og New York. I 27 år var Mike Tramp på flugt fra den sang, alle danskere elskede. Alligevel er hittet en del af historien om, hvorfor han glæder sig til at stille op igen i begyndelsen af marts.”De fleste i landet kender Mike Tramp, men ingen kender min musik. Jeg har vundet i det sekund, jeg går på scenen”, som han udtrykker det.I dag er Mike Tramp for længst færdig med at indpasse sig andre. Derfor fik folkene bag ”Vild med Dans” også klar besked, da de blev ved med at henvende sig for at få verdensstjernen med på de bonede gulve.”Jeg er som kardemomme på krydderhylden. Når du bruger krydderiet, så ved du, der er kardemomme i.”Det kan godt være, du ikke kan lide Mike Tramp, men du ved, hvad du får, forklarer entertaineren, som glæder sig til, vi alle lærer den rigtig Mike Tramp at kende.Næsten 30 albums er det blevet til, og masser af turneer i især USA med succes på kontoen.Mike har boet i både Danmark, USA, Tasmanien og nu med kone og børn i Indonesiens hovedstad Jakarta. To af børnene er i øvrigt opkaldt efter forbillederne Lennon og Dylan. Selv har han også masser af Kim Larsen med i bagagen.Vi runder selvfølgelig også Brødrene Olsen, ABBA, stjernestatus og pensionen – og selvfølgelig er der også lige en opsang eller to til os forkælede danskere.

    38. Søren Rislund fortæller om duoen "Monrad & Rislund", humor, standup, helbred og livet som pensionist

    Play Episode Listen Later Feb 12, 2021 38:44


    Danmarks smukkest formulerende menneske, mener mange.Alene af den grund er det nok værd at lytte til denne podcast, hvor min gæst er ingen ringere end Søren Rislund.Den er ti minutter længere end normalt, men det gør ingenting, når persongalleriet også tæller Mogens, Aage Brodtgaard, Hansemann Luchter og Svend Dellepude.For selvfølgelig taler vi en del om ”Monrad & Rislund”, der ikke kun er en institution i dansk showbiz, men også lavede standup længe før det blev opfundet.Søren Rislund er vild med Anders Matthesen, og lille-Anders hørte såmænd ”Monrad & Rislund” på forældrenes kassettebånd. Den slags fandtes nemlig, da Søren Rislund og Sladderkongen var lidt yngre.Men hvem opfandt ”Pladderballe”, ”Ubehage” - og hele persongalleriet? Er det nemmere at lave jokes som en anden person? Og er der i øvrigt noget, ”Monrad & Rislund” ikke kunne lave sjov med?Hvordan fungerede makkerskabet? Hvorfor delte ”Monrad & Rislund” vandene, så nogle rynkede på næsen, mens andre faldt ned af stolen af grin?Det får du svar på i denne podcast, hvor vi selvfølgelig også taler om helbred og livet som 70-årig pensionist.Søren Rislund napper gerne en pilsner, men også en cykeltur, for det går ikke ”bare at skylle leveren ud af bagdelen”, som han udtrykker det.Hvad med hans fascination af udrykningskøretøjer, Borup Kino og klippeøen Bornholm?Lyt og få svar på det meste.

    37. Søren Le Schmidt fortæller om livet som stjerne-designer for blandt andre kronprinsesse Mary.

    Play Episode Listen Later Jan 28, 2021 29:48


    Når Trine Dyrholm stråler på den røde løber, Cecilie Haugaard smiler bredt, Annette Heick styrer showet, Sarah Grünewald styrer dansen, Mads Langer spiller op - eller Tessa rapper fra Vestegnen.Så har de alle sammen en ting til fælles - de gør det måske i lækkert tøj fra designeren Søren Le Schmidt.Faktisk er Kronprinsesse Mary også glad for hans kreationer - og Søren er mindst lige så taknemmelig for det royale samarbejde.I denne podcast har jeg mødt Søren Le Schmidt for at blive en smule klogere på både mennesket og stjernedesigneren bag alle de flotte kjoler.Er det kunst eller tøj? Hvordan blev Søren designer? Hvem vil han helst klæde på?Og hvad betyder samarbejdet med Kronprinsessen?Hvorfor designer Søren også møbler? Hvorfor er han vild med genbrug? Og hvor kommer inspirationen fra?Vi når selvfølgelig også lige omkring de tvillinge-drenge, kæresten Nikoline venter til sommer.Og så taler vi om næste uges Copenhagen Fashion Week, hvor alle i år får mulighed for at kigge med

    36. Jenna Bagge og Albert Rosin Harson fortæller om første møde, kæresterygter, karriere og fremtiden.

    Play Episode Listen Later Jan 8, 2021 36:42


    Kender du ”Vild med dans”, så er du sikkert også på fornavn med Jenna og Albert, som løb med en flot andenplads i årets udgave af det populære program.I denne podcast fortæller danseparret om deres første møde, oplevelserne i ”Vild med dans” og det fine venskab, som forhåbentlig vil vare mange år frem.Men hvor godt kender de egentlig hinanden? Det kommer vi en del nærmere i denne podcast, hvor de to bliver udfordret på netop viden om hinanden. Kan 18-årige Albert Rosin Harson lide hunde, rødvin, McDonalds-mad og badeferier? Eller er det den 32-årige efterskolelærer Jenna Bagge, som fornøjer sig med katte, drinks og skiferier? På bare en halv time er du meget klogere.Og så fortæller de to selvfølgelig også om den helt specielle stemning, der hersker omkring ”Vild med dans”, hvor man virkelig kommer hinanden ved.Endelig taler vi lidt om fremtiden. Skal de fortsat ses? Vil Jenna gerne have en kæreste? Og hvad er Alberts drømmerolle?

    35. Morten Kjeldgaard om at springe ud over for familien, sammenholdet i Vild med Dans og juletiden

    Play Episode Listen Later Dec 16, 2020 28:16


    Det var nemmere at være homoseksuel i København end hjemme i Nørresundby. Og da Morten Kjeldgaard endelig tog mod til sig og besluttede at springe ud over for familien, reagerede hans mor endnu værre end han havde frygtet. Hun brød simpelthen sammen.I dag har mor og søn et rigtig godt forhold, men Morten deler meget gerne ud af egne erfaringer.Han stiller beredvilligt op, og vil gerne være en god rollemodel for andre i samme situation.I denne podcast er min gæst den populære danser fra ”Vild med dans”, som fortæller sin meget personlige spring-ud-historie.Selvfølgelig taler vi også en masse om TV2s danseprogram, om kæresten Frederik og en lille smule jul.

    34: Pia Kjærsgaard fortæller om sin private jul - og "Jul på Borgen", hvor overskuddet går til de hjemløse.

    Play Episode Listen Later Dec 10, 2020 20:47


    Pia Kjærsgaard er vild med jul. Hjemme hos hende og Henrik er pynten for længst fundet frem, og hendes kontor på Christiansborg er ”Borgens” hyggeligste”I denne podcast har jeg mødt Pia Kjærsgaard til en snak om hendes og Henriks private jul, men også bogen ”Jul på Borgen”, hvor Pia er redaktør.I ”Jul på Borgen” fortæller forskellige folketingspolitikere om deres egne juleoplevelser, og hele overskuddet går til Danmarks hjemløse.Pia vil gerne støtte det gode formål, og samtidig medvirke til, at vi alle sammen får et lidt mere nuanceret billede af vores politikere.I ”Jul på Borgen” fortæller èn politiker om Bilka-julemanden, der foreløbig har fulgt ham i 40 år, en anden politiker fødte selv på selveste julenat og en tredje fortæller, hvordan risengrøden blev erstattet af pizza.Pia’s egen jul er traditionel med flæskesteg, and og risalamande. Juletræet kommer ind den 23. december, men bliver pyntet med et helt specielt hjerte. Rødkålen bliver også delt i to, en traditionel og en salat, hvor rosinerne har trukket godt og grundigt.Og så er det ellers familiens yngste, som bestemmer sangene omkring træet.Hør om alle Pias traditioner i denne podcast.

    33: Julie Steincke om at få to sønner med sin bedste ven - og om revy, teater, dans, musical og ønskerollen.

    Play Episode Listen Later Sep 9, 2020 32:21


    Julie Steincke er en handlekraftig kvinde - og sådan var det også, da æggeuret bogstavelig talt var ved at løbe ud.Selv om det var temmelig grænseoverskridende, spurgte Julie sin bedste ven om han ikke ville have et barn med hende.Det ville han, og selv om de to fortsat ikke er kærester, så er de nu forældre til to skønne drenge.Det taler vi meget mere om i denne podcast, hvor vi også skal høre mere om Julies overvejelser før familieforøgelsen.Selv er Steincke vokset op med den engelske kostskolementalitet, men hvad vil hun gerne selv give videre til sine to drenge?Er Julie en hård mor, en blød mor, en sjov mor…?Sladderkongen mødte Julie dagen efter premieren på Hotel Pejsegårdens ”Pejseshow 2020”, så vi taler også om både revy, skuespil, dans og musical.Herlige 43-årige Julie Steincke har nemlig hele pakken, og mere til.Født i Hørsholm, men opvokset i London fik Julie sin teateruddannelse på Italia Conti Academy of Theatre Arts.Musicalen ”The Producers” bragte hende til Danmark, hvor hun siden har medvirket i både ”Grease”, ”Chicago” og senest ”Dance of the Vampires" på Det Ny Teater.Er Julie i øvrigt god i et køkken? Sukker hun efter en rolle i ”Badehotellet”? Og skal hun have en kæreste?

    32: Charlotte Bircow Næss Schmidt om baller af stål, brystkræften og hendes nye parfumeserie Crystal Clear.

    Play Episode Listen Later Jul 13, 2020 32:20


    Charlotte Bircow Næss Schmidt er Danmarks-historie.Med de legendariske ”Baller af stål”-videoer har den 59-årige power-kvinde nemlig gjort sit indtog på Nationalmuseet.I min nye podcast fortæller Charlotte om ballerne, træningen og det ukuelige gå-på-mod, der har skabt hendes liv og forretning.Hvad er det, der driver hende?Hvorfor er den gode form så vigtig, og hvad synes hun om en tyksak som Sladderkongen?Vi taler også om perioden med brystkræft. Hvordan tacklede Charlotte sygdommen? Hvad var det værste? Og hvordan håndterede hun den hårde tid i forhold til børnene?Og hvorfor var det så utrolig vigtigt efterfølgende at gennemføre en ironman på Lanzarote?Charlotte har hele tiden nye skibe i søen, og vi taler selvfølgelig også om hendes sprit-nye parfumeserie, Crystal Clear.Vi slutter med fremtiden – skal Charlotte blive ved med at være single?

    31: Mark Bøgelund & Sarah Amalie Kristiansen fortæller om kærlighed, sex, parforhold, baby og reality.

    Play Episode Listen Later Jul 3, 2020 24:20


    Hvad skal barnet hedde?Det får du desværre ikke at vide i min podcast med Mark Bøgelund og Sarah Amalie Kristiansen. Til gengæld svarer reality-parret fra Ex On The Beach på alt andet.Hvordan er det at have sex på tv? Hvordan er det at se partneren dyrke lagengymnastikken i samme flimmerkasse?Hvem scorede hvem? Var babyen planlagt? Er Mark god til børn? Skal de nu giftes?Mark og Sarah Amalie er veloplagte, når de også fortæller om reality, skærmydsler med andre deltagere og forskellen på Big Brother, Robinson Ekspeditionen og Ex On The Beach.Hvor går de i byen? Hvad lever de af?Hvad glæder de sig mest til ved familieforøgelsen? Og hvad byder den nærmeste fremtid?

    30: Mark O. Madsen fortæller om livet som rar familiefar og sej MMA-fighter.

    Play Episode Listen Later Jun 24, 2020 38:58


    Jeg mødte Mark O. Madsen til OL i Rio i 2016. En flink mand, som senere løb med det olympiske sølv i brydning.Sidste år så jeg ham i MMA-buret i Nykøbing Falster, hvor han effektivt og temmelig brutalt gjorde det af med en svensk fighter.Hvordan forklarer Mark selv kontrasten mellem kærlig familiefar og sej MMA-kæmper.Hvis der da er en kontrast.Jeg har mødt ham i Maribo, hvor han har sit Olympian Gym. Han bor med familien i Nykøbing Falster, og elsker Sydhavsøerne, som han nok kun forlader, hvis MMA-satsningen kræver det.Hvorfor blev det brydningen, og hvorfor sprang han fra en gloværdig karriere med endnu et OL i kikkerten? Hvordan var det, at modtage sølvmedaljen af Kronprins Frederik?Hvorfor blev det MMA? Hvad betyder pengene? Hvorfor skulle han møde Patrick Nielsen? Kan han blive verdens bedste, og hvordan er det at træde ind i buret, hvor øretæverne lurer?Hver kamp kan blive den sidste, siger han selv om sportsgrenen, som han også kalder akkordarbejde.Hør om hans – og faktisk hele familiens vilde satsning på den voldsomme sportsgren.Når Mark går ind i buret, så kæmper han nemlig også for sin kone og sine to børn.

    29: Jackie Navarro om kæresten Rasmus, sexet stil, Forsidefruer, fire børn og kosmetiske operationer.

    Play Episode Listen Later Jun 24, 2020 29:51


    Hendes stil må gerne være lidt sexet, og nogle kender hende sikkert som model. Endnu flere fra TV3s Forsidefruer.Jeg har mødt 33-årige Jackie-Lee Jade Otakari Navarro til en snak om Forsidefruer, rollen som mor til fire og karrieren som model.Kan man leve af at være Forsidefrue? Hvad betyder udseendet for Jackie? Hvordan klarer hun fire børn i dagligdagen? Vi kommer vidt omkring?Jackie voksede op hos bedsteforældrene, men flyttede hjemmefra som bare 14-årig.Som 15-årig blev hun Miss Nordjylland, og modelkarrieren har bragt hende vidt omkring, selv om hun i dag godt kunne have undværet nogle af billederne.De gode gener kommer fra Finland, Sverige, Rusland, Fillippinerne og Spanien – blandt andet.Skal hun giftes? Skal Jackie have flere børn? Hvad er det bedste ved at være Forsidefrue? Hvem af de andre ser Jackie mest? Hvordan har de det, når kameraerne er slukkede?

    28. Peter Aalbæk Jensen om metoo, nøgenhed og drømmen om en bæredygtig landsby i Herfølge.

    Play Episode Listen Later Jun 16, 2020 32:29


    Dybest set smider jeg tøjet og lader mig fotografere med alle ynkelighederne for at overvinde min generthed, forklarer lune Peter Aalbæk Jensen i denne podcast.Han er blevet sammenlignet med Simon Spies, bliver kaldt Ålen og har både ”svinet” og ”sexgangster” i sine mailadrdesser. Konen gider ikke læse artiklerne om ham, men selv har han det helt fint med ind imellem at lande i orkanens øje.Vi taler metoo og nøgenhed, men også masser af økologi, psykisk miljø og bæredygtighed i forsamlingshuset LilleSyd, der er begyndelsen på hans drøm om en helt ny landsby i Herfølge Vest.Han får sig stadig en daglig lur på Zentropa, hvor han leder efter nye projekter. Filmmiljøet kan han ikke slippe.Men ellers handler det meget om LilleSyd. Han dyrker grøntsager, fodrer grisebasser og står selv ved kødgryderne både privat og i forsamlingshuset ved de mange fællesspisninger.I den nye landsby skal beboerne nemlig komme hinanden ved - og passe på hinanden.Så vi snakker også om huse af halm og ler, solfangere og vindmøller.Hvor er den 64-årige filmmand henne i livet, når han fylder 70 år?Og hvad med helbredet?Mød Peter Aalbæk Jensen til en hyggelig sludder på landet, hvor den nye Lille Syd Station faktisk betyder, at der snart kun er 29 minutter til Københavns Hovedbanegård.

    27. Denice Klarskov elsker sin krop - og at vise den frem. En podcast om sex og porno...

    Play Episode Listen Later Jun 5, 2020 33:13


    26. Morten Buckhøj: Matadorens søn fortæller om sin far Jørgen Buckhøj - og Danmarks mest elskede TV-serie.

    Play Episode Listen Later May 29, 2020 45:33


    Danmarks mest sete tv-serie – uden sammenligning.Gaderne lå øde, da ”Matador” blev vist for første gang. Ingen mennesker på gaderne, ingen på landets skadestuer, ingen indbrud, ingen i teatre eller biografer.Alle skulle følge med i løjerne i provinsbyen Korsbæk - og ikke mindst livet for Mads Andersen-Skjern. Med ét blev Jørgen Buckhøj folkeeje. Den altid venlige skuespiler havde allerede en flot karriere i bagagen, men ”Matador” ændrede alt.Jørgen Buckhøj døde desværre alt for tidligt, som bare 59-årig i 1994, men heldigvis er sønnen Morten en fantastisk og tæt fortæller.Hvordan var Jørgen Buckhøj i virkeligheden? Hvordan blev han påvirket af den enorme popularitet? Og hvordan påvirkede det familien?Morten Buckhøj er journalist og fortæller varmt om sin far, men også om, hvordan en tur i Tivolis Restaurant Grøften tiltrak lidt for nysgerrige blikke.En ferie til Jugoslavien måtte faren også aflyse på grund af Matadors succes, - for det havde svaret lidt til, ”hvis George Clooney pludselig var kommet til Danmark i dag”.Til gengæld elskede Morten fribilletterne til datidens største Københavner-fester, 6-dagesløbene i Forum.

    25. Peer Kaae: Massemorder eller offer? Forfatteren sår tvivl om den evnesvage "morder" - tog han 38 liv?

    Play Episode Listen Later May 21, 2020 38:02


    Erik Solbakke blev dømt for at have 38 liv på samvittigheden. Faktisk tilstod han nærmest alt, hvad efterforskeren præsenterede ham for.Men Erik Solbakke var evnesvag med en IQ på bare 53.Og der var hverken vidner eller tekniske beviser for, at den sølle stakkel skulle stå bag de bestialske forbrydelser.Sagerne mod Erik Solbakke har været omtalt i både bøger og tusindvis af artikler, men med sin nye bog er forfatteren Peer Kaae den første, som taler Solbakkes sag.Var det virkelig den retarderede mand, som gennem et hav af påsatte brande kostede en brandmand, en 22-årig kvinde og 35 skrigende hotelgæster livet i tre af ildspåsættelserne.Var det virkelig Erik Solbakke, som i 1973 stod bag det største antal dræbte på dansk grund, da Hotel Hafnia brændte for øjnene af forfærdede københavnere.Var det virkelig Erik Solbakke som i 1980 forsøgte voldtægt, og derefter brat endte 15-årige Anette Møller Thomsens unge liv med en blodig mursten i baghovedet, mens hun solede sig i klitterne på Fanø.Peer Kaaes helt tydelige svar er nej.Erik Solbakke var en stakkel, men ingen koldblodig morder.I tv-serien "Rejseholdet" spiller Nicolas Bro den udviklingshæmmede pyroman, som får et tæt forhold til seriens kriminalassistent Fischer (Mads Mikkelsen).Jo mere fortrolige, de bliver, jo mere tilstår pyromanen.Nogenlunde sådan kan det også meget vel være sket i den virkelige verden, mener Peer Kaae.Tre års arbejde, 3000 sider og søvnløse nætter har resulteret i "Den dømte mand" - hør forfatteren fortælle om de makabre sager, de løse ender, manglende beviser og stakkels Erik Solbakke, som måske bare tilstod, fordi han endelig havde fået en god "ven".

    24. Christian Juncker - en af Danmarks bedste sangskrivere om "Mogens og Karen", "Havana" og mødet med legendariske Allan Simons

    Play Episode Listen Later May 9, 2020 44:51


    Hvordan hænger fodboldlegenden Allan Simonsen sammen med 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland?Jo, begge er vigtige i Christian Junckers liv og univers.Jeg har mødt musikeren til en podcast, jeg allerede nu ved, er en sand perle i samlingen.Kender du ikke sådan lige Juncker og hans musik, så tænk på "landeplagen" "Mogens og Karen" - eller den populære tv-serie "Mod fjerne kyster", hvor Mikkel Beha Erichsen ikke sejler mange sømil uden at være ledsaget af den smukke sang "Havana".Christian Juncker bliver ofte kaldt en af Danmarks bedste sangskrivere, men har det fint uden personlig berømmelse.Musikken er vigtigst.Og så lige noget sport - og nogle fodboldspillere

    23. Reality Awards... Det er vildt og vanvittigt - Kit Nielsen fortæller om årets mest omtalte pris-show

    Play Episode Listen Later Jan 4, 2020 32:29


    NY PODCASTVi Er Dem De Andre Ikke Må Lege Med…De er langt fra det fine selskab, - og mere eller mindre ligeglade. De ødsler med privatlivet, har intet filter og skaber masser af drama.Til gengæld har reality-folket deres helt eget pris-show, der hvert år løber med langt flere overskrifter end de etablerede award-shows.Sladderkongen har mødt Kit Nielsen, reality-mama’en bag Reality Awards, der hvert år sprænger rammerne for god opførsel på den røde løber.I år skal priserne uddeles for syvende gang, men er det stadig samme galehus, som i de første år, hvor enkelte gæster var døddrukne, mens andre havde glemt tøjet derhjemme?Kit Nielsen har fingeren på pulsen. Hvad er et godt reality-program? Hvordan bliver man en god deltager? Hvad er virkelighed og hvad er dumme fordomme? Smadrer deltagerne deres fremtid, eller er reality-livet måske begyndelsen på nye, flotte karrierer?Hvorfor skal Kits egne børn helst ikke deltage i reality-programmer?Og er det egentlig ok, når to af de 17 priser går til ”bedste overkrop” og ”bedste bryster”?

    22. Philip May er DK's gladeste reality-stjerne. Her fortæller han om drømmen om et lille hus og børn - og tabet af fem soldaterkammerater

    Play Episode Listen Later Nov 20, 2019 33:28


    Philip May er reality-stjernen, som lever af sin hobby, og for længst er fløjet ud af døgnfluernes skygger. Men hvad er god reality, og hvorfor er Philip May så god til bare at være sig selv? Det får du helt sikkert svaret på i denne podcast, hvor vi kommer vidt omkring.Er Philip virkelig holdt op med at jagte damer, er Linse Kessler øjeblikkets største reality-navn og er Philip virkelig mere sympatisk end bedstevennen Lenny Pihl?Hvem er den lækreste realitypige, kan man være for klog til at lave realiy og hvorfor er Rosa Kildahl sådan et godt grin værd?Er der bagsider af medaljen?Hvordan er det at være kendt uden at være kendt for noget andet end at være sig selv? Hvordan er det ikke altid at være velkommen på den røde løber eller i klubberne i byen?Vidste du egentlig, at Philip både er dygtig til håndbold, noget af en filmnørd, elsker FC Nordsjælland og drømmer om et lille hus og børn?Og før Philip afslører drømmen for fremtidens karriere, runder vi også hans tid i militæret.Den elskelige 30-årige tv-stjerne har mistet fem kammerater og er først nu begyndt at bearbejde de ar, som soldatertiden har givet ham i form af traumer og natlige mareridt.

    21. Jessica Priscilla og mor Jette fortæller om deres specielle forhold og den kommende familieforøgelse

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2019 39:38


    Er det mor Jette, som styrer det hele?Jeg har mødt Jessica Priscilla og hendes mor til en hyggelig snak om både ”Mig og min mor”, men ikke mindst den kommende familieforøgelse, når Jessica bliver mor til oktober.Hvordan regner Jessica med selv at blive som mor, hvordan skal sønnen opdrages og hvordan skal mor Jette opføre sig?Hvorfor har Jessica Priscilla sin mors billede tatoveret på armen, og hvad er det i det hele taget, de to kan sammen?I podcasten kommer vi rundt om det meste.Begge kvinder har det godt med deres runde former, men hvordan er de i et køkken? Hvad betyder økologi? Og er det egentlig mest bæredygtigt, når familien fastholder af have juletræ af plastic.?Hvordan er mor Jette som svigermor? Hvordan går det med hendes dårlige knæ og Fibromyalgi?Hvorfor var mor Jette den første til at vide kønnet, og hvordan fik den kommende far det at vide?Vi taler mor-datter-forhold, graviditet, bryllup, USA og meget, meget mere…

    20. Jakob Kjeldbjerg om Robinson Ekspeditionen, angsten på fodboldbanen og den store krise i livet netop nu

    Play Episode Listen Later Sep 4, 2019 36:33


    Han ville aldrig selv deltage i Robinson Ekspeditionen, og helt sikkert fraråde døtrene at deltage i både Ex On The Beach og Paradise Hotel.Gæsten i min nyeste podcast er Jakob Kjeldbjerg, som lige nu styrer Robinson-løjerne for 15. gang i Danmarks største og ældste realityprogram. Det taler vi selvfølgelig en hel del om, men vi kommer vidt omkring.Kjeldbjerg var landsholdsspiller med succes, men angsten var med på banen. Han havde selveste Maradona i sin hule hånd, men var alligevel bange for at præstere godt nok.Blandt anekdoterne kommer vi både ind på Ruud Gullit, Preben Elkjær og klaveret, der blev købt for den første løn i Chelsea.Vi taler også om ”rigmandslivet” i det sydfranske, der ofte får en anden klang i jantelovens hjemland.Og så taler vi selvfølgelig om familien. Datteren Maria er ude med sin første single, men døtrene er også årsag til hans 49-årige livs større krise. Døtrene flytter nemlig ikke kun hjemmefra, men til helt England for at studere.Vi når faktisk en hel del mere end det. Lyt, lyt, lyt...

    19: Andreas Bo fortæller om sit store fodboldprojekt - og en del om mad og humor

    Play Episode Listen Later Aug 25, 2019 45:26


    Det er noget af et projekt, Andreas Bo har kastet sig ud i med @Køge Nord FC, men både han og klubben i Køge tør godt tænke stort.I denne podcast fortæller entertaineren om det store arbejde og tankerne bag.Hvad skal han dog i en fodboldklub, og hvordan er han blevet modtaget som ny elitechef?Kan han overhovedet selv spille fodbold – og er favoritklubben så stadig Liverpool?Det er en gedigen snak om klubliv, ambitioner og fodbold, men vi når også andre ting.Hvorfor er komikerens kærester så lækre, hvordan skaber han sine fantastiske parodier og hvordan endte fynboen egentlig på Sjælland.Som sædvanlig taler Sladderkokken selvfølgelig også mad.

    18: Joan Divine fortæller om syv års hårde op- og neture med fertilitetsbehandlinger, der endnu ikke har gjort hende til mor

    Play Episode Listen Later Aug 14, 2019 38:32


    17: Anne og Teitur vandt Paradise Hotel 2019. Her fortæller de hvordan. Og om snyd, værdighed og venskab.

    Play Episode Listen Later Jul 18, 2019 23:40


    Teitur Skoubo og Anne Plejdrup vandt finalen i Paradise Hotel 2019. De vandt som par, men han løb med 300.000 kroner for næsen af sin partner. Alligevel er de venner. Hør parret fortælle, hvordan parret gik hele vejen og stadig er venner på trods af snyd og bedrag. Hør dem også fortælle om fremtiden...

    16: Sy Lee fortæller ærligt om sit liv, seksualitet og stilen på den røde løber

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 39:31


    Sladderkongen har mødt Sy Lee til en spændende og ærlig snak.Han er fast mand, og stjæler ofte opmærksomheden på den røde løber, men hvorfor? Og hvorfor føler han sig så alligevel ikke altid velkommen.Hvem er fænomenet Sy Lee? Det har jeg forsøgt at ramme ind på 39 minutter.Stilen er flamboyant og ren Hollywood. Hvor kommer det fra? Han er super veltrænet, og går med makeup. Hvorfor?Er Sy Lee til mænd eller kvinder, og hvorfor bliver han irriteret over spørgsmålet. Hvordan vil han opfylde drømmen om børn?Reality-fænomenet fortæller åbent og ærligt om sit liv. Om opvæksten i Australien og Vollsmose. Om modstand fra omgivelserne, buddhisme og hans asiatiske baggrund.Sy Lee var dårlig til sport, på nær tennis, hvor han har trænet med Caroline Wozniacki.Som barn blev han drillet og følte sig udenfor, men var god i skolen.Programmet ”Fristet” satte gang i hans personlige udvikling, men synes nogle, han stjæler deres lys på den røde løber? Eller er Sy Lees talent netop livet på den røde løber?Hvor går han i byen, kan Sy Lee stå på ski, hvad drikker han og skal han lave mere tv?Det afslører han i denne podcast, hvor Sy Lee også løfter sløret for, hvad hans personlige brand kan føre til allerede i år.

    15: Tabita og Liv fra Ex on the Beach fortæller om drømme, sex, fyre og reality

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 35:56


    Sladderkongen har mødt Liv Frandsen og Tabita Thinggaard til en snak om Ex on the Beach og venskab. Den ene måtte ingenting, den anden måtte alt. Tabita Thinggaard voksede op som Jehovas Vidne, Liv Frandsen med en far, som var ude i et voldsomt misbrug. Han var i øvrigt bare 17 år, da han skulle tage ansvar for lille Liv. Begge har røget alt for meget hash. Den ene vil gerne have nye bryster, den anden er så tilfreds, at hun hellere end gerne viser dem frem. Tabita sætter dog grænsen ved porno. Til gengæld har begge piger medvirket i øjeblikkets vildeste reality-program, Ex on the Beach, og er efterfølgende blevet de bedste venner. Faktisk så gode, at der måske er en spirende kærlighedshistorie. I min nyeste podcast har jeg haft fornøjelsen af Tabita Thinggaard og Liv Frandsen på et hotelværelse på Scandic Sydhavnen. Liv er den lidt generte og tilbageholdne, mens Tabita har fuld fart på. Og veninden vil gerne lære nogle af hendes tricks. Men hvordan er det at hoppe ud af en sekt, savner Tabita ikke far, mor og søskende? Hvorfor går varme Mauritius og kolde drinks lige i trusserne på de flotte piger? Hvorfor kom de med i Ex on the Beach? Og hvad betyder det for deres fremtidige liv? Er det i øvrigt dyrt at lave reality, - siden Liv er begyndte at gå i skraldespande efter mad? Eller er det byturene, der koster? Hvem er den vildeste i byen, hvem bliver bare stiv og hvem er bedst til at score? Og hvorfor er det pludselig positivt at være løs på tråden? Hør også om fremtidsdrømmene, om musikken og et muligt tøjbrand. Og så slipper de to skønne piger selvfølgelig heller ikke for Sladderkongens bedste tartelet-vits.

    14: Anders Hemmingsen fortæller om livet som Danmarks ukronede konge af instagram

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 31:51


    Sladderkongen har mødt Anders Hemmingsen til en snak om blandt andet humor, vittigheder og manden bag de næsten 800.000 følgere. Hvem er Anders Hemmingsen privat? Er han overhovedet sjov, eller har han bare fundet en genial genvej til berømmelsen? Hvordan gik det til, at han som en anden Michael Laudrup nu kan leve af sin hobby? Og hvorfor elsker brugerne at blive ”hængt ud” på hans side? Hvordan sorterer han hver dag i hundredevis af indsendte billeder, hvordan begyndte det og kan han nu rejse og spise gratis, hvor han lyster? Eller er det bare hårdt arbejde? Hvad betyder Monty Python? Hvad er det for et dyr, han har i Zoologisk Have? Er han vild med en stor røv? Kan Anders stå på ski? Går han på værtshus, - eller i kirke? Hvad er det lige med Tinder – eller Randers? Og hvad spiser sådan en sjov mand egentlig? Gå ind og lyt…

    13: Vlado Lentz fortæller med vid og humor om jobbet som vores populæreste politimand

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 50:09


    Sladderkongen har mødt Vlado Lentz... Selv om der vanker en bøde, vil mange gerne stoppes af Vlado! Hvorfor? Noget af svaret får du med garanti i denne podcast, hvor jeg har besøgt Danmarks mest populære politibetjent. Hvad er det, Vlado kan? Og er vi blevet værre eller bedre i trafikken i de 30 år, han har været i færdselspolitiet? Vlado har nogle af svarene. Og han elsker stadig sit job for den friske luft, nye oplevelser hver dag og mødet med mange forskellige mennesker. For Vlado er det ikke kun penge i statskassen, når han uddeler bøder. Vlado har fanklubber og giver gerne en selfie i ny og næ, men hvordan er det at være kendt? Også uden uniform, og hvordan er det for familien? Faktisk er det lidt af en sjov historie, at Vlado overhovedet kom med i Politijagt på Kanal 5, men han er glad for programmet og forklarer gerne, hvordan det bliver lavet. Vlado fortæller også, om han nogensinde selv har overtrådt loven… Bare ni år gammel kom han til Danmark fra det tidligere Jugoslavien, og voksede op med en enlig mor på Vesterbro. Han kender sin far, men har aldrig haft kontakt med ham. Som dreng havde han krudt i bagdelen, så selv om det blev til en realeksamen, rakte det ikke til drømmen om at blive pilot. Vlado er en god fortæller, også når det bliver alvorligt. Han fortæller, så man forstår, at seler, spiritus, stoffer og fart rent faktisk er blodig alvor. Liv eller død. Vlado tror på Gud. Han har mødt Jesus, og for år tilbage fundet troen, der også er med ham på arbejde. Derfor er kriminelle ikke bare lovbrydere. Der er altid et menneske bag. Vlado er i dén grad værd at lytte til.

    12: Janni Ree fortæller om kærligheden til Karsten og rollen i Forsidefruer

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 42:16


    Sladderkongen har været på Strandvejen i Nordsjælland for at besøge Janni Ree. ”Golddigger – I think not” hedder hendes bog, men hvis Janni ikke tog Karsten Ree for pengenes skyld, hvorfor så? Det får du at vide i denne podcast. Hør, hvordan forsidefruen faktisk klarer sig selv, og hvordan de to fandt sammen. Først til et Amin Jensen-show, og siden til tonerne af Julio Iglesias. Hør også, hvordan hun tacklede sine egne veninder og de af hans venner, som i begyndelsen nok mente, 25 års aldersforskel var for meget. Parret nærmer sig seks-års-dagen og fandt sammen midt i en alvorlig retssag. Hør om det, og hvordan Janni tilpasser sig både et liv i sus og dus, men også indespærring i en celle bag tremmer i Horserød Statsfængsel. Janni passer på sig selv med sund kost og træning, men går heller ikke af vejen for lidt hjælp. For eksempel til de flotte bryster, der sammen med hendes store, grønne øjne var blikfang for Danske Spil i 11 år. Tiden som Oddset-babe var god for Janni, og banede vejen for programmer som ”Janni og Karsten”, ”Til middag hos” og netop nu ”Forsidefruer”, der for Jannis vedkommende meget gerne må fortsætte mange år fremover. Janni har det svært med rynker, den kommende 50-årsdag og Karstens nærighed, men kan til gengæld godt lide gentlemen, badeferie i bikini, hunde, Linie-akvavit, sex og den daglige køkkentjans. Forsidefruen kan ikke bage, men tryller gerne dansk mad med brun sovs frem til Karsten. Vi genoplever også lige dengang, hun i Sydafrika red på både en dræber-elefant og en gal struds! Og så genopfrisker vi hu hej-brylluppet med Karsten på Rudersdal Rådhus i 2015.

    11: Søren Rebbe elsker musik og bold, og radioværten er en fantastisk fortæller

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 48:46


    Sladderkongen har mødt radiomanden Søren Rebbe fra "Søren & Mette" på P4. Du kender sikkert også "Rebbes Vikarservice", "Brødrene" eller nogle af hans andre programmer. Søren er bidt af musik, men i dén grad også af fodbold. Hør om Fremad Amager, Frem eller hans egen Brønshøj. Favoritklubberne er engelske Clelsea og Brøndby, hvor han selv er stadionspeaker. Søren giver også råd til god musik i 2019, og fortæller om sit eget og meget personlige forhold til Bruce Springsteens "The Rising". Og så kan du høre en af Danmarks bedste fortællere om dagligdagen i køkkenet og den snarlige 50-års-dag.

    10: Joan Ørting fortæller om kærlighed, sex og sin nye grønlandske kæreste

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 47:41


    Sladderkongen har mødt en drønforelsket Joan Ørting. I virkeligheden har de to kendt hinanden i 32 år, og dyrket utroskaben selv om de havde andre partnere. Men nu er det alvor. Joan har droppet cølibaten og regner med at have fundet manden i sit liv. Og det er bare slutningen på min nye podcast, hvor jeg har besøgt Langeland og Danmarks smukkeste sexolog til en snak om parforhold, kærlighed og sex. Hvorfor er det så svært med parforhold, og at være single? Kan vi elske andre, hvis vi ikke elsker os selv? Hvorfor er sex så vigtigt? Og hvordan kan nu 59-årige Joan Ørting selv blive ved med at være så sexet, at selv meget unge mænd flirter med hende på gaden. Vi taler også om yngre generationers udfordringer med at stå ved sig selv, kunstige bryster, større læber og Tinder! Joans nye kæreste er fra Grønland, men bor på Refshaleøen ikke langt fra hendes andet hjem på Christianshavn. Han har stadig ikke besøgt hende i det idylliske bondehus på Langeland, men høloftet er ved at blive gjort klart.

    09: Drag Queen som profession - Tinus fortæller om livet som kvinde

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 36:31


    Sladderkongen har besøgt Tinus De Schunard blandt rødt velour, store fjerboaer, frynser, kvaster og struttende plasticbryster. I "The Bohemian Residence" fortæller han om det spraglede liv som Danmarks-berømt Drag Queen. Tinus er perfektionist, når han forvandler sig fra mand til kvinde - og får masser af frække tilbud fra begge køn. Han er også biseksuel, men holder sig til ægtemanden Willy.

    08: Rosa Bechmann Eriksen fortæller åbent om livet som ung mor med stomi

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 36:16


    Sladderkongen har besøgt Odense og Rosa Bechmann Eriksen. Den 29-årige pige var med i "Kongerne af Svendborg" i 2013, men har også en anden historie. Rosa har stomi, og er meget åben omkring det. Men kan man gå i bikini, blive gravid, være mor eller være hvid brud med stomi? Og hvad med sex? Rosa lader ikke stomien bestemme…

    07: Hilda Heick fortæller åbent om livet med Keld og drømmen om de skrå brædder

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 39:03


    Sladderkongen har besøgt Hilda Heick i hendes og Kelds nye hus i Trørød. Foreløbig er det blevet til guldbryllup. Faktisk var Hilda med til Kelds konfirmation. Og forældrene var ikke glade for forholdet. Kelds forældre syntes ikke, at Hilda var fin nok, og hendes far frygtede samlivet med en musiker, som sikkert både drak og sov hele dagen væk. Vi taler også om Melodi Grand Prix som øretævernes holdeplads, om de ondskabsfulde kommentarer og hvorfor, nogle bare ser rødt, når navnet Heick dukker frem. Vi får også Hildas forklaring på et lykkeligt samliv med Keld, som hun ”overtog fra mor” og bare lovede masser af sovs og kartofler. Om den romantiske mand og praktiske Hilda. Om alle de piger, som ville kysse på dansktop-stjernen Keld. Og om at stå sammen i selv de værste kriser. Og så kunne Danmarks populæreste duo i øvrigt lige så godt have heddet ”Jytte og Arne”.

    06: Sasha Louise Sprange fortæller om rejsen fra dreng til smuk kvinde

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 36:06


    Sladderkongen.dk har mødt Sasha Louise Sprange til en hyggelig snak om hele rejsen fra dreng til voksen, smuk model - og kvinde. Det er spændende, lidt frækt og meget oplysende, når Sasha levende fortæller om alle fordommene, hendes seksuelle debut og en stor appetit på sex i almindelighed. Modellen og Robinson-pigen fortæller også om en svær og religiøs opvækst, der ikke gjorde det nemmere at være anderledes end skolekammeraterne. Og så er hun blevet veganer…

    05: Jesper Skibby fortæller om touren, doping, depression og livet som familiefar

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 41:11


    Sladderkongen.dk har besøgt Jesper Skibby til en snak om Tour de France, doping og den depression, der fulgte med for cykelrytteren. Jesper fortæller også om dengang, han drak urin, om alko-rygter og et alvorlig styrt. Og så taler vi lidt om livet som familiefar.

    04: Jytte Abildstrøm fortæller om bæredygtighed og respekt for andre mennesker

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 35:01


    Sladderkongen.dk møder Jytte Abildstrøm til en snak om at blive ældre, livet og døden. Den 84-årige ildsjæl brænder for økologi og bæredygtighed, og bor selv i det økologiske bofællesskab Munksøgård ved Roskilde. En anden hjertesag er mangfoldigheden, og hvordan vi behandler hinanden. Og så fortæller den rødhårede skuespiller om at vokse op under krigen - og være af jødisk afstamning.

    03: Mai Manniche fortæller om kærlighed og karriere

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 37:21


    Sladderkongen.dk har mødt smykkedesigneren Mai Manniche til en snak om at holde figuren, være tynd, dating, romantik, den eneste ene og børn. Selvfølgelig er det også blevet til en snak om tv, mode, stil, smykker, rød løber og livet som karrierekvinde.

    02: Kat Stephie fortæller om mobning, tunge tanker, karriere, kærlighed og børn

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 41:01


    Sladderkongen.dk har mødt sangerinden Kat Stephie Holst til en snak om kærlighed, ægteskab, børn, Århus, træning, karriere og det nye liv som vegetar. Og i den dystre ende handler det om alkohol, mobning og selvmordstanker.

    01: Richard Ragnvald fortæller om sit 60 års jubilæum

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2019 43:31


    Sladderkongen.dk møder Richard Ragnvald til en snak om jubilæum, dansktoppen, Midt om natten, Pia Kjærsgaard, Mai Manniche, livet og døden, bordets glæder og rollen som farfar.

    Claim Sladderkongen: Podcast - Sladderkongen.dk

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel